Arkitektur og energi. mod en 2020-lavenergistrategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arkitektur og energi. mod en 2020-lavenergistrategi"

Transkript

1 Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi

2

3 Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi

4 Titel Udgave Udgivelsesår 2011 Forfatter Sprog Sidetal 56 Arkitektur og energi: mod en 2020-lavenergistrategi 1. udgave Rob Marsh Dansk Litteraturhenvisninger Side 20, 28, 38, 46 & 56 Emneord ISBN Layout og redigering Rob Marsh Arkitektur, energiforbrug, energibesparelser, indeklima Fotos og illustrationer Adam Mørk: omslag, s. 26, 27, 29, 33, 37 (nederst) Henning Larsen Architects: s. 6, 7, 8, 23 Vibeke Grupe Larsen: s. 31 (øverst og nederst) Rob Marsh: alle andre Udgiver Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Dr. Neergaards Vej 15, DK-2970, Hørsholm E-Post Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: Arkitektur og energi: mod en 2020-lavenergistrategi. Statens Byggeforskningsinstitut. (2011)

5 Forord I bevægelsen mod en 2020-lavenergistrategi er der behov for en mere nuanceret designproces i lavenergiarkitektur. Energibesparelser skal sammentænkes med behovet for et godt termisk indeklima og gode dagslysforhold, og her er arkitekturens rumlige og passive egenskaber af afgørende betydning. Ifølge den energipolitiske aftale fra 2008 skal energiforbruget i nye bygninger reduceres med mindst 75 % i I det nye BR10 er energirammen reduceret med 25 %, og der er indført en frivillig 2015-lavenergiklasse. Med udvikling af en ny 2020-lavenergiklasse som reducerer energirammen med i alt 75 %, får byggebranchen allerede kendskab til kravene til fremtidens lavenergibyggeri. Den nye klasse skal sikre at reduktionen af energiforbruget går hånd i hånd med et sundt indeklima og med arkitektonisk frihed. Denne publikation giver et bud på hvordan arkitekter kan integrere lavenergistrategier trin for trin tidligt i designprocessen for at opfylde 2020-lavenergiklassen. Det sker med fire strategier som afspejler designprocessens bevægelse fra det generelle til det specifikke, og som udnytter arkitekturens passive energibesparende egenskaber tidligt i designprocessen. Denne publikation er udarbejdet for Erhvervs- og Byggestyrelsen og finansieret af Realdania. Publikationen er udarbejdet af Rob Marsh, seniorforsker, arkitekt m.a.a., ph.d., Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. Følgende faglige konsulenter har også været tilknyttet: - Tine Steen Larsen, Institut for byggeri og anlæg, Aalborg Universitet - Thomas Nørgaard, Christensen & Co Arkitekter - Signe Kongebro, Henning Larsen Architects - Michael Jørgensen, Henning Larsen Architects. Følgende har deltaget i publikationens følgegruppe: - Marie Louise Hansen, Erhvervs- og Byggestyrelsen - Line Lolk, Erhvervs- og Byggestyrelsen - Lennie Clausen, Realdania - Rob Marsh, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 3

6 Indhold Få overblik over 2020-lavenergistrategien, illustreret trin for trin i den arkitektoniske designproces 3 Forord 4 Indhold 5 Overblik 6 Trin for trin Forstå forandringer i bygningers energiforbrug og funktion, baggrunden for 2020-klassen samt behovet for en mere nuanceret designproces i lavenergiarkitektur 9 Energi i perspektiv 'ernes varmebesparelser: Hvad skete der? 'ernes energiramme: Hvor er vi nu? 'ernes lavenergiarkitektur: Hvor går det galt? 'ernes lavenergistrategi: Hvor skal vi hen? 20 Litteratur trin for trin tidligt i designprocessen for at opfylde 2020-lavenergiklassen Strategierne sammentænker energi, indeklima og dagslys hvor arkitekturens rumlige og passive egenskaber er af afgørende betydning Strategierne illustreres med nyopførte eksempler på lavenergiarkitektur fra Danmark og Nordeuropa 21 Dialog Gå i dialog med bygherre og rådgivere for at fastlægge rammer for 2020-lavenergistrategien 29 Rum Udnyt arkitekturens rumlige og passive egenskaber til at minimere energiforbruget og forbedre indeklimaet 39 Materialer Udnyt valget af materialer og byggeskik til at minimere energiforbruget med passive løsninger 23 Samarbejd på tværs 24 Fastsæt energi- og indeklimakrav 26 Inddrag brugere i lavenergistrategien 28 Litteratur 31 Proportioner rum til lys og luft 32 Udnyt slanke bygningsformer 34 Udform glaspartier ud fra dagslyskrav 36 Fordel glaspartier jævnt, og zonedel væk fra solen 38 Litteratur 41 Undgå behov for høj termisk masse 42 Afvej klimaskærmens isoleringskrav 44 Udvikl en robust lavenergibyggeskik 46 Litteratur 47 Teknologi Rationaliser brugen af aktive energiteknologier og producer lokalt med vedvarende energikilder 49 Minimer og graduer behovet for aktive energiteknologier 52 Giv installationer plads som strukturerende elementer 54 Minimer det adfærdsbestemte elforbrug 56 Litteratur 4

7 Overblik Hvad er målet Dialog Gå i dialog med bygherre, brugere og rådgivere Rum Udnyt arkitekturens rumlige og passive egenskaber Materialer Udnyt valget af materialer og byggeskik Teknologi Rationaliser brugen af aktive energiteknologier Fastlæg rammer for 2020-lavenergistrategien Minimer energiforbruget og forbedr indeklimaet Minimer energiforbruget med passive løsninger Producer lokalt med vedvarende energikilder Hvilke strategier kan der bruges Samarbejd på tværs Fastsæt energi- og indeklimakrav Inddrag brugere i lavenergistrategien Proportioner rum for lys og luft Udnyt slanke bygningsformer Udform glaspartier ud fra dagslyskrav Fordel glaspartier jævnt, og zonedel væk fra solen Undgå behov for høj termisk masse Afvej klimaskærmens isoleringskrav Udvikl en robust lavenergibyggeskik Minimer og graduer behovet for aktive energiteknologier Giv installationer plads som strukturerende elementer Minimer det adfærdsbestemte elforbrug Hvor meget kan der spares Bygningens energiramme i forhold til 2006-niveauet -25% 25 % kumulativ -50% reduktion i forhold til energirammen 50 % kumulativ reduktion i forhold til energirammen -75% 75 % kumulativ reduktion i forhold til energirammen 5

8 Trin for trin Energinet.dk, Henning Larsen Architects Henning Larsen Architects' nye kontorhus for Energinet.dk i Ballerup er på m 2 og opføres i Et enkelt arkitektonisk greb gør huset fleksibelt og let at overskue. Kontorhuset består af tre elementer: mødefaciliteter i nederste plan, et samlende atrium og arbejdspladser på øverste plan. Som en del af det vindende konkurrenceforslag er der brugt en række lavenergistrategier trin for trin tidligt i designprocessen. Det sikrer at bygningen opfylder 2015-lavenergiklassen ved hjælp af design og optimering af husets geometri og uden brug af vedvarende energikilder. Ved tilkøb af vedvarende energikilder kan bygherren opnå et yderligere reduceret energiforbrug svarende til 2020-lavenergiklassen. Dialog Referencebygning 2006-energiramme for referencebygning Målsætning om 2015-lavenergiklasse uden VE-anlæg Mulighed for tilkøb af 2020-lavenergiklasse 2 med VE-anlæg fordeling/funktionsdiagrammer 6

9 Rum Materialer Geometri og orientering: Kompakthed Optimal placering og orientering mht. solindfald 2 Dagslys Funktionsplacering Optimering af rumdybder mht. naturlig ventilation kontorer Optimal udnyttelse af dagslys Behovsstyring af kunstig belysning mht. dagslyset Ovenlys med design og orientering som mødelokaler_stillerum skærmer for sollyset Optimal placering af funktioner og arbejdspladser mht. orientering 2 2 Grønt tag Termisk masse Reducerer det nødvendige kølebehov Omdanner CO 2 til ilt og tæller positivt i bygningens CO 2 - regnskab kopi_print_tryk regnvand Tunge materialer blotlægges hvor muligt for bedst udnyttelse af passiv køling Udjævner udsving i rumtemperatur og forbedrer indeklimaet 2 2 Facadedesign Fast udvendig solafskærmning Bygningsudkragning af 1. sal Indvendig solafskærmning aht. blænding og toiletter,dep skærmarbejdemv 2 7

10 Teknologi uden vedvarende energi Teknologi med vedvarende energi Mekanisk ventilation Tidssvarende anlæg med høj nyttevirkning Behovsstyret VAVventilation 2 Varmepumpe Vedvarende energiproduktion til opvarmning og varmt brugsvand 2 Udnyttelse af kanaler nedkøling af friskluft* Målsætning om 2015-lavenergiklasse uden VE-anlæg er opfyldt 2 Grundvandskøling Udnyttelse af grundvand til direkte nedkøling og til varmepumpe 2 * Ved denne type løsning bør man være opmærksom på mulige problemer med kondensdannelse i rørerne under sommerforhold og heraf problemer med skimmelsvamp. Bygningsintegreret vedvarende energi med varme fra solfangere og el fra solceller 2020-lavenergiklasse med VE-anlæg kan opfyldes som tilkøb 2 8

11 Energi i perspektiv Forstå forandringerne i bygningers energiforbrug og sammentænk designprocessen med lavenergistrategier

12 1970'ernes varmebesparelser Som konsekvens af 1970'ernes oliekrise kom der fokus på bygningers energiforbrug. 2000'ernes energiramme Med yderligere stramninger i 1990'erme blev nye bygningers opvarmningsbehov væsentligt reduceret. 2020'ernes lavenergistrategi Der er en politisk målsætning om at reducere energirammen med 75 % i 2020 i forhold til 2006-niveauet Teknik Apparater/udstyr Belysning Teknik Varmt brugsvand 50 Varmt brugsvand 0 Opvarmning 0 Opvarmning 0 Opvarmning På dette tidspunkt udgjorde opvarmning den allerstørste del af nye bygningers energiforbrug, så det var det naturlige udgangspunkt for bygningsreglementets regulering af energiforbruget. I 1977 indføres minimumskrav til varmeisolering og en begrænsning af glasarealerne. Samtidig indføres en varmetabsramme med mulighed for større glasarealer i velisolerede bygninger. Som konsekvens indføres en mere helhedsorienteret regulering af nye bygningers driftsenergiforbrug i bygningsreglementet i 2006 med baggrund i EU-lovgivning. Energirammen omfatter nu opvarmning, samt teknik. Vedvarende energiproduktion kan medregnes og forbruget vægtes i forhold til den anvendte primærenergi. Når energirammen skal reduceres i så stort omfang, er der behov for en mere nuanceret designprocess, hvor energibesparelser afvejes i forhold til indeklimaet og dagslysforhold. Der skal fokuseres på arkitekturens rumlige og passive egenskaber, og der kan tages hensyn til apparaters elforbrug for at reducere kølebehovet og minimere overophedning. 10

13 1970'ernes varmebesparelser: Hvad skete der? Der har været store forandringer i nye bygningers energiforbrug siden 1970'ernes oliekrise. I årene op til oliekrisen var velfærdssamfundet i hurtig vækst. Denne optimisme blev afspejlet i modernismens arkitektoniske idealer om lys og luft, og store glaspartier blev normen i stort set alle bygningstyper. Efter oliekrisen udgjorde opvarmningsbehovet den allerstørste del af nye bygningers energiforbrug. Der blev derfor stillet krav i bygningsreglementet i 1977 om en bedre varmeisolering af klimaskærmen og en begrænsning af vinduesarealer for at reducere transmissionstabet. Der blev også indført en varmetabsramme som gav mulighed for større glasarealer i velisolerede bygninger. I 1990'erne blev der yderligere strammet på varmeisolering, og der introduceredes nye beregningsværktøjer hvor tilskuddet fra passiv solvarme kunne indregnes for at minimere opvarmningsbehovet. Større glaspartier blev tilladt på grund af nye typer lavenergiruder, uden at det gik ud over varmetabet. Udnyttelse af passiv solvarme med store arealer af sydvendte lavenergiruder blev symbolet på lavenergiarkitektur. Der blev eksperimenteret med forskellige arkitektoniske løsninger, fra uopvarmede glastilbygninger til højisolerede glaspartier integreret i bygningskroppen. Men dette ensidige arkitektoniske fokus skabte mange veldokumenterede energi- og indeklimaproblemer i 1990'ernes lavenergiarkitektur. En omfattende overophedning betød at beboerne måtte bruge eldrevet køling for at sikre et fornuftigt indeklima. Sol & Vind, Beder, 1981 Hvad gik godt? Stramninger i krav til bygningers varmeisolering mellem 1970'erne og 1990'erne resulterede i et stort fald i nye bygningers opvarmningsbehov Hvad gik galt? Arkitekters ekstreme udnyttelse af passiv solvarme for at minimere opvarmningsbehov gav veldokumenterede problemer med overophedning Solsikkehaven, Vonsild,

14 2000'ernes energiramme: Hvor er vi nu? Energibestemmelserne indførte i 2006 med baggrund i EU lovgivning en mere helhedsorienteret regulering af energiforbruget til bygningsdrift. Energiramme og primærenergi Mens der tidligere kun var fokus på opvarmningsbehovet, omfatter bygningsreglementets energiramme flere kategorier af nye bygningers energiforbrug: - Opvarmning: Varmebehov til transmissions- og ventilationstabet. - Varmt brugsvand: Energibehov til det varme brugsvand. - Køling: Elbehov til mekanisk køling, luftbehandling mv. - Teknik: Elbehov til pumper, ventilatorer mv. - Belysning: Elbehov til kunstig belysning (dog ikke i boliger) % ikke omfattet af energiramme 55 % omfattet af energiramme Apparater Belysning Teknik Overtemp Varmt vand Opvarmning 60 % elektricitet 40 % varme De veldokumenterede problemer med overophedning på grund af de negative effekter af passiv solvarme skal også mindskes. Derfor skal det ækvivalente elbehov til at eliminere temperaturer over 26 C med et standard køleanlæg tælles med. Bygningers vedvarende energiproduktion, der omfatter varme fra solvarmeanlæg og el fra solceller, tælles også med i bestemmelserne. Energiforbruget skal vægtes i forhold til den anvendte primærenergi, dvs. forbruget til energiens produktion, distribution og anvendelse. Bestemmelserne fra 2006 kræver at elbehovet ganges med en faktor 2,5, mens gas, olie og fjernvarme ganges med en faktor 1,0. Denne vægtning afspejler energiforbrugets CO 2 -udslip. Energirammen omfatter ikke det hele Energirammen omfatter ikke alle kategorier af nye bygningers energiforbrug, men kun energiforbruget til bygningsdrift. Følgende kategorier medregnes ikke: - Elforbrug til apparater i alle bygninger og belysning i boliger. - Elforbrug til faste svagstrøms- og IKT-installationer i alle bygninger. Under projekteringsfasen er det svært at stille krav til bygherrens eller brugernes senere indkøb af apparater og udstyr. Dette funktionsbestemte elforbrug er afhængig 12

15 af brugeradfærd, men det står for en meget stor og voksende andel af det samlede primærenergiforbrug, og det uønskede varmetilskud giver et voksende kølebehov. For at skabe dialog om hvordan dette forbrug skal håndteres, kan det inkluderes og synliggøres i energiprofilen for de forskellige bygningstyper. Boliger Boliger, dvs. parcel-, række- og etagehuse, oplever et relativt jævnt brugsmønster. Med fleksible arbejdsformer og skiftende familiemønstre kan der være beboere hjemme hele dagen, men voksende boligstørrelser og faldende husstandsstørrelser betyder at beboerne har flere kvadratmetre til individuelt brug. Samtidig har boliger gennemgået store funktionelle ændringer. Eldrevne apparater har erstattet husarbejde og resulteret i en stor vækst i køkkenets elforbrug, mens mange af hjemmets nye funktioner afspejles i et voksende elforbrug til IKT i stuer og soveværelser. Boligers energiprofil har typisk opvarmningsbehovet som den største kategori i energirammen, mens elforbruget til apparater er den største kategori i det samlede primærenergiforbrug. Nye lavenergiboliger oplever ofte problemer med overophedning på grund af et reduceret varmetab og et voksende internt varmetilskud fra større glasarealer og øget elforbrug. Større bygningstyper De større bygningstyper dækker kontor- og administrationsbyggeri, uddannelses- og forskningsbyggeri, institutionsbyggeri mv., og de kendetegnes ved et skævt brugsmønster. I dagtimerne er der mange mennesker og meget aktivitet, store krav til de tekniske installationer samt et højt elforbrug til apparater og udstyr. I modsætning er brugsintensiteten meget lav om aftenen og om natten. Disse bygninger afspejler vidensamfundets udvikling med et omfattende brug af IKT, både til bygningsdrift og til brugeres aktiviteter. Energiprofilen for de større bygningstyper viser en overvægt af elforbrug hvor elforbruget til belysning, teknik og køling kan dominere energirammen, mens elforbruget til apparater og udstyr er den største kategori i det samlede forbrug % ikke omfattet af energiramme 45 % omfattet af energiramme Apparater Belysning Teknik Overtemp Varmt vand Opvarmning 80 % elektricitet 20 % varme 13

16 2000'ernes lavenergiarkitektur: Hvor går det galt? I designprocessen vælger arkitekter ofte de velkendte lavenergiløsninger som de historisk er blevet eksponeret for, enten under uddannelse eller gennem arkitekturtidsskrifter. Men disse løsninger stammer ofte fra regioner med et anderledes klima, og der har været store forandringer i nye bygningers energiprofiler de sidste 30 år. Det betyder at man kan sætte spørgsmålstegn ved den ukritiske og dogmatiske brug af disse paradigmer for lavenergiarkitektur. Uhensigtsmæssig passiv solvarme Komforthusene, Vejle, 2009 Passiv solvarme: en kritik Passiv solvarme er stadigvæk det foretrukne paradigme for lavenergiarkitektur som vist i en række demonstrationsbyggerier opført efter 2006, også selv om energirammen nu adresserer overophedningsproblemet. Det skyldes det historiske fokus på varmebesparelser kombineret med den arkitektoniske forkærlighed for store glaspartier i modernismens stræben efter lys og luft. Passiv solvarme gav mening i 1970'erne og 1980'erne fordi bygninger havde et lavt isoleringsniveau, og det interne varmetilskud fra elapparater var begrænset. Det var muligt at udnytte store sydvendte glaspartier til lagring af den passive solvarme i de indvendige overflader af den dårligt isolerede klimaskærm. Opvarmningsbehovet blev således minimeret uden at der opstod væsentlige problemer med overophedning. I nutidens lavenergibygninger er varmetabet væsentligt reduceret, mens der er et voksende varmetilskud fra elapparater. Det ændrer den interne varmebalance udtrykt som forholdet mellem varmetabet og varmetilførslen. Det betyder at store sydvendte glaspartier giver overskudsvarme om sommeren som ikke kan udnyttes, og det resulterer i overophedning. De mange empiriske og teoretiske erfaringer fra 1990'erne og frem til i dag viser omfattende indeklimaproblemer med overophedning i lavenergiarkitektur der benytter sig af passiv solvarme. Der har været et dogmatisk fokus på at minimere vinterens opvarmningsbehov, ofte med en målsætning om at reducere energiforbruget til opvarmning til under 15 kwh/m 2, mens sommerforholdene typisk er blevet ignoreret i designprocessen. 14

17 Disse lavenergiboliger udnytter store sydvendte glasarealer for at maksimere den passive solvarme om vinteren. Men de mangler både en effektiv solafskærmning og muligheden for at udnytte naturlig ventilation om sommeren. Samtidig har beboerne ringe mulighed for selv at regulere indeklimaet på grund af de mange tekniske systemer. Med indetemperaturer som er konstant over 25 O C 24 timer i døgnet og mange uger i træk, er det ikke overraskende at beboerne ikke kan opholde sig i disse boliger og overvejer at benytte sig af eldrevne køleanlæg. Kompakte bygningsformer: en kritik Der opføres mange dybe, kompakte bygninger, med begrænset lofthøjde samt mange indeliggende rum og kerner til diverse bifunktioner. Denne løsning understøtter de såkaldte New Ways of Working med fleksible indretningsmuligheder og åbne kontorlandskaber. Det sker også for at minimere anlægsudgifterne og maksimere byggegrundens udnyttelse. I et historisk perspektiv hvor energibestemmelserne kun fokuserede på opvarmningsbehovet, er kompakte bygninger blevet beskrevet som en energimæssig fordel. Det er fordi kompakte bygninger har et reduceret overfladeareal som minimerer transmissionstabet og opvarmningsbehovet. Der findes således talrige eksempler fra nyere arkitektkonkurrencer hvor kompakte bygningsformer fremføres som en fordel på grund af det reducerede varmetab. Kompakte bygninger har dog et højt elforbrug til belysning, ventilation og køling, fordi det er umuligt at tilføre tilstrækkeligt dagslys og naturlig ventilation. Det kan derfor konstateres at kompakte, varmebesparende bygningsformer har resulteret i et højt og voksende elforbrug. Det var først i 2006 at energibestemmelserne begyndte at regulere dette elforbrug til bygningsdrift. Dybe bygninger kræver meget store glasarealer blot for at sikre et dagslysniveau der opfylder bygningsreglementets minimumsanbefalinger. Disse store glasfacader er hovedårsagen til den store vækst i kølebehovet som man har oplevet i de senere år i de større bygningstyper. Til trods for de store glasarealer er en betydelig andel af etagearealet i disse bygninger uden dagslys og afhængigt af kunstig belysning Kompakt, varmebesparende bygning med højt elforbrug DR Byen, Ørestad,

18 med dårlig visuel kvalitet. Med lave belysningsniveauer er arealernes funktionalitet stærk begrænset, mens høje belysningsniveauer resulterer i et højt elforbrug og store varmeafgivelser som bidrager til kølebehovet. Med et stort kølebehov, mange indeliggende rum og en lille lofthøjde er det stort set umuligt at udnytte naturlig ventilation med natkøling i dybe bygninger, hvor man typisk har brug for en uhindret krydsventilering. Man bliver i stedet tvunget til at bruge varierende kombinationer af mekanisk ventilation og køling for at fjerne overskudsvarmen. Lavenergiarkitektur: en kritik Det er et åbent spørgsmål om arkitekter har lært af fortidens fejl. Arkitektoniske lavenergiløsninger bliver genbrugt uden stillingtagen til de sidste 30 års forandringer i bygningers funktion og energiforbrug, og uden stillingtagen til om disse løsninger stadigvæk fungerer efter hensigten. Der er stadigvæk en arkitektonisk tendens til at fokusere på løsninger som minimerer opvarmningsbehovet på bekostning af andre kategorier af energiforbruget, til trods for at der i 2006 blev indført en energiramme som omfatter flere kategorier af energiforbruget, inklusive sommerens overophedningsproblemer og kølebehov. I bevægelsen mod en 2020-lavenergistrategi er der behov for en mere nuanceret lavenergiarkitektur som sammentænker vinter- og sommerforhold. Har arkitekter lært af fortidens fejl? Til trods for veldokumenterede problemer med overophedning i 1990'ernes lavenergiboliger, gentager arkitekter samme fejl i 2000'erne Hvad skal arkitektfaget nu? Lavenergiarkitektur skal ikke ensidigt baseres på ekstrem udnyttelse af passiv solvarme Lavenergistrategier skal i stedet for sammentænke vinter- og sommerforhold 16

19 2020'ernes lavenergistrategi: Hvor skal vi hen? Som led i det overordnede mål om et CO 2 -neutralt samfund er det en bredt accepteret politisk målsætning at reducere energirammen for nye bygninger med 75 % i 2020 i forhold til 2006-niveauet. Bevægelsen mod en 2020-lavenergiklasse udfordrer arkitektfagets traditionelle lavenergiparadigmer, fordi de sidste 30 års samfundsmæssige og teknologiske forandringer betyder at bygningers varmebalance har ændret sig: - På den ene side er transmissionstabet blevet reduceret med bedre varmeisolering, og ventilationstabet er blevet reduceret med mekanisk varmegenvinding. Det har reduceret opvarmningsbehovet. - På den anden side er det interne varmetilskud blevet større. Det funktions- og adfærdsbestemte elforbrug til apparater og udstyr er vokset i alle bygningstyper, især som konsekvens af vidensamfundets udvikling i de senere år. - Samtidig er omfanget af tunge byggematerialer eksponeret til rumluften blevet reduceret på grund af en vækst i lette byggesystemer, nedhængte lofter og fleksible planløsninger. Det har reduceret bygningers termiske masse. Kombinationen af disse tre faktorer betyder at nye lavenergibygninger, både boliger og de større bygningstyper, har stor følsomhed over for pludselige ændringer i den interne varmebalance. Det er især varmetilskuddet fra solindfaldet, men også tilskuddet fra mange brugere og elapparater, som skaber problemer. Så snart der optræder et uønsket, internt varmetilskud, bliver der hurtigt skabt en overophedning som det kan være svært at komme af med. For lavenergibygninger, som i forvejen har en kortere opvarmningssæson, er der stor sandsynlighed for indeklimaproblemer fra overophedning og for et voksende kølebehov i store dele af året. Konsekvensen af denne udvikling kan være en uheldig symptombehandling, hvor alle nye lavenergibygninger, inklusive ganske almindelige boliger, vil have brug for køleanlæg. Denne teknologifikserede løsning vil resultere i tilføjelsen af et ekstra lag teknik til de mange nye installationer som i forvejen giver brugere problemer med at styre indeklimaet i lavenergibygninger. Fremtidens lavenergibygninger skal undgå behovet for køling Kilen CBS, Frederiksberg,

20 Mod en 2020-lavenergistrategi Som grundlag for 2020-lavenergiklassen er en alternativ tilgang at sikre at disse problemer ikke opstår: - På den ene side skal glaspartiers størrelse og facadens udformning reducere overophedning om sommeren og minimere varmetabet om vinteren. - På den anden side skal glaspartiers størrelse og rummenes geometri sikre en tilstrækkelig dagslystilførsel om vinteren og mulighed for naturlig ventilation med natkøling om sommeren. Denne balancegang kræver en målrettet indsats tidligt i designprocessen som sætter fokus på samspillet mellem varmetab, solindfald, opvarmning, overophedning og dagslystilførsel. Der er behov for en mere nuanceret designproces for lavenergiarkitektur hvor energibesparelser sammentænkes med behovet for et godt termisk indeklima og gode dagslysforhold, og her er arkitekturens rumlige og passive egenskaber af afgørende betydning. Designprocessen kendetegnes ved en bevægelse fra det generelle til det specifikke, fra rumlige og funktionelle disponeringer til detaljerede beregninger og tegninger. Lavenergistrategier skal derfor sammentænkes med designprocessen gennem fire trin som afspejler denne bevægelse fra det generelle til det specifikke. Hvor ligger udfordringen? Nye bygninger oplever både et reduceret opvarmningsbehov og et stort, uønsket varmetilskud Det ændrer varmebalancen og skaber overophedning og et voksende behov for køling Hvad er løsningen? Lavenergiarkitektur kræver en mere nuanceret afvejning af energi, indeklima og dagslys Lavenergistrategier skal sammentænkes med designprocessen Sunlight House, Pressbaum,

21 Udnyt arkitekturens passive energibesparende egenskaber for at opfylde 2020-lavenergiklassen: Dialog Rum Materialer Teknologi Gå i dialog med bygherre, brugere og rådgivere Udnyt arkitekturens rumlige og passive egenskaber Udnyt valget af materialer og byggeskik Rationaliser brugen af aktive energiteknologier Fastlæg rammer for 2020-lavenergistrategien Minimer energiforbruget og forbedr indeklimaet Minimer energiforbruget med passive løsninger Producer lokalt med vedvarende energikilder Samarbejd på tværs Fastsæt energi- og indeklimakrav Inddrag brugere i lavenergistrategien Proportioner rum for lys og luft Udnyt slanke bygningsformer Udform glaspartier ud fra dagslyskrav Fordel glaspartier jævnt, og zonedel væk fra solen Undgå behov for høj termisk masse Afvej klimaskærmens isoleringskrav Udvikl en robust lavenergibyggeskik Minimer og graduer behovet for aktive energiteknologier Giv installationer plads som strukturerende elementer Minimer det adfærdsbestemte elforbrug 19

22 Litteratur Aggerholm, S. (2009). Skærpede krav til nybyggeriet 2010 og fremover. (SBi: 2009:04). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Marsh, R., Larsen, V.G. & Hacker, J. (2008). Bygninger Energi Klima: Mod et nyt paradigme. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Marsh, R., Larsen, V.G. & Kragh, M. (2010). Housing and Energy in Denmark: Past, Present and Future Challenges. Building Research & Information, 38(1), Om overophedning i lavenergibygninger Bergsøe, N.C., Thomsen, K.E. & Rose, J. (2009). Rumhøje, oplukkelige glaspartier. Evaluering af energiforbrug og indeklima, Bogholder Allé 28-32, Vanløse. (SBi: 2009:07). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Kristensen, L. & Jensen, O.M. (red.). (2011). Erfaringsopsamling på lavenergibyggeri klasse 1 og 2 - med 'Fremtidens Parcelhuse' som eksempel. Køge: Det Grønne Hus. Kristiansen, F. (2000). Lavenergirækkehuse. IEA - Task 13. Målinger og beregninger. (Rapport R ). Lyngby: IBE/Danmarks Tekniske Universitet. Larsen, T.S. (2011). Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri. (DCE Contract Report No. 100). Aalborg: Aalborg Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg. Orme, M., Palmer, J. & Irving, S. (2003). Control of overheating in well-insulated housing. Proceedings of ASHRAE/CIBSE Conference (24-26 September) Building London: Chartered Institution of Building Services Engineers. Persson, M., Roos, A. & Wall, M. (2006). Influence of window size on the energy balance of low energy houses. Energy and Buildings, 38(3),

23 Dialog Gå i dialog med bygherre, brugere og rådgivere for at fastlægge rammer for 2020-lavenergistrategien

24 Gå i dialog med bygherre, brugere og rådgivere for at fastlægge rammer for 2020-lavenergistrategien De bruges til at fastsætte krav til energi-, indeklima- og brugerforhold i opfyldelsen af 2020-lavenergiklassen Samarbejd på tværs Samarbejd om de overordnede visioner for 2020-lavenergistrategien og udfør iterative energiberegninger på det overordnede formniveau tidligt i designprocessen for lavenergistrategiens kumulative effekt i opfyldelsen af 2020-lavenergiklassen Fastsæt referencegrundlag der overholder energirammen Fastsæt indeklimakrav i forhold til lavenergiklassen Fastsæt indeklimakrav i forhold til lavenergiklassen, så skrappere energikrav mødes med skrappere indeklimakrav Inddrag brugere i lavenergistrategien Brugere skal opfattes som aktive deltagere som selv kan regulere deres omgivelser, og som der løbende skal kommunikeres med i bestræbelserne på at minimere energiforbrug 22

25 Samarbejd på tværs Bevægelsen mod en 2020-lavenergiklasse kræver en omfattende dialog tidligt i designprocessen, fordi energikravene er mere komplekse, og fordi forkerte forudsætninger kan få negative konsekvenser for energi- og indeklimaforhold. Samarbejd med bygherren Der skal satses på en tidlig dialog med bygherren for at aftale faste rammer for 2020-lavenergistrategien. De overordnede visioner og krav til bygningens funktion, kontekst og økonomi skal nu sammentænkes med strengere energi- og indeklimakrav under hensyn til den vekselvirkning der er imellem disse parametre. Et vigtigt emne er også hvordan brugerhensyn kan inddrages i lavenergibyggeri, dels i forhold til designprocessen, og dels i forhold til hvordan bygningen skal drives og bruges. Det skal sikre at velkendte problemer med brugeradfærd kan undgås. Samarbejd med ingeniøren Samarbejdet mellem arkitekt og ingeniør bliver kritisk i bevægelsen mod 2020-lavenergiklassen, hvor der er behov for en gensidig forståelse af fagenes discipliner. Ingeniører skal deltage i de hurtige, iterative forløb som karakteriserer arkitektens skitsearbejde tidligt i designprocessen, i stedet for blot at dimensionere de tekniske installationer. Arkitekter skal udvikle en større teknisk forståelse af hvordan lavenergibygninger fungerer teknisk. Der vil være behov for at foretage mere omfattende energi- og indeklimaberegninger med en graduering hvor beregningens kompleksitet og præcision svarer til, om man er i de tidlige eller sene faser af designprocessen. Der er behov for: - Nye beregningsværktøjer som arkitekter kan benytte til at give hurtige, iterative overslag over bygningers energi- og indeklimaforhold på det overordnede formniveau tidligt i designprocessen. - Et større samarbejde mellem arkitekt og ingeniør, så der kan foretages komplekse, parametriske designsimuleringer på detaljeniveau for at optimere energiog indeklimaforhold senere i designprocessen. Arkitektens helhedsfokus tidligt i designprocessen Lette iterative vurderinger på det overordnede formniveau Mellemberegninger som balancerer helhed og detalje Ingeniørens detaljefokus senere i designprocessen Tunge parametriske simuleringer på detaljeniveauet Graduering af energiberegningsværktøj i forhold til designprocessen 23

mod en 2020-lavenergistrategi

mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk

Læs mere

Arkitektur og energi

Arkitektur og energi Arkitektur og energi Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Danmarks

Læs mere

Arkitektur og energi. mod en 2020-lavenergistrategi

Arkitektur og energi. mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi Titel Udgave Arkitektur og energi: mod en 2020-lavenergistrategi 1. udgave Udgivelsesår 2011 Forfatter

Læs mere

Citation for published version (APA): Marsh, R. (2011). Arkitektur og energi: mod en 2020-lavenergistrategi. Hørsholm: SBI forlag.

Citation for published version (APA): Marsh, R. (2011). Arkitektur og energi: mod en 2020-lavenergistrategi. Hørsholm: SBI forlag. Aalborg Universitet Arkitektur og energi Marsh, Rob Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Marsh,

Læs mere

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Giv indeklimaet og økonomien et friskt pust

Læs mere

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Fortid Eksisterende bygningsmasse Samlet

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen

ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen Brugervejledning 11.12.2012 Elforsk reference 340-022 Resultater med Be10 energidata Nu vises to kagediagrammer.

Læs mere

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER STEFFEN PETERSEN ASSISTANT PROFESSOR STP@IHA.DK UNI VERSITET FREMTID / INNOVATION / NYHEDER Hænger krav til øgede vinduesarealer sammen med krav til max. temperatur,

Læs mere

Designguide for energi, dagslys- og indeklimarenovering

Designguide for energi, dagslys- og indeklimarenovering ARKITEKTURENERGIRENOVERING ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING Designguide for energi, dagslys- og indeklimarenovering DIAGRAMMER OG FORUDSÆTNINGER i i Energirenovering Friheden, Hvidovre 1200 lejligheder: 38-110

Læs mere

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. BYGGERI Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. Chefkonsulent Marie Louise Hansen Disposition Baggrund for 2020-arbejdet Bærende principper En gennemgang af klassens hovedelementer

Læs mere

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger 1. udgave, 2008 90 80 70 60 50 40 30 20 Dagslys i rum og bygninger Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Dagslys i energioptimerede bygninger

Dagslys i energioptimerede bygninger Dagslys i energioptimerede bygninger Thomas Nørgaard arkitekt maa CHRISTENSEN & CO ARKITEKTER . Fornemmelse for lys Formen og rummet Dagslys i energioptimerede bygninger . Fornemmelse for lys Materialitet

Læs mere

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima

Læs mere

Arkitektur og energi. mod en 2020-lavenergistrategi

Arkitektur og energi. mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi gelsen mod en 2020-lavenergistrategi er der behov for en mere nuanceret designprocess nergibesparelser sammentænkes med behovet for et godt termisk indeklima

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Diagrammer & forudsætninger

Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTURENERGIRENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING: DIAGRAMMER OG FORUDSÆTNINGER i i ii ii ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING:

Læs mere

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Reto M. Hummelshøj, COWI Gruppeleder, Energi i Bygninger rmh@cowi.dk # Program og forudsætninger Studievejledning og Faculty lounge på Københavns Universitet,

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House

Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House Formål og vision Der er et særligt behov for et godt og sundt indeklima i børneinstitutioner og skoler for at styrke trivslen og indlæringsevnen

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Agenda 30-10-2012. Krav til indeklima i boliger??? Udfordringer og erfaringer fra hidtidigt nybyggeri Indeklima og energiforbrug efter renovering

Agenda 30-10-2012. Krav til indeklima i boliger??? Udfordringer og erfaringer fra hidtidigt nybyggeri Indeklima og energiforbrug efter renovering Passivhuse og inde - Erfaringer fra passivhusbyggerier ved Vejle, 27. oktober 2012 Tine Steen Larsen, Konsulent Energi, Inde & Miljø Center for Byggeri & Business, UCN Agenda Krav til inde i boliger???

Læs mere

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad 4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,

Læs mere

Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri

Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri - med henblik på forbedringer i fremtidens lavenergibyggeri Tine Steen Larsen Udarbejdet for: Erhvervs- og byggestyrelsen DCE Contract Report No. 100

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster. 'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006 SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik 1. udgave, 2006 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik Kirsten Engelund Thomsen Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen Claus Reinhold

Læs mere

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes Teknologisk Institut, december 2010 Vodafone Headquarters UK Arkitekt: Fletcher

Læs mere

Christensen & Co Arkitekter AS

Christensen & Co Arkitekter AS Christensen & Co Arkitekter AS Michael Christensen, arkitekt maa, direktør michael@cco.as Campus Albano 95.000 m², Stockholm Bygherre: Akademiska Hus og Svenske Bostäder Campus Albano 95.000 m², Stockholm

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Green Lighthouse. Byens Netværk Tekst og foto: Christina Bennetzen

Green Lighthouse. Byens Netværk Tekst og foto: Christina Bennetzen Green Lighthouse Byens Netværk 27.10.09 Tekst og foto: Christina Bennetzen Green Lighthouse er Københavns Universitets nye klimavenlige hus, som skal fungere som mødested for de studerende ved det Naturvidenskabelige

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Energi i bygningsplanlægning

Energi i bygningsplanlægning Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation

Læs mere

Med mennesket i centrum Bolig for Livet

Med mennesket i centrum Bolig for Livet Med mennesket i centrum Bolig for Livet - en artikel fra Byggeri 10-2009 Årets Byggeri 2009 - Hædrende omtale i kategorien Boligbyggeri Med mennesket i centrum Bolig for Livet er en helhedsorienteret bolig,

Læs mere

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green - 12. oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS KONSEKVENSER FOR DAGSLYS VED FORSKELLIGE VINDUES- PLACERINGER OG -UDFORMNINGER I NYT KONTORHUS. ENERGISTYRELSENS EKSEMPELSAMLING OM ENERGI SBI

Læs mere

Udviklingstendenser frem mod BR 2020

Udviklingstendenser frem mod BR 2020 Udviklingstendenser frem mod BR 2020 2020 på vej mod 2050 2050 er frygtelig langt at kigge fremad, men dagens nybyggerier skal være fuldt funktionsdygtige i 2050 Vi har to vigtige pejlemærker for 2050:

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Se lyset: dagslys og kunstlys

Se lyset: dagslys og kunstlys Se lyset: dagslys og kunstlys Kjeld Johnsen, SBi, AAU-Cph Kontormiljø.2014 Se lyset: Dagslys og kunstlys Oversigt Dagslys og potentialer Hvorfor er (dags-)lyset så vigtigt? - Lys og døgnrytme Hvordan bygger

Læs mere

Beregning af dagslys i bygninger

Beregning af dagslys i bygninger By og Byg Anvisning 203 Beregning af dagslys i bygninger Jens Christoffersen Kjeld Johnsen Erwin Petersen 1. udgave, 2002 Titel Beregning af dagslys i bygninger Serietitel By og Byg Anvisning 203 Udgave

Læs mere

Bygningers energibehov

Bygningers energibehov Bygningers energibehov Beregningsvejledning Søren Aggerholm Karl Grau SBi-anvisning 213, 4. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016 Titel Bygningers energibehov Undertitel Beregningsvejledning

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN

Læs mere

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger 1. udgave, 2008 Efterisolering af etageboliger Jørgen Munch-Andersen SBi-anvisning 221 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

FAKTA. Energinet.dk Pederstrupvej Ballerup

FAKTA. Energinet.dk Pederstrupvej Ballerup FAKTA Energinet.dk Pederstrupvej Ballerup Bygherre: Energinet.dk Arkitekt: Henning Larsen Architects Samarbejdspartnere: Dahl Entreprise A/S, Schul landskabsarkitekter og Hansen, Carlsen & Frølund Rådgivende

Læs mere

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker Torben Dalsgaard Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker Energibesparelser Hvorfor? Hvor? Hvordan? Hvorfor? Klimaet Politisk Pengene Hvor? Vedvarende energi Nye bygninger Eksisterende

Læs mere

Dagslys. Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet. Kjeld Johnsen, SBi, AAU

Dagslys. Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet. Kjeld Johnsen, SBi, AAU Dagslys Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet Kjeld Johnsen, SBi, AAU Lys og Luft - Potentialer og udfordringer på indeklimaområdet 10. juni 2010 Potentialer Trivsel Læring Produktivitet

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole Ellen Kathrine Hansen, lektor, arkitekt MAA ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik Bolig for Livet Baggrund 3

Læs mere

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima?

Læs mere

Bygningsreglementet 2015

Bygningsreglementet 2015 Bygningsreglementet 2015? BR15 Hvad sker der, hvad betyder det Peter Noyé Ekspertisechef, Bæredygtighed, Indeklima og Energi NIRAS Hvad laver vi indenfor indeklima og energi April 2015 Nyt BR15 2 STATUS

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

Solhuset - bæredygtighed i solog børnehøjde

Solhuset - bæredygtighed i solog børnehøjde Solhuset - bæredygtighed i solog børnehøjde Byens Netværk 13.12.11 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Et godt og sundt indeklima i børneinstitutioner og skoler styrker trivslen og indlæringsevnen

Læs mere

Energirenovering af boliger og indeklima

Energirenovering af boliger og indeklima Energirenovering af boliger og indeklima Hvilke forbedringer af indeklimaet oplever beboerne efter energirenovering Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet København Hvordan

Læs mere

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Program Udgangspunktet i Danmark Energibruk i Dansk kontorbygg Byggedirektivet

Læs mere

Historisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme

Historisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Ventilation Historisk perspektiv Utætte bygninger Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Historisk perspektiv Industrialiserede tidsalder Personbelastningen stiger Varmebelastende udstyr

Læs mere

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser De nye energibestemmelser og deres konsekvenser Energirammen og energieffektivisering: Nye muligheder med intelligente komponenter 1. juni 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi

Læs mere

LCA-profiler for bygninger og bygningsdele

LCA-profiler for bygninger og bygningsdele LCA-profiler for bygninger og bygningsdele Vejledning til værktøj til brug tidligt i designprocessen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Henning Larsen Architects Rambøll Intro Denne vejledning

Læs mere

Balance between architecture, light, a healthy interior environment, and not least, a very low level of energy-use

Balance between architecture, light, a healthy interior environment, and not least, a very low level of energy-use Green Lighthouse Balance between architecture, light, a healthy interior environment, and not least, a very low level of energy-use Inclusive concept, in which the borders between architectural, constructive

Læs mere

Måleprogrammet i Komforthusene

Måleprogrammet i Komforthusene Måleprogrammet i Komforthusene Komforthus Konference Aalborg, 10. november 2009 Tine S. Larsen Adjunkt, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk http://www.civil.aau.dk/~i6tsl/

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger. Regler, identifikation og håndtering. 1. udgave, 2010

SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger. Regler, identifikation og håndtering. 1. udgave, 2010 SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger Regler, identifikation og håndtering 1. udgave, 2010 Asbest i bygninger Regler, identifikation og håndtering Torben Valdbjørn Rasmussen (red.) Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Solafskærmninger. Kjeld Johnsen

Solafskærmninger. Kjeld Johnsen Solafskærmninger Kjeld Johnsen SBi-anvisning 264 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016 Titel Solafskærmninger Serietitel SBi-anvisning 264 Format E-bog Udgave 1. udgave Udgivelsesår

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

lindab ventilation ehybrid

lindab ventilation ehybrid lindab ventilation ehybrid Design en bæredygtig fremtid Hvorfor bruger vi værdifuld energi, når det egentlig ikke er nødvendigt? Alle ved, at et øget energiforbrug påvirker vores miljø og er en af de faktorer,

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 251 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 251 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 251 Offentligt N O T AT 27. april 2015 Center for Bygninger Resumé af høringsnotat vedrørende nyt bygningsreglement (BR15) Indledning Bygningsreglementet

Læs mere

Energikrav til nybyggeriet 2020

Energikrav til nybyggeriet 2020 Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Færdigt udkast 2011.05.30 klar til layout og udgivelse Søren Aggerholm SBi 2011:xx Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Forord Analyserne

Læs mere

SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik 1. udgave, 2009 Tagboliger byggeteknik Ernst Jan de Place Hansen (red.) SBi-anvisning 226 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Tagboliger

Læs mere

Høringssvaret er opbygget i to dele: en række generelle kommentarer, og dernæst en gennemgang af de kapitler, hvortil FRI har kommentarer.

Høringssvaret er opbygget i to dele: en række generelle kommentarer, og dernæst en gennemgang af de kapitler, hvortil FRI har kommentarer. Erhvervs- og Byggestyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Dok.nr: 47986 v1 Ref.: REG/hg E-mail: REG@FRINET.DK 6. maj 2010 Høringssvar til Bygningsreglement 2010 BR10 Foreningen af Rådgivende Ingeniører,

Læs mere

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Ungt Lys. Dansk Center for Lys Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i Bygningsreglementet

Læs mere

SBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 220 Lysstyring 1. udgave, 2008 Lysstyring Claus Reinhold Steen Traberg-Borup Anette Hvidberg Velk Jens Christoffersen SBi-anvisning 220 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Byen og historien. Forslag til Industriens Hus, bearbejdet, 1975, Erik Møller. Industriens Hus, 1978, Erik Møller

Byen og historien. Forslag til Industriens Hus, bearbejdet, 1975, Erik Møller. Industriens Hus, 1978, Erik Møller Byen og historien Industriforeningens Udstillingsbygning, ca. 1872 Rådhuspladsen, 1948 Industriforeningens Udstillingsbygning, 1888 Fra Rådhustårnet, 1898 Fra Rådhustårnet, 1948 Industriens Hus, 1960 erne

Læs mere

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002 By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering 1. udgave, 2002 2 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering Karl Terpager Andersen

Læs mere

RØRBÆK OG MØLLER ARKITEKTER APS

RØRBÆK OG MØLLER ARKITEKTER APS Proces Bygning i 3 etager Bygning i 3 etager Bygning i 4 etager Undervisning Torv Trapper, elevator etc. Diagram: Balance mellem byggeprogram, antal etager og byggegrundens geometri Nord Situationsplan

Læs mere

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding.

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. L Y S t e m a d a g LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. LYSnET er et tværfagligt netværk, der er etableret med det formål at styrke forskning og undervisning inden

Læs mere

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? Temadag 10. juni 2010 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk 1 Udgangspunktet

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere