Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke"

Transkript

1 Juni 2015 Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk og kulturelt liv får man efter studenterhuen? I registeranalysen ses der på indkomster, ledighed, samfundsøkonomisk bidrag, bopæl, boligtype, familiemæssig status samt forældrenes uddannelsesniveau for studenterårgangen I surveyen belyses tilfredshed med arbejde og privatliv, psykisk arbejdsmiljø, vilkår på arbejdspladsen, arbejdstid, kulturforbrug, medieforbrug, pendling, barsel samt tilfredshed med bolig, indkomst, arbejdstid og forbrugsmuligheder for aldersgruppen år, der har en adgangsgivende eksamen (HF, HHX, STX, HTX og EUX). I surveyen er der indsamlet data blandt beskæftigede, selvstændige, ledige og studerende i alderen år. Data er indsamlet af Epinion i marts Dette faktaark beskriver resultater vedrørende lykke. I faktaarket rapporteres resultaterne for beskæftigede (inkl. orlov) og ledige. Indhold Hovedresultater... 2 Medie- og kulturforbrug... 3 Tilfredshed med indkomst, forbrugsmuligheder, arbejdstid og bolig... 4 Arbejdstid og jobtilfredshed... 6 Indkomstniveau... 7 Lykke... 8 Spørgsmål vedrørende indhold kan rettes til: Forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Djøf Wenche Marit Quist på Spørgsmål vedrørende metode kan rettes til: Chefkonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på

2 Hovedresultater Knap fire ud af fem er tilfreds eller meget tilfreds med deres boligsituation, mens godt halvdelen er tilfreds eller meget tilfreds med deres indkomstniveau. Hvis alle med en videregående uddannelse lægges sammen, er de i højere grad end de erhvervsuddannede tilfredse eller meget tilfredse med deres indkomstniveau. Blandt de beskæftigede er 71 procent tilfreds eller meget tilfreds med deres arbejdstid. To ud af tre er tilfreds eller meget tilfreds med deres generelle forbrugsmuligheder. Hvis alle med en videregående uddannelse lægges sammen, så er dem uden en kompetencegivende uddannelse mindre tilfredse med deres generelle forbrugsmuligheder end dem med en videregående uddannelse. Der er en klar sammenhæng mellem jobtilfredshed og tilfredshed med arbejdstid. Dem, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres arbejdstid, er i højere grad tilfredse med deres job. Omvendt er dem, der er utilfredse eller meget utilfredse med deres arbejdstid i højere grad utilfredse med deres job. Det skal dog bemærkes, at det er en relativt lille andel, der er utilfredse med deres job. Der er en klar sammenhæng mellem indkomstniveau og tilfredshed med henholdsvis indkomstniveau og forbrugsmuligheder. Ikke overraskede, betyder stigende indkomst også stigende tilfredshed med begge elementer. Den gennemsnitlige lykke for gruppen ligger på 7,4, mens vurderingen af livskvalitet ligger på 6,9. Der er ikke nogen (interessante) forskelle, når der deles op på uddannelsesniveau. 2

3 Medie- og kulturforbrug Af Figur 1 fremgår gruppens forbrug af kultur. Stort set alle har brugt en eller flere af tingene inden for det seneste halve år. 90 procent har været på restaurant, 74 procent har været i biografen, 64 procent har læst en skønlitterær bog, 45 procent har været på en udlandsrejse, 36 procent har været på museum, mens 26 procent har været i teatret. Kun 2 procent har ikke gjort nogen af delene. Figur 1: Beskæftigede og ledige: Kulturforbrug Når der deles op på uddannelsesniveau viser det sig, at dem med en lang videregående uddannelse i højere grad end de øvrige grupper har været på museum og været på en udlandsrejse. Det fremgår endvidere, at dem uden en kompetencegivende uddannelse i højere grad end dem med en kort videregående samt en lang videregående uddannelse ikke har gjort brug af nogen af delene. Dem med en lang videregående uddannelse har i højere grad end dem uden en kompetencegivende uddannelse og de erhvervsuddannede læst en skønlitterær bog. Tabel 1: Beskæftigede og ledige: Kulturforbrug opdelt på uddannelsesniveau Ingen kompetencegivende udd. Erhvervsfaglig udd. Kort videregående udd. Mellemlang videregående udd./bachelor Lang videregående udd. Været i teateret 17% 15% 21% 26% 32%^ Været på museum 19% 16% 25% 31% 51%*^~ Været på restaurant 77% 87% 88% 90%* 94%* Læst en skønlitterær bog 50% 56% 58% 62% 72%*^ Været på en udlandsrejse 31% 28% 32% 44%* 57%*^~ Ingen af delene 8%~** 2% 0% 3% 1% *Signifikant forskellig fra Ingen kompetencegivende udd., ^Signifikant forskellig fra Erhvervsfaglig udd., ~Signifikant forskellig fra Kort videregående udd., Signifikant forskellig fra Mellemlang videregående udd./bachelor, **Signifikant forskellig fra Lang videregående udd. 3

4 Figur 2 viser medieforbruget for gruppen. Det fremgår, at det mest anvendte medie er net-nyheder (71 procent). 67 procent benytter TV, 60 procent benytter sociale medier, mens 56 procent hører radio. Endelig benytter 37 procent aviser. Kun 3 procent orienterer sig ikke dagligt om nyheder. Figur 2: Beskæftigede og ledige: Medieforbrug (Gennem hvilke typer af medier orienterer du dig dagligt om nyheder?) Tilfredshed med indkomst, forbrugsmuligheder, arbejdstid og bolig Knap fire ud af fem er tilfreds eller meget tilfreds med deres boligsituation, mens 12 procent hverken er tilfreds eller utilfreds. 11 procent er utilfreds eller meget utilfreds. Godt halvdelen er tilfreds eller meget tilfreds med deres indkomstniveau, 21 procent er hverken tilfreds eller utilfreds, mens cirka hver fjerde er utilfreds eller meget utilfreds. Blandt de beskæftigede er 71 procent tilfreds eller meget tilfreds med deres arbejdstid, mens 20 procent hverken er tilfreds eller utilfreds. 10 procent er utilfreds eller meget utilfreds. To ud af tre er tilfreds eller meget tilfreds med deres generelle forbrugsmuligheder, mens hver femte hverken er tilfreds eller utilfreds og 13 procent er utilfreds eller meget utilfreds. Der er ikke nogen forskel mellem kvinder og mænds tilfredshed med de fire elementer. 4

5 Figur 3: Beskæftigede og ledige: Hvor tilfreds er du med: Når der deles op på uddannelse, er der ikke de store forskelle på tilfredsheden med de fire elementer. Hvis alle med en videregående uddannelse lægges sammen, er de i højere grad end de erhvervsuddannede tilfredse eller meget tilfredse med deres indkomstniveau. Figur 4: Beskæftigede og ledige: Dit indkomstniveau opdelt på uddannelse Ligeledes fremgår det af Figur 5, at hvis alle med en videregående uddannelse lægges sammen, så er dem uden en kompetencegivende uddannelse mindre tilfredse med deres generelle forbrugsmuligheder end dem med en videregående uddannelse. 5

6 Figur 5: Beskæftigede og ledige: Dine generelle forbrugsmuligheder opdelt på uddannelse Arbejdstid og jobtilfredshed Tre ud af fire er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, mens 16 procent hverken er tilfredse eller utilfredse. 9 procent er utilfredse eller meget utilfredse med deres job. Figur 6: Jobtilfredshed Figur 7 viser, at der er en klar sammenhæng mellem jobtilfredshed og tilfredshed med arbejdstid. Dem, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres arbejdstid, er i højere grad tilfredse med deres job. Omvendt er dem, der er utilfredse eller meget utilfredse med deres arbejdstid i højere grad utilfredse med deres job. Det skal dog bemærkes, at det er en relativt lille andel, der er utilfredse med deres job. 6

7 Figur 7: Beskæftigede: Jobtilfredshed og tilfredshed med arbejdstid Indkomstniveau Figur 8 og Figur 9, at der er en klar sammenhæng mellem indkomstniveau og tilfredshed med henholdsvis indkomstniveau og forbrugsmuligheder. Ikke overraskede, betyder stigende indkomst også stigende tilfredshed med begge elementer. Figur 8: Beskæftigede og ledige: Tilfredshed med indkomstniveau opdelt på indkomst 7

8 Figur 9: Beskæftigede og ledige: Tilfredshed med forbrugsmuligheder opdelt på indkomst Lykke I undersøgelsen er der blevet spurgt ind til lykke med to forskellige spørgsmål. Spørgsmålene stammer fra Institut for Lykkeforsknings 1 undersøgelser af lykke. Der er dels spurgt ind til vurderingen af lykke på en skala fra 0 til 10 samt hvor godt man vurderer sit liv på en skala fra 0 til 10, hvor 10 er det bedst mulige liv og 0 er det værst mulige liv. Den gennemsnitlige lykke for gruppen ligger på 7,4, mens vurderingen af livskvalitet ligger på 6,9. Det fremgår af Figur 10 og Figur 11, at der er en relativt lille spredning i vurderingen af både lykke og livskvalitet. Dette stemmer godt overens med resultaterne i rapporten Der er et lykkeligt land 2, som viser, at der i Danmark er en lille spredningen i lykken og kun få vurderer, at de er ulykkelige. Der er ikke nogen (interessante) forskelle, når der deles op på uddannelsesniveau. Tabel 2: Lykke På en skala fra 0 til 10, hvor 0 er meget ulykkelig og 10 er meget lykkelig, hvor lykkelig eller ulykkelig er du så alt i alt? Forestil dig en stige med trin, der er nummeret med tallene fra 0 til 10 (0 i bunden, 10 øverst på stigen). Toppen af stigen repræsenterer det bedst mulige liv for dig, mens bunden af stigen repræsenterer det værst mulige liv for dig. På hvilket trin af stigen befinder du dig? 7,4 6, Der er et lykkeligt land en kortlægning af årsagerne til danskernes lykke udarbejdet af Institut for Lykkeforskning i samarbejde med Danica Pension,

9 Figur 10: Fordeling af vurderingen af lykke Figur 11: Fordelingen af vurderingen af livskvalitet Ifølge rapporten Der er et lykkelige land er de afgørende faktorer for lykke: tillid, tryghed, velstand, frihed, arbejde, demokrati, civilsamfund og balance. Nærværende undersøgelse af lykke viser da også, at der er en sammenhæng mellem lykke og jobsituation samt jobtilfredshed. Dem, der er i beskæftigelse er mere lykkelige end dem, der er ledige. Blandt de beskæftigede er dem, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres job mere lykkelige end dem, der er mindre tilfredse med deres job (side i Der er et lykkeligt land ). 9

10 Figur 12: Lykke og jobsituation Figur 13: Lykke og jobtilfredshed *Signifikant forskellig fra hverken tilfreds eller utilfreds og utilfreds eller meget utilfreds Ligeledes fremgår det af Figur 14, at hvis man er tilfreds eller meget tilfreds med sin arbejdstid, er man mere lykkelig end hvis man er mindre tilfreds med sin arbejdstid. 10

11 Figur 14: Lykke og tilfredshed med arbejdstid *Signifikant forskellig fra hverken tilfreds eller utilfreds og utilfreds eller meget utilfreds Figur 15, Figur 16 og Figur 17 viser sammenhængen mellem lykke og indkomst, tilfredshed med indkomst samt tilfredshed med forbrugsmuligheder. Ligesom rapporten fra Institut for Lykkeforskning og Danica Pension (side 28-31) viser det sig, at lykken stiger med indkomsten, ligesom lykken stiger, når tilfredseden med indkomsten er høj samt når tilfredsheden med forbrugsmulighederne er høj. Figur 15: Lykke og indkomst *Signifikant forskellig fra 'under kr.' og ' kr.' ^Signifikant forskellig fra 'under kr.' 11

12 Figur 16: Lykke og tilfredshed med indkomstniveau *Signifikant forskellig fra hverken tilfreds eller utilfreds og utilfreds eller meget utilfreds ^Signifikant forskellig fra utilfreds eller meget utilfreds Figur 17: Lykke og tilfredshed med forbrugsmuligheder *Signifikant forskellig fra hverken tilfreds eller utilfreds og utilfreds eller meget utilfreds ^Signifikant forskellig fra utilfreds eller meget utilfreds Tabel 3 og Tabel 4 viser sammenhængen mellem lykke og balance samt stressniveau. Dem, der vurderer, at de i høj grad har en god balance mellem arbejde og privatliv, vurderer, at de er mere lykkelige sammenlignet med dem, der vurderer, at de har en lav grad af balance mellem arbejde og privatliv. Dette er helt i tråd med resultaterne i Der er et lykkeligt land (side 53-55). Det samme gør sig gældende, når det kommer til det individuelle stressniveau. Hvis man vurderer, at man har et lavt stressniveau, er man mere lykkelig, end hvis man vurderer, at man har et højt stressniveau. 12

13 Tabel 3: Lykke og balance mellem arbejde og privatliv I høj grad god balance I nogen grad god balance I mindre grad god balance Slet ikke god balance Lykke 7,9* 7,4^ 6,5 6,2 Stige 7,5* 7,0~ 6,2 6,2 *Signifikant forskellig fra i nogen grad, i mindre grad og slet ikke ^Signifikant forskellig fra i mindre grad og slet ikke ~Signifikant forskellig fra i mindre grad Tabel 4:Lykke og individuelt stressniveau I høj grad stresset I nogen grad stresset I mindre grad stresset Slet ikke stresset Lykke 5,7 7,1^ 7,7* 8,1* Stige 5,8 6,7^ 7,3* 7,6* *Signifikant forskellig fra i høj grad og i nogen grad ^Signifikant forskellig fra i høj grad 13

Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet

Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet Juni 2015 Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt,

Læs mere

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder

Læs mere

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015 Juni 2015 Tillykke med huen her er dit liv Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb medudgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk og

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

De studerendes sociale baggrund, uddannelsesvalg og erhvervsarbejde

De studerendes sociale baggrund, uddannelsesvalg og erhvervsarbejde De studerendes sociale baggrund, uddannelsesvalg og erhvervsarbejde Dette faktaark handler om de studerendes sociale baggrund, herunder forældrenes højeste opnåede uddannelse, samt sammenhængen mellem

Læs mere

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

Udgifterne til bolig sluger SU en

Udgifterne til bolig sluger SU en Udgifterne til bolig sluger SU en Dette faktaark handler om de studerendes boligvilkår, herunder hvor mange der har oplevet at stå uden bolig, hvor vanskeligt de mener, det er at finde en bolig, de har

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet...

Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet... Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2017 Ref. THP/- 03.01.2017 Om undersøgelsen...1 Hovedresultater...2 Jobtilfredshed...3 Stress...3 Psykisk arbejdsmiljø...6 Motivation og fleksibilitet...7

Læs mere

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Krisen har også ramt de studerende

Krisen har også ramt de studerende Marts 2013 Krisen har også ramt de studerende Dette faktaark handler om krisens betydning for de studerendes forhold både i forhold til hvor mange, der har erhvervsarbejde, hvor mange timer de arbejder,

Læs mere

Budgettet balancerer men tandlægen må vente

Budgettet balancerer men tandlægen må vente Budgettet balancerer men tandlægen må vente Dette faktaark handler om de studerendes indtægter og udgifter, herunder hvor meget de - efter låntagning - har i underskud eller overskud ved månedens udgang,

Læs mere

Survey om ledelseskvalitet

Survey om ledelseskvalitet Juni 2014 Survey om ledelseskvalitet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om ledelseskvalitet. Data er indsamlet af Epinion for DeFacto i april 2014. Der er 1.025, der har besvaret undersøgelsen.

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014 December 2014 Dagpengesystemet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om dagpengesystemet gennemført af Epinion for DeFacto i september/oktober 2014. Der er 1.066, der har besvaret undersøgelsen.

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,

Læs mere

Nyuddannede djøferes kompetencer

Nyuddannede djøferes kompetencer Nyuddannede djøferes kompetencer Indhold Ref. KAB/- 04.07.2014 Om undersøgelsen...1 Erhvervserfaring og anden praktisk erfaring inden det første job...2 Det første job...3 Forberedelsen til arbejdsmarkedet...4

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Faktaark: Studieliv og stress

Faktaark: Studieliv og stress Faktaark: Studieliv og stress Dette faktaark omhandler stress i studielivet blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder stressfaktorer og stresssymptomer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse.

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

Beskæftigelse, forbrug og jobadfærd en befolkningsundersøgelse

Beskæftigelse, forbrug og jobadfærd en befolkningsundersøgelse December 2013 Beskæftigelse, forbrug og jobadfærd en befolkningsundersøgelse I dette faktaark præsenteres resultaterne af en undersøgelse gennemført af Epinion for DeFacto i oktober 2013. Der er 1.070,

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

1: Stress. Februar 2013

1: Stress. Februar 2013 1: Stress Februar 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 1: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdet, herunder stressfaktorer

Læs mere

8: Social kapital. Februar 2014

8: Social kapital. Februar 2014 8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2012

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2012 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2012 Først og fremmest har vi naturligvis interesseret os for besøg over Sundet. Skåningene krydser Sundet mere end sjællænderne ( bruges i dette notat som betegnelse

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på uddannelse

Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på uddannelse Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på Januar 2012 Indhold Lovgivningen om lønmodtagernes rettigheder er ude af trit med et moderne arbejdsmarked... 2 Danskerne vil have mere barselsorlov til

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

September 2013. Faktaark Forbedringsforslag

September 2013. Faktaark Forbedringsforslag September 2013 Faktaark Forbedringsforslag Dette faktaark præsenterer hovedresultater fra en survey blandt kommunalpolitikere gennemført i august 2013. Resultaterne offentliggøres i Djøfs analysebrev DeFacto

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

STUDIELIVSUNDERSØGELSE SU

STUDIELIVSUNDERSØGELSE SU STUDIELIVSUNDERSØGELSE 2016 - SU Ref. PIL/- Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler 25.05.2016 primært resultaterne vedrørende en mulig SU-reform, hvor

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Forventninger til 2013

Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel er et repræsentativt panel af mere end 1000 borgere over 15 år i Region Syddanmark. Region Syddanmark gennemfører undersøgelsen

Læs mere

Tilfredshed, engagement og passion

Tilfredshed, engagement og passion Tilfredshed, engagement og passion Lederne December 214 Indledning Undersøgelsen belyser om respondenterne er tilfredse med deres nuværende job om jobbet giver mening, og hvor engagererede de er i jobbet

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt

Læs mere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere Kommunalvalg 2013 De vigtigste politiske områder ifølge ledere Lederne November 2013 Indledning Undersøgelsen omfatter ledere og selvstændige, se nærmere om respondenterne i afsnittet Om undersøgelsen.

Læs mere

SCULPTURE BY THE SEA 2011

SCULPTURE BY THE SEA 2011 SCULPTURE BY THE SEA 2011 RAPPORT GÆSTEANALYSE AUGUST 2011 INDHOLD 1 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 HVOR KOMMER GÆSTERNE FRA? Side 6 3 HVORDAN BESØGES UDSTILLINGEN? Side 9 4 HVAD SYNES DE OM UDSTILLINGEN?

Læs mere

Hovedresultater: Forandringer

Hovedresultater: Forandringer Hovedresultater: Forandringer 2 ud af 3 akademikere i undersøgelsen har oplevet omorganiseringer inden for de seneste 2 år. Akademikernes psykiske arbejdsmiljø er lavere, når der har været flere runder

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Motivationsundersøgelsen 2006 Undersøgelse blandt unge under uddannelse. Spørgeskema

Motivationsundersøgelsen 2006 Undersøgelse blandt unge under uddannelse. Spørgeskema Motivationsundersøgelsen 2006 Undersøgelse blandt unge under uddannelse Spørgeskema Om dig 1. Hvor gammel er du? (1) 2. Er du? (1) Kvinde (2) Mand 3. Hvad er din sidst afsluttede grunduddannelse? (Har

Læs mere

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed December 2013 Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse,

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, N O T A T 30-11-2015 Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, En ny analyse fra Danske Regioners viser, at de beskæftigede uden for hovedstadsområdet har en kraftig vækst i den

Læs mere

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

OFFICERERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

gladsaxe.dk Brugervenlighedstest for perioden 2008-01-01-2008-12-18

gladsaxe.dk Brugervenlighedstest for perioden 2008-01-01-2008-12-18 gladsaxe.dk Brugervenlighedstest for perioden 2008-01-01-2008-12-18 Capacent Epinion 18-12-2008 1 Brugertilfredsheds unders gelse for gladsaxe.dk Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1 INTRODUKTION...

Læs mere

Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg

Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg December 2013 Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater for at illustrere

Læs mere

Danskernes holdninger til afskedigelsesvilkår

Danskernes holdninger til afskedigelsesvilkår Danskernes holdninger til afskedigelsesvilkår Januar 2012 Indhold Danskernes holdninger til afskedigelsesvilkår... 1 Lovgivningen om lønmodtagernes rettigheder er ude af trit med et moderne arbejdsmarked...

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

THE TALL SHIPS RACES 2013

THE TALL SHIPS RACES 2013 THE TALL SHIPS RACES 2013 RAPPORT GÆSTEANALYSE JULI 2013 Indhold INDHOLD 1 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 HVOR KOMMER GÆSTERNE FRA? Side 6 3 HVORDAN BESØGES BEGIVENHEDEN? Side 9 4 HVAD SYNES DE OM

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Januar 2017 Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Analysen viser at Virksomheder, der ansætter en akademiker, har en højere overlevelsesrate end sammenlignelige virksomheder,

Læs mere

Bettina Carlsen Maj Procenttallene er afrundet til nærmeste hele tal, hvorfor den samlet procentandel ikke nødvendigvis summerer til 100.

Bettina Carlsen Maj Procenttallene er afrundet til nærmeste hele tal, hvorfor den samlet procentandel ikke nødvendigvis summerer til 100. Bettina Carlsen Maj 2011 FTFs ungdomsundersøgelse 2011 De unge sygeplejerskers forventninger til og oplevelse af arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de 538 beskæftigede sygeplejerskers oplevelse

Læs mere

Uddannelse. 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse?

Uddannelse. 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse? Uddannelse 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse? 2. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med adgangen til kompetencegivende uddannelser i dit område? Med "dit område" menes i rimelig køreafstand.

Læs mere

Udviklingssamtaler og dialog

Udviklingssamtaler og dialog Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende

Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende Denne undersøgelse viser de danske universitetsstuderendes vurdering af deres uddannelse, dels hvor meget undervisning de får, dels kvaliteten af

Læs mere

Survey om fordomme om faggrupper

Survey om fordomme om faggrupper Marts 2014 Survey om fordomme om faggrupper I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om fordomme om faggrupper gennemført af Epinion for DeFacto i januar 2014. Der er 1.031, der har besvaret

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Work-life balance Lederne Februar 2015

Work-life balance   Lederne Februar 2015 Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

Faktaark: Studiemiljø

Faktaark: Studiemiljø Faktaark: Studiemiljø Dette faktaark omhandler studiemiljøet på uddannelsesstederne blandt Djøf Studerendes medlemmer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget

Læs mere

Social kapital i Virksomhed X SAMMENFATNINGSRAPPORT CASPER RAVN FAGLIG, SAGSBEHANDLER & HENRIK RASMUSSEN, ØKONOM. HK DANMARK Analyse

Social kapital i Virksomhed X SAMMENFATNINGSRAPPORT CASPER RAVN FAGLIG, SAGSBEHANDLER & HENRIK RASMUSSEN, ØKONOM. HK DANMARK Analyse 215 i Virksomhed X SAMMENFATNINGSRAPPORT CASPER RAVN FAGLIG, SAGSBEHANDLER & HENRIK RASMUSSEN, ØKONOM HK DANMARK Analyse på arbejdspladsen Denne rapport bygger på en undersøgelse om social kapital blandt

Læs mere

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 1/7 Ledere og ledelse En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Oktober 2008 2/7 Hovedresultater Færre kvinder i toppen flere i bunden 21 % af mandlige ledere arbejder med overordnet virksomhedsledelse eller

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Det gode liv. En borgerpanelsundersøgelse. Viden & Strategi Efteråret 2015

Det gode liv. En borgerpanelsundersøgelse. Viden & Strategi Efteråret 2015 Det gode liv En borgerpanelsundersøgelse Viden & Strategi Efteråret 2015 1 Baggrund og formål Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 2014 politikken om det gode liv. Politikken betyder, at Byrådet

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er:

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er: Faktaark: Studiejob Dette faktaark omhandler studiejobs blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder tidsforbrug, faglig relevans og forskelle mellem bachelor og kandidatstuderende. Resultaterne stammer

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Den offentlige sektor skal kæmpe hårdt for de unge Unge bakker op om fagbevægelsen Unge: Arbejdsløse er selv skyld i ledighed

Den offentlige sektor skal kæmpe hårdt for de unge Unge bakker op om fagbevægelsen Unge: Arbejdsløse er selv skyld i ledighed D offtlige sektor skal kæmpe hårdt for de unge Unge bakker op om fagbevægels Unge: Arbejdsløse er selv skyld i ledighed Kun af de unge på landets ungdomsr vil arbejde i d offtlige sektor efter dt. 6 mer,

Læs mere

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 Rapport vedr. Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 1. Indledning I oktober og november blev de gymnasiale uddannelser, HF, HHX, HTX, STX, VUC og Studenterkurser

Læs mere

BORGERPANEL. Det gode liv handler om balance. Februar 2013

BORGERPANEL. Det gode liv handler om balance. Februar 2013 BORGERPANEL Februar 2013 Det gode liv handler om balance Familie eller karriere mange penge eller meget tid. Det gode liv handler om at kunne vælge og skabe balance mellem fx familie og arbejde. Februar

Læs mere

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed Fritidsklubber

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed Fritidsklubber Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 4 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Klub 6 Statistiske analyser 14 5 Opsamling - Klub 18 Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 6 19 2 1. Introduktion

Læs mere

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG SAMLET KONKLUSION RESUME: SAMLET KONKLUSION 3518 svar giver en svarprocent på 75% - dog forskel på tværs af

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

September 2013. Faktaark: Kommunalpolitikernes arbejde

September 2013. Faktaark: Kommunalpolitikernes arbejde September 2013 Faktaark: Kommunalpolitikernes arbejde Dette faktaark præsenterer hovedresultater fra en survey blandt kommunalpolitikere gennemført i august 2013. Resultaterne offentliggøres i Djøfs analysebrev

Læs mere

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære

Læs mere

Hvordan køber danskerne på nettet?

Hvordan køber danskerne på nettet? Hvordan køber danskerne på nettet? Valg af netbutik Dansk Erhverv har set nærmere på danskernes købsproces, og på hvor tilfredse og trygge vi er ved at købe på nettet. Når det kommer til at finde den netbutik,

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6 1 Indholdsfortegnelse Hovedresultater:... 3 Sygefravær... 4 Køn... 5 Alder... 5 Hjemmeboende børn... 5 Sektor... 6 Stillingsniveau... 6 Balancen mellem arbejde og privatliv... 7 God nærmeste leder... 7

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere