Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige"

Transkript

1 Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder, selv hvis man tager højde for indkomstforskelle, og tendensen er den samme, uanset om man er rig eller fattig. Det viser sig endda at sammenhængen mellem lighed og tillid er stærkest for de rigeste. Tillid er i denne undersøgelse målt på tre indikatorer: 1) tillid til at folk er til at stole på, 2) tillid til at folk hjælpsomme og 3) tillid til at folk er reelle. På grafen nedenfor fremgår sammenhængen mellem et lands ulighedsniveau, og hvor meget tillid befolkningen gennemsnitligt har, når alle tre indikatorer tages i betragtning (Se appendiks tabel A1). Grafen viser sammenhængen mellem et lavt ulighedsniveau og høj grad af tillid. FIGUR 1: SAMMENHÆNGEN MELLEM LIGHED OG TILLIDSNIVEAU Note: Tillidsmålet bygger på svarene på tre spørgsmål: Er andre mennesker til at stole på? Prøver andre mennesker at være hjælpsomme? Og vil andre mennesker prøve at være reelle? Landenes placering på skalaen fra 0 (ingen tillid) til 10 (Meget tillid) er den gennemsnitlige besvarelse fra hvert land. Ulighedsniveauet er Eurostats S80/S20 mål, der viser forholdet mellem gennemsnitsindkomsten i 1. in dkomstkvintil og gennemsnitsindkomsten i 5. indkomstkvintil. Datagrundlag: European Social Survey 2012 og Eurostat I det følgende vil den positive sammenhæng mellem lighed og tillid underbygges ved at vise, at den også gør sig gældende, når der tages højde for den indvirkning respondenternes indkomst kan have på sammenhængen. Derudover vises også, at tilliden er højere både for rige og fattige i mere lige lande. I stedet for at se på landenes gennemsnitlige tillidsniveau, vil der i det følgende fokuseres på hver enkelt respondents vurdering af tilliden til andre ud fra de tre indikatorer. Denne vurdering sammenholdes med det ulighedsniveau, der er i det land, som respondenten bor i. Kontakt Frank Skov, analysechef T E. Forfatter Christian Gormsen, økonom E. Lillian Ebsen Notat Tema: Ulighed Publiceret d Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea

2 Resumé af undersøgelsens resultater Undersøgelsen finder en signifikant sammenhæng mellem lighed og tillid ved alle tre indikatorer for tillid. Det betyder, at der med mindst 99 pct. sandsynlighed er en positiv sammenhæng mellem 1) lighed og tillid til, at andre er til at stole på, 2) lighed og tillid til at andre er hjælpsomme, samt 3) lighed og tillid til at folk er reelle. Sammenhængen mellem lighed og tillid skyldes ikke blot, at de lige lande også ofte er mere velstående lande. Sammenhængen gør sig nemlig gældende, selv når der tages højde for den påvirkning svarpersonens indkomst kan have på tillidsniveauet (se figur 3, 5 og 7 og appendiks tabel A2, A3 og A4). Undersøgelsen viser også, at et lavt ulighedsniveau øger de rigestes tillid mere end det øger de fattigstes tillid på alle tillidsindikatorer, selv når der tages højde for indkomstforskellene mellem landene. Dog er der også en signifikant sammenhæng mellem et lavt ulighedsniveau og høj tillid for alle indkomstgrupper (se figur 4, 6 og 8 og appendiks tabel A2, A3 og A4). Dette fremgår bl.a. af figur 2 nedenfor, der for hvert indkomstkvintil viser sammenhængen mellem lighed og tillid til, at folk er til at stole på ved et lavt og et højt ulighedsniveau, når der er taget højde for indkomstforskellene mellem landene. FIGUR 2: MENER DU, AT DE FLESTE MENNESKER I DET STORE OG HELE ER TIL AT STOLE PÅ, ELLER KAN MAN IKKE VÆRE FOR FORSIGTIG, NÅR MAN HAR MED ANDRE MENNESKER AT GØRE? 1. indkomstkvintil 2. indkomstkvintil 3. indkomstkvintil 4. indkomstkvintil 5. inkomstkvintil 0% 20% 40% 60% 80% 100% betyder, at man ikke kan være for forsigtig 10 betyder, at de fleste mennesker er til at stole på Grafen viser, hvordan respondenterne ville svare, hvis ulighedsniveauet var henholdsvis lavt og højt. Respondente r- nes indkomst er sat til gennemsnittet for alle respondenter i det pågældende kvintil, på tværs af lande. Grafens tal er beregnet som marginaleffekter fra en ordered logit-regression for hvert kvintil, se appendiks for metodeforklaring. Ulighedsniveauet er Eurostats S80/S20 mål, der viser forholdet mellem gennemsnitsindkomsterne i 1. og 5. indkomstkvintil. Et lavt ulighedsniveau svarer til uligheden i Sverige, hvor ulighedsniveauet er 3,7, mens et højt ulighedsniveau svarer til uligheden i Spanien, hvor ulighedsniveauet er 6,3. Datagrundlag: Eureopean Social Survey 2012 og Eurostat 2013.

3 For at kunne undersøge om ligheden påvirker alle indkomstgrupper, er respondenterne inddelt efter indkomstkvintiler 1, hvor befolkningen deles op i femtedele, alt efter hvor meget deres husstand tjener. 5. kvintil er den rigeste femtedel, 1. kvintil er den fattigste femtedel. Selvom der naturligvis er forskel på husstandsindkomsterne i 5. indkomstkvintil i de forskellig europæiske lande, er der også i denne del af undersøgelsen taget højde for den påvirkning forskellene i indkomst inden for kvintilerne kan have på tillidsniveauet. I det følgende er en detaljeret gennemgang af sammenhængen mellem lighed og tillid for hver tillidsindikator, både når man ser på lighedens betydning for hele befolkningen, og når man ser på lighedens betydning for hvert indkomstkvintil. Sidst diskuteres betydningen af undersøgelsens resultater. Resultater påviser en positiv sammenhæng mellem lighed og tillid. Eftersom tre indikatorer for tillid testes på 5 indkomstkvintiler, og sammenhængen mellem lighed og tillid er signifikant på 1 pct. niveau for alle indkomstkvintiler i alle tre indikatorer, er sandsynligheden for, at alle sammenhænge skulle være en statistisk tilfældighed helt nede på 1 til Det vil sige en ud af tusind milliarder milliarder milliarder. Anden forskning har påvist lignende sammenhænge mellem lighed og sundhed, børns trivsel, lav kriminalitet og en række andre sociale goder. Den mest plausible fortolkning af denne analyses resultater er, at højere lighed fører til mere tillid. Det er usandsynligt at årsagssammenhængen skulle være omvendt, altså at sociale goder skulle føre til lighed for så mange variable på samme tid. 1 Indkomstkvintiler er 5 lige store grupper, hvori et lands befolkning inddeles efter, hvor meget de tjener. I 1. indkomstkvintil er den femtedel, som har de laveste husstandsindkomster i landet og i 5. indkomstkvintil er den femtedel, som har landets højeste husstandsindkomster.

4 Lighed øger tilliden uafhængigt af, hvor rige landene er Følgende vil nu vise, at sammenhængen mellem lighed og tillid stadig gør sig gældende, når der kontrolleres for respondenters husstandsindkomst. Når der kontrolleres for husstandsindkomst, renses sammenhængen mellem lighed og tillid for den indflydelse en højere husstandsindkomst kan have på tillidsniveauet. Det er dermed kun lighedens isolerede effekt på tillidsniveauet, der ses på. Figur 3 viser, hvordan tilliden er højere for personer, der bor i lande med et lavt ulighedsniveau, selv når der er taget højde for indkomstforskellene. Figuren bygger på en ordered logit regression over svarene fra de respondenter i European Social Survey, som bor i de 24 lande hvor ulighedsdata fra Eurostat stammer fra 2. I figuren vises marginaleffekter, hvilket er en måde at syntetisere, hvordan lighed og tillid hænger sammen i besvarelserne (Se appendiks: Estimationsmetode, figur 2-8). FIGUR 3: MENER DU, AT DE FLESTE MENNESKER I DET STORE OG HELE ER TIL AT STOLE PÅ, ELLER KAN MAN IKKE VÆRE FOR FORSIGTIG, NÅR MAN HAR MED ANDRE MENNESKER AT GØRE? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% betyder, at man ikke kan være for forsigtig 10 betyder, at de fleste mennesker er til at stole på Grafen viser, hvordan respondenterne ville svare, hvis ulighedsniveauet var henholdsvis lavt og højt. Respondenternes indkomst er sat til gennemsnitsindkomsten for alle respondenter på tværs af lande. Grafens tal er beregnet som marginaleffekter fra en ordered logit-regression, se appendiks for metodeforklaring. Ulighedsniveauet er Eurostats S80/S20 mål, der viser forholdet mellem gennemsnitsindkomsten i 1. indk omstkvintil og gennemsnitsindkomsten i 5. indkomstkvintil. Et lavt ulighedsniveau svarer til uligheden i Sverige, hvor ulighedsniveauet er 3,7, mens et højt ulighedsniveau svarer til uligheden i Spanien, hvor ulighedsniveauet er 6,3. Datagrundlag: European Social Survey 2012 og Eurostat Hver farve i bjælkerne viser sandsynligheden for at give det svar, som farven repræsenterer, når respondenterne har fået spørgsmålet: Mener du, at de fleste mennesker i det store og hele er til at stole på, eller kan man ikke være for forsigtig, når man har med andre mennesker at gøre? Giv din vurdering på en skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder, at man ikke kan være for forsigtig, og 10 betyder, at de fleste mennesker er til at stole på. Figurens øverste bjælke viser således, hvor meget tillid 100 mennesker med en fuldstændig ens husstandsindkomst, ville have, hvis de boede i et land, hvor den rigeste femtedel tjener 3,7 gange mere end den fattigste femtedel, hvilket beskrives som et lavt ulighedsniveau. Den nederste bjælke viser, hvor meget tillid 100 mennesker med den samme husstandsindkomst ville have, hvis de boede i et land, hvor ulighedsniveauet er så højt, at den rigeste femtedel tjener 6,3 gange så meget som den fattigste. 2 Metoden i figur 3 har den fordel, at hver besvarelse fra de tæller som en selvstændig observation, hvor figur 1 brugte gennemsnitsbesvarelserne pr. land for at undersøge sammenhængen, hvilket betyder at de besvarelser blev til 24 gennemsnitlige besvarelser (se appendiks tabel A1 og tabel A2).

5 Med lavt ulighedsniveau ville 50 af de 100 personer vurdere deres tillid til, at de fleste er til at stole på, som 6 eller højere på 0-10 skalaen (det orange område på figuren), og 20 personer ville svare, at man i høj grad kan stole på andre mennesker (8-10 på skalaen). Med et højt ulighedsniveau ville kun 35 af de 100 personer svare 6 eller højere på skalaen, og kun 12 personer ville give en score på 8 ud af 10 eller derover. Selv når besvarelserne renses for indkomstforskelle, ses det altså på figur 2, at tilliden er højere når ulighedsniveauet er lavt. Sammenhængen mellem højere tillid og et lavere ulighedsniveau er statistisk signifikant (se appendiks Tabel A2). Sammenhængen mellem tillid og lighed kan således ikke bare forklares ved, at lige lande typisk er rigere.

6 Lighed øger både rige og fattiges tillid til, at folk er til at stole på Det antages sommetider, at lighedens positive effekter primært kommer de dårligst stillede i samfundet til gode. Nedenstående viser imidlertid, at det især er de rige, som har højere tillid, når de bor i et lige land. Hvor alle indkomstforskelle før blev udlignet, vil fokus nu være på, om ulighedsniveauet har en indflydelse på tilliden, både for dem, der har relativ høj eller relativ lav indkomst i det land, man bor i. Dette undersøges konkret ved at inddele de svarpersoner efter det indkomstkvintil, de tilhører i det land, de kommer fra, og estimere effekten af ulighed separat for hvert kvintil (se appendiks tabel 2). Således kan man se, om der er en forskel på, hvordan ligheden påvirker alle indkomstgrupper fra den fattigste femtedel til den rigeste femtedel. Figur 4 3 viser sandsynlighederne for, at man stoler på de fleste mennesker, for hvert af de fem indkomstkvintiler ved et hhv. svensk og spansk ulighedsniveau. For at tage højde for den påvirkning indkomstforskellene mellem landene kan have på tillidsniveauet, holdes husstandsindkomsten lige inden for hvert indkomstkvintil på tværs af landene. Det fremgår af figur 4, at under et lavt ulighedsniveau mener flere, at de fleste mennesker er til at stole på, uanset hvilket indkomstkvintil man tilhører. Så sammenhængen er ikke bare et resultat af, at de fattigstes tillid er højere i lige lande. FIGUR 4: MENER DU, AT DE FLESTE MENNESKER I DET STORE OG HELE ER TIL AT STOLE PÅ, ELLER KAN MAN IKKE VÆRE FOR FORSIGTIG, NÅR MAN HAR MED ANDRE MENNESKER AT GØRE? 1. indkomstkvintil 2. indkomstkvintil 3. indkomstkvintil 4. indkomstkvintil 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 5. inkomstkvintil betyder, at man ikke kan være for forsigtig 10 betyder, at de fleste mennesker er til at stole på Grafen viser, hvordan respondenterne ville svare, hvis ulighedsniveauet var henholdsvis lavt og højt. Respondenternes indkomst er sat til gennemsnittet for alle respondenter i det pågældende kvintil, på tværs af lande. Grafens tal er beregnet som marginaleffekter fra en ordered logit-regression for hvert kvintil, se appendiks for metodeforklaring. Ulighedsniveauet er Eurostats S80/S20 mål, der viser forholdet mellem gennemsnitsindkomsterne i 1. og 5. indkomstkvintil. Et lavt ulighedsniveau svarer til uligheden i Sverige, hvor ulighedsniveauet er 3,7, mens et højt ulighedsniveau svarer til uligheden i Spanien, hvor ulighedsniveauet er 6,3. Datagrundlag: Eureopean Social Survey 2012 og Eurostat Figur 4 er den samme som figur 2.

7 Det fremgår også af figur 4, at jo højere indkomstkvintil man tilhører (altså jo større indkomst man har i forhold til andre i det land, man bor i), des mere tilbøjelig er man til at mene, at de fleste mennesker er til at stole på, uanset om man lever med et højt eller lavt ulighedsniveau. Rigere husstande udviser altså højere tillid. Et lavt ulighedsniveau har imidlertid så stor betydning for tilliden, at selv de, der ligger midt i indkomstfordelingen i et lige land, har større tillid end rigeste mennesker i et ulige land: Sandsynligheden for at man vurderer tilliden til de fleste mennesker som 6 eller derover på skalaen fra 0-10 er 49,5 pct., hvis man tilhører 3. indkomstkvintil under et lavt ulighedsniveau, hvor det blot er 46,4 pct., hvis man tilhører 5. indkomstkvintil under et højt ulighedsniveau. Modsat forestillingen om, at ligheden primært kommer de dårligst stillede til gode, viser figur 3, at de rigestes tillid bliver påvirket mere end de fattigstes, når uligheden falder. Det ses på figur 4 ved, at forskellen mellem de orange søjler for et henholdsvis lavt og højt ulighedsniveau er størst for de rigeste indkomstkvintiler. I 5. kvintil har 65 pct. et tillidsniveau på 6 eller derover, hvis ulighedsniveauet er lavt. Andelen med et tillidsniveau på 6 eller derover falder til 46 pct., hvis ulighedsniveauet er højt. De rigeste har altså 19 procentpoints forskel i, hvor mange der vurderer tilliden til 6 eller derover. For den fattigste indkomstkvintil er forskellen 10 procentpoint (45 pct. har et tillidsniveau på 6 eller derover ved lav ulighed, mod 35 under høj ulighed).

8 Lighed øger tilliden til menneskers hjælpsomhed Tillid kan måles på flere måder, udover hvorvidt man mener, at andre er til at stole på. Det er også vigtigt for tilliden mellem mennesker, at man kan regne med, at andre mennesker er hjælpsomme. Hvorvidt man har tillid til, at mennesker for det meste prøver at være hjælpsomme, er derfor også et parameter, hvormed tilliden undersøges. Undersøgelsen af tilliden til andre menneskers hjælpsomhed bygger på personer fra 24 landes besvarelse af spørgsmålet: Mener du, at andre mennesker for det meste prøver at være hjælpsomme, eller tænker de mest på sig selv? Giv din vurdering på en skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder, at mennesker tænker mest på sig selv, og 10 betyder, at mennesker prøver mest at være hjælpsomme. Af figur 5 fremgår sandsynligheden for, at man mener, at folk prøver at være hjælpsomme, når ulighedsniveauet er henholdsvis højt og lavt. Figuren bygger på den signifikante sammenhæng mellem lighed og tillid til, at folk er hjælpsomme, når husstandsindkomsten holdes lige for de respondenter, der indgår i undersøgelsen (se appendiks, tabel A3). Farverne i bjælkerne viser sandsynligheden for at vurdere menneskers hjælpsomhed til den score på skalaen fa 0-10, som farven repræsenterer. FIGUR 5: MENER DU, AT ANDRE MENNESKER FOR DET MESTE PRØVER AT VÆRE HJÆLPSOMME, EL- LER TÆNKER DE MEST PÅ SIG SELV? 0% 20% 40% 60% 80% 100% betyder, at mennesker mest tænker på sig selv 10 betyder, at mennesker mest prøver at være hjælpsomme Grafen viser, hvordan respondenterne ville svare, hvis ulighedsniveauet var henholdsvis lavt og højt. Respondente r- nes indkomst er sat til gennemsnitsindkomsten for alle respondenter, på tværs af lande. Grafens tal er beregnet som marginaleffekter fra en ordered logit-regression, se appendiks for metodeforklaring. Ulighedsniveauet er Eurostats S80/S20 mål, der viser forholdet mellem gennemsnitsindkomsten i 1. indkomstkvintil og gennemsnitsindkomsten i 5. indkomstkvintil. Et lavt ulighedsniveau svarer til uligheden i Sverige, hvor ulighedsniveauet er 3,7, mens et højt ulighedsniveau svarer til uligheden i Spanien, hvor ulighedsniveauet er 6,3. Datagrundlag: European Social Survey 2012 og Eurostat Ud fra figur 5 kan det ses at personer, der lever i et land med et lavt ulighedsniveau er mere tilbøjelige til at vurdere, at mennesker prøver at være hjælpsomme, end personer der lever i et land med et højt ulighedsniveau, selv når der ikke er forskel på deres husstandsindkomst. At gå fra et højt til et lavt ulighedsniveau øger markant sandsynligheden for, hvor stor tillid man har til, at folk prøver at være hjælpsomme: Ved et lavt ulighedsniveau, ville 48 ud af 100 personer vurdere andre menneskers hjælpsomhed til 6 eller derover, mens kun 28 personer ville vurdere andre menneskers hjælpsomhed ligeså højt, hvis de boede i et land med et højt ulighedsniveau, på trods af at husstandsindkomsten er præcist den samme i begge grupper. Også når der ses på hvor mange, der har meget stor tillid til menneskers hjælpsomhed (en score på 8 eller mere på 0-10 skalaen), er der stor forskel på, om man lever under et lavt eller højt ulighedsniveau. Ved et lavt ulighedsniveau ville 17 ud af 100 personer vurdere andres hjælpsomhed til 8 eller derover, mens det ved et højt ulighedsniveau kun ville være 8 personer. Der er altså over dobbelt så mange, der har meget stor tillid til andre menneskers hjælpsomhed ved et lavt ulighedsniveau end ved et højt ulighedsniveau.

9 Øget lighed betyder øget tillid til menneskers hjælpsomhed for både rige og fattige Også når det handler om tilliden til, at andre mennesker prøver at være hjælpsomme, ses en positiv sammenhæng med lighed for alle indkomstgrupper. Som det fremgår af figur 6, er der i alle indkomstkvintiler en øget sandsynlighed for at have høj tillid til andre menneskers hjælpsomhed, hvis et lands ulighedsniveau er lavt frem for højt, selv når man udligner indkomstforskellene mellem landene. Sammenhængen mellem lighed og tillid til, at folk er hjælpsomme, som vises med udgangspunkt i forskellen mellem et lavt og et højt ulighedsniveau, er signifikant i alle indkomstkvintiler (se appendiks tabel A3). FIGUR 6: MENER DU, AT ANDRE MENNESKER FOR DET MESTE PRØVER AT VÆRE HJÆLPSOMME, EL- LER TÆNKER DE MEST PÅ SIG SELV? 1. indkomstkvintil 2. indkomstkvintil 3. indkomstkvintil 4. indkomstkvintil 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 5. inkomstkvintil betyder, at mennesker mest tænker på sig selv 10 betyder, at mennesker mest prøver at være hjælpsomme Grafen viser, hvordan respondenterne ville svare, hvis ulighedsniveauet var henholdsvis lavt og højt. Respondente r- nes indkomst er sat til gennemsnittet for alle respondenter i det pågældende kvintil, på tværs af lande. Grafens tal er beregnet som marginaleffekter fra en ordered logit-regression for hvert kvintil, se appendiks for metodeforklaring. Ulighedsniveauet er Eurostats S80/S20 mål, der viser forholdet mellem gennemsnitsindkomsterne i 1. og 5. indkomstkvintil. Et lavt ulighedsniveau svarer til uligheden i Sverige, hvor ulighedsniveauet er 3,7, mens et højt ulighedsniveau svarer til uligheden i Spanien, hvor ulighedsniveauet er 6,3. Datagrundlag: Eureopean Social Survey 2012 og Eurostat I figur 6 ses, ligesom i figur 4, en tendens til, at tilliden bliver større, jo højre indkomstkvintil man tilhører, men tendensen er svagere. Sammenhængen mellem tillid og ulighed er imidlertid så meget stærkere, at de fattigste (1. indkomstkvintil) ved et lavt ulighedsniveau er mere tilbøjelige til at vurdere at andre mennesker er hjælpsomme, end de rigeste (5. indkomstkvintil) ved et højt ulighedsniveau. Ud af 100 personer i det rigeste indkomstkvintil ved et højt ulighedsniveau ville cirka 33 vurdere menneskers hjælpsomhed til 6 eller derover på skalaen fra Til sammenligning ville 42 personer ud af 100 personer i det fattigste indkomstkvintil under et lavt ulighedsniveau give en ligeså høj vurdering af menneskers hjælpsomhed. En relativ høj indkomst, i det land man

10 bor i, har altså en lille betydning for, hvor meget tillid man har til, at folk er hjælpsomme, i forhold til hvor stor betydning en øget lighed har for vores tillid til, at andre mennesker er hjælpsomme. Derudover viser figur 5, at et lavt ulighedsniveau har størst betydning for de rigestes vurdering af andre menneskers hjælpsomhed. Ud af 100 personer, som tilhører 5. indkomstkvintil i et land med et lavt ulighedsniveau, ville 53 vurdere andre menneskers hjælpsomhed til 6 eller derover på skalaen fra 0-10, mens det kun er 33 personer med præcist samme indkomst fra 5. indkomstkvintil ved et højt ulighedsniveau, der ville vurdere menneskers hjælpsomhed ligeså højt på skalaen. Der er altså ud af 100 personer fra 5. indkomstkvintil 20 flere, der ville vurdere menneskers hjælpsomhed til 6 eller mere på skalaen fra 0-10, når ulighedsniveauet er lavt i forhold til, hvis ulighedsniveauet var højt. Til sammenligning er der ud af 100 personer fra 1. indkomstkvintil blot 15 flere, som ville vurdere mennesker hjælpsomhed til 6 eller mere, når ulighedsniveauet er lavt frem for højt. Dette er dog stadig en betydelig forskel, da 42 ud af 100 fra 1. indkomstkvintil ville vurdere menneskers hjælpsomhed til 6 eller mere under et lavt ulighedsniveau, mens det kun ville være 27 ud af 100 under et højt ulighedsniveau. Et lavere ulighedsniveau øger altså de rigestes sandsynlighed for at have tillid til menneskers hjælpsomhed mere, end det øger de fattigstes sandsynlighed for at have tillid til, at mennesker er hjælpsomme. Dog er det tydeligt, at en øget lighed gør tilbøjeligheden til at have tillid til menneskers hjælpsomhed større for alle indkomstkvintiler. Lighed øger tilliden til, at mennesker prøver at være reelle Den sidste indikator, der bruges til at undersøge sammenhængen mellem tillid og lighed, er personers svar på spørgsmålet: Tror du, at de fleste mennesker ville prøve at udnytte dig, hvis de havde mulighed for det, eller ville de prøve at være reelle? Giv din vurdering på en skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder, at de fleste ville prøve at udnytte dig, og 10 betyder, at de fleste ville prøve at være reelle. Figur 7 nedenfor viser sandsynligheden for, at man tror, at de fleste mennesker prøver at være reelle, når ulighedsniveauet er henholdsvis lavt og højt. Figuren bygger på estimater af sammenhængen mellem et lands lighed og tillid til, at folk er reelle, når der er kontrollet for hver respondents husstandsindkomst (se appendiks, tabel A4). Farverne i bjælkerne viser sandsynligheden for den specifikke vurdering på skalaen fra 0-10, som farven repræsenterer. Det fremgår af figur 7, at det er mere sandsynligt for personer, der lever i et land med et lavt ulighedsniveau, at have tillid til at folk er reelle, end for personer der lever i et land med et højt ulighedsniveau, selv når husstandsindkomsten holdes lige. Sammenhængen mellem lighed og tillid til, at folk er reelle, som vises med udgangspunkt i forskellen mellem et lavt og et højt ulighedsniveau, er signifikant (se appendiks, tabel A4).

11 FIGUR 7: TROR DU, AT DE FLESTE MENNESKER VILLE PRØVE AT UDNYTTE DIG, HVIS DE HAVDE MU- LIGHEDEN FOR DET, ELLER VILLE DE PRØVE AT VÆRE REELLE? 0% 20% 40% 60% 80% 100% betyder, at de fleste ville prøve at udnytte dig 10 betyder, at de fleste ville prøve at være reelle Grafen viser, hvordan respondenterne ville svare, hvis ulighedsniveauet var henholdsvis lavt og højt. Respondente r- nes indkomst er sat til gennemsnitsindkomsten for alle respondenter, på tværs af lande. Grafens tal er beregnet som marginaleffekter fra en ordered logit-regression, se appendiks for metodeforklaring. Ulighedsniveauet er Eurostats S80/S20 mål, der viser forholdet mellem gennemsnitsindkomsten i 1. indkomstkvintil og gennemsnitsindkomsten i 5. indkomstkvintil. Et lavt ulighedsniveau svarer til uligheden i Sverige, hvor ulighedsniveauet er 3,7, mens et højt ulighedsniveau svarer til uligheden i Spanien, hvor ulighedsniveauet er 6,3. Datagrundlag: European Social Survey 2012 og Eurostat Figur 7 viser, at 60 ud af 100 personer ved et lavt ulighedsniveau ville vurdere deres tillid til, at mennesker er reelle som 6 eller derover på skalaen fra 0-10, mens dette kun er tilfældet for 43 ud af 100 personer (med præcist samme husstandsindkomst) ved et højt ulighedsniveau. Sandsynligheden, for om man giver en vurdering på 6 eller derover, stiger dermed med cirka 17 procentpoint, når man går fra et højt til et lavt ulighedsniveau. Forskellen på tillid til, at folk er reelle, er også stor, når man ser på sandsynligheden for at svare 8 eller derover (altså sandsynligheden for at have meget stor tillid) ved et henholdsvis lavt og højt ulighedsniveau. 27 ud af 100 ville ved et lavt ulighedsniveau have meget stor tillid til, at folk er reelle, mens det kun gælder 16 ud af 100 ved et højt ulighedsniveau.

12 Lighed øger troen på, at mennesker er reelle for både rige og fattige Også her undersøges om sammenhængen mellem lighed og tillid til, at mennesker prøver at være reelle, holder for alle indkomstgrupper. Som det fremgår af figur 8, er dette tilfældet, da der i alle indkomstkvintiler er en øget sandsynlighed for at give en højere vurdering på skalaen fra 0-10, hvis et lands ulighedsniveau er lavt frem for højt, selv når man udligner indkomstforskellene. Sammenhængen mellem lighed og tillid er også på ved denne tillidsindikator signifikant for alle indkomstkvintiler (se appendiks, tabel A4). FIGUR 8: TROR DU, AT DE FLESTE MENNESKER VILLE PRØVE AT UDNYTTE DIG, HVIS DE HAVDE MULIG- HEDEN FOR DET, ELLER VILLE DE PRØVE AT VÆRE REELLE? 1. indkomstkvintil 2. indkomstkvintil 3. indkomstkvintil 4. indkomstkvintil 5. inkomstkvintil 0% 20% 40% 60% 80% 100% betyder, at de fleste ville prøve at udnytte dig 10 betyder, at de fleste ville prøve at være reelle Grafen viser, hvordan respondenterne ville svare, hvis ulighedsniveauet var henholdsvis lavt og højt. Respondenternes indkomst er sat til gennemsnittet for alle respondenter i det pågældende kvintil, på tværs af lande. Grafens tal er beregnet som marginaleffekter fra en ordered logit-regression for hvert kvintil, se appendiks for metodeforklaring. Ulighedsniveauet er Eurostats S80/S20 mål, der viser forholdet mellem gennemsnitsindkomsterne i 1. og 5. i ndkomstkvintil. Et lavt ulighedsniveau svarer til uligheden i Sverige, hvor ulighedsniveauet er 3,7, mens et højt ulighedsniveau svarer til uligheden i Spanien, hvor ulighedsniveauet er 6,3. Datagrundlag: Eureopean Social Survey 2012 og Eurostat Igen er tilliden til, at folk prøver at være reelle større, jo rigere man er. I 5. kvintil ville 55 ud af 100 vurdere tilliden til, at folk er reelle som 6 eller derover på skalaen fra 0-10 ved et højt ulighedsniveau, mens hele 71 ville gøre det samme ved et lavt ulighedsniveau. Men sammenhængen mellem lighed og tillid er så stærk, at personer i 2. indkomstkvintil i et land med et lavt ulighedsniveau har lige så stor tillid som personer i 5. indkomstkvintil i et land med et højt ulighedsniveau. Ligesom for de to andre tillidsindikatorer er forskellen på tilliden i ulige og lige samfund størst blandt de rigeste. Under et svensk ulighedsniveau har 17 procentpoint flere i 5. kvintil en tillidsscore på 6 eller højere, end under et spansk ulighedsniveau.

13 Diskussion af resultater: Kausalitet Man kan ikke med undersøgelsens anvendte statistiske redskaber få svar på, om det faktisk er den øgede lighed, der fører til mere tillid. I princippet kan man også forestille sig, at kausaliteten går den anden vej: At høj tillid fører til mere lighed. Måske er samfund med høj tillid mere villige til at omfordele, så de dermed bliver mere lige. En tredje mulighed er, at nogle samfund er dysfunktionelle på en måde, som gør, at de både bliver ulige og får lav tillid. I dette tilfælde, skal der altså være bagvedliggende variabel, som både påvirker tillid og lighed, og dermed får det til at se ud som om, at der er en sammenhæng mellem tillid og lighed. Alene ud fra ovenstående analyse kan det ikke siges hvilken af de tre forklaringer, der er den mest rigtige: Lighed skaber tillid, tillid skaber lighed eller noget tredje skaber både tillid og lighed. Men ser man på andre studier af ulighed, svækkes de to sidste hypoteser imidlertid. Bl.a. viser en Ceveaanalyse fra april 2015, at rige mennesker er mere lykkelige i lige lande, og Richard Wilkinson og Kate Pickett har vist, at mere lige samfund blandt andet har bedre sundhed, højere trivsel blandt børn og lavere kriminalitet 4. Det virker usandsynligt at kausaliteten i alle disse tilfælde skulle gå den anden vej: Højere sundhed fører til lighed, børns trivsel fører til lighed, lavere kriminalitet fører til lighed, tilfredshed med livet fører til lighed. En enklere og mere plausibel forklaring er, at lighed fører til sundhed, børns trivsel, lavere kriminalitet og tilfredshed med livet. Det er også vanskeligt at tro, at nogle samfund er dysfunktionelle på en sådan måde, at de får alle ovenstående dårligdomme. Dårligdomme, der vel at mærke alle er stærkt korreleret med ulighed. Hvad kunne denne dysfunktionalitet være, og hvordan er den forskellig fra ulighed? En mulig forklaring på at lighed og tillid hænger sammen er, at lige samfund har færre sociale spændinger, fordi samfundsklasserne ikke står i et modsætningsforhold til hinanden. I 2013 udkom Christian Albrekt Larsen doktorafhandling: The rise and fall of social cohesion 5, hvor han på baggrund af interviews med personer i både lige og ulige lande, prøver at give et svar på, hvorfor økonomisk lighed viser sig at være afgørende for, hvorvidt der er tillid i et samfund. Han peger blandt andet på følgende tre årsager til, at tilliden er mindst, hvor ulighedsniveauet er højt: 1) Den økonomiske ulighed skaber bundgrupper i samfundet, som bliver marginaliseret og dermed opfattet som farlige. I et lige samfund derimod, er de mindst velstående ikke så langt fra resten af samfundet, at de ikke længere opfattes som fredelige medborgere. 2) Måden medierne omtaler folk på bunden af samfundet, er forskellig i henholdsvis lige og ulige lande. I USA og Storbritannien, hvor uligheden er stor, bliver bunden af samfundet beskrevet som farlige og utroværdige, mens de i højere grad beskrives som troværdige og fredelige i Sverige og Danmark. 3) Høj økonomisk ulighed fører til større opdeling i boligområder. Det vil sige, at de fattige bor tæt på hinanden, mens de rige bor tæt på hinanden. Når de forskellige indkomstgrupper således ikke møder hinanden, opstår der let stereotype forestillinger, og mistillid mellem grupperne. På baggrund af 1) overstående forklaringer, 2) de mange andre sammenhænge mellem sociale goder og lighed, samt 3) det usandsynlige ved en dysfunktionalitet i ulige lande, som ikke er uligheden, er det plausibelt at antage, at lighed gør samfund mere tillidsfulde. 4 Wilkinson, Richard & Pickett, Kate (2009): The Spirit Level. Why Equality is Better for Everyone. Penguin Group 5 Larsen, Christian Albrekt (2013): The rise and fall of social cohesion, the construction and de-constrution of social trust in the US UK, Sweden and Denmark. Oxford Scholarship, Online

14 Konklusion Dette notat har demonstreret, at lige lande har mere tillid målt på tre indikatorer: Højere tillid til at mennesker generelt er til at stole på, tillid til at folk er hjælpsomme og ikke kun tænker på sig selv, samt højere tillid til at folk vil prøve at være reelle og ikke udnytte en. For alle tre tillidsmål er tilliden højere i lige lande. Sammenhængen holder stadig, når der kontrolles for indkomst. Forskellen i tillid mellem lige og ulige lande er størst for de rigeste. Sammenhængen mellem lighed og tillid skyldes altså ikke, at lige lande bare har færre fattige, og at fattige har lav tillid. Lighed er tværtimod associeret med høj tillid i alle samfundslag. Det er endda særligt de rigeste, der oplever større tillid, når de lever i mere lige lande. Sammenhængen mellem lighed og tillid er næppe et statistisk tilfælde. For alle tre variable er de estimerede koefficienter for ulighed signifikante på 1 pct. niveau for alle indkomstkvintiler. Sandsynligheden for at alle sammenhænge skulle være tilfældige er derfor 1 til (en ud af tusind milliarder milliarder milliarder). Sandsynligheden for, at bare to af de estimerede sammenhænge er tilfældige, er 1 ud af Med baggrund i ovenstående diskussion af kausaliteten, er det plausibelt at antage, at det faktisk er ligheden, der fører til mere tillid, uanset om man måler tillid som tillid til, at andre er til at stole på, tillid til at andre ikke kun tænker på sig selv, eller tillid til at andre ikke vil forsøge at udnytte én.

De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande

De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande I de mere lige lande er befolkningen gennemsnitligt mere tilfredse med livet som helhed. Dette skyldes ikke alene, at de fattigste har det bedre i de

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Danskerne ønsker mere lighed i formuer

Danskerne ønsker mere lighed i formuer Danskerne ønsker mere lighed i formuer Formuer burde være ganske ligeligt fordelt, det mener 77 pct. af danskerne. 8 ud af 10 danskere er endda enige om, at den rigeste femtedel af danskerne burde have

Læs mere

Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn

Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn 1 Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn I fag hvor deltidsansættelser er udbredte, får man en lavere timeløn end i fag, hvor deltidsansættelser ikke er særligt udbredte. Samtidig

Læs mere

Asylansøgere på arbejdsmarkedet

Asylansøgere på arbejdsmarkedet 1 Asylansøgere på arbejdsmarkedet Debatten om asylansøgere har ofte et snævert fokus, hvor mulighederne for at begrænse indvandring mest muligt er i centrum. Få ser på mulighederne, og på hvordan asylansøgerne,

Læs mere

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Mangel på praktikpladser fører til at flere unge står uden job eller uddannelse. Ceveas beregninger viser, at hvis alle kommuner var lige så gode

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Siden murens fald har Vesttyskland oplevet en radikal omfordeling fra fattig til rig. Den rigeste tiendedel vesttyskere har fået en samlet vækst i indkomst

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø

Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø 1 Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø Deltidsansatte oplever oftere end fuldtidsansatte psykiske belastninger i deres job. Det tyder dog ikke på, at det skyldes tidspres og andre arbejdsmæssige faktorer.

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre

Læs mere

Internationale perspektiver på ulighed

Internationale perspektiver på ulighed 1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

4 Godt arbejde er centralt

4 Godt arbejde er centralt 4 Godt arbejde er centralt Medarbejdernes gode arbejde er det, der muliggør udvikling i virksomhederne. Cevea har i gentagende analyser påpeget, at gode virksomheder klarer sig bedre end deres konkurrenter

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Nøglehulsmærket 2008 Undersøgelsen er gennemført i Danmark, Sverige og Norge i perioden medio december 2008 til primo januar 2009 Side 1 Summary med grafer

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 73% (151 besvarelser ud af 7 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 89% (7 besvarelser ud af 79 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005

Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005 Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005 Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på 4.226 besvarelser ud af 5.510 mulige. Svarprocenten er %. MarkedsConsult A/S Side 1 Indledning Medarbejdertilfredshed spiller

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Hovedrapport. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp 2014

Hovedrapport. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp 2014 Hovedrapport Brugerundersøgelse om hjemmehjælp 1 Om rapporten Dette er hovedrapporten til undersøgelsen. Heri vil resultaterne fra Esbjerg Kommune blive sammenlignet med resultaterne fra den tidligere

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Ikke-etniske danskere i politik

Ikke-etniske danskere i politik 1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo?

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo? 1 Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo? Det fremføres ofte i den offentlige debat, at vi i Danmark har et højt skatteniveau sammenlignet med andre industrialiserede lande og det derfor er svært, at tiltrække

Læs mere

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012 12 Elevtrivselsundersøgelsen December 12 For erhvervsuddannelserne Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Svarprocent: 91% (59 besvarelser ud af 646 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug Når jeg bliver gammel Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side

Læs mere

Nukissiorfiit Kundeundersøgelse 2015. Nukissiorfiit Svarprocent: 24% (1454/5977)

Nukissiorfiit Kundeundersøgelse 2015. Nukissiorfiit Svarprocent: 24% (1454/5977) Kundeundersøgelse 215 Svarprocent: 24% (1454/5977) Indhold Indhold Introduktion Indledning og konklusion 3 Resultatparametre Tilfredshed, Loyalitet 6 Strategiske indsatsparametre Hvor skal der sættes ind

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 78% (7 besvarelser ud af 9 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

At lave dit eget spørgeskema

At lave dit eget spørgeskema At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 214 Maj 214 : ADHD Svarprocent: 68% (13 besvarelser ud af 19 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er,

Læs mere

3 Vi et styrker medarbejderne

3 Vi et styrker medarbejderne Virksomhedstyper 3 Vi et styrker medarbejderne Medarbejderne er i centrum i de gode virksomheder. Det er ikke kun ingeniørerne, der er med til at sikre virksomhedens produkt- og serviceinnovation; det

Læs mere

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005 Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke

Læs mere

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 14 Maj 14 Svarprocent: 91% (5 besvarelser ud af 55 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge?

Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Nye tal fra Cevea viser, at kun 20,3 pct. af de unge mellem føler sig inddraget i kommunalpolitik, mens tallet for de 64-75

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Skole og Kultur Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Mænd er til F1-lån og kvinder er til fast rente eller?

Mænd er til F1-lån og kvinder er til fast rente eller? 2. januar 216 Mænd er til F1-lån og kvinder er til fast rente eller? En til tider hørt anekdote fra hverdagen er, at mænd generelt er mere risikovillige end kvinder. Det afholder vi os i sagens natur fra

Læs mere

Analysenotat fra Dansk Erhverv

Analysenotat fra Dansk Erhverv Analysenotat fra Dansk Erhverv Befolkningsundersøgelse om danskernes indløbsvaner i Sverige Hver sjette dansker køber ind i Sverige. Og udviklingen går i retning af øget grænsehandel. Capacent har på vegne

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2015. Hovedrapport for demensafsnit

Brugertilfredshedsundersøgelse 2015. Hovedrapport for demensafsnit Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for demensafsnit Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for demensafsnit Indhold 1. Baggrund for undersøgelsen... 1 Undersøgelsens omfang... 1

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går 1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2012

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2012 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 12 Maj 12 Svarprocent: % (44 besvarelser ud af 56 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,

Læs mere

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- 9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Indledning og formål I RealDania og Mandag Morgens store fremtidsscenarium for Danmark - Der bli`r et yndigt land 2050 - beskrives fremtiden

Læs mere

Tidsværdi for gods i Sverige

Tidsværdi for gods i Sverige Tidsværdi for gods i Sverige Mogens Fosgerau 1 og Mikkel Birkeland, COWI 1 Indledning COWI har sammen med INREGIA i Stockholm gennemført en undersøgelse af tidsværdien for gods for SIKA, Statens Institut

Læs mere

Kløften mellem land og by vokser

Kløften mellem land og by vokser 1 Kløften mellem land og by vokser Urbanisering er ikke noget nyt begreb. Men efter kommunalreformen har udviklingen for alvor taget fart. Hvor der i 1981 boede næsten ligeså mange i yderkommunerne som

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. december 2014. Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugertilfredshedsundersøgelse. december 2014. Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse december 2014 Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune FORORD... 3 EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE... 4 RESULTATER TILFREDSHED... 5 SAMLET TILFREDSHED... 5 TILFREDSHED MED DEN

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

Børnefattigdom i Grønland

Børnefattigdom i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold, Socialudvalget UGF alm. del - Bilag 143,SOU alm. del - Bilag 417 Offentligt Børnefattigdom i Grønland en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af en lighedsudredning

Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af en lighedsudredning Beslutningsforslag nr. B 18 Folketinget 2014-15 Fremsat den 31. oktober 2014 af Pia Olsen Dyhr (SF) og Jonas Dahl (SF) Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af en lighedsudredning Folketinget

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Analyse. Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år. 26. december Af Kristian Thor Jakobsen 1

Analyse. Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år. 26. december Af Kristian Thor Jakobsen 1 Analyse 26. december 2016 Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år Af Kristian Thor Jakobsen 1 I notatet ser vi på, hvorledes den sociale mobilitet i Danmark har

Læs mere

Statistikdokumentation for Forbrugerforventningsundersøgelser 2016 Måned 02

Statistikdokumentation for Forbrugerforventningsundersøgelser 2016 Måned 02 Statistikdokumentation for Forbrugerforventningsundersøgelser 2016 Måned 02 1 / 13 1 Indledning Undersøgelsen belyser befolkningens syn på de økonomiske konjunkturer på et givet tidspunkt - både hvad angår

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere