Kampen for det gode liv

Transkript

1 Kampen for det gode liv Samfundsvidenskabelige perspektiver og eksempler Inspiration til AT-opgave Klaus Levinsen Institut for Statskundskab 1 Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU

2 Hvad påvirker det gode liv og vores opfattelser af det gode liv Politik Interesser, institutioner, beslutniger Økonomi Velstand og fordelingen af ressourcer Det gode liv Kultur menneskers holdninger, normer og sociale relationer Natur/miljø Naturressourcer, miljøets tilstand 2 Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU

3 Kampen for det gode liv Hvem kæmper? Individuelt? Kollektivt? En indre kamp? Det gode liv Det gode liv for hvem? Hvilke dele af livet ex. kroppen, arbejdet, familien? Absolutte standarder eller relative normer? 3 Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU

4 Eksempel: Emne: Er det gode liv lykken? 4 Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU

5 Emne: Er det det gode liv lykken? Problemformulering: Hvad gør folk lykkelige og tilfredse? Underspørgsmål: 1) Hvad er lykke? og hvordan måler man lykke? 2) Hvilken rolle spiller individuelle faktorer: køn, alder, velstand, arbejde, familie og religiøsitet? 3) Hvilken rolle spiller samfundsøkonomien? Mulige fagkombinationer: samfundsfag (økonomi, sociologi); psykologi; filosofi; oldtidskundskab; historie; naturvidenskab (biologi, idræt); matematik (statistik) 5 Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU

6 Hvad er lykke? og hvordan måler Filosofisk man lykke? Aristoteles lykke-etik: Lykke er så vigtigt, at det transcenderer alle andre verdslige hensyn Liberalister/utlilitarister: Lykke som det ultimative menneskelige mål Psykologen Willian James ( ): Lykke er for de fleste, til alle tider, det hemmelige motiv til alt, hvad de gør... 6 Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU

7 En mulig definition på lykke? en persons oplevelse af subjektivt velvære, som indbefatter behagelige følelser, og livstilfredshed, og fravær af negative følelser - subjective well-being (SWB). Kilde: 7 Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU

8 Kan man måle lykke? Eksempler på data-kilder Den Danske Værdiundersøgelse og European Value Study Alt taget i betragtning Hvor lykkelig eller ulykkelig synes De selv De er? SVAR: Meget lykkelig (1); Ret lykkelig (2); Ikke særlig lykkelig (3) Meget ulykkelig (4); Ved ikke Alt taget i betragtning hvor tilfreds eller utilfreds er De for tiden med livet? SVAR: Skala fra 0-10 Your Better Life Index 8 Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU

9 Er lykke og tilfredshed med livet det samme? 9 Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU

10 Teorier og hypoteser om tilfredshed med livet (SWB) Køn Alder Uddannelse Indkomst (+) Helbred (oplevet) + Stabilt parforhold /ægteskab + Børn Jobtilfredshed + Religiøsitet se også Gundelach (2004) Lykke og tilfredshed, i Danskernes Særpræg, Hans Reitzels forlag, pp Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU

11 Metoder Komparativ metode / statistiske metoder: Frekvensfordelinger og gennemsnit Sammenligning af procentfordelinger (Chi2- tests og t-tests) Korrelationsanalyse (bivariate) Multivariat regression NB: her skal I bruge jeres viden og færdigheder fra både samfundsfag og matematik! Diskussion af kausalitet! 11 Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU

12 Beregning af effekter Multivariat regression OLS How satisfied are you with your life Std. Coeff. Sign Sex,000,968 Age,009,501 Education,020,082 Monthly household income,064,000 Health,275,000 Satisfied with job,329,000 Number of children -,010,459 God important in life,031,008 Having steady relationship,066,000 Adj R sq,247 N Data: European Value Survey, egne beregninger 12 Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU

13 The Easterlin Paradox Økonomiens betydning Rige mennesker er mere lykkelige end fattige, men stigende velstand fører ikke til mere glæde Ny forskning: Stigende indkomster har kun en positiv effekt på lykke, hvis ønsker og forventninger ikke stiger tilsvarende. Hvis folk konstant er skuffede, fordi de forventer at tjene endnu flere penge, så vil stigende indkomster ikke hjæpe Kilde: Diener, Tay & Oishi, Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU

14 Makro-økonomiske forklaringer Kilde: Association for Psychological Science Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU

15 Mulige kulturelle faktorer Er der kulturel bias? Nære sociale relationer? Social kapital (foreningslivet)? 15 Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU

16 Hvordan bliver man lykkelig og tilfreds? En løs konklusion I bor i et af de mest lykkelige og selvtilfredse lande i verden bliv boende her! Forsøg at holde jer sunde og raske, find et job som I er tilfredse med gerne et med en vis grad af selvbestemmelse. Det er også anbefalelsesværdigt med en fast partner, og penge på lommen men husk at værdsætte begge dele, så forventningerne ikke bliver for store 16 Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU

17 Kilder Abdel-Khalek, Ahmed M Measuring happieness with a single-item scale. Social Behavior and Personality: an international journal 34(2): Easterlin, Richard A Explaining happiness. Proceedings of the National Academy of Sciences 100(19): Gundelach (2004) Lykke og tilfredshed, i Danskernes Særpræg, Hans Reitzels forlag, pp Diener, Ed, Louis Tay, and Shigehiro Oishi (2012). Rising Income and the Subjective Well-Being of Nations. Journal of Personality and Social Psychology. Online First Publication, Oct 29, 2012 Peterson, Park & Seligman (2005): Orientation to Happiness and Life Satisfaction: The Fully Life versus the Empty Life. Journal of Happiness Studies (2005), 6: Springer. Eksempler på data og undersøgelser Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU

18 Forslag til andre emner Flygtninge og immigranters kamp for det gode liv Mediernes fremstillinger af det gode liv Velfærdsstatens tilblivelse og udvikling Alternative livsformer (Christiania, kollektiver, religiøse sekter) Minoriteters kamp for det gode liv (religiøse, seksuelle, kulturelle) Lykke og tilfredshed med livet Revolutioner: Det arabiske forår Døende menneskers kamp for det gode liv 18 Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU