Diagnoser lindring eller lidelse?

Transkript

1 Diagnoser lindring eller lidelse?

2 Spørgsmål, der søges besvaret.

3

4

5

6

7 Afgrænsning

8 Lidt historie

9 At give noget et navn Oldtiden: Hippokrates teori om ubalance i kropsvæsker Behandling med åreladning Middelalderen: De psykiske lidelser blev delt op i : mani og melankoli, frenesi, epilepsi og rabies : Opbevaring af de gale i afsidesliggende anstalter og sanatorium 1800 tallet: Hospitalisering professionalisering af behandlerrollen Der begyndte at ske en gradvis systematisering af mentale lidelser

10 Klassificering Emil Kraepelin ( ) Anså psykisk lidelse som værende hjernepatologier Grundlagde den videnskabelige og medicinske psykiatri Bidrog til at etablere diagnosesystemet

11 Dagens diagnosesystemer WHO - International Diagnostic Manual of Diseases (ICD-10) Både psykiatriske og somatiske diagnoser Anvendes af WHO s medlemslande DSM Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-V) Blot psykiatriske diagnoser Primært anvendt i USA Benyttes ifm. international forskning

12 Diagnosebegrebet Diagnosebegrebet oprindeligt fra græsk Dia betyder igennem, gnosis betyder kundskab Diagnostik er at sammensætte observation fra fagfolk og patientens symptombeskrivelse Observation og beskrivelse suppleres med diagnostiske værktøj

13 Hvorfor har vi diagnoser? Arbejdsredskab til brug i faglig kommunikation, uddannelse og forskning Hjælper os at skelne normalt fra unormalt At finde rigtig behandling Give midler og ret til behandling Skaber adgang til velfærdssystem, løn under sygdom, tilpasning af uddannelse Væsentlig i advokat og forsikringssager

14 Hvorfor gå op i diagnoser?

15 Hvorfor så mange diagnoser? Epidemitesen Patologitesen Big Pharma Somatisk individualitet Diagnosekultur Udvidelse af diagnosesystemet Fokus på effekt og evidens

16 Epidemitesen - det er flere end før

17 Overdiagnosticeringstendensen bunder i en lidelsesepidemi Samfundet har ændret sig i en retning, der gør, at mennesket er mere sårbart Dagens levevilkår, medvirker til at skabe både psykisk og somatisk sygdom Det opstår epidemier, der truer samfundets eksistens, hhv. sociale patologier

18 Eksempler på sociale patologier Lettere stress-, angst- og depressionstilstande ADHD 12-talspigerne Spiseforstyrrelser Ortorexi Fedme Funktionelle lidelser

19 Patologitesen - det sygeliggøres mere

20 Superdiskurser om sundhed og sygdom Oversensitivitet ovenfor hvad der er sundt, og hvad der er usundt Vi søger at kortlægge det raske - fokus på at finde det syge Fokus på det syge medfører, at vi nærmest leder efter det, der er sygt/patologisk Risiko for patolotisering af normale tilstande Medfører at gode intentioner får modsatte udfald

21 Somatisk individualitet - selvansvarliggørelse

22 Mennesket har fået større ansvar for sit fysiske og psykiske helbred Skaber forpligtelse til selv at træffe etiske og fornuftige valg Hensigten er forebyggelse, men risikomåling medfører på samme tid et større fokus på sårbarhed Man er ikke decideret syg, men får en risikodiagnose

23

24 Big Pharma - profit for medicinalbranchen

25 Medicinalbranchen skaber fokus på lidelser, der passer overens med deres produkter Flere firmaer tager initiativ til kampagnegrupper til bestemte sygdomme Historier omkring specifikke sygdomme fremmes Samarbejde med patientforeninger/grupper dannes

26 Diagnosekultur - vi forklarer ubehag med diagnoser

27 Vi har svært ved at forstå, håndtere og forklare lidelse og ubehag Individ og samfund bruger oftere diagnoser, når forskellige vanskelige tilstande skal forståes Flere profesionelle og ikke-professionelle anvender dermed det diagnostiske sprog Flydende modernitet forstærker behovet for at bruge begreber som diagnoser

28 Udvidelse af diagnosesystemerne - flere navne flere syge

29 Fra 60 diagnoser i DSM-I (1952) til 350 diagnoser i DSM-IV (1994) Grænsen mellem normal/abnormal bliver diffus Tilstande, der tidligere blev set som naturlige, bliver i højere grad karakteriseret som abnormale/patologiske

30 Normalitetsdammen er krympet ind til en liten pyt Arne Olav Hageberg, 2011

31 Evidens, standardisering og effektforskning

32 Effektforskning kræver at en diagnose stilles, og det skabes fokus på objektivering og kontrol Fokusset på kontrol og evidens medfører at det opstår en centralisering af diagnosen Flere risikerer at få stillet en diagnose, pga. krav om effektiv behandling, tydelig afmåling, samt risikovurdering

33 Vedligeholdere

34 Konsekvenserne på individniveau

35 1. Hvad kan diagnoser gøre ved et menneskets identitet?

36 Antipsykiatrien Reaktion på de politiske og ideologiske diskurser og del af en modstandskultur i erne Kritiserede patologiseringstendensen, mærkaterne diagnoserne og mangelen på at indkludere de kontekstuelle, eksistentielle og relationelle faktorer

37 Identitet og diagnose Erving Goffman - Undersøgelser i Asyler, fra 1967 David Rosenhan - On Being Sane in Insane Places, fra 1973

38 Teori nogle klodser at stå på

39 Socialkonstruktionisme

40 Social konstruktion og identitet Mennesket skaber aktivt sin identitet ud fra de sandheder, der er tilgængelige i samfundet Har man fået stillet en diagnose, bruger man de sandheder og videnskab, der knytter sig til diagnosebegrebet i sin identitetskonstruktion Risiko for at man ukritisk benytter sig af indsnævrede sandheder, hvor alternative forståelser og definitioner forsømmes

41 Diagnose og identitet

42 Negative konsekvenser

43 Rystet selvopfattelse

44 Ansvarsfralæggelse

45 2. Hvilke konsekvenser medfører stigmatisering og patologisering for menneskets identitet?

46 Stigmatisering

47

48 Skamfølelse og social marginalisering Stigmatisering medfører ofte manglende anerkendelse fra omverdenen Man bliver anset som underlig, farlig og mindreværdig Skaber fremmedfølelse Kan give forstyrret identitet, nedsat selvværd, skamfølelse og social marginalisering Medfører øget isolationstendens

49 Selvstigmatisering Det samfundsmæssige stigma, knyttet til diagnosen, skaber begrænsede identiteter Man bliver anset som afvigende og mangelfuld Disse sandheder benyttes i den diagnosticeredes identitetskontruktion Den diagnosticerede risikerer at internalisere stigma, vende det mod sig selv, og selvstigmatiseres

50 Patologisering og selvpatologisering

51 Den medicinske model forklarer psykiske lidelser ud fra kemiske ubalancer Der opstår risiko for, at man identificeres til at have indre fejl Andre måder at se sig selv på, hhv. kontekstuelle, eksistentielle og relationelle faktorer bliver forsømt Kan i sidste ende medføre selvpatologisering, hvor identitet og selvbillede begrænses til sygdom og patologi

52 Forstærkende til de negative konsekvenser

53 Positive konsekvenser

54

55 Forståelse og mening Det diagnostiske sprog er tilgængeligt, klart og forståeligt Mennesket leder hele sit liv efter at skabe mening, og en diagnose er ofte meningsskabende Diagnosen bidrager til at besvare eksistentielle spørgsmål Mening og forståelse skaber sammenhæng i selvbilledet Virker samlende for identiteten, snarere end blot fragmenterende og ødelæggende

56 Anerkendelse, støtte og håb

57 At ikke være alene om det

58 Diagnoser skaber ofte kollektive identiteter Fokus væk fra lidelsen, blot isoleret til smerte og ubehag Øger samhørighed i et større netværk, der giver større accept, normalisering og støtte fra andre i samme situation Gør at man ikke længere føler sig alene med lidelsen; åbner op for forståelse og erkendelse fra omgivende relationer

59 Eksternalisering

60 Sygdomsnarrativer

61 Diagnosens indvirkning over tid Over tid udfordres pt. til at relatere sygdom til identitet Skaber forståelse for identitet sammen med diagnosen Rekonstruerer og videreudvikler identitet, historie og biografi i forhold til den, hhv. sygdomsnarrativer Medfører ofte øget accept, selvreflektion, selvkontrol og indsigt Det opstår en sammenhæng omkring selvet, selvbillede og identitet

62 Diagnoser - på godt og ondt

63 Somatiske versus psykiatrisk Overordnet er det svært at skelne det somatiske fra det psykiske Psykiatriske diagnoser stigmatiseres dog oftere end somatiske Forskellige pakker til forskellige diagnoser Kroppen er ikke i stand til at foretage valg ofte mere ansvar og skyld knyttet til psykiatrisk diagnose

64 At ikke have en diagnose Uden diagnose kan man opleve frustration og bekymring Manglende anerkendelse for smerter og ubehag Uden diagnose er sygdommen hjemløs, det opstår en mangelidentitet hvem er man så? Kan virke nedsættende på ens selvtillid og selvopfattelse Syg af at ikke få en diagnose?

65 At vide om man har, eller vil få en diagnose Mange søger efter afklaring om mulige risikodiagnoser Ønsker kontrol ved at screenes for genetik og mulighed for sygdom Kan medføre øget bekymring og herunder forstærke kontrolbehov Kan skabe bekymring mht. både at have, og ikke at have, samt at mulig få en diagnose

66 3. Udfordringer i den kliniske hverdag

67 Ændringer i rollerne mellem læge og pt.

68 Pres fra omgivelserne Sekundær gevinst i bestemte diagnoser Jagten på en diagnose Mange om budet - forventninger fra kommunale instanser, arbejdsgiver, forældre, andre pårørende Politiske bestemmelser - kravet om risikomåling, screening, og diagnosticering Krydspres solidaritet for patient versus lojalitet for system

69 Konsekvenser for diagnostik Tidsklemmen kan overordnet risikere diagnostik præget af nedsat kvalitet Risiko for patologisering/falske positive, og forkert behandling Krav og pres fra patienter og system kan give utilstrækkelighedsfølelse og en oplevelse af at ikke kunne gøre sit arbejde professionelt, etisk og forsvarligt

70 4.Hvordan anvende diagnoser etisk og forsvarligt?

71

72 Etiske udfordringer - diagnoser går ingen steder

73 Hvad kan vi holde fast i som fagpersoner? Understrege at diagnosen er et værktøj, der ikke blot definerer et menneske Fremme ressourcer, og andre identiteter, et menneske besidder Omtale diagnosen som tentativ/ofte et øjebliksbillede og ikke en kronisk kategori Det er problemet, der er problemet Italesætte diagnosens rejse over tid Pt s sygdomsbeskrivelse

74 Tale med pt. om at få diagnose, hvordan pt. vil bruge diagnosen og hvordan den kan påvirke pt s hverdag Indragelse af netværk Fokus på at finde enighed og skabe åbenhed/transparens Kritisk og professionelt udgangspunkt KRAM 2 (kommer I til at høre mere om senere idag)

75 Sidste nyt mht. etik og diagnoser Etisk råds bud på hvordan bedre anvende diagnoser: Holistisk tankegang bio-psyko-social model Tværfaglig tilgang og indragelse af relationer Politisk tiltag mere statlig indvolvering Tværfaglig beh.centre - forskellige centre til forskellige diagnoser Fast tovholder (foreslået praktiserende læge) med tilhørende uddannelse i denne funktion Kombinere funktionsanalyse (ICF) med diagostik (ICD- 10) Inklusion af mere psykoedukation

76 Refleksion/opsamling

77 Tænk kort over hvad du tager med dig fra præsentationen, som du vil gøre brug af i din kliniske hverdag

78 Tak for opmærksomheden! / tlf