DØDSÅRSAGSREGISTERET 2001

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DØDSÅRSAGSREGISTERET 2001"

Transkript

1 DØDSÅRSAGSREGISTERET 2001 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 5

2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge København S. Telefon: Telefax: Hjemmeside: Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 5, marts

3 Dødsårsagsregisteret 2001 Resumé Dødsårsagsstatistikken for år 2001 bygger i lighed med tidligere år på dødsattester, der er udstedt på personer med fast bopæl i Danmark. Denne gruppe udgjorde i alt , hvoraf døde i Danmark og havde dansk personnummer og fast bopæl i Danmark 200 døde i udlandet og havde dansk personnummer og fast bopæl i Danmark 83 danskere døde i udlandet, men uden oplysning om personnummer 6 danskere døde i udlandet med personnummer men fremstår ikke døde hos CPR 434 manglende dødsattester (side 1 og 2) Dødsårsagsstatistikken omfatter de personer, der både var bosat i Danmark og som på dødstidspunktet befandt sig her i landet. Af disse attester mangler i 220 tilfælde dødsattestens side 2 og i 108 tilfælde mangler dødsattestens side 1. Fra 2000 til 2001 er antallet af dødsfald steget fra til I lighed med 2000 døde der flere kvinder (29.755) end mænd (27.877). Da kønsfordelingen i samfundet er præget af kvinders længere gennemsnitlige levealder, er den aldersstandardiserede rate pr indbyggere dog alligevel en del lavere for kvinder (908) end for mænd (1.303). Sammenlignes den aldersstandardiserede rate fra 2000 til 2001 ses et fald for mændene og en lille stigning for kvinderne. Fra 2000 til 2001 viser fordelingen af dødsårsager, at ondartede lidelser (svulster) udgør en lidt mindre andel af samtlige dødsårsager. I 2001 udgør andelen 26,8 pct. af alle dødsfald. Faldet er størst for mænd, der i 2001 har ondartede lidelser som dødsårsag i 27,7 pct. af dødsfaldene. Det tilsvarende tal for kvinder er 25,9 pct. Den næststørste gruppe af dødsfald er forårsaget af hjertelidelse, der dog er stærkt reduceret fra at udgøre årsagen til 33,0 pct. af alle dødsfald i 1985 til 24,0 pct. i Der er en svag stigning fra 2000 til 2001 og især for mænd. For apopleksi og alderdomssvækkelse er der en svag stigning for både mænd og kvinder. Fra 2000 til 2001 falder antallet af dødsfald som følge af kroniske lungesygdomme for kvinder, mens for mændene er der tale om en stigning. Hos kvinderne ses i perioden fra 1985 til 2001 en stigning i antallet fra 896 til Hos mændene er der i den samme periode sket en stigning i antallet fra til Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 5, marts

4 Stigningen i antallet af dødsfald i perioden som følge af sukkersyge hænger sammen med udviklingen i befolkningssammensætning hen imod en stigende andel i de ældste aldersgrupper. Fra 1985, hvor 771 personer døde af sukkersyge til 2001, hvor tallet er steget til dødsfald, er der næsten sket en fordobling. Fra 2000 til 2001 er der tale om et lille fald for mændene og en stigning for kvinderne. Andelen af død forårsaget ved selvmord udgør i ,7 pct. af dødsfaldene for kvinder og 1,8 pct. for mændene. Fra 2000 til 2001 falder antallet af selvmord for mændene til 507 og stiger for kvinderne til 220. Dødsfald fordelt efter dødssted, har siden 1995 været uændret, hvor halvdelen forekommer på hospitalerne, en fjerdedel på plejehjem/beskyttet bolig/hospice og knap en fjerdedel i eget hjem. 4 pct. af dødsfaldene forekommer andre steder. Metode Kodning af dødsårsager Dødsårsagsstatistikken udarbejdes på grundlag af de dødsattester, der ved ethvert dødsfald skal indsendes til Sundhedsstyrelsen. Ud fra disse dødsfald dannes udelukkende statistik over personer med dansk personnummer og fast bopæl i Danmark på dødstidspunktet. Danskere, der dør i udlandet samt udlændinge, der dør i Danmark uden at have fast bopæl her, medregnes ikke i statistikken, men opgøres særskilt, hvilket også er tilfældet for dødfødte, som efterfølgende indgår i fødselsregisteret. Ved kodning af dødsårsager anvendes WHO s ICD-10 klassifikation. I nærværende opgørelse indgår udelukkende den tilgrundliggende dødsårsag, men der kodes op til yderligere 3 medvirkende dødsårsager i registeret. Den tilgrundliggende dødsårsag udtrykker den underliggende lidelse, der forårsager dødsfaldet. Denne er som oftest ikke identisk med den umiddelbare årsag til dødsfaldet. Internationalt er der visse afvigelser i kodepraksis. Eksempelvis anføres i Danmark et misbrug sjældent som tilgrundliggende dødsårsag, fordi den forgiftning eller ulykke som ofte er tilknyttet, prioriteres højere i kodningen. Andre steder er praksis at anskue misbruget som den primære årsag. Ved ikke-naturlig død anvendes en modificering af WHO s koderegler i Danmark. Kodningen i Danmark tilpasses løbende de internationale anbefalinger, hvilket giver anledning til små variationer mellem årgangene. Eksempelvis er I24* erstattet af I21* fra Et andet eksempel er uspecificerede fald, hvor dødsmåden er angivet som naturlig død. Uspecificerede fald kodes nu i større omfang som uspecificerede ulykker. Endvidere kan visse kodeintervaller ikke længere være tilgrundliggende dødsårsag (asterisk koderne i den internationale klassifikation). 1. januar 1994 blev ICD-8 klassifikationen udskiftet med ICD-10. På det overordnede niveau er der ikke væsentlige forskelle, men på detaljeniveauet er der opgørelser, der ikke er direkte sammenlignelige. Indsamling af data Den 1. marts 1997 blev den hidtidige dødsattest bestående af en enkelt side afløst af en tosidet dødsattest. Side 1, der primært indeholder civile oplysninger på afdøde, indsendes til Sundhedsstyrelsen af begravelsesmyndigheden. Side 2, der indeholder de medicinske oplysninger, indsendes af lægen til Sundhedsstyrelsen. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 5, marts

5 Ved afslutning af en årgang er det et tilbagevendende problem, at en af dødsattestens to sider mangler. På trods af indtil flere ryk for manglende sider, manglede i side 2 og 108 side 1. Når attestens side 2 mangler, kodes dødsårsagen til R990, hvilket betegner Andre dårligt definerede og ikke specificerede årsager til død. Pålidelighed Dødsattesterne er i nogle tilfælde både mangelfuldt og fejlagtigt udfyldte. Også på dette område sættes der ressourcer ind i et forsøg på at indhente de manglende oplysninger eller få de eksisterende rettet. Ved selve kodningen af dødsårsager kan der, udover manglende oplysninger om selve årsagen, være vanskeligheder forbundet med en manglende angivelse af tid. Der kan således være angivet en kræftsygdom, som afdøde blev kureret for år tilbage, men som kodes som tilgrundliggende dødsårsag, fordi tidsperspektivet ikke er anført. Er dødsattesten påført konkurrerende dødsårsager, kan det være vanskeligt at vide hvilken årsag lægen har tillagt størst betydning. Disse indgår i rækkefølgen, som de er anført på dødsattesten. Aldersstandardisering Når udvikling i dødsårsagsstatistikken over tid skal anskueliggøres, vil en ændret alderssammensætning i befolkningen påvirke statistikken. Ved at beregne en aldersstandardiseret rate (dødsfald pr indbyggere), tages højde for alderssammensætningen i befolkningen over tid. For at opnå en højere grad af sammenlignelighed er det besluttet at standardisere denne beregningsmetode for alle Sundhedsstyrelsens registre og derfor kan der i de efterfølgende tabeller fremkomme forskelle ved sammenligning med tidligere års udgivelser. Basisåret for aldersstandardiseringen er år Tabellerne 4a, 4c og 4e viser de absolutte tal, mens tabellerne 4b, 4d og 4f viser de aldersstandardiserede rater. 49- listen og 14-listen WHO s ICD-10 klassifikation er yderst detaljeret og der anvendes derfor til statistiske formål et overordnet aggregeringsniveau. Denne opgørelse indeholder såvel 49-listen, der opdeler dødsårsagerne i 49 grupper og 14-listen, der opdeler dødsårsagerne i l4 grupper. Statistik for år 2001 I alt personer med fast bopæl i Danmark døde i år Dertil kommer 200 danskere døde i udlandet, men som tidligere nævnt indgår disse ikke i nærværende statistik. Køns- og aldersfordelingen vises i tabel 1a 1c, og det fremgår heraf, at var mænd og var kvinder. I 1985 og 1990 døde der flere mænd end kvinder, mens der i årene herefter har været flest dødsfald blandt kvinder i tråd med den stigende andel af ældre kvinder i samfundet. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 5, marts

6 Tabel 1a: Antal dødsfald for mænd og kvinder fordelt på aldersgrupper og år Total Tabel 1b: Antal dødsfald for mænd fordelt på aldersgrupper og år Total Tabel 1c: Antal dødsfald for kvinder fordelt på aldersgrupper og år Total Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 5, marts

7 Figur 1 viser antal dødsfald i 2001 fordelt på alder og køn. For kvinderne er antallet af dødsfald størst i aldersgruppen 75+ og udgør 68,8 pct. af dødsfaldene. Den næststørste gruppe udgøres af aldersgruppen år, med 16,0 pct. af dødsfaldene. For mændene udgør antallet af dødsfald i aldersgruppen ,1 pct. af dødsfaldene og for aldersgruppen år udgør antallet af dødsfald 22,0 pct. Figur 1a: Antal dødsfald i 2001 fordelt på køn og aldersgrupper Antal ' Aldersgrupper kvinder mænd kvinder_mænd Figur 1b: Antal dødsfald i 2001 for aldersgruppen 0 54 år fordelt på køn og aldersgrupper 3000 Antal ' Aldersgrupper kvinder mænd kvinder_mænd Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 5, marts

8 Dødssted Tabel 2 viser fordelingen af dødsfald på dødssted, opdelt i Eget hjem, Plejehjem/beskyttet bolig/hospice, Hospital, Uoplyst og Andet. I de tilfælde, hvor den afdøde bor på plejehjem eller i beskyttet bolig, registreres dette ikke som eget hjem. Fordelingen i de 4 grupper ændrer sig kun lidt fra 1995 til Sammenlignes 2000 og 2001 er der et fald på 2 pct. for dødsfald på hospitalerne fra 51 pct. til 49 pct. Samtidig ses en stigning på 1 pct. for dødsfald hhv. på plejehjem/beskyttet bolig/hospice og i eget hjem. Fordelingen varierer mellem forskellige sygdomsgrupper. Dette er vist i de sidste 2 kolonner i tabel 2, der angiver dødssted for cancerdødsfald i Heraf fremgår det, at 55 pct. dør af cancer på hospital, 26 pct. i eget hjem og 14 pct. på plejehjem/beskyttet bolig/hospice. Tabel 2: Antal dødsfald fordelt på dødssted samt den procentvise fordeling for delt på år. Antal dødsfald som følge af cancer fordelt på dødssted for Død af cancer 2001 Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Andet Eget hjem Plejehjem/beskyttet bolig Hospital Uoplyst Total Årstidsvariation Figur 2 viser antal dødsfald for 2001 fordelt på årets måneder. Der ses en tendens til flere dødsfald i de koldeste måneder. Sammenlignet med tidligere år er forskellen dog ikke så markant i 2001 Figur 2: Dødsfald i procentfordeling på måned Antal 7000 Pct Måned Kvinder og Mænd Mænd Kvinder Pct Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 5, marts

9 Obduktion Obduktion foretages for at belyse af dødsårsagen. Med mindre der er tale om retslig obduktion, som finder sted på et retsmedicinsk institut, foretages obduktionerne på et hospital. Tabel 3 viser udviklingen i antallet af obduktioner siden 1985, samt den procentandel, de enkelte obduktionsgrupperinger udgør af samtlige dødsfald i det enkelte år. I perioden fra 1985 har der været et generelt fald i antallet af hospitalsobduktioner fra 28 pct. af samtlige dødsfald i 1985 til 6 pct. i Især fra 1985 til 1995 har faldet i antal hospitalsobduktioner været relativt stort, hvilket bl.a. skyldes, at der i 1990 blev indført en lov om, at pårørende skal give accept før obduktion kan udføres. Retslægelige obduktioner foretages i få tilfælde. I 2001 udgjorde disse knap 2,5 pct. af samtlige dødsfald. Denne andel er stort set uændret gennem hele perioden. Sammenholdes antallet af obduktioner på hospitaler med antal dødsfald på hospitaler blev der i 1985 foretaget obduktion ved halvdelen af dødsfaldene på hospitalerne. Tallet for 2001 viser, at der blev foretaget obduktion ved 13 pct. af hospitalsdødsfaldene, se nederste del af tabel 3. Sammenholdes antallet af retslægelige obduktioner med antallet af retslægelige ligsyn blev der foretaget obduktion i ca. en tredjedel af tilfældene, se nederste del af tabel 3. Tabel 3: Antal obduktioner fordelt på grupper samt den procentvise fordeling fordelt på år Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Hospitalsobduktion Obduktions forbud Ingen obduktion Retslig obduktion Uoplyst Total Hospitalsobduktioner i forhold til antal dødsfald på hospitaler Retslige obduktioner i forhold til antal retslægelige ligsyn Pct listen Antal dødsfald er steget med 428 fra 2000 til 2001 og udgør i Den aldersstandardiserede rate er faldet fra 1985 til Raten udgjorde i mens den i 2001 udgjorde pr indbyggere, hvilket er på samme niveau som Set over hele perioden er der sket et fald i raten, mest udtalt hos mænd (tabel 4d og 4f). Tabel 4a 4i viser fordeling af dødsårsagerne i forhold til 14-listen. Frem til midten af 1990 erne er den største gruppe af dødsårsager hjertesyg- Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 5, marts

10 dommene, som udviser et klart fald i både antal og rate. For ondartede lidelser falder raten svagt over perioden og fra midten af 1990 erne er gruppe den mest udbredte dødsårsag. Tilsammen er de ondartede lidelser og hjertesygdomme årsag til ca. halvdelen af samtlige dødsfald. Antal dødsfald som følge af apopleksi og alderdomssvaghed er noget større blandt kvinder end mænd. Alligevel er raten lavere for kvinder, hvilket skal forklares ud fra kvindernes længere levealder. Set over hele perioden er antallet af selvmord faldet for både mænd og kvinder. Sammenholdt med 2000 ses der for kvindernes vedkommende en stigning i antallet fra 195 til 220 svarende til en stigning i raten fra 7 i 2000 til 8 i For mænd har der været et fald i hele perioden. Fra 2000 til 2001 er antallet faldet med 26 og raten er faldet fra 21 til 20. Fra 2000 til 2001 er antallet af dødsfald forårsaget ved drab faldet for både kvinder og mænd. Faldet er mest markant for kvinder, hvor antallet er faldet fra 32 i 2000 til 18 i Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 5, marts

11 Tabel 4a: Dødsfald for mænd og kvinder i absolutte tal 1 Tuberkulose Infektionssygdomme (ekskl. Tb) Ondartede lidelser Apopleksi og alderdomssvaghed Hjertesygdomme Sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i fordøjelsesorganer Sygdomme i urin- og kønsorganer Medfødte misdannelser m.m Sygdomme opstået i perinatalperioden Selvmord Drab Ulykkestilfælde m.m Alle øvrige dødsårsager Total Tabel 4b: Aldersstandardiserede rater for mænd og kvinder pr indbyggere, med befolkningen i 2000 som standard 1 Tuberkulose Infektionssygdomme (ekskl. Tb) Ondartede lidelser Apopleksi og alderdomssvaghed Hjertesygdomme Sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i fordøjelsesorganer Sygdomme i urin- og kønsorganer Medfødte misdannelser m.m Sygdomme opstået i perinatalperioden Selvmord Drab Ulykkestilfælde m.m Alle øvrige dødsårsager Total Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 5, marts

12 Tabel 4c: Dødsfald for mænd i absolutte tal 1 Tuberkulose Infektionssygdomme (ekskl. Tb) Ondartede lidelser Apopleksi og alderdomssvaghed Hjertesygdomme Sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i fordøjelsesorganer Sygdomme i urin- og kønsorganer Medfødte misdannelser m.m Sygdomme opstået i perinatalperioden Selvmord Drab Ulykkestilfælde m.m Alle øvrige dødsårsager Total Tabel 4d: Aldersstandardiserede rate af dødsfald for mænd pr med befolkningen i 2000 som standard 1 Tuberkulose Infektionssygdomme (ekskl. Tb) Ondartede lidelser Apopleksi og alderdomssvaghed Hjertesygdomme Sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i fordøjelsesorganer Sygdomme i urin- og kønsorganer Medfødte misdannelser m.m Sygdomme opstået i perinatalperioden Selvmord Drab Ulykkestilfælde m.m Alle øvrige dødsårsager Total Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 5, marts

13 Tabel 4e: Dødsfald for kvinder i absolutte tal 1 Tuberkulose Infektionssygdomme (ekskl. Tb) Ondartede lidelser Apopleksi og alderdomssvaghed Hjertesygdomme Sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i fordøjelsesorganer Sygdomme i urin- og kønsorganer Medfødte misdannelser m.m Sygdomme opstået i perinatalperioden Selvmord Drab Ulykkestilfælde m.m Alle øvrige dødsårsager Total Tabel 4f: Aldersstandardiserede rate af dødsfald for kvinder pr med befolkningen i 2000 som standard 1 Tuberkulose Infektionssygdomme (ekskl. Tb) Ondartede lidelser Apopleksi og alderdomssvaghed Hjertesygdomme Sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i fordøjelsesorganer Sygdomme i urin- og kønsorganer Medfødte misdannelser m.m Sygdomme opstået i perinatalperioden Selvmord Drab Ulykkestilfælde m.m Alle øvrige dødsårsager Total Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 5, marts

14 Tabel 4g: Dødsfald for mænd og kvinder. Gruppefordeling i procent 1 Tuberkulose 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 2 Infektionssygdomme (ekskl. Tb) 0,6 0,7 0,9 0,7 0,6 0,6 3 Ondartede lidelser 24,9 24,7 24,9 26,3 27,1 26,8 4 Apopleksi og alderdomssvaghed 11,4 13,4 14,1 13,9 14,2 14,6 5 Hjertesygdomme 33,0 31,2 26,8 24,6 23,6 24,0 6 Sygdomme i åndedrætsorganer 7,8 7,6 8,9 9,6 9,1 9,3 7 Sygdomme i fordøjelsesorganer 3,3 3,4 4,5 4,9 4,9 4,9 8 Sygdomme i urin- og kønsorganer 1,2 0,9 1,1 1,2 1,2 1,2 9 Medfødte misdannelser m.m. 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,3 10 Sygdomme opstået i perinatalperioden 0,2 0,3 0,3 0,2 0,3 0,3 11 Selvmord 2,4 2,0 1,5 1,3 1,3 1,2 12 Drab 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 13 Ulykkestilfælde m.m. 4,3 4,1 4,2 4,5 4,5 4,0 14 Alle øvrige dødsårsager 10,1 12,1 12,4 12,3 12,7 12,6 Total Tabel 4h: Dødsfald for mænd. Gruppefordeling i procent 1 Tuberkulose 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 2 Infektionssygdomme (ekskl. Tb) 0,3 0,8 1,2 0,7 0,6 0,6 3 Ondartede lidelser 24,9 25,3 25,6 27,0 28,2 27,7 4 Apopleksi og alderdomssvaghed 10,0 10,9 11,6 11,5 11,6 12,1 5 Hjertesygdomme 34,7 32,0 27,7 25,2 24,5 25,0 6 Sygdomme i åndedrætsorganer 8,3 8,0 9,0 9,3 8,7 9,1 7 Sygdomme i fordøjelsesorganer 3,3 3,5 4,5 4,9 5,2 4,8 8 Sygdomme i urin- og kønsorganer 1,0 1,0 1,2 1,3 1,2 1,2 9 Medfødte misdannelser m.m. 0,5 0,5 0,4 0,4 0,4 0,4 10 Sygdomme opstået i perinatalperioden 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 11 Selvmord 2,9 2,6 2,0 2,0 1,9 1,8 12 Drab 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 13 Ulykkestilfælde m.m. 4,7 4,4 4,6 4,9 4,8 4,6 14 Alle øvrige dødsårsager 8,8 10,7 11,6 12,3 12,3 12,2 Total Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 5, marts

15 Tabel 4i: Dødsfald for kvinder. Gruppefordeling i procent 1 Tuberkulose 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 2 Infektionssygdomme (ekskl. Tb) 0,5 0,5 0,7 0,7 0,6 0,6 3 Ondartede lidelser 25,0 24,2 24,3 25,6 26,0 25,9 4 Apopleksi og alderdomssvaghed 13,4 14,6 16,5 16,1 16,8 17,0 5 Hjertesygdomme 31,4 30,6 26,2 24,0 22,9 23,2 6 Sygdomme i åndedrætsorganer 7,3 7,2 8,9 9,8 9,5 9,4 7 Sygdomme i fordøjelsesorganer 3,3 3,4 4,5 4,9 4,6 4,9 8 Sygdomme i urin- og kønsorganer 1,4 0,9 1,0 1,1 1,1 1,1 9 Medfødte misdannelser m.m. 0,4 0,4 0,3 0,3 0,4 0,3 10 Sygdomme opstået i perinatalperioden 0,2 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2 11 Selvmord 1,9 1,4 0,9 0,7 0,7 0,7 12 Drab 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 13 Ulykkestilfælde m.m. 4,0 3,8 3,8 4,1 4,2 3,5 14 Alle øvrige dødsårsager 11,0 12,5 12,5 12,3 12,8 13,0 Total listen Tabel 6a - 6f viser dødsårsager fordelt på et mere detaljeret niveau. Tabel 6a og 6b viser absolutte tal og den aldersstandardiserede rate for mænd og kvinder, tabel 6c og 6d viser absolutte tal og den aldersstandardiserede rate for mænd og tabel 6e og 6f viser absolutte tal og den aldersstandardiserede rate for kvinder. Af praktiske hensyn er tabel 6a 6f placeret bagest i denne publikation. I det følgende er aldersstandardiserede rate benævnt rate og de enkelte sygdomsgrupper beskrives ved udviklingen dels i antal dødsfald og dels ved den aldersstandardiserede rate pr indbyggere. Tuberkulose Antallet af tuberkuloserelaterede dødsfald er totalt set uændret fra 2000 til 2001 med i alt 38 dødsfald. Tallet dækker over et fald for mænd og en stigning for kvinder. Den raten for begge køn er på 1 og dermed uændret siden 1985 for mændene. Infektionssygdomme HIV/AIDS Andre infektioner Jacob-Creutzfeldt I gruppen Infektionssygdomme ekskl. tuberkulose, er der fra 2000 til 2001 sket en stigning i det absolutte antal i alt på 14 dødsfald. Den raten er steget fra 6 i 2000 til 7 i Ved yderligere opsplitning af denne gruppe, fremkommer dødsfald som følge af HIV/AIDS. I 1995 var antal HIV/AIDS dødsfald 255. Fra 2000 til 2001 er antallet steget fra 29 til 34. Dødsfald som følge af infektionssygdomme omfatter en lang række forskellige ætiologiske agenser. Salmonellainfektion forårsagede dødsfald i 1 tilfælde i 1995, 4 tilfælde i 2000 og 10 tilfælde i Øvrige og uspecificerede mave-tarminfektioner forårsagede 94 dødsfald i 1995, 61 i 2000 og 62 i Meningokokinfektion var årsag til 14 dødsfald i 1995, 10 i år 2000 og 12 i Jacob-Creutzfeldt sygdom var tilgrundliggende dødsårsag hos 5 personer i 1995, 4 i 2000 og 8 i Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 5, marts

16 Ondartede lidelser Ondartede lidelser har i alt forårsaget færre dødsfald i 2001 end i For mænd er antallet faldet fra i 2000 til i For kvinder er der en stigning fra i 2000 til i Raten er faldet fra 290 i 2000 til 287 i Faldet berør udelukkende mænd. Kræft i mavesæk Tarmkræft Kræft i nedre luftveje Fra 2000 til 2001 er denne undergruppe af ondartede lidelser samlet set steget i antal og rate. For mændene er der tale om en stigning på to dødsfald og med uændret rate. For kvinder ses 46 flere dødsfald i 2001 end i 2000 og en stigning i raten fra 4 til 6. Udviklingen siden 1985 har været positiv, med et totalt antal dødsfald i denne gruppe, der næsten er halveret fra 728 i 1985 til 416 i Raten er ligeledes næsten halveret. Fra 2000 til 2001 er antallet af dødsfald som følge af kræft i tarme inkl. endetarm steget fra til For mænd er der sket en stigning i antal dødsfald fra 995 til Raten er uændret tarmkræft og steget for endetarmskræft. For kvinder er der lille fald fra til 1.084, hvilket dækker over en stigning for endetarmskræft og et fald for anden tarmkræft. Disse stærkt rygningsrelaterede dødsårsager toppede antalsmæssigt for mænd i 1985 for derefter at falde i antal og rate. For kvinderne har der været en stigning frem til Raten har ligget på samme niveau siden I denne gruppe er udgør dødsfald som følge af lungekræft den største andel. Af de dødsfald i 2001 var de dødsfald forårsaget af lungekræft. Siden 1980 erne er andelen af dødsfald som følge af lungekræft steget for kvinder og faldet for mænd. Raten har dog gennem de sidste tre år været nogenlunde stabil for både mænd og kvinder. For mænd er raten faldet lidt fra 2000 til 2001 og for kvinder er den næsten uændret. Hovedparten af dødsfaldene indtræffer i aldersgruppen år, hvilket gør sig gældende for begge køn. Brystkræft Brystkræft forekommer både hos mænd og kvinder, men ud af dødsfald i 2001 var kun 16 tilfælde hos mænd. Antallet af dødsfald som følge af brystkræft er steget fra i 2000 til i Brystkræft er dødsårsag i 4,5 pct. af dødsfaldene blandt kvinder. Kræft i livmoderhals Blærehalskræft Kræft i lymfatisk og bloddannende væv Godartede og uspecificerede svulster Fra 2000 til 2001 er antallet af dødsfald som følge af kræft i livmoderhals steget fra 142 tilfælde i 2000 til 148 tilfælde i Fra 2000 til 2001 er antallet dødsfald forårsaget af blærehalskræft steget fra tilfælde i 2000 til i Raten er nu 55, (for mænd alene). Størstedelen af disse dødsfald finder sted blandt personer over 75 år. Fra 2000 til 2001 er antal dødsfald som følge af kræft i lymfatisk og bloddannende væv steget fra i 2000 til i 2001, mens raten er uændret på 20. Det absolutte antal er lidt større hos mænd. Derimod viser raten en markant forskel mellem kvinder (16) og mænd (26). Fra 2000 til 2001 er antallet dødsfald som følge af godartede svulster og svulster af uspecificerede natur steget fra 486 i 2000 til 519 i 2001 med en stigning i raten fra 9 til 10. Blandt godartede svulster er det især svulster i og ved centralnervesystemet, samt blodsygdomme, der giver anledning til dødsfald. Især hos ældre anføres uspecificerede svulster som dødsårsag. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 5, marts

17 Sukkersyge Apopleksi m.m. Mentale lidelser m.m. Fra 2000 til 2001 er antallet af dødsfald som følge af sukkersyge faldet fra i 2000 til i Raten er faldet fra 27 i 2000 til 26 i For mænd har der været tale om et fald fra 758 i 2000 til 648 i 2001 og med et fald i raten fra 35 til 30. For kvinderne er der sket en stigning fra 675 i 2000 til 725 i 2001 med en stigning i raten fra 21 til 22. Da uspecificeret og ikke-insulinkrævendes sukkersyge i betydelig grad er en sygdom hos ældre, gør den skæve kønsfordeling sig også gældende i denne rate. Karsygdomme i hjernen har været svagt faldende de sidste 15 år. For mænd er der dog sket en stigning fra 2000 til 2001 både i antal og i rate, hvorimod der ses et fald for kvinder. For gruppen af mentale lidelser er der sket godt en fordobling af dødsfaldene siden 1985 for såvel mænd som kvinder. Af samtlige dødsfald blandt mænd i denne gruppe, blev 43 pct. angivet som demens-forårsaget. Af samtlige dødsfald blandt kvinder inden for denne gruppe, blev 80 pct. angivet som værende forårsaget af demens. Uspecificeret demens angives i langt de fleste tilfælde, hvor demens er valgt som dødsårsag. Alzheimer s sygdom i gruppen af sygdomme i nervesystemet udgjorde 345 tilfælde i 2001 fordelt på 223 kvinder og 122 mænd. Alzheimer s sygdom og anden demens udgjorde tilsammen kvinder og 460 mænd. Hjertesygdom I 24,0 pct. af samtlige dødsfald i 2001 er årsagen hjertesygdom. Siden 1985 har der været et fald i såvel rate som antal for både mænd og kvinder. Fra 2000 til 2001 har der dog været en lille stigning især for mænd. Blandt hjertesygdommene er især de iskæmiske hjertesygdomme dominerende. Fra 1985 har der været et fald for både mænd og kvinder frem til år 2000, hvorefter der ses en lille stigning til Antallet af akutte myokardieinfarkter er faldet støt gennem årene for såvel kvinder som mænd. Anden hjertesygdom end iskæmisk hjertelidelse er steget fra 2000 til 2001 for både mænd og kvinder. I denne gruppe findes ikke-rheumatiske hjerteklapsygdomme, kardiomyopati, pludselig hjertedød, ledningsforstyrrelser og uspecificeret hjertesygdom. Gigtfeber og følgetilstande udgør nu en meget lille gruppe i Danmark. Forhøjet blodtryk med og uden komplikationer er steget fra 2000 til 2001 for både mænd og kvinder. Sygdomme i nervesystemet Åndedrætssygdomme Sygdom i nervesystemet er i stigende grad årsag til dødsfald. Denne gruppe består ud over Alzheimer s sygdom af en meget lang række lidelser, hvoraf Parkinson s sygdom, dissemineret sklerose, muskelatrofi og epilepsi er de største. Fra 2000 til 2001 falder antallet af dødsfald som følge af kroniske lungesygdomme for kvinder, mens for mændene er der tale om en stigning. Hos kvinderne ses i perioden fra 1985 til 2001 en stigning i antallet fra 896 til Hos mændene er der i den samme periode sket en stigning i antallet fra til Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 5, marts

18 Sygdomme i fordøjelsesorganer Sygdomme i urin- og kønsorganer Svangerskabs- og fødselskomplikationer Sygdomme i hud, knogler, bevægelsessystem og bindevæv Misdannelser, perinatal sygdom og uventet spædbarnsdød Det absolutte antal dødsfald forårsaget af sygdomme i fordøjelsesorganer har ligget nogenlunde konstant siden Næsten dobbelt så mange mænd som kvinder dør af lever- og galdevejslidelser. De alkoholiske leverlidelser ramte næsten dobbelt så mange mænd som kvinder. Antallet for mænd er uforandret, mens der for kvinder er en stigning fra 2000 til Denne gruppe er i antal ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder. Raten for mænd er er uændret 18 både i 2000 og i 2001 mens for kvinder er raten faldet fra 10 i 2000 til 9 i Den dobbelt så høje rate for mænd, er en følge af alderssammensætningen blandt ældre, hvor antallet af mænd er en del mindre end antallet af kvinder. Svangerskabs- og fødselskomplikationer forekommer efterhånden yderst sjældent. I 1995 var der 7, i 2000 var der ingen der døde af disse komplikationer, men i 2001 var der 2. Denne gruppe af dødsårsager har været stigende frem til 1999 og er det atter fra 2000 til Dødsfald rammer tre gange så mange kvinder som mænd, især ældre. Årsagerne skal især findes i undergrupperne med liggesår, skinnebenssår, rheumatoid artrit, artrose og osteoporose. I denne gruppe har raten ligget på samme niveau siden drenge og 103 piger døde af årsagerne i denne gruppe. Lidelserne i denne gruppe fører ikke nødvendigvis til død indenfor de første årtier af et liv. For eksempel har sygdommen polycystiske nyrer ført til død for personer i aldersgruppen år. Langt størstedelen af dødsfaldene sker dog blandt de 0-14 årige. Raten for perinatalt opstået sygdom, som har medført død indenfor første leveår, ligger konstant. De hyppigst registrerede dødsårsager er immaturitas, praematuritas, og asphyxi (for tidlig fødsel og iltmangel). Pludselig uventet spædbarnsdød blev anmeldt som dødsårsag i 23 tilfælde i 1995, 16 tilfælde i år 2000 og 25 tilfælde i Dårligt belyste og uafklarede dødsfald Gruppen steg indtil 1997, hvilket bevirkede, at der blev iværksat en indsats for at skaffe yderligere oplysninger om de dødsfald, hvor der udelukkende var angivet Uoplyst dødsårsag. Indsatsen har været medvirkende til en halvering af uoplyste dødsårsager, uden at gruppen af Død på grund af fremskreden alder (49-liste, gruppe 44) dermed er blevet tilsvarende meget større. Gruppen udgør nu 3,3 pct. af samtlige dødsårsager. Selvmord I tabel 5a og 5b er antallet af selvmord fordelt på alder og køn. Fra 2000 til 2001 er antallet af selvmord blandt mænd faldet fra 533 til 507, mens antallet er steget for kvinderne fra 195 i 2000 til 220 i Set over den samlede periode fra 1985 til 2001 er antallet halveret fra i 1985 til 721 i Faldet er størst for kvinderne. Der er næsten dobbelt så mange mænd som kvinder, der begår selvmord. Forskellen er markant i samtlige aldersgrupper, dog mest i de ældste og yngste grupper. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 5, marts

19 Tabel 5a: Selvmord blandt mænd. Absolutte tal og aldersspecifikke rater pr Aldersgrupper Antal Rate Antal Rate Antal Rate Antal Rate Antal Rate Antal Rate Total Tabel 5b: Selvmord blandt kvinder. Absolutte tal og aldersspecifikke rater pr Aldersgrupper Antal Rate Antal Rate Antal Rate Antal Rate Antal Rate Antal Rate Total Drab Landtransportulykker Andre ulykker Andre ydre årsager Henvendelse: Antallet af drab svinger en del fra år til år. Fra 2000 til 2001 er der sket et fald fra 67 til 49 hovedsagelig blandt kvinder. Denne gruppe er nær halveret siden Gruppen omfatter fodgængere, al færdsel på cykel, motordrevet køretøj, på vej, jernbane og fortov m.v. Ulykker med personvogne involveret står for de fleste dødsfald i denne gruppe. Antallet i 2001 var 446 hvoraf 323 var mænd. Andre ydre årsager dækker blandt andet drukning, flyulykker, brand, forgiftning, følger efter ulykker samt faldulykker. Der er sket et fald i såvel absolut antal som rate fra 2000 til I gruppen som helhed falder antallet fra i 2000 til i 2001, hvor faldet især var blandt kvinder. Antal dødsfald i denne gruppe har ligget nogenlunde konstant siden For kvinder er raten faldet fra 32 i 2000 til 25 i 2001, hvilket til dels kan tilskrives ændring i kodepraksis af fald som tidligere omtalt i afsnittet om ændret kodepraksis. Denne gruppe er relativt lille og omfatter drab, vold, ulykker og forgiftninger med ukendt hensigt. Fuldmægtig Lone Mortensen tlf , e-post Dødsårsagsregisteret 2002 forventes offentliggjort i januar Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 5, marts

20 Tabel 6a: Dødsfald for mænd og kvinder i absolutte tal 1 Infektionssygdomme (ekskl. tuberkulose) Tuberkulose Kræft i mundhule og spiserør Kræft i mavesæk Kræft i tarme, undtagen endetarm Kræft i endetarm Kræft i strubehoved, luftrør, bronkier, lunger Kræft i knogler og hud Kræft i brystkirtel Kræft i livmoderhals Kræft i andre dele af livmoder Kræft i blærehalskirtel Kræft i andre og uspecificerede lokaliteter Kræft i lymfatiske og bloddannende væv Godartet svulst og svulst af uspecificeret natur Endokrine lidelser og mangelsygdomme Sukkersyge Sygdomme i blod og bloddannende organer Mentale lidelser Hjernehindebetændelse Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Gigtfeber og følgetilstande heraf Blodtryksforhøjelse Iskæmiske hjertesygdomme Andre hjertesygdomme Karsygdomme i hjerne Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer Andre sygdomme i kredsløbets organer Akutte luftvejsinfektioner incl. influenza Lungebetændelse Bronkitis, udvidede lunger og astma Andre sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk Sygdomme i lever og galdeveje Andre sygdomme i fordøjelsesorganer Nyrebetændelse Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer Andre sygdomme i urin- og kønsorganer samt brystkirtel Svangerskabs- og fødselskomplikationer. hos moderen Sygdomme i hud, knogler, bevægelsessystem, bindevæv Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer Andre medfødte misdannelser Sygdomme opstået i perinatalperioden Senilitet uden oplysning om sindssygdom Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande Landtransportulykker Andre ulykker Selvmord Andre ydre årsager Total Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 5, marts

21 Tabel 6b: Aldersstandardiserede rater af dødsfald for mænd og kvinder pr indbyggere, med befolkningen i 2000 som standard. 1 Infektionssygdomme (ekskl. tuberkulose) Tuberkulose Kræft i mundhule og spiserør Kræft i mavesæk Kræft i tarme, undtagen endetarm Kræft i endetarm Kræft i strubehoved, luftrør, bronkier, lunger Kræft i knogler og hud Kræft i brystkirtel Kræft i livmoderhals Kræft i andre dele af livmoder Kræft i blærehalskirtel Kræft i andre og uspecificerede lokaliteter Kræft i lymfatiske og bloddannende væv Godartet svulst og svulst af uspecificeret natur Endokrine lidelser og mangelsygdomme Sukkersyge Sygdomme i blod og bloddannende organer Mentale lidelser Hjernehindebetændelse Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Gigtfeber og følgetilstande heraf Blodtryksforhøjelse Iskæmiske hjertesygdomme Andre hjertesygdomme Karsygdomme i hjerne Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer Andre sygdomme i kredsløbets organer Akutte luftvejsinfektioner incl. influenza Lungebetændelse Bronkitis, udvidede lunger og astma Andre sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk Sygdomme i lever og galdeveje Andre sygdomme i fordøjelsesorganer Nyrebetændelse Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer Andre sygdomme i urin- og kønsorganer samt brystkirtel Svangerskabs- og fødselskomplikationer. hos moderen Sygdomme i hud, knogler, bevægelsessystem, bindevæv Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer Andre medfødte misdannelser Sygdomme opstået i perinatalperioden Senilitet uden oplysning om sindssygdom Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande Landtransportulykker Andre ulykker Selvmord Andre ydre årsager Total Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 5, marts

22 Tabel 6c: Dødsfald for mænd i absolutte tal 1 Infektionssygdomme (ekskl. tuberkulose) Tuberkulose Kræft i mundhule og spiserør Kræft i mavesæk Kræft i tarme, undtagen endetarm Kræft i endetarm Kræft i strubehoved, luftrør, bronkier, lunger Kræft i knogler og hud Kræft i brystkirtel Kræft i livmoderhals 11 Kræft i andre dele af livmoder 12 Kræft i blærehalskirtel Kræft i andre og uspecificerede lokaliteter Kræft i lymfatiske og bloddannende væv Godartet svulst og svulst af uspecificeret natur Endokrine lidelser og mangelsygdomme Sukkersyge Sygdomme i blod og bloddannende organer Mentale lidelser Hjernehindebetændelse Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Gigtfeber og følgetilstande heraf Blodtryksforhøjelse Iskæmiske hjertesygdomme Andre hjertesygdomme Karsygdomme i hjerne Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer Andre sygdomme i kredsløbets organer Akutte luftvejsinfektioner incl. Influenza Lungebetændelse Bronkitis, udvidede lunger og astma Andre sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk Sygdomme i lever og galdeveje Andre sygdomme i fordøjelsesorganer Nyrebetændelse Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer Andre sygdomme i urin- og kønsorganer samt brystkirtel Svangerskabs- og fødselskomplikationer. hos moderen 40 Sygdomme i hud, knogler, bevægelsessystem, bindevæv Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer Andre medfødte misdannelser Sygdomme opstået i perinatalperioden Senilitet uden oplysning om sindssygdom Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande Landtransportulykker Andre ulykker Selvmord Andre ydre årsager Total Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 5, marts

23 Tabel 6d: Aldersstandardiserede rater af dødsfald for mænd pr , med befolkningen i 2000 som standard. 1 Infektionssygdomme (ekskl. tuberkulose) Tuberkulose Kræft i mundhule og spiserør Kræft i mavesæk Kræft i tarme, undtagen endetarm Kræft i endetarm Kræft i strubehoved, luftrør, bronkier, lunger Kræft i knogler og hud Kræft i brystkirtel Kræft i livmoderhals 11 Kræft i andre dele af livmoder 12 Kræft i blærehalskirtel Kræft i andre og uspecificerede lokaliteter Kræft i lymfatiske og bloddannende væv Godartet svulst og svulst af uspecificeret natur Endokrine lidelser og mangelsygdomme Sukkersyge Sygdomme i blod og bloddannende organer Mentale lidelser Hjernehindebetændelse Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Gigtfeber og følgetilstande heraf Blodtryksforhøjelse Iskæmiske hjertesygdomme Andre hjertesygdomme Karsygdomme i hjerne Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer Andre sygdomme i kredsløbets organer Akutte luftvejsinfektioner incl. influenza Lungebetændelse Bronkitis, udvidede lunger og astma Andre sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk Sygdomme i lever og galdeveje Andre sygdomme i fordøjelsesorganer Nyrebetændelse Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer Andre sygdomme i urin- og kønsorganer samt brystkirtel Svangerskabs- og fødselskomplikationer. hos moderen 40 Sygdomme i hud, knogler, bevægelsessystem, bindevæv Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer Andre medfødte misdannelser Sygdomme opstået i perinatalperioden Senilitet uden oplysning om sindssygdom Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande Landtransportulykker Andre ulykker Selvmord Andre ydre årsager Total Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 5, marts

24 Tabel 6e: Dødsfald for kvinder i absolutte tal 1 Infektionssygdomme (ekskl. tuberkulose) Tuberkulose Kræft i mundhule og spiserør Kræft i mavesæk Kræft i tarme, undtagen endetarm Kræft i endetarm Kræft i strubehoved, luftrør, bronkier, lunger Kræft i knogler og hud Kræft i brystkirtel Kræft i livmoderhals Kræft i andre dele af livmoder Kræft i blærehalskirtel 13 Kræft i andre og uspecificerede lokaliteter Kræft i lymfatiske og bloddannende væv Godartet svulst og svulst af uspecificeret natur Endokrine lidelser og mangelsygdomme Sukkersyge Sygdomme i blod og bloddannende organer Mentale lidelser Hjernehindebetændelse Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Gigtfeber og følgetilstande heraf Blodtryksforhøjelse Iskæmiske hjertesygdomme Andre hjertesygdomme Karsygdomme i hjerne Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer Andre sygdomme i kredsløbets organer Akutte luftvejsinfektioner incl. influenza Lungebetændelse Bronkitis, udvidede lunger og astma Andre sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk Sygdomme i lever og galdeveje Andre sygdomme i fordøjelsesorganer Nyrebetændelse Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer Andre sygdomme i urin- og kønsorganer samt brystkirtel Svangerskabs- og fødselskomplikationer. hos moderen Sygdomme i hud, knogler, bevægelsessystem, bindevæv Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer Andre medfødte misdannelser Sygdomme opstået i perinatalperioden Senilitet uden oplysning om sindssygdom Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande Landtransportulykker Andre ulykker Selvmord Andre ydre årsager Total Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 5, marts

Dødsårsagsregisteret 1999

Dødsårsagsregisteret 1999 1 Dødsårsagsregisteret 1999 Kontaktperson: Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 7222 7601 Datakoordinator Piero Torre, lokal 7222 7843 Resumé Dødsårsagsstatistikken for 1999 foreligger hermed. I

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsagsregisteret 2000 2004:1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2010

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2010 DØDSÅRSAGSREGISTERET 2010 2011 Tal og analyse Dødsårsagsregistreret 2010 Copyright: Sundhedsstyrelsen, 2011. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S For spørgsmål kontakt: Sundhedsdokumentation

Læs mere

Dødårsagsregisteret. Tal og analyse

Dødårsagsregisteret. Tal og analyse Dødårsagsregisteret Tal og analyse 2014 Signaturforklaring >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives

Læs mere

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2007 - foreløbige tal

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2007 - foreløbige tal DØDSÅRSAGSREGISTERET 2007 - foreløbige tal Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk Hjemmeside: www.sst.dk

Læs mere

MISDANNELSESREGISTERET 2000-2005*

MISDANNELSESREGISTERET 2000-2005* MISDANNELSESREGISTERET 2000-2005* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Dødsårsagsregisteret. Tal og analyse

Dødsårsagsregisteret. Tal og analyse Dødsårsagsregisteret Tal og analyse 2012 Redaktion: Statens Serum Institut Sundhedsdokumentation Artillerivej 5 2300 København S. Telefon: 3268 3268 e-mail: serum@ssi.dk Hjemmeside: www.ssi.dk Signaturforklaring:

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Cancerregisteret 1999 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 2004:17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Dødsårsagsregisteret 1998

Dødsårsagsregisteret 1998 Dødsårsagsregisteret 1998 Kontaktperson: Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 3348 7579 Datakoordinator Piero Torre, lokal 3348 7640 Resumé Dødsårsagsstatistikken for 1998 foreligger hermed. I 1998

Læs mere

Kapitel 9. DØDSÅRSAGER

Kapitel 9. DØDSÅRSAGER Kapitel. DØDSÅRSAGER Embedslægeinstitutionen foretager en løbende registrering og kvalitetssikring af indkomne dødsattester vedrørende borgere bosat i Grønland. Data indtastes i Embedslægeinstitutionens

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 Befolkningen over 15 år pr. 1. januar 42.805 42.888 43.054 43.188 43.625 Sociale ydelser, samlet opgørelse 17.073 16.811 16.483 16.743 17.116 Offentlig hjælp i alt 8.793 7.909

Læs mere

Nøgletal for kræft april 2009

Nøgletal for kræft april 2009 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft april 2009 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter i

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 2003

Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 2003 Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 23 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 25 : 2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2008 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2008 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2008 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Fødselsregisteret 1. halvår 2004 (foreløbig opgørelse) 2004:13

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Fødselsregisteret 1. halvår 2004 (foreløbig opgørelse) 2004:13 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Fødselsregisteret 1. halvår 2004 (foreløbig opgørelse) 2004:13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 FØDSELSREGISTERET 2004 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Nøgletal for kræft oktober 2007

Nøgletal for kræft oktober 2007 Nøgletal for kræft oktober 2007 1. Stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet. I perioden fra 2001 til 2006 er antallet af personer, som

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Kodeark for Dødsårsagsregisteret Ark over lokale koder.

Kodeark for Dødsårsagsregisteret Ark over lokale koder. Kodeark for Dødsårsagsregisteret Ark over lokale koder. k_aldertim 0-71 Afdødes alder i timer 83-86 Afdødes alder i dage (83 = 3 dage, 84 = 4 dage, etc.) 91-93 Afdødes alder i uger (91 = 1 uge, 92 = 2

Læs mere

Det Medicinske Fødselsregister 1996

Det Medicinske Fødselsregister 1996 Det Medicinske Fødselsregister 1996 Kontaktpersoner: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Det Medicinske Sundhedsstyrelsen har siden 1968 foretaget detaljeret

Læs mere

DANSKERE BEHANDLET PÅ UDENLANDSKE SYGEHUSE 2002-2006

DANSKERE BEHANDLET PÅ UDENLANDSKE SYGEHUSE 2002-2006 DANSKERE BEHANDLET PÅ UDENLANDSKE SYGEHUSE 2002-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 12 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Fødselsregisteret :23

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Fødselsregisteret :23 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Fødselsregisteret 1973-2003 2004:23 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Dødsårsagsregisteret 2009

Dødsårsagsregisteret 2009 Dødsårsagsregisteret 2009 Tal og analyse Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk Hjemmeside: www.sst.dk

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 2003:8

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 2003:8 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 1998-2002 2003:8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015

Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Ventetid til sygehusbehandling 2009-2014 Denne opgørelse omhandler patienters erfarede ventetid til behandling på danske sygehuse. Specifikt aktivitet på

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

ANTAL SENGEPLADSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2007 (foreløbig opgørelse)

ANTAL SENGEPLADSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2007 (foreløbig opgørelse) ANTAL SENGEPLADSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

KONTAKTER TIL PRAKTISERENDE LÆGER UNDER SYGESIKRINGEN 2006. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 9

KONTAKTER TIL PRAKTISERENDE LÆGER UNDER SYGESIKRINGEN 2006. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 9 KONTAKTER TIL PRAKTISERENDE LÆGER UNDER SYGESIKRINGEN 2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

KONTAKTER TIL PRAKTISERENDE LÆGER UNDER SYGESIKRINGEN 2005. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 10

KONTAKTER TIL PRAKTISERENDE LÆGER UNDER SYGESIKRINGEN 2005. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 10 KONTAKTER TIL PRAKTISERENDE LÆGER UNDER SYGESIKRINGEN 2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400

Læs mere

STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005

STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005 STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 23 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2001-2002 (foreløbig opgørelse) 2004:3

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2001-2002 (foreløbig opgørelse) 2004:3 kl Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2001-2002 (foreløbig opgørelse) 2004:3 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

MISDANNELSESREGISTERET *

MISDANNELSESREGISTERET * MISDANNELSESREGISTERET 1994-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

Dato 6. oktober 2015. Narkotikarelaterede dødsfald aktuelt og udviklingstendenser, opgørelsesmåder og registre.

Dato 6. oktober 2015. Narkotikarelaterede dødsfald aktuelt og udviklingstendenser, opgørelsesmåder og registre. Dato 6. oktober 2015 Sagsnr. 1-2613-16/1 kag kag@sst.dk Narkotikarelaterede dødsfald aktuelt og udviklingstendenser, opgørelsesmåder og registre. Når narkotikarelaterede dødsfald i Danmark præsenteres,

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1994-2005

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1994-2005 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1994-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400

Læs mere

DØDSÅRSAGSREGISTERET. Tal og analyser

DØDSÅRSAGSREGISTERET. Tal og analyser DØDSÅRSAGSREGISTERET Tal og analyser 2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sundhedsdokumentation Artillerivej 5 2300 København S. Telefon: 3268 3268 e-mail: serum@ssi.dk Hjemmeside: www.ssi.dk Signaturforklaring:

Læs mere

Dødsårsager Aldersstandardiserede rater pr indbyggere med befolkningen i 2000 som standard

Dødsårsager Aldersstandardiserede rater pr indbyggere med befolkningen i 2000 som standard Dødsårsager 2005. Aldersstandardiserede rater pr. 100.000 indbyggere med befolkningen i 2000 som standard Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Frederiksborg Roskilde Vestsjællands Storstrøms

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 19 KEJSERSNIT 1973-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

Kapitel 9. TOQUNERMUT PISSUTAASARTUT

Kapitel 9. TOQUNERMUT PISSUTAASARTUT Kapitel. TOQUNERMUT PISSUTAASARTUT Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfiup inuit Kalaallit Nunaanni najugallit toqusunut uppernarsaataat takkuttut ingerlaavartumik nalunaarsortarpai eqqortumillu allassimanissaat

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008 DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk

Læs mere

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB 28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som

Læs mere

4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann

4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann 4. Sygelighed 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann 4.3 Gener og symptomer inden for en 14-dages periode Mette

Læs mere

Cancerregisteret. Tal og analyse

Cancerregisteret. Tal og analyse Cancerregisteret Tal og analyse 2012 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum

Læs mere

Cancerregisteret. Tal og analyse

Cancerregisteret. Tal og analyse Cancerregisteret Tal og analyse 2013 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

FORORD. København, den 24. maj 2012. Anne Lind Madsen Direktør

FORORD. København, den 24. maj 2012. Anne Lind Madsen Direktør FORORD I 2011 vurderede Arbejdsskadestyrelsens Center for private erstatningssager i alt 5.247 erstatningssager, hvilket er 17 procent flere sager, end der blev oprettet. Næsten hver tredje sag handlede

Læs mere

Dødsårsagsregisteret. Tal og analyse

Dødsårsagsregisteret. Tal og analyse Dødsårsagsregisteret Tal og analyse 2015 Signaturforklaring >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

CANCERREGISTERET 2008

CANCERREGISTERET 2008 CANCERREGISTERET 2008 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk

Læs mere

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 A NALYSE Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 Af Bodil Helbech Hansen I dette notat opgøres udviklingen i den gennemsnitlige indlæggelsestid fra 2008

Læs mere

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. november 2012 Mette Engelbrecht Larsen metl@vd.dk 7244 3348 DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL RESULTATER FRA DEN UDVIDEDE DØDSULYKKESSTATISTIK INDLEDNING Vejdirektoratet

Læs mere

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2002-2006. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 10

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2002-2006. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 10 DØDSÅRSAGSREGISTERET 2002-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Flytninger i barndommen

Flytninger i barndommen Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på

Læs mere

Monitorering af kræftområdet - udvikling i antal behandlede kræftpatienter og tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder

Monitorering af kræftområdet - udvikling i antal behandlede kræftpatienter og tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder 1. juli 2012 Metodebeskrivelse Monitorering af kræftområdet - udvikling i antal behandlede kræftpatienter og tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder Baggrund I 2007 indgik Regeringen

Læs mere

Pædagogisk personale i grundskolen

Pædagogisk personale i grundskolen Pædagogisk personale i grundskolen Af Mathilde Molsgaard I perioden fra 2008/09 til 2011/12 er antallet af pædagogisk personale i grundskolen samlet set faldet. Nedgangen er overordnet sket blandt lærere

Læs mere

Alkoholstatistik 2015. Kommunale og regionale data

Alkoholstatistik 2015. Kommunale og regionale data Alkoholstatistik 2015 Kommunale og regionale data 2015 Udgiver: Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen Ansvarlig institution: Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen Design: Statens Serum Institut

Læs mere

TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2000-2009

TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2000-2009 TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2-29 DATO: December 211 FOTO: Modelfoto fra trafiksikkerhedskampagnen - Speed Event, Vejdirektoratet. ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2

Læs mere

Skriftlig dansk 2014 STX. Karakter- og opgavestatistik

Skriftlig dansk 2014 STX. Karakter- og opgavestatistik Skriftlig dansk 2014 STX Karakter- og opgavestatistik INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Opgaveformuleringer... 4 22.05.2014 (Ordinær)... 4 28.05.2014 (Ordinær)... 5 22.05.2014 (Netadgang)... 6 28.05.2014

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 3 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk

Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: April 2013 Tema: Forebyggelse Udarbejdet af: Center for /Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune videnscenter.cff@sof.kk.dk

Læs mere

CANCERREGISTERET. Tal og analyser

CANCERREGISTERET. Tal og analyser CANCERREGISTERET Tal og analyser 2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Fødselsregisteret 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 1

Fødselsregisteret 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 1 Fødselsregisteret 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2014 Årsrapport 2013: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Undersøgelse af kønsfordelingen i visse børsnoterede selskaber

Undersøgelse af kønsfordelingen i visse børsnoterede selskaber 24. marts 2015 Undersøgelse af kønsfordelingen i visse børsnoterede selskaber Erhvervsstyrelsen har foretaget en undersøgelse af kønsfordelingen pr. 19. februar 2015 samt pr. 1. januar i de seneste 10

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 Visitation og overflytning af danske patienter med kulilteog røgforgiftning 1991 1992

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2006 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2006 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD - 1. KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400

Læs mere

Sundhedsberetning for Færøerne 2011-2012

Sundhedsberetning for Færøerne 2011-2012 sundhedsberetning for Færøerne 2011-2012 2012 ISSN 0903-7772 Sundhedsberetning for Færøerne 2011-2012 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Medical Report 2011-2012 from the Chief Medical

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder

29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder Cancerregisteret 1997 Kontaktpersoner: Cand. Scient. Carsten Agger, lokal 7602 Assisterende læge Solvejg Bang, lokal 7581 Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 7579 29.657 nye kræfttilfælde i 1997.

Læs mere

Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat

Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat Lene Jarlbæk, forsker, ph.d., overlæge Øster Farimagsgade 5 A, 2. DK-1553 København K ljarlbaek@sdu.dk www.pavi.dk Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat Tabellerne i dette dokument er

Læs mere

SKADESTUERNES VIRKSOMHED 2004. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 15

SKADESTUERNES VIRKSOMHED 2004. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 15 SKADESTUERNES VIRKSOMHED 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11)

Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11) Nr. 6.02 Juni 1995 Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11) Ledigheden er fortsat faldet kraftigt i Århus Kommune i 1. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus Kommune end i landet

Læs mere

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej.

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. 8 GUG SKOLE Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. Figur 114. Skoleruter til Gug Skole. Vejene Sønder Tranders Vej, Solhøjsvej og Landlystvej

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

Uddannelse og beskæftigelse for unge

Uddannelse og beskæftigelse for unge Uddannelse og beskæftigelse for unge Uddannelse og beskæftigelse for unge 2014 Ved udgangen af 2014 var 5.795 eller 65 pct. af de grønlandske unge mellem 16 og 25 år tilknyttet uddannelsessystemet eller

Læs mere

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,

Læs mere

Høring om lov om røgfri miljøer

Høring om lov om røgfri miljøer Høring om lov om røgfri miljøer Knud Juel Axelborg, 11. oktober 2010 Indhold Rygning Tobaksforurenet luft (passiv rygning) Loven fra 15/8 2007 Hvor farlig er rygning? 20-25 % af alle dødsfald er relateret

Læs mere