VÆRD AT VIDE OM ULYKKER
|
|
- Frans Lauritzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VÆRD AT VIDE OM ULYKKER
2 2 VÆRD AT VIDE OM ULYKKER Hvad er en ulykke? Over danskere lever med følgerne efter en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker i trafikken og under arbejde, men opstår også i hjemmet og under sports- og fritidsaktiviteter.
3 VÆRD AT VIDE OM ULYKKER 3 Hvordan viser skaden sig? Når du har været ude for en ulykke kan følgerne være meget forskellige. Det kan være alt fra mindre skader til multitraumer, der medfører varige funktionsnedsættelser. Et multitraume er en alvorlig skade, der involverer to eller flere kropsregioner. Udover adskillige brud, nerveskader eller amputationer kan lunger, indre organer og muskulatur være påvirket, ligesom der kan opstå ansigts- og hjerneskader. Komplicerede Brud Komplicerede brud har vanskeligt ved at hele på grund af infektion eller fejlstilling. Hvis et brud ikke kan gro sammen kan der opstå et falsk led, såkaldt pseudoartrose. Det kan kræve adskillige operationer over længere tid, og det kan være nødvendigt at indoperere metal for at stabilisere. Der kan være tale om genopretning af muskulatur samt hudtransplantationer, ligesom der efterfølgende kan være nedsat bevægelighed i et led eller forkortelse af knogler. Hvis det ene ben efter ulykken er blevet længere end det andet, kan det blive nødvendigt med en ben-forlængende operation eller ortopædisk fodtøj for at udligne længdeforskellen. Nerveskader Der kan under traumet opstå nerveskader, som kan føre til lammelser og føleforstyrrelser. Oplever du delvise lammelser, vil det ofte være muligt at genoptræne muskelstyrken ved blandt andet elektrisk stimulation og styrketræning. Er der vedvarende totale lammelser kan et hjælpemiddel, som for eksempel en dropfodsskinne, holde foden oppe under gang.
4 4 VÆRD AT VIDE OM ULYKKER Amputationer Efter nogle ulykker kan det være nødvendigt at amputere, og en protese kan erstatte den manglende kropsdel. Der findes mange forskellige typer proteser, bl.a. med computerstyrede led, men fælles for dem alle er, at de bliver tilpasset den enkelte i tæt samarbejde med en bandagist. Der arbejdes som noget forholdsvis nyt med forskellige former for knogleforankrede proteser, som indopereres permanent på den tilbageværende knogle. Hvis man er dobbeltamputeret kan små, korte stubbies anvendes de er lettere at gå på end de traditionelle lange proteser, hvor man opnår normal højde. Smerter Mange oplever smerter efter en alvorlig ulykke. Det kan være begrænsende for rehabiliteringen og kan medføre reduceret søvnkvalitet. I enkelte tilfælde kan det udvikle sig til kroniske smerter. Der findes overordnet to former for smerter: Neurogene smerter, der skyldes en skade i selve nerverne og hvor smertesystemet er beskadiget. Smerter fra skader i led og muskler kan behandles medicinsk eller gennem forskellige fysioterapeutiske metoder, eks. akupunktur eller elektrisk stimulation. De neurogene smerter kan ligeledes behandles medicinsk, men er vanskeligere at behandle, hvorfor der på de store sygehuse er etableret smerteklinikker, hvor man har specialiseret sig i at udrede og behandle alvorlige kroniske smerter. Efter en amputation kan du opleve fantomfornemmelser og fantomsmerter. Ved fantomfornemmelser føles det som om kropsdelen stadig er der trods amputationen. Denne fornemmelse aftager som regel med tiden. Fantomsmerter er neurogene smerter i den amputerede legemsdel, og disse er ofte meget intense. Smerten mindskes dog som regel også med tiden, men nogle kan opleve fantomsmerter resten af livet. Smerter fra skader i led og muskler på grund af overanstrengelse eller slid.
5 VÆRD AT VIDE OM ULYKKER 5 Tværfaglig rehabilitering Målet er at opnå så god livskvalitet som muligt for den enkelte ved at inddrage relevante aspekter af tilværelsen. Forløbet planlægges og gennemføres som en tidsbestemt, sammenhængende proces, der løbende evalueres og justeres. For at deltage i et forløb på Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter skal du have en henvisning fra praktiserende læge, hospitals- eller speciallæge.
6 6 VÆRD AT VIDE OM ULYKKER Hvordan foregår rehabiliteringen? Tværfaglig rehabilitering Er der behov for træning og rehabilitering efter udskrivning fra hospital, kan det foregå som specialiseret genoptræning i regionalt eller kommunalt regi eller hos lokal terapeut. Det kan også foregå på Specialhospitalet, som er et privat specialsygehus med ekspertise i tværfaglig behandling og rådgivning af ulykkesskadede. Patienter, der er henvist og visiteret til Specialhospitalet kommer til en indledende undersøgelse ved en speciallæge. Herefter sammensættes den tværfaglige behandling med udgangspunkt i den enkeltes behov. Fysioterapi Når man har været ude for en ulykke, er det vigtigt at holde kroppen ved lige for at kunne klare de daglige aktiviteter. Det handler om at træne konditionen gennem fysiske aktiviteter, hvor pulsen stiger markant. Det kan foregå på kondicykel, armcykel eller i bassin. Styrke- og udholdenhedstræning er også vigtigt for at øge muskelstyrken (omkring led, som er beskadiget efter ulykken). Endelig kan gang- og balancetræning være et væsentligt element, hvis man f.eks. skal vænne sig til en ny protese. Ergoterapi I ergoterapien er der fokus på at genoptræne de daglige aktiviteter, som volder problemer f.eks. påklædning, huslige gøremål, spisning og madlavning. Du kan også få vejledning om hjælpemidler i forbindelse med brug af computer, ligesom du kan afprøve offentlig transport i nærområdet. Derudover tilbyder ergoterapeuterne specifik hånd- og armtræning. Smertebehandling Smerter kan behandles medicinsk eller gennem forskellige fysioterapeutiske metoder. Akupunktur kan benyttes til
7 VÆRD AT VIDE OM ULYKKER 7 Fire speciallæger på specialhospitalet Fire speciallæger dækker områderne rehabilitering og geriatri, reumatologi, ortopædkirurgi og psykiatri. Ny livssituation En varig funktionsnedsættelse indebærer en gennemgribende forandring i livssituation og kan føre til en psykisk krise. behandling af overbelastningssmerter hos ulykkesskadede. Nogle patienter har ligeledes glæde af at lære,mindfulness og psykologisk smertehåndtering. Rådgivning Som ulykkesskadet kan du have brug for at bearbejde ulykken og omstændighederne omkring den gennem samtaler med en psykolog, der også kan støtte og rådgive i omstillingen til et nyt liv på nye og anderledes vilkår. Du kan få vejledning om den fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse/ revalidering og hjælp af socialrådgivere til at kontakte sagsbehandleren i kommunen. Har du brug for vejledning i, hvordan du klarer de daglige aktiviteter i og udenfor hjemmet, kan de rådgivende terapeuter aflægge hjemme- og arbejdspladsbesøg. De kan ligeledes rådgive om brug af hjæl- pemidler og foretage siddestillingsanalyse. Som ulykkesskadet kan det være vanskeligt at få den optimale kost, så der hverken opstår et for stort vægttab eller overvægt. Specialhospitalet tilbyder vejledning hos diætist. Bandagist og ortopædkirurg Specialhospitalet samarbejder med bandagister i København og Aarhus, og du kan aftale bandagisttilsyn sammen med den behandlende fysio- eller ergoterapeut. Du kan ligeledes få en vurdering med henblik på yderligere operationer ved ortopædkirurg sammen med bandagist og terapeut.
8 8 VÆRD AT VIDE OM ULYKKER Idræt i fritiden Hos os kan du få råd og vejledning om sportsaktiviteter og handicapidræt. Vi samarbejder med Dansk Handicap Idræts-Forbund.
9 VÆRD AT VIDE OM ULYKKER 9 Hvordan lever man med en varig ulykkeskade? Ny livssituation En varig funktionsnedsættelse indebærer en gennemgribende forandring i livssituation, og det tager tid at acceptere og vænne sig til, at du skal leve med visse funktionsbegrænsninger og muligvis smerter. Det er meget individuelt hvordan man reagerer, men ændringen medfører ofte sorg, og reaktioner som depression og angst er også normale. Få evt. samtaler med en psykolog og tal med ligesindede for at kunne håndtere forandringen. Det er vigtigt at overveje, hvad der er særligt vigtigt for dig, ud fra de muligheder du har, og at du prioriterer de ting, der giver livskvalitet. Hjem og bolig Det er vigtigt, at boligen er tilpasset dine behov, så du kan komme omkring og fungere i den. Kommunen kan yde hjælp til boligindretning eller boligskift med henblik på at gøre boligen bedre egnet som opholdssted. Kommunen har en forpligtelse til at vejlede og rådgive ansøgeren om, hvilken støtte Lov om social service, 116, berettiger til. Tilbage til arbejde og uddannelse Er du i arbejde, og har du behov for ændringer i forhold til at komme ind på din arbejdsplads, til at komme i kantinen, på toilet og/eller andre lokaler, skal du tage kontakt til arbejdsgiveren og jobcentret i kommunen. Er du under uddannelse, skal du have mulighed for at færdes på dit uddannelsessted. Ændringer her skal ske gennem kontakt til uddannelsesstedet eller jobcentret i kommunen. Bilkørsel Det er muligt at komme til at køre bil med langt de fleste funktionsnedsættelser. HandicapBilistCentret kan hjælpe med at finde ud af, om der er behov for specialindretning i bilen, ligesom du kan få vejledning i, hvordan du får de nødvendige påtegninger i kørekortet. Har du ikke kørekort i forvejen, kan du tage kørekort i specialindrettet skolevogn. Læs mere på
10 10 VÆRD AT VIDE OM ULYKKER Mange mennesker med en funktionsnedsættelse efter en ulykke får et dårligere kredsløb og bliver pga. skaden mere inaktive og har dermed større risiko for at få livsstilsrelaterede sygdomme. Derfor er der nogle ting, du skal være opmærksom på for at opnå så god livskvalitet som muligt: Motion og kost Regelmæssig træning og fysisk aktivitet kan medvirke til at undgå unødvendig overbelastning. Det er ligeledes nødvendigt for at fastholde det optimale funktionsniveau. Du kan motionere i træningscenter, men også ved at foretage havearbejde, gå tur med hunden eller dyrke en idræt. Hvis du er blevet gangbesværet eller bruger kørestol kan det være svært at forbrænde energi. Derfor er sund kost vigtig for at undgå overvægt, som vil være en ekstra belastning for kroppen. Rygning og alkohol De generelle anbefalinger om rygning og alkohol gælder også for personer, der har nedsat funktionsevne efter en ulykke. Rygning kan modvirke kroppens evne til restitution, f.eks. forhindre det skadede væv i at gro sammen. Blære/tarm og seksualliv Der kan efter ulykken være opstået problemer med blære og tarm. Hvis det drejer sig om inkontinensproblemer henvises til specialhospitalets fysioterapeut. Sexlivet kan blive påvirket på forskellig måde efter en ulykke. Der kan ved behov henvises til lokal praktiserende sexolog eller evt. Sexologisk Klinik ved Rigshospitalet. Hjælpemidler Hvis det er nødvendigt at anvende hjælpemidler, er det relevant løbende at sikre, at eventuelle bandager, proteser eller skinner fungerer optimalt for ikke at overbelaste kroppen og dermed risikere unødvendig slid. Det samme gør sig gældende for de hjælpemidler, der anvendes i hjemmet og på arbejdspladsen. Senfølger Selvom man som ulykkesskadet har forsøgt at følge anbefalinger for sund livsstil vil nogle personer, der har været udsat for multitraumer opleve senfølger. Det kan typisk være slidgigt i kropsdelene med funktionsnedsættelser; et kompliceret hoftebrud med læsion af hofteskålen medfører ofte slid således, at man må indsætte kunstig hofteskål/hofteled. Men også de kropsdele, der ikke var ramt af ulykken kan på længere sigt pådrage sig slidgigt pga. øget belastning. Det kan være slid på arme og skuldre hvis man sidder i kørestol eller går med stokke, slid på modsatte ben hvis man er ben amputeret. Tal med fysio- eller ergoterapeut om smertebehandling, træning og hvordan man undgår overbelastning.
11 VÆRD AT VIDE OM ULYKKER 11 Pårørende Det kan være en stor udfordring at være pårørende til en person, der har fået en varig funktionsnedsættelse. Det forventes ofte, at den pårørende skal være den støttende, den der vedligeholder kontakt til resten af familien. Det kan for nogle være en belastning at skulle leve op til forvent- ningerne, samtidig med at man selv er ramt af forløbet. Det kan derfor være godt at få talt med andre om det. Læs evt. mere i vores pjece Når din nærmeste har en ulykkesskade MERE INFORMATION UlykkesPatientForeningens hjemmeside, hvor du bl.a. finder en lang række links til relevant litteratur og hjemmesider. Livtag Vores medlemsmagasin, Dansk Handicap Idræts-Forbund For amputerede : Amputationskredsen og bladet Amputationsnyt Handicapidrættens Videnscenter
12 Sammen er vi stærkere -Meld dig ind i dag UlykkesPatientForeningen arbejder for at forbedre livsvilkårene for de flere end danskere, der har alvorlige følger efter en ulykke, således at ulykkespatienter og deres pårørende har mulighed for at leve et værdigt liv og udfolde sig på egne betingelser. For kun 295 kr om året giver et medlemsskab dig en række fordele, blandt andet: Adgang til rådgivning gennem UlykkesLinjen Relevant information om forskning, behandling, nye hjælpemidler mv. Medlemsmagasinet Livtag og nyhedsbrev Mulighed for at leje en række handicapvenlige feriehuse til attraktive priser Mulighed for at deltage i faglige foredrag, sociale arrangementer og kurser Selvtræning i Hjørring, Arhus og Rødovre Sådan bliver du medlem: Gå ind på Ring på tlf Tekst: Lars Uhrenholt/UlykkesPatientForeningen // Design: ESSENSEN.COM // Foto: Lars Just/UlykkesPatientForeningen // 2016 ULYKKESPATIENTFORENINGEN - HJÆLP TIL LIV, KROP OG SJÆL Fjeldhammervej Rødovre
værd at vide om ulykker
PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller
Læs mereværd at vide om ulykker
værd at vide om ulykker 2 værd at vide om ulykker Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere har store daglige gener som følge af en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker hovedsageligt i hjemmet og i forbindelse
Læs mereværd at vide om ulykker
Sammen er vi stærkere -Meld dig ind i PTU i dag I PTU arbejder vi for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som lever med alvorlige skader efter en ulykke eller
Læs mereVÆRD AT VIDE OM RYGMARVS- SKADER
VÆRD AT VIDE OM RYGMARVS- SKADER 2 VÆRD AT VIDE OM RYGMARVSSKADER Hvad er en rygmarvsskade? Rygmarvsskader er en samlet betegnelse for en række forskellige skader på rygmarven, som er den samling af nerver,
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereAmbulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade
Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Hjerne- og Talehuset Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Velkommen til Hjerne- og Talehuset
Læs mereGenoptræning og vedligeholdende træning
Genoptræning & vedligeholdende træning Servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kære borger... 3 Genoptræning - Servicelovens 86.1 Formål med genoptræning?... 4 Hvem kan få bevilget
Læs mereGældende fra maj 2016. Genoptræning. Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune. Ishøj Kommune
Gældende fra maj 2016 Genoptræning Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune Ishøj Kommune Vi er glade for at kunne præsentere Ishøj og Vallensbæk kommuners kvalitetsstandard
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereVÆRD AT VIDE OM POLIO
VÆRD AT VIDE OM POLIO 2 VÆRD AT VIDE OM POLIO Hvad er polio? Polio er en smitsom virus, som i det akutte stadie angriber nervesystemet og kan give lammelser i kroppens muskler. Virussen kan også skade
Læs mereSådan træner du efter en brystoperation
Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation. I den side, hvor du er blevet opereret, har muskler og sener i operationsområdet, omkring skulderleddet
Læs mereSådan træner du benet, når du har fået et kunstigt knæled
Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt knæled Du har fået et kunstigt knæled. Efter operationen skal du i gang med at træne benet ved hjælp af øvelserne i denne pjece. UNDER INDLÆGGELSEN Genoptræning
Læs mereSådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen
Sådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen Du har fået en stabiliserende operation af skulderen, som skal mindske risikoen for, at din skulder går af led. EFTER OPERATIONEN Hold
Læs mereSådan træner du, når du har fået et kunstigt
Sådan træner du, når du har fået et kunstigt hofteled En afgørende forudsætning for et godt resultat efter operationen er den efterfølgende indsats med træningen. Træning er ikke kun, når du træner med
Læs mereHandicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning 2015
Kvalitetsstandard for genoptræning 2015 Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: Godkendt på Sundhedsudvalgsmødet 13.04 2015 Sagsid.: Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning 2015 Område Sundhed
Læs mereKvalitetsstandard for Odder Kommune 2007 sags.id. 917426 /dok.id 917947
Kvalitetsstandard for Odder Kommune 2007 sags.id. 917426 /dok.id 917947 Genoptræning 1.Hvad er ydelsens lovgrundlag? 140 - sundhedsloven 86 stk. 1 - serviceloven 2. Hvilket behov dækker ydelsen? Almindelig
Læs mereGenoptræning og vedligeholdende træning
2013 Genoptræning og vedligeholdende træning Kvalitetsstandard for kommunal genoptræning, uden forudgående sygehusindlæggelse, og vedligeholdende træning Lovgrundlag Lov om Social Service 86. Hvad er vedligeholdende
Læs merePsykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014. Anne Møller Kræftens Bekæmpelse
Psykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014 Anne Møller Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Roskilde Jernbanegade 16, telefon 4630 4660 e-mail roskilde@cancer.dk Rådgiver Anne Møller Mine pointer
Læs mereNår din nærmeste har en ulykkesskade
Når din nærmeste har en ulykkesskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE har en ulykkesskade Til DIG SOM PÅRØRENDE En ulykkesskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender
Læs mereSådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud
Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud Du er blevet opereret for hoftebrud. Det er afgørende for resultatet af operationen, at du hurtigt kommer i gang med genoptræningen, så du får en
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDELSESTRÆNING
FREDERIKSHAVN KOMMUNE KVALITETSSTANDARD FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDELSESTRÆNING 2007 BESTILLER- OG MYNDIGHEDSKONTORET KVALITETSSTANDARD I denne kvalitetsstandard beskrives det politisk fastsatte serviceniveau
Læs mereTALEBESVÆR VED MUNDHULECANCER. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning
TALEBESVÆR VED MUNDHULECANCER Institut for Kommunikation og Handicap Tale, høre og specialrådgivning Fakta om talebesvær på grund af mundhulecancer Mundhulecancer behandles med operation og/eller stråleterapi.
Læs mereÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje
ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et god og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde med
Læs mereværd at vide om Rygmarvsskader
værd at vide om Rygmarvsskader 2 værd at vide om rygmarvsskader Hvad er en rygmarvsskade? Rygmarvsskader er en samlet betegnelse for en række forskellige skader på rygmarven, som er den samling af nerver,
Læs mereSPECIALHOSPITALET.DK SPECIALHOSPITALET. for Polio- og Ulykkespatienter. Specialiseret tværfaglig rehabilitering af polio- og ulykkespatienter
SPECIALHOSPITALET.DK SPECIALHOSPITALET for Polio- og Ulykkespatienter Specialiseret tværfaglig rehabilitering af polio- og ulykkespatienter 2 Tværfaglig specialiseret rehabilitering Specialhospitalet for
Læs mereVISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune
VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal
Læs mereBehandling og træning, når knæskallen er gået af led
Behandling og træning, når knæskallen er gået af led Din knæskal er gået af led. Når knæskallen går af led, hopper den oftest ud på ydersiden af knæet. Ledkapslen, som knæskallen ligger i, revner, og knæet
Læs mereSådan genoptræner du din hånd efter læsion af fingrenes strækkesener over håndryg og håndled
Sådan genoptræner du din hånd efter læsion af fingrenes strækkesener over håndryg og håndled Du har haft en læsion af en eller flere af dine fingres strækkesener. Du skal nu i gang med at genoptræne din
Læs mereNår din nærmeste har en rygmarvsskade
Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender
Læs mereKvalitetsstandard for træningsområdet. august 2011
for træningsområdet august 2011 0 For træningsområdet i Herlev Kommune Kvalitetsstandarderne indeholder en generel serviceinformation, om den træning man som borger kan forvente, hvis man får behov for
Læs mereFjernelse af livmoderen
Patientinformation Fjernelse af livmoderen Hysterektomi Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Fjernelse af livmoderen Med denne folder ønsker vi at give dig nogle oplysninger om indlæggelsen,
Læs mereTVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til forsikringsselskaber
TVÆRFAGLIG UDREDNING Et tilbud til forsikringsselskaber 2 TVÆRFAGLIG UDREDNING Hvad kan vi tilbyde danske forsikringsselskaber? Tværfaglig vurdering og rehabilitering Igennem livet er det vigtigt med et
Læs mereKort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse
Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse 2 Hvad er ECT-behandling? Behandling med ECT anvendes ved forskellige typer af psykisk sygdom, specielt når patienterne har
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs merePAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE
PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE Hvem er jeg Fysioterapeut gennem 20 år Bruhn Coaching- fokus på kronikere, pårørende, stress og trivsel Bor i Randers, gift med Jakob. Har børnene Rasmus(17), Anna(15) og
Læs mereGenoptræning og vedligeholdende træning
Genoptræning og vedligeholdende træning Kvalitetsstandard for kommunal genoptræning, uden forudgående sygehusindlæggelse, og vedligeholdende træning Lovgrundlag Lov om Social Service 86. Hvad er vedligeholdende
Læs mereMåltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden
Måltider der forebygger og rehabilitere Vibeke Høy Worm Voksenenheden Det handler om Uden mad og drikke duer helten ikke heller ikke når man bliver ældre Baggrund for projekt God mad - godt liv Regeringen
Læs mereKvalitetsstandard for Ledsagerordning og Kontaktpersonordning
Kvalitetsstandard for Ledsagerordning og Kontaktpersonordning for Døvblinde Ishøj Kommune 1 Jeg er glad for, at kunne præsentere kommunens kvalitetsstandard på området for ledsagerordning og kontaktperson
Læs mereKVALITETSSTANDARD TRÆNING SUNDHEDSLOVEN 140
Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING SUNDHEDSLOVEN 140 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING... 2 2. HVAD KAN INDGÅ
Læs mereForandringsteori for selvhjælpsgrupper
Dokumentation af workshop den 9. maj 2007 om: Forandringsteori for selvhjælpsgrupper Formålet med dagens workshop var, at udvikle en forandringsteori for FriSe s selvhjælpsgrupper. I det følgende beskrives
Læs mereHar du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereNår livsvilkår ændres og nye behov opstår
Når livsvilkår ændres og nye behov opstår National konference 17. juni 2015 Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Nordjylland v. Sophia Anderson og Dorthe P. Jørgensen, ergoterapeut
Læs mereHverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér
Hverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér Præsentation Rehabilitering Neuropædagogisk screening Teknologi 1 Forekomst af demens sygdomme Prognose for antal demente i Danmark 2014-2040: 2014-83.830
Læs mereBjerggårdshaven Dagrehabilitering. Et specialiseret tilbud i Odense Kommune for voksne med erhvervet hjerneskade
Bjerggårdshaven Dagrehabilitering Et specialiseret tilbud i Odense Kommune for voksne med erhvervet hjerneskade VELKOMMEN til Bjerggårdshaven Denne pjece er til dig, som er bevilget et dagtræningsforløb
Læs mereHjernetræthed 17.03.16 - håndtering af træthed i hverdagen E R G O T E R A P E U T E R, K O N S U L E N T E R I N E U R O R E H A B I L I T E R I N G
Hjernetræthed 17.03.16 - håndtering af træthed i hverdagen LISE BONDE OG SUSAN MITTAG E R G O T E R A P E U T E R, K O N S U L E N T E R I N E U R O R E H A B I L I T E R I N G Hjerneskadecenteret BOMI
Læs mereLektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 01 Mig og mine vaner fakta Hænderne er den mest almindelige smittevej for almindelige
Læs mereVærdigt ældreliv i Ringsted Kommune
Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune Ældre- og værdighedspolitikken retter sig både mod borgere over 65 år og borgere med pleje og behandlingsbehov. Eksempelvis alvorligt syge i alle aldre, der har behov
Læs mereUlykkesPatientForeningen STRATEGI 2016-2018
UlykkesPatientForeningen STRATEGI 2016-2018 9. marts 2016 OM ULYKKESPATIENTFORENINGEN UlykkesPatientForeningens formål er at forbedre livsvilkårene for de flere end 100.000 danskere, der har alvorlige
Læs mereSKADE PÅ DET MEST KOMPLEKSE ORGAN: HJERNESKADE- REHABILITERING ER EN HELT SPECIEL UDFORDRING FOR FORSKNING OG PRAKSIS
SKADE PÅ DET MEST KOMPLEKSE ORGAN: HJERNESKADE- REHABILITERING ER EN HELT SPECIEL UDFORDRING FOR FORSKNING OG PRAKSIS Palle Møller Pedersen Neuropsykolog cand.psych. dr.med. Neuropsykologisk Klinik BETYDNINGSFULD
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereVelkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium
Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt og Syddansk Universitet Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Rygcenter Syddanmark
Læs mereInformationspjece. Tilbud til borgere i psykisk krise Rudersdal Kommune. Juni 2014
Informationspjece Tilbud til borgere i psykisk krise Rudersdal Kommune Juni 2014 2 Information om tilbud til borgere i psykisk krise i Rudersdal Kommune Indholdsfortegnelse: Indledning..4 Hjælp ved akutte
Læs mereMålbeskrivelse for klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende i Holstebro Kommune Januar 2009
Målbeskrivelse for klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende i Holstebro Kommune Januar 2009 Klinisk undervisning Holstebro Kommune 1 1. Det kliniske undervisningssteds ergoterapeutiske grundlag
Læs mereHvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014
Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under SIF/SDU, Målet er at styrke den
Læs mereInformation om støtte til handicapbil efter Servicelovens 114
Information om støtte til handicapbil efter Servicelovens 114 Du kan søge om støtte til køb af bil, hvis du, som følge af et varigt handicap, ikke kan få dækket dit kørselsbehov på anden måde end ved brug
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune (Omfatter borgere i eget hjem og på plejecenter og gælder for kommunal og privat leverandør) Kvalitetstandarden omfatter Personlig
Læs mereVisitation og behandling af kroniske smertepatienter
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereKræftogsmerter. Åbent møde Patientforeningen Lungekræft 4. september 2012 AARHUS UNIVERSITY DANISH PAIN RESEARCH CENTER
Kræftogsmerter Åbent møde Patientforeningen Lungekræft 4. september Baggrund Læge Ph.d.-studerende AnsatpåDansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Forskningsprojekt om nervesmerter Smerte
Læs mereGynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Laparotomi. Patientinformation.
Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Laparotomi Patientinformation www.koldingsygehus.dk En laparotomi er en operation, hvor bugvæggen åbnes. Ved operationen kan du eksempelvis få fjernet cyster, æggestok,
Læs mereTVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere
TVÆRFAGLIG UDREDNING Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere 2 TVÆRFAGLIG UDREDNING Hvad kan vi tilbyde kommunernes sygemeldte borgere? Tværfaglig vurdering og rehabilitering Igennem livet er det
Læs mereInstruks for brug af stofseler til magtanvendelse (SEL 128)
Instruks for brug af stofseler til magtanvendelse (SEL 128) Udstedt: 12. februar 2015. Redigeret oktober 2015 Godkendt af: Myndighedschef Ove G. Jensen 1.0 Opbygning Magtinstruksen er rent teknisk opdelt
Læs mereSådan træner du armen efter skulderreleaseoperation
Sådan træner du armen efter skulderreleaseoperation Dit skulderled er blevet stift, og du skal derfor have en skulder-releaseoperation for at øge bevægeligheden i skulderen. Vi laver operationen med kikkertteknik,
Læs mereTilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010
Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.
Læs mereGENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE
2013 GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE Kvalitetsstandard for genoptræning efter sygehusindlæggelse Lovgrundlag Sundhedsloven 140 Hvad er formålet med genoptræningen Formålet med genoptræningen er, at borgeren
Læs mereFORSLAG TIL SUPPLERENDE TRÆNING FOR 10-KÆM- PERNE
FORSLAG TIL SUPPLERENDE TRÆNING FOR 10-KÆM- PERNE Vi vil anbefale deltagerne på 10-kæmperne at træne tre gange om ugen, hvilket vil sige, at det vil være godt, hvis du træner yderligere én gang om ugen
Læs mereHøringssvar til Region Midt sparekatalog 2015
Region Midtjylland Regionshuset Viborg Skottenborg 26 Postboks 21 8800 Viborg Høringssvar til Region Midt sparekatalog 2015 Danske Fysioterapeuter Region Midtjylland har med stor interesse læst sparekataloget.
Læs mereHvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre
Hvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre Rehabilitering og kræft et skridt videre? Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor, overlæge Vi har jo ingen retningslinjer
Læs mereKvalitetsstandard Vedligeholdende træning. Voksenservice
Kvalitetsstandard Vedligeholdende træning Voksenservice 1 2 1. Overordnede rammer 1.1 Formål med lovgivningen 1.2 Hvem kan modtage ydelsen Vedligeholdende træning At afhjælpe væsentlige følger af fysiske
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereEt træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade
Et træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade Træningen Træningstilbuddet foregår primært i et privat fitnesscenter, men kan også foregå ude enten i form af ture i skoven eller lignende. Det
Læs mereKvalme og opkastning. SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens
Læs mereIndsættelse af kunstigt skulderled (Øvelsesprogram)
Indsættelse af kunstigt skulderled (Øvelsesprogram) Du får en indkaldelse fra Terapiafdelingen på sygehuset til undersøgelse og øvelsesinstruktion ca. 14 dage efter din operation. Der vil vi udarbejde
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereRessourceforløb Socialmedicinsk Enhed Region Hovedstaden
Ressourceforløb Socialmedicinsk Enhed Region Hovedstaden 16-03-2016 3 reformer for udsatte borgere Reform af førtidspension og fleksjob - ikrafttrædelse fra 1. januar 2013 Reform af kontanthjælpssystemet
Læs mereYdelseskatalog for socialpædagogisk vejledning efter 85 i Serviceloven:
Ydelseskatalog for socialpædagogisk vejledning efter 85 i Serviceloven: Indledning: I dette ydelseskatalog beskrives de ydelser, Ishøj Kommune tilbyder inden for rammerne af Servicelovens (SEL) 85. Ydelseskataloget
Læs mereInformation om afløsning i eget hjem
Information om afløsning i eget hjem MYNDIGHED Information SUNDHED OG OMSORG Struer Kommunes ældrepolitik Det overordnede mål for Struer Kommunes ældrepolitik er at støtte kommunens ældre i at leve et
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune Omfatter både borgere i eget hjem og på plejecenter. Gælder for både kommunal og privat leverandør. Kvalitetstandarden omfatter
Læs mereAnsøgning om hjælpemidler, forbrugsgode og boligindretning i henhold til Servicelovens 112, 113 og 116.
Thisted Kommune Side 1 af 5 Ansøgning om hjælpemidler, forbrugsgode og boligindretning i henhold til Servicelovens 112, 113 og 116. Hvem kan komme i betragtning? 1. Personer med en varig nedsat funktionsevne,
Læs mereRÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOMME
JUNI 2015 RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE ME Sundhedsstyrelsens ordning om eksperimentel behandling RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE MEME Sundhedsstyrelsens
Læs mereSkab en SucceSfuld. forening. med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF
Skab en SucceSfuld forening med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF NÅ I MÅL MED TO STÆRKE MEDSPILLERE! 2 DGI og DIF har en fælles drøm. Vi drømmer om, at flere danskere vil dyrke motion. Derfor
Læs mereArbejdsgangsbeskrivelse for henvisninger
Arbejdsgangsbeskrivelse for henvisninger Praktiserende læge henviser og adviserer kommunen om at henvisningen er lagt på Refhost (frikommuneloven) Den praktiserende læge henviser efter normal procedure
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereKvalitetsstandard 2015. Få et aktivt og selvstændigt liv så længe som muligt
Træning Kvalitetsstandard 2015 Få et aktivt og selvstændigt liv så længe som muligt Formålet med træning Formålet med træningen er, at du har et selvstændigt og aktivt liv så længe som muligt. Målet er,
Læs mereEr du mand for dit helbred?
Er du mand for dit helbred? 5 FORTÆLLINGER FRA DANSKE MÆND Leif 43 år: Jeg skulle have lyttet til kroppens signaler Danske mænd lever livet kort og hårdt Mange danske mænd tager livtag med døden hver dag.
Læs mereKRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER
KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER Tilværelsen byder på mange forskellige oplevelser både gode og dårlige og alle mennesker oplever tidspunkter i livet, der er forbundet med vanskeligheder og
Læs mereDaghusene. Daghus Morsø og Daghus Thisted er socialpsykiatriske behandlings og træningstilbud efter 104 i serviceloven.
Daghusene Daghus Morsø og Daghus Thisted er socialpsykiatriske behandlings og træningstilbud efter 104 i serviceloven. Daghusene er ikke et blivende sted, men et tilbud i en planlagt periode. Der er fælles
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse 13-16 om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb
KEN nr 9338 af 14/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juni 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-2121-51397 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereTil Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg samt Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 18. juni 2014
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg samt Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 18. juni 2014 Videreførelse af Hjerneskadeteam 1. Resume Etablering og udviklingen af Hjerneskadeteamet
Læs mereBehandling af Dupuytrens Kontraktur (Kuskefingre)
Patientinformation Behandling af Dupuytrens Kontraktur (Kuskefingre) - med XIAPEX Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Behandling af Dupuytrens Kontraktur med XIAPEX (Kuskefingre)
Læs mereBørnepsykiatrisk afsnit, U3
Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende
ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Regionspsykiatrien Randers 2011 sidst revurderet september 2011 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv
Læs mereKræft i gang med hverdagen
SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk
Læs mereIndsættelse af nyt hofteled (Øvelsesprogram)
Indsættelse af nyt hofteled (Øvelsesprogram) Anbefalinger Medmindre du har fået andet at vide, må du støtte med fuld vægtbæring på det opererede De første 6 uger efter operationen anbefales det at undgå
Læs mere