INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik"

Transkript

1 INFORMATION TIL GRAVIDE Risikovurdering og fosterdiagnostik

2 Indhold Tillykke med graviditeten 1 Du kan få information om undersøgelserne 2 Information giver dig mulighed for at vælge 3 Forskellige typer undersøgelser 4 Risikovurdering 4 Fosterdiagnostik 5 Risikovurdering undersøgelser, der beregner sandsynligheden 6 Samtale om familiehistorien 6 Din alder 7 Blodprøve og/eller nakkefoldsscanning 8 Fosterdiagnostik undersøgelser, der kan afklare tvivl 11 Moderkage- og fostervandsprøve 11 Scanning for misdannelser 13 Rådgivning, hvis der er noget galt 16 Risikovurdering og fosterdiagnostik INFORMATION TIL GRAVIDE Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning 1. udgave, 1. oplag, Manus Peter Saugmann-Jensen, afdelingslæge Jørgen Falck Larsen, professor, dr. med. Fagredaktion Kirsten Rasmussen, overlæge Torben Larsen, funktionschef, dr. med. Ann Tabor, professor, dr. med. Redaktion og produktion Komiteen for Sundhedsoplysning Grafisk tilrettelæggelse Peter Dyrvig Grafisk Design Fotos Casper Tybjerg, Lene Skou Jensen, Scanpix/Zefa (side 1), Rikke Falck Larsen (side 7) Tryk Narayana Press Udgivet af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning Pjecen kan rekvireres hos: Komiteen for Sundhedsoplysning Østbanegade 55, 5. sal 2100 København Ø Telefon Telefax Hjemmeside:

3 Tillykke med graviditeten At vente barn er en af de største begivenheder i et menneskes liv. Fuld af forventning og lykkelige stunder men også en tid, hvor nye følelser modnes. Som kommende forælder bliver man i stigende grad bevidst om det nye liv: Er barnet sundt og normalt? Trives og vokser det, som det skal? At forventningens glæde indimellem forstyrres af urolige tanker er helt almindeligt. Det hører næsten med til forældreskabet at bekymre sig. Både når der er grund til det, og når der ikke er. Tidligt i graviditeten er der tilbud om undersøgelser, der kan give et billede af det ufødte barns tilstand, og du kan få information om disse. Det er op til dig selv at beslutte, om du ønsker undersøgelserne, eller om du alene vil have de almindelige graviditetsundersøgelser. Lægen eller jordemoderen kan fortælle dig mere og svare på dine spørgsmål. Forældreskabet er allerede begyndt. Der er meget at glæde sig til og meget I skal tage stilling til allerede tidligt i graviditeten. 1

4 Du kan få information om undersøgelserne Langt de fleste graviditeter ender med fødsel af et sundt og velskabt barn. Nogle synes, det er bedst at lade naturen råde over det, som er en normal livsproces. Andre vil gerne have barnet undersøgt i løbet af graviditeten, fordi det efter deres opfattelse er mest betryggende. Når du henvender dig til lægen om din graviditet, vil lægen blandt andet spørge, om du ønsker information om undersøgelser af fostret for medfødte sygdomme eller handicap. Du kan sige nej til information fx ud fra tanken om, at det er bedst at lade naturen råde eller måske blot i tillid til, at du får et rask barn. Denne holdning vil lægen, jordemoderen og andre respektere og notere i svangre-/vandrejournalen. Du kan sige ja til information. Når du ved, hvad undersøgelserne drejer sig om, kan du tage stilling til, om du ønsker dem eller ej. Du kan således træffe et informeret valg. Hvis du siger ja til information, kan du vælge oplysning på flere niveauer: Basal information foregår hos den praktiserende læge i forbindelse med første graviditetsundersøgelse. Lægen giver en kort orientering om de forskellige undersøgelser og besvarer dine spørgsmål. Udvidet information vil ofte ske på fødestedet, hvor du kan få tid til en samtale med en jordemoder eller en læge med særlig viden om undersøgelserne. Både basal og udvidet information er gratis. 2 Du og evt. din mand kan få udvidet information om undersøgelserne ved en personlig samtale med en jordemoder eller en læge på fødestedet. Nogle steder tilbydes også gruppeinformation, hvor du sammen med andre gravide får gennemgået undersøgelserne.

5 Information giver dig mulighed for at vælge Informationen skal give dig viden om undersøgelses-mulighederne. Formålet er ikke at overtale dig til undersøgelser, men at du selv kan tage stilling til de tilbud, som findes. Det, som er rigtigt for den ene gravide, kan være forkert for den anden. Overvejelser før du vælger Hvis du beslutter dig for undersøgelser, er det naturligvis for at få bekræftet, at det barn, du venter, er sundt og velskabt. I langt de fleste tilfælde går det heldigvis også sådan, og du får mere ro i sindet. Men undersøgelserne kan i sig selv skabe bekymring, mens de står på. Vær derfor opmærksom på, at du med et ja til undersøgelser ikke blot siger ja til at få større vished for et sundt og velskabt barn. Du siger også ja til usikkerhed, ventetid på prøvesvar, større indsigt og en meget lille risiko for en alvorlig diagnose. De færreste kvinder tænker på, hvordan de vil reagere, hvis det ufødte barn er alvorligt sygt. Og kun ganske få vil faktisk komme i den situation. Du behøver ikke på forhånd tage stilling til, om du i givet fald vil have graviditeten afbrudt. Den information, du modtager, vil tage udgangspunkt i, at du ønsker at bevare graviditeten, men med åbenhed for at du kan vælge anderledes. Hvad ser man efter ved undersøgelserne? Down syndrom (mongolisme) udgør 85 % af de mest alvorlige kromosomfejl. Det er en af de hyppigste årsager til alvorligt mentalt handicap. Ofte er der også misdannelser, især i hjertet, og problemer med syn og hørelse. Risikoen stiger med den gravides alder. Alvorlige misdannelser udgør mindst halvdelen af de mest alvorlige medfødte tilstande. Den gravides alder har ikke betydning, og misdannelser er ikke begrænset til specielle familier. Årsagen til de fleste af dem kendes ikke, men kromosomfejl, mangel på folinsyre eller indtagelse af visse medicintyper kan forklare en mindre del. Alvorlige misdannelser kan ses i hjertet, bugvæggen, tarmkanalen, urinvejene, hjerne/rygmarv og læbe-gane-regionen. Nogle af dem kan behandles med godt resultat, mens andre er forbundet med svære handicap eller manglende evne til at overleve. Alvorlige arvelige sygdomme er sjældne, og som regel kan man kun undersøge for dem, hvis nogle i familien allerede er ramt fx muskelsvind, blødersygdom og Huntingtons chorea. Man kan dog undersøge for cystisk fibrose, men du vil ikke rutinemæssigt blive tilbudt denne undersøgelse. 3

6 Forskellige typer undersøgelser De undersøgelser, som kan komme på tale, kan indeles i to grupper: Risikovurdering og fosterdiagnostik. Alle gravide, som ønsker information om mulighederne, får tilbudt risikovurdering. Disse undersøgelser er i sig selv ufarlige for mor og barn. Hvis det viser sig, at risikoen for medfødt sygdom eller handicap er over en vis størrelse, får den gravide også tilbudt fosterdiagnostik. Risikovurdering Undersøgelser til risikovurdering kan være en blodprøve, en nakkefoldsscanning og en samtale om barnets familiehistorie. Disse undersøgelser er ufarlige og kan afklare, om du skal tilbydes fosterdiagnostik. Undersøgelserne kan vise, hvor sandsynlig eller usandsynlig en alvorlig tilstand hos det ufødte barn er. En blodprøve eller en nakkefoldsscanning kan fx vise, hvor stor risikoen er for Down syndrom, som er langt den hyppigste alvorlige kromosomfejl. En samtale om familiehistorien (evt. fulgt op af genetisk rådgivning og undersøgelse) kan belyse risikoen for en arvelig sygdom. Risikovurdering kommer før fosterdiagnostik: Undersøgelserne til risikovurdering er i sig selv ufarlige. Derfor bør man altid kende resultatet af risikovurderingen, før man evt. beslutter sig for fosterdiagnostik. 4

7 Undersøgelserne kan ikke give endelige ja/nej svar, men de kan vise, om sandsynligheden er så stor, at der er grund til mistanke eller så lille, at der ikke er grund til at udsætte barnet eller dig selv for yderligere undersøgelser. Fosterdiagnostik Moderkage- og fostervandsprøve kan med sikkerhed påvise en kromosomfejl eller en kendt arvelig sygdom. Dvs. undersøgelserne kan svare ja eller nej på, om sygdommen er der. En ulempe ved disse undersøgelser er imidlertid, at ca. 1 ud af hver 100 prøvetagninger medfører, at kvinden aborterer bagefter på grund af blødning eller udsivning af fostervand. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen den ufarlige risikovurdering (se side 4), før det besluttes, om der er tilstrækkeligt grundlag for at tilbyde moderkage- eller fostervandsprøve. Fordelen ved den nye ordning er, at færre gravide vil få foretaget disse undersøgelser. Alligevel vil man oftere kunne påvise, hvis der er noget galt. Scanning for misdannelser hører også med til fosterdiagnostik. Den foretages ved ca. 18 uger og kan påvise en række sygdomme og misdannelser med meget stor sikkerhed. Denne undersøgelse er ufarlig for den gravide og barnet, men kan på den anden side give viden, som du set i bakspejlet måske hellere ville have ventet med at få, fx om små misdannelser, som ikke har nogen reel betydning for livskvaliteten. Ingen garanti Hvis alle undersøgelserne er normale, er der grund til at føle sig mere tryg men det er ikke nogen garanti for, at barnet er rask ved fødslen. Man kan ikke undersøge for alt og man finder ikke alt det, man undersøger for. Det ufødte barn kan stadig fejle en af de sygdomme, man ikke undersøger for, eller ikke fandt. Eller sagt med tal Tilsammen findes de mest alvorlige tilstande hos ca. 1 ud af 100 nyfødte. Hvis alle de fosterdiagnostiske undersøgelser er normale, er risikoen skønsmæssigt halvt så stor. Undersøgelserne giver altså større men ikke fuld sikkerhed for et rask barn. Andre graviditetsundersøgelser Ud over tilbudet om information, risikovurdering og evt. fosterdiagnostik er der tilbud om en række graviditetsundersøgelser hos jordemoder og egen læge. Gennem samtaler med jordemoder og læge bliver din graviditet fulgt. Du får svar på dine spørgsmål og støtte til en sund livsstil. Formålet med undersøgelserne er at styrke din og barnets sundhed og trivsel samt at sikre en god start på tilknytningen mellem jer. Sundhedsstyrelsen anbefaler 3 lægeundersøgelser og ca. 7 jordemoderundersøgelser før fødslen, men antallet kan variere og afhænger bl.a. af familiens behov. Graviditetsundersøgelserne er også gratis. 5

8 Risikovurdering undersøgelser, der beregner sandsynligheden Samtale om familiehistorien Lægen vil spørge, om der i din eller din mands familie er personer med arvelige sygdomme eller medfødte misdannelser. Oplysningerne kan give en fornemmelse af, om der er risiko for, at barnet har arvet tilstanden. Det kan være, at du eller din mand tidligere har fået et barn med kromosomfejl (som i sjældne tilfælde kan være arvelig), eller at barnet var dødfødt. Eller du har måske haft flere spontane aborter. Måske er der tilfælde af arvelig sygdom eller svær medfødt misdannelse i jeres familie? Måske er du selv eller din mand som barn blevet opereret for en alvorlig medfødt misdannelse, fx en hjertefejl. I disse sammenhænge kan det også have en vis betydning, om du og din mand er kusine og fætter. Hvis der er fortilfælde i familien, vil lægen foreslå jer at få rådgivning og undersøgelse på en klinisk-genetisk afdeling. I de fleste tilfælde vil udredningen vise, at Her kan du se de forskellige tilbud og undersøgelser Tilbud/undersøgelse Tidspunkt Foregår oftest Tilbud om information om fosterdiagnostik Basal information, herunder samtale om familiehistorien Udvidet information Tidlig eller sen blodprøve Nakkefoldsscanning *) Samlet svar på risikovurdering. Rådgivning Scanning for misdannelser Ved første graviditetsundersøgelse Samme dag, hvis du tager imod tilbuddet om information Inden for 1-2 uger, hvis du ønsker det Når du er mellem 8 og 20 uger henne Når du er mellem 11 og 13 uger henne Når svar på blodprøve og/eller nakkefoldsscanning foreligger Hvis du ønsker det, eller hvis du tilrådes det efter risikovurdering. Fra 18 uger Hvis risikovurderingen giver grund til det, tilbydes du yderligere Hos lægen Hos lægen På fødestedet Hos lægen eller på fødestedet På fødestedet På fødestedet eller hos lægen På fødestedet Moderkageprøve eller Fostervandsprøve Når du er 9-13 uger henne Når du er uger henne På fødestedet På fødestedet Graviditetens længde angives i hele uger, som er gået fra den sidste menstruations første dag *) Hvis der ikke foretages nakkefoldsscanning, skal der i stedet udføres en terminsscanning tidligst muligt i graviditeten, fordi man kun kan anvende blodprøveresultatet, hvis man med sikkerhed kender graviditetslængden. 6

9 Tipoldemor på 102 år beundrer det nye medlem af familien. Barnet er heldigvis sundt og velskabt. Men i nogle familier har man arvelige sygdomme. Nogle af de familiære sygdomme kan man undersøge barnet for allerede i graviditeten. der ikke er grund til at bekymre sig. I andre tilfælde kan det vise sig, at der er en væsentlig risiko, og som regel også hvor stor denne risiko er. I vil så kunne få rådgivning om mulighederne for fosterdiagnostik en moderkageprøve, en fostervandsprøve eller en scanning for misdannelser. I øvrigt vil din læge også være opmærksom på, om der er andre risikofaktorer fx om du bliver behandlet med en type medicin, som har mulig fosterskadende virkning, eller om du har været udsat for andre skadelige påvirkninger. Din alder Din alder kan give et fingerpeg om risikoen for at få et barn med Down syndrom og visse andre alvorlige kromosomfejl. Er du kun 20 år, så er risikoen, hvis man alene ser på alderen, mindre end 1 ud af Det opfatter næsten alle som en meget lav risiko. For de ældste gravide er det anderledes. Hvis du er 45 år, er risikoen, hvis man alene ser på alderen, 1 ud af 25. Det opfatter de fleste som en høj risiko. Men hvis du ikke hører til de yngste eller de ældste, giver alderen ikke så klare svar på risikoen. Selv om alder er en vigtig risikofaktor, findes der nu mere præcise og sikre undersøgelser, som i mange tilfælde vil vise, at risikoen faktisk er langt mindre eller langt større end man skulle forvente alene ud fra din alder. Du kan læse om disse undersøgelser, blodprøve og nakkefoldsscanning, på de følgende sider. 7

10 Blodprøve og/eller nakkefoldsscanning Kvindens alder kan fortælle om den generelle risiko for at få et barn med Down syndrom eller en anden kromosomafvigelse. En mere nøjagtig beregning af risikoen kan man få ved at tage en blodprøve og/eller udføre en nakkefoldsscanning. Ved blodprøven måler man mængden af nogle stoffer i dit blod. Ud fra disse målinger kan det beregnes, hvor stor eller lille risikoen for kromosomafvigelse hos barnet er i dit tilfælde. Der er følgende muligheder: Tidlig blodprøve eller doubletest (bestemmelse af to stoffer) kan tages, når graviditeten er mellem 8 og 13 uger. Sen blodprøve eller tripletest (bestemmelse af tre stoffer) kan tages, når graviditeten er mellem 14 og 20 uger. Den sene blodprøve viser, ud over risikoen for kromosomfejl, også risikoen for rygmarvsbrok og bugvægsbrok. For at blodprøvesvaret kan blive så sikkert som muligt, er det vigtigt at kende den nøjagtige graviditetslængde. Denne kan fastlægges ved en ultralydsscanning (terminsscanning eller nakkefoldsscanning), som udføres på fødestedet. Nakkefoldsscanning Ved nakkefoldsscanningen måler man størrelsen af en lille væskebræmme (hævelse af underhuden) i fostrets nakke. Nakkefoldsscanning kan foretages, når graviditeten er mellem 11 og 13 uger. Den varer minutter afhængig af, hvordan fostret ligger. Det kan være nødvendigt at scanne såvel gennem maveskindet som gennem skeden. Blodprøven kan evt. sammen med en nakkefoldsscanning give svar på, om der er øget risiko for Down syndrom. 8

11 Ved nakkefoldsscanning måles en lille væskebræmme i fostrets nakke. Ultralydsscanninger med forskellige formål Termins-scanning kan give en sikker beregning af graviditetens længde og fødselstidspunktet (terminen). Ved denne scanning kan man også se, om der er tvillinger. Den skal foretages tidligt i graviditeten. Nakkefolds-scanning kan vise risikoen for Down syndrom. Kan også vise graviditetens længde. Scanning for misdannelser kan påvise evt. misdannelser. Kan også vise barnets størrelse og antallet af fostre. Endnu mere sikkert, hvis undersøgelserne kombineres Hvis man kombinerer den tidlige blodprøve med nakkefoldsscanningen, bliver prøven endnu bedre til at skelne mellem høj og lav risiko for Down syndrom. Det er også muligt at kombinere den tidlige blodprøve med den sene blodprøve. Det giver en lige så sikker forudsigelse, som hvis blodprøven kombineres med nakkefoldsscanning. Men ulempen er, at der går flere uger mellem den tidlige og den sene blodprøve. Hvis nakkefoldsscanning ikke er et tilbud på dit fødested, kan du dog diskutere denne mulighed med din læge specielt hvis du er en ældre gravid. Hvis man kombinerer flere undersøgelser, vil du ikke få resulatet af den første prøve. Du må vente på det samlede resultat, fordi resultatet af den første prøve alene er for usikkert, så det kan give dig unødig bekymring og måske give anledning til, at en unødvendig moderkageprøve bliver udført. For at kunne kombinere resultaterne af prøverne er det vigtigt, at blodprøvelaboratoriet ved, hvor scanningen skal foregå, og at fødestedet ved, hvor blodprøven undersøges. Derfor noterer lægen disse oplysninger på henvisningen eller rekvisitionen. Du vil først få svar, når det samlede svar foreligger. 9

12 Du må gerne tage pårørende med til undersøgelserne. Og ved ultralydsundersøgelse kan det betyde meget for faren at se barnets bevægelser. Svar på risikovurdering I langt de fleste tilfælde får du et klart svar: En høj risiko, eller en lav risiko for at få et barn med Down syndrom. Lav risiko. Hos de fleste viser undersøgelsen, at risikoen er lav. Eksempelvis kan den være 1 ud af 1000 mulige. Down syndrom er ikke udelukket, men du ved nu, at sandsynligheden for dette er meget lille. I sådanne tilfælde bliver du ikke tilbudt moderkage- eller fostervandsprøve. Høj risiko. Hos en lille del (ca. 5 % af alle gravide) viser undersøgelsen, at risikoen er høj. Eksempelvis kan den være 1 ud af 25 mulige. Det er ikke sandsynligt, men omvendt heller ikke helt usandsynligt, at du kunne være den ene. I sådanne tilfælde bliver du tilbudt moderkage- eller fostervandsprøve, som kan afgøre spørgsmålet. Selv om langt de fleste får et klart svar efter blodprøve/nakkefoldsscanning, vil der være et mindre antal, som får et svar midt imellem. Sundhedsstyrelsens retningslinjer giver mulighed for at tilbyde moderkage- eller fostervandsprøve i det offentlige regi, hvis risikoen er større end 1 ud af 250 mulige. Blandt 250 kvinder med et sådant prøvesvar vil der være 1, som får et barn med Down syndrom, og 249 som får et barn uden Down syndrom. Grænsen er fastsat for, at et barn med ringe risiko for Down syndrom ikke skal udsættes for unødig risiko ved en moderkage- eller fostervandsprøve. 10

13 Fosterdiagnostik undersøgelser, der kan afklare tvivl Moderkage- og fostervandsprøve Ved at undersøge nogle celler, som udtages fra moderkagen eller fra fostervandet, kan man afgøre, om det ufødte barn har kromosomfejl. Man kan også afgøre, om barnet har en bestemt arvelig sygdom, som optræder i familien. Fordelen ved disse undersøgelser er, at de giver helt sikre svar. Svaret kan påvise eller udelukke det, man undersøger for. Ulempen ved begge prøver er, at hos omkring 1 ud af hver 100 gravide, som undersøges, medfører selve prøveudtagningen, at barnet aborteres. Du vil få tilbudt moderkage- eller fostervandsprøve efter risikovurdering, hvis: En blodprøve eller nakkefoldsscanning har vist, at risikoen for Down syndrom er større end 1 ud af 250 mulige. Eller Genetisk rådgivning og undersøgelse har vist, at der er øget risiko for arvelig genetisk sygdom herunder visse sjældne kromosomfejl hos raske voksne, som kan give sygdom hos barnet. Eller En scanning har påvist misdannelse(r), som kan skyldes kromosomfejl eller evt. en arvelig sygdom. Valget mellem moderkage- og fostervandsprøve er først og fremmest et spørgsmål om, hvor langt du er henne i graviditeten. Moderkageprøve er bedst, når du er 9-13 uger henne, mens fostervandsprøve er bedst, når du er uger henne. Sådan foregår prøvetagningen Både moderkage- og fostervandsprøve indledes med en ultralydsscanning, hvor man kontrollerer, at fostrets hjerte slår, og at fostrets størrelse svarer til dets alder. Lægen stikker derefter en tynd kanyle ind gennem dit maveskind. Nogle kvinder angiver, at det svarer til at få taget en blodprøve andre oplever lidt mere ubehag. Proceduren ved moderkage- og fostervandsprøve er næsten den samme, og selve prøvetagningen er overstået på et øjeblik. Når du kommer hjem, bør du tage den med ro og ikke udføre fysisk arbejde i et døgns tid. Hvis du får tilbudt fosterdiagnostik Hvis du får tilbudt moderkage- eller fostervandsprøve, og vælger at sige ja, er det ikke det samme som et ja til abort, hvis fostret skulle fejle noget alvorligt. Du bestemmer selv hele vejen igennem. Det er rådgiverens opgave at informere åbent og objektivt og at støtte forældrene i den beslutning, de tager. 11

14 Kvinden bliver scannet, mens lægen udtager en moderkage- eller fostervandsprøve med en tynd kanyle. Man scanner for at sikre sig, at lægen ikke kommer til at stikke barnet. Moderkage- eller fostervandsprøve? Tidspunkt Moderkageprøve kan foretages, når du er 9-13 uger henne. Fostervandsprøven kan tages, når du er uger henne. Prøverne De to prøver tages på samme måde. Ved moderkageprøven er det en lille klump væv, der suges ud, mens det ved fostervandsprøven er fostervand, der trækkes ud. Moderkageprøven kan gøre lidt mere ondt. Undersøgelser På alle moderkage- og fostervandsprøver laves en kromosomundersøgelse. Andre undersøgelser foretages kun, hvis der er en kendt arvelig sygdom i familien, som der kan undersøges for. Hvor sikkert er svaret? Kromosomundersøgelse på fostervandsprøven er helt sikker. I sjældne tilfælde vil man ikke kunne få et sikkert resultat af moderkageprøven, hvorfor man efter nogle uger må foretage en fostervandsprøve for at få det endelige svar. Risikoen for at abortere Risikoen ved moderkage- og fostervandsprøve er den samme, nemlig en risiko på ca. 1 % for at abortere fostret pga. undersøgelsen og således miste graviditeten. Andre forskelle Det er en fordel ved moderkageprøven, at kvinden kender svaret tidligere i graviditeten. 12

15 Selv om kanylen er lang, mærker den gravide som regel kun et stik som ved en blodprøve. Du får kun tilbudt moderkage- eller fostervandsprøve, hvis risikovurderingen viser høj risiko. Til gengæld giver prøven et sikkert svar. Svar på undersøgelsen Hvis undersøgelsen af den udtagne prøve ikke viser noget unormalt, får du besked med brev. Hvis undersøgelsen viser noget unormalt, bliver du ringet op, og der aftales tid til en samtale, hvor du vil få nærmere rådgivning. Du kan læse mere om rådgivning på side 16. Svar på undersøgelse for de mest almindelige kromosomfejl, bl.a. Down syndrom, kan du få inden for få dage til en uge, hvis du beder om det. Meget sjældne kromosomfejl tager det imidlertid længere tid at undersøge for, så du kan først få endelig besked efter 2-3 uger. 13

16 Scanning for misdannelser Denne undersøgelse kan du bede om at få udført, hvis du ønsker større vished for, at fostret udvikler sig normalt. Desuden kan undersøgelsen komme på tale, hvis man har fundet øget risiko for misdannelser. Undersøgelsen foretages oftest, når du er omkring uger henne i graviditeten. Den foregår som en scanning udvendig på underlivet og varer minutter. Mens undersøgelsen foregår, kan du se scanningsbilledet på en skærm ved siden af lejet. Undersøgeren ser først efter, om der er ét eller flere fostre, om fostrets hjerte slår, som det skal, og om fostrets størrelse passer til graviditetens længde. Derefter bliver fostrets organer omhyggeligt gennemgået for at se, om der er misdannelser. Desuden bliver fostrets bevægelser, moderkagens beliggenhed og mængden af fostervand undersøgt. Nogle misdannelser er så tydelige ved ultralydsscanning, at de næsten altid vil blive fundet, hvis de er der. Det gælder fx manglende udvikling af hjernen, rygmarvsbrok, bugvægsbrok og visse nyresygdomme. Andre er mindre tydelige, og man finder dem kun i en del tilfælde. Det gælder fx misdannelser i hjertet. Når alt er normalt ved scanningen I langt de fleste tilfælde bekræfter undersøgelsen, at det ufødte barn lever og har udviklet sig som forventet, samt at der ikke er fundet misdannelser. Man kan dog ikke udelukke enhver misdannelse efter en ultralydsundersøgelse. Når ikke alt er normalt ved scanningen Af og til finder man noget, hvor man ikke straks kan afgøre, om det er normalt. En eller flere efterfølgende undersøgelser vil som regel vise, at der ikke var grund til bekymring, men usikkerheden kan indtil da være en belastning. Det er også uundgåeligt og ikke helt sjældent, at man ved undersøgelsen påviser en mindre misdannelse hos et ellers normalt foster. Det har i livets sammenhæng ingen afgørende betydning, men indtil du holder barnet i dine arme, kan det bekymre dig uforholdsmæssigt meget. Nogle misdannelser kan opdages ved en blodprøve En blodprøve fra dig, hvor man måler stoffet alfaføtoprotein, kan vise, om der er stor eller lille risiko for rygmarvsbrok og manglende lukning af bugvæggen. Med til undersøgelsen hører en terminsscanning. Undersøgelsen kommer især på tale, hvis du tidligere har født et barn med en af de nævnte misdannelser, men kan også overvejes som et begrænset alternativ, hvis du ikke ønsker en fuld misdannelsesscanning. Prøven kan tages, fra du er uger henne. Din læge kan oplyse mere om undersøgelsen. Måling af alfaføtoprotein indgår også i den såkaldte tripletest, fordi stoffet både siger noget om risiko for Down syndrom og for de nævnte misdannelser. 14

17 Alle gravide kan bede om at få en scanning for misdannelser. Her tælles antallet af fostre, og man ser efter, om fostret udvikler sig normalt. Billede af et 18 uger gammelt foster, der er normalt udviklet. I sjældne tilfælde finder man en alvorlig misdannelse. Den har måske en sådan karakter, at fostret ikke vil kunne leve indtil fødslen eller vil dø kort efter. Det kan også være, at barnet vil blive født med et alvorligt uhelbredeligt handicap. Eller at der skal en eller flere operationer til efter fødslen. Her vil forældrene blive tilbudt rådgivning, se side

18 Rådgivning, hvis der er noget galt Rådgivningen vil som regel foregå på fødestedet, hvor kvinden har gået til undersøgelse, eller på en klinisk-genetisk specialafdeling. Rådgiveren vil forsøge at belyse, hvordan tilværelsen kan ventes at forme sig for det ventede barn og forældrene. Man vil komme ind på, hvilke muligheder der er for medicinsk eller kirurgisk behandling, ligesom forældrene vil blive informeret om, hvilke støtteforanstaltninger det offentlige stiller til rådighed. De forskellige muligheder vil blive fremlagt åbent. Hvis det gravide par ønsker det, kan de også blive sat i forbindelse med forældre til et barn med samme sygdom eller handicap, eller der kan formidles kontakt til en relevant handicaporganisation eller en socialrådgiver. Hvis abort kommer på tale Fostrets tilstand kan være så alvorlig, at forældrene ønsker at få svangerskabet afbrudt. Hvis denne beslutning træffes inden for de første 12 graviditetsuger, er der stadig adgang til fri abort. Hvis det drejer sig om en alvorlig tilstand, der først opdages efter 12 uger, kan der stadig gives tilladelse til abort efter abortloven. Jo senere i graviditeten, jo alvorligere må tilstanden være for at få tilladelse til afbrydelse af svangerskabet. Dette vil rådgiveren kunne informere om. Rådgivning uden for sundhedsvæsenets regi I flere organisationer er der samlet viden om forskellige sygdomme og handicap, ligesom der kan formidles kontakt til andre patientorganisationer og til familier. I kan få mere at vide ved at kontakte en eller flere af nedenstående organisationer: Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet. En selvejende institution oprettet af Socialministeriet. Formidler oplysning og yder rådgivning inden for det sociale område. Links til andre handicaporganisationer. Telefon Dansk Handicap Forbund. Landsomfattende organisation for mennesker med fysiske handicap. Telefon Center for Små Handicapgrupper. En selvejende institution under Socialministeriet. Rådgiver og informerer om sjældne handicap og sygdomme. Telefon Landsforeningen Downs Syndrom. Forening for mennesker med Downs syndrom og deres pårørende. Telefon Forældre & Fødsel Forældreorganisation, der formidler viden om bl.a. fødsel og amning. Telefon

19 Hvis du vil vide mere om fosterdiagnostik På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du finde oplysninger om fosterdiagnostik og risikovurdering. Dit lokale fødested vil ofte have oplysninger, som du kan finde på sygehusets hjemmeside. Denne kan du evt. finde via Andre publikationer Barn i vente I form før fødslen I form efter fødslen Kort og godt om amning Værd at vide om Tvillinger Sunde børn Sårbar men stærk (om for tidligt fødte) Ved du det om børn? Giv dit barn lyst til at lære Pjecerne kan købes hos: Komiteen for Sundhedsoplysning Østbanegade 55, 5. sal 2100 København Ø Telefon Telefax Hjemmeside:

20 Risikovurdering og fosterdiagnostik INFORMATION TIL GRAVIDE Denne pjece giver dig et indtryk af, hvilke undersøgelser du har mulighed for at få og hvilke svar, de kan give. Du kan også få noget at vide om undersøgelsernes fordele og ulemper og hvilke risici, der i nogle tilfælde kan være tale om. Pjecen er ment som et supplement til lægens eller jordemoderens information og kan ikke erstatte denne. Måske vil oplysningerne få dig til at tænke over nogle spørgsmål, som du gerne vil have uddybet i en samtale med en læge eller jordemoder. I den forbindelse har du mulighed for at få udvidet information, fx på fødestedet. Pjecen kan rekvireres hos: Komiteen for Sundhedsoplysning Østbanegade 55, 5. sal 2100 København Ø Tlf Fax Hjemmeside:

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

Ultralydscanning af underlivet hos gynækologen

Ultralydscanning af underlivet hos gynækologen Ultralydscanning af underlivet hos gynækologen 9.9.2006 Suzan Lenz Ultralydscanning er et af gynækologens bedste redskaber til at vurdere om din livmoder og æggestokke er normale. Scanningen foregår gennem

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Lise Helmsøe-Zinck, speciallæge i gynækologi og obstetrik Søborg hovedgade 221, 2860 Søborg Tlf. 60422613 ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Inden du bestemmer dig for abort, bør du

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

At vælge for sit barn

At vælge for sit barn TEMA: Provokerede fødsler Det svære valg At vælge for sit barn Hvert år oplever mange forældre i forbindelse med nakkefoldsscanning eller misdannelsesscanningen eller før at få at vide, at deres barn er

Læs mere

Svangerskabsjournal Side 1 af 2

Svangerskabsjournal Side 1 af 2 Svangerskabsjournal Side 1 af 2 Personnummer, navn og adresse Lægens navn og adresse E-mail E-mail Tlf. privat/mobil Tlf. arbejde Telefonnummer Sociale oplysninger Civilstand Sæt x Ugift Gift Separeret

Læs mere

Tillykke, du er gravid.

Tillykke, du er gravid. Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom 2. Nakkefoldscanningen viser

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD At stifte familie med HD: HDBuzz' nye temaartikel om teknikker der kan

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR FOSTERDIAGNOSTIK. - prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik

RETNINGSLINJER FOR FOSTERDIAGNOSTIK. - prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik RETNINGSLINJER FOR FOSTERDIAGNOSTIK - prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik 2004 Retningslinjer for fosterdiagnostik - prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik

Læs mere

Tjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det

Tjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det Tjek bleen den viser, hvordan jeres barn har det Har jeres barn det godt? Får det nok at spise? I de første dage efter fødslen kommer man let i tvivl. I kan på en meget enkel måde tjekke, at jeres barn

Læs mere

uge for uge KALENDER

uge for uge KALENDER JOAN TØNDER GRØNNING E-bog uge for uge KALENDER Til dig, der venter tvillinger 1 Kalenderen her kan blive et hyggeligt minde fra nogle helt specielle måneder, ligesom den kan blive jeres helt egen, individuelle

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl.

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. Som borger i Københavns Amt er de nærmeste fødesteder Amtssygehuset

Læs mere

Klar, parat, gravid. om graviditet, fødsel og amning. Komiteen for Sundhedsoplysning

Klar, parat, gravid. om graviditet, fødsel og amning. Komiteen for Sundhedsoplysning Klar, parat, gravid om graviditet, fødsel og amning Komiteen for Sundhedsoplysning Klar, parat, gravid om graviditet, fødsel og amning Komiteen for Sundhedsoplysning 1. udgave, 1. oplag, 2006 Manuskript:

Læs mere

Afslutning af graviditet efter 12. uge

Afslutning af graviditet efter 12. uge Sept. 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Afslutning af graviditet efter 12. uge med levende foster 2 Afslutning af graviditet efter

Læs mere

Graviditet og arbejdsmiljø

Graviditet og arbejdsmiljø Graviditet og arbejdsmiljø Regionshospitalet Skive Arbejdsmedicinsk Klinik Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Skive 3. udgave Pjecen er udgivet med økonomisk støtte fra: Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Telefonnummer direkte: 35 45 83 24 (Elisabeth Larsen) E-mail: elisabeth.clare.larsen@rh.regionh.dk Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Baggrund: Rigshospitalets Fertilitetsklinik tilbyder ægdonation

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start:

Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start: Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start: Hospitalspræst, ph.d. Jens Rasmussen Det ufødte barns ukrænkelighed hævdes med stigende styrke på de forskellige etaper fra undfangelse til individ: 1) Før 7.

Læs mere

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft?

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft? Forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft 1 Livmoderhalskræft Livmoderhalskræft skyldes en virus. Livmoderhalskræft er en alvorlig sygdom. Livmoderhalskræft udvikles langsomt, tit over 10 15 år.

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen.

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Side 1 af 6 Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning? Denne vejledning dækker

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

Notat vedrørende nye retningslinjer for fosterdiagnostik

Notat vedrørende nye retningslinjer for fosterdiagnostik 8.oktober 2003/PSJ J.nr. 0-607-02-3/1 Notat vedrørende nye retningslinjer for fosterdiagnostik Sundhedsstyrelsen har ved flere lejligheder, senest i 1998 *, varslet en revision af retningslinjerne for

Læs mere

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir Handicap, Etik og Fosterdiagnostik - et refleksionspapir Det Centrale Handicapråd februar 2005 Udgiver Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: 33

Læs mere

Familieambulatoriet. Et tilbud til forebyggelse af rusmiddelskader hos børn. Patientinformation. Revideret 19.11.2010. Region Midtjylland

Familieambulatoriet. Et tilbud til forebyggelse af rusmiddelskader hos børn. Patientinformation. Revideret 19.11.2010. Region Midtjylland Patientinformation Familieambulatoriet Et tilbud til forebyggelse af rusmiddelskader hos børn Revideret 19.11.2010 Region Midtjylland Familieambulatoriet Familieambulatoriet, Region Midt Adresse: Familieambulatoriet

Læs mere

Det fremtidige fødemiljø. fra patient til rask gravid 2.0

Det fremtidige fødemiljø. fra patient til rask gravid 2.0 Det fremtidige fødemiljø fra patient til rask gravid 2.0 Normalt forbinder man smerte med sygdom og død, og nu skal man forbinde den med glæde. Ditte, Jordemoder Problemfelt Mange gravide kvinder føler

Læs mere

Information om fosterdiagnostik

Information om fosterdiagnostik Klinisk vejledning Information om fosterdiagnostik Genetisk rådgivning Risikovurdering Misdannelsesskanning Dansk selskab for almen medicin - 2005 Information om fosterdiagnostik Genetisk rådgivning Risikovurdering

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN ENGELSK. Prenatal examinations

UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN ENGELSK. Prenatal examinations UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN ENGELSK Prenatal examinations Information Allerede nu kan du få information om undersøgelser af dit ufødte barn for visse medfødte sygdomme og handicap. Ja? Hvis du gerne

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel - orientering til gravide og deres familier

Graviditet, fødsel og barsel - orientering til gravide og deres familier Graviditet, fødsel og barsel - orientering til gravide og deres familier Hospitalsenheden Horsens Kvindeafdelingen Fødeafdelingen og Barselsafsnittet Med denne pjece ønsker jordemødre og personale på Fødeafdelingen

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Insemination efter hormonstimulation med tabletter

Insemination efter hormonstimulation med tabletter Side 1 af 6 Insemination efter hormonstimulation med tabletter Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning. Denne vejledning dækker behandling i form af insemination, hvor mandens sæd anvendes.

Læs mere

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide April 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide På Akut

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

Afbrydelse af graviditeten

Afbrydelse af graviditeten Afbrydelse af graviditeten GYNÆKOLOGISK/OBSTETRISK AFDELING AFBRYDELSE AF GRAvIDITET 2 Hvis graviditeten skal afbrydes efter 12 uger Du skal have afbrudt din graviditet, selv om den var ønsket. Enten fordi

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

FOSTERDIAGNOSTIK OG RISIKOVURDERING

FOSTERDIAGNOSTIK OG RISIKOVURDERING FOSTERDIAGNOSTIK OG RISIKOVURDERING - 2 - FOSTERDIAGNOSTIK OG RISIKOVURDERING Fosterdiagnostik og risikovurdering Rapport fra en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen - 3 - FOSTERDIAGNOSTIK OG RISIKOVURDERING

Læs mere

Patientinformation. Barselsklinikken. Et tilbud til dig, der har født

Patientinformation. Barselsklinikken. Et tilbud til dig, der har født Patientinformation Barselsklinikken Et tilbud til dig, der har født Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Barselsklinikken Barselsklinikken er et ambulant tilbud til dig der har født. Barselsklinikken kan

Læs mere

FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre

FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved Til forældre 2011 Sundhedsstyrelsen Island Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 sst@sst.dk www.sst.dk Pjecen kan bestilles hos: Rosendahls

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Igangsættelse af fødslen

Igangsættelse af fødslen Februar 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Igangsættelse af fødslen 2 Igangsættelse af fødslen Beslutningen om at sætte fødslen i

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis

Læs mere

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 67 Offentligt

Læs mere

Årsberetning 2011. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation i Region Hovedstaden. Årsberetning 2011

Årsberetning 2011. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation i Region Hovedstaden. Årsberetning 2011 fosterreduktion og sterilisation Årsberetning 2011 Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation i Region Hovedstaden Årsberetning 2011 Juni 2012 1. INDLEDNING... 3 2. NØGLETAL...

Læs mere

Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive

Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive Ogilvy Healthworld Flere brochurer kan rekvireres hos Abbott på telefon 39 77 00 00 Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive Information til HIV-positive kvinder og andre interesserede Sponsoreret

Læs mere

Vi har også cystisk fibrose

Vi har også cystisk fibrose Patientinformation Vi har også cystisk fibrose fire historier Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A Har du yderligere spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte os: Bjørg Sørensen Tlf. 2887

Læs mere

Anlægsbærerscreening for cystisk fibrose

Anlægsbærerscreening for cystisk fibrose 20 år efter at CF-genet blev fundet, er der i Danmark stadig ikke indført tilbud om Anlægsbærerscreening for cystisk fibrose AF ERIK WENDEL, CFF Allerede i 1981 hørte CF-familiene professor Marianne Schwartz,

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Artikel i Muskelkraft nr. 1, 1991. Velkommen til livet

Artikel i Muskelkraft nr. 1, 1991. Velkommen til livet Artikel i Muskelkraft nr. 1, 1991 Velkommen til livet Med hvilken ret kan de, som afviser fosterdiagnostik, idømme nogle af deres medmennesker livsvarige smerter fysisk og psykisk, spørger Else Glerup,

Læs mere

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren

Læs mere

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Baggrund Dine æggestokke indeholder alle de æg, der fra pubertet til overgangsalder

Læs mere

Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik.

Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik. Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik Omhandler In Vitro Fertilisering (IVF) Mikroinsemination (ICSI)

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Insemination med partners sæd

Insemination med partners sæd Insemination med partners sæd Insemination med partnerens sæd, hvor sæden sprøjtes direkte op i livmoderhulen, kan øge chancen for graviditet hos par med uforklarlig, ufrivillig barnløshed, let til moderat

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Speciallæge Peter Lundström, Fertilitetsklinikken IVF Centrumgaden 24, 2. sal, 2750 Ballerup Tlf. 44 60 90 20, ivf@lundstrom.dk,

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E

R E D E G Ø R E L S E FOSTERREDUKTION R E D E G Ø R E L S E DET ETISKE RÅD 2000 FOSTERREDUKTION REDEGØRELSE DET ETISKE RÅD 2000 FOSTERREDUKTION REDEGØRELSE ISBN: 87-90343-81-6 Udgivet af: Det Etiske Råd Grafisk tilrettelæggelse

Læs mere

Spørgeskema. Er du ansat ved en af Cryos afdelinger? ja nej. Er du dømt for en forbrydelse / har du siddet i fængsel? ja nej

Spørgeskema. Er du ansat ved en af Cryos afdelinger? ja nej. Er du dømt for en forbrydelse / har du siddet i fængsel? ja nej Cryos International Denmark ApS Vesterbro Torv 1-3, 5. 8000 Aarhus C Denmark Website: dk.cryosinternational.com E-mail: dk@cryosinternational.com Tel.: +45 8676 0699 Fax: +45 8676 0685 Spørgeskema Afleveres

Læs mere

Hvordan er det at blive bedøvet?

Hvordan er det at blive bedøvet? Hvordan er det at blive bedøvet? Information til børn og forældre fra Anæstesiafsnittet Regionshospitalet Viborg Anæstesi- og Operationsafdelingen Anæstesiafsnittet ANÆSTESIAFSNITTET Det er hospitalets

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Fasthold den glade begivenhed Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Indhold Hvorfor denne vejledning...3 Kemikalier...4 Arbejde med radioaktive stoffer...5 Arbejde med forsøgsdyr...6 Arbejde

Læs mere

Epilepsi. før, under og efter. graviditet

Epilepsi. før, under og efter. graviditet Epilepsi før, under og efter graviditet Epilepsi før, under og efter graviditet er forfattet af overlæge Anne Sabers, Epilepsiklinikken, Rigshospitalet, overlæge Helle Zingenberg, afsnit for føtalmedicin,

Læs mere

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende Spørgeskemaundersøgelse blandt 9.500 kvinder, der har født LUP Fødende Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2013 Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på

Læs mere

Spørgsmål til torsdag

Spørgsmål til torsdag Spørgsmål til torsdag U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009 U-kursus: Spørgsmål til torsdag 1 Ul-Screening/sen gennemskanning Nævn de 3 overordnede formål for misdannelsesscreening? Bekræfte normalitet

Læs mere

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen Bl.a. i dette nummer: Ønskebørn! Abortrådgivning i Mødrehjælpen Fakta om abort og loven Folketingets tværpolitiske netværk Interview med folketingsmedlem Kirsten Brosbøl NR. 17 MARTS 2009 I tvivl? - abortrådgivning

Læs mere

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere