HIT MED HISTORIEN Grundbog til 8. klasse

Transkript

1 ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ ,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå HIT MED HISTORIEN Grundbog til 8. klasse Af Jens Aage Poulsen Dette er en pdf-fil med Hit med historien, grundbog 8. kl. Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videre distribueres

2 HIT ME D HISTORIE N!

3 hit med historien! Grundbog til 8. klasse 1. udgave, 3. oplag 2006 by Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, Copenhagen Forlagsredaktion: Marianne Harboe Grafisk tilrettelæggelse og figurer: Erik Hjørne Kort: Steen Frimodt Omslag: Louise Eldam Phillipsen Teksten er sat med Bembo og The Mix Trykt hos Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2007 ISBN (ISBN-10: ) Kopiering af denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem undervisningsministeriet og Copy-Dan. om hit med historien! Hit med Historien! er et grundbogssystem til historieundervisningen på klassetrin. Det kan anvendes i såvel fagdelt undervisning som i tværfaglige forløb. Systemet består af gennemillustrerede grundbøger med tilhørende arbejdsbøger, lærerens bøger samt supplerende internetbaseret materiale. Fra 5. klassetrin udgives lærerens bøger samt arbejdsbøger samlet som ressourcebøger. Hver grundbog omhandler 3-7 emner og flere tværgående temaer. Systemet har sin egen hjemmeside på

4 Jens Aage Poulsen HIT MED HISTORIEN! Grundbog til 8. klasse Gyldendal

5 I N DHOLD KUNSTEN FORTÆLLER Historikere bruger ofte fund og tekster, når de skal finde ud af, hvordan det var i gamle dage. Men kunsten, menneskers billeder og skulpturer, fortæller noget om samfundet, livet, religionen, hvad man anså for at være rigtigt og forkert osv. SIDE 6 IND I DE VOK SNES R ÆKKER? De fleste store børn i Danmark bliver konfirmeret, når de går i 7. eller 8. klasse. Konfirmationen er mest en festdag, hvor man får masser af gaver. Sådan har det ikke altid været. I tidens løb har konfirmationen og dens betydning ændret sig meget. SIDE 30 UNGDOMMENS KULTURER For et par hundrede år siden var man enten barn eller voksen. Ungdommen som en særlig periode i livet eksisterede ikke. Efterhånden opstod ungdommen som en fase mellem barndom og voksenliv. SIDE 46 4 H I T M E D H I S T O R I E N!

6 FOLK OG FÆDREL AND Man taler om danskhed, dansk kultur og dansk national identitet. Den udviklede sig især i løbet af 1800-tallet gennem en række dramatiske begivenheder. SIDE 68 KORSTOG I middelalderen dræbte kristne krigere hundredtusinder af mænd, kvinder og børn blot fordi de havde en anden tro. Krigene blev kaldt korstog. De kristne mente, at det var retfærdigt og i overensstemmelse med Guds vilje at føre en brutal krig mod ikke-kristne folk. SIDE 102 DEN KOLDE KRIG I ca. 40 år fra slutningen af 1940 erne til slutningen af 1980 erne frygtede verden, at der udbrød en altødelæggende atomkrig mellem supermagterne USA og Sovjetunionen. SIDE 120 REGISTER BOGENS ILLUSTR ATIONER I N D H O L D 5

7 Når historikere prøver at finde ud af, hvordan folk har levet, eller hvad der skete i en bestemt periode, bruger de skriftlige kilder og fund fx redskaber. Men også kunsten, menneskers billeder og skulpturer, fortæller noget om samfundet, livet, religionen, hvad man anså for at være rigtigt og forkert osv. H I T M E D H I S T O R I E N!

8 Kunsten fortæller Mennesker og billeder Mennesker har altid brugt billeder og skulpturer til at udtrykke sig. For år siden malede Cro-Magnon-mennesker billeder af dyr og jagtscener på væggene i klippehuler. Man ved ikke, hvorfor billederne blev malet. Måske troede man, at når man malede billederne, ville guder og ånder sørge for jagtlykken. Måske var det for at illustrere fortællinger om dyr, de havde jaget. I Sydsverige, Norge og på Bornholm har man fundet et stort antal helleristninger. Det er billedtegn, som blev hugget ned i klipper i bronzealderen, dvs. for år siden. Mange billedelementer går igen på helleristningerne. Man kan fx genkende skibe, soltegn og mænd med våben og erigerede penisser. I tidens løb har forskerne tolket helleristningerne forskelligt. De fleste er dog enige om, at helleristningerne er religiøse og fortæller om bronzealderens tro. Indtil for 500 år siden fortalte billeder og skulpturer ofte om religion. Men de kunne også blive fremstillet for at vise ejermandens magt. Det gælder fx den store Jellingesten, som Harald Blåtand fik udhugget med billeder og runer omkring 960. Kunst fra tallet fortæller som regel om de kongelige, adelen og andre velhavende. Først fra midten af 1800-tallet kom kunsten også til at handle om almindelige mennesker. K U N S T E N F O RT Æ L L E R 7

9 n Hulemaleri lavet af Cro-Magnon-mennesket. Cro-Magnon-mennesket er det moderne menneskes stamfar. Det dukkede op i Europa for år siden. Navnet kommer fra stedet i det sydvestlige Frankrig, hvor man fandt skeletrester i n I 1908 fandt man i den østrigske by Willendorf denne ca. 11 cm høje stenskulptur. Den fik straks navnet Venus fra Willendorf. Skulpturen er fremstillet for ca år siden. Hvis det var tidens kvindeideal, er det langt fra nutidens. Dengang var levevilkårene barske, og ofte var der mangel på mad. For at kunne overleve graviditeten og føde levedygtige børn var det måske nødvendigt, at kvinderne havde sul på kroppen. n Helleristningerne er billedtegn, som er hugget ned i klipper. I Norge og Sverige er felter med helleristninger ofte på mere end 100 m 2. j Harald Blåtand var konge midt i 900-tallet. Omkring 960 rejste han en runesten til minde om sine forældre dronning Tyra og kong Gorm. Med runestenen ville han også prale med sine egne bedrifter. På stenen kan man læse, at Harald samlede Danmark, erobrede Norge og gjorde danskerne kristne. 8 H I T M E D H I S T O R I E N!

10 Kirkens billeder Især på landet er mange kirker fra tallet. Dengang blev der bygget omkring kirker i Danmark. De fleste blev opført af tilhuggede sten. Indvendigt er væggene ofte hvide. I middelalderen var kirkerne udsmykket med kalkmalerier, dvs. billeder, som blev udført med fugtigt og farvet kalkpuds direkte på vægge, hvælvinger og loft. I mange kirker kan man stadig se rester af middelalderens kalkmalerier. De fleste er dog forsvundet. Man ved sjældent, hvem der udførte kalkmalerierne. I dag sætter en kunstner sit navn på sit værk. En kunstner betragtes med ærbødighed som en person, der er noget specielt, fordi han eller hun har særlige evner til at udtrykke sig. I middelalderen var det at lave billeder et håndværk på linje med andre håndværk. Middelalderens lærde talte r Den velhavende sjællandske stormand Asser Rig (død ca. 1150) byggede Fjenneslev Kirke i begyndelsen af 1100-tallet. Asser Rigs sønner ønskede, at eftertiden skulle vide, at deres far havde bygget kirken. Derfor fik de en kalkmaler til at udsmykke kirken med dette motiv. Asser Rig rækker en model af kirken frem mod Guds hånd, der ses øverst til højre. Bag Asser Rig står hans hustru Inge, der giver Gud en snoet guldring. K U N S T E N F O RT Æ L L E R 9

11 om de syv kunster, som krævede særlige egenskaber. De tre første handlede om sprog: grammatik, retorik (kunsten at udtrykke sig i tale og på skrift) og dialektik (diskussionskunst). De sidste fire var astronomi, geometri, aritmetik og musik. At fremstille billeder var håndens arbejde og krævede ikke åndelige evner, mente man. Dengang var det kun en lille elite af stormænd og kirkens folk, som kunne læse og skrive. Det store flertal var analfabeter. De kunne se og forstå billeder. Tekst blev derfor anset for at være vigtigere og fornemmere end billeder. Kirkens bygherre måske en stormand betalte en kalkmaler og hans svende for at udsmykke kirken. Som andre håndværkere, der deltog i kirkebyggeriet, var kalkmaleren og hans værksted ofte ukendt. Derimod kunne bygherren sørge for, at han selv ville blive husket. Således fik stormanden Anders Smed denne indskrift i Vordingborg Kirke omkring 1465: Anders Smed lod disse hvælvinger male og hvælve (reparerede loftet), bed for ham til Gud. Hver kalkmaler arbejdede ikke helt på samme måde. De havde hver deres teknik og stil. Derfor kan forskerne se, at en række kirker var udført af den samme kalkmaler. Således taler man om Elmelundemesteren, der ud over Elmelunde Kirke udsmykkede flere andre kirker på Møn i slutningen af tallet. Billeders magt Nogle af kirkens folk mente ikke, at der skulle være billeder i kirken. Den magtfulde abbed (klosterleder) Bernhard af Clairvaux ( ) skrev, at menigheden var mere optaget af billederne end af det, præsten sagde. Pave Gregor 10. ( ), skal have sagt følgende: billeder synes at bevæge sindet mere end beskrivelser. Ædle bedrifter placeret foran øjet i malerier synes at finde sted her og nu. Hvorimod dåden (handlingen) i beskrivelsen allerede har fundet sted, som det var et rygte, og det påvirker sindet mindre, når det skal genopfriskes i hukommelsen. Derfor er det, at vi i kirkerne har mindre ærbødighed over for bøgerne end over for billederne. 10 H I T M E D H I S T O R I E N!

12 j Kalkmaleriet fra Fanefjord Kirke på Møn fra slutningen af 1400-tallet illustrerer Bibelens historie om barnemordet i Betlehem. Til venstre hænger en mand i et træ. Det skal forestille Judas. Efter han havde forrådt Jesus, begik han selvmord. Motiverne Som nævnt kunne de færreste læse og skrive i middelalderen. Kalkmalerierne var billedserier, som viste menigheden, hvad der var den rigtige kristne lære og hvad der skete, hvis man ikke levede et kristent liv. Under messen kunne præsten pege på et motiv for at illustrere, hvad han sagde. De ældste kalkmalerier i Danmark virker lidt stive. De blev malet efter et fast skema med brug af bestemte symboler. Senere især i og 1500-tallet blev motiverne mere livlige. Mange kalkmalerier illustrerer historier fra Bibelen. Men personerne på kalkma- j Kalkmaleriet fra Elmelund Kirke på Møn fra slutningen af 1400-tallet. Djævle fører de døde ind i helvedes gab. K U N S T E N F O RT Æ L L E R 11

13 lerierne har tøj og redskaber fra middelalderen. I middelalderen mente man ikke, at der skete en udvikling og forandring. Man var overbevist om, at Gud havde skabt livet på Jorden. Mennesker og samfund ville stort set være uforandret indtil Dommedag. Nogle kalkmalerier var andagtsbilleder, som folk bad ved. Det kunne være billeder af Jomfru Maria eller en helgen. Andre kalkmalerier var såkaldte smertensmænd. Ved at bede en bestemt bøn foran dem, slap man af med sin hoved-, mave-, tandpine eller andre sygdomme. Andre billeder var advarsler om det onde. Derfor vrimler kalkmalerierne med djævle og ulykker, de kunne gøre. r Kalkmaleriet fra Keldby Kirke på Møn fra omkring 1500 minder om en tegneserie. Til venstre for den korsfæstede Jesus beder en fattig mand og til højre en rig mand. Stregerne fra den fattiges mund går til Jesu sår. Den fattige er altså ærligt optaget af Jesu lidelser. Han er from og tættere på at blive frelst end den rige. Ganske vist beder den rige mand, men stregerne viser, at han er mere optaget af sine rigdomme. 12 H I T M E D H I S T O R I E N!

14 Ud med kalkmalerierne I sidste del af middelalderen begyndte nogle gejstlige (kirkens folk) at stille spørgsmål til den katolske kirke. Kritikken var ofte rettet mod paven og hans eneret på at bestemme, hvad der var den sande kristne lære. Kun Bibelen indeholdt sandheden, mente kritikkerne. Omkring 1520 førte den tyske munk Martin Luthers kritik af paven til, at kirken blev splittet. En ny kristen retning opstod: den evangelisk-lutherske eller blot den protestantiske, fordi det var en protest mod den katolske kirke. Den protestantiske tro vandt især udbredelse i Nordeuropa. I 1536 bestemte den danske konge, at den evangelisk-lutherske kirke skulle være den eneste lovlige, og han udnævnte sig selv til kirkens overhoved. Bibelens ord var det vigtigste i den evangelisklutherske kirke. Menigheden skulle koncentrere sig om præstens oplæsning af tekster fra Biblen og hans prædiken. Alt overflødigt som altre for helgener, skulpturer og billeder forstyrrede menighedens koncentration og skulle ud af kirken. De fleste kalkmalerier blev derfor kalket over. I de følgende århundreder n Kalkmaleri i Smørum Kirke på Sjælland fra begyndelsen af 1500-tallet. Langt fra alle syntes, at et sådant billede hørte til i en kirke. glemte man kalkmalerierne. Når kirkerne skulle repareres eller bygges om, kunne de dukke op under de efterhånden mange lag kalk. Mange motiver blev anset for at være uartige. De blev kalket over igen eller hugget ned. I slutningen af tallet blev historikere interesseret i kalkmalerierne. Men først i løbet af tallet begyndte man for alvor at frilægge og restaurere resterne af kalkmalerierne. K U N S T E N F O RT Æ L L E R 13

15 Magtens billeder Efter Reformationen i 1536 overtog staten, dvs. kongemagten, kirkens enorme rigdomme. Som andre konger og fyrster i Europa i tallet ville den danske konge vise sin magt og rigdom ved at opføre slotte og andre bygningsværker. Udsmykningen tog den tids bedste kunstnere sig af. Man kalder tidens strømning inden for arkitektur og billedkunst for renæssance. Den opstod i Norditalien i tallet og bredte sig efterhånden til resten af Europa. Med tiden ændrede stilen sig. Dansk byggeri og billedkunst blev især inspireret af den hollandske og franske renæssancestil. Christian 4. fik opført en række slotte og andre bygninger, fx Tøjhuset, Børsen, Rundetårn og Rosenborg. De fleste er i hollandsk renæssancestil. Kongen satte ofte selv sit personlige præg på bygningernes udformning. Bl.a. er Børsens snoede tårn kongens opfindelse. f Hesselagergård blev opført i 1530 erne. Gavlens symmetri er tydelig. Ligevægten og harmonien holdes af forbygningen til venstre og det lille tårn til højre. Hesselagergård er et af de få eksempler på inspiration fra italiensk renæssance. Det ses på den enkle stil, der tydeligt adskiller sig fra fx Kronborg og Rosenborg. 14 H I T M E D H I S T O R I E N!

16 n Kronborg er et af de mest fornemme renæssanceslotte i Nordeuropa. Frederik 2. ( ) ombyggede i årene den gamle borg til et slot efter fransk og hollandsk renæssancestil. I 1629 brændte slottet. Christian 4. ( ) fik det genopbygget. Christian 4. hører til de mest kendte konger i Danmarkshistorien. Det skyldes især hans mange byggerier. På kongens samtid var man ikke så begejstret. Byggerierne kostede enorme summer, og da kongen fik Danmark involveret i flere krige, som han tabte, var statskassen efterhånden tømt. Fra Christian 4.s tid findes der adskillige malerier af kon- Ren æssancen Renæssancen er betegnelsen på en historisk periode. Renæssancen begyndte i Norditalien i 1300-tallet. I de følgende århundreder bredte den sig mod Nordeuropa. Renæssance betyder genfødsel eller genoptagelse. Og det, som skulle genoptages, var kunst, arkitektur og filosofi fra oldtidens Grækenland og Rom. Man ville dog ikke blot overtage oldtidens kultur, men udvikle den. I renæssancen var man optaget af det enkelte menneske og dets muligheder. Derfor blev det vigtigt for kunstnerne at gengive personerne på malerier og i skulpturer, som de faktisk så ud. Når man i middelalderen lavede et billede af fx en konge, lagde man vægt på at vise magtsymboler som krone og scepter. Portrætligheden var ikke vigtig. Et andet kendetegn ved renæssancens billeder er, at man fandt ud af at bruge perspektivet, så billederne fik dybde. I middelalderen blev folk, der var gode til at male billeder og lave skulpturer, betragtet som håndværkere. I løbet af renæssancen fik de status som skabende kunstnere på linje med fx digterne. K U N S T E N F O RT Æ L L E R 15

17 gen og medlemmer af hans familier. Portrætligheden er stor. Samtidig er der gjort meget ud af, at billederne skal vise Christian 4. som en magtfuld konge. De fleste billeder er malet af hollandske eller tyske kunstnere. Måske var de danske ikke dygtige nok. Kongens smag dannede mode. Adelen og velhavende borgere fik også udført selvportrætter og billeder af deres familier. Fra renæssancen findes stort set ikke billeder af bønder og andre almindelige mennesker, og hvordan de levede. Det skyldes selvfølgelig, dels at de ikke selv havde råd til at betale for et maleri, og dels at dengang blev almindelige mennesker ikke regnet for noget. n Maleriet af Christian 4. er malet af den hollandske kunstner Pieter Isaacsz omkring På det tidspunkt var kongen 35 år og på toppen af sin karriere. Han udstråler kraft og styrke. Måske skyldes det hans sejre over den svenske konge i den såkaldte Kalmarkrig ( ). Christian 4. har hånden på sværdets skæfte som tegn på, at han er klar til at forsvare landet. Bag kronen er hans kommandostav og hjelm. Han står selv i spidsen for landets forsvar. Den røde silke, der hænger til venstre for og over kongen, skal fremhæve kongen som noget særligt. j Kobberstikket fra omkring 1470 hedder Julenat. Dybden i billedet er lavet ved hjælp af centralperspektivet. Hvis man forlænger linjerne, der går ind i billedet, mødes de i et bestemt punkt, som kaldes forsvindingspunktet. 16 H I T M E D H I S T O R I E N!

18 n Den hollandske Karel van Mander malede dette maleri af den 66-årige Christian 4. til hest i På det tidspunkt var det på mode for konger at lade sig afbilde til hest eller endnu bedre: at få fremstillet en rytterstatue. I 1620 erne fik Christian 4. mod Rigsrådets ønske Danmark indblandet i de europæiske Tredive årskrige ( ). Jylland blev besat af fremmede tropper, som hærgede landsdelen. Det lykkedes kongen at slutte fred uden at skulle afgive landområder. I de følgende år fortsatte Christian 4. med at bruge enorme summer på byggeri og oprustning af hær og flåde. Så det var et fattigt land, han herskede over i 1640 erne. Christian 4. indså, at han ikke havde råd til en rytterstatue. Derfor nøjedes han med Manders billede. Den ældre og overvægtige konge virker komisk med draget sværd og pistolen klar. Krigsscenen i baggrunden viser, at han stadig er hærfører. Det skal sikkert forestille, at Christian 4. leder et slag mod svenskerne. Og det blev til virkelighed måske før kongen havde forestillet sig. I december 1643 udbrød den såkaldte Torstensonfejde. Igen blev Jylland besat. Denne gang af svenske tropper. Ved fredsslutningen i 1645 måtte Christian 4. afgive Halland i 30 år, Gotland, Øsel og dele af Norge. K U N S T E N F O RT Æ L L E R 17

19 Romantik og guldalder Sidste halvdel af og hele 1700-tallet kaldes ofte oplysningstiden. Filosofferne mente, at mennesket ved hjælp af sin fornuft kunne finde ud af alt. Mennesket blev set i modsætning til naturen. Ved hjælp af tekniske løsninger kunne mennesket overvinde eller tæmme naturen, hævdede filosofferne. Under Den Franske Revolution ( ) forsøgte man ligefrem at afskaffe kristendommen og i stedet dyrke fornuften. Således blev den berømte katedral Notre Dame i Paris omdøbt til Fornuftens Tempel. I de første årtier af tallet opstod en kulturel strømning, der var en reaktion på dyrkelsen af fornuft og viden. I stedet lagde man vægt på følelser og drømme. I kunsten blev det vigtigt at bruge og gengive stemninger og naturen. Denne strømning kalder man for romantikken. Motiver med hav, skrænter, bjerge og skove blev almindelige. Når kunstnerne malede noget, der var skabt af mennesker, var det ofte noget gammelt. Derfor r J. Th. Lundbyes billede En kostald i en bondegård er fra Billedet udtrykker ro, tryghed og harmoni. Fra staldens halvmørke ser man ud gennem døren til naturen. Sådan kunne en kostald i 1840 erne se ud. Men billedet giver typisk for tiden et romantiseret indtryk af livet på landet. Køerne er velnærede og ikke magre, som kreaturerne ofte var. Man fornemmer ikke stanken. Og hvor er den forslidte bonde og hans karl? 18 H I T M E D H I S T O R I E N!

20 blev det populært at rejse til Rom og bruge ruiner fra Romerriget som motiv. Der kunne dog være mennesker på billederne. Men så var de som regel små i forhold til miljøet. For naturen var vigtigst. Når kunstnerne malede personer, fx kongefamilien, de adelige og andre velhavende borgere, blev de ofte afbildet i naturen eller i det mindste ved en dør eller et vindue, så man kunne se ud i naturen. Romantikken blomstrede i Danmark. Fra den tid kender man berømte digtere som Adam Oehlenschläger og H.C. Andersen og en række billedkunstnere som Bertel Thorvaldsen, Christen Købke og mange andre. De mange kunstnere og digtere er grunden til, at perioden også kaldes guldalderen. For hovedparten af befolkningen var der dog ikke meget guldalder over tiden. Landet var fattigt. I 1813 gik n J.C. Dahl malede Broen over Tryggevælde Å i Det trækker op til uvejr. Himlen bliver mørk, og blæsten har skabt bølger på åen. En vogn kører over broen. Kusken er ved at slå paraplyen op for at beskytte sig mod regnen. K U N S T E N F O RT Æ L L E R 19

21 den danske stat endda fallit, bl.a. fordi kongen havde fået landet blandet ind i Napoleonskrigene. Mange mennesker levede under kummerlige forhold. Men at skildre, hvordan almindelige mennesker havde det, var stadig ikke noget, billedkunstnerne interesserede sig for at vise. Folket i kunsten Med få undtagelser var det som nævnt sjældent, at kunstnere af bildede almindelige mennesker og deres dagligliv. Det ændrede sig i sidste halvdel af 1800-tallet. Den større interesse for bønder og arbejdere hang sammen med, at enevælden blev afskaffet, og Danmark fik et demokratisk styre i Der var også partier og foreninger, der arbejdede for at ændre samfundet, så forholdene for de fattigere dele af befolkningen blev forbedret. En del forfattere og billedkunstnere blev interesseret i at finde motiver fra dagligdagen, som de søgte at fremstille så realistisk som muligt. Den stilart omtales ofte som realisme eller naturalisme. Andre ønskede at ændre samfundet, så det blev mere retfærdigt. De skrev noveller og romaner eller lavede billeder af uretfærdigheden og de hårde livsbetingelser, som en stor del af befolkningen var underlagt. Forfatternes og billedkunstnernes sympati med de dårligst stillede var tydelig. Denne stilart kaldes for socialrealisme. r I løbet af 1800-tallet blev det over hele Europa almindeligt at tale om en nation som det vigtigste fællesskab. En nation var et folk, der havde et fælles sprog, en fælles kultur og historie. Og en nation skulle helst have en stat et fædreland, som man holdt af. De varme følelser for fædrelandet og de øvrige medlemmer af nationen kaldes nationalfølelse. Også i Danmark blomstrede nationalfølelsen, som bl.a. kom til udtryk i kunsten. Her er det Elisabeth Jerichau-Baumanns billede Danmark fra H I T M E D H I S T O R I E N!

22 j Peter Hansen ( ) lavede et stort antal realistiske malerier, der fortalte om dagligdagen omkring Billedet Legende børn. Engehave Plads er fra j Et eksempel på socialrealistisk kunst er Hans Andersen Brendekildes ( ) Udslidt fra En stor del af befolkningen var landarbejdere. Der var ingen grænser for, hvor hårdt og hvor længe de måtte arbejde. Mange arbejdede fra 7-9- årsalderen. Som 40-årige kunne de være nedslidte og dø, som manden på billedet. Konen skriger af sorg ud over den tomme mark. Hvem skal hjælpe hende og børnene, når manden er død? j Erik Henningsen ( ) malede flere socialrealistiske billeder. Her er det Sat ud fra Arbejdsløsheden var høj i slutningen af 1800-tallet især om vinteren. Kunne man ikke betale sin husleje, blev man smidt ud. Den stakkels familie med de få ejendele har ingen steder at gå hen. K U N S T E N F O RT Æ L L E R 21

23 Nye stilarter Fotografiapparatet blev udviklet i slutningen af 1800-tallet. Få år senere kom filmapparatet. De gengav virkeligheden, som den var. Derfor forsvandt naturalisme og socialrealisme stort set fra billedkunsten. I stedet begyndte billedkunstnerne at finde andre måder at udtrykke sig på. I løbet af 1900-tallet opstod der mange forskellige stilarter. Her kan du læse om nogle af de vigtigste. Mange mennesker brød sig ikke om den nye kunst. De mente og nogle mener stadig, at det kun var rigtig kunst, hvis billedet forestillede noget fra virkeligheden. Men uanset stilart fortæller kunsten historie. Den vil påvirke, udfordre og måske provokere folk til at tænke over livet og meningen med det. Kubisme I begyndelsen af 1900-tallet udviklede kunstnerne Pablo Picasso og Georges Braque en ny malerteknik kaldet kubisme. De søgte efter det ægte kunstneriske udtryk, der skulle komme fra hjertet. Der blev søgt inspiration i afrikanske masker. Dengang mente man, at folk i Afrika var primitive, og derfor var deres kunst mere oprindelig og ægte end de fornuftige europæeres. Desuden skulle maleri være opbygget af grundlæggende geometriske former: terninger, cylindre, kegler og kugler. Endelig skulle motivet fremstilles, som om man så det fra flere vinkler samtidig. Efterhånden ændrede de kubistiske kunstnere deres udtryk. Bl.a. begyndte nogle at bruge fx pap, træstumper og blikdåser i stedet for at male geometriske former. n Pablo Picassos ( ) Kvinderne fra Avignon fra 1907 er et tidligt eksempel på kubistisk kunst. Ansigterne er tydeligt inspireret af afrikanske masker. n Den danske kunstner Wilhelm Lundstrøm ( ) eksperimenterede med kubismen. Her er det hans billede Det andet bud fra 1918, der er fremstillet af malede træstumper. 22 H I T M E D H I S T O R I E N!

24 Ekspressionisme Denne kunstretning opstod også tidligt i 1900-tallet og blev især udbredt i Nordeuropa. Kunstnerne ønskede at give udtryk (engelsk: ekspression) for deres følelser. Ekspressionistiske billeder er derfor ofte malet med voldsomme penselstrøg og med stærke farver. I mange ekspressionistiske billeder kan man se, hvad figurerne forestiller. Men nogle kunstnere eksperimenterede også med abstrakt ekspressionisme. Dvs. at billederne ikke skulle forestille noget genkendeligt. Surrealisme Surrealisme er navnet på en kunstnerisk bevægelse, der opstod i begyndelsen af 1920 erne. Ordet kommer af surreel, som betyder overvirkelig. Surrealisterne mente, at mennesket var fanget i virkeligheden. Ens psyke rummede meget mere, det underbevidste, som fornuften søgte at fortrænge. Den tids psykologi, psykoanalysen, var også meget optaget af at finde ud af menneskets underbevidsthed. På den måde kunne man behandle psykiske lidelser, mente man. Psykologerne mente, at de gennem hypnose og drømmetydning kunne tolke psykens dybere lag. De surrealistiske kunstnere var inspireret af psykoanlaysen. I drømme kan alt ske. Og de surrealistiske billeder rummede sære væsener og underlige ting og landskaber. Ud over at lave kunst mente surrealisterne også, at man ved at gøre sig fri af en begrænsende realisme kunne lave et bedre samfund. n Emil Noldes ( ) ekspressionistiske billede Maskestilleben fra n Den danske surrealistiske kunstner Wilhelm Freddie ( ) lavede i 1936 skulpturen Sex-paralysappeal. Dengang syntes politiet, at skulpturen var så fræk, at den ikke måtte vises offentligt. K U N S T E N F O RT Æ L L E R 23

25 Abstrakt eller konkret kunst De fleste billeder forestillede noget, eller der var genkendelige elementer fra virkeligheden. Abstrakt kunst er billeder, hvor kunstneren ikke har søgt at male noget genkendeligt. Et billede er altså blot et billede og skal ikke forestille noget. Netop derfor kan det være inspirerende og sætte tanker i gang hos tilskueren. Abstrakt kunst dækker over mange forskellige kunstneriske bevægelser og retninger, der udviklede sig især i sidste halvdel af 1900-tallet. Provokerende kunst Mange bliver provokeret af abstrakt kunst alene fordi de ikke kan se, hvad billedet eller skulpturen forestiller. Det sker også, at kunstnerne direkte søger at udfordre eller provokere. I protest mod Vietnamkrigen slagtede og parterede kunstneren Bjørn Nørgaard i 1970 en hest. Delene blev fordelt i 112 syltetøjsglas. Dengang vakte Bjørn Nørgaard aktion stor opmærksomhed. I dag kan den såkaldte Hesteofring ses på Aros, Århus Kunstmuseum. I 2000 udstillede kunstneren Marco Evaristti ti levende guldfisk i nogle blendere på Trapholt Kunstmuseum i Kolding. Blenderne var sat til kontakter, så de besøgende kunne vælge, om de ville tænde dem eller ej. En dag tændte en besøgende en blender, og to guldfisk blev hakket til døde. Selve udstillingen og især drabene på fiskene skabte en voldsom debat. n Richard Mortensen ( ) er en af de mange danske kunstnere, der har arbejdet med abstrakt kunst. Her er det maleriet Øst-vest fra Når du har læst om Den Kolde Krig (side ), kan du overveje, hvad Richard Mortensen vil fortælle med billedet. n Installationen på Trapholt med nogle af blenderne med guldfisk. 24 H I T M E D H I S T O R I E N!

26 Kunsten i styrets tjeneste I 1933 kom Hitler og nazisterne til magten i Tyskland. Hitler ville gøre tyskerne til gode nationalsocialister, der ville gøre alt for Føreren, Folket og Fædrelandet. Der blev indført censur, så aviser, radio og film arbejdede for nazisterne og ikke fortalte noget kritisk om dem. Også kunsten blev censureret. Nogle kunstnere og deres malerier og skulpturer blev betegnet som entartet, der betyder vanartet eller degenereret. Alle jødiske kunstnere blev automatisk betegnet som entartet. Men også tyske kunstnere, der malede i en ekspressionistisk eller en anden stil, som Hitler ikke brød sig om, faldt i unåde. Deres kunstværker blev fjernet fra museer og gallerier, og adskillige kunstnere blev sendt i koncentrationslejr. I 1937 lavede nazisterne en udstilling om entartet kunst. Folk skulle se, hvor afskyelig og samfundsnedbrydende den slags kunst var. I stedet skulle de lære at sætte pris på kunst, som viste arbejdsomme og flittige tyskere, eller som fortalte om Tysklands storslåede historie. n Den verdensberømte ekspressionistiske kunstner Paul Klee ( ) malede Rundt om fisken (Um die Fish) i Nazisterne havde taget hele 17 af Klees malerier med på deres udstilling om entartet kunst. n Den tyske kunstner Leopold Schmutzler ( ) malede i 1930 erne billedet Unge bondepiger vender hjem fra markarbejde. Malerier af unge, sunde, arbejdsomme og glade tyskere var noget, der faldt i nazisternes smag. K U N S T E N F O RT Æ L L E R 25