Den positive ånd er tilbage

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den positive ånd er tilbage"

Transkript

1 Nr marts 2014 Den positive ånd er tilbage Særnummer KvægKongres 2014 Dette nummer af Kvæg Nyt indeholder udelukkende artikler relateret til KvægKongres Ambitiøse kvægbrugere og mange unge med mod på fremtiden prægede Kvæg- Kongres Ovenpå årets kvægkongres hæfter både formand Peder Philipp og direktør Gitte Grønbæk sig særligt ved den positive ånd, der gennemsyrede de to dage i Herning. Man kan virkelig mærke, at motivationen og lysten er på vej tilbage trods det, vi har været igennem. Ikke mindst hos de mange unge mennesker med gejst i øjnene, vi så på årets kongres. Folk er meget mere konstruktive og har mere overskud. Og alene det, at der kommer næsten mennesker, og der er fuldstændig fyldt op på de indlæg, der formidler ny viden, viser, at lysten til at lære nyt og gøre sig selv bedre er der, og det er helt vildt vigtigt, lyder det fra Peder Philipp. Direktør Gitte Grønbæk glæder sig særligt over, at den ambitiøse Strategi 2018 blev positivt modtaget. Omtalen af strategien blev fulgt af mange gode kommentarer, der viser, at man er med på at have et højt ambitionsniveau i kvægbruget der blev blandt andet spurgt ind til, om rådgivningen nu er klar, og det gør os alle sammen skarpe på at udnytte nye muligheder, siger Gitte Grønbæk. Snak med Erhvervsministeriet Flere kommenterede efter mandagens beretning, at man burde gå i dialog med Erhvervs- og Vækstministeriet eller Finansministeriet, når den nye fødevareminister ikke er lydhør over for konkrete og realistiske vækstforslag. Det kræver dog omtanke, lyder det fra Peder Philipp. Jeg lytter selvfølgelig til de kommentarer, der kommer, og jeg synes, det er helt naturligt, at der er nogen, der stiller os de spørgsmål. Hvis vi skal til at henvende os andre steder end i Fødevareministeriet, kræver det, at det samlede erhverv gen- Kvægs bestyrelse vil arbejde med Lov om hold af malkekvæg, EU-reform, Veterinærforlig II, finansiering og intelligent regulering plus det løse. Vi skal have bedre rammevilkår, lyder det gang på gang fra Peder Philipp. Og i 2014 prioriteres først og fremmest udmøntningen af Lov om hold af malkekvæg, nu hvor det står klart, at kravene om en sengplads pr. ko og kvie er en realitet om små fire måneder. Lige nu er bekendtgørelserne og vejledningerne ved at blive udarbejdet, og her lægger vi maksimalt pres på, for at kravene bliver fortolket bedst muligt set fra vores synsvinkel. Vi arbejder også hårdt på, at hele kontroldelen bliver håndteret, så den er til at leve med. Vil man gå ind og se på centimeter i det enkelte tilfælde, eller kan man se på forholdene mere nemgår en overordnet drøftelse af, om det er tid til, at landbruget kommer ind under Erhvervsministeriet. Indtil da er vi nødt til at tænke langsigtet og regne med, at den strategi, regeringen lægger, bliver fulgt i alle ministerier, forklarer han, men medgiver dog, at det lige nu er op ad bakke i Fødevareministeriet. Kvæglov og EU-reform jagtes i 2014 overordnet? Det betyder meget for kvægbrugernes selvtillid, hvordan det kommer til at køre, forklarer Peder Philipp. 30 mio. kr. fra Veterinærforlig II Derudover er man slet ikke færdige med at få hele EU-reformen forhandlet på plads. Her arbejder L&F, Kvæg på at få den koblede præmie, sektorbalancen og den grønne komponent landet så godt som overhovedet muligt. Og så har vi stadig en tilgodeseddel på 30 mio. kr., som vi blev lovet, at vi fik ud af Veterinærforlig II og dem vil vi helt sikkert gå efter, lover formanden. Arbejdet med at lette finansiering har også høj prioritet i 2014 lige som hele arbejdet med en intelligent regulering af landbruget under Natur- og Landbrugskommissionen.

2 Nykælveren kvitterer for god plads ved foderbordet Plads og blødt underlagt betyder mere for nykælveren end fodring. Plads ved foderbordet og komfort i sengebåsen er to helt afgørende faktorer for, at nykælveren kommer godt i gang efter kælvning. Og de faktorer har langt større betydning end den sidste detalje ved selve foderrationen. Sådan konkluderede professor Ken Norlund fra universitetet i Wisconsin i sit foredrag om succesfuld opstart af nykælvere. Konklusionerne baserer han på et stort studie i 50 større besætninger ( køer) i staten Wisconsin. Her indsamlede Ken Norlund og hans kolleger fra universitetet data om staldindretning, fodring, ydelse, sundhed og management for at afdække, hvad der betyder mest for, at køerne får en god start efter kælvning. Plads ved foderbordet betyder, at der skal være en ædeplads pr. ko, så alle køer kan æde samtidigt. Ædepladsen kan være et fanggitter eller en ædeplads på mindst 76 cm pr. ko, lyder de amerikanske anbefalinger. Vi snyder nogle gange os selv, når vi kigger ind i stalden og observerer, at der tit er mange ledige ædepladser. Køer er nemlig flokdyr og æder helst samtidig. Det er derfor helt afgørende, at der er så god plads ved foderbordet i nykælvergruppen, at alle køer kan æde samtidig, understregede Ken Norlund. Underlaget er vigtigt Studiet i de 50 besætninger viste også betydningen af underlaget i sengene. Køer, som havde sand i sengene, ydede fire kg mælk mere pr. dag end køer, som lå på madrasser. Samtidig skal sengene være store nok og leve op til anbefalingerne for racen i både bredde og længde. For smalle og korte senge koster liggetid og dermed ydelse. Planlægger du ændringer eller tilbygninger til stalden, er det som regel en rigtig god ide at bruge de første penge til at investere i optimale faciliteter til nykælvere og goldkøer, sagde Ken Norlund. Han gennemgik et konkret eksempel fra en besætning i Wisconsin, hvor en ydelsesstigning på fem kg og et fald i dødeligheden på 3,5 procentenheder havde betalt investeringen i nye goldko- og nykælverfaciliteter tilbage på under to år. /Finn Strudsholm Kent Davidsen, Lasse Kastberg og Rasmus Nielsen har etableret sig på malkekvægsbedrifter. De er alle under 30 år. Foto: Merete Martin Jensen. Nyetablering det kan lade sig gøre Målrettethed, engagement og dygtighed er tilsyneladende løsenet, hvis det skal lykkes for unge landmænd at etablere sig. Et lokale fyldt godt og vel til randen vidner om, at krisen og vanskelig finansiering ikke helt har frataget unge landmænd lysten til at etablere sig. Og det var tre imponerende og inspirerende præsentationer, som mælkeproducenterne Kent Davidsen, Rasmus Nielsen og Lasse Kastberg leverede i indlægget Sådan fik jeg etableret mig. Kent Davidsen har indgået I/S med sine forældre og ejer i dag sammen med dem en mælkeproduktionsejendom med 500 køer. Rasmus Nielsen overtog 1. juni 2013 en malkekvægsejendom på 225 køer i fri handel, mens Lasse Kastberg overtog sin ejendom med 220 køer i fri handel i Ingen af de tre er fyldt 30. Hvis du kan undgå, at goldkøerne skifter gruppe de sidste uger før kælvning, klarer de sig bedre efterfølgende. Mange flyt og løbende uro i goldkoflokken er uheldigt. Hvis der løbende kommer nye køer ind i gruppen, skal der dannes nye hierarkier, og man kan måle, at mange gruppeskift tæt på kælvning betyder, at køerne klarer sig dårligere efter kælvning. Hvis det er muligt, anbefaler vi derfor at skabe helt stabile grupper i det mindste i de sidste tre uger før forventet kælvning. Og goldkøer bør generelt ikke flyttes eller skifte gruppe de sidste Nogle af de væsentligste råd og erfaringer, som de gav videre til deres tilhørere var: Hav et højt uddannelsesniveau Byg på en lang ansættelsesperiode et andet sted, så du har vist, at du kan skabe resultater. Vis overblik, vær afklaret og velforberedt til møder med banken. Vær inde i budgettet, så du kan svare på deres spørgsmål. Hav en mening og stå ved den Stil krav til bank og kreditorer. Hvis der er noget du er uenig i så sig det. Det sælger ikke at være medløber Find sparringspartnere. Brug dit netværk venner, kolleger, tidligere arbejdsgivere osv. Alle tre handlede med den bank, som i hvert enkelt tilfælde ejede ejendommen. Den rente, de havde opnået, lå på hhv. 6, 6,5 og 7 pct. Hold goldkøerne i stabile grupper 10 dage inden kælvning, sagde professor Ken Norlund på kvægkongressen i Herning. Han anbefaler at bygge goldkostalden med en overkapacitet, så der også er plads til at håndhæve princippet om stabile grupper i perioder med mange goldkøer. Amerikanerne anbefaler også generelt, at køerne kælver i den fællesboks, de har gået i de sidste uger frem mod kælvning. Har man et system med flytning til enkelt kælvningsboks, bør koen tidligst flyttes hertil to dage før kælvning og eventuelt først, når kælvningen er gået i gang, lød anbefalingen fra Ken Norlund. /Finn Strudsholm 2 Kvæg Nyt nr. 05/2014

3 Det er os der er mærkelige Udenlandske medarbejdere kan være en ledelsesmæssig udfordring. Især fordi vi danskere på mange måder selv har nogle ekstreme normer. Langt de fleste vil gerne være imødekommende, når de dukker op i en anden kultur. Alligevel oplever mange landmænd nogle særlige ledelsesmæssige udfordringer med udenlandske medarbejdere. Hvorfor siger de ja, jeg har forstået, når de ikke har? Hvorfor tager de ikke selv initiativ? Hvorfor møder de ikke punktligt? Osv. Men halvdelen af et kulturmøde ligger hos os selv. Og et væsentligt element i at forstå forskellene kræver, at vi kender os selv og vores egne normer. Og det tror de fleste af os nok, at vi gør. Men her blev tilhørerne til Dennis Nørmarks indlæg, Få kulturforskellene til at svinge, klogere. Vi vil ikke underlægge os chefen Adskillige store sociologiske undersøgelser viser, ifølge Dennis Nørmark, at den danske kultur på mange måder er ekstrem. Ser man eksempelvis på, hvor villig en befolkning er til at underlægge sig andres autoritet (fx at lade chefen have magten), er Danmark det sted i verden, hvor vi er mindst villige til det, mens Rusland er det sted, man er mest villig til det. Når de to modsætninger mødes, opfattes den danske ledelsesstil som svag. Den chef har da ingen autoritet. Han er ikke særlig dygtig, når han hele tiden spørger, Klap kalven og spar tid Positiv håndtering af kalven har stor effekt på, hvor omgængelig den bliver som ko. Et punkt, man ofte overser i pasningen af kalve og kvier, er, hvor vigtigt det er at håndtere dyrene positivt. Det understregede dyrlæge Ole Rasmussen i sit indlæg Professionel styring i kalveog kviestalden. Det er desværre ikke noget, der vægtes så meget. Men ikke desto mindre viser undersøgelser, at hvis man har 100 køer, kan positiv håndtering spare cirka 45 timer årligt, forklarede han. Den vigtigste periode for menneskelig kontakt er, ifølge Ole Rasmussen, kalvens første fire levedage og ugen lige efter fravænning (uge 9). Bruger I bare omkring fem minutter pr. kalv om dagen i disse perioder, får I virkelig noget igen senere, forklarede han. Antropolog og forfatter, Dennis Nørmark, Living Institute, gav gode bud på, hvorfor udlændinge misforstår os. Foto: Kirsten Marstal. hvad jeg synes. Den danske leder vil derimod tænke så tænk dog selv og tag initiativ det er det, jeg betaler for. Vi er ligeglade med at blive til grin Danskerne er også den befolkning i verden, der er mest ligeglade med at blive til grin, mens det i mange andre kulturer er noget af det værste, der kan overgå en, hvorfor man også er meget utilbøjelig til at afsløre, hvis man har begået en fejl. For os danskere betyder vores opfattelse, sammen med vores manglende autoritetstro, at vi tør tænke selvstændigt og tage initiativer på egen hånd. Den modsatte opfattelse er til gengæld årsagen til, at mange udlændinge kun gør, hvad chefen siger, ikke tør prøve egne idéer af og meget nødigt indrømmer, at de har begået en fejl. At vi danskere er ligeglade med at blive til grin betyder i øvrigt også, at mange udlændinge betragter os som æreløse. Vi opfatter tid som en vigtig ressource I Danmark er tid en vigtig ressource, og vi elsker at planlægge. Hvis vi skal mødes er det aftalt uger i forvejen. I andre kulturer opfattes tid som en uendelig ressource, og man vil desuden til enhver tid prioritere et pludseligt opstået møde med en nær ven i forhold til en aftale hos tandlægen. Mens vi således har en meget lav opfattelse af folk, der ikke er punktlige og overholder en aftale, opfatter andre kulturer vores tidsopfattelse og prioritering som kold. Kend og videregiv normerne Og listen over normer, hvor vi danskere adskiller os væsentligt fra andre kulturer, er meget længere. Og det skal, ifølge Dennis Nørmark, ikke forstås sådan, at det er os, der skal ændre os. Tværtimod lyder tommelfingerreglen, at det er stedet, der afgør hvilke normer, der bør følges. Men, hvis vi skal have andre kulturer til at fungere i vores arbejdsfællesskab, er vi er nødt til at være bevidste om vores normer og videregive dem. Vi kan ikke bare regne med, at folk kender dem. Du kan læse mere om kulturforskelle i Dennis Nørmarks bog Kulturforståelse for stenalderhjerner. Genbrug kongressen Hvis der er en udregning, du gerne vil gense, et indlæg, du ikke fik hørt eller et emne, du ikke kan få nok af, kan du få meget mere kvægkongres på: Her ligger både PowerPoint shows og bilag. Kvæg Nyt nr. 05/2014 3

4 Malkning er ikke noget der bare skal overstås God tid, rolig adfærd og et øje på hver finger er, i følge Klaus og Mette Iversen, de væsentligste årsager til deres kvalitetsmestertitel Her er der ingen, der jager med køerne heller ikke dyrlægen eller klovbeskæreren, lyder det med fast stemme fra Mette Iversen, da hun skal angive den væsentligste årsag til, at hun, sammen med sin mand Klaus, er blevet kåret til Kvalitetsmester Mette og Klaus driver Ny Majgaard på Mors sammen med en medhjælper og ikke mindst deres fire piger på hhv. 17, 15, 13 og 11 år. Pigerne har helt sikkert også del i æren de hjælper alle sammen jævnligt til i malkestalden, og de er meget stolte over titlen, smiler Mette. Og det har de bestemt også god grund til. Det gennemsnitlige celletal på Ny Majgård var i 2013 på , kimtallet på 3.000, og der var ingen hæmstofuheld. Ydelsen ligger på godt kg mælk. Vi tager os god tid Den rolige adfærd over for dyrene går igen i malkestalden, hvor malkningen af de 165 køer ikke bare Kvalitetsmester 2013, Mette og Klaus Poulsen Iversen fra Mors. Foto: Merete Martin Jensen er noget, der skal overstås. Vi tager os god tid. Det gælder ikke om at malke flest køer på kortest tid, forklarer Klaus, som selv gerne tager sig tid til en beroligende snak med en nervøs førstegangskælver, før den skal malkes. Malkningen tager cirka tre timer fra start til slut. En anden væsentlig årsag til det flotte resultat er, ifølge Mette og Klaus, deres automatiske Mix feeder-anlæg. Anlægget betyder, at når køerne er blevet malket, ligger der allerede frisk foder klar til dem. Derfor lægger de sig ikke ned umiddelbart efter, men bliver stående, mens pattekanalen stadig er åben. Mixeren betyder også, at Krav til kvalitetsmestertitlen Celletal under Kimtal under Ingen hæmstofuheld. I år levede to mælkeproducenter op til kravene, hvorfor der blev udnævnt to kvalitetsmestre. Præcis behandling Henrik gør også meget ud af at yverbehandle korrekt og kun at behandle, når det er nødvendigt. Når vi har køer med positiv CMT-test eller yverbetændelse, dyrker vi kirtelprøverne selv under supervision af vores dyrlæge selvfølgelig. Og det, vi kan se, er, at mange ikke har vækst, fordi infektiode kan lave forskellige foderblandinger til småkalvene, de drægige kvier, goldkøerne osv. Sunde dyr er nemme dyr Og så er vi i det hele taget meget obs på køerne hele tiden, forklarer Klaus. Hvis der er én, der skiller lidt i mælken, laver vi en CMT-test. Og hvis én ikke er blevet malket helt færdig på en kirtel, sætter vi blåt bånd på benene. Så ved vi, at vi skal holde øje med den ved næste malkning, fortæller han. For Mette og Klaus er den gode mælkekvalitet især vigtig, fordi den samtidig er et udtryk for, at deres dyr er sunde. Sunde dyr er bare nemmere at passe og et lavt antibiotikaforbrug er jo også en fordel. Det er i det hele taget en god cirkel, og så sender det et godt signal til omverdenen, slutter Mette. Dårlig pattekondition er roden til alt ondt For Kvalitetsmester 2013, Henrik Petersen, er den flotte mælkekvalitet et resultat af faste malkerutiner, et veltrimmet malkeanlæg og af hele tiden at være på forkant. Det er da bare for træls at have yverbetændelser. Det er simpelthen nogle dumme omkostninger. Svaret kommer prompte fra Henrik Petersen, da han bliver bedt om at forklare, hvorfor mælkekvalitet er et vigtigt fokusområde på bedriften. Og hans omkostninger på den front er da også helt i bund. For med et celletal på og et kimtal på og ingen hæmstofuheld har han landets bedste mælkekvalitet og har, ligesom Mette og Klaus Iversen, netop modtaget kvalitetsmestertitlen for Veltrimmet malkeanlæg og faste rutiner For mig at se handler det om hele tiden at være på forkant, at have nogle faste rutiner og at have et veltrimmet malkeanlæg, forklarer Henrik Petersen. Han driver gården Refslund i Sønderjylland sammen med to ansatte. Gården tæller 200 malkekøer, hvoraf halvdelen er Dansk Holstein og halvdelen krydsninger. Ydelsen ligger på kg EKM. Helt overordnet har vi nogle meget faste rutiner, når vi malker. Vi er altid to mand til at malke både morgen og aften. Den ene er mig selv med meget få undtagelser. Det betyder, at vi kører fuldstændig de samme rutiner hver gang. Malker tre køer for og sætter tre på osv., forklarer Henrik. Malkeanlægget er et 2 x 12 SAC, som han er meget omhyggelig med fungerer godt og er rigtigt indstillet, så det ikke malker i tomgang. På maskinerne køer vi med 600 g aftageplader. Det er et ret højt niveau, men det er for at skåne patterne. Dårlig pattekondition er roden til alt ondt, mener han. Kvalitetsmester 2013, Henrik Petersen fra Sønderjylland. Foto: Merete Martin Jensen nen går i sig selv igen. De køer behandler vi ikke, men CMT-tester dem igen efter et par dage. Dem, der har CNS-infektion, behandler vi heller ikke fordi CNS-infektioner altid går i sig selv igen, forklarer han. Også i forhold til stafylokokinfektioner er de meget konsekvente på Refslund. Vi behandler aldrig ældre køer for stafylokokinfektioner. Så gør vi dem hellere trepattede. Det har betydet, at vi har fået rigtig godt styr på stafylokokinfektioner og har ret få af dem, siger Henrik. Henrik Petersen er godt tilfreds med sin nye titel som Kvalitetsmester. Det er da virkelig et skulderklap og god motivation i forhold til de daglige rutineopgaver, smiler han. 4 Kvæg Nyt nr. 05/2014

5 Miljø og dyrevelfærd sælger på verdensmarkedet Medarbejderne i Arlas salgsafdeling henter inspiration fra gårdbesøg. Man skal vide noget om sit produkt, ellers kan man ikke sælge det. Sådan lød det fra Steffen Andersen, senior vice president hos Arla Foods i indlægget Fremtidens konkurrenceparametre miljø og dyrevelfærd. Derfor kommer vores medarbejdere i salgsafdelingen på gårdbesøg og prøver at malke. De suger simpelthen næring til sig ude på gårdene til at formidle en stolthed over produktet, fortsatte han. Storytelling om dyrevelfærd Dyrevelfærd er også i udviklingslande et væsentligt salgsparameter via det personlige salg, forklarede Steffen Andersen. Hvis du sidder over for en køber og fortæller ham, at i Danmark betaler landmanden altså for, at den lille kalv bliver bedøvet, når den skal afhornes og spørger, om vedkommende ikke ville gøre det samme, hvis det var hans lille kat eller hund, der skulle udsættes for det, så forstår de godt, at produktet koster noget. Hvis vi så fortæller, at køerne i Danmark sover på madrasser, så tror de som regel ikke på det. Så må de op og se, at det er rigtigt, fortalte han med et smil. Og om miljø er et salgsargument i udviklingslande? Ja, i lande, hvor de oplever oversvømmelser, er de helt klar over, at klimaforandringer skal tages alvorligt, forsikrede Steffen Andersen. Celletallets top 10 i 2013 Ser man på celletal som eneste parameter, har disse ti besætninger gjort det bedst i 2013: Narayanananda Universal Yoga Trust Danmark, Odder Marcel Jacobs, Nibe Tastum Holsteins, Vojens Sjoerd Koudenburg, Varde Svend Erik Møller Pedersen, Grindsted Svend Sørensen, Haderup Henrik Petersen, Branderup Erik Sørensen, Fårvang Klaus Poulsen Iversen, Erslev Henrik Sundgaard, Ørnhøj Workshops i DMS Under kvægkongressen blev holdt fire workshops i DMS. Ifølge Lars Arne Hjorth Nielsen, VFL, Kvæg, er en workshop eller et kursus en god hjælp, når man skal i gang med noget helt nyt. Det oplevede mælkeproducent Kirsten Kruckow, Silkeborg (yderst t.v.) også. Mere mælk, højere proteinydelse og bedre immunforsvar er resultatet af et forsøg med øget proteintildeling til nykælvere. Når koen lige har kælvet, er hun i underskud med stort set alt. Det var baggrunden for et forsøg foretaget i Foulum, hvor man gav forsøgskøer op til 700 g kasein direkte i løben pr. dag. Det gav en ydelsesstigning på syv kg mælk om dagen, fortalte adjunkt Mogens Larsen, Aarhus Universitet Foulum, i indlægget AAT-boost til nykælvere. Det gav faktisk en større ydelsesstigning, end vi havde forventet. Og stigningen holdt også fire uger efter kælvning, fortalte Mogens Larsen. Samtidig gav det en stigning på 450 g mælkeprotein pr. dag, hvilket vil sige, at køerne har brugt 65 pct. af det ekstra protein til mælkeproduktion. Laboratorieundersøgelser med blodprøver fra forsøget viste ligeledes tegn på, at immunsystemet blev mindre stresset, når køerne blev tildelt øget proteinmængde. Samme foderoptagelse Forsøgskøerne øgede ikke foderoptagelsen, hvilket tyder på, at de har mobiliseret mere fedt fra Man skal lige lære at læse skærmbillederne. Når man kan det, giver det nye Dyreregistrering et bedre overblik, fortalte hun efter workshoppen. Find lokale introduktionskurser i DMS Dyreregistrering på AAT-boost til nykælvere gav mere mælk kroppen. Vi må se på, om det er et problem, men i første omgang så vi jo ikke flere sygdomme, lyder det fra Mogens Larsen, som alt i alt konkluderer, at intet tyder på, at den øgede proteintildeling har en skadelig effekt på køerne. Forsøget blev efterprøvet i et praksisforsøg på Danmarks Kvægforskningscenter (DKC). Her sås en tilsvarende ydelsesstigning blot med en langsommere responstid. Køerne på DKC blev øget fra 15,5 pct. råprotein i grundrationen til 20,5 pct. Smager dårligt AMS-profilrådgiver Mads Nielsen fra Jysk Landbrugsrådgivning har efterprøvet forsøget i praksis på ældre køer i fire robotbesætninger. Proteinindholdet i foderet blev øget med protamyl, der er et kartoffelprotein, SoyPass og majsgluten 60 %. Trods tilsætning af melasse gav det problemer med smagbarheden, og blandingen måtte justeres flere gange. I to af besætningerne har Mads Nielsen set en ydelsesstigning på fem-seks kg i to måneder efter kælvning. Forsøgskøerne er dog faldet mere end de øvrige køer 200 dage efter kælvning. I de sidste to besætninger var der problemer med ædelyst til blandingen, og her så Mads Nielsen ingen klar virkning af AAT-boost. Foto: Merete Martin Jensen Kvæg Nyt nr. 05/2014 5

6 Mekanisk ventilation i kalvestalde hitter i USA Mekanisk ventilation i kalvestalden kan reducere forekomsten af luftvejslidelser med op til 75 pct. Der advares dog mod gør-detselv-løsninger. I dag kunne ingen i den amerikanske stat Wisconsin finde på at bygge en kalvestald uden mekanisk ventilation. Baggrunden er den forskning, som professor, dyrlæge Ken Norlund har foretaget de seneste seks år. Ken Norlund sidder i en af de mest respekterede forskergrupper, som vi læner os rigtig meget op af i Danmark, og på kongressen delte han ud af de amerikanske erfaringer i indlægget Nyt pust til kalvesundheden. Ken Norlund har for det første påvist, at der ér en sammenhæng mellem forekomsten af luftvejslidelser og mængden af bakterier i luften. Derudover har hans forskning vist, at man sagtens kan have en naturligt ventileret stald med god luft på staldgangen, men dårlig luft i boksene. Kompliceret matematik Vi trækker frisk luft ind ude fra, og accepterer, at der bliver ret koldt i staldene. Hvis det gøres rigtigt, kan man forvente en reduktion i luftvejslidelser på mindst 50 pct. og helt op til 75 pct., forklarede Ken Norlund. Målet med ventilationen er at lægge et tæppe Foto: Merete Martin Jensen. Forvent en reduktion i luftvejslidelser på mindst 50 pct. og helt op til 75 pct. Ken Norlund Mekanisk ventileret kalvestald i Wisconsin. Foto: Henrik Læssøe Martin. af frisk luft uden træk i kalveboksene. Det stiller store krav til dimensioneringen af både ventilationsrørene, hullerne i rørene og rørenes placering. Ken Norlund lagde vægt på, at den rette ventilationsløsning kræver mange matematiske udregninger, men at man med de rette dimensioneringer af ventilationshullernes størrelse og ventilationsrørenes diameter kan placere den friske luft lige nøjagtig der, hvor man vil have den. Jeg vil gerne advare kraftigt mod gør-detselv løsninger. Jeg har set mange af dem, og hvis det her gribes forkert an, gør det mere skade end gavn, slog han fast og kom med adskillige eksempler på, hvordan forkert dimensionering af ventilator eller ventilationshullernes størrelse har givet træk og dermed virket stik modsat hensigten. Et klassisk eksempel er, at der næsten ingen ventilation er de første 15 meter af ventilationsrøret og koldt træk de sidste 15 meter, fortalte han. Frisk luft uden træk For at den mekaniske ventilation skal være et optimalt supplement til naturlig ventilation i kalvestalde, bør luftudskiftning være på minimum 25 kubikmeter luft/time pr. kalv, men fire gange udskiftning af staldluften pr. time giver ofte et endnu bedre resultat. Man bør stile efter, at lufthastigheden er netop 0,3 m/sek. i en højde på 1,25 m over boksgulvet. 0,3 m/sek. definerer grænsen mellem stillestående luft og træk. Se mange flere tekniske detaljer i de danske slides fra Ken Norlunds indlæg på: under Koen & kalven. Efter kongressen holdt Ken Norlund et kursus for danske dyrlæger og andre interesserede. Næste skridt bliver at få seriøse firmaer på banen, der kan levere ventilatorer og ventilationsrør i den krævede kvalitet og til en rimelig pris. Min passion for ledelse Gik du glip af Alfred Josefsens passion for ledelse? Find video med Alfred Josefsens spændende og levende indlæg om, hvor vigtig god ledelse er for virksomhedens bundlinje og ikke mindst, hvordan man praktiserer den. Se også videoer med de to Kvalitetsmestre og Årets Kødkvægsmester. Find dem på: Foto: Merete Martin Jensen 6 Kvæg Nyt nr. 05/2014

7 Miljøbakterier kan sagtens smitte mellem dyr, og fx Staf. aureus kan smitte køerne fra miljøet, forklarede Ruth Zadoks. Ny viden rokker ved diagnostikken for yverbetændelse Bakteriernes DNA-fingeraftryk viser, at vores sort-hvide opfattelse af en opdeling i hhv. miljøbakterier og smitsomme bakterier ikke helt holder. Bakterier, som forårsager yverbetændelse, smitter enten fra miljøet eller fra den ene ko til den anden. Og vi har i mange år arbejdet ud fra den teori, at det var karakteristisk for én gruppe af bakterier, at de hørte til miljøbakterierne, mens en anden gruppe hørte til de smitsomme bakterier. Den opfattelse har vi i vid udstrækning brugt i vores måde at bekæmpe og forebygge yverbetændelse på. Men noget kunne tyde på, at vi måske skal til at rokke ved den opfattelse. Professor Ruth Zadoks har i sit arbejde med DNA-fingeraftryk fra bakterier påvist, at det tilsyneladende ikke er helt så sort-hvidt. Hendes arbejde har således vist, at der findes undertyper af de forskellige bakterier, som opfører sig forskelligt og både kan smitte fra miljøet (mælk, gødning etc.) og mellem dyr. Vores forskning har vist, at miljøbakterier som fx Strep. uberis og Klebsiella sagtens kan smitte mellem dyr, og at fx Staf. aureus kan smitte køerne fra miljøet, forklarede Ruth Zadoks i sit indlæg Yversundhed i internationalt perspektiv. Denne viden ændrer det diagnostiske arbejde med yverbetændelse. Hvis to køer har den samme undertype af en bakterie, tyder det på smitte mellem dyrene via fx dårlig malkehygiejne, mens mange forskellige undertyper af den samme bakterie, som årsag til yverbetændelse i besætningen, tyder på miljøbetinget smitte. Nyt værktøj i arbejdet med yverbetændelse Med faldende priser på DNA-fingeraftryk, som Ruth Zadoks har arbejdet med, bliver den nye testmetode et muligt værktøj i det fremtidige arbejde med yverbetændelse. Ruth Zadoks har testet alle tankmælksisolater af B-streptokokker i Danmark fra 2009 til 2011 på denne måde. Jørgen Katholm, VFL, Kvæg håber, at resultatet vil øge forståelsen Gevinsten ved kønssorteret sæd er færre ungdyr Den største gevinst ved kønssorteret sæd og genomisk selektion er muligheden for at fylde stalden med de bedste lakterende køer i stedet for ungdyr. Beregninger viser, at det hæver dækningsbidraget kr. årligt, hvis man bruger kønssorteret sæd på 60 pct. af kvierne og 40 pct. af køerne. Det flytter altså ikke umiddelbart det helt store. Brugen af genomisk test blev også undersøgt og viser, at det med de nuværende priser i mange tilfælde ikke kan betale sig, lød budskabet fra specialkonsulent Morten Kargo, VFL, Kvæg på sessionen Udnyt genomiske test og KSS hjemme på bedriften. Hvis du bruger kønssorteret sæd og kødkvægssæd, kan du så at sige fylde dine dyreenheder med køer, der producerer mælk i stedet for med opdræt. Og samtidig bruger du mindre tid på at passe opdræt, var Morten Kargos argument. Foto: Merete Martin Jensen Genomisk test giver sikkerhed Mælkeproducent Niels Ulrik Andersen har en bedrift med 410 Jerseykøer på Vestfyn. Accepterer celletal på 1 mio. Der er stor forskel på yversundhed og mælkekvalitet rundt om i verden. Mens Danmark, med en aktiv indsats, er nået ned på et gennemsnitligt celletal på , er der visse stater i USA, hvor et celletal på 1 mio. accepteres, for ikke at tale om Columbia, hvor de slet ikke måler det. Og mens Danmark har en af verdens skrappeste antibiotikalovgivninger, kan man i Indien gå fra gaden og ind på apoteket og købe al den antibiotika, man har lyst til og bruge så meget på sine dyr, man ønsker. I nogle amerikanske supermarkeder reklamerer man sågar med Gratis antibiotika for at lokke kunderne til. /Ruth Zadoks for mulige smittefaktorer som årsag til B-streptokokker. Vi har for nylig brugt DNA-fingeraftryk i opklaringen af, om det var smitte fra mennesker, som var årsag til en nyinfektion med B-streptokokker, og vi kunne frikende kontaktbesætninger og mennesker som bærere af mulig smitte, siger Jørgen Katholm. Han bruger kønssorteret sæd på ca. 10 pct. af kvierne og kødkvægssæd på ca. 30 pct. af køerne og får lavet genomisk test på alle kvierne. Og selv om det, ifølge økonomiske beregninger, ikke skulle have den store betydning for bedriftens økonomi, har han alligevel tænkt sig at fortsætte. Jeg har en aftager, der gerne vil have kødkvægskrydsningerne til opfedning, og jeg får en rimelig pris, så det er et godt alternativ til at sælge kvier, som med de nuværende priser er en nul-forretning for mig. Jeg er også glad for genomisk test. Det giver mig styr på, hvad det er for køer, jeg har og sikrer, at det er de rigtige, jeg satser på og de rigtige, jeg inseminerer med kødkvægssæd, forklarer Niels Ulrik Andersen. Niels Ulrik Andersen overvejer at øge brugen af kødkvægssæd og reducere udskiftningsprocenten. Det er der mange andre, der allerede har gjort, da salget af kødkvægssæd til malkekvægsbesætninger er steget med 30 pct. fra 2012 til Kvæg Nyt nr. 05/2014 7

8 Det tog vi med hjem fra kongressen Videncentret holder åbent hus Alle interesserede er velkomne 17. marts Kom og hør hvordan VFL bruger de cirka 110 mio. kr, som VFL hvert år modtager fra promilleog produktionsafgiftsfonde. På åbent hus-dagen vil der også være fokus på, Stine Kristensen, studerende på Kærgård Landbrugsskole Jeg har hørt en del sessioner om ledelse og er blevet endnu mere bevidst om, hvor vigtig god kommunikation er både med ansatte, firmaer og andre omkring bedriften. Og ikke mindst har jeg fået understreget, hvor nødvendigt det er, at ledelsen er i top, hvis de ansatte skal yde et godt stykke arbejde. Jesper Andreasen, fodermester, Brædstrup Jeg var inde at høre de tre unge nyetablerede. Det var rigtig rart at høre, at nogen tør springe ud i det, nu hvor man i lang tid har fået malet fanden på væggen. Jeg har helt klart fået mere mod på det nu. Og så har jeg fået gode tips med hjem om staldindretning, bl.a. hvordan sand i sengebåsene kan give et løft i sundheden. Hans Østergård, mælkeproducent, Grindsted Jeg ser virkelig frem til de to kongresdage og synes, der var rigtig mange gode indlæg. Noget af det, som jeg tager med hjem, er, at koen skal malkes få timer inden transport. Jeg er noget chokeret over, at det i modsat fald kan give træk i støtten. Og så synes jeg, at det var en super peptalk før middagen om, hvor vigtigt det er, at vi er positive over for vores medarbejdere, hvis vi skal have det bedste ud af dem. Hans Neerup, mælkeproducent, Næstved Jeg synes ikke, der var nogen nitter på årets kongres. Det var meget spændende at høre om fremtidens supermælk og inspirerende at finde ud af, hvordan mælken kan bruges til andet end lige mælk og ost. Der blev også gjort rigtig godt rede for EU s landbrugspolitik. Og jeg blev klogere på faldgruber inden for klovpleje. Og så er det jo skønt at møde kollegerne. Os fra Sjælland bliver altid hængende til en snak efter natmaden. hvordan VFL arbejder for at udvikle en konkurrencedygtig planteproduktion og hvordan en fremtidig miljøregulering kan se ud. Program og tilmelding på: vfl.dk/aabenthus /Birte Kennedy Tro på jer selv og hep noget mere Hvis I er glade for det, I laver, får I bedre resultater. Det gælder også jeres medarbejdere. Jon Kjær Nielsen havde gjort sit forarbejde til aftenens underholdning godt. Han havde besøgt en kvægbedrift for med egne øjne at se, hvordan en mælkeproduktion foregår og for at høre om de udfordringer, landmændene møder. Det, jeg mødte, var det samme, som et IT-firma en moderne, toptunet virksomhed, lød det fra Jon Kjær Nielsen. Men jeg må også erkende, at der findes erhverv, hvor arbejdet er lettere, og hvor man har mere ferie, konstaterede han. Men I vil jeres erhverv. Hvad er det, der driver jer? I gør det, fordi koen appellerer til jer, og fordi det giver mening. Men I skal også levere resultater, vækst og agere i en global konkurrencesituation. I skal med andre ord udvikle jer ellers ender I som Kodak, der havde 90 pct. af markedet i 80 erne, men som netop er gået i betalingsstandsning. For udvikling kræver, at man tør gøre tingene anderledes og tro på, at man kan drive det til mere. Og en tro på at tingene lykkes, kan ses på bundlinjen. Det gælder også jeres medarbejdere derfor skal I huske at fejre succeserne og give klap på skuldrene. I skal som ledere gå fra at dirigere til at heppe. I skal have overskud til at give positiv opmærksomhed det er helt afgørende for medarbejdernes præstation. Positiv opmærksomhed og tillid er det, der får os til at vokse. Det er det, der gør, at tingene bliver gjort uden, at man behøver bede om det. Hvis I og jeres medarbejdere er glade for det, I laver, når I bedre resultater. Så hav mod til at gøre tingene anderledes og vælg at tro på, at det kan blive godt. Kvæg Nyt udgives af Landbrug & Fødevarer, Kvæg, Videncentret for Landbrug, Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N, T , F Redaktion Gitte Grønbæk (ansv.), Lone Sylvest Søgaard, vfl.dk (red), Kirsten Marstal, Layout og produktion Inger Camilla Fabricius, Grafik Chr. E. Christensen, Foto (Hvor ikke andet er nævnt) Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne Tryk GP-TRYK A/S, Grenaa Annoncesalg Marlene Balle Andersen, T , Abonnement og adresseændringer Susanne Bach Frandsen, T , Oplag hver 14. dag Indholdet af Kvæg Nyt må gengives med kildeangivelse Reklameindstik afspejler ikke nødvendigvis Landbrug & Fødevarer, Kvægs holdning til de annoncerede produkter ISSN (tryk) ISSN (web). 8 Kvæg Nyt nr. 05/2014

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Nu-situation 202 malkekøer på hovedejendommen 150 stk. opdræt på anden bedrift I alt er dyrene fordelt på 3 bedrifter Vestermarksvej 20 (købt 2010) 1- del Stald

Læs mere

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 Madrasser er yt vi vil have sand Konsulent Inger Dalgaard, Videncentret for Landbrug, Kvæg Erstat madrasser med sand og opnå sundere køer og højere ydelse. Skiftet fra madras

Læs mere

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 SimHerd øvelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

Udvidelse af besætningen. Table of Contents Udvidelse af besætningen Det er enkelt at simulere en udvidelse med SimHerd. Herned beskrives forskellige måder at gøre det på. Desuden vises i dette dokument hvad man skal være opmærksom på og hvordan

Læs mere

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God

Læs mere

Forebyggelse Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge-

Forebyggelse Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge- Alt om Mælkekvalitet Stafylokokkus aureus 1 Det er den hyppigste årsag til subkliniske infektioner og høje tankcelletal. Det er vigtigt at tænke på stafylokokkerne som sår-infektioner. De forhold, der

Læs mere

Vand. The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager, gør noget for at gøre dine køer og dig selv glad!

Vand. The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager, gør noget for at gøre dine køer og dig selv glad! Vand Forfatter: Joep Driessen - Vetvice www.cowsignals.com Oversat af certificeret kosignaltræner Marie Skau The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager,

Læs mere

Forebyggelse frem for brandslukning

Forebyggelse frem for brandslukning Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål

Læs mere

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

Fremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk

Fremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk Fremtidens stald v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2009 Oldsmobile bygget som hestevogn

Læs mere

Logistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500

Logistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Logistik i kvægstalden v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2012 Oldsmobile bygget som

Læs mere

SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB

SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB Mælkens mangfoldighed En seminarrække om mælk og mejeriprodukter i alle afskygninger De enkelte seminarer vil blive afholdt fra oktober 2013 og frem til medio

Læs mere

Indlæg ved erfamøde Plan&miljø

Indlæg ved erfamøde Plan&miljø Indlæg ved erfamøde Plan&miljø SOP- arbejdsprocedurer Erfaringer fra projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter v/ Projektleder Ulrik Toftegaard Jensen Koldkærgård den 23. marts 2011 Det Europæiske

Læs mere

Bedre yversundhed med PCR

Bedre yversundhed med PCR Bedre yversundhed med PCR Jørgen Katholm, Videncentret for Landbrug, Kvæg, og Torben Bennedsgaard, Aarhus Universitet Konklusion Bedre yversundhed med PCR PCR-mastitistesten er meget bedre til at finde

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Lov om hold af malkekvæg oversigt over de vigtigste overgangsordninger og hvornår de forskellige krav træder i kraft

Lov om hold af malkekvæg oversigt over de vigtigste overgangsordninger og hvornår de forskellige krav træder i kraft nyt Nr. 13 02. juli 2010 tema Lov om hold af malkekvæg Loven om hold af malkekvæg er færdig Lov om hold af malkekvæg er færdig og vedtaget. En sejr for den sunde fornuft, videnskaben, køerne og dansk kvægbrug.

Læs mere

Vi er klar på motorvejen

Vi er klar på motorvejen Nr. 05 09. marts 2012 Vi er klar på motorvejen Kvægbruget er klar til at skaffe vækst og arbejdspladser gennem øget produktion. Men det kræver, at konkurrenceevnen styrkes. Konkurrenceevne skabes på mange

Læs mere

Veterinærforliget, fyraftensmøde Meget få ændringer i bekendtgørelsen Vigtigt at bemærke: Den nye vejledning

Veterinærforliget, fyraftensmøde Meget få ændringer i bekendtgørelsen Vigtigt at bemærke: Den nye vejledning Kvægposten Sikke en fantastisk sommer det har været i år. Jeg håber, at I alle har nydt det, og fået tanket op med oplevelser, energi og D-vitaminer, så I er klar til at tage udfordringerne op i det kommende

Læs mere

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS Innovative solutions designet og udviklet i Danmark FREEDOM FOR COWS COW-WELFARE COW-WELFARE FLEX STALLS EN WIN-WIN LØSNING Flex Stalls er udviklet til at fremme både dyrevelfærden

Læs mere

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker TEAM Kvæg rådgivning, der rykker Velkommen til TEAM Kvæg Et TEAM, der er skabt af egnens kvægbrugere til gavn for landets kvægbrugere! Fælles ledelse, fælles bundlinje I Vestjysk Landboforening har vi

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter Erfaudveklings/kursus Lemvigegnens Landboforening 16 december 2010 v/mette Thorhauge og Ulrik Toftegaard (Søren Lykke, LRØ)

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Den Danske Dyrlægeforenings politik for velfærd i kvægbesætningen Område Velfærd for kvæg Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Presseansvarlig Formanden for Den Danske Dyrlægeforening

Læs mere

Vurder din produktion med Business Check slagtekalve. DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6. Juni 2013

Vurder din produktion med Business Check slagtekalve. DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6. Juni 2013 DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6 Juni 2013 Vurder din produktion med Business Check slagtekalve Business Check Slagtekalve 2012 viser resultater for både Dansk Kalv og ungtyreproducenter. Med Business

Læs mere

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer Mal Galegården og lær hvordan du undgår skrammer Spændende og farligt sted at lege Der er mange ting, man kan lave på en gård fuld af spændende maskiner og dyr, stald og lade, marker og have. Desværre

Læs mere

Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb

Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb Tema 1: Rådgivning der virker Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb Chefkonsulent Nicolaj Nørgaard Økonomirådgivningen, LandboNord & Projektleder Heidi Hundrup Dansk

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Sådan gør de bedste. en interviewundersøgelse af dygtige mælkeproducenter 2014. vfl.dk

Sådan gør de bedste. en interviewundersøgelse af dygtige mælkeproducenter 2014. vfl.dk Sådan gør de bedste en interviewundersøgelse af dygtige mælkeproducenter 2014 vfl.dk Sådan gør de bedste en interviewundersøgelse af dygtige mælkeproducenter Forfattere Redaktion Layout Grafik Foto Udgiver

Læs mere

KvægNyt. Heden&Fjorden. På vej mod et salmonellafrit kvægbrug. Februar 2015 Tema: Salmonellafri Ny Grovfoderskole

KvægNyt. Heden&Fjorden. På vej mod et salmonellafrit kvægbrug. Februar 2015 Tema: Salmonellafri Ny Grovfoderskole rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt Februar 2015 Tema: Salmonellafri Ny Grovfoderskole af Line Fruergaard-Roed kvægdyrlæge mobil 4040 5872 På vej mod et salmonellafrit kvægbrug Nu sker det endelig.

Læs mere

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse

Læs mere

Værd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi

Værd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi er det største fagkontor i Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Omkring 40 af medarbejderne har dog kontor i Mejeriforeningen eller regionalt. Den kun halvandet år gamle konstruktion, Dansk Kvæg, har

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges

Læs mere

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Tema 5 Udfordringer og muligheder for kvægbedrifterne Driftsøkonom Jens Norup LandboFyn Muligheder for kvægbedriften

Læs mere

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Mælkeproduktion uden kvote - et dansk perspektiv Agenda Et kort tilbageblik Hvad er situationen i dag? Et kig i krystalkuglen. Hvad vil

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Studietur til Wisconsin 4-8 september 2009

Studietur til Wisconsin 4-8 september 2009 Studietur til Wisconsin 4-8 september 2009 Deltagere på turen: Projektleder Helle Madsen, Stjernholm maskinfabrik Mogens Madsen, Stjernholm Maskinfabrik Ingeniør Thomas Lodberg Vejrup, Stjernholm Maskinfabrik

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Arbejdsmiljø ved håndtering af kvæg

Arbejdsmiljø ved håndtering af kvæg Arbejdsmiljø ved håndtering af kvæg 1 FORORD 2 Pjecen om arbejdsmiljø ved håndtering af kvæg er udarbejdet for Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg, Bar Jord til Bord i samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i CV Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i Potentiale screening Proces, HR Taktisk og strategisk planlægning Andersen

Læs mere

LEAN og logistik på foderlager og ved fodring

LEAN og logistik på foderlager og ved fodring LEAN og logistik på foderlager og ved fodring Fodringsdagen 7.9.2010 Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup Tlf.. +45 3026 1500 post@susannepejstrup.dk LEAN Slank trimmet Samlebåndet effektiviserer på den

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning?

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning? rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt af Line Fruergaard-Roed kvægdyrlæge mobil 4040 5872 Marts 2015 Tre gange malkning Økologirådgivning Simherd-beregning Modeniseringsordning Årsmøde i kvægnøglen Mere

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrugv Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Beslutningsreferat fra kursus/erfaringsudveksling omkring projekt Arbejdsplanlægning på store kvægbedrifter

Beslutningsreferat fra kursus/erfaringsudveksling omkring projekt Arbejdsplanlægning på store kvægbedrifter Beslutningsreferat fra kursus/erfaringsudveksling omkring projekt Arbejdsplanlægning på store kvægbedrifter Torsdag den 11. november 2010 kl. 09.00 13.30 VFL, mødelokale 2 Formålet med mødet Deltagerne

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere

1. Klove Flytning af dyr

1. Klove Flytning af dyr 1. Klove Flytning af dyr 1.1 Ved indsættelse i nyt staldafsnit Klovvask i boks eller Klovvask med spuleslange husk klovspalte 1.2 Kloven undersøges Vask ben fra biklove og ned - husk klovspalte Noter hævelse

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

STRATEGI - VÆKST - BALANCE STRATEGI. Landbrug & Fødevarer

STRATEGI - VÆKST - BALANCE STRATEGI. Landbrug & Fødevarer STRATEGI - VÆKST - BALANCE STRATEGI 2014 2018 Landbrug & Fødevarer Landbrug og Fødevarer, Kvæg STRATEGI 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Kvæg STRATEGI 2018 KORT OG GODT lønsom, bæredygtig vækst produktionen

Læs mere

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB KÆLVNINGSMANAGEMENT 1. Vurdering af kælvningstidspunkt 2. Kælvningsområde 3. Flytning før kælvning 4. Fødselsovervågning 5. Fødselsundersøgelse 6. Kælvningsmanagement 7. Koen

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Fremtidens konkurrenceparametre miljø og dyrevelfærd Senior Vice President Steffen Andersen

Fremtidens konkurrenceparametre miljø og dyrevelfærd Senior Vice President Steffen Andersen Kvægkongres Fremtidens konkurrenceparametre miljø og dyrevelfærd Senior Vice President Steffen Andersen 27 February 2014 1 EMG & Innovation/Marketing board Et stærkt lederskab kan External view on how

Læs mere

Indhold og form Kurset og temadagen veksler mellem undervisning, diskussion og erfaringsudveksling. Der bliver arbejdet med følgende emner:

Indhold og form Kurset og temadagen veksler mellem undervisning, diskussion og erfaringsudveksling. Der bliver arbejdet med følgende emner: PROGRAM 4481-K-38: God mælkekvalitet - sunde dyr To kursusdage og en temadag Tid og sted 2 kursusdage den 26. og 27. september 2006 1 temadag den 28. september 2006 På Danparcs Søhøjlandet, Lille Amerika

Læs mere

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer November 2011 N O T A T Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer på græs I forbindelse med GUDP-projektet Teknik til afgræsning har Økologisk Landsforening interviewet

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Dyrevelfærd kan måles!

Dyrevelfærd kan måles! Dyrevelfærd kan måles! System for dyrevelfærd i svensk og dansk mælkeproduktion Charlotte Hallén Sandgren Igangværende dansk/svensk projekt Vi skal skabe et fælles sprog for velfærd med koen i centrum

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser er opfyldt;

Læs mere

Problemer bør løses på en måned

Problemer bør løses på en måned Nr. 05 08. marts 2013 Problemer bør løses på en måned Særnummer KvægKongres 2013 Dette nummer af Kvæg Nyt indeholder udelukkende artikler relateret til KvægKongres 2013. Foto: Merete Martin Jensen Der

Læs mere

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi 12. februar 2014 Øget efterspørgsel efter mælk tvinger industrien på jagt efter nye innovative løsninger Den første hvide revolution har betydet, at Indien har

Læs mere

Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010

Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010 Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010 ERFARINGER FRA KLOVREGISTRERING I SVERIGE Svensk mælkeproduktion Christer Bergsten Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar

Læs mere

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM FODERVOGN HERD NAVIGATOR AKTIVITETSMÅLER SYSTEM KARRUSEL MALKESTALD VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM MALKESTALD RØRMALKNING Hver dag skal du træffe hundredvis af beslutninger på gården. Og uanset hvor små

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 FORMÅL Business Check Kvæg er en sammenligning af de økonomiske resultater bedrift

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan, Ungdyr. Med DLBR NorFor får du det optimale værktøj til fodervurdering og

Læs mere

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc. NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.dk NYETABLERING - MED HEDEN & FJORDEN Sådan kommer du succesfuldt ind i

Læs mere

FlexNyt. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 28, 2013

FlexNyt. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 28, 2013 Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 28, 2013 FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Hestekongres 2014 Smid ikke julesulet

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

Landbrugets Arbejdsmiljøpris

Landbrugets Arbejdsmiljøpris LANDBRUGETS ARBEJDSMILJØPRIS 2010 1 Landbrugets Arbejdsmiljøpris 2010 vfl.dk 2 ARBEJDSMILJØPRIS 2010 På Kongshoved er der skabt en arbejdsplads med fokus på gensidig tillid, tryghed og dialog. LANDBRUGETS

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Der er i år lavet en besøgsanalyse. Den er foretaget af Landsskuets medarbejdere, på alle 3 dage, i tidsrummet fra kl. 13.00-17.00.

Der er i år lavet en besøgsanalyse. Den er foretaget af Landsskuets medarbejdere, på alle 3 dage, i tidsrummet fra kl. 13.00-17.00. Hvordan kan det være, at når vi kommer dertil på året, hvor der skal afholdes generalforsamling i Landsskuet, så har vi kun positive ting at berette om.---- For det første vil jeg sige, at der som sædvanlig

Læs mere

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle.

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle 12 sider Få gode investeringsråd Penge og privatøkonomi INDHOLD: Sådan fordobler du din formue...4-5

Læs mere

Nordisk Byggetræf 2011

Nordisk Byggetræf 2011 Tjener teknikken sig hjem? Nordisk Byggetræf 2011 V/ Mads Urup Gjødesen Teamleder, Videncentret For Landbrug, KVÆG Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

KVÆGBRUG I VERDENSKLASSE

KVÆGBRUG I VERDENSKLASSE VIDEN - VÆKST - BALANCE KVÆGBRUG I VERDENSKLASSE Landbrug & Fødevarer Indhold Kvægbrug i verdensklasse... 3 Fakta om dansk kvægbrug... 4 Kvægbruget yder et værdifuldt bidrag til samfundsøkonomien... 5

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning Oksekød Nr. 1/2014 Orientering 8. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. Indholdsfortegnelse

Læs mere

DANSK HOLSTEIN. Avlsforeningen Dansk Holstein. Nr. 2 Juni 2015

DANSK HOLSTEIN. Avlsforeningen Dansk Holstein. Nr. 2 Juni 2015 DANSK HOLSTEIN Avlsforeningen Dansk Holstein Nr. 2 Juni 2015 2 Dansk Holstein Nr. 1-2015 Hvad er rammerne? Hvad skal I måle? Efter 31 år med kvoter på mælkeproduktionen er der nu frihed til at producere

Læs mere

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Skrivebordslandmand Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Skrivebordslandmand Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i CV Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Skrivebordslandmand Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i Potentiale screening Tournaround Taktisk og strategisk planlægning

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

hurtigt, sundt, enkelt

hurtigt, sundt, enkelt hurtigt, sundt, enkelt Og sådan fungerer den: drikketemperatur. praktiske køretøj. mælken præcist. komælk uden risiko for at overføre sygdomme til kalven. tilvalgsmuligheder i MælkeTaxa en såsom vandopvarmning,

Læs mere

Som at få en foderrobot til kalve

Som at få en foderrobot til kalve Som at få en foderrobot til kalve Kurt Johansen tør næsten ikke tro det. Men efter fire-fem år med periodevis voldsom kalvedød, så tyder meget på, at han har fundet midlet og metoden, der ikke alene får

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere