Om forbindelse mellem by og havn

Transkript

1 Om forbindelse mellem by og havn Den lodrette plan Bro over Toldbodvej Underjordisk parkering, Hulgade Byfornyelse bag Toldbodvej. Huludfyldning og fortætning. November 2009 Landskabsarkitekt mdl. Henrik Fog-Møller. Skattergade Svendborg

2 En bemærkning til hæftet: Viden, oplevelse og sundhed på Svendborg Havn, maj Hæftet beskæftiger sig med disponeringen af det viste område, anskueliggjort i fire alternative scenarier, samt hvad der benævnes Ny forbindelse til midtbyen. Bemærkningen vedrører specielt denne forbindelse til midtbyen, og dennes indflydelse på planerne som helhed. Der er ikke i efterfølgende skelnet mellem de opstillede fire scenarier eller antydet præferencer i så henseende. Bebyggelsesmæssigt er de fire scenarier nok forskellige hvad angår indhold, men dog relativt ens i udstrækning og placering. Forbindelsen til midtbyen, dvs Møllergade, er løst og indbygget i alle scenarier på strækningen fra Toldbodgade til Jessens Mole, men ikke på strækningen Møllergade til Toldbodgade. Dette er langt den mest komplicerede, dels fordi den bevæger sig i et stærkt faldende terræn, dels fordi den matrikulært berører områder, som der ikke uden videre kan disponeres over. Terrænforskellen mellem Møllergade og Toildbodgade er på det angivne sted meter. For at gøre denne del af stiforbindelsen handicap-venlig, som vi vel må forvente at skulle leve op til, kræver det et anlæg på 1:20, dvs max. 1 meters fald på 20 meter i plan meter i højdeforskel svarer altså til ca. 300 meter i plan. Vi har mindre end 100 meter på den pågældende distance, så selv med mange sideordnede zig-zak ramper, hvoraf der er antydet en enkelt i planen, er det fuldkommen urealistisk. Landskabsarkitekt mdl. Henrik Fog-Møller. Skattergade Svendborg Side 2.

3 Forbindelsen til midtbyen er en meget vigtig del af projektet. Vi er nødt til at tage konsekvensen af de meget store terrænforskelle, som vi er stillet overfor, -og begavet med. Vi kan ikke se bort fra disse indlysende rigtige visioner, som har været grundliggende i de forudgående filosofier og forudsætninger. Men det giver os også nogle ret indlysende gevinster, som vil blive illustreret i det efterfølgende, og som vi skal vide at udnytte. Vi er nødt til at indtænke elevatorer, rullende fortove og trapper, og lignende, for at løse problemerne. Dvs bygningsmæssige løsninger, -og ikke friareal-løsninger. Man kunne tale om lodret plan -i stedet for vandret plan. (side 4). Vandret plan er ikke væsentlig påvirket af terrænkoter. Jessens Mole er vandret, følger naturligvis havnen. Den skitserede bebyggelse mellem Jessens Mole og Toldbodgade er stort set vandret, følger terrænkurverne. Jernbane og busterminal er vandret, følger Toldbodgade, Snittegning er lånt fra heftet Viden, Oplevelse og Sundhed udarbejdet af Svendborg Kommune, maj Den lodrette plan er en bygningsmæssig løsning med en central akse, som sikrer en handicap-venlig forbindelse mellem by og havn. Men ville det så ikke være naturligt at indtænke dele af bebyggelsen i dette område? En gennemgående akse skal ikke være eet langt monotont forløb, men forbinde en terrasseret bebyggelse med et indhold svarende til hvad der er beskrevet for kulturhuset på havnen En flytning af bygningsmæssige volumener fra øst for Toldbodgade til vest for Toldbodgade ville tilmed kunne udtynde selve havnebyggeriet, som herved ikke ville blive så massivt, som vist i de forskellige scenarier. Mere space. Mere luft. Mere grønt. Side 3.

4 Møllergade Krøjers gård Krøyers Stræde Krøjers gule pakhus Det gule Pakhus Ribers gård. Hulgade Posthus Hotel Garni Fakta Kvægtorvet. Markedshal. Det lodrette plan Grundplan er lånt fra heftet Viden, Oplevelse og Sundhed udarbejdet af Svendborg Kommune, maj Side 4.

5 Den lodrette plan -eller trappeplanen er en bebyggelsesplan, som udnytter skrænten mellem Møllergade og Toldbodvej. Bebyggelsen er terrasseret ned af skrænten og den centrale akse af rullende trapper og elevatorer udbygges hvor det er muligt og hensigtsmæssigt med fløje i 2-3 etager, som indeholder nogle af de aktiviteter, der hører til bibliotek og kulturhus på havnen. Det ville være oplagt at der etableredes taghaver og udsigtsterrasser i denne forbindelse. I Møllergade opføres et nyt byhus i dimensioner og arkitektur, der matcher gadebilledet iøvrigt. Det er et slags info-hus, måske en del af turistkontoret, som viser vej til Bibliotekets forskellige funktioner, til den underjordiske parkering, til trafik-terminalen og havnens mange attraktioner. Bygningskomplekset samler sig i en glasoverdækket bro over Toldbodvej. Det betyder, at den terrænforskel, der skal overvindes på denne strækning er halveret. Den lodrette plan omfatter også en underjordisk parkering, -måske i flere etager, -med indkørsel fra Tolbodvej, elevatorer til aksen og dermed til bymidten. Parkeringen kan indrettes som traditionel parkering med køreramper eller som elevator/boks-parkering. Broen over Toldbodvej bringer os ind på 3' etage i terminalbygningen og herfra via eletvatorer og trapper til terminalplads og havn. Bibliotekets hovedindgang skal være fra havnesiden i terræn, men anlægget på vestsiden af Toldbodvej giver en oplevelsesrig adgangsmulighed fra bysiden. Bro over Toldbodvej Underjordisk parkering Elevator til terræn og underjordisk parkering Side 5.

6 Svendborg er kendt for de små diskrete smutveje. Kan et af de eksisterende byhuse anvendes til indgangshus til forbindelsen, -eller skal vi bygge et nyt? Trappeplanen giver mulighed for sløre arkitektonisk set uheldige bygninger undervejs, men holde indkigget til f.eks. Ribers pakhus åbent. Udsigten på vej ned er enestående. Side 6.

7 Adgange i terræn, side 8. Byfornyelse, side 9. Krøyers gård Det gule Pakhus Ribers gård.? Mølledammen Krøyers gule pakhus Posthus Stationsbygning Hotel Garni Nedkørsel til underjordisk parkering Bro over Toldbodvej Fakta Kvægtorvet. Markedshal. Bevarede bygninger Byggemuligheder Side 7.

8 Adgange i terræn Den i de tidligere planer for forbindelsen mellem by og havn viste forbindelseslinie er, set fra havneprojektets side (forsidebilledet) afgjort den optimale. Her er der visuel kontakt med midtbyen, Vor Frue Kirke s spir og bagsiden af de gamle købmandgårde, som tidligere havde deres lagerpladser helt ned til vandet. Men det er også, som der er gjort rede for, den mest komplicerede, set udfra et terrænmæssigt synspunkt. Men der også andre, vist med signaturen på side 7. Den sydligste er Krøyerstræde, som afsluttes ved Tolbodvej i et temmeligt stejlt trappeanlæg, og ikke just kan betegnes som handicapvenligt. Nordligere ligger Hulgade, som dels skal overvinde en væsentlig mere beskeden terrænforskel, dels på sit nederste forløb går lidt på tværs af skrænten. Når vi ned omkring Mølledammen, som naturligvis er det laveste sted på Møllergade, findes den meget anvendte gennemgang ved Posthuset og Fakta, samt en (ligeledes privat) gennemgang ved Møllergade 70. Krøyerstræde er imidlertid ikke særligt indbydende med sine lukkede blinde vægge, kedelige belægninger og mangel på grønt. Og Hulgade-forbindelsen er ikke meget bedre. Men begge forbindelser kunne ledes ind til den nye centrale bygningsmæssige akse,og derigennem både blive handicapvenlige og væsentlig mere indholdsrige. Side 8.

9 Byfornyelse Området mellem Toldbodvej og Møllergade er mildest talt noget rod. Og når vi taler om en præsentabel forbindelsesvej mellem by og havn, må vi nødvendigvis også gøre noget ved disse omgivelser, som denne forbindelse skal føres igennem. Når vi taler om huludfyldning og fortætning af bymidten er her tilmed en oplagt mulighed for en radikal byfornyelse for et stort samlet område. Set i bagklogskabens klare lys, kan det være meget vanskeligt at forstå hvordan et så solidt kaos har kunnet opstå. Tilmed kunne det være fristende på dette meget centernære areal at muliggøre en del boligbyggeri, f.eks. som 2-3 etager i tilknytning til det blandede bolig og erhverv langs Møllergade og måske som 3-4 etager i facadelinien langs Toldbodvej. Med en omhyggelig bebyggelsesplan kan åbne for smukke istandsatte facader for den historiske bebyggelse langs Møllergade, og sløre de senere arkitektonisk set knap så heldige byggerier, som er ude af takt med bymidten i øvrigt. Boliger her kunne også begrænse lumske planer om boliger på havnen, som der et udtalt ønske om at undgå. Side 9.