Spor der skaber aftryk Udsatte børn og unge som gaver til deres omgivelser hvordan bevarer vi vores nysgerrighed?

Transkript

1 Spor der skaber aftryk Udsatte børn og unge som gaver til deres omgivelser hvordan bevarer vi vores nysgerrighed? Det mentale lever i det sociale. Symptomer og problemadfærd er blot overlevelsesstrategier Alting må forstås i kontekst, så hvad holder liv i symptomerne? At skabe udviklingsfremmende sammenhænge for børn og unge et insisterende perspektiv Søren Hertz Børne- og ungdomspsykiater

2 Spor der skaber aftryk Den største alvor inviterer til de mest omfattende forandringsog udviklingsmuligheder på tværs af de afgørende kontekster

3 Overskrifter for oplæg: Modet til det, der rækker langt ud over børne- og ungdomspsykiatri i verdensklasse Præsentation af anderledes psykiatri-forståelser et antropologisk perspektiv Begrebet udsathed knyttet til socialt liv og ikke blot til individuel biologisk sårbarhed Overgange som unikke muligheder for at skabe det, der rækker ud over det, der tidligere havde fyldt Den største alvor og de særlige forpligtelser, som børn og unge sætter i spil vores ansvar der rækker ud over bekymrings- og henvisningskulturer

4 Den modige kritik er mere nødvendig end nogensinde, fordi magten sminker sig med kommunikationsrådgivere og designerord Per Fugelli, 2014

5 Min børne- og ungdomspsykiatriske platform: Oplevelserne af afmagt fører til ideen om henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien Opgaven handler om et fokus på det, der endnu ikke er blevet tilstrækkeligt forstået, det der endnu ikke er blevet taget vare på på måder, der har været tilstrækkeligt udviklingsfremmende. Symptomer og problemadfærd er børns og unges bedst mulige overlevelsesstrategier. Opgaven handler om at finde ud af, hvad der holder liv i disse overlevelsesstrategier og at se symptomer og adfærd som invitationer til et fremtidigt samspil.

6 Danske Regioner arbejder for en børneog ungdomspsykiatri i verdensklasse ligestilling med somatisk sygehusvæsen Børn og unge skal som hovedregel være udredt (=have en diagnose) på 30 dage. Er der tale om psykisk sygdom? Hvilken? Og kan og skal der tilbydes behandling? Mange samarbejder om denne plan!

7 De forskellige paradokser: Risiko for børn og unge beskrevet men ikke forstået Udredning handler om videnskabelig undersøgelse af sammenhænge. Risikerer at bidrage til overfladisk billede af individuel utilstrækkelighed Risiko for forstærkning af problembilledet, fordi der ikke er tid til udredning af ændringspotentialer. Selvopfyldende profetier. Målet handler om at afklare psykisk sygdom, selvom der ikke er tilstrækkelig belæg for dette begreb. Diagnoser er jo ikke forklaringer. De medicinske modeller risikerer at marginalisere helt anderledes udviklings- og forandringsmuligheder

8 Selve fokus på spørgsmålet om psykisk sygdom marginaliserer, hvordan vi på et samfundsplan skaber energi, nysgerrighed, kreativitet og liv ind i de arenaer, hvor mennesker lever og udvikler sig, således at afmagten ikke vokser sig stor. Dem, der ikke passer ind, risikerer at blive beskrevet ud fra biologiske mangelforståelser. Væk er fokus på invitationer, også strukturer, nedskæringer, kulturer og social ulighed.

9 Det medicinske sprog er blevet hverdagssprog, det må også forstås i lyset af: Du er fritstillet til at skabe dig selv, men hvis du mislykkes, er det din egen fejl presset på identitetskonstruktioner og det manglende eksistentielle sikkerhedsnet til den, der ikke lykkes, har gjort sygerollen mere attraktiv end tidligere. (Ekeland, 2007). Når oplevelserne af afmagt bliver genstandsfeltet, så opstår et anderledes fokus på, hvordan vi kan skabe de processer, hvor alle får lyst til og mod på, tillid til at være deltagere i udviklende fællesskaber.

10 Dilemmaerne forbundet med kulturens begreber: Begreberne psykisk sygdom og handicap får ikke øje på børns og unges invitationer til deres omgivelser Psykisk sårbarhed fokuserer på individet, som spejler sig i forestillinger om begrænsede muligheder Forestillingerne om særlige behov fører ofte til særlige hensyn i stedet for til deltagelse Selvmedicinering fører ind i en forestilling om behovet for den rigtige medicin Bekymrings- og henvisningskulturers paradokser de marginaliserer børn og unge som gaver

11 Det er et alvorligt problem, at flere og flere børn og unge kommer ind i voksenalderen med en handicapforståelse, en forståelse af sig selv som psykisk syge eller med en oplevelse af personlig utilstrækkelighed. Deltagelse og oplevelse af betydning som afgørende modvægt til følelserne af afmagt bevægelserne i fællesskaberne, der må bygge på de gode intentioner og rammerne.

12 Børn og unge, der er truet i deres udvikling, inviterer til ikke at nøjes med små ændringer. Børn og unge vælger alternative fællesskaber, når de er usikre på mulighederne i det almene. Ansvarlighed i relation. Børnene og de unge viser os med deres adfærd, at der er nødvendige dialoger og processer, der skal i gang. Deres adfærd og symptomer er vores bedste manualer Det, børn og unge viser os på nogle tidspunkter, er ledestjerne for, hvad der kan udvikle sig. Overgange er unikke muligheder for at bidrage til forskelle, der kan gøre forskel

13 Åbninger ind i det uanede Overskridende læring og udvikling kræver oplevelser af forbundethed, nye alliancer på tværs af de mange kontekster Mange åbninger forsvinder, fordi man ikke får øje på dem og ikke skaber metabevidsthed. Det er lettere at forandre sig, når man oplever, at man ikke er den eneste, der skal lære nyt. Snakke om hvad vi selv er i gang med at lære. Det gælder også voksne: Overskridende læring opstår, når mennesker oplever sig inkluderet, hørt og inddraget i en bevægelse ud over

14 Invitation til ny-orientering Fra bekymrings- og henvisningskulturer til opbygning af systemer, der insisterer på udvikling og som reagerer, hvis udvikling ikke sker. På afstand af berøringsangst. En ny og udvidet faglighed i støttesystemerne på afstand af alt for meget indirekte arbejde og / eller individuel udredning og fokusering Målet er ikke opbygning af programmer for at tage vare på de mest udsatte børn og unge, men at styrke det almene område og bidrage med de nødvendige dialoger og processer, som børns og unges adfærd inviterer til adfærd som guideline