Skagen Skole - Fitness Dance
|
|
|
- Maria Eriksen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skagen Skole - Fitness Dance dok. Nr Fitness Dance Kompetenceområde Alsidig idrætsøvelse Kompetencemål anvende komplekse bevægelsesmønstre i udvikling af en alsidig idrætspraksis. At dans er en form for udtryk man kan give via sin krop. Eks: hvad betyder musikken for kroppen, for sindet og for udtrykket. At udforske forskellige former for arbejdsmetoder. Eks: Vise at der er et samspil mellem krop, træning og trivsel. Dans og udtryk er en alsidig idrætsøvelse man kan bruge mange steder. Eks: Kroppens betydning for psyke og identitet beherske komplekse bevægelsesmønstre i koreografier. Dans/komposition samspillet mellem bevægelses og musiks tempo, form og karakter samt bevægelsesanalyse i dans. Krop, træning og trivsel vurdere samspil mellem krop, træning og trivsel i et aktuelt og fremtidig perspektiv. analysere fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med kroppens udvikling. kroppens betydning for psyke og identitet. vurdere fysisk aktivitets effekt på krop og identitet. Anatomi idrætsudøvelses betydning for krop og identitet. Fitness Dance et valgfag der henvender sig til unge som har interesse i Dans og udtryk At få synliggjort forskellige danse- udtryksarter gennem musik. Udarbejdet af idrætslærer: Mette Mai Diget
2 Skagen Skole: Science sild naturfag for piger Dok. Nr Science sild naturfag for piger Kompetenceområde Undersøgelse Kompetencemål designe, gennemføre og evaluere i fysik/kemi De skal lære at formulere og afgrænse en problemstilling med et naturfagligt indhold. Eks at søge informationer omkring sæbe, formulere sig hvad de vil undersøge og hvorfor? Via praktiske forsøg fremstille produkter som er naturfagsrelevant. Eks hvordan er det lige man laver sæbe? Hvad skal jeg bruge og hvordan? De skal kunne perspektivere det til deres egen hverdag. Eks hvad indeholder sæbe, hvor køber jeg det. Hvorfor er der forskel på sæber dyrt/billigt Økologisk/kemisk fremstillet. Hvorfor tåler jeg ikke slags sæber. formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eksperimentere naturfaglige undersøgelsesmetoder, anvendelsesmuligheder og begrænsninger Perspektivere perspektivere fysik/kemi til omverden og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden. Perspektivere aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold. Science Sild naturfag for piger henvender sig til piger med interesse for naturvidenskab. At få studier i naturfag til at blive virkelighedsgjort med afsæt i deres egen verden og viden. Ved bl.a. at besøge og have et tæt samarbejde med lokale forretninger (Matas) og virksomheder som Skagerak Pelagic laboratorie. Udarbejdet af fysik/kemi lærer: Mette Mai Diget
3 Skagen Skole Sport og motion dok. Nr Sport og motion Kompetenceområde Boldspil Samarbejde og ansvar Kompetencemål Eleverne skal opnå forståelse for centrale aspekter af boldspil og boldaktiviteter, så de kan udvikle og justere aktiviteterne Eleverne skal kunne fokusere på evner og færdigheder til at kunne samarbejde i idrætslige aktiviteter Undervisningen tager udgangspunkt i fodbold. Eleven skal gennem forskellige boldaktiviteter udvikle glæde og lyst til at udøve idræt, samt udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i forpligtende fællesskab. beherske tekniske og taktiske elementer i boldspil Teknik og taktik samspillet mellem teknik og taktik i samspil Samarbejde og ansvar vurdere samspillet mellem individ og fællesskab i muligheder og forpligtelser i idrætsfællesskaber idrætsaktiviteter Eleven skal tilegne sig større egen krop. Herunder ernæring, søvn, hvile og restitution, samt forbedre sin egen fysik ved fysisk træning, især i vintermånederne. Eleven skal vise og forklare tekniske øvelser for valgfagsholdkammerater og 8-10 årige på Skagen Idrætsklub. Eleven skal udføre tekniske og taktiske øvelser, samt vise teknisk og taktisk spilforståelse i spilsituationen.
4 Skagen Skole Idræt i teori og praksis Dok. Nr Idræt i teori og praksis Kompetenceområde Krop, træning og trivsel Kompetencemål analysere samsspil mellem krop, træning og trivsel Undervisningen tager sit udgangspunkt i elevernes kendskab til forskellige typer af idrætsvaner, samt sociale og psykiske aspekter af fysisk aktivitet. Der arbejdes med elevernes evne til at vurdere forskellige idrætsvaner ud fra en idrætsfaglig, samfundsmæssig og personlig vinkel. Eleverne skal kunne beskrive, hvilke gevinster der kan følge med, hvis man får opbygget sunde idrætsvaner. Endvidere skal eleverne kunne vurdere, hvilke fordele og ulemper der kan være ved at indgå i et idrætsfællesskab eller ved selvtræning. Undervisningen skal lede hen imod, at eleverne finder frem til deres egne præferencer. Eleverne skal opnå træningsgrader og forholde sig kritisk til fx overtræning og forklare, hvilke risici det kan indebære. formidle fordele og ulemper ved forskellige idrætsvaner. Fysisk træning faglige anbefalinger til idrætsvaner. Boldbasis og boldspil anvende sammensatte bevægelser i udvikling af idrætsaktiviteter. beherske grundlæggende teknikker i boldspil. Boldspil grundlæggende tekniske elementer i boldspil. Undervisningen tager sit udgangspunkt i elevernes kendskab til forskellige typer af idrætsvaner, samt sociale og psykiske aspekter af fysisk aktivitet. Der arbejdes med elevernes evne til at vurdere forskellige idrætsvaner ud fra en idrætsfaglig, samfundsmæssig og personlig vinkel. Eleverne skal arbejde med sikker og kontrolleret teknik i varierede boldspil og med brug af forskellige typer bolde, herunder blød og hårde bolde samt spil med forlænget arm, fx badminton, tennis og hockey.
5 Ålbæk og Jerup Skoler: Projektledelse dok. nr Projektledelse [et skal forholde sig til tre spørgsmål: Hvad skal eleverne lære i valgfaget? Hvordan skal de lære det (arbejdsmåder)? Hvorfor skal de lære det?] Formålet med faget er at give eleverne kompetencer, så de er i stand til at tænke kreativt, innovativt og iværksætte nye ideer og lede dem. Der vil blive arbejdet projektorinenteret, hvor eleverne selv er med til at sætte dagsordenen. Eleverne skal med faget lære at undersøge muligheder og teste ideer af i praksis. De skal blive i stand til at planlægge og facilitere processer fra ide til produkt. Faget skal give mulighed for personlig udvikling. Innovativ tænkning Idegenerering Procesplanlægning Innovativ tænkning fremme, udvikle og udvælge ideer forholde sig til forskellige former for innovation forskellig former for innovation fremme, udvikle og udvælge ideer værktøjer til at generere ideer planlægge fra ide til praksis metoder til planlægning Strategi Ledelse Evaluering Iværksætning og ledelse Elevne kan planlægge, igangsætte og lede en proces strukturere en plan for igangsættelse af projektet til at vurderer en proces iværksætte og lede proces- og projektopgaver forskellige ledelsesmodeller reflektere over egne arbejdsprocesser og egen læring vurdere proces og resultat [Uddyb målene for, hvad eleven skal lære og beskriv, hvordan undervisningen skal tilrettelægges med henblik på, at eleven opnår målene] Eleverne skal tilegne sig kompetencer der gør dem i stand til at: fremme, udvælge og prioritere ideer. De skal lære at anvende forskellige medier til reseach og formidling. De skal undersøger muligheder og teste ideer. De skal planlægge og faciliterer og lede processer fra ide til produkt, både individuelt og i teams. De skal reflektere og evaluere egne arbejdsprocesser og egen læring. Undervisningen vil være meget projektorienteret og meget ud fra elevernes egen dagsorden. Det vil blandt andet ske i samarbejde med DGI, Nordjylland om projektet "Innovation, Iværksætteri, Ledelse. Eleverne skal derigennem udvikle og deres egen personlighed og ansvarlighed
6 Strandby Skole - Friluftsliv Dok. nr Friluftsliv Eleverne skal lære at se, mærke og forstå nogle af de muligheder for udfoldelse, livet under åben himmel kan give dem. De skal lære at bruge naturen med respekt. De skal udforske egne evner til at drage fordel af naturens resurser og lære at værdsætte betydningen af vejrets skiften. Eleverne skal lære teknikker til beherskelse af redskaber, som kan øge glæden ved at færdes i naturen. Udeaktivitet kan øge velvære hos eleverne, til glæde for generel trivsel og sundhed Våbenkendskab Fiskeredskaber Vildtbiologi Havbiologi Sikkerhed Begrænsninger Jagt/fiskeri At blive fortrolig med våben/fangstredskaber i forhold til succes og sikkerhed/begræns ninger. Eleverne kan forstå forskellige våben og fangstredskabers tekniske opbygning Eleverne har skydefærdighed med letkalibrede våben Eleverne kan planlægge og udføre fiskeri med let udstyr i nærområdet Eleverne har forskellige fiskeredkaber til forskellige fiskearter Eleverne kan forstå forskellige livsformers biologi i nærområdet Eleverne har udvalgte fugle og dyr Eleverne lærer havets indvirkning på fisks livsvilkår at kende Eleverne har almindelige fisk i nærområdet Eleverne kan forudse og forstå farlige situationer med våben Eleverne har at undgå uheld med våben Eleverne kan reflektere over tekniske og lovmæssige forhold Eleverne har aldersgrænser for udfoldelse med våben og fangstredskaber Naturiagttagelse/ krop/bevægelse. At lære glæden ved at færdes i naturen og iagttage livets utallige udfoldelser. At forstå betydningen af vejr og vind på egen krop. At mærke sig selv. Eleven opnår færdighed i sejlads med mindre både Sejlads om sejltekniske kundskaber i mindre både planlægge svampejagt i nærområdet Svampejagt almindelige svampearter Pusterør bruge pusterør og opnår forstålese af naturfolks jagtteknik pusterørs effektivitet Ud i naturen prøve sig selv af i naturen, og forstå dens betydning for deres fysiske og psykiske udvikling Evelen har viden om at begå sig i naturen [Uddyb målene for, hvad eleven skal lære og beskriv, hvordan undervisningen skal tilrettelægges med henblik på, at eleven opnår målene] Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med elevholdets realistiske ønsker. Aktiviteterne foregår primært i nærområdet og med de resurser skolen og undertegnede kan stille til rådighed. Klubber og foreninger kan i visse tilfælde inddrages i undervisningen. Friluftsliv afvikles pr. kvartal og er meget årstidsbestemt i forhold til, hvilke aktiviteter valgfaget og undertegnede kan tilbyde.
7 Strandby Skole - Idræt (atletik) dok nr Idræt-Atletik Dette valgfag er opdelt i fire perioder (atletik, boldspil, kroppen og Natur & udeliv). eleverne kan vælge sig ind på én eller flere perioder [et skal forholde sig til tre spørgsmål: Hvad skal eleverne lære i valgfaget? Hvordan skal de lære det (arbejdsmåder)? Hvorfor skal de lære det?] Der arbejdes indgående med elevernes kendskab til en række atletikdiscipliner og elevernes færdigheder inden for udvalgte discipliner, fx trespring, spydkast, kuglestød, højdespring og løb.eleverne skal arbejde med at beherske udvalgte atletikdiscipliner med fokus på fart, distance og længde. Eleverne skal beherske teknikken til at løbe, springe og kaste sikkert og stabilt. Disse færdigheder skal de kunne omsætte til en atletikpraksis, som de har en grundlæggende kring. Eleverne skal opnå en udvidet forståelse af de grundlæggende færdigheder inden for løb, spring og kast. Fysisk udfoldelse Træningsformer Test af kondition Egne mål Digitale hjælpemidler Løb Eleven skal kende til langdistanceløbs forskellige facetter Eleven skal løbetræne på forskellige måder Kende til egne grænser og muligheder Eleven skal kende og afprøve træningsformer. FX Intervaltræning og Aerobtræning eleven skal udvælge og afprøve træningsformer Eleven skal kende til forskellige former for løbetests (Cooper, bibtest osv Eleven skal udføre og vurdere tests Eleven skal sætte egne mål for forløbet. Eleven skal vurdere egne mål Eleverne skal bruge nye digitale hjælpemidler FX Endomondo Elerne skal kende til nye digitale hjælpemidler Spring og kast Eleven skal udøve, træne og kende forskellige teknikker indenfor spring og kast. Eleven skal træne kast og spring på forskellige måder Fysisk udfoldelse Træningsformer Teoretisk teknik Egne mål Kende til egne grænser og muligheder Eleven skal kende og afprøve træningsformer. FX Styrke- og Plyometrisktræning eleven skal udvælge og afprøve træningsformer Lærer viser fx med video forskellige teknikker indenfor spring og kast Eleverne skal kende til teknikker indenfor spring og kast Eleven skal sætte egne mål for forløbet. Eleven skal vurdere egne mål Eleverne skal kende til historiske ikoner indenfor atletik. FX Bubka og Forsbury Atletik historie [Uddyb målene for, hvad eleven skal lære og beskriv, hvordan undervisningen skal tilrettelægges med henblik på, at eleven opnår målene] Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes egne ønsker og mål for perioden. Eleverne sætter og vurderer egne mål. Eleven skal individuelt eller i grupper i samarbejde med lærerne lave et forløb for perioden. Lærerne viser teori for fx teknikker og træningsmetoder indenfor løb, spring og kast. Eleverne skal vurdere og justere egne mål. Gennem træning og teoretisk viden skal eleven blive bedre til 2-3 atletikdiscipliner
8 Strandby Skole - Idræt(Boldspil) dok nr Idræt -Boldspil [et skal forholde sig til tre spørgsmål: Hvad skal eleverne lære i valgfaget? Hvordan skal de lære det (arbejdsmåder)? Hvorfor skal de lære det?] Undervisningen er centreret omkring en videreudvikling af elevernes færdigheder ud i de tekniske og taktiske elementer for boldspil. Som del af denne videreudvikling af elevernes færdigheder og boldspil er planlægning og udvikling af eksisterende boldspil herunder taktiske elementer. Eleverne skal arbejde med anvendelse af faglige termer, og de skal kunne tage ansvar i spilsituationer som deltager.undervisningen skal bidrage til, at eleverne opnår forståelse for centrale aspekter af boldspil, og at de kan udvikle og justere aktiviteter. Fysisk udfoldelse Teknik Taktik Øvelser/Fysisk træning Booldspil Eleven skal udvikle taktisk og teknisk viden indenfor valgte boldspil Eleven skal deltage i boldspil og øvelser komme med boldspillet beherske tekniske elementer i forkellige boldspil Har forskellige tekniske aspekter i boldspillet Kende til og kan udvikle taktikker i det valgte boldspil Har forskellige formidle taktiske aspekter en træningsøvelse i boldspillet udviklingen af træningsøvelser og kender til den bagvedliggende teknik/taktik Kultur Fairplay Samarbejde Boldspils kultur og normer Kende til forskellige boldspil kulturer og normer Kende til det valgte boldspils kultur og udbredelse Kende forskel på forskellige landes boldspilskultur Kende til Fairplay begrebet Udvise Fairplay udvikle samarbejdsrelation er iboldspil om muligheder og forpligtelser i idrætsfælleskaber [Uddyb målene for, hvad eleven skal lære og beskriv, hvordan undervisningen skal tilrettelægges med henblik på, at eleven opnår målene] Eleverne skal i samarbejde med lærerne udvælge 2-3 boldspil de vil fordybe sig i. Når disse boldspil er valgt vil lærerne lave oplæg til taktiske og tekniske metoder og træningsformer. Eleverne skal, i samarbejde med lærerne,i grupper lave øvelser/træninger der kan fremme teniske og eller taktiske elementer i det valgte boldspil. Eleverne skal instruere de andre deltagere på holdet i deres øvelser.
9 Strandby Skole: Idræt (Kroppen) dok nr Idræt -Kroppen [et skal forholde sig til tre spørgsmål: Hvad skal eleverne lære i valgfaget? Hvordan skal de lære det (arbejdsmåder)? Hvorfor skal de lære det?] Eleverne skal arbejde med deres, hvordan kroppen kan bruges i forskellige sammenhænge. Det gælder dans /udtryk, redkskabsaktiviteter, akrobatik osv. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne opnår og erfaring med arbejdsteknikker inden for gymnastiske øvelser og spring samt træning af egne færdigheder. Eleverne skal arbejde med at udføre en sikker modtagning i spring og i behændighedsøvelser, fx ved kraftspring og overslag.eleverne skal arbejde med at koordinere deres bevægelser til rytme og musik, herunder beherske komplekse bevægelsesmønstre. Fysisk udfoldelse Redskaber Akrobatik Gymnastik Redskabsaktiviter Eleverne skal alsidigt arbejde med kroppens muligheder Eleverne skal aldidigt arbejde med forskellige former for spring og gymnastisske øvelser Kende til teknikker indenfor spring og gymnastiske øvelser gennemføre forskellige spring. FX buk, hest, overslag osv. Eleven kender til elemneter i springgymnastik (Spænding, kip osv) Eleven kender til elemneter i akrobatik(spænding, balance osv) i grupper opfinde egne elementer indenfor akrobatik beherske sammensatte bevægelsesserier udføre og sammensætte eget gymnastisk program Fysisk udfoldelse Dans/Hiphop Cheerleading Klassisk dans Dans og Udtryk beherske komplekse bevægelsesmønstre i koreografier Eleven deltager i forskellige danse om forskellige måder at bevæge sig til musik Kan gennemføre en danse eller hiphop øvelse Kan udvikle en dans eller hiphop øvelse gennemføre en Cheerleadingserie Kan udvikle egen cheerleadingserie. Kender til Cheerleading kultur fra USA Kan udføre en klassisk dans FX Engelsk vals eller Cha Cha Cha Kan sammensætte standardtrin til sammenhængende dans [Uddyb målene for, hvad eleven skal lære og beskriv, hvordan undervisningen skal tilrettelægges med henblik på, at eleven opnår målene] I denne periode af valgfaget skal eleven selv bruge sin krop til Redksabs -, gymnastik- og danseaktiviteter. Eleven skal vælge mellem gymnastik eller dans som hovedområde. Alle elever skal sammen med lærerne arbejde med redskabsøvleser. Dette er pga det sikkerhedsmæssige der skal være i orden ved redskabsaktviteter. Eleverne får instruktion i de forskellige områder og lærerne giver eksempler på aktiviteter. Idekatalog med teori og praksiseksempler udleveres til de forskellige hovedområder. Eleverne laver selv en aktivitet indenfor det valgte.
10 Strandby Skole - Idræt(Natur og udeliv) dok nr Idræt - Natur og Udeliv Eleverne skal arbejde med idrætsaktiviteter i det fri, både på land samt i og på vand. Med udgangspunkt i elevernes kendskab til aktiviteter i uderummet skal de arbejde med at udvikle og planlægge aktiviteter i det fri. Eleverne skal arbejde med at beherske forskellige teknikker i idrætsaktiviteter i udelivet. Eleverne skal som led i dette arbejde vurdere kvaliteter og gevinster ved at dyrke idræt i det fri. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne opnår et bredt kendskab til de udfoldelsesmuligheder, der er i uderummet og oplever glæde ved fysisk aktivitet i det fri. Naturen som idræts- og aktivitetsarena er centralt for elevernes oplevelse af samspillet mellem idræt og fysiskaktivitet, fx gennem o-løb, mountainbike, kano og kajak samt nordisk friluftsliv som vandring, og overnatning i det fri Skov og Strand Digitalt udeliv Natur og udeliv Oplevelser og udfordringer i natur og udeliv Lave aktiviter i skov og på strand FX O- løb, beachvolley, fiskeri osv. Lave egne aktiviteter i skov og på strand Bruge digitale hjælpemidler, som gps og mobiltlefon Lave egne aktiviteter med digitale hjælpemidler. FX woop app Cykling På havet Natur og udeliv Oplevelser og udfordringer i natur og udeliv Afprøve forskellige former for cykling. Fx mountainbike, landevej Kende til forksellige cykelkulturer Lave aktiviteter på havet. FX i samarbejde med sejlklub eller havkajakklub. Kende til teknikker og sikkerhed i fx sejlads Eleverne skal vælge hvilke af de ovennævnte områder de vil arbejde med. Da vi ikke kender eleverne endu er det svært at beskirve hvad der er muligt. Fx bliver det svært at tage mountainbike på programmet hvis ikke nogen af eleverne ejer en mountainbike. Der er PT ikke lavet aftaler med Sejl.- eller havkajakklub. Men vi har tidligere haft et rigtigt fint samarbejde med havkajakklubben. Så det satser vi på kan lade sig gøre igen. Et helt andet meget interessant område som ikke er nævnt ovenstående er overnatning i naturen. Ved PTikke om det kan lade sig gøre. Nærmere læseplan senere, når lærerne har hørt elevernes ønsker [Uddyb målene for, hvad eleven skal lære og Eleverne skal vælge hvilke af de ovennævnte områder de vil arbejde med. Da vi ikke kender eleverne endu er det svært at beskirve hvad der er muligt. Fx bliver det svært beskriv, hvordan undervisningen skal at tage mountainbike på programmet hvis ikke nogen af eleverne ejer en mountainbike. Der er PT ikke lavet aftaler med Sejl.- eller havkajakklub. Men vi har tidligere haft et tilrettelægges med henblik på, at eleven opnår rigtigt fint samarbejde med havkajakklubben. Så det satser vi på kan lade sig gøre igen. målene] Et helt andet meget interessant område som ikke er nævnt ovenstående er overnatning i naturen. Ved PTikke om det kan lade sig gøre.
11 Strandby Skole - Krop og Kage dok. nr Krop og kage I valgfaget Krop og kage skal eleverne bygge oven på og finpudse deres allerede erhvervede færdigheder og mad og madlavning fra madkundskabsundervisningen. Eleverne skal primært arbejde med fremstilling af diverse former for bagværk. Eleverne skal ud over at træffe sunde madvalg for sig selv også lære at træffe sunde madvalg for andre målgrupper, og de skal opnå kendskab til et bredt udvalg af fødevarer. Derudover skal eleverne lære at eksperimentere med smag og madlavning samt arbejde med holdninger til mad, madoplevelser, madglæde og livskvalitet. Emnerne skal være virkelighedsnære og tilpasses aldersgruppen på de relevante klassetrin. Endvidere skal eleverne arbejde med deres, hvordan kroppen kan bruges i forskellige sammenhænge. Det gælder dans, løb, boldspil osv. Undervisningen skal lede frem imod, at eleverne opnår egne færdigheder samt motions betydning for kroppens sundhed generelt. Madlavning, bagning og sundhed Eleverne kan eksperimentere ud fra grundlæggende madlavnings-og bageteknikker. Mål og struktur strukturere madlavning fra ide til præsentation om arbejdsprocesser og bageteknikker Bagetekniske egenskaber og håndværk eksperimentere med ingredienser og metoder om metoder og ingrediensers madtekniske egenskaber Eksperimenterende madlavning eksperimentere med egne smagsoplevelser i madlavning om sensorik og smag Sund mad til målgrupper udvikle en opskrift ud fra sundhedskriterier om sundhedskriterier i opskrifter Fysisk udfoldelse - dans Fysisk udfoldelse - boldspil Fysisk udfoldelse - løb Digitale hjælpemidler Bevægelse Eleven skal arbejde alsidigt med kroppens muligheder deltage i forskellige danse, fx zumba om forskellige måder at bevæge sig til musik deltage i boldspil og øvelser og teori om boldspillet og kende reglerne løbetræne på forskellige måder om egne muligheder og grænser Eleverne kan bruge nye digitale hjælpemidler, fx Endomondo om nye digitale hjælpemidler [Uddyb målene for, hvad eleven skal lære og beskriv, hvordan undervisningen skal tilrettelægges med henblik på, at eleven opnår målene] Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes egne ønsker og mål for perioden. Eleverne skal i samarbejde med læreren lave et forløb for perioden. Eleverne sætter og vurderer egne mål. Ved behov hentes der hjælp ind udefra fx til zumba. I visse tilfælde kan eleverne stå for teorien ved boldspil, hvis eleven har særlig kompetence indenfor dette område. Eleverne skal forstå vigtigheden af sammenhængen mellem indtagelse af diverse fødevarer og bevægelse. Man kan ikke kun nyde, man må også yde.
12 Dej og deller Bolsjer og bevægelse Muffins og motion Løb og lagkage Tøjdesign og tudefjæs Krop og kage et nyt og spændende valgfag. Mest for piger, men drenge må også godt lege med. Krop og kage Vi skal bage lækre kager, som skal pyntes og nusses om. Mette Blomsterberg go home! Vores krop og dens udseende skal vi passe på, så vi skal selvfølgelig lave vores egne produkter, såsom hårkur, skrubbemasker osv. Dej og deller Kager og bagværk med fokus på ernæringsforbedring. Så behøver vi ikke at løbe bagefter Bolsjer og bevægelse Der skal kreeres bolsjer. Måske hyrer vi eksperthjælp udefra? Vi skal bevæge os for at forbrænde alle de søde sager. 1
13 Muffins og motion Hvem kan lave de sejeste muffins/cupcakes? Mon man kan forbrænde kalorierne ved en omgang zumba? Her påtænker jeg igen eksperthjælp udefra! Løb og lagkage Her kommer konditorevnerne på banen vi skal fremstille de smukkeste og mest kreative lagkager. Hvem kan mon løbe fra mig bagefter? Tøjdesign og tudefjæs Hvis nogle ønsker at studere tøjdesign, kan vi sagtens finde ud af det. Måske kan vi få besøg af en, der har forstand på tøj og mode? Besøge en butik? I vil måske lave et modeshow? Bytte tøj indbyrdes? Hvis I derimod ønsker at kreere noget selv, må vi tænke anderledes, for her stopper mine evner. Måske et samarbejde med et andet valghold? 2
14 Strandby - Ung Dok. nr UNG Eleverne skal arbejde med det at være ung set i forhold til "Unges privatøkonomi" og "Unges job". Eleverne skal lære, hvilke udgifter og indtægter, der knytter sig til at være ung og flytte hjemmefra. De skal lære at lave budget og vurdere det. Eleverne skal vide, hvad man skal være opmærksom på i forhold til at låne penge. Eleverne skal lære, hvad der forventes/forlanges i forhold til at have et fritidsjob. Der skal gennemgåes materiale med med fagudtryk omkring emnerne. Eleverne skal vha. regneark og internet opstille realistisk budget. Der bliver besøg hos arbejdsgivere. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne kan overskue egen økonomi og forholde sig til at klare et fritidsjob. Indtægter Udgifter Budgetlægning Vurdere et budget Privatøkonomi Eleven skal kunne overskue og forholde sig til egen økonomi. finde løn, SU. om, hvad løn og SU afhænger af. finde realistiske udgiftsposter i forhold til at bo selv. konkret, hvilke udgiftsposter, der knytter sig til at være ung. at opstille et budget i et regneark., hvordan udgifter og indtægter deles op i et budget. vurdere om et budget er realistisk. om at få de nødvendige poster med i budgettet og om der er overskud/undersk ud. Regler Kvalifikationer Løn Fritidsjob Eleven skal vide noget om, hvordan man får et fritidsjob og hvilke krav og rettigheder der, der gør sig gældende, når man har et job. stille relevante spørgsmål til en arbejdsgiver til en jobsamtale. om regler for unges arbejde. vurdere egne færdigheder/kvalifik ationer i forhold til konkrete jobmuligheder. egne stærke sider og interesser. forstå en lønseddel og hvad de enkelte poster betyder. "frikort", "trækprocent", "bruttoløn" og "udbetalt løn" Dele af undervisningen bliver gennemgang af begreber og præsentation af faktastof inden for området. Eleverne skal være aktive mht. informationssøgning, afprøve budgetlægning, spil/quiz om økonomiske begreber. Der skal forberedes spørgsmål til besøg på lokal arbejdsplads. Undervisningen tilpasses ønsker fra eleverne.
15 Bangbsostrand Skole - Bold og bevægelse dok nr Bold og bevægelse Eleverne skal gennem dette fag få større indsigt i forskellige boldspil. De skal kende til de tekniske færdigheder, samt udføre dem. Det taktiske spil skal eleverne også arbejde med, og selv være med til at udvikle det. Foruden selve spillet, skal de også have en deres eget værktøj, som er deres egen krop. De skal tilegne sig kring kroppens større muskelgrupper, samt opvarmning og udstrækning af disse. Opgaver som at udvikle spil via "spilhjulet" og lave et opvarmningsprogram, skal de også kunne lave. Teknik (teoretisk) Teknik (praktisk) Det tekniske område Eleven skal kende til og udføre de tekniske elementer i de forskellige boldspil kende de tekniske færdigheder, hvordan man udføre forskellige tekniske elementer de tekniske udførelser korrekt udførsel af de tekniske færdigheder Taktik Taktik (udvikling) Det taktiske område Eleven skal kende til det taktiske område anvende en taktik forskellige taktiker anvende taktikken at udvikle en taktik og bringe den i spil Opvarmning Udstrækning Kroppen Eleven skal kende til kroppens muskler. gennemføre en opvarmning, hvad opvarmning gør for kroppen gennemføre udstrækningsøvelser, hvad udstrækning gør for kroppen Spiludvikling Spiludvikling Eleven skal kunne udvikle og ændre spil ændre spillet for at optimere at bruge "spilhjulet" til at ændre elemeter i spillet for optimering
16 Bangsbostrand Skole - Fodbold dok nr Fodbold Eleverne skal gennem dette fag få større indsigt i forskellige boldspil. De skal kende til de tekniske færdigheder, samt udføre dem. Det taktiske spil skal eleverne også arbejde med og selv være med til at udvikle. Foruden selve spillet, skal de også have en deres eget værktøj, som er deres egen krop. De skal tilegne sig kring kroppens større muskelgrupper, samt opvarmning og udstrækning af disse. Opgaver som at udvikle spil via "spilhjulet" og lave et opvarmningsprogram, skal de også kunne lave. Teknik (teoretisk) Teknik (praktisk) Boldbasis og boldspil Det tekniske område Eleven skal kende til og udføre de tekniske elementer i de forskellige boldspil Eleven kender de tekniske færdigheder, hvordan man udfører forskellige tekniske elementer udføre de tekniske udførelser korrekt hvordan man korrekt udfører de tekniske færdigheder drible, aflevere, modtage indersidespark Taktik Taktik (udvikling) Samarbejde og ansvar Det taktiske område Eleven skal kende til det taktiske område anvende en taktik forskellige taktiker anvende en udviklet taktikken at udvikle en taktik og bringe den i spil bevæge sig til holdets fordel, hvad de enkelte medspillere "bidrager med" Opvarmning Udstrækning Fysisk træning / krop og identitet Kroppen Eleven skal kende til kroppens muskler. gennemføre en opvarmning, hvad opvarmning gør for kroppen gennemføre udstrækningsøvelser, hvad udstrækning gør for kroppen Eleven kender sin krops signaler kroppens forbrænding Spiludvikling Spiludvikling Eleven skal kunne bruge spillet og dets udvikling til nye mønstre eleven kan se spillet at bruge "spilhjulet" udvikle sig og være parat til til at ændre elemeter i at reagere i spillets favør spillet for optimering
17 Bangbsostrand Skole - Friluftsliv dok. nr Friluftsliv Lære at bruge naturen som ressource. Bruge naturen som arena for udfordring, præstation og samarbejde. Gennem teamopgaver få oplevelsen af at være en del af en helhed og en uundværlig del i det store puslespil. Vejviser Spisekammer Spilleregler Madlavning Naturen som ressource begå sig i naturen anvende naturens pejlemærker hvordan man orienterer sig i naturen ud fra naturens egne pejlemærker anvende sin viden om frugters og planters spiselighed hvilke frugter og planter der er spiselige. begå sig i naturen på en hensigtsmæssig måde. Eleven ved hvorden man opfører i naturen, med respekt for dennes ressourver, muligheder og begrænsninger. lave mad over bål om båltænding og hygiejne ved madlavning i naturen. Selvet Samarbejde Teamet Teambuilding indgå i et ligeværdigt samarbejde med jævnaldrende Eleven undersøger egne muligheder og kompetencer egne styrker og svagheder samarbejde i forskellige gruppekonstalatio ner. hvad der skal til for et team fungerer. samarbejde i et team om, at et samarbejde i team kræver, at man giver og tager. Kende egne grænser Tillid Flytte grænser Kend din grænse. Kend dig selv Eleven udfordres i forhold til egne grænser. Eleven kender sine egne grænser for hvad der er sjovt og ikke sjovt og tør udfordre dem egne grænser tillid til andre personer og sig selv Eleven ved at alle aktiviteter foregår under kontrollerede forhold. Eleven tør kaste sig ud i det uvisse. om, at udfordringer gør stærk.
18 Bangsbostrand Skole - IT matematik dok. nr IT matematik Lære at bruge It redskaber til matematisk og geometrisk problemløsning lære at bruge Excel til både tekst og beregninger bland andet ved hjælp af funkrtoner og lave konstruktioner i Geogebra ud fra givne oplysninger. Målet er at kunne lave en Fp9 (Tidligere Fsa ) på pc'er Eleverne skal Excell regneark funktioner i excel Statistik i Excel Sandsynlighed i excell Økonnomi i excel ligningsløsning i excell Matematisk modellering kunne lave matematisk problembehandling og modellering på pc er formatere i excel regneark og lave simple udregninger og formler kendskab til excels opbygning og simpel regnemetode Eleverne kan bruge relevante formler i excel regneark Eleverne har kendskab til og kan vælge relevante formler Eleverne kan lave statistiske afbildninger Eleverne har kendskab til de forskellige grafiske afbildninger Eleverne kan bruge slumpfuntionen og få excel til at tælle om slumps betydning for tilfældighed Eleverne kan lave beregninger ved brug af vækstformelen og opstille budgetter Eleverne har budget kontra regnskab og renters rente Elevrne kan lave en 2. grad ligningsløser Eleverne har kendskab til alm ligningsregler og Hvis funktionen Flade dækkende figurer funktioner i geogebra Statistik i Geogebra Ligningsløsning i Geogebra Grafisk afbildning i geogebra Formatering i Geogebra geometrisk modellering Eleverne kan konstruere komplexe figurer ud fra givne oplysninger og figures egenskaber Eleverne kan konstruere polygoner i geogebra ved hjælp af ikoner Eleverne kender de simple konstruktions regler og fremgangsmåd er og kender de relenate ikoner Eleverne kan bruge relevante indbyggede funktioner l geogebra Eleverne har kendskab til og kan vælge relevante funtioner i geogebra Elevrne kan lave boksplot i geogebra Eleverne har kendskab til og kan afkode boksplot Eleverne kan lave grafisk ligningsløsning i Geogebra Eleverne har kendskab til grafisk ligningsløsning Eleverne kan tegne grafer ud fra funktionsforskrifter Eleverne har kendskab til forskellige funktioners grafiske afbildning Eleverne kan ved hjælp af formatering ændre linjer og figures egenskaber og farve Eleverne kan kende forskel på den færdige konstruktion og hjælpelinjer til konstuktion Emnerne vælges i den rækkefølge de bearbejdes i klasserne i samarbejde med de øvrige matematiklærere.
19 Sæby Skole - Outdoor Games dok nr Outdoor-Games Eleverne skal i faget idræt udvikle kompetencer og lyst til at dyrke idrætten for kroppens sundhed og velvære. Det skal endvidere give indsigt i de mulige sociale relationer det giver. Stk. 2 Eleverne skal gennem praksis opleve glæden ved fysisk udfoldelse. Der i gennem skal eleverne opleve lysten ved deltagelse i samspil med andre. Eleverne skal mærke og forstå betydningen af fysisk udfoldelse for kroppens sundhed. Stk. 3 Eleverne skal i valgfaget idræt arbejde med forståelsen af ansvaret for sig selv og det at indgå i et forpligtende fællesskab. Planlægning og formidling Koncentration og fokus Idræt udøvelse udøve idrætslige aktiviteter i fællesskab med andre formidle idrætsaktivitet tilrettelagt i samarbejde med andre idrætsaktiviteters formål, struktur og variationsmuligheder fastholde koncentration og fokus i udøvelsen af en aktivitet koncentration i relation til kropskontrol Idrætsforståelse vurdere vigtigheden af idrætslige aktiviteter for individet og fællesskabet vurdere idrætsvaners betydning for sundhed og trivse Sundhed og trivsel idrætsvaners betydning for sundhed og trivsel vurdere samspillet mellem individ og fællesskab i idrætsaktiviteter Samarbejde og ansvar muligheder og forpligtelser i idrætsfællesskaber [Uddyb målene for, hvad eleven skal lære og beskriv, hvordan undervisningen skal tilrettelægges med henblik på, at eleven opnår målene] Der lægges vægt på elevernes evne og vilje til at acceptere og erkende styrker og kvaliteter hos sig selv og andre, og derigennem på at kunne udvikle samarbejdsrelationer. Etiske og moralske spørgsmål er vigtige at få klarlagt og drøftet. Gennem forløbet skal eleverne udfordres til at inddrage flere forskellige idrætslige handleformer i forbindelse med selvstændige opgaveløsninger. Eleverne undersøger og bearbejder i stigende grad værdien af egen indsats i relation til det fælles resultat. Desuden skal det positive brede sundhedsbegreb understøtte elevernes forståelse af et sundt liv med livslang idræt. Undervisningen skal indeholde idrætslige temaer, der inddrager den internationale dimension. Idrættens samfundsmæssige betydning vurderes med perspektiv til store idrætsbegivenheder.
20 Sæby Skole - psykologi dok nr Psykologi Formålet med faget er, at eleven opnår forståelse og indsigt inden for udvalgte områder inden for psykologiens verden, således at eleven kan forholde sig til psykologiske problemstillinger i menneskets hverdag. Freud og psykoanalysen Behaviorisme Humanisme Psykologiske teorier Eleven skal opnå viden inden for forskellige psykologiske teorier Eleven skal opnå forståelse for psykoanalysen om psykoanalysen og brugen heraf Eleven skal opnå forståelse for behaviorisme og dets retning observérbar adfærd Eleven skal opnå forståelse for humanisme humanismens menneskesyn Mobning Sorg og krise Ungdom og identitet Mennesket og dets levevis Eleven skal opnå indsigt i forskellige stadier og situationer i et menneskes liv redegøre for forskellige årsager til mobning om mobning og dets konsekvenser opnå forståelse for handlemåder og reaktioner i forbindelse med sorg og krise egne og andre menneskers reaktioner i omverdenen i forbindelse med sorg og kriser forstå forskellige aspekter og problemstillinger i forbindelse med udviklingen af identitet. sin egen situation og problemer i sin egen identitetsudvikling Eleverne skal gennem læste tekster/cases og diskussion forsøge at opnå forståelse for handle- og væremåde i situationer og handlinger i hverdagen. Hvordan tænker vi som mennesker i bestemt situationer. Hvordan handler vi og hvorfor?
21 Sæby Skole - Gymnasiematematik dok nr Gymnasiematematik Eleverne skal gennem en kombination af teori og praksis lære at løse komplekse matematiske problemstillinger, der ligger ud over folkeskolens pensum. Formålet er at formindske det faglige spring, der kan opleves i overgangen fra folkeskole til gymnasial uddannelse. andengradspolynomi er Viden og anvendelse. benytte andengradspolyno mier til beskrivelse af sammenhænge. Eleven forstår betydningen af parablens belligenhed, nulpunkter og toppunkt. Funktioner anvende ikkelineære funktioner til at beskrive sammenhænge og forandringer. repræsentatio ner for ikkelineære funktioner. Ligninger opstille og løse ligninger af anden grad ligningsløsning med og uden digitale værktøjer. anvende relevante itværktøjer IT eleven har itværktøjer til afbildning, bestemmelse af nulpunkter samt toppunkter. trigonometriske funktioner Trekantberegninger IT Geometri og trigonometri viden og anvendelse anvende relevante løsningsmetoder til geometriske problemstillinger. forklare betydningen af sinus, cosinus og tangens til en vinkel udfra enhedscirklen. brugen af trigonometri i en historisk kontekst. benytte løsningsstrategier for alle 5 trekanttilfælde trigonometrisk e relationer for både retvinklede og vilkårlige trekanter. anvende relevante itværktøjer itværktøjer til geometrisk konstruktion.
22 Sæby Skole - Italiensk dok nr Italiensk Eleverne kan begyndende kommunikation på elementært italiensk og eleverne kan bruge sit italienske i kulturelle sammenhænge Lytning Præsentation Samtale Læsning Kommunikation begyndende kommunikation på elementært italiensk forstå almindeligt forekommende ord og vendinger om hverdagsemner de elementære regler for forholdet mellem skrift og lyd udtrykke sig forståeligt på italienskom hverdagsemner udtale af italiensk og elementær italiensk syntaks deltage i en dialog om hverdagsemner ordforråd i hverdagssituati oner læse og forstå sprogligt enkle tekster om hjælpemidler Kulturforståelse Kultursammenligning Kulturelle omgangsformer Kultur og samfund bruge sit italiensk i kulturelle sammenhænge begynde at forstå hverdagssituation er i en italiensksproget kontekst hverdagskultur og levevilkår i Italien sammenligne egen kultur med den italienske ligheder og forskelle på egen og italiensk kultur kommunikere situationstilpasset i italiensksproget kontekst høflihheds_ og omgangsformer på italiensk
23 Sæby Skole - Privatøkonomi dok. nr Privatøkonomi Eleverne skal i faget privatøkonomi opnå forståelse for og kendskab til unges privatøkonomi generelt. Formålet er at øge elevernes viden til økonomi, så de kan forholde sig kvalificeret til egen økonomi og forstå centrale begreber som renter, indtægter, udgifter, budgetter osv. Eleverne skal gennem dialog og selvstændige undersøgelser og opgaver forstå vigtigheden af at have et økonomisk overblik. Faget privatøkonomi skal medvirke til, at eleven oplever, hvilken rolle privatøkonomi har i hverdagen, samt få eleverne til at forholde sig vurderende til økonomi. Historie Anvendelse IT Privatøkonomi Viden og anvendelse Eleven opnår viden om penge som en del af vores og andres samfund forstå sig selv som en del af en global verden både eget og andre landes økonomi anvende forskellige modeller til økonomisk beregning annuitetsformler anvende relevante itværktøjer diverse it-værktøjer til brug ved budgetlægning Privatøkonomi Forståelse forstå ogo anvende begreber som rente, indtægter, udgifter, budget m.m. Budget forstå opbygningen af budget budgetters opbygning og beregninger Eleverne kan udføre beregninger vedr. rentevækst Rente vækst og metoder til vækstberegning forstå og definere indtægter og udgifter Indtægter/udgifter løn, skat, lån og opsparing Eleverne skal kunne vælge hensigtsmæssig brug af hovedregning, skriftlig notation og anvendelse af digitale værktøjer ved beregninger til økonomi. Der lægges vægt på beregninger, der knytter sig til procentuel vækst, herunder beregninger vedrørende renter, lån og opsparing. Eleverne skal som led heri lære at udarbejde et budget, vurdere lånemuligheder, herunder beregning af ÅOP, og vurdere komplekse tilbud, hvori det fx indgår bindingsperioder. Dette arbejde foregår hovedsageligt vha. digitale værktøjer, herunder regneark, og der indgår bl.a. udvikling og anvendelse af formler.
24 dok nr Forfatterskole Eleverne skal i valgfaget "forfatterskole" opnå kendskab til genren "novelle" - herunder genrens kendetegn, komposition, varieret sprogbrug samt lay-out. Eleverne skal, gennem skriftlige øvelser og gennemførelse af hele novelleskrivningsforløb, bevidstgøres om, hvilke fortælleteknikker, kompositionsmetoder og synsvinkelforhold, der kan anvendes. Formålet er at optimere elevernes skriftlige sprog og bevidstgøre dem om vigtigheden af et varieret sprog. Komposition Beskrivelse af personer/steder. Novelleskrivning Viden og anvendelse Eleverne opnår viden om novellens karakteristika selvstændigt opbygge en handling efter kompositionsmo-dellerne. forskellige kompositionsmo-deller ( herunder berettermodellen) beskrive personer og steder gennem showing og telling begreberne showing og telling. Variation af sprog/sætningsopbygning Repons Sprog Eleven opnår viden om varieret sprog og kan anvende det i egne tekster. formulere sig skriftligt i et varieret sprog sætningsopbyg-ning og variationer herindenfor. respondere på andres tekster og kan selv modtage konstruktiv respons på egne tekster., hvorledes der kan gives respons i forhold til sprog, komposition, stavning og layout. Eleverne skal, gennem individuelle og gruppeøvelser lave mindre skriveøvelser samt skrive hele noveller ud fra fælles oplæg om kompostionsmodeller, personbeskrivelse, beskrivelse af steder, mv. Herefter skrives hele tekster, hvor der, foruden indhold, fokuseres på lay-out og stavning. Hertil anvendes computere. I forbindelse med både de små skriveøvelser og produktion af hele tekster gives der respons - både fælles og i små grupper.
25 Torslev Skole - Idræt (Boldspil og udeliv/cykelhold) dok nr Idræt Se vedlagte Boldspil Boldspil Idrætten i samfundet Samarbejde og ansvar Boldspil vurdere samspil mellem krop, træning og trivsel samt idrætskulturelle værdier og relationer berherske tekniske og taktiske elementer i boldspil samspil mellem teknik og taktik i boldspil udvikle boldspil om spilkonstruktion deltage i udvikling af idrætslige aktivitetstilbud vurdere samspillet mellem individ organiseringsmulighed og fællesskab i er for idrætsudøvelse idrætsaktiviteter muligheder og forpligtelser i idrætsfællesskaber Cykelaktiviteter Fællesskaber Sundhed og trivsel Natur og udeliv Udeliv/Cykelhold vurdere samspil mellem krop, træning og trivsel samt idrætskulturelle værdier og relationer benytte cyklen som redskab til fysisk aktivitet i naturen Eleven opnår andre sportsaktiviteter end den "normale" idrætsundervisning medvirke til, at andre kan og kan selv danne venskab på tværs af årgange om, at fællesskabet er en væsentlig faktor for, at idræt kan lykkes. opleve og selv opnå god fysisk velvære i aktiviteter i samspil med naturen og udeliv eget ståsted i forhold til krop og motion planlægge idrætsaktiviteter og benytte naturen som aktivitetsarena for disse kvaliteter og kendetegn ved ved friluftsaktiviteter på land og har planlægning af friluftsaktiviteter fags [Uddyb målene for, hvad eleven skal lære og beskriv, hvordan undervisningen skal tilrettelægges med henblik på, at eleven opnår målene] Sundhed og trivsel er centralt i undervisningen, hvor der arbejdes med idrætsaktiviteter, der udfordrer den enkeltes evner i samspil med andre, og hvor fællesskabet har en helt central rolle. Alle elever fra årgang har valgfag, og de enkelte hold består af elever fra alle nævnte årgange Boldspil: Undervisningen er centreret omkring en videreudvikling af elevernes færdigheder ud i de tekniske og taktiske elementer. Som del af denne videreudvikling af elevernes færdigheder og viden om boldbasis og boldspil er planlægning og udvikling af eksisterende boldspil og boldaktiviteter, herunder taktiske elementer og kulturelle forskelle. Eleverne skal arbejde med anvendelse af faglige termer, og de skal kunne tage ansvar i spilsituationer både som deltager og fx i en dommerfunktion. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne opnår forståelse for centrale aspekter af boldspil og boldaktiviteter, og at de kan udvikle og justere aktiviteter. Der vil konkret blive arbejdet med boldspil indenfor alle fire katagorier: Kaosspil, Netspil, Slagspil og Træfspil Udeliv/Cykelhold: eleverne skal i 10 uger cykle ude i de lokale naturområder. De skal benytte GPS udstyr. De skal arbejde i par og hold. De har i fællesskab medbestemmelse på og medansvar for rutens tilrettelæggelse og gennemførelse, ligesom de er med til at evaluere hver tur og have samtale omkring, hvad det gjorde ved dem personligt. Der arbejdes med målene omkring fællesskab gennem social opmærksomhedstræning i par par-, gruppe- og holdarbejde. Der arbejdes med idrættens værdier og udviklingen af elevernes forståelse for samspil, relationer og fællesskab Der vil på begge forløb blive talt med eleverne omkring muligheden for at dyrke aktiviteter i sin fritid. Se endvidere vedlagte formål og læseplan
26 VALGFAG, TORSLEV SKOLE Cykelhold/boldspil som valghold Formål og begrundelse for valgholdet: Eleverne skal udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse. Holdet skal give eleverne erfaring med og indsigt i idrættens betydning for sundhed og trivsel samt i samspillet mellem samfund, natur og idrætskultur. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed. Eleverne skal udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Valgholdet tager udgangspunkt i følgende områder: Natur- og udeaktiviteter Naturen som idræts- og aktivitetsarena er centralt for elevernes oplevelse af samspillet mellem idræt og fysisk aktivitet. Dette opnås blandt andet via mountainbike og cykelløb Teknologien integreres i arbejdet med natur- og udeaktiviteter i form af GPS Der arbejdes med idrætten i et miljømæssigt perspektiv i form af adgang til naturområder. Fællesskaber Fællesskabet og dets betydning er en væsentlig faktor for, at idræt kan lykkes. Dette fællesskab opnås gennem social opmærksomhed, fx i par-, gruppe- og holdarbejde på tværs af årgange. Arbejdet med idrættens værdier er vigtigt for at kunne fastholde og udvikle elevernes forståelse for samspil, relationer og fællesskab. Udvikling af normer og værdier i idrætsundervisningen er grundlæggende for demokratiprocesser og udvikler medbestemmelse og medansvar. Accept og tolerance i forhold til sig selv og andre er fundamentale dannelsesmæssige elementer på holdet. Det at deltage i idrætsaktiviteter kræver evnen til at indgå i fællesskaber, hvilket der skal arbejdes med på holdet 1
27 VALGFAG, TORSLEV SKOLE Sundhed og trivsel Sundhed og trivsel er centralt i undervisningen på holdet, hvor der arbejdes med idrætsaktiviteter, der udfordrer den enkeltes evner i samspil med andre, og hvor fællesskabet har en helt central rolle. Således kan en god oplevelse med fx samarbejde i en idrætsaktivitet bæres med ind i klasserummet og øge trivslen. En livsstil med aktive idrætsvaner vil kunne bidrage til et sundt og aktivt liv og give det fornødne overskud til bedre at kunne håndtere de udfordringer, der mødes i dagligdagen. Derfor vil arbejdet med at give eleverne gode idrætsoplevelser, og et livslangt forhold til idræt vil være et gennemgående tema på holdet Samarbejde og ansvar Samarbejde og ansvar træner elevernes evner til at indgå i samarbejdsrelationer på kryds og tværs af grupper. Eleverne skal vurdere samspillet mellem individ og fællesskab i idrætsaktiviteter og udvikle konstruktive tilgange til at indgå i samarbejder. I alle grupper er der hierarkier, naturlige eller kunstige. De naturlige hierarkier udvikles ved, at alle deltagerne afpasser deres funktioner og roller efter deres sociale og faglige kompetencer og opgavens karakter. Vi vil være opmærksomme på sådanne hierarkier og bruge dem aktivt i undervisningen i form af forskellige opgaver. Normer og værdier Normer og værdier tager sit udgangspunkt i at arbejde med elevernes forståelse af idrætslige normer, som f.eks. fairplay og spilleregler, og herigennem give dem evner til at kunne vurdere værdier og etik i idrætskulturer. Vinder- og taberreaktioner vil være essentielt at arbejde med. Det er vigtigt, at eleverne opnår en afbalanceret reaktion både i forhold til egen oplevelse og andres oplevelse. Idrætten i samfundet Der arbejdes med elevernes kompetencer til at skabe muligheder for sig selv og andre for at deltage i idrætsfællesskaber. Den selvorganiserede idræt er vigtige led i foreningsidrættens arbejde. Lysten og behovet for at blive bedre og lære mere om en bestemt aktivitet i et større fællesskab kan føre til flere medlemmer i idrætsforeningerne. Boldbasis og boldspil Det er væsentligt, at eleverne lærer at spille bold frem for at lære et bestemt boldspil. En vægtning af det at spille sammen med andre er essentielt i forhold til den gode oplevelse med boldspil. Således kan boldspil opfattes som en social aktivitet, der udføres i forening, som man gradvist lærer ved at blive en del af fællesskabet. En forudsætning for den gode oplevelse er også, at fundamentale motoriske færdigheder som kaste, gribe, sparke drible og slå opøves. Boldspil og 2
28 VALGFAG, TORSLEV SKOLE boldbasis er traditionelt et stort område i idrætsundervisningen, og det rummer også mange muligheder. Der vil blive arbejdet med boldspillets kategorier: Kaosspil Netspil/vægspil Slagspil Træfspil I boldspil og boldbasis er elevernes forudsætninger ofte meget forskellige, dette vil vi være bevidste om og tilrettelægge forløb indenfor hver kategori, der tilgodeser de forskellige forudsætninger. Valgfaget er med til at understøtte idrætsundervisningen 3
29 Hørby-Dybvad Skole- Ungeinstruktør Dok. nr Ungeinstruktør Stk. 1: Eleverne skal i valgfaget Ungeinstruktør udvikle kompetencer og lyst til at gå ind i hjælpetræner- eller træneropgaven med henblik på anvendelse såvel i foreningslivet som i Hørby-Dybvad Skoles Forenings- SFO. Stk. 2: Eleverne skal gennem praksis og teori udvikle deres forståelse for og erfaringer med træneropgaven ved at undervise hinanden og deltage i praktiske forløb i foreningerne. Stk. 3: Faget skal motivere deltagerne til at engagere sig, skabe forståelse for egne styrker og svagheder, samt give indsigt i træningens muligheder for selvudvikling og glæde over bevægelse. Trænerrollen Den gode træning Træningens planlægning Træningens udførelse Kvalitet i børnegymnastikken Træningens pædagogik Trænerrollen anvende træning bruge strategier til at fremstå som træner og rollemodel kommunikation og formidling udvikle ideer til et varieret og alsidigt træningsforløb opvarmning, gennemførelse og afslutning planlægge kortere og længere træningsforløb vigtige elementer og aktiviteter i træning demonstrere og kommunikere forskellige aktiviteter om gennemførelse af tidsbestemte aktiviteter anvende redskaber fra konkret projektmateriale tilegnet sig viden om et etableret projekt anvende pædagogiske redskaber fra trænerforløb om yngre børns relationer og reaktioner Træningskoncepter udvikle, planlægge og gennemføre træningsforløb i forskellige sammenhænge Atletikkens discipliner benytte sig af grundprincipper fra atletikkens discipliner forskellige atletikgrene planlægge og deltage i varierende aktiviteter Bootcamp tilrettelæggelse af dagsforløb GymKids planlægge forløb ud fra konkret trænings-koncept indhold i konceptets aktiviteter udøve trænerpraksis i konkret kontekst Forenings-SFO om målgrupper og kompetenceniveauer Opvarmning forestå vigtige opvarmningsaktiviteter om opvarmningens betydning igangsætte legeaktiviteter i praksis Leg i idrætten om forskellige lege, der anvendes i trænings-øjemed [Uddyb målene for, hvad eleven skal lære og beskriv, hvordan undervisningen skal tilrettelægges med henblik på, at eleven opnår målene] Undervisningen er tilrettelagt i samarbejde med Danmarks Gymnastikforbund samt de to aktører i Hørby-Dybvad Skoles Forenings-SFO; Dybvad Idrætsklub (atletik) og SpringTeam Nordjylland (gymnastik). Undervisningen veksler mellem teori og praksis i moduler, hvor der er plads til afprøvning og gentagelse. Eleverne afprøver forskellige træningsformer og -koncepter på sig selv og hinanden inden de udvikler deres praksis i Forenings-SFO'en sammen med instruktører og SFO-personale. Valgfaget er tilrettelagt med baggrund i DGF's 1-2 træner uddannelse, og omfatter bl.a. koncepterne KiB (Kvalitet i Børnegymnastikken), Bootcamp Outdoor/Crossfit/Parkour, samt GymKids koncepter.
30 for Ungeinstruktør uddannelse Bemærk: Der udstedes særskilt kursusbevis for 1-2 træneruddannelsen, som er godkendt forløb under forbundene Program efterår 2014 fredage kl for eleverne (der undervises i SFO om onsdagen, med instruktør 1 time) Modul træner Trænerrollen 15. aug. Atletik - løb Modul træner Forberedelse, opstart, opvarmning 22. aug. Atletik - længdespring Modul træner Den gode træning 29. aug. Atletik - kuglestød Modul træner Træningsplanlægning, afslutning 5. sep. Atletik - højdespring Modul 5 Kvalitet i Børnegymnastikken (KiB) 12. sep. HELE DAGEN Modul sep. Bootcamp 1-2-3, Outdoor/Crossfit/Parkour Modul 7 Gymkids opvarmning (gul) 26. sep. Gym fit koncepter Modul 8 Gymkids skippin, turnin 3. okt. Gym fit koncepter Modul 9 Gymkids jumpin, twistnin 10. okt. Gym fit koncepter Modul 10 Dato?? Opstart for indskoling
Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin
Idræt Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Alsidig Eleven kan deltage aktivt i basale, alsidige bevægelser i leg, sammensatte bevægelser
Årsplan idræt 8. klasse Solhverv 2015-2016. Sted Ansvarlig Teori/Tema
Uge Emne Sted Ansvarlig Teori/Tema 33 Intro til faget faglige og praktiske forventninger Intro til atletik indledende øvelser. Løbe runden om Solhverv, Marie-høns, Hospitals-tagfat, Løb med ærteposer.
Årsplan for idræt 8. klasse
Årsplan for idræt 8. klasse 2016-17 Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle
Undervisningsplan for idræt på Davidskolen
Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Formål for faget idræt Som mennesker har vi et ansvar for vort Guds-skabte legeme. Formålet med undervisningen i idræt
Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier.
Formål for faget idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,
Idræt. Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier
Idræt Formål for faget idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,
Idrætsunderviningen er tilrettelagt omkring tre kompetenceområder, som hver især omfatter færdigheds- og vidensområder.
Årsplan for idræt i 9.klasse 2017/2018 Idrætslærere: Laith LES og Anne Mette AMH Idrætsunderviningen er tilrettelagt omkring tre kompetenceområder, som hver især omfatter færdigheds- og vidensområder.
Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse
Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse Delmål for idræt, kost og Delmål for idræt efter 2. klasse Leg Kende til og gennemføre nye og gamle lege. Lære at indgå i legens betingelser; forstå aftalte regler
Undervisningsplan for idræt
Undervisningsplan for idræt Formål: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser og erfaringer opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver dem mulighed
HG Idrætsfritidsklub
Oversigt over tilbud til skolerne: Vi har blandt fritidsklubbens personale flere års erfaring med undervisning og kan b.la. tilbyde nedenstående projekter/forløb. Listen er tænkt som inspiration. Vi tilrettelægger
Strandby Skoleafdeling - Distrikt Nord
Strandby Skoleafdeling - Distrikt Nord dok. 151559-15 Livsfilosofi og etik Formålet med faget er, at eleven opnår forståelse og indsigt i udvalgte livsfilosofier og etiske modeller, således at eleven kan
Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle
Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle boldspil med få regler - deltage i lege og leglignende opvarmningsformer
Selam Friskole. Fagplan for Idræt
Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner
Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.
Årsplan i matematik for 9. klasse 2018/2019
Årsplan i matematik for 9. klasse 2018/2019 Undervisningen generelt: Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets CKF er og forenklede fællesmål for faget. Undervisning bygges primært op ud fra emnerne
Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik
Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå
LINJEFAG LINJERNE 7-9. KLASSE
Nordskolen Nordskolen og Sydskolen LINJEFAG LINJERNE 7-9. KLASSE INDHOLD VALG AF LINJEFAG 3 RAMMER OG ORGANISERING 4 SPORT OG SUNDHED 5 INTERNATIONAL 6 SCIENCE OG INNOVATION 7 KOMMUNIKATION OG LITTERATUR
Selam Friskole Fagplan for Matematik
Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til
Undervisningsbeskrivelse for idræt i 9.klasse Rosenlundskolen 2014/15 Lærer Charlotte Oreby Eriksen
Undervisningsbeskrivelse for idræt i 9.klasse Rosenlundskolen 2014/15 Lærer Charlotte Oreby Eriksen Temaer: Idræt og leg Idræt og samfund Idræt som modefænomen Forløb: Udvikling af lege og spil (4 uger)
Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag
Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i
HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE
BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: [email protected]
Årsplan i matematik for 9. klasse 2017/2018
Årsplan i matematik for 9. klasse 2017/2018 Undervisningen generelt: Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets CKF er og forenklede fællesmål for faget. Undervisning bygges primært op ud fra emnerne
ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse Henrik Stougaard
ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse 2012-2013 Henrik Stougaard PERIODE TEMA Kroppen og dens muligheder Idrættens værdier Idrætstraditioner og -kulturer Indhold Organisering og arbejdsformer Evaluering Uge 33
FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
ÅRSPLAN IDRÆT. 9. klasse 2019/20. Undervisningsmateriale. Årsplan
ÅRSPLAN IDRÆT 9. klasse 2019/20 Underviser Jakob Busch Andersen Idræt 1 + 2 Mail [email protected] Undervisningsmateriale Clioonline Årsplan Idræt er opbygget efter en række kerneområder:
7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ
KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ 27 LINJERNE 7-9 Folkeskolerne i Odsherred Kommune skoleåret 2016/2017 Denne folder er en oversigt over
Udtalelser og elevplaner i idræt
Udtalelser og elevplaner i idræt Indhold, form og metode Jesper Lykkegaard Fagkonsulent for idræt Undervisningsministeriet Udtalelser i idræt Lovstof! 13, stk.6: Der gives standpunktskarakter mindst 2
Læseplan for valgfaget idræt. 10. klasse
Læseplan for valgfaget idræt 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Alsidig idrætsudøvelse 4 Idrætskultur og relationer 6 Krop, træning og trivsel 7 Sproglig udvikling 8 It og
Årsplan for 6. og 7. klasse i idræt, 2015/16
Årsplan for 6. og 7. klasse i idræt, 2015/16 For at kunne tilgodese elevernes læring i faget idræt, har vi lavet følgende årsplan, som tager højde for, at vi kun har adgang til en gymnastiksal i vinterhalvåret
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Idræt B Charlotte Birkmose
Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.
Idræt Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Kompetenceområder... 1 Modul 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...
Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever!
Gåsetårnskolen Krop og bevægelse Vil du vide mere om kroppen og dens funktioner? På linjen arbejder eleverne med at øge deres viden om kroppen og dens funktioner, med fokus på at vi bruger denne viden
Undervisningsplan for matematik
Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
FAGPLAN for Håndværk og Design november 2018
Fagformål Eleverne skal i faget håndværk og design gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle håndværksmæssige kompetencer til at designe, fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel
10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik
10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at
Årsplan i matematik for 8. klasse 2017/2018
Årsplan i matematik for 8. klasse 2017/2018 Undervisningen generelt: Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets CKF er og forenklede fællesmål for faget. Undervisning bygges primært op ud fra emnerne
Kreativitet og design.
Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne
Fælles Mål 2009. Idræt. Faghæfte 6
Fælles Mål 2009 Idræt Faghæfte 6 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 8 2009 Fælles Mål 2009 Idræt Faghæfte 6 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 8 2009 Indhold Formål for faget idræt 3
3. klasse 6. klasse 9. klasse
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning
Matematika rsplan for 8. kl
Matematika rsplan for 8. kl 2015-2016 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 9. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet
Pige idræt. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:
Pige idræt Årgang: Lærer: 7. årgang Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer
Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende
Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,
IDRÆT I ELITESPORTSKLASSERNE 2014 2015
IDRÆT I ELITESPORTSKLASSERNE 2014 2015 Tirsdagsidrætten er almen basal idrætsundervisning som varetages af skolen. Idrætsundervisningen afvikles primært i workshops, hvor eleverne i alderssvarende grupper
Prøve i idræt. - hvordan??
Prøve i idræt - hvordan?? Prøven i idræt Oplæg for idrætslærere i Svendborg 21. oktober 2015 Ny reform 2014 Nye muligheder Forenklede mål Synlige evaluerbare mål Krav til teori i undervisningen Standpunktskarakter
Evaluering af matematik undervisning
Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om
Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag
Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne
4. OG 5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT
2017-18 Lærer: Jakob Lassen (JL) Forord til faget: I idrætsundervisningen arbejder vi med at lære at deltage aktivt og alsidigt i forskellige idrætsaktiviteter. Eleverne skal tilegne sig forskellige kropslige
Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi
Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske
Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012
Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Årsplan i matematik for 8. klasse 2019/2020
Årsplan i matematik for 8. klasse 2019/2020 Undervisningen generelt: Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets CKF er og forenklede fællesmål for faget. Undervisning bygges primært op ud fra emnerne
Matematika rsplan for 9. kl
Matematika rsplan for 9. kl. 2019-2020 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 9. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet
Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne
Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer
ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12
ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12 Gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner skal børnene opnå færdigheder og tilegne sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og
Årsplan for 7. klasse, matematik
Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet
Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34
Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 33-34 Årsprøve og rettevejledledning 34-36 Årsprøven i matematik Talmængder og regnemetoder 37 Fordybelses uge 38-39 40 Termins-prøve 41 Studieturen 42 Efterårsferie
Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.
Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,
Reventlow Lille Skole
1 Reventlow Lille Skole - så kan du lære det! Årsplaner for valgfaget madkundskab 2018-2019 7.- 8.- 9.- og 10.- klasse Årsplanen er udarbejdet, så den følger kompetencemålene efter 8 klasse. Eleverne kan
Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15
LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin
Børnehaveklassen Fælles Mål
Børnehaveklassen Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Opmærksomhedspunkter 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter børnehaveklassen 5 FÆLLES MÅL Børnehaveklassen 2 1 Fagets
MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål
MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig
Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:
Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,
Læreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Årsplan for matematik 2012-13
Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder
Matematik. Læseplan og formål:
Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.
PRØVE I IDRÆT Hvordan bedømmer vi?
PRØVE I IDRÆT Hvordan bedømmer vi? De to puljer Pulje A Redskabsaktiviteter Dans og udtryk Kropsbasis Pulje B Løb, spring, kast Boldbasis og boldspil Fysisk træning (Natur/udeliv) Form Udtrækning den 24.
Identitet og venskaber:
Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller
Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
RANTZAUSMINDE SKOLE. Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole. Eks. Idræt.et fag med holdninger!
RANTZAUSMINDE SKOLE Velkomst: Denne folder er blevet til i et samarbejde mellem, skolen, elever og forældre. Idræt i skoleregi er mere et procesorienteret end et produktorienteret forløb, hvor den enkelte
Avnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
MATEMATIK. Formål for faget
MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede
Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Årsplan 8. Klasse Matematik Skoleåret 2016/17
Hovedformål Der arbejdes med følgende 3 matematiske emner: 1. tal og algebra, 2. geometri samt 3. statistik og sandsynlighed. Derudover skal der arbejdes med matematik i anvendelse samt de matematiske
Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
