Folkevirke. Indhold. Snapshots af Danmark anno Folkevirke Nr. 2/13

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkevirke. Indhold. Snapshots af Danmark anno 2013. 2 Folkevirke Nr. 2/13"

Transkript

1 TEMA: Snapshots af Danmark anno 2013 Et land uden magt og troen på solidaritet og fantasi Af forfatter og filminstruktør Erik Clausen 3 Familien er ikke truet men i forandring Af ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen 12 Danske traditioner Af festoriginal Ina Løndahl 18

2 Folkevirke Social - kulturel - politisk oplysning Udgivet af oplysningsbevægelsen FOLKEVIRKE. Bladet kan kun bestilles ved direkte henvendelse til: Folkevirkes kontor Niels Hemmingsens Gade 10, 3. sal 1153 København K Tlf Dette nummer koster i styksalg kr. 50,00 + porto. Særpris for klassesæt. Årsabonnement, kr. 210,00 pr. år (incl. porto). Redaktion Annemarie Balle (ansvarshavende) Reventlowsgade 18, 4. sal tv København V Tlf Forretningsudvalg Formand: Annemarie Balle Næstformand: Jeanne Bau-Madsen Kasserer: Tove Kattrup Ulla-Brita Gregersen Ellis Grønvold Karen Hallberg Ulla Lunde Hansen Tove Hinriksen Zara Y. Jensen Gunvor Fink Møller Britta Poulsen Susanne Tarp Folkevirke er grundlagt af Bodil Koch i 1944 som en tværpolitisk oplysningsbevægelse for kvinder. Deadline for næste nummer: 10. juli Oplag: Tryk: Aars Bogtryk & Offset, tlf , Layout: Louise Christensen. ISSN Produktionen af dette nummer af»folkevirke«er støttet af Statens Kunstråds Litteraturudvalg FORENINGEN AF DANSKE KULTUR- TIDSSKRIFTER Snapshots af Danmark anno 2013 Dette temanummer af kulturtidsskriftet»folkevirke«tager læserne med på en visuel rejse gennem et Danmark anno Afsættet for denne rejse er en stribe snapshots, som er blevet taget rundt om i hele Danmark med engangskameraer, mobiltelefoner og traditionelle kameraer. Billederne er taget med udgangspunkt i et af de fem spørgsmål, som Folkevirke har stillet: Hvad er typisk dansk? Hvad er kultur/hverdagsliv? Hvad er familie? Hvad er tradition? Hvad er fællesskab? Det er spørgsmål, som Folkevirke mener kan være med til at indkredse, hvad der rører sig i Danmark anno Samtidig har Folkevirke lagt vægt på, at billederne er blevet taget i så forskellige miljøer som muligt af danskere, som har dansk slægt mange generationer tilbage, nydanskere, personer på gennemrejse i Danmark og personer, som arbejdsmæssigt har en base i Danmark, men ellers er langt mere internationalt orienteret og fotografer i alle aldre. Indhold Med dette bredt sammensatte korps af rapportører vil Folkevirke tegne et kalejdoskopisk billede af, hvad der optager, og hvad der kendetegner et samfund under forandring. Prøve at indkredse, hvad der forankres, og hvad der forandres. Det er en spændende proces, som dette temanummer blot er starten på. Her gengives kun et lille udvalg af billederne, mens alle uploades på Folkevirkes hjemmeside. Der bliver også udarbejdet et inspirationsmateriale, som kommer til at ligge på Folkevirkes hjemmeside. For at sikre en dialog rundt om i landet vil Folkevirke sende et bredt udvalg af fotos på vandreudstilling, og så kan Folkevirkes lokale kredse og andre interesserede tage dialogen op lokalt. Den første udstilling bliver på Bornholm op til Folkemødet midt i juni, hvor Folkevirke desuden deltager med et debatmøde. God debat og på gensyn i Folkevirke! Annemarie Balle, redaktør Den danske model: Et land uden magt og troen på solidaritet og fantasi Kulturmosaikken: Hvad er typisk dansk? Verdensborger i Danmark... 8 Kulturmosaikken: Hvad er kultur/hverdagsliv? Familien er ikke truet men i forandring Kulturmosaikken: Hvad er familie? Danske traditioner Kulturmøde på Bornholm Kulturmosaikken: Hvad er tradition? Kulturmosaikken: Hvad er fællesskab? Boganmeldelse: Det moralske underskud Kvinde kend din ret!, Bedsteforældre/børnebørn-lejr Kulturelt kalejdoskop: Kunst i det offentlige rum Folkevirke i Estland: Fokus på borgerrettigheder og mindretal Folkevirkes landsmøde: 2012 har budt på mange inspirerende aktiviteter og fremtiden tegner lys, Valg til Folkevirkes forretningsudvalg Et liv med kunsten Kvindestemmer '13: Inderlighed og dybde Det sker i Folkevirke i de næste måneder Bliv medlem af Folkevirke! Folkevirke Nr. 2/13

3 Den danske model: Et land uden magt og troen på solidaritet og fantasi Af forfatter og filminstruktør Erik Clausen Folkevirke. Et smukt navn ikke! Et folk der virker, ikke en enkeltperson, men et helt folk altså fællesskab. Et magasin med debat. Debat om holdninger, tager demokrati som en selvfølge, et udtryk for fællesskabet. Her er der ikke noget med samtalekøkkener, madopskrifter på franske retter, ikke noget om de kendtes privatliv eller mangel på samme. Oplægget til mig lyder: Hvad er typisk dansk? Ja, det er typisk dansk at stille spørgsmålet: Hvad er typisk dansk?! Et udtryk for en mindreværdsfølelse i forhold til andre lande. Vi kan selvfølgelig diskutere forskelligheder, men vil det ikke være mere interessant at diskutere ligheder? Er de forskelle mellem forskellige folk meget mere end nuancer? Er de så interessante? Er det ikke det almenmenneskelige, der er fuldstændig ens, når man dykker ned i det, retten til livet, værdighed, arbejde, børn? Er det ikke typisk dansk, at vi ikke reklamerer mere med vores historie, at vi er blevet et af verdens rigeste lande uden råstoffer som olie, guld, diamanter. Vores råstof er præget af den friske vind, de flade landskaber hvor man kan se langt, de mange opdelinger af landet, med vand imellem, ja, og nu giver jeg et bud på, hvad jeg finder typisk dansk. Det er jo det, der starter med at dykke ned i samfundets underbevidsthed. Det, der er typisk dansk for mig, er, at vi ingen magt har! Vi er et lille land uden magt. Prøv at sammenligne os med de store lande som Tyskland, Frankrig, ja, forestil dig at være amerikaner. Et land, der bekræfter sin magt ved at lege politibetjent for andre lande ved at hævde, at andre lande ikke må have atomvåben, mens de selv har masser af det og oven i købet har erfaring med at bruge det! Forestil dig hvor meget det præger den enkelte amerikaner, den enkelte franskmand og den enkelte tysker at være en del af så stor en magt, at det har, måske negativ, indflydelse på andre, omgivelserne, andre lande. De udnævner andre lande til den 3. verden, nedladende, arrogant. Vi danskere er fuldstændig fri for magtens arrogance og når vi engang imellem prøver at spille en rolle internationalt, så ligner det, at det bare er noget, som vi leger. Det bliver ufrivilligt komisk, hvad enten Det, der er typisk dansk for mig, er, at vi ingen magt har! Vi er et lille land uden magt... Erik Clausen Folkevirke Nr. 2/13 3

4 det er i EU eller i NATO, ja, du ved, hvad jeg taler om. Lad os fortsætte det at glæde os over, at vi bare er noget i os selv og ikke i kraft af en magt, der vælter ud over alle breder og dominerer andre. Danmark er en stor kolonihave eller rettere sagt, det har vi været længe, er det stadigvæk sådan? Nej, det er det ikke. Jeg kan ikke umiddelbart finde årsagen til det, det kan andre heller ikke, det er derfor, at vi er så forvirrede uskylden er væk! Fordelen ved at blive ældre, som jeg er blevet, er, at man kan lave sammenlignende litteratur med sit eget liv. Sammenligne forskellige perioder, sætte sin barndoms- og ungdomstid op imod sit voksenliv i nyliberalismens tegn. Jeg vil være nostalgisk et øjeblik. En lille episode, da jeg var dreng, ja, det er mange år siden. Jeg kom hjem en dag, sprang op ad trapperne, mødrene stod og snakkede med hinanden i trappeopgangen med bekymrede miner. Dengang ikke alene hilste man på hinanden på trappen, man gik ud og ind hos hinanden. Nøglen lå under måtten, det vidste alle, men der var aldrig noget, der blev stjålet. Jeg spurgte forskrækket, hvad der var sket. Jo sagde de, grønthandler Silers cykel er blevet stjålet. Jeg fik et chok, man stjæler da ikke cykler. Cyklen var uundværlig. Nogle dage senere jeg kom hjem, så min mor glad ud og sagde:»den er fundet«. Hun behøvede ikke mere forklaring, jeg vidste, at det var grønthandlerens cykel, der var fundet. Sådan en historie er jo så naiv, nærmest til det latterlige i dag, hvor samfundet er overdækket med sikkerhedsforanstaltninger, overvågningskameraer, kædelåse, sikkerhedslåse, nabobeskyttelse og hvad ved jeg. Hvad skyldes den udvikling? Jeg kan ikke sige det bestemt, men jeg konstaterer med den erfaring, som jeg med min alder har fået, altså livserfaring i dag mest omtalt som ældrebyrden, at vi er bange. Angsten driver ned ad væggene i de danske hjem. Ikke kun angsten for overfald, kriminalitet, men hovedsagelig angsten for ikke at være»rigtig«, er du for tyk, er du for tynd, er du for grøn, er du for blå? Dengang da grønthandleren fik stjålet sin cykel, i de tider var der ingen af os, der var bange. Det var en tid, som der står i Kim Larsens sang,»dengang vi havde succes med at være os selv og ligetil«! Fællesskabet var naturligt. Men frygten og angsten gør, at man kryber ind i sig selv. Ikke kun rent bogstaveligt bag sikkerhedslåse, men også mentalt. Man mangler det sociale overskud. Og deltager man i et fællesskab, skal man være sikker på, at det er noget, der kan være med til at skabe ens personlige succes. At gå til de rigtige arrangementer, at gå i det rigtige tøj. Angsten betyder hjælpeløshed, mange problemer, som vi danskere kunne løse før i tiden med troskyldigheden som baggrund, forekommer uløselige i dag. Beskæftigelse, familieproblemer, vores forhold til børn. Børn i dag bliver problematiseret. Bare en af drengene løber stærkt over gaden, bliver han dømt ADHD (ADHD betyder Alle Drenge Har Det ha ha). Det demokratiske menneske er afløst af det frygtsomme menneske. Jeg har brugt temaet i flere af mine film. En af mine film slutter med»du skal ikke gå rundt og være så bange, der er ikke noget at være bange for.«den personlige angst betyder, at man tilsidesætter og undertrykker sine egne tanker, sin egen fantasi. Det er forskellige andre dagsordner, der kommer ind i hovedet på dig. Tit noget der dybest set ikke har med dig at gøre, bliver det begreber, som du føler, at du skal leve op til. Den frie tankegang, som har skabt dette vidunderlige land, det enkelte menneskes frie fantasi, den billedmaskine du har kørende oven i hovedet, 4 Folkevirke Nr. 2/13

5 hvor du kan udtænke de utroligste ting. Den bliver afløst af en sort skærm. Og din frie tanke og fantasi i din underbevidsthed bliver afløst af et begreb, der hedder»undskyld jeg eksisterer«. Men nu lyder det så trist. Og det var ikke meningen, så nu skifter jeg gear. Nu drejer jeg over på en anden kanal. Hvor er kunsten og kulturen i det hele taget henne i de betragtninger. For det første vil jeg påstå, at kunsten har en meget større indflydelse på det enkelte menneske, end man umiddelbart regner med. Når vi danskere i dag, og det er nærmest uanset partitilhørsforhold, som enkeltpersoner er ret sociale væsener, så skyldes det ikke, at vi i skolen har tyret K.K. Steinckes socialreform. Nej, det skyldes kunsten. Der var en troskyldig digter, der troede på det lyse og på muligheden for, at det enkelte menneske kunne udfolde sig. At man kunne nå frem til solidaritet i stedet for barmhjertighed. Livsmod og virkelyst frem for angst og frygt. Det var Jeppe Aakjær. Og vi kunstnere vi omsætter alting i billeder, fordi det korresponderer med den frie tanke, der også er en billedmaskine. Vi tænker ikke i ord, vi tænker ikke i tal. Vi tænker i billeder, og så gjorde han det, som kunsten gør. Den gør det usynlige synligt. Den behøver ingen forklaringer. Ingen logik, ingen rationalitet. Den appellerer til alle sanser i mennesket. Og Aakjær flyttede fokus fra de rige, fra kongehuset, og satte fokus på Jens Vejmand, og gjorde den usynlige mand til hovedperson i en af vore smukkeste sange. Og når vi har sunget den, så bliver vi bevæget. Så ramte det vores hjerte. Det korresponderede ikke nødvendigvis med hjernen, men med maveregionen og hjertet. Vi oplevede det begreb, som desværre er ved at gå af mode, men som jeg påstår bærer hele dette land, nemlig solidaritet. Ganske enkelt, vi skal jo være her alle sammen. Det er nogle af de kunstværker, der gennem tiden er med til at præge vores mentalitet. Men hvordan er det i dag. Jo, det er fuldstændig det samme bortset fra, at der er mere kontrol over den kunst, der skal nå ud og frem til»folket«. Jamen har det politiske ikke nogen indflydelse på os og ingen magt? Jo, naturligvis har det det. Men der i det politiske og påstået demokrati, i dagens Danmark, er der nogle skjulte dagsordner, som gør, at ikke ret mange af os deltager i det. Det er egentlig mærkværdigt med vores kulturelle baggrund og traditioner, at der er så få, der er medlem af et politisk parti. Det er jo trods alt der, udvælgelsen af vore politikere finder sted. Ser vi på Folketinget i dag, der skal repræsentere os alle sammen, så er de egentlig, og det ved I sikkert i forvejen, udvalgt ud fra en meget snæver kreds af befolkningen. Nu kommer jeg tilbage til underbevidstheden. Den politiske kultur i Danmark er kontrollerende, utrolig mange regler, skrevne og uskrevne love. Man har indtryk af, at det ikke er mennesket, der har skabt loven, men loven der har skabt mennesket. Det betyder, at mange med den frie tanke, der nærmer sig det politiske liv, løber skrigende væk, fordi man har iscenesat det politiske liv så kedsommeligt, så restriktivt, så ufestligt, at man keder folk ihjel bliver fuldstændig politisk impotent, alene det politiske livs sprogbrug. Kan du overhovedet huske, ja, jeg spørger dig lige ud, hvad en politiker har sagt kan du citere det? Desuden synes jeg, at kunsten, ikke mindst litteraturen, indeholder så mange dybsindige tanker, men kan du overhovedet nævne eller opleve en politiker, der lader sig inspirere af kunsten? Nej, de danske politikere er kunstfjendske. Du skal helt tilbage til Anker Jørgensen, der i en nytårstale citerede noget fra en Kim Larsen sang,»det er en kold tid vi lever i«, sagde han. Om det er en kold tid, vi lever i nu, ved jeg ikke, men det er i hvert fald en kompliceret tid, der på grund af en virus, som jeg kalder angst, får det enkelte menneske til at krybe ind i sig selv. Den største angst findes i medierne, der kun eller næsten kun distribuerer dagens katastrofe, dagens giftige mad, dagens giftige medicin der ophøjer den enkeltes isolation og selvoptagethed til et mål i sig selv, til noget ophøjet. Derfor er den kunst, der tør noget, der tør være ved livet, der tør bryde neuroserne, at du er forkert, du er for tyk, du er for tynd, du er for grøn, du er for blå, den må vi værne om, den må vi dyrke. Det, der siger dig noget, det der får dig til at føle, at du er med i billedet, det der får dig til at have lyst til at stå op om morgenen. Er det naivt, det jeg siger? Ja måske, men det er vigtigt at bevare troen, ikke troen på noget bestemt, men bare troen på, at du er god nok, som du er, at du kan sprede armene ud og føle dig velkommen her i livet, og hvis du præsterer noget, dygtiggør dig, så skal det være ud fra en inspiration af virkelyst. Når jeg taler om tro, taler jeg ikke om troen på Gud. Jeg ved, at Gud ikke eksisterer, men til gengæld ved jeg også, at troen på gud eksisterer. Den tro, som jeg taler om, er troen på menneskets uendelige, uopdagede ressourcer af sanselighed, af intelligens, af kærlighed og troen på ubegrænset fantasi og frihed troen på begejstring lad os se at komme videre! KULTURMOSAIKKEN SNAPSHOTS AF DANMARK ANNO 2013 Folkevirke Nr. 2/13 5

6 Hvad er typisk dansk?? Prøv at overvej: Vælg fem billeder med motiver, der er typisk danske. Prioriter dem ud fra din egen mening. Lad et par andre deltagere gøre det samme. Argumentér for egne synspunkter. Diskutér. Nævn karaktertræk, der er specielt danske. Er du dansk? Begrund det. Nævn nogle fordele og ulemper ved, at Danmark bebos af folk med forskellige etniske og kulturelle baggrunde. Litteratur: Ove Korsgaard: Tænkepauser Folk, Danskernes Akademi 2013 Kim Sundbøll: Findes der fælles danske værdier, Folkevirke 2003 nr. 3 Benny Andersen:»Langt lavere marker«fra Verdensborger i Danmark, Borgen 1998 Jacques Blum:»Hvad er en dansker?«fra Jeanne Bau-Madsens: Bro over kulturkløften, Folkevirke Folkevirke Nr. 2/13

7 Folkevirke har bedt en række mennesker landet over og med vidt forskellig baggrund om at tage fotografier, som, de hver især mener, kan vise, hvad der er typisk dansk. Nogle kender det danske rigtig godt fra mange år i landet, mens andre blot er på studieophold i Danmark og måske kun har været her få uger og atter andre er i landet i forbindelse med en konference. I forbindelse med fotografierne er der kommet få stikord til de enkelte billeder. Det er bemærkninger som: Hav FAE dre, der vinker farvel til sine b rn, som skal afsted med bus til koloni For r Sm rrebr d Vinter ''Dansk familiebil'' - en Christianiacykel Hygge Cykler p STR GET Christiania Sommer P skefrokost med vennerne Cykler og rstider P LSER P R Dhuspladsen Ren by KULTURMOSAIKKEN SNAPSHOTS AF DANMARK ANNO 2013

8 Verdensborger i Danmark Af Benny Andersen I mange århundreder har det danske sprog i lighed med adskillige andre europæiske sprog været meget åbent. Det har taget ord fra nære og fjerne sprog til sig og budt dem velkommen. Tusinder og atter tusinder af fremmedord er indvandret i vort sprog, har udviklet og beriget det, er blevet naturaliserede. Man kan opfatte det følgende digt som en opfordring til mit eget land såvel som til alle andre europæiske nationer: Lad os være lige så åbne, som vore sprog er! Som barn lærte jeg gode gamle danske børnedanse med fremmedartede navne Scottish Rheinlænder Tyrolervals Lanciers Som ung: Engelsk vals argentinsk tango brasiliansk samba men jeg danser dem temmelig dansk Jeg blev konfirmeret i en religion der stammer fra Mellemøsten Aladdins vidunderlige lampe Det flyvende tæppe Sindbad Søfareren Ali Baba og de fyrretyve røvere Sesam Sesam luk dig op! Da jeg skrev mine første kærlighedsbreve ristede jeg aldrig runer som de gamle nordboere faktisk er jeg ret sløj til runer jeg brugte latinske bogstaver og dem ku' hun godt forstå! Jeg drikker Javakaffe og Ceylonte fransk rødvin spansk sherry skotsk whisky vestindisk rom russisk vodka men uanset hvor meget jeg drikker sejler jeg op ad åen på dansk! Og sproget jeg synger og taler er vævet sammen af ord fra hele verden ikke bare fra tysk, engelsk og fransk Næ, hør mit grønlandske: anorak - kajak - tupilak Tyrkisk: yoghurt - kiosk Finsk: sauna Arabisk: almanak - kaffe Kinesisk: te Mexikansk: tomat Australsk: boomerang - kænguru Sydafrikansk: apartheid Jeg ku' blive ved - så det gør jeg: Japansk: kimono - karate Malajisk: bambus - asie Indisk: bungalow - pyjamas Jeg kan dem udenad i søvne Ord fra hele den kværnende klode mødes i min mageløse mund og for hver gang jeg udtaler dem lyder de mere og mere som danske Min skjorte er indisk mine sko italienske min bil japansk mit ur fra Schweiz - eller Hong Kong men midt i det hele er jeg så pæredansk Alverden samles i mig og bli'r godt rystet sammen! Omnibus A la Carte feinschmecker Powernap Sesam Sesam luk dig op... Eller er det mig der er Sesam? I hvert fald vil jeg lukke mig op! Digtet er fra 1995 og udgivet på Borgens Forlag i bogen»verdensborger«8 Folkevirke Nr. 2/13

9 KULTURMOSAIKKEN SNAPSHOTS AF DANMARK ANNO 2013 Folkevirke Nr. 2/13 9

10 Hvad er kulturi hverdags Prøv at overvej: Nævn fem eksempler på, hvad der er kultur for dig. Find billeder der passer. Kommunikation mellem mennesker med forskellig kulturel baggrund kan være svær. Nævn eksempler på, hvordan kommunikation kan gå galt. Nævn eksempler på kulturer ude i verden, som du finder interessante.? Kan vi lære af fremmede kulturer? Litteratur: Jeanne Bau-Madsen: Hvad er kultur, Folkevirke 2011 nr. 2 Kulturkanon, Politikens Forlag Folkevirke Nr. 2/13

11 LIV? Folkevirke har bedt en række mennesker landet over og med vidt forskellig baggrund om at tage fotografier, som, de hver især mener, kan vise, hvad der er kultur/ hverdagsliv. Nogle kender det danske rigtig godt fra mange år i landet, mens andre blot er på studieophold i Danmark og måske kun har været her få uger og atter andre er i landet i forbindelse med en konference. I forbindelse med fotografierne er der kommet få stikord til de enkelte billeder. Det er bemærkninger som: KultuR er som en fisk i vandet, vi kan ikke leve uden det For rets komme Kulturlandskaber IPAD og b rn Nostalgi - barnevogn fra 1920 Sport Vintervarme Vor alle sammens indre skabsroyalist En tur i balletten Street art Karen Blixen Kirker Natkirke, Vor Frue Kirke i K benhavn KULTURMOSAIKKEN SNAPSHOTS AF DANMARK ANNO 2013

12 Af ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen Familie Manu Sareen, ligestillingsog kirkeminister: Min opfordring og mit håb for fremtiden er, at vi bliver endnu bedre til at rumme den foranderlige familie. Jeg synes, at vi skal omfavne den frihed, som de nye familieformer og roller i familien giver os... Fotograf: Tejs Thure Lindhardt. 12 Folkevirke Nr. 2/13

13 n er ikke truet men i forandring Hvad er en familie? Stillede man det spørgsmål for 50 år siden, ville de fleste nok svare; at en familie er en mor, en far og nogle børn. Siden er familieformerne blevet langt mere mangfoldige og forskelligartede. I dag kan en familie f.eks. også være et par af samme køn med eller uden børn, enlige med børn og sammenbragte familier med dine og mine børn. En ny undersøgelse viser bl.a., at der i dag er eneforældre. Nogle synes, at den nye mangfoldighed er et problem at forandringerne sætter familien under pres, og at begrebet bliver udhulet. Det så vi bl.a. i debatten om homoseksuelles ret til at blive viet i kirken sidste år og senest i debatten om medmødres ret til forældremyndighed over deres børn. Jeg mener ikke, at familien er under pres. Ja familien, som vi kender den, er i forandring, men det betyder ikke, at den er truet. Den har blot fundet flere nye former, fordi det er blevet muligt for den enkelte at vælge noget andet end den klassiske og traditionelle måde at leve på. Jeg mener, at vi skal se den mangfoldighed som en gave i stedet for en trussel. Ændrede forældreroller Det er ikke bare familieformerne, der har ændret sig også rollerne i familien har ændret sig markant. Den udvikling tog især fart, da kvinderne for alvor gjorde deres indtog på arbejdsmarkedet i 60 erne. Rollerne i familien blev langsomt ændret. Folkevirke Nr. 2/13 13

14 I dag er den enkeltes rolle i familien ikke givet på forhånd, men er til debat. Hvem har ansvar for hvad? Skal man deles lige om arbejdet i familien? Det er spørgsmål, som jeg tror, bliver diskuteret i de fleste familier i dag, fordi opgaverne ikke er fordelt på en bestemt måde imellem manden og kvinden, som det oftere var førhen. Selvom det kan være udfordrende, at tingene er til evig debat, er der ingen tvivl om, at det også er en udvikling, som vi alle kan være glade for både kvinder og mænd. Det er godt, at rollerne rykker sig, og vi flytter os væk fra kassetænkningen og de indgroede vaner. Det giver frihed til den enkelte og skaber nye muligheder for begge køn. I dag kan kvinder og mænd f.eks. både være aktive forældre og have et aktivt arbejdsliv. Stereotyperne lever Men selvom vi har rykket os meget, tror jeg stadig billedet på den klassiske familiekonstruktion og de klassiske kønsroller i familien spøger i kulissen og er med til at holde stereotyperne i live. Derfor risikerer man også at blive mødt med fordomme, hvis man f.eks. som kvinde har et direktørjob, og det er manden, der har det største ansvar for børn og hjem. Eller hvis man som far vælger at tage en stor del af barslen, kan man blive mødt af rynkede bryn på sin arbejdsplads. Min opfordring og mit håb for fremtiden er, at vi bliver endnu bedre til at rumme den foranderlige familie. Jeg synes, at vi skal omfavne den frihed, som de nye familieformer og roller i familien giver os. At vi i endnu højere grad ser med accept på de mange forskellige familieformer, der er i dag. Og at vi i endnu højere grad får smidt de snærende traditionelle forventninger til kvinder og mænds roller i familien over bord. Det kræver selvfølgelig, at vi tager en ordentlig debat om, hvordan vi kan indrette os. Og vi politikere skal også hele tiden sørge for, at vi sikrer nogle gode rammer for de mange forskellige nye måder, man kan være og gøre familie på. KULTURMOSAIKKEN SNAPSHOTS AF DANMARK ANNO Folkevirke Nr. 2/13

15 KULTURMOSAIKKEN SNAPSHOTS AF DANMARK ANNO 2013 Se flere billeder af dagens Danmark på - en visuel rejse... Folkevirke Nr. 2/13 15

16 Hvad er familie? Prøv at overvej: Hvilken af disse to modeller tilhører din familie? Debattér det traditionelle familiemønster. Nævn mindst tre eksempler på, hvordan dette familiemønster kan være vanskeligt at få til at fungere i et moderne demokrati. Skriv dit stamtræ fire generationer tilbage. Hvor mange af disse familiemedlemmer har du kendt? Hvor mange lever endnu? Hvor mange ser du jævnligt? Hvor mange taler du jævnligt med?? Er kernefamilien død? Debattér. Litteratur: Benny Andersen:»Tiden«fra Verdensborger i Danmark, Borgen 1998 Edward Shorter: Kernefamiliens Historie, Nyt Nordisk Forlag Folkevirke Nr. 2/13

17 Folkevirke har bedt en række mennesker landet over og med vidt forskellig baggrund om at tage fotografier, som, de hver især mener, kan vise, hvad der er familie. Nogle kender det danske rigtig godt fra mange år i landet, mens andre blot er på studieophold i Danmark og måske kun har været her få uger og atter andre er i landet i forbindelse med en konference. I forbindelse med fotografierne er der kommet få stikord til de enkelte billeder. Det er bemærkninger som: Kaffe Ja, hvad er familie?+ ''The best of both worlds'' Min mors h ndarbejde Far, mor og b rn Rugbr d og kartofler Varm Som en ovn G r det selv p åboligen Forlovede, der nyder en hyggelig aften Under konstant forandring - fae l les b rn og forae ldre sammen KULTURMOSAIKKEN SNAPSHOTS AF DANMARK ANNO 2013

18 Danske traditioner traditioner Af Ina Løndahl, festoriginal I Danmark har vi tradition for at fejre snart sagt hvad som helst. Vi er absolut et folk, der nødigt lader en mulighed for traditionelt, festligt samvær passere! For det enkelte menneske starter det som regel den dag, man bliver født, og så går det ellers derudaf med årlige fødselsdagsfejringer specielt markeret hvert 10. år ved runde fødselsdage. Så er der koneller nonfirmation, kirkelig eller borgerlig vielse, de helt store mærkedage af forskellig art såsom diverse metal-bryllupper, og så den sidste fest ved livets ophør. Vi danske er gode til fester store fester, der følger regelsæt, som hver enkelt person kan fastsætte inden for de rammer, der nu har været tradition for i familien eller kollega/ vennekredsen gennem tiderne. Og selv om det kan virke overvældende og føles uoverkommeligt, og tillige er en bekostelig affære, så er vi trods alt gennem tiderne blevet underlagt visse minimale normer, som, vi er blevet belært om, skal opfyldes. Den traditionelle fødselsdag Fødselsdage er en af de hyppigste og tilbagevendende, årlige events og forløber ofte som et»heldagsarrangement«. Det starter med morgenbord, fødselsdagssang og gaver. Så skal der som regel arbejdes, eller man skal i skole eller deltage i anden form for samfundsrelateret aktivitet. Hen på eftermiddagen modtages venner og familie til»dejlig chokolade og kager til«, som det så smukt er formuleret i en af de fødselsdagssange, som vi ynder at fyre af i hovedet på den sagesløse fødselar, der rødmende og roterende på sin stol, blot venter på, at det pinlige indslag, hvor ingen kan huske det eksakte indhold i alle vers, slutter, så man kan komme til det væsentlige nemlig»at SPISE«, for lidt senere skal der indtages en middag som regel med tre retter. Traditioner under forandring I gamle dage stod den altid på: Suppe, fisk, steg og is. I vore dage udsættes vi ofte ved diverse festmiddage for køkkenpersonalets eller husfruens moderniserede udgaver af disse tre klassikere. Der serveres i vore dage en fusionsmiddag, hvor alt er brudt op i samtlige retter. Suppen, som nu er kemisk renset for kød- og melboller, er i stedet baseret på blendede grøntsager sprøjtet ned i et højt glas med en abstrakt grøntsag placeret på toppen i en skøn symbiose med et lille stykke ukrudt. Fiskeanretningen, der nu er dømt ude som soloret, ankommer sammen med suppen. Rejerne er sirligt anbragt på et leje af tang, og den fine stenbiderrogn på en bund af creme fraiche, er låst inde i et marmeladeglas, som en del kvindelige gæster knækker de fint lakerede negle på at få åbnet, så indholdet kan indtages. Stegen eksisterer stadig i bedste velgående og tak for det men garnituren har gennemgået en forunderlig forandring. Nu hedder det langtidsbraiseret tykstegsfilet med radisecreme, ovnbagt rødbede garneret med jordbær og dertil perlebygsalat med sorte oliven. Isen er absolut fortid nu er det lady fingers med jordbær og kanelskum denne gang lagt i et større syltetøjsglas med patentlåg, og hertil kan man indtage diverse fint udskårne frugtstykker jo jo det 18 Folkevirke Nr. 2/13

19 kreative samt de lokale råvarer er i højsædet i disse tider og det er i grunden slet ikke så galt! Udvikling skal der da til! Taler og sange Traditionen tro skal der holdes lange taler for festens hovedperson, til tider sjove og begavede, men til tider også ulidelige taler, der i sidste tilfælde ofte omhandler taleren selv og det er som regel ufatteligt kedeligt. Andre gæster har hjemmefra kæmpet med det suverænt mest danske indslag ved fester nemlig at forfatte en satirisk festsang, der omdeles og synges af alle undtagen festens genstand, der atter må vride sig i stolen, til seancen er overstået. Og det kan sandelig være meget svært at mestre denne særligt danske kunstart at få alle stavelserne til at passe med den valgte melodi og ofte går det da også helt galt. Enten fordi ingen kender den vedtagne melodi, eller fordi forfatterne ikke har hørt efter i skolen, da de modtog undervisning i betydningen af trykstærke og tryksvage ords rettigheder, og så er der ofte også problemer med at få indholdet til at rime. Det kan således ende med, at alle går i gang med at synge den»urimelige«tekst, som tillige er umulig at synge på en for de fleste ukendt melodi. Det er somme tider hylende morsomt. Så denne kaotiske tradition, går jeg helt ind for, skal fortsætte. Det sætter ligesom hele scenariet i et vist relief og holder det hele lidt mere nede på den danske jords overflade. Og det er i grunden ret så godt! Danske mærkedage Kobber-, sølv-, guld- og diamantbryllupper er også noget, som, vi danske traditionelt holder fast i, skal afvikles efter reglerne. Uanset hvor mange annoncer der har været rykket ind i den lokale sprøjte om, at man frabeder sig deltagelse eller er bortrejst på dagen, så møder vennerne talstærkt op natten før for at plastre det sagesløse pars indkørsel eller dørparti til med granguirlander isat årstidens blomster og flag samt et hjemmegjort skilt, der forkynder, at her er der metalfest! Kl. 7 om morgenen på selve dagen leverer vi så den traditionelle»overraskelse«. Vi står uden for den udsmykkede dør tungt bevæbnet med poser med morgenbrød, kaffe i termokander samt et par til lejligheden hyrede musikere, der skal forsøge at spille»i østen stiger solen op«og»det er så yndigt at følges ad«, som alle brøler med på i hver sin toneart. Som regel lyder det helt forfærdeligt, navnligt om vinteren, idet ingen af de medbragte blæserinstrumenter kan stemmes på grund af kulden. Pyt vi holder fast i traditionerne og voldgæster parret, som må lægge øre til det musikalske vanvid iført nattøj og morgenhår. Som tak for dette indslag forventer vi til gengæld, at der inden for er masser af»gammel Dansk og kolde bajere«, og måske vanker der frokost, hvis vi bliver hængende længe nok? De fleste metal-par har for længst givet op og har som regel købt rigeligt ind dagen før og været oppe den halve nat for at stille lejede borde og stole op i den vinterlukkede havestue, som i dagens anledning varmes op, så naturgasfyret er ved at eksplodere. Når morgenholdet er forduftet hen ad eftermiddagen, skal det arme metal-par så lige friskes op, før de skal være værter ved selve festen om aftenen, hvor der naturligvis serveres en 3-retters menu, som regel for de samme gæster, man tog afsked med for få timer siden. Jo, vi har travlt med at overholde hele scenariet. Og det er måske slet ikke helt så galt, for diamantbrylluppet tja, det er måske den sidste metal-fest, som man kan klare, hvis man er i uovertruffen, god form! Folkevirke Nr. 2/13 19

20 Den sidste rejse Den sidste rejse er også forbundet med flere traditioner, og her må intet gå galt. Det er en følsom affære at sige farvel til mennesker, man måske har kendt i et helt liv, og de efterladte er ikke just til fest og farver i hvert fald ikke til at begynde med. Begravelse eller bisættelse har sit helt eget scenarie, hvad enten det foregår i fuldt ornat med præst, salmer og jordpåkastelse, eller på anden folkelig vis med afskeden afholdt i f.eks. Arbejdermuseet. Blomster skal der til både her og der. Der skal også siges noget pænt om den afdøde, uanset om det er sandt eller ej, før kisten enten bæres ud og køres bort eller nedsænkes i et gravsted på en kirkegård med hele følget og pastoren ved»hullet«. Her kan man faktisk vælge frit og selv skabe sine egne, helt originale traditioner, hvis man ellers har husket at få skrevet det ned og sikret sig, at de nærmeste vil overholde konceptet, inden man drager ud på sin sidste rejse. Men så sker transformationen: Efter den alvorlige og måske ret så originale del af seancen skal der afholdes»gravøl«! Den tunge del er nu overstået, og vi kan atter gribe til traditionen med at samles om det gode, danske bord fyldt med kaffe og flere slags kage samt en enkelt øl til slut, eller det overdådige og fede bord med smørrebrød, øl og brændevin eller hvad den afdødes hu og pengepung nu ellers stod til. Uanset valget af traktement i denne forbindelse forhøjes stemningen gevaldigt, og alle kan nu summe rundt og snakke lidt om afdøde, hilse på familie og venner, man ikke har set i årevis. Skiftet sker automatisk og munder som regel ud i udveksling af oplysninger om, hvad der er sket»siden sidst«. Disse alvorlige sammenkomster ebber som regel ud helt af sig selv, men ifølge god, solid, dansk tradition ikke før værtshuset lukker! Fest er godt lad os endelig blive ved med det for det er i grunden slet ikke så galt, når alt kommer til alt! 20 Folkevirke Nr. 2/13

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Generalforsamling i Folkevirke Vesthimmerland

Generalforsamling i Folkevirke Vesthimmerland Nyhedsbrev for februar 2017 Nyhedsbrevet informerer om arrangementer i kredsene i februar 2017. Kom og få ny viden og udbytte af at være sammen med andre aktive folkevirker. Læs mere om Folkevirkes mange

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres Sidste søndag efter Helligtrekonger Læsninger: 2. Mos 34, 27-35 2. Peter 1, 16-18 Matt 17, 1-9 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7 22: Gådefuld er du vor Gud 161: Med strålekrans

Læs mere

4 s. eft. påske Joh. 16,

4 s. eft. påske Joh. 16, 1 4 s. eft. påske Joh. 16,5-15 2015 Det er lige så man kan mærke den trykkede stemning. Det er skærtorsdag. Jesus og disciplene ligger omkring bordet. Jesus taler til sine disciple om dybt alvorlige ting.

Læs mere

786 Nu går solen 722 Nu blomstertiden (sv. mel.) 723 Naturen holder Nadver: Sig månen

786 Nu går solen 722 Nu blomstertiden (sv. mel.) 723 Naturen holder Nadver: Sig månen 786 Nu går solen 722 Nu blomstertiden (sv. mel.) 723 Naturen holder Nadver: 725.4-5 769 Sig månen og 748 Nu vågne alle 725 Det dufter 52 Du, Herre Krist 726 Gak ud min sjæl Til sine disciple sagde han:»derfor

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

DEMOKRATI I FAMILIEN af Claus Flygare

DEMOKRATI I FAMILIEN af Claus Flygare af Claus Flygare DATS Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed Nygade 15 6300 Gråsten Telefon: 7465 1103 Telefax: 7465 2093 www.dats.dk dats@dats.dk Udgivet af DATS Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Min Gud er en stor, stor Gud -2

Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er min Konge! Mål: At lære børnene, at Gud er vores konge og forsørger. Han ønsker at regere i os. Tekst: 1. Kongebog 17, 6-16 (Elias og enken i Sarepta). Visualisering:

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Sankt Hans 2015. Sæt det på en formel og politikeren vil diskutere det med dig.

Sankt Hans 2015. Sæt det på en formel og politikeren vil diskutere det med dig. Sankt Hans 2015 I dag tænder vi en masse bål. I gennem hele landet er der bål. Store og mindre bål, men bål. Vi mødes med alle mulige. Nogen vi kender. Nogen vi slet ikke kender og normalt ellers ikke

Læs mere

Det er jordens mest syge og dårlige undskyldninger for ikke at komme til festen. De kunne lige så godt sige: Jeg gider dig

Det er jordens mest syge og dårlige undskyldninger for ikke at komme til festen. De kunne lige så godt sige: Jeg gider dig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. juni 2013 Kirkedag: 2.s.e.Trin/A Tekst: Luk 14,16-24 Salmer: SK: 422 * 331 * 289 * 68 * 492,4 * 31 LL: 422 * 331 * 68 * 492,4 * 31 Jeg har købt fem

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme Prædiken til midfaste søndag 2014, Johs. 6,24-37. For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme tidspunkt som hele historien med færøske bank skandalen. I det lille nummer

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Medlemsnyt. Nyhedsbrev Frederikshavn Folkedansere og Fladstrand Spillemændene Februar 2014 nr. 6

Medlemsnyt. Nyhedsbrev Frederikshavn Folkedansere og Fladstrand Spillemændene Februar 2014 nr. 6 Medlemsnyt Nyhedsbrev Frederikshavn Folkedansere og Fladstrand Spillemændene Februar 2014 nr. 6 OBS OBS Danseaften d. 27. marts aflyst - kursus d. 30. marts - Se nedenfor og kalenderen Kære dansere og

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Fredagsbrev Århus Friskole fredag d. 30/3 2012

Fredagsbrev Århus Friskole fredag d. 30/3 2012 Anette blev hyldet i anledningen af de 25 år! Både børn og voksne mødte i går eftermiddags talstærkt op for at hylde Anette, der nu har rundet de 25 somre - som lærer på Århus Friskole. Og sikken en hyldest!

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

GLORIA Januar 2013, 2. årgang

GLORIA Januar 2013, 2. årgang Nyhedsbrevet GLORIA Januar 2013, 2. årgang 1 Leder Kære læser! Det er jul, det er cool lyder det i en gammel julesang, men for nogle er det mere koldt end cool når vintermånederne når de nordiske breddegrader.

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

HJEMMET HJEMMET HJEMMET. Nyhedsbrev uge 10 2015

HJEMMET HJEMMET HJEMMET. Nyhedsbrev uge 10 2015 META Nyhedsbrev uge 10 2015 Dagene er blevet lysere og længere og vi glæder os til foråret, vel vidende at der sagtens kan komme meget mere vinter i marts måned. Vintergækkene står nu i fuldt flor, og

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1 Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1. To drenge betragter en due. Den ene siger: Har duer egentlig hjerne? (Det er af en eller anden grund noget, drenge

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 31-05-2015 side 1 Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 3,1-15 På den sidste forårsdag, den sidste søndag i maj, kun med teltdugen mellem os og Kærmindehavens grønne natur, mødes vi af en moden

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Velkommen til Børnehuset Påfuglen

Velkommen til Børnehuset Påfuglen Velkommen til Børnehuset Påfuglen Kære Du skal gå på: Velkommen i Påfuglen. Blå stue: Rød stue: Gul stue: Når du starter, er det: som tager imod dig og viser dig rundt. De andre voksne i vuggestuen er:

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Prædiken til 22. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: 3 Kor: // 561 v v

Prædiken til 22. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: 3 Kor: // 561 v v Prædiken til 22. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 3 Kor: 29 449 454 // 561 v.7-13 379 v. 7-8 266 Hvis ikke I omvender jer og bliver som børn, kommer I ikke ind i Himmeriget. Jeg tror

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken Pinsedag søndag den 19-05-13 i Skibet Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Menighedssvar Judas, ikke Iskariot, sagde til Jesus:»Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere