Verninge Sogn. Advent, jul og kirkeåret, side 4. Nyt fra menighedsrådet, Sankt Lucia, side 5 De ni læsninger og andre aktiviteter, side 5

Transkript

1 Verninge Sogn Advent, jul og kirkeåret, side 3 Nyt fra menighedsrådet, side 4 Sankt Lucia, side 5 De ni læsninger og andre aktiviteter, side årgang nr. 1 Advent 2011

2 Kayo er død I næsten 8½ år havde menigheden ved Verninge Kirke den glæde at høre Kayo spille på orglet med en egen glæde, ved at glæde andre. Kayo var konservatorieuddannet, holdt koncerter og arrangerede luciaoptog i kirken. På plejehjemmene var Kayo med sit spil og smittende humør, en gevinst for de ældre. Kayo havde en egen glæde ved at være sammen med andre og Kayo holdt fast i enkeltpersoner og gav Dem tillid. Efter en svær sygdom i flere år døde Kayo den 17. september 2011 Udtrådt af menighedsrådet Menighedsrådsmedlem Ulrik Gräs er efter anmodning trådt ud af menighedsrådet. Den tilgrundliggende årsag for Ulrik Gräs var en belastet arbejdsdag med det til følge, at han tog konsekvensen, og fravalgte menighedsråds arbejdet, som en del af sin fritid. På menighedsrådsmødet den 27. september 2011 godkendte menighedsrådet Ulriks ansøgning. Ulrik Gräs var i sit menighedsrådsarbejde meget kompetent og målrettet. Arbejdede seriøst med tingene i menighedsrådet, og til gavn for den menighed, der talte med Ulrik, og dem, der oplevede de arrangementer som Ulrik i aktivitetsudvalget stod for. Ulrik var den samarbejdende person, i de 3 år han var en del af menighedsrådet. Tak til Ulrik for et godt samarbejde. Kayo og Nicolaj 2007 Døbte/fremstillede Elli-Sofie Munkegaard, Nevers Maloua Jul Johansen, Verninge Noah Erbs, Dalum Viede Louise & Mark Magelund, Verninge Tina Irene Panum & Lambertus Frederik B. Cornelius, London UK 2 Vibeke & Mark Salskov, Bregnemose Bisatte/begravede Ellen Knudsen, Glamsbjerg Kaj Snedevind Kjærsgaar, Hjelmerup Poul Erik Przeklasa Nielsen, Hesselhoved Jens Peter Hansen, Verninge Zenia Marie Andersen, Verninge Inge Marie Probst Grønlund, Verninge

3 Advent, jul og kirkeåret Advent betyder på latin komme, og meningen er, at man skal forberede sig på Herrens komme, på hans fødsel, den 25. december. I middelalderen var det en mental forbereldsestid, hvor man fastede og bad. I dag betår forberedelserne vist mest i at købe mad og gaver og pynte op og gå til julefrokost. Men på trods af alt det verdslige juleræs, så glæder vi os stadig til jul, og det bedste ved julen er trods alt stadig at se vores børn, se hinanden fulde af glæde og forventning. For julen er hjerternes fest, kærlighedens fest, og selvom mange måske ikke tænker over det, når de sidder med næsen begravet i BR s julekatalog eller har småkagedej over hele køkkenbordet, ja så er den kærlighed vi fejrer, næstekærlighed. En kærlighed, der kommer fra Jesus, for det er Kristi kærlighed, der får os til at søge hinandens og ikke vores eget. Jul er Jesu fødselsdag, og den bedste gave vi kan give Jesus, det er at gøre hinanden glade, da bliver Jesus glad sammen med os. 1. søndag i Advent er ikke bare optakten til julen, det er også begyndelsen på kirkeåret. Det betyder bl.a, at vi skifter tekstrækken ud, det vil sige den samling af bibeltekster vi bruger i søndagens og helligdagenes gudstjenester. Der er 2 tekstrækker, og i det nye år, vil vi bruge 2. tekstrække, som er en særlig dansk tekstrække, der blev sammenfattet i slutningen af det 19. århundrede, dvs. i 1800 tallet. Denne tekstrække blev fremstillet da man syntes, at man hørte for få af bibelens tekster, men temaerne i disse læsninger ligger dog tæt op ad første tekstrække, da man stadig ønskede at kunne synge Brorsons og Grundtvigs salmer, hvis teologi og inspiration kommer fra 1. tekstrække, og man tilstræber jo, at salmer og læsninger passer sammen i gudstjenesten. 1. søndag i Advent er altså kirkens nytår. Derfor synger vi nr 74 i salmebogen Vær velkommens Herrens år, (ikke at forveksle med 712, der hører til 31. december) Med nytåret indledes en ny cyklus, hvor vi i advendtstiden forbereder Jesu komme, fejrer hans komme gennem jul og nytår. Mindes de tre hellige konger, de tre vise mænd, der som nogle af de første bevidnede Jesu guddommelighed, for så i fasten, gennem bod og afsavn at forberede os på påsken, hvor Jesus palmesøndag drager op til Jerusalem, hyldet som en konge. Skærtorsdag fejrer vi, at Jesus indstifter den hellige nadver, der gør, at vi altid og til stadighed kan have fællesskab med Gud, og langfredag korsfæstes han af os mennesker forblændede af vores egen magtbegærlighed og diffuse had og mistro. Den sørgeligste dag i kirkeåret, hvor der i modsætning til alle de andre helligdage flages på halv. Men netop i denne lidelse og død soner Kristus vores synder hos sin fader, vores skaber den almægtige Gud, og Jesus sejrer over døden, og hvis langfredag er en sørgelig dag, så er Påskedag den glædeligste, for her finder kvinderne, Jesu mor og Jesu veninde, Jesu grav tom. Fra da af mister døden sin endegyldige betydning, fra nu af ved vi, at vi, der tilhører Kristus, skal leve evigt. Det er selve kristendommens kerne, det der gør kristendommen til en tro, der rækker langt ud over en humanistisk ideologi. Kristendommen er også, at vi skal være gode ved hinanden, det er det! Men ikke kun fordi det er smukt og godt, men fordi Gud vil det! En Gud, der kalder os til tro på det evige liv. Efter påske fejrer vi kr. Himmelfart, der jo næsten giver sig selv, det er her den opstande Jesus endelig farer til himmels efter at have vist sig for diciplene. Lige inden er der bededag, der er en særlig dansk helligdag, en bønnens dag kan man sige. Og så bliver det pinse, hvor vi fejrer, at Helligånden kom over de første kristne, at vi nu ved, at når vi samles i andagt og bøn da er Guds ånd med os. Ja vi kan undertiden mærke ham inden i. Efter Pinse er der trinitatis, hvor vi fejrer og markerer, at Gud er treenig. Der altså kun een Gud, men han har tre skikkelser, faderen, sønnen og Helligånden. Og som den tyske teolog Pannenberg forklarer i sit forfatterskab, så er det i dette spænd mellem disse tre sider af den almægtige Gud, at verden og os kan være til. Da Trinitatis søndag er den sidste søndag med et særligt navn kommer der en lang række søndage resten af året, der hedder noget med så og så mange søndag efter trinitatis. Derfor kalder man også tiden fra juli til november for trinitatis-tiden 1. søndag i november fejrer vi alle-helgen, der mange steder er blevet en dag, hvor man mindes sognets døde gennem det forgangne år, og det gør vi også i Verninge. Sidst i november har vi så sidste dag i kirkeåret, for søndagen efter er det første søndag i advent og altså igen første dag i det nye kirkeår, og ringen er sluttet. Godt Nyt år. 3

4 Nyt fra menighedsrådet Som skrevet er Ulrik Gräs trådt ud af menighedsrådet. Det har medvirket til en ændring af den tidligere konstituering i menighedsrådet. Ud fra den konstituering, nævnt andet sted, fortsætter arbejdet med 5 folkevalgte (der må være 6), men da vi i forløbet har brugt vores suppleant, har vi anmodet om at fortsætte med 5 folkevalgte. Der er et år tilbage af denne valg periode, før der igen skal være orientering/opstilling og eventuelt valg til et nyt menighedsråd. I den anledning er det værd at bemærke over for sognets borgere, vigtigheden af, at der i den kommende tid, bliver en øget interesse for menighedsrådsarbejdet, så der vil være grobund for det videre arbejde i et kommende menighedsråd. Min erfaring efter snart 8 års arbejde i menighedsrådet er, at det er et spændende virke at deltage i. Verninge kirkes historiske baggrund, det daglige arbejde omkring kirken, er med til at gøre det interessant at være en del af menighedsrådet. Alle skal vide, at alle menighedsrådsmøderne er offentlige. De afholdes kl i Graverhuset. Der afholdes normalt 11 møder om året. I indeværende år afholdes de to sidste møder den 24. november og den 15. december. I begyndelsen af det nye år, 2012 vil mødeka- Menighedsrådet Peder Bonde Bjarne Møller Hansen Søren Brander lenderen fremgå på vores hjemmeside, og i kirkebladet vil mødekalenderen også fremgå i marts måned. Der bliver 8 dage før afholdelsen af møderne fremlagt en dagsorden i våbenhuset, og referatet af det enkelte møde vil tilgå hjemmesiden og være fremlagt i våbenhuset. Derfor kan du få din nysgerrighed stillet, på flere måder, og derved få udbygget den interesse, du måske har tumlet lidt med. Vis interesse for det aktuelle arbejde, der gøres i menighedsrådsarbejdet nu. Ud fra mere viden på området, kan det måske gøres mere tilgængeligt at vælge til. En 4-årig periode kan føles lang, men når først man er med i arbejdet, er en 4-årig periode ikke lang. Perioden giver en helhed, der giver mere viden, til det interessante at få ting til at lykkes. Det skal være mit ønske, om flere vil komme til menighedsrådsmøderne, og der få en snak med os, om det spændende og vigtige arbejde, der udføres. Ligeledes kan interessen også komme ved at opleve de enkelte gudstjenester om søndagen, hvor du møder andre i fællesskabet med salmesang, orgelspil og dagens tekst fortalt af vores sognepræst. I det daglige kan alle menighedsrådsmedlemmerne altid kontaktes. Sognepræst, kirke- og præstegårdsudvalg, kirkebladsudvalg, aktivitetsudvalg Graver, personalerepræsentant Formand, kontaktperson. Næstformand, kirke- og præstegårdsudvalg, kirkebladsudvalg, redaktør af kirkebladet. Kasserer, regnskabsfører, sekretær. Lene Brylle Hanne Kirsten Hansen Kirkeværge, aktivitetsudvalg Ove Jensen Kirke- og præstegårdsudvalg, aktivitetsudvalg Konstitueret på menighedsrådsmødet den 27. september

5 Lidt om Sankt Lucia Sankt Lucia var, inden hun blev helgenkåret, en ung pige, der i år 304 led martyrdøden under Kejser Diocletians forfølgelse af de kristne i Syrakus på Sicilien. Hun afviste en mands tilbud om ægteskab, da hun som ganske ung havde bestemt sig for at vie sit liv til Gud, og derfor ikke ville giftes, men leve som jomfru for Kristus. Ifølge legenden blev hendes bejler så vred, at han angav hende som kristen. Hun blev ikke dræbt i første omgang, som så mange andre, men derimod anbragt i et bordel. Ved guddommelig indgriben blev hun dog befriet og senere også frelst fra døden på bålet. Det ville nemlig ikke brænde. Hun endte alligevel med at lide martyrdøden, dræbt af en bøddels sværd gennem struben. Legenden om Sankt Lucia er meget gammel og hun er en af de få kvindelige helgener, som nævnes i Kirkens liturgi allerede i tallet. Hendes navn rummer det latinske ord for lys nemlig Lux og det er måske derfor hendes helgendag er den 13. december, årets mørkeste tid. Dagen fejres ofte med et luciaoptog, hvor Luciabruden traditionelt går forrest i en lystprocession. Hun har en krone med lys på sit hoved, det er jomfrukronen, og derved symboliserer hun Sankt Lucia, der viede sit liv til Gud som Kristi brud. Hun ville leve ugift og jomfrueligt til Guds ære, om det så skulle koste hende livet, og det gjorde det. Hyldestsangen, Santa Lucia, som næsten alle børnehave- og skolebørn synger, når de går i Lucia-optog, er en gammel siciliansk folkesang til hendes ære. Teksten refererer ikke så meget til den virkelige Lucia, men er mere på linie med den svenske tradition, hvor Luciabruden kommer med morgenmad til de fattige. Sangen og den svenske tradition udspringer sandsynligvis fra en legende om, at Lucia kom med mad til de kristne i katakomberne under de kristenforfølgelser, som hun selv blev et offer for. I Sverige findes der en århundrede gammel juletradition om, at Luciabruden bringer morgenmad til de fattige og sultne, hertil hører de traditionelle Luciabrød - Lussebrød - formet som en sløjfe med fire løkker og krydret med safran. Aktiviteter Søndag den 4. december kl De ni læsninger Den 2. søndag i advent vil vi i Verninge Kirke tage hul på en engelsk juletradition der bliver mere og mere udbredt i Danmark. Nemlig de ni læsninger. De Ni Læsninger er en musikgudstjeneste, hvor der mellem musikken gennem ni bibeltekster fortælles om syndefaldet, Guds udvælgelse og frelse, sådan som den udspilles i den bibelske historie. Traditionen med De Ni Læsninger stammer fra England, hvor den blev holdt første gang i 1918 i Kings College Chapel i Cambridge. I Danmark er det blevet en tradition at holde De Ni Læsninger i ugerne op til jul. I England holdes De Ni læsninger juleaften. Sted: Verninge Kirke Tirsdag den 13. december kl Børnegudstjeneste med Luciaoptog Igen i år vil vores organist og kirkesanger lede børnekoret fra Verninge Skole, når de går i Luciaoptog i kirken. En smuk begivenhed, hvor kun de levende lys og børnenes klare sang lyser kirkerummet op. Efter indtoget vil der være en kort familievenlig gudstjeneste, hvor vi igen skal høre børnekoret, inden de med levende lys går syngende ud af kirken. Præcis som sidste år henstiller vi venligst til, at man venter med at tage billeder til udgangsprocessionen, for ikke at ødelægge den smukke stemning ved indgang. Også selvom man undlader at bruge blitz, da moderne kameraer fokuserer ved kraftigt rødt diodelys. Efter gudstjenesten i år vil der ikke være sandwich men varme pølser, brød og sodavand. Arrangementet er gratis, men af hensyn til pøl- 5

6 Aktiviteter semutter, opfordres man til at tilmelde sig, så hun ved, hvor mange pølser, der skal i gryden. Vel mødt. Tilmelding til Hanne Kirsten Hansen Hesselhoved 4, tlf / Sted: Verninge Kirke Torsdag den 26. januar kl Foredrag med Massoud Fouroozandeh Gode gerninger gør ikke en mand god, men en god mand gør gode gerninger, Martin Luther. Massoud er født i Teheran, i 1970 og var tidligere muslim. Han er gift med Elmira. Han voksede op i Shahens tid, og han var 9 år gammel, da Khomeini kom til magten i Iran. Han blev af sin far, som var praktiserende muslim, opfordret til at studere Koranen og leve som en trofast muslim. Hans mor var religiøst åben og interesseret i blandt andet kristendommen. I 1986, da krigen rasede mellem Iran og Irak, blev han som 15-årig kaldt ind til aktiv militærtjeneste, men han fandt krigen absurd og meningsløs, hvorfor han flygtede til Danmark. Efter studentereksamen og studie i international markedsøkonomi, startede han sin egen virksomhed, og drev den indtil Jesus viste sig for ham, i en bemærkelsesværdig drøm og kaldte ham til tjeneste. I 1997 blev Mohabat eller Church of Love - en realitet, og han har været den daglige leder siden. Det er en kirke i stor vækst med afdelinger i bl.a. København, Odense og Århus. Uddannelsen som cand. theol. blev valgt for bedre at kunne varetage arbejdet som præst for de farsitalende menigheder og migrantkirker i Danmark. I dag er han ordineret migrantpræst med tilknytning til Sct. Hans Kirke i Odense, hvorfra jeg forsøger at bygge bro mellem migrantmenighedrerne og Folkekirken over hele landet, bl.a. igennem organisationen Folkekirkens Migrantarbejde. Sted: Brylle Kirke 6... fortsat Tirsdag den 31. januar kl Foredrag ved Gadepræst Peter Thyssen Odense Gadepræsten Peter Thyssen kommer og fortæller ud fra det højaktuelle emne: Har folkekirken en fremtid? Eller: Hvordan bygger vi en vej fra kirken til folket? Som Peter forklarer: Folkekirken er en fast størrelse og Det danske Folk er også en rimelig fast størrelse. De elsker hinanden, vil ikke undvære hinanden, men har svært ved at kommunikere med hinanden. Spørgsmålet er, hvordan kirken og folket lærer at snakke sammen. Foredraget vil belyse nogle sider, som hindrer denne samtale, samt give nogle bud på, hvordan man kunne fremme den. Kaffe og kringle kan købes for kr. 20,00. Sted: Verninge Kirke Tirsdag den14. februar kl Musikgudstjeneste I februar vil Verninge Kirke åbne dørene op for en aften-andagt, hvor det er musikken der er omdrejningspunktet. Kirkesanger Karen Folke Olsen, vil sammen med Organist Ingalena Jensen, tilrettelægge en musikgudstjeneste hvor sangen og musikken vil være de bærende elementer, og løfte liturgien, der varetages af Sognepræst. Sted: Verninge Kirke Søndag 19. februar kl Børne-fastelavnsgudstjeneste I lighed med tidligere år vil vi fejre fastelavnssøndag med en børnegudstjeneste, hvor bøn og velsignelse, følges af sang, musik og fortælling. En dag hvor man godt må komme i kirken, som smuk prinsesse, eller farlig pirat eller hvad man nu har lyst til og være glad og i godt humør. Efter den relative korte gudstjeneste, kan man så følges af ned til forsamlingshuset, hvor gymnastikforeningen holder fest med tøndeslagning og fastelavnsboller og hvad dertil hører. Lidt om fastelavn Fastelavn har som navnet antyder noget at gøre med fasten. Den periode, hvor man i gam-

7 le dage fastede og gjorde bod, inden påskens komme. Påsken er jo den største kristne højtid, for her fejrer vi at Jesus Kristus sonede alle vore synder i sin død, og stod op af graven igen, således at alle der har del i Jesus vil leve evigt. Førhen mente man at en så stor og hellig handling krævede at man viste anger og gjorde bod, for at Jesus skulle få medlidenhed med os. Sådan tænker de fleste af os ikke mere. Gud elsker os jo lige højt uanset. Men inden fasten begyndte, holdte man altså helt tilbage i middelalderen en vældig animeret fest, hvor man rigtig slog sig løs og bl.a. klædte sig ud, for det er meget nemmere at lave ulykker når man ikke bliver genkendt. Man havde ikke helt glemt de hedenske skikke, skikke som man ofte gav et kristent islæt. Ondskaben skulle drives på flugt og derfor slog man sorte katte ihjel under stor morskab fordi man mente at de sorte katte repræsenterede djævlen selv. I vore dage er fastelavn blevet børnenes fest, og det er i det hele taget blevet mere uskyldigt. Alkohol, utugt, og dyrplageri hører ikke længere med, men derfor kan det nu stadig være sjovt. Ja faktisk er det meget sjovere. Og det er vel hvad fastelavn betyder, at man skal huske at ha det sjovt. Og især skal man huske at have det sjovt med sine børn, det er det vigtigste. Onsdag den 14. marts kl Fortælling om Rytterskoler Rytterskolen i Verninge blev opført under Frederik den Fjerde i 1723, og de færreste ved, at de 241 rytterskoler i Danmark blev til i forbindelse med en militærreform. På Fyn blev det til 20 skoler. Den gamle rytterskole i Verninge var skole helt frem til den nye skoles opførelse i Hvorfor blev der bygget skoler og hvordan blev de finansieret? Hvem gik der og hvad lærte de? Hvad har Odense Slot og rytterskolen i Verninge med hinanden at gøre? Det vil historiker Ellen Warring fortælle om på Verninge skole. Der vil blive serveret kaffe. Alle er velkomne. Sted: Verninge Skole Vejledning Fødsel Anmeldelse foretages til kirkekontoret i bopælssognet, senest to hverdage efter fødslen. Anmeldelsen fra jordemoderen samt forældrenes dåbsattester og eventuelle vielsesattest eller omsorg- og ansvarserklæring medbringes. Dåb Der rettes henvendelse til kirkekontoret angående, hvilken dag man ønsker dåb. Barnet bliver ved dåben medlem af folkekirken. Navngivning Navngivning anmeldes til kirkekontoret i det sogn, hvor forældrene bor/boede, da barnet blev født. Et barn skal navngives senest 6 måneder efter fødslen: enten ved dåb eller navngivning. Vielse Dato og klokkeslæt for vielsen aftales med kirkekontoret. Brudeparret skal desuden henvende sig på ægteskabskontoret i bopælskommunen, hvor der udstedes en prøvelsesattest, som medbringes sammen med dåbsattester til samtalen med præsten. Denne attest er kun gyldig i fire måneder. Ved dødsfald Man er altid velkommen til at kontakte præsterne, når et dødsfald indtræffer. En begravelsesforretning kan være behjælpelig med at ordne dødsanmeldelsen og øvrige praktiske ting. Anmeldelsen skal foretages senest to hverdage efter dødsfaldet. Tid og sted aftales med den præst, der skal foretage bisættelsen eller begravelsen. Præsterne taler gerne med de pårørende. Kirkebil Alle, som har besvær med transporten til og fra Verninge Kirke, kan gratis rekvirere kirkebil til alle gudstjenester. Kirkebilen, som henter og bringer på adressen, bestilles ved henvendelse til Servicebussen på tlf Bør bestilles fredage før kl Kirkebilen er ikke kun et tilbud til gudstjenester, men også til vore øvrige arrangementer. 7

8 Kalender December Højmesse 2. søndag i advent De ni læsninger Gudstjeneste 3. søndag i advent Børnegudstjeneste Sankt Lucia Dag Højmesse 4. søndag i advent Dorthe Terp Dahl Børnegudstjeneste Julegudstjeneste Juleaften Julegudstjeneste Juleaften Højmesse Juledag Gudstjeneste Anden juledag Dorthe Terp Dahl Januar Nytårsgudstjeneste Nytårsdag Gudstjeneste 1. s.e. helligtrekonger Højmesse 2. s. e. helligtrekonger Gudstjeneste 3. s. e. helligtrekonger Dorthe Terp Dahl Foredrag Se mere side Højmesse S. s. e. helligtrekonger Foredrag Se mere side 6 Februar Gudstjeneste S. Septuagesima Højmesse S. Seksagesima Musikgudstjeneste Se mere side Børnegudstjeneste Fastelavn Højmesse 1. søndag i fasten Dorthe Terp Dahl Marts Gudstjeneste 2. søndag i fasten Foredrag Se mere side 7 Kontakt Sognepræst Holmehavegyden 50, 5690 Tommerup Tlf. : , mail: nelh@km.dk Træffes personligt og på telefon hele ugen, undtaget mandag. Bedst mellem 8.00 og Fast kontortid onsdag mellem og Graver Peder Bonde Tlf , mail: graveren@verningekirke.dk Træffes hele ugen undtaget mandag. Bedst mellem 8.00 og Organist Ingalena Jensen Tlf , mail: jingalena@yahoo.dk verningekirke.dk Menighedsrådformand Bjarne M. Hansen Assensvej 344, 5690 Tommerup Tlf. : , mail: bemh@get2net.dk Kirkeværge Hanne Kirsten Hansen Hesselhoved Tommerup Tlf mail: moeller.4@nypost.dk Redaktør af kirkebladet Søren Brander Solevadvej 6, 5690 Tommerup Tlf , mail: s@brander.me Kirkebil Husk kirkebil til gudstjenester og til vore øvrige arrangementer. Bør bestilles fredage før kl Ring til Servicebussen på