Øster Hornum andelsmejeri Skrevet 2006 af Niels Nørgaard Nielsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øster Hornum andelsmejeri Skrevet 2006 af Niels Nørgaard Nielsen"

Transkript

1 Øster Hornum andelsmejeri Skrevet 2006 af Niels Nørgaard Nielsen Som så ofte, når man skal skrive om afgørende begivenheder i Øster Hornums historie, kan man tage udgangspunkt i lærer Jens Sørensen Marks ( ) optegnelser. Om oprettelsen af Øster Hornum Andelsmejeri skrev han: I vinteren 1888 begyndtes i Øster Hornum et arbejde for at få dannet et andelsmejeri i Øster Hornum. Der blev holdt møder, og et udvalg dannedes for at se på nogle mejerier, som var rejste i de nærmest foregående år. Udvalget var i Nørre Tranders, hvor der var et lille mejeri, hvis maskiner blev trukket ved hestekraft, og et lille alm. hus rummede det hele. Derfra gik turen til Romdrup, hvor der var et smukt og tidssvarende mejeri, og fra Romdrup til Nøvling, hvor der også nylig var kommen et mejeri i gang. Her traf udvalget sammen med et udvalg fra Ferslev, som rejste i samme ærinde. Der blev så igen arbejdet for mejeriet, og en del medlemmer blev tegnede særlig i Øster Hornum og Volstrup. I de andre byer var tilslutningen kun ringe. Men på samme tid begyndtes et lignende arbejde i Svenstrup, og for at få Volstrup trukket fra Øster Hornum blev der lovet, at mejeriet skulle ligge ved Ridemanns Mølle. Volstrup trak sig nu, ud af Øster Hornum, skønt de havde bundet sig på 10 år, men det ville jo være rent galt at begynde en sammenslutning med en retssag. Da Volstrup havde bundet sig til Svenstrup, og Hornum mejeri dermed var slået i stykker, vedtoges det at lægge mejeriet i Svenstrup. Nu gik der nogle år. Så blev der dannet en sammenslutning for at bygge et mejeri i Vokslev sogn. Hornum og Molbjerg ville gerne slutte sig til dette, hvis de ville lægge det i Vokslev, men de ville hellere 1ægge det i Nibe, da de så kunne få Bislev med. Efter en del forhandlinger bestemtes det så at lægge mejeriet i Nibe, og Hornum var på ny sat til vægs begyndtes der på ny, men nu var kun Molbjerg, Øster Hornum, Tranten, Estrup og Hæsum tilbage, og en del af disse byers beboere ville slet ikke være med. Det lykkedes at få tegnet op mod 30 andelshavere, og der blev i foråret 1892 taget fat på at bygge mejeriet. Mejeriet blev færdigt i efteråret Den første mejeribestyrer hed Rasmussen. Inden han kom til Hornum var han mejerist på Pandum. Da der var lidt mælk, blev lønnen også meget lidet, og da det tillige kneb ham at holde hus med det lidet, han havde, var han stadig i pengslige forlegenheder. Hans stilling blev derfor mere og mere usikker. Han søgte da en anden plads og fik den i Glud ved Horsens i sommeren I hans sted antoges Jørgen Jensen Jørgensen, bestyrer på Lystrup mejeri ved Århus. Han tiltrådte pladsen i sommeren 1894 og var her, indtil han i 1905 købte en gård i Rostved i Thorsager sogn. Andelsforeningen oprettes Så meget fortæller én af initiativtagerne, den nærmest allestedsnærværende lærer i Øster Hornum, Jens Sørensen Mark. I april 1892 holdtes som sagt et møde i Øster Hornum samlingshus, hvor der nedsattes et udvalg til at udarbejde et udkast til love for et andelsmejeri. Udvalget, der skulle forberede dannelsen af mejeriet i Øster Hornum, bestod af gårdmand Lars Frendrup, Molbjerg, gårdmand Niels Andersen, Molbjerg, gårdmand Peter Kr. Nielsen, Estrup, gårdmand Lars Buus Lassen, Øster Hornum, gårdmand Laust Kvist, Harrild, gårdmand Peder Thomsen, Simested og altså lærer Mark, Hornum. Sidstnævnte var sikkert med fordi han havde forstand på at føre protokol og regnskab. Det var den funktion han i forvejen havde i Brugsens bestyrelse og i stort set alle andre foreninger i byen. Selv sognerådets regnskaber reviderede han i perioder. Som lærer var han dog også en slags landmand, idet han havde 3 køer i stalden bag skolen. Til bestyrelsesmødet 24. juni 1892 havde man indkaldt to ansøgere til stillingen som mejerist og, som lærer Mark skriver, valgte man mejerist Rasmussen fra Pandum. Han blev ansat på følgende betingelser: Fast løn 600 kr. og en fjerdedel af hvad smørret overstiger topnotering. Desuden belysning og brændsel samt skummetmælk til husholdningen og ½ pægl fløde daglig samt, hvis der laves ost, 100

2 pund ost om året. Mejeristen skal selv holde sig med pudserekvisitter og folkehold. Regnskabet indtil den ugentlige udbetaling skal mejeristen være forpligtet til at føre. Endvidere skal mejeristen til enhver tid holde mejeriet og alle apparater i mejeriet rent samt selv forestå ind- og udvejningen af mælken. Mejeristen er mejeriets love underkastet og skal i eet og alt arbejde i mejeriets interesse. Mælkekuskene skal være mejeristen behjælpelig ved ind- og udvejningen. Opsigelse fra begge sider kan foregå med 3 måneders opsigelse til 1. juni. Mejeriet bygges 1892 I løbet af sommeren 1892 blev mejeriet bygget og de nødvendige maskiner såsom en smøræltemaskine, en centrifuge, et osteapparat og en trykmåler blev indkøbt. Endvidere blev der truffet aftaler om kørsel med mælken, ruter såvel som akkord med kuske, og om leverance af smørdritler, olie og kul. Bestyrelsen tog sig også tid til at beslutte at der sælges fløde til småfolk for 9 øre pæglen. Antallet af andelshavere var fra starten 39 med et ko-antal på 200 køer tilsammen. Andelshaverne var bosiddende i Øster Hornum, Molbjerg, Hæsum, Estrup og Tranten. 11. september 1892 var man kommet så langt, at generalforsamlingen blev afholdt på mejeriet. Generalforsamlingen besluttede at starte mejeriet dagen efter, altså 12. september. Generalforsamlingen valgte bestyrelse, som bestod af Jens Kvist, Kristen Rye, Jørgen Jespersen, Niels Peter Nielsen, Søren Frenderup, Søren Peter Sørensen og lærer Mark. Endvidere blev der optaget nye med Brugs, forsamlingshus, fattighus og mejeri lemmer fra Tranten, og det blev besluttet at indrette et kammer til mejeristen. Bestyrelsen konstituerede sig med Søren Peter Sørensen som formand og lærer Mark som regnskabsfører og kasserer. For at mejeristen kunne klare det nødvendige kontorarbejde anskaffede man et skrivebord og for at kuskene ikke skulle blive alt for våde ved indleveringen af mælken opsatte man en tagrende over perronen ud mod vejen. Så var man klar til at gå i gang med det, det drejede sig om, nemlig mejeridriften! Henover efteråret og vinteren kom der flere og flere indmeldelser i andelsforeningen og mælkeruterne justeredes jævnligt. Da en del Byrsted-folk repræsenterende 80 køer kom med i foreningen, fik de to ekstra pladser i bestyrelsen og til at køre på Byrsted-ruten anskaffedes en ny vogn med 4 tommer fælge. Den byggede karetmager Hansen. Indretning af en stald til 10 heste blev der også tid og råd til. Der blev truffet bestemmelser om salg af mælk og smør samt opbevaring og bortskaffelse af mælkeaffaldet og gødningen fra stalden. Hen på foråret meddelte mejerist Rasmussen, at han ikke ville fortsætte på de givne betingelser, så stillingen blev opslået ledig. Man må dog være kommet overens om lønnen, for Rasmussen fortsatte endnu et år. At ikke alt var fred og fordragelighed ses af, at mejeriet hyrede en advokat til at føre en sag angående uenighed om mængden af leveret mælk. Andre blev indkaldt til samtale med bestyrelsen for at redegøre for, hvordan det kunne gå til at flødeprocenten i den leverede mælk var uregelmæssig. For at klare sig gennem vinterens snemasser fik man karetmager Hansen til at bygge en slæde 1, ligesom der snart igen blev brug for en ny vogn. Mejeribestyrer Rasmussen ansattes som mejeribestyrer i maj 1894 afgik Rasmussen som mejeribestyrer og i stedet ansattes Jørgen Jensen Jørgensen fra Lystrup på betingelser, der lignede dem Rasmussen havde. For at lette kontorarbejdet anskaffedes en hektograf. Jævnligt var der klager fra mælkekuske over at mælken ikke er stillet ud til afhentning til tiden og på samme vis klagedes over at mælkekuskene kom for sent med skummetmælken senere på dagen, da de holder på vejen og passiarer med snakkelystne mennesker i kortere og længere tid, indtil en halv time. Der klagedes også over at mejeriets vægt ikke stemte overens med en leverandørs, ligesom der indløb en klage over at en leverandør mente sig sat for højt i ko-antal, så udover at sørge for at 1 Til hver mælkerute hørte en slæde til vinterbrug. Kusken var forpligtet til at sætte slæden i hus om sommeren. Hvis det ikke skete, vankede der bøde på et beløb, der svarede til betalingen for at holde slæden i orden. 2

3 købe kul, tørv og lyng til mejeriets drift og få solgt smør og mælk til ordentlige priser havde bestyrelsen nok at se til med hensyn til tvistigheder om stort og småt. Flere sager om for tynd mælk var også oppe at vende. Mere konstruktivt var det, at der anskaffedes et pasteuriseringsapparat til fløden, en ny vægt og et kogeapparat, samt at man købte aktier i for 20 kr. i et telefonanlæg til Øster Hornum. Løbende blev mejeriets vogne udskiftet eller repareret, ligesom stald og øvrige udhuse jævnligt udvidedes og gjordes i stand. Allerede i 1896 tog man et stort teknisk skridt fremad, idet man anskaffede en ny maskine samt en liggende dampkedel i stedet for den nuværende motor og da fabrikant Buaas var til stede sluttedes akkord med ham om at opstille en ny kærne og maskine samt en liggende dampkedel, en vandbeholder, et smørapparat samt de fornødne rørledninger. Samtidig indkøbtes sten og andre materialer til de fornødne byggearbejder i forbindelse med opstillingen af de ny maskiner. I byggeperioden leveredes mælken til andre mejerier. I 1897 fortsatte man udvidelsen, idet der opførtes et ostekammer. For at sikre den leverede mælks kvalitet besluttede bestyrelsen at uddele pjecen Mælkens behandling til samtlige andelshavere, der nu nærmede sig et antal af 94 med i alt 494 køer tilmeldt. De nævnte maskiner skulle selvfølgelig have tilført energi for at fungere. Til optænding brugtes lyng. Det blev købt lokalt, fx fra heden ud mod Harrild. Som egentlig brændsel blev brugt tørv. De mange tusind skudtørv blev købt fra lodsejere i Hæsum Mose. Som det fineste brændsel brugtes kul, der blev købt i Nibe, Støvring eller Aalborg. Smørproduktionen blev fra starten solgt til forskellige opkøbere, som regel for et halvt eller helt år ad gangen. For at stå stærkere i salget af smør indmeldtes andelsmejeriet i 1898 i Aalborg amts smørsalgsforening. Samtidig besluttedes det at mejeristen som del af sin løn for næste år skulle have 100 kr., hvis det leverede smør blev blandt den bedste tredjedel af smørforeningens smør. Altså det vi nu om dage kalder resultatløn. Det gik åbenbart ikke så godt med smørrets kvalitet, for senere på året indkaldtes en konsulent til at kigge på smørfremstillingen, da der kom mange klager over kvaliteten. Konsulentens arbejde kan ses af, at der snart investeredes i et nyt svaleapparat til fløden og der rettedes henvendelse til alle leverandører om at forbedre renlighedsforholdene med hensyn til spandene. Samme år repareredes skorstenen af Thomas Thrysøe (på dagløn); mens Lars Frenderup hentede og bragte stillads og 1000 sten til arbejdets udførelse. Det fik han 6 kr. pr. tur for. De moderne tider viste sig ved at der blev lavet aftale med telefonselskabet om at betale 40 kr. om året for fri brug af telefonen. En forholdsvis stor udvidelse af andelshaverkredsen skete foråret 1900, da 20 leverandører fra Hjeds, Bradsted, Byrsted og Tranten med tilsammen 41 køer meldte sig ind i selskabet. At man havde udblik for samfundet udenfor det helt nære, viste sig ved at man gav 10 kr. til det selskab, der var i gang med at planlægge en jernbane fra Nørager til Svenstrup. Snart efter bevilgede man yderligere 15 kr. til selskabet. Samtidig besluttede man at holde 3 andelsblade på mejeriets regning. Det ser ud til at man fik styr på smørkvaliteten, for i december 1900 bevilgedes mejeristen 100 kr. i løntillæg, idet smørret var kommet op blandt den bedste tredjedel i smørsalgsforeningen. I 1901 var man atter i gang med byggeri, idet man købte et stykke jord i forbindelse med mejeriet og opførte et større tørvehus til de nu årligt indkøbte skudtørv og en beton-beholder til affald. En tilbygning indeholdende et kølerum blev også bygget. Der kom stadig nye leverandører til. I 1902 tilmeldes således et antal fra Veggerby Hede. Man var nu oppe på at have 7 mælkeruter, nemlig en rute til Byrsted, én til Bradsted/Byrsted Hede/Tranten, én til Molbjerg, én til Hæsum, én til Østergaard med mere, én til Volstrup og endelig én til Harrild, Frendrup Hede og Hornum udflyttere. Leverandørerne fra Veggerby Hede skulle selv levere til et nærmere angivet sted, hvor det blev afhentet af mejeriets vogn. Ny mejeribestyrerbolig i 1903 I 1903 var boligforholdene for mejeristen blevet for trange. Selvom der var indrettet en lille lejlighed på loftet over mejeriet og ad et par omgange bygget flere rum i tilknytning dertil, var forholdene nu blevet sådan, at man på generalforsamlingen i februar 1903 vedtog at bygge et stuehus syd for mejeriet. Under boligen skulle der indrettes ostekælder. Samtidig fik man helt styr på ejerforholdene til grunden hvorpå mejeriet og stuehuset var bygget. Til byggeriet købtes 2500 brændte sten i Annerup, tømmer i Nibe og kalk i Vokslev. Senere indkøbtes klasses sten. Enggaard og Otto Dollerup fik til opgave at bygge stuehuset. For at det skulle blive ordentligt byggeri, blev det vedtaget at lægge 3

4 tagsten i stedet for det oprindeligt planlagte pap på spån og højden sattes til 4 alen til rejsehøjde. 2 kakkelovne, en gruekedel og et komfur skulle der også købes. Det blev overladt til generalforsamlingen at tage stilling til, om der skulle indrettes et badeværelse. Det var heller ikke dengang billigt at bygge, så der måtte lånes 4000 kr. i Nibe Sparekasse. Generalforsamlingen i juli vedtog at indrette et badekammer i ostehuset. Badekammeret blev indrettet og der fremkom senere vedtægter for brugen og for betaling for et bad. Der indlagdes Mejeribestyrerboligen anes helt til højre dampbad og styrtebad. Prisen blev 15 øre for voksne, 10 øre for børn over 8 og mindre børn kunne bade gratis. Det ser altså ud til at Øster Hornum ved den lejlighed fik en offentligt badeanstalt. Snyd med flødeprocenten Som før omtalt kunne det ske, at en leverandør skulle til samtale med bestyrelsen om uregelmæssigheder i flødeprocenten. Med andre ord: Der var leverandører, der kom vand i mælken for at få bedre afregning. For at komme sådan et sådanne snydere til livs ansatte man en kontrollør. I adskillige år var det medlem af mejeriets bestyrelse husmand Søren Peter Sørensen (kaldet Søren Amerika), bosiddende lige øst for byen, der havde det hverv. Om ham skriver hans barnebarn, navnebroderen Søren Peter Sørensen: Søren-Amerika Foruden at passe sit lille husmandssted havde Søren også det gøremål at tage vare på. Som indvalgt i mejeriets ledelse havde han til opgave at foretage kontrolprøver af den indleverede mælk. Der boede en mand i byen, lad mig af hensyn til eventuelle efterkommere nøjes med at kalde ham K. R. Han drev et lille landbrug med et par køer foruden lidt andre husdyr. Søren havde som kontrollør på mejeriet længe haft mistanke om at førnævnte K. R. brugte at spæde den leverede mælk op med vand inden han afleverede den på mejeriet, hvilket var i strid med vedtagne lov, og betragtedes som en strafbar og vanærende handling. I samråd med mejeristen besluttede Søren en dag at nu skulle K. R. afsløres, eftersom det var en alvorlig sag at komme vand i mælken. K. R. var en forsigtig mand og tog altid den forholdsregel at liste hen til mejeriet om morgenen og kigge ind ad vinduerne for at konstatere om det var den dag at Søren var der for at tage prøve. Hvis ikke gik han så hjem og hældte godt med vand i mælken. Mistanken opstod ved at det umuligt kunne passe at K. R. kunne levere så megen mælk fra de par køer, han havde. En dag enedes mejeristen og Søren om, at næste gang der skulle tages prøver skulle Søren gemme sig så snart han fik øje på at K. R. viste sig på udkig. Denne kom også efter beregningen og kiggede ind ad vinduet, men opdagede intet og gik hjem i god tro. Da K. R. vendte tilbage med mælken med vandet i, så var det Søren, der tog imod ham i døren parat med remedierne i hånden til at kontrollere mælken. Sørens mistanke blev hurtigt bekræftet; der var meget vand i mælken. Mejeristen blev tilkaldt og K. R. måtte på stedet vedgå sin brøde og lovede bod og bedring om at det aldrig skulle gentage sig. Næste gang det sker er det lige i spjældet med det samme, bedyrede mejeristen ham. Rygtet om denne tildragelse spredtes hurtigt omkring og fik nogle unge spøgefugle til en aften at gå hen og stoppe en roe ned i K. R. s vandpumpe. Bagefter gik de så rundt og fortalte, at K. R. havde mistet en ko, endda hans allerbedste malkeko. Den var faldet om og var død, kvalt af en roe i halsen. Resultatet af en sådan afsløring kunne være mere formel og regelret som fx denne: Nr. 142 skal betale 23 kr. 79 øre som erstatning til mejeriet fordi den søde mælk har indeholdt for få flødeprocent. 4

5 Mejeribestyrer Kjær ansættes i november 1905 fratrådte mejeribestyrer Jørgensen. Stillingen blev opslået ledig og der fremkom 57 ansøgere, af hvilke 3 blev kaldt til samtale. Valget som ny mejeribestyrer faldt på Oluf Kjær fra Hundelev. Før havde mejeribestyreren været aflønnet med en grundløn suppleret med hvad vi kan kalde resultatløn. Aflønningen blev ved ansættelsen af Oluf Kjær helt og holdent afhængig af det producerede, fx fik mejeribestyreren Værdien af 12 pund sødmælk af hver 1000 pund indvejet mælk suppleret med naturalier fra mejeriet. Endvidere var fri bolig og opvarmning en del af lønnen. Dog skulle det tillades at bestyrelsen holdt sine møder i én af stuerne. Mejeristen skulle som før sørge for at ansætte de nødvendige medhjælpere og i det hele taget sørge for driften og den daglige vedligeholdelse af mejeriet. Som en ny Mejeribestyrer Kjær passus i ansættelseskontrakten hed det at Svir og kortspil på ikke finde sted. Om der rent faktisk havde været sådanne udskejelser i gang på mejeriet vides ikke. Måske var det for at undgå tilstande, som der på et tidspunkt havde været hos genboen Brugsen, er en mulighed. Nu vi er ved at kigge på tal og priser kunne det nævnes at Prisen på skummetmælk og kærnemælk sættes til 1 øre pr. pund. Smør sælges mod kontant til ikke-andelshavere til mejeriets salgspris. Fløde sælges til 14 øre pr. pægl. Smør sælges til andelshaverne til 2 øre under salgspris. Løn til regnskabsfører og kasserer sættes til 300 kr. for et år. Løn til revisorer sættes til 40 kr. for et år. Lønnen til mælkekuskene var for de enkelte ruter: Volstrup: 725 kr. Molbjerg: 1600 kr. Hæsum: 800 kr. Tranten, Byrsted og Bradsted Hede: 600 kr. Byrsted (syd): 1040 kr. Byrsted (nord): 1000 kr. Østergård: 924 kr. Harrild og Frendrup Hede: 575 kr. Møllen, varehuset, mejeribestyrerboligen, mejeriet, brugsen, præstegården, kirken og fattighuset 1910 Maskineriet trængte i 1905 igen til en reparation og udskiftning, så Det vedtages at få dampmaskinen repareret og endvidere at få dampkedelen lagt omkring og få den isoleret. Det vedtages at købe en vandvarmer Standard af P. J. Buaas, Aalborg. Pris 225 kr., og at indlægge galvaniserede rør i afkølingsrummet. Centrifugen skiftedes snart efter. Smørvægten blev også skiftet, da den ikke vejede nøjagtigt. For at styrke mejerisektoren indmeldtes foreningen i Aalborg Amts Mejeriforening. Et stadigt stridspunkt var, hvorvidt man fortsat skulle afregne efter leveret mælkemængde eller efter flødeprocent. Generalforsamlingen vedtog med et snævert flertal, 48 mod 42, at fortsætte med at afregne efter mælkemængde. Ny mælkeruter og afregning efter flødeprocent 1909 Mejeriet fik stadig nye leverandører, men i 1909 ønskede en del andelshavere fra Byrsted-området at udtræde af Øster Hornum Andelsmejeri. Hvorfor pågældende ønskede at udtræde af andelsforeningen er ikke klart. Byrsted Mejeri blev først bygget midt i 1920 erne. Generalforsamlingen godkendte udmeldelserne og hver af de udtrådte fik deres indskud udbetalt. Omvendt kom der nu tilmeldinger fra 5

6 Guldbæk by, hvor man før udelukkende havde leveret til Svenstrup Mejeri. At der kom ny områder med under mejeriet afspejles i, at man nu var oppe på 12 mælkeruter. Samme år godkendte generalforsamlingen med 45 stemmer for og 38 imod at gå over til afregning efter flødeprocent i stedet for den gamle beregning efter vægt. Bestyrelsen havde i længere tid arbejdet for dette forslags gennemførelse ved foredrag ved konsulenter og udsendelse af pjecer om det ny systems fordele. Herefter ansattes en lønnet kontrolmand, så man bedre kunne gardere sig mod snyd ved mælkeleverancer. Indtil da havde kontrollen været udført af mejeristen og bestyrelsen. Vedligeholdelse og nyanskaffelser Der blev fortløbende fremstillet ny mælkevogne og slæder hos karetmageren og smeden, repareret smørapparat, renset kedel, kalket og malet vinduer og døre så mejeriet var velfungerende og fremtrådte som en veldrevet virksomhed. Der lagdes fliser i beboelsens gang. Grøften foran mejeriet blev renset op og der lagdes planker, hvor det behøvedes. Den gamle brønd fyldtes op med jord, da man havde fået bedre vandforsyning der var og er jo nok vand i undergrunden i Øster Hornum til en ordentlig boring. Da det var et problem med den meget fugtige luft i mejeriet, opsattes en træskorsten over mælkekarret, så dampen kunne ledes væk. Ved samme lejlighed blev damprøret ud til badekammeret istandsat og kort tid efter blev en ny centrifuge og andet maskineri indkøbt. Et større indkøb var en kølemaskine (et kulsyreanlæg fra Sabro ved Århus) til 3825 kr. hvortil kom det fornødne murerarbejde og montering af anlægget. Mejeridrift under 1. verdenskrig Allerede kort efter udbruddet af 1. verdenskrig bevilgedes mælkekuskene et tillæg på 50 kr. på grund af de kraftigt stigende kornpriser. En indkaldelse til sikringsstyrken af formanden Anders Andersen bevirkede, at man valgte en midlertidig formand, nemlig Jens Kr. Frederiksen. I 1916 sporedes en ængstelse for at smøreksporten ville gå i stå. Kul blev en mangelvare, så man måtte se sig om efter andre energikilder. Til supplement af tørvene vedtog bestyrelsen at prøve på at købe noget brændsel i Knud Buus skov i Molbjerg. Da det kneb med mælkeforsyninger til de større byer, blev mejeriet forespurgt, om man ville levere mælk til Aalborg. Det afslog man, da man mente transporten ville blive for dyr. Senere blødte man dog sin holdning op og i sommeren 1918 gik man med til at sælge skummetmælk til Aalborg. Fra beboerne i Øster Hornum forelå en forespørgsel, om mejeriet ville levere kraft til et elektricitetsværk. Forslaget blev sendt i udvalg og behandledes positivt. Forslaget blev dog aldrig ført ud i virkeligheden. Initiativrige folk havde allerede anlagt et lille vandkraftværk, som fungerede nogle år, indtil der blev ført elektricitet til byen udefra i første halvdel af 1920 erne. Da kul i slutningen af verdenskrigen var helt umulige at opdrive, var det først og fremmest tørv, der måtte fyres med. De sædvanligt indkøbte tørv var nu oppe på stk. Det bemærkes at tørvene skulle være sorte eller af mørkebrun kvalitet og godt tørre. Til at opbevare de mange tørv købtes Søren Kvists lade i Estrup for 1350 kr. Den inflation, der var forårsaget af krigen, gjorde at priserne på mælk, smør og fløde steg betragteligt. Det samme gjorde lønninger til såvel mejeribestyrer, mælkekuske og de kuske, der bragte smør til Aalborg. Af aftalen med mejeribestyreren ses i øvrigt at der nu var ansat 2 til 3 medhjælpere på mejeriet. Midt i alle besværlighederne fejrede man mejeriets 25 års jubilæum med en fest. Det er sikkert ved den lejlighed billedet på side 2 er taget. Efterkrigstiden Allerede i 1919 begyndte der at komme gang i forhandlingerne om at få elektricitet udefra til at drive en del af mejeriets maskiner. Samme år blev der optaget forhandlinger med Aalborg Mælkekompagni om at levere mælk til fremstilling af mælkepulver. Det blev besluttet at sælge 1500 pund skummetmælk daglig til selskabet. Hidtil havde salg af mælk og smør til byens borgere været varetaget af mejeriets ansatte, men nu blev det vedtaget at lade skrædder Villadsen få mælke- og smørsalget som sælges i detail for en pris af 150 kr. årligt. 6

7 Ombygning og ansættelse af mejeribestyrer Anders Nørholm I efteråret 1920 blev det besluttet at indhente tegninger, overslag og tilbud på en større ombygning af mejeriet, der jo nu havde 28 år på bagen og grundlæggende trængte til en renovering. Udover almindelig pladsmangel var det et problem, at den lavloftede skummesal samlede megen damp med følgende råd i træværket. Bestyrelsen besluttede at benytte Mejeriernes Fællesindkøbs planer og tilbud til fremlæggelse for generalforsamlingen 31. januar 1921, hvor det med 85 stemmer for og 52 imod blev vedtaget at sætte den foreslåede ombygning i værk. Straks efter nedsattes et udvalg, der sammen med tømrermester Jens Haase skulle udarbejde konditionerne over mejeriets udbygning. Herefter sattes arbejdet i licitation. Mejeriet Maskiner i mejeriet ca kom nu til at fremstå som et klassisk dansk mejeri med den forhøjede midterbygning. Midt i arbejdet ønskede mejeribestyrer Kjær at fratræde til 1. maj. Derfor skulle bestyrelsen også ud at søge efter ny mejeribestyrer. Stillingen blev opslået ledig og der indkom 56 ansøgninger, hvoraf 5 blev indkaldt til samtale. Valgt som ny mejeribestyrer blev mejeribestyrer Anders L. Nørholm fra Åbybro. Lønnen aftales til et fast beløb plus et større tillæg afhængig af produktionens størrelse og kvalitet. At tiderne var ved at være normale igen efter krigen ses af, at der nu igen kunne købes kul og man derfor kunne nøjes med at købe tørv. Tørveladen i Estrup havde man snart efter heller ikke brug for mere, så i 1923 solgtes den. Licitationen over ombygningen blev vundet af murer Søren Thrysøe, tømrer Jens Haase og maler Viggo Hovgaard. For murerarbejdet skulle der betales kr., for tømrerarbejdet kr. og for malerarbejdet 375 kr. Hertil kom at maler Hovgaard også skulle male maskiner og rør for 625 kr. Mejeriet skulle jo gerne se ordentligt ud, når ombygningen var tilendebragt. Nu man var i gang tog man sig også råd til at forny centrifugen. Til finansiering af byggeriet blev der lånt kr. i Nibe Sparekasse. Som en detalje kan det nævnes at taksten for et varmt bad blev fastsat til 50 øre pr. gang. 29. oktober 1921 kl. halv fire mødte de håndværkere, som havde udført arbejdet ved ombygningen af mejeriet, hvorefter mejeriet blev afleveret i komplet stand og håndværkerne fik udbetalt deres tilgodehavender. Umiddelbart herefter blev det vedtaget at holde en indvielsesfest i forsamlingshuset i midten af november med taler af to konsulenter. Byggeriet var lidt dyrere end forventet, så lånet i Nibe Sparekasse blev forhøjet til kr. Så blev der også råd til at give montør Larsen en erindringsgave som anerkendelse for veludført arbejde ved ombygningen af mejeriet. Allerede i 1923 skulle der dog investeres igen, idet dampkedlen trængte til udskiftning. En investering til kr. Da den ny dampkedel var større end den gamle, var man af pladshensyn nødsaget til at nedlægge baderummet. Et nyt blev straks etableret. Den gamle sag om elektricitet på mejeriet fik på generalforsamlingen i 1925 den foreløbige løsning, at der lagdes elektricitet ind til belysning i mejeriet og i mejeribestyrerboligen på den betingelse at mejeribestyreren betalte for lysforbruget. Antallet af mælkeruter var nu oppe på ikke mindre end 19, men i 1926 fik leverandørerne fra Byrsted og Østergård lov til at udtræde af Øster Hornum Andelsmejeri, da de oprettede deres eget mejeri. 7

8 Denne åreladning af leverandører gav anledning til en del omorganisering, praktisk såvel som finansielt, men så vidt det kan ses foregik alt i rimelig fordragelighed. Krise i 1930 erne I slutningen af 1920 erne gjorde mejeriet meget for at højne kvaliteten af mælken. Blandt andet blev der holdt oplysende foredrag om forholdsregler i forbindelse med mund- og klovsyge. På samme måde holdt dyrlæge Jensen fra Støvring foredrag om kvægtuberkulose og der dannedes en tuberkulinforening. I 1930 var den gamle dampmaskine blevet for svag til at trække de efterhånden mange nye maskiner, så en ny maskine på 30 HK anskaffedes for kr. I forbindelse hermed blev der installeret anordning til opsamling af det varme vand. I det hele taget blev der fra tid til andet foretaget initiativer til mindskelse af energiforbruget. Landbrugskrisen satte sig spor i form af nedsatte priser for det producerede. Således ses et nedslag i priserne i mejeriudsalget på ca. 20 %. Det hele var dog ikke teknik og økonomi, så der blev afholdt en fest 12. september 1932 i anledning af mejeriets 40 års jubilæum. Der blev sendt invitationer ud til andelshaverne, en række forretningsforbindelser, personale, mælkekuske og alle nulevende garanter fra mejeriets start. Festen blev holdt i forsamlingshuset, hvor pastor Kiilerich holdt foredrag og lærer Thuesen læste op. Tidens politiske uro forplantede sig ind i andelsselskabet, idet det i oktober 1932 blev besluttet at indtræde i Landbrugernes Sammenslutning (LS) uden dog éntydigt at tilslutte sig det aktuelle krav om at tvinge kronen ned i forhold til Sterling, sådan at der kan fås kroner for 1 pund Sterling. Bestyrelsen vedtog at sende formanden, Vilhelm Schøn til LS s møde i Århus 9. november. Et andet udtryk for den økonomiske krise i landbruget var bestyrelsens forslag om deltagelse, sammen med brugsforeningen, at gå med i en forening kaldet Andelspenge, der ville udstede egne A.P-sedler. Det ser ud til at generalforsamlingen syltede forslaget, der herefter ikke for alvor kom op igen. Et andet tegn på at krisen var en afsætningskrise ses af, at det i foråret 1933 blev besluttet, at andelshaverne selv skulle aftage en del af det producerede smør, nemlig 1 kg smør for hver 500 kg leveret sødmælk. Pligten til at aftage smør blev dog ophævet allerede efter et halvt år, idet smørpriserne igen var steget til et acceptabelt niveau. Et forslag om at kun andelshavere kunne blive ansat som mælkekuske ser ud til snart igen at være glemt. Et andet initiativ, der kom fra Landbrugets erhvervsudvalg, gik ud på at afregne i check pålydende engelsk valuta. Initiativet skulle ses som et forsøg på at hæve den engelske valutas kurs. Generalforsamlingen vedtog forslaget, dog med den eftersætning at var en andelshaver i akut pengenød kunne der udbetales i dansk mønt. Tekniske fornyelser Kærneælter i mejeriet Teknikken udviklede sig stærkt i disse år, hvilket kom til udtryk i, at man begyndte at se på muligheden af at anskaffe en bilvogn 2 til at køre mælk. Det blev dog ikke umiddelbart til noget. Ligeledes gik man i 1935 over til en ny måde at afregne på, nemlig at det ikke længere skulle være flødeprocenten, der var afgørende, men fedtprocenten. For at denne afregningsform kunne fungere, måtte man bygge et laboratorium på mejeriet. Snart efter var det et syrningsanlæg, der stod på ønskesedlen. Et sådant blev anskaffet i 1936 og de kr. det kostede, blev optaget som lån i Landbosparekassen i Aalborg. Samme år anskaffede mejeriet den første bilvogn til mindst 40 spande og der indlagdes centralvarme i form af et system med damp i radiatorerne i mejeribestyrerboligen. Som sidste store investering det år måtte man udskifte dampkedlen, der var blevet kasseret af tilsynet. 2 En bilvogn er betegnelsen for en gammel bil, hvor man afmonterer motor og førerhus. I stedet monteres lad og stejrt, så der kan spændes heste for. Senere blev betegnelsen gummivogn brugt om sådan en vogn. 8

9 Mælkekuske Inden de moderne tider helt tog over, kunne det være interessant at se hvad Asta Jørgensen ( ), født og opvokset på Vadsholt i Hæsum, har skrevet om mælkekuskene i sin barndom: Mælkekuskene skulle være morgenmænd. Også i vinterhalvårets mørketid. Med tidlige gævter til hestene og eventuel islagning af brodder i deres sko ved glatføre. Hesten skulle "brøjjes 3 ", og flagermuslygten være i orden til første del af færden. Måske skulle der fodres og mælken rykkes af egne køer først. I rigtig slemt vintervejr og føre skiftedes naboerne eller en af deres karle til at følge med mælkevognen eller slæden og hjælpe til med at overvinde besværlighederne for kusk og heste. Som altid opretstående mellem spandene kunne det nok knibe for kusken at holde varmen, når vinden var kold. Han sås ofte gående i læsiden ved hestene, ludende, med hænderne i lommen og tømmen slængt over skulderen eller hesteryggen i regn og blæst. Men i godt og stille vejr kunne til tider høres en tilfreds brummende nynnen eller fløjtehvislen fra samme figur i højheden. En del, mest mindre ejendomme, kunne have ret langt selv at skulle transportere sine mælkespande pr. trillebør. Et par stykker af vore naboer brugte i fællesskab en enspændertrukken "slææv" til mælkestedet, et af rutens opsamlingssteder. En sådan indretning bestod i sin selvgjorte enkelthed af et aflangt træbræt med høje kanter omkring til 4-5 transportspande, påmonteret stænger og trækudstyr til deres gule "Musse". En nabo fra et fjernt yderdistrikt husker, hvordan han og hans søskende kunne være heldige at få kørelejlighed med mælkekusken, deres far, til skolen. Så holdt de varmen i hænder og krop ved at stå og holde omkring en spand med endnu lunken morgenmælk i. Ret jævnligt fik mælkekusken kaffe på tilbageturen. Gerne når han havde bud med fra brugsen. Husstanden her var hovedsagelig kunde der. En aflang trækasse med skrånende låg foran eller bag på vognen husede året rundt adskillelige brugseller købmands-pakker, store som små, sirligt indpakkede i blankt, svagt brunliggult papir med en sejlgarnsstrik forsvarligt bundet omkring på ledder og kanter. Det var før tapens tidsalder. Ordrebogen (her brugsens eksemplar), sort med marieglasrude over kundens navn indenfor, blev sat ved øret af en mejerispand om morgenen. Brugs, købmand og mejeri i Øster Hornum lå tæt opad hinanden, brugsen endda lige over for mejeriet. Når mælkevognene efterhånden ankom til mejeriet først på formiddagen, gik altid en kommis ud og fik eller tog evt. bøger til hurtig ekspedition på modsatte side (kontant betaling var endnu et ukendt begreb), mens mælken ekspederedes af kusk og mejeristab af ca. et kvarters varighed, alt efter denne og den forsinkede andel af maskineriet måtte i hast lægge til skranken. Præcist skulle alt jo helst gå. Vagtsomme øjne i butikkerne fulgte vognenes færd. Andre "løskunder" kom i anden række, mens formiddagens mælkevogne fik deres hurtige betjening. Mælkevognskunderne fra oplandet havde nok en ret betydelig andel i såvel brugsens som købmandens omsætning, også en tid efter at traktoren som transportmiddel afløste hestene, indtil bilismen rigtig holdt sit indtog. Det hændte også, at mælkekusken havde ærinder at besørge derudefra hos os for både slagter, smed, håndkøb, skomager, karetmager osv. selvom førsteretten til vognens kasse tilhørte ost, smør og fløde, bestilt af mejeriets leverandører. Den lille firkantede mejeriseddel blev revet af en ordremappe med påtrykt kundens mejerinummer (vort var nr. 154) og gerne pakket forsvarligt ind i et blad avispapir, lagt sammen i brevstørrelse og stukket i spandelågets hank. Var der mælk nok til tre, måske fire 80 ere (40 kg spande) fra ejendommens ca. 8 køer (ejendomme med færre stk. af antallet nøjedes med 60 ere) bestod returmælken af en største del syrnet mælk, en mindre del skummet mælk (futmælk) samt nogle få liter kærnet mælk. Fra de første ture på ruten var kærnemælken ofte dejligt tyk med små smørklatter i. Fra sidste ture kunne den til gengæld være sørgelig tynd. Tidsintervallerne skiftede imellem de 5-6 mælkeruter til mejeriet, kun én lå fast: Halvøruten som altid første tur med konsummælken. Når en leder af et af 3 Når man nærmede sig vinteren, fik hestene sko på med plads til brøjjen, der er et søm der ligner dem skoen slås fast med, men brøjjen har et fladt hoved, der stikker et par cm ned, og ligner enden på en kraftig skruetrækker, der blev slået to i hver hov, en i hver side. 9

10 Mælkevogn foran Brugsen ca byens servicecentre havde fødselsdag, var det en fast skik at holde åbent hus for mælkekuskene i formiddagstimerne, efterhånden som de dukkede op. En festlig, men sikkert også eneste, belønning til dette led i disse tiders servicesystem. I systemets modsatte ende vankede der tiere en kop kaffe hos husstandene på ruten. Nærmere om kaffen: Hvis kusken ikke i forvejen var blevet varskoet, gik mor Petra ud på trappestenen ved nordenden af stuehuset og svang med Madam Blå ved køretøjets ganske bestemte position på vejen fra engen og op til mælkestedet. Hendes digre person og gebærderne foran den hvide kampe-stensmur var åbenbart let at se for både kusk og heste. Hvis altså ikke en anden nabo var kommet i forkøbet, blev der hurtigt svunget med pisk eller arm højt i vejret, hestene tog gevaldigt fat og drejede straks i retningen opad til højre, forbi mælkestedet og den der ventende trillebør. Bakken op til "Vodshøj" blev forceret med prusten og iver. For hestene blev der nemlig også serveret, en stor gævt dejligt hø, anbragt i ladens åbnede midterport. Hestene stilede lukt derhen imod. Yderskagler og hovedtøj blev løsnet, og så blev der snart gumlet, både halvvejs udensamt inden-dørs. Brugskaffen blev smagt, tilpas med mutters kovring af sigte- eller hvedemel med ost og hjemmegjort og røget tyndskåret skinke, hentet ned fra sin skorstensplads på loftet, hvor også 50 punds lærredssækken lunede sig. Mælkekusk Anton Thorn fra Guldbæk betegnede engang, mens han gumlede på en aflang kovringsmelmad med sin livret skinke på, den som en "gue hal skip land". Og så blev der kommenteret vejr og vind og byttet nyheder på godt og ondt her og derfra. Samt pulset af fatters bedste 50 styks cigarkasse oppe fra stueklokkens tag nær ved kakkelovnskrogen. Askebæger overflødigt. Skrådåsen tjente som sådant. Den stærkt skrånende vej nordud til og fra "Vodshøj" gik ca m nede ind i den øst-vestgående alfarvej i kanten af engen med mælkestedet som en trekant, dannet ved disse veje, der fortsatte over engen og forcerede broen over Guldbækken. En spandfuld (3-4 stk.) trætrillebør med træhjul krævede ned ad bakken tungen aldeles lige i munden for at holde balancen og beholde spande og kostbart indhold på rette plads. Ved af- og pålæsning ikke mindre. Opad bestemte terrænet automatisk farten. Et hvil eller flere på trillebørens arm, alt efter transportørens kræfter, alder eller træning gav lejlighed til lidt mediteren allehånde angående. Med blikket automatisk hvilende over den i alle årets dage skønne Guldbækkens ådal. Ganske afslappende var transportens sidste etape over gårdspladsens plane flade inden tømning; og afvaskning af jungerne. En fast daglig ceremoni, bestemt til, i hvert fald overvejende udført af det svage køn. Organisering Mejeriet havde navnlig op gennem 1930 erne søgt at styrke sin økonomiske stilling ved at deltage i mange forskellige andelsforetagender og foreninger. Mest spektakulær var flirten med LS, men man var også med i andelsforetagender for kulindkøb, maskinkøb og smørsalg, i mejeriforeningen og andre erhvervssammenslutninger. Det kom dog noget bag på andelshaverne, at også undermejeristerne gennem organisering havde tilforhandlet sig lønforhøjelse og mejeristerne en bedre pensionsordning. I den anledning udtalte generalforsamlingen i juli 1937 sin beklagelse og harme over Fællesorganisationens og mejeriforeningens bestyrelsers stilling til de for landbruget vigtige spørgsmål og opfordrer mejeriets bestyrelse til at søge disse bestyrelser fornyet hurtigst muligt. Generalforsamlingen var dog indstillet på at bøje sig for den indgåede overenskomst, hvis over 50 % af mejeriforeningens tilsluttede mejerier gik ind for den. Skulle det komme til strejke ville man forsøge at drive mejeriet ved frivillig hjælp. Da det viste sig at 70 % af mejerierne tilsluttede sig den ny overenskomst, gik luften ud af den ballon. Kort efter meldte mejeriet sig ind i mejeriernes arbejdsgiverforening. Ved næste overens- 10

11 komsts indgåelse stemte 43 af generalforsamlingens deltagere Nej, 4 stemte Ja og 2 blankt til forligsmandens mæglingsforslag til overenskomst med undermejeristerne. Det fik dog ingen konsekvenser. Verdenskrig igen Vognparken forøgedes i september 1939 med to bilmælkevogne og bestyrelsen begyndte at sælge nogle af de gamle vogne med jernbeslåede hjul. Indkøbet medførte, at man begyndte at planlægge en ombygning af staldbygningen og i samme åndedrag at bygge nyt lokale ud mod vejen til mejeriudsalget. Umiddelbart efter nytår 1940 var der for alvor dyrtid igen, så mælkekuskenes fik et årligt tillæg på 100 kr. og der betaltes ekstra for kørsel med kul og smør. Prisen på smørdritler gik også op. Verdenskrigen bankede for alvor på døren. I første omgang var det Finland det gjaldt, og der bevilgedes tilskud til Finlandshjælpen. At kul igen var svære at opdrive ses af, at mejeriet igen ville købe tørv og 300 m 3 bøg eller fyr. De mange tørv og det meget brænde havde mejeriet ikke plads til, så man lejede laden ved præstegården for en sæson. Til at fyre med det besværlige brændsel ansattes en ekstra medarbejder. Det var Hans Årup, der fik den bestilling. Om arbejdet fortæller Verner Andersen: I mine drengeår har jeg kørt mange læs tørv fra præstegårdsladen og over på mejeriet. Det var Hans Årup, der med sin vogn og islændere havde kontrakt på dette arbejde. Når så jeg kom for at få lov at køre med hestene, så gik Hans hen til købmanden og sad og snakkede i et par timer, medens jeg kørte tørv. Ved købmanden var der en snakkebænk. Der var lidt ro over tingene. Hans Årup var for øvrigt også fyrbøder på mejeriet. I 1941 blev der indkøbt tørv. Til at aflaste dampmaskinen anskaffedes en 15 HK elektromotor. Anskaffelsen og de nødvendige omforandringer kostede kr., men man regnede med at investeringen hurtigt kunne forrente sig ved de heraf følgende mindre udgifter til energi. Himmerlands elektricitetsforsyning og Hornum transformatorstation stod for indlægning af kabler. Selvom dampmaskinen var blevet aflastet skulle der alligevel i 1942 købes tørv. Jubilæumsfest Jubilæet 1942, her bilvogn... og her én af de gamle mælkevogne Selv om der var krig, dyrtid og andre besværligheder lod man det ikke forbigå i tavshed at mejeriet 12. september 1942 kunne fejre sit 50 års jubilæum. Bestyrelsen indbød alle andelshaverne til jubilæumsfest i forsamlingshuset og prisen for deltagelse fastsattes til 21 kr. 160 meldte sig til festen, hvor tillige inviteredes en række forretningsforbindelser, den tidligere mejeribestyrer Oluf Kjær, mejeripersonalet og alle mælkekuske med damer. Festen afholdtes kl. 7 aften med fælles kaffebord. De sidste krigsår I forbindelse med en renovering af stalden blev der også en nybygning til mejeriudsalg, som for en betaling af 2 kr. pr. dag skulle bestyres af Katrine Lund. Betalingen blev snart sat op til 75 kr. om måneden. Der blev i perioden gjort et stort arbejde for at bekæmpe kvægtuberkulosen. Der sendtes pjecer ud og på generalforsamlingen i januar 1943 holdt kredsdyrlæge Edvin Jensen foredrag om emnet. Foredraget resulterede i at andelshaverne gik ind for fællesorganisationens treårsplan. Samme forår vedtog man atter at købe over en million tørv og lokalt at købe endnu en bilvogn. Det ser ud til at man på dette tidspunkt stadig kunne købe en vis mængde kul og briketter, idet der afholdes licitation over kørsel med brændslet til mejeriet. De indkøbte mængder kendes dog ikke. I 1944 købte man ikke mindre end tørv og fyrede som forsøg endvidere med halm en uge for at strække tørven. Halmfyringen gik bedre end forventet, så det blev vedtaget at fortsætte med det. Succesen var så stor at man 11

12 afbestilte en del af tørvene. Selvom der var krig, kunne man også tænke på det behagelige. Mejeribestyreren fik nemlig installeret toilet og bad i en del af baggangen. Tværinger og hidsigpropper har der altid eksisteret, således og blandt mælkekuskene, hvilket følgende episode viser: I anledning af at mælkekusken, som kørte mælkeruten Hornum Sø, kom for sent til mejeriet en dag i august (som så ofte før). Han fik besked på at vente til sidst (efter reglerne). Kusken holdt en kort tid, men kørte så tilbage og afleverede sødmælken til andelshaverne. Nogle af andelshaverne opdagede i tide at det var den søde mælk som kom tilbage og de kørte ned og fik mælken skummet. 5 andelshavere som ikke fik mælken skummet krævede erstatning på i alt 44,03 kr., hvilket beløb blev tilbageholdt af mælkekuskens løn og udbetalt til de skadelidte. Stald og tørvehus nedbrændt Den 18. april 1945 kl var der opstået ild i mejeriets hestestald og tørvehus, som nedbrændte til grunden. Skaden blev takseret til kr. for bygningerne og til kr. for løsøret. Murermester Anders Jørgensen lavede kort tid efter tegninger til nyt hus til brændsel, stald og vognport. Samme Jørgensen skulle give tilbud på opførelse af bygningerne og søge varedirektoratet om tildeling af de nødvendige byggematerialer. Pandepladerne fra den nedbrændte stald blev solgt og der blev indkøbt en brugt mælkevogn. I løbet af sensommeren blev bygningerne bygget af murermester Jørgensen og tømrer Vinding Andersen. Endnu en mælkevogn blev anskaffet. Denne blev bestilt hos karetmager Kragbæk. Jernet til vognen havde man fra én af de brændte vogne. Christian Christensen ansat som ny mejeribestyrer I mejeribestyrelsens protokol fra mødet 9. november 1945 blev det lakonisk meddelt: Da mejeribestyrer Nørholm er afgået ved døden siden sidste bestyrelsesmøde, vedtages det at opslå stillingen som mejeribestyrer ledig og indhente tilbud inden 1. december dette år. Der indkom 105 ansøgninger til stillingen som ny mejeribestyrer, og bestyrelsen vedtog at besøge nogle af ansøgerne i deres hjem. Udfaldet blev, at mejeribestyrer Christian Christensen fra Ormslev énstemmigt blev valgt. Sammen med sin frue blev han indbudt til personlig forhandling med bestyrelsen. Det kan nævnes, at på samme tid fik Kristine Andersen hævet betalingen for at passe mejeriudsalget til 3 kr. pr. dag og at på samme tid forlød det, at Christian Christensen dyrlæge Birger Andersen ville flytte til byen for at oprette en praksis. Han blev lovet at kunne foretage 90 % af prøverne i mejerikredsen i 2 år. Imidlertid valgte dyrlægen alligevel ikke at bosætte sig i Øster Hornum. Dermed fraskrev bestyrelsen sig den indgåede aftale. Dette tog dyrlægen fortrydeligt op og anlagde sag, som endte efter en landsretsdom med at mejeriet måtte betale ham en erstatning på 2000 kr. og 500 kr. i omkostninger. Generalforsamlingen nægtede, at man havde gjort noget forkert og vedtog med 30 stemmer mod 6 at appellere dommen til højesteret. Efter samråd med højesteretssagfører Jacobi valgte man snart efter at frafalde anken. Mejeriet indfører mere ny teknik I 1947 var brændselssituationen blevet en helt andet. På den baggrund besluttedes at undersøge muligheden af at købe et oliefyringsanlæg. Fortsat lejede man dog præstegårdsladen til opmagasinering af de over indkøbte tørv. Samtidig indgik man samarbejdsaftale med caseinfabrikken i Svenstrup. Efter en del debat blev det vedtaget at købe en lastbil til at køre de længste mælkeruter. Her kan bemærkes at på dette tidspunkt blev der årligt indvejet ca. 3,8 millioner kg mælk og at regnskabet balancerede med ca. 1,3 millioner kr. En nyskabelse var det, da mejeriet i 1949 begyndte med kartoffelkogning for andelshaverne. Kogningen skete på et anlæg, hvor damp gennem jernrør med huller i blev ledt gennem en vognfuld kartofler. De kogte kartofler blev herefter brugt til svinefoder. Af andre nyanskaffelser kan nævnes, at i forbindelse med fornyelse af køleanlægget anskaffedes et køleapparat til konsummælken og et flaskeaftapningsapparat. Antallet af mælkeruter der nu blev kørt i bil var nu steget til tre, nemlig ruterne til Hæsum, Guldbæk og Godthåb/Volstrup. De øvrige ruter kørtes stadig med hestevogn. Det føromtalte oliefyringsanlæg blev nu købt og en olietank blev nedgravet efter godkendelse fra amtsvejinspektøren. 12

13 Strandede udbygningsplaner Moderniseringerne og udbygningen fortsatte, idet der satsedes mere på osteproduktionen og der blev bygget nyt ostelager. Vognparken blev fornyet løbende, der installeredes toiletrum med kloset for personalet og mejeribestyrerboligen blev ombygget og moderniseret. Ombygningen tog tømrer Carl Haase sig af for en pris af godt og vel kr. Det blev vedtaget at tegne andele i mælkekondenseringsfabrikken Akafa i Svenstrup. I 1951 begyndte bestyrelsen at undersøge mulighederne for en udvidelse af mejeriet. Der blev taget på tur rundt for at se på andre mejerier, og man søgte råd hos en arkitekt, der lavede en skitse og et overslag lydende på kr. Samtidig blev der forhandlet om køb af mere jord til en eventuel udvidelse. På generalforsamlingen blev bestyrelsens forslag om udvidelse stemt ned med 56 stemmer mod 21. Denne beslutning kom bestyrelsen noget på tværs, da de indkøbte maskiner fyldte godt op på den efterhånden trange plads. Mejeriets bestyrelse lod sig dog ikke sådan sætte på plads, så der blev arbejdet videre med tanken om modernisering og udbygning. I januar 1952 købte man den nødvendige jord nordøst for mejeriet for i alt kr. På generalforsamlingen i juni 1952 lød der en del kritik af, at ombygningen af bestyrerboligen var blevet dyrere end det oprindelige forslag. Da bestyrelsen så herefter igen fremkom med forslag til ombygning og udbygning af mejeriet gik det helt galt. Der udspandt sig en heftig diskussion for og imod forslaget, der til sidst kom til skriftlig afstemning, hvor det faldt med 86 stemmer imod og 48 stemmer for, mens 16 var blanke. Dog kunne generalforsamlingen gå med til at der blev optaget et lån på kr. til reparation af perronen og anskaffelse af de nødvendige maskiner til at kunne levere mælk til Akafa i Svenstrup. Snart efter standsede mejeriet produktionen af casein og ost for at kunne levere de daglige pund mælk til Akafa. Midlertidigt blev mælken hentet i tankvogn til Akafa, mens de nødvendige maskiner til selv at behandle mælken blev anskaffet så hurtigt som muligt og de nødvendige bygningsmæssige ændringer blev foretaget. Samtidig blev Kristine Andersens løn for at passe mejeriudsalget forhøjet fra 3 til 4 kr. daglig. Året efter opsagde hun stillingen, som i stedet blev besat af Anna Poulsen fra Molbjerg. Hvert år bevilgede bestyrelsen 50 kr. til mejeribestyrerens hustru Karen. Det skal nok ses som en påskønnelse for kaffe, servering og cigarer til bestyrelsesmøderne, som holdtes i mejeribestyrerboligen. Kartoffelkogeanlæg Til venstre ses selve kartoffelkogeriet. Herover ses aflæsning. Siden 1949 havde det været muligt at få kogt kartofler til foderbrug på mejeriet. Kogningen skete på et anlæg, hvor damp gennem jernrør med huller i blev ledt gennem en vognfuld kartofler. I 1954 ønskede bestyrelsen at anskaffe et egentligt kartoffelkogeri. Der blev købt en strimmel jord at naboen barber Stenild Andersen og der indkøbtes et kartoffelkogeanlæg. Den samlede investering var på ca kr. Anlægget blev stillet op i det nordøstligste hjørne af mejeriets grund, så der blev plads til kørsel udenom. Den endelige pris blev kr. Prisen for kogning af kartofler blev sat til 1,25 kr. pr. tønde. Anlægget må være benyttet flittigt, for i 1957 investeredes i en automatisk kartoffeltransportør. I 1969 var der ikke længere brug for anlægget og det blev afmonteret og solgt. 13

14 Lockout For første gang i sin historie blev mejeriet inddraget i en egentlig faglig kamp, idet der fra 16. april 1955 blev erklæret lockout og mejeriets drift blev indstillet fra arbejdstid ophør. Samtidig stoppede salget fra mejeriets butik. Familier med børn blev opfordret til at købe mælk hos producenterne. Hvor længe konflikten varede vides ikke. Tanker om udvidelse og modernisering Mejeriet set fra luften 1955 Mejeriet set fra gaden ca Planerne om udvidelse og modernisering af mejeriet var lagt død på generalforsamlingen i 1952, men kom nu atter til udtryk i 1958, hvor en generalforsamlingsdeltager gjorde opmærksom på, at der for tiden udførtes et stort arbejde landet over med at gøre mejerierne større. Han mente at bestyrelsen burde have opmærksomheden henvendt på, om Øster Hornum mejeri med den ret store mælkemængde, kunne få endnu mere mælk ved en rationalisering. En anden gjorde gældende, at mejeriets maskiner var gode og moderne, men at mejeriet var gammeldags. Så var bolden givet op til ny overvejelser om modernisering. Foreløbig drev man dog mejeriet videre i de vante rammer, og købte kun det nødvendige maskineri til almindelig vedligeholdelse. Fx fik man af justervæsenet kasseret sødmælksvægten og en ny måtte købes for godt kr. Snart efter var det mejeriets oliefyr, der stod til udskiftning. Det kostede kr., men man var så heldige at få det gamle solgt til Vester Hassing mejeri for kr. Fra venstre mejeristerne Nørgaard, Nielsen, Krogh, Lund og mejeribestyrer Christian Christensen Tankerne om en gennemgribende modernisering af mejeriet var dog langt fra gravlagte. Således måtte bestyrelsen i foråret 1960 konstatere flere alvorlige mangler ved mejeriet og i stedet for at diskutere diverse større reparationer fik man fat i tegningerne til det ny mejeri i Nørager, og det blev besluttet at tage til Nørager for at se mejeriet i drift. Generalforsamlingen gav bestyrelsen grønt lys til at arbejde videre med planerne om at bygge et nyt mejeri. På forespørgsel til Amtet fik man i foråret 1961 tilladelse til at opføre et nyt mejeris frontmur ud mod vejen på samme sted som den gamle. En forespørgsel til Nibe og Byrsted mejerier om eventuelt at gå sammen om at bygge et nyt mejeri førte ikke til 14

15 noget. Der blev købt yderlige knap 1000 m 2 jord af naboen Jens Peter Mark. Der blev endvidere rettet henvendelse til lokale håndværksmestre om at give tilbud på byggeri. Håndværkernes tilbagemeldinger resulterede i at der opstilledes et overslag på, at det ville koste ca kr. at opføre et nyt mejeri. Det afskrækkede ikke generalforsamlingen, som med 103 stemmer for, 33 imod og 7 blanke godkendte at der blev arbejdet videre og samtidig godkendte, at der blev optaget lån på kr. Leveringsstop I maj 1961 var det dog helt andre ting, der optog bestyrelsen. Der var nemlig erklæret konflikt. Landbrugsforeningerne havde i protest mod den førte landbrugspolitik erklæret leveringsstop. Denne vedtagelse fulgte bestyrelsen loyalt og opfordrede alle leverandører til kollegialt at stoppe leveringen fra og med 8. maj. Fra samme dag sendtes mejeriets vogne ikke ud. Dog kørte mejeriet den resterende syremælk ud til aftagerne 10. maj. Konflikten kom dog ikke til at var mange dage, da der hurtigt blev indgået forlig mellem regeringen og landbrugets organisationer om forskellige støtteordninger. Et nyt mejeri blev bygget 1962 Øster Hornum i begyndelsen af 1950 erne med det gamle mejeri og den gamle brugs I løbet af sommeren og efteråret 1962 blev hele det gamle mejeri raget ned og et nyt og moderne blev bygget i dets sted. Kun mejeribestyrerboligen og kartoffelkogeriet blev stående. I byggeperioden blev mælken behandlet på Akafa i Svenstrup. Byens borgere fik i ombygningsperioden produkterne leveret i udsalgsvogn fra Svenstrup andelsmejeri. For at tilgodese de øgede krav til bilparkeringspladser blev mejeribestyrerboligens forhave inddraget til formålet og asfalteret. Ovenfor: Nyt og gammelt side om side 1962 Til højre: Rejsegilde Ud til parkeringspladsen blev indrettet det ny mejeriudsalg. Fra mejeriudsalget kunne der snart efter kun købes mælk i flasker mod som hidtil også i litermål. Andre butikker havde også lyst til at sælge mejeriprodukter. Således søgte Øster Hornum brugs, købmand Engemann og købmand Jørgensen. Ønskerne blev afslået. Dog fortsatte mejeriet med at levere mælk til en mælkehandler i Godthåb. Da byggeriet var færdigt, foreslog bestyrelsen, at man holdt en indvielsesfest, men det blev stemt ned på generalforsamlingen. 15

16 Mejeriet og mejeribestyrerboligen ca Drift af det ny mejeri Så sent som i 1964 kørte enkelte stadig med heste Ligeledes i 1962 blev det gamle system med at mejeriet ejede vogne og slæder til at køre på mælkeruterne definitivt afskaffet, idet de sidste 4 vogne blev solgt. Herefter var det helt og holdent mælkekuskenes egne vogne, der benyttedes. Hvornår traktorer og lastbiler endegyldigt afløste hestene vides ikke, men i 1964 sås i hvert fald stadig en enkelt hestevogn. Bestyrelsens forslag om at mælketransportspandene for fremtiden skulle overgå til andelshavernes ejendom blev forkastet. Dem måtte mejeriet fortsat sørge for både hvad anskaffelse og vedligeholdelse angik. Ganske vist blev der ikke holdt nogen fest ved indvielsen af det ny mejeri i 1962, men helt glemt festlighederne havde man dog ikke. Da mejerist Lund i 1964 holdt 25 års jubilæum på mejeriet, blev han bevilget en jubilæumsgave på 500 kr. og en mindre festlighed. Selvom man havde fået et nyt mejeri, var der fortsat løbende udgifter til fornyelsen af maskineriet. Således måtte man i 1964 udskifte smørpakkemaskinen og centrifugen. Igen i 1966 indkøbtes ny centrifuge. Mejeriets kølefaciliteter blev også forbedret. Sammenslutning med Byrsted mejeri For andre mejerier gik det knap så godt. Byrsted mejeri havde haft problemer med at et større antal leverandører havde meldt sig ud. Bestyrelsen for Byrsted mejeri så efterhånden ingen mulighed for at fortsætte driften og i november 1967 blev Byrsted og Øster Hornum mejerier sluttet sammen på den måde at driften i Byrsted efterfølgende blev standset, og al forarbejdning skete på Øster Hornum mejeri. Forhandlinger med Nibe mejeri om en lignende sammenslutning endte uden resultat. Medlemskabet af Akafa var der fuld tilslutning til, så leverancer hertil fortsatte som hidtil, nemlig 10 procent af den dagligt indvejede mælk. Tankbiler Det gamle system med afhentning af mælken i transportspandene blev opretholdt en tid endnu. Dels blev der kørt med lastbil, dels med gummivogne nu forspændt en traktor i stedet for hestene. Spørgsmålet om eventuelt at gå over til at afhente mælken i tankvogne havde flere gange været oppe at vende i bestyrelsen. Generalforsamlingen i november 1967 vendte dog tommelfingeren nedad, idet 44 stemte for mens 84 stemte imod og 7 stemte blankt. Det fik de 44 til at forlange indkaldt til ekstraordinær generalforsamling om sagen. Generalforsamlingen afholdtes 14. februar 1968 og endte med samme resultat, dog var forskellen mellem for og imod indsnævret en del. På samme generalforsamling berørtes for første gang spørgsmålet om Mejeriselskabet Danmark. 16

17 Bestyrelsen lod sig dog ikke gå på af at være blevet stemt ned i spørgsmålet om tankvogne to gange, så der blev indkaldt til en ny ekstraordinær generalforsamling 31. maj Også denne generalforsamling vendte tommelfingeren nedad! Allerede på generalforsamlingen i november 1968 fremsattes forslaget om anskaffelse af tankbiler igen, og denne gang blev forslaget vedtaget med 78 stemmer for, 44 imod og 4 blanke. Den ivrigste fortaler for anskaffelsen af tankvogne, formanden gennem næsten 25 år, Niels Buus, blev herefter ikke genvalgt til bestyrelsen. Snart efter tog bestyrelsen på tur til blandt andet Nørager mejeri for at se hvordan man her har indrettet sig med tankbiler og dertil hørende udstyr og installationer. Snart efter indkøbtes der tre tankvogne og det dertil hørende udstyr såsom tanke og køleanlæg. Samtidig solgtes anlægget til håndtering af transportspande. Samlet en udgift på kr. At man samtidig fik solgt Byrsted mejeri var jo godt nok, idet det skæppede godt og vel kr. i kassen. Der blev ansat 4 chauffører som sammen med en mejerist skulle køre Sidste afhentning af mælk i transportspande tankvognene fra 1. april Også ude hos den enkelte mælkeleverandør skulle der ske forandringer, idet der skulle anskaffes mælketanke, kølere og fodervogne. Da der dels ikke længere var det store behov for kartoffelkogning til foderbrug, og mejeriet dels skulle bruge pladsen til garage og tankvognsanlæg, besluttedes det at sælge kartoffelkogeanlægget, der stod midt på pladsen bag mejeriet. Dog beholdt man de elektriske installationer og motoren. Murermester Jørgensen og andre fortrinsvist lokale håndværksmestre opførte i løbet af sommeren 1969 garageanlægget bag mejeriet, hvor tankbilerne nu skulle køre hen i modsætning til før, hvor aflæsningen af transportspandene foregik ude foran mejeriet med mælkevognene holdende halvt ude på vejen. Først på vinteren var man kommet så langt, at der blev sat porte i garagen og installeret lys. De hidtil eksisterende mælkeruter blev lagt om, så der kunne afhentes mælk på en fornuftig måde af de 3 indkøbte tankvogne, og for en sikkerheds skyld tegnedes abonnement hos Falk-Zonen for tankbilerne. Mejeriet havde jo sit eget udsalg og havde før afslået at lade andre handlende i byen forhandle mejeriets produkter. I foråret 1970 anmodede købmand Herluf Engemann og Øster Hornum brugs igen om at måtte forhandle produkter fra mejeriet, og denne gang gik mejeriets bestyrelse med på at sælge til butikkerne mod at de selv afhentede varerne på mejeriet. Salget fra købmand og brugs begyndte 1. april. Det faldt åbenbart i forbrugernes smag, hvilket medførte at salget fra mejeriets udsalg faldt så drastisk, at man allerede ved udgangen af maj lukkede mejeriets eget udsalg. Mejerisammenslutninger og lukning I april 1970 foreslog Aalborg amts mejeriforening, at der dannedes et Mejeriselskab for Amtet og indkaldte til møde om forslaget i Håndværkerforeningen i Aalborg. Der blev henover sommeren arbejdet videre med tanken om dannelsen af det fælles mejeriselskab og i november var man så langt, at man indkaldte andelshaverne til et orienterende møde om planerne. Allerede på generalforsamlingen sidst i november blev forslaget om dannelsen af det fælles mejeriselskab vedtaget. Af de 190 andelshavere var dog kun 47 mødt op. 40 af de fremmødte stemte for forslaget og 7 imod. Da der ikke var mødt et tilstrækkeligt antal andelshavere op til lovligt at vedtage forslaget, blev der indkaldt til endnu en generalforsamling, som afholdtes 17. december. På denne generalforsamling stemte 56 for forslaget og 10 imod, mens en enkelt stemte blankt. 15. februar 1971 skrev bestyrelsen under på indtrædelse i det ny Mejeriselskab for Aalborg Amt, som snart efter fik navnet Mejeriselskabet Nord. 17

18 4. november 1971 blev der holdt afsluttende generalforsamling i Øster Hornum forsamlingshus, og hermed var Andelsmejeriet Øster Hornum som sådan nedlagt. Produktionen fortsatte dog som før, kun det formelle var indtil videre ændret. Sidste side i Øster Hornum andelsmejeris forhandlingsprotokol Tendensen gik på den tid alle steder mod færre, men langt større mejerienheder. Byrsted mejeri var som nævnt blevet nedlagt og i 1972 lukkede mejeriet Stenshøj i Suldrup. Øster Hornum mejeri aftog herefter også mælk fra dette mejeris distrikt. Til at rumme mælken herfra indkøbtes 3 lagertanke, der blev stillet op udenfor garageanlægget. Fra andelsmejeriets begyndelse havde det været en selvfølge, at mejeribestyreren boede i mejeribestyrerboligen. Bestyrelsen i Øster Hornum andelsmejeri havde holdt fast i at sådan skulle det fortsat være, men med dannelsen af Mejeriselskab Nord var det ikke længere noget krav, så mejeribestyrer Christian Christensen og hans hustru Karen byggede i 1972 hus på Fyrrebakken og flyttede her til, hvorefter mejeribestyrerboligen blev lejet ud. Mejeriet, sommeren 1979 Med udgangen af 1979 ophørte produktionen i Øster Hornum og mejeriet blev lukket. Mejeribestyrer Christian Christensen fortsatte en del år med at sørge for tankbilerne og garageanlægget, idet mælkeruterne kørtes som før, men mælken indleveredes nu på Akafa i Svenstrup. 18

Øster Hornum andelsmejeri Skrevet 2006 af Niels Nørgaard Nielsen

Øster Hornum andelsmejeri Skrevet 2006 af Niels Nørgaard Nielsen Øster Hornum andelsmejeri Skrevet 2006 af Niels Nørgaard Nielsen Som så ofte, når man skal skrive om afgørende begivenheder i Øster Hornums historie, kan man tage udgangspunkt i lærer Jens Sørensen Marks

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008

Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008 Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008 Brugsuddeler 1955 1963 En gammeldags Brugs var en indkøbsforening, hvis medlemmer (andelshavere) valgte en bestyrelse, der ansatte en uddeler som forestod det daglige købs-

Læs mere

Sdr. Harridslev Brugsforening

Sdr. Harridslev Brugsforening Sdr. Harridslev Brugsforening 75 års jubileum 1905-1980 Blade af Sdr. Harridslev Brugs' historie De to grene indenfor dansk andelsbevægelse, der fik den største betydning for lokalsamfundene, var andelsmejerierne

Læs mere

Øster Hornum under 1. verdenskrig

Øster Hornum under 1. verdenskrig Øster Hornum under 1. verdenskrig Skrevet 2007 af Niels Nørgaard Nielsen Øster Hornum ca. 1910 Siden nederlaget til Preussen og Østrig i 1864 havde Danmark ført en strengt neutral politik i forhold til

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Vejlebakkens Vandværk!

Vejlebakkens Vandværk! Vejlebakkens Vandværk! Vejlebakken er en forholdsvis ny bebyggelse, som opstod i begyndelsen af 60erne. det var en privat udstykning som blev foretaget af Katrine Pedersen også kaldet Bibbi. Fordi det

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Mælkebehandling og teknologihistorie

Mælkebehandling og teknologihistorie Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 2 b Mælkebehandling og teknologihistorie Man kan beskrive og forstå teknologihistorie på mange måder. Det kan være interessant at se film og rekonstruktioner

Læs mere

Genhusning. Vejledning om genhusning i Skoleparken

Genhusning. Vejledning om genhusning i Skoleparken Genhusning Vejledning om genhusning i Skoleparken 11-12-2013 Indhold Genhusning hvad betyder det... 2 De fleste skal ikke genhuses... 2 Varig genhusning... 2 Skal jeg genhuses varigt?... 2 Bliver jeg hørt?...

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE J.nr. 204951 JSN/vj REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE mandag den 19. august 2013 kl. 19.00 i Sognegården, Engholmvej 6, 3660 Stenløse. Til stede ved generalforsamlingen

Læs mere

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i JSF 1940. Mandag d. 28. marts 2011 kl. 16:00 i. Luftfartshuset; Mødelokale A (ved receptionen i stuen).

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i JSF 1940. Mandag d. 28. marts 2011 kl. 16:00 i. Luftfartshuset; Mødelokale A (ved receptionen i stuen). Historisk materiale. Det følgende er klippet fra Julespareforeningens gamle hjemmeside, der indeholdt originale dokumenter fra foreningens generalforsamlinger fra 2001 til og med 2011. Indkaldelse til

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Landbrug i gamle dage på markarbejde

Landbrug i gamle dage på markarbejde Landbrug i gamle dage på markarbejde Blandt Lokalhistorisk Arkivs over 10.000 billeder fra den tidligere Støvring Kommune er en hel del, der fortæller om arbejdet i landbruget før i tiden. En del af billederne

Læs mere

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Denne artikel er fra Horneposten nov.- dec. 2006 Nu nærmer vi os igen en sammenlægning af kommuner. Jeg fik en forespørgsel fra Kurt Vig, om jeg måske kunne skrive

Læs mere

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Nu om dage har stort set alle et digitalt fotografiapparat af den ene eller den anden slags, og det koster stort set intet at tage et billede. Anderledes var det før i

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

Fjernvarme til Væggerløse, Væggerløse Stationsby, Hasselø, Stovby, Tjæreby, Idestrup & Sdr. Ørslev. Maj 2006 Nr. 5

Fjernvarme til Væggerløse, Væggerløse Stationsby, Hasselø, Stovby, Tjæreby, Idestrup & Sdr. Ørslev. Maj 2006 Nr. 5 Med 5. udgave af Sydvarmenyt fra Sydfalster Varmeværk ønsker vi denne gang at orientere om følgende punkter: 1. Billigere fjernvarme igen i år. 2. Varmeværket har en sund økonomi. 3. Din varmeregning er

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

Ejerforeningen Vesterbrohus

Ejerforeningen Vesterbrohus Ejerforeningen Vesterbrohus Vesterbro 39 og Kirkegårdsgade 2, 9000 Aalborg Referat fra generalforsamling den 8. maj 2014 1. Optælling af stemmer, inkl. skriftlige 2. Valg af dirigent og referent 3. Bestyrelsens

Læs mere

Årets gang... 2. Spørgsmål og sager fra sidste års generalforsamling... 2. Parcelhusejernes Landsforening (pl)... 3. Naboor... 3. Vores veje...

Årets gang... 2. Spørgsmål og sager fra sidste års generalforsamling... 2. Parcelhusejernes Landsforening (pl)... 3. Naboor... 3. Vores veje... Bestyrelsens beretning. Bestyrelsens beretning omfatter de i årets løb behandlede væsentlige forhold vedrørende foreningen og dens medlemmer, samt andre forhold, der måtte have medlemmernes interesse Bestyrelsens

Læs mere

Skuldelev Energiselskab A.M.B.A Side 1 af 6

Skuldelev Energiselskab A.M.B.A Side 1 af 6 Side 1 af 6 Referat fra generalforsamlingen i Skuldelev Energi A.M.B.A. 27. september 2007 Referent: Hanne Normann Hansen Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning for det forløbne regnskabsår 3. Den

Læs mere

GENHUSNING. Information om genhusning af beboere i afdeling 7

GENHUSNING. Information om genhusning af beboere i afdeling 7 GENHUSNING Information om genhusning af beboere i afdeling 7 BoligKorsør marts 2013 INDHOLD Genhusningspjecen...1 Hvad betyder genhusning?...3 Muligheder for genhusning...5 Udgifter i forbindelse med flytningen...10

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Styregruppens Støtter

Vedtægter for Foreningen Styregruppens Støtter $1 Foreningens navn: Foreningens navn er Styregruppens Støtter (SGS) $2 Formål og pligter: Foreningens formål er at bistå Styregruppen, der arbejder for en sydlig linjeføring af en kommende Rute A26, som

Læs mere

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a.

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Vedtægter for Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1 Selskabets navn er Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Selskabet driver endvidere

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Indkaldelse til generalforsamling tirsdag d. 21. april 2015 kl. 19:00. i Andelsboligforeningen Violvej II, 8700 Horsens

Indkaldelse til generalforsamling tirsdag d. 21. april 2015 kl. 19:00. i Andelsboligforeningen Violvej II, 8700 Horsens Indkaldelse til generalforsamling tirsdag d. 21. april 2015 kl. 19:00 Afholdelse hos Agnethe, Violvej 140B. Dagsorden: i Andelsboligforeningen Violvej II, 8700 Horsens Horsens d. 7. april 2015 OBS vi mødes

Læs mere

Referat 15. marts 2012 Bestyrelsesmøde Skamlebæk Vandværk

Referat 15. marts 2012 Bestyrelsesmøde Skamlebæk Vandværk Referat 15. marts 2012 Bestyrelsesmøde Skamlebæk Vandværk Til stede: Orla Zinck ( OZ ), Carsten Lebrecht (CL), Jeanette Møltov Jepsen (JMJ), Max Engelberth ( ME ) Dagsorden: 1. Siden sidst opfølgning på

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 18. MARTS 2003 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 18. MARTS 2003 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN ANDELSBOLIGFORENINGEN AMAGERBRO Smyrnavej 34 2300 København S Kontortid: Tirsdag kl. 18.30-19.30 Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 18. MARTS 2003 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN Med følgende dagsorden:

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Nr. Rind Vandværk. Fra 1902 til 1934. og igen fra 1934 til 1978. og 1978 til 1996

Nr. Rind Vandværk. Fra 1902 til 1934. og igen fra 1934 til 1978. og 1978 til 1996 Nr. Rind Vandværk Historie op til sammenslutning med Vejlebakkens Vandværk Fra 1902 til 1934 og igen fra 1934 til 1978 og 1978 til 1996 gennemgået af Peter Lund Nr. Rind Vandværk fra 1902-1934. Der findes

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Referat fra generalforsamling i Andelsboligforeningen Bakkelyparken

Referat fra generalforsamling i Andelsboligforeningen Bakkelyparken Holme den 14. marts 2010 Referat fra generalforsamling i Andelsboligforeningen Bakkelyparken Dato: Den 10. marts 2010 kl. 19.00 Sted: Lokalcenter Holme 1. Valg af dirigent og referent Formand Poul Erik

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling for Baunevejens Grundejerforening Mandag den 24/2 2014.

Referat af ordinær generalforsamling for Baunevejens Grundejerforening Mandag den 24/2 2014. Referat af ordinær generalforsamling for Baunevejens Grundejerforening Mandag den 24/2 2014. 1. Valg af dirigent. Bestyrelsen foreslog Peter Dahl nr. 80. der blev valgt uden modkandidater. Peter kunne

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år.

Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år. Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år. Af Bernt Pedersen 573. På billedet ses min gamle 2000 MK 2 er som den så ud da jeg solgte den tilbage i 2007. Indkøbt i 1990 for 3500 solgt igen i 2007 for 3500 ---tak for

Læs mere

Jegindø Elværks start 1929

Jegindø Elværks start 1929 EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1999 (26. årgang ). Siderne 34-40. Jegindø Elværks start 1929 af John Knudsen, Tjørring. John Knudsen, født på Jegindø i 1959 som søn af Sv.

Læs mere

Når du flytter fra din bolig

Når du flytter fra din bolig April 2013 Når du flytter fra din bolig Brøndbyparken afd. 3 Vi kan, vi vil og vi skal! Hvad skal du være opmærksom på, når du flytter ud af din bolig Opsigelse 3 måneders varsel Den nemmeste måde at opsige

Læs mere

PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899

PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899 Eksempel Energirenovering etageboliger PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899 UDGIVET DECEMBER 2014 Nye lejligheder på loftet Nyt skifertag og 16 nye moderne to-etagers taglejligheder med egen terrasse.

Læs mere

DRAGSMUR VANDFORSYNING I/S

DRAGSMUR VANDFORSYNING I/S DRAGSMUR VANDFORSYNING I/S Generalforsamling lørdag den 18. juni, 2011, kl. 10.00 Fuglsø Centret, Dragsmurvej, Knebel Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Regnskab 4. Budget 5. Indkomne

Læs mere

3. Formandens beretning i Seniornet 2005.

3. Formandens beretning i Seniornet 2005. Generalforsamling Senior Net Nordfyn Mandag d. 20. marts 2006 Ca. 30 medlemmer var mødt frem, incl. bestyrelse. Generalforsamlingen blev indledt med, at deltagerne blev bud på kaffe med horn og lagkage

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

VANDFORBRUGET. Tilskud til individuelle vandmålere og vandbesparende toiletter

VANDFORBRUGET. Tilskud til individuelle vandmålere og vandbesparende toiletter HAR I STYR PÅ VANDFORBRUGET Tilskud til individuelle vandmålere og vandbesparende toiletter VI SKAL SPARE PÅ VANDET ikke fordi der mangler vand, men fordi der snart mangler rent vand Vi burde egentlig

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

1 1 FEB. 3. Der ansøges endvidere om tilladelse til at måtte spule den bestående rørledning som vist i bilag A og eventuelt udskifte defekte rør.

1 1 FEB. 3. Der ansøges endvidere om tilladelse til at måtte spule den bestående rørledning som vist i bilag A og eventuelt udskifte defekte rør. INDGÅET 1 1 FEB. Hedensted Kommune Snaptun den Til Borgmester Kirsten Therkelsen Vedr. cykelsti Snaptun-Glud og opfyldning af jord i min eng. I forbindelse med telefonisk samtale med Mariane Søgård Jensen

Læs mere

Give-egnens Klondyke Jesper Bækgaard, Give-Egnens Museum

Give-egnens Klondyke Jesper Bækgaard, Give-Egnens Museum Give-egnens Klondyke Jesper Bækgaard, Give-Egnens Museum Artiklen er baseret på interviews med Marinus Sørensen og Hans Jørgen Lauritzen, begge Give Når man cyklede ud igennem Bæksgaard Mose til Vorslunde

Læs mere

Skuldelev Energiselskab A.M.B.A Side 1 af 5

Skuldelev Energiselskab A.M.B.A Side 1 af 5 Side 1 af 5 Referat fra generalforsamlingen i Skuldelev Energi A.M.B.A. 29. september 2005 Tilstede: 18 stemmeberettigede personer Referent: Hanne Normann Hansen Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning

Læs mere

Juleaften ligger lige om hjørnet og bestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle en glædelig jul.

Juleaften ligger lige om hjørnet og bestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle en glædelig jul. København den 22. december 2014 Kære andelshavere, Juleaften ligger lige om hjørnet og bestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle en glædelig jul. Lånomlægningen er nu gennemført. Bestyrelsen

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

År 2005, den 24. maj, kl. 19.00 afholdtes ordinær generalforsamling i Gårdlavet Fjenneslevgaard i beboerlokalet i Arkonagade 2-4.

År 2005, den 24. maj, kl. 19.00 afholdtes ordinær generalforsamling i Gårdlavet Fjenneslevgaard i beboerlokalet i Arkonagade 2-4. GENERALFORSAMLINGSREFERAT 2005 År 2005, den 24. maj, kl. 19.00 afholdtes ordinær generalforsamling i Gårdlavet Fjenneslevgaard i beboerlokalet i Arkonagade 2-4. Formanden Frank Vælum bød velkommen. 1.

Læs mere

Referat af Ordinær Generalforsamling år 2012. Ejerforeningen Marstalsgade 42

Referat af Ordinær Generalforsamling år 2012. Ejerforeningen Marstalsgade 42 9. april 2012 Referat af Ordinær Generalforsamling år 2012 Ejerforeningen Marstalsgade 42 Sted: Marstalsgade 42, 2100 København Ø - hos Pia Rothe i nr. 2.tv. Dato: Den 29. marts 2012 fra kl. 19:30 Deltagere:

Læs mere

Murer Murerske og håndbræt

Murer Murerske og håndbræt Murer Murerske og håndbræt Som ved andre håndværk var arbejdsopgaverne fordelt mellem mændene på en murerarbejdsplads: De faglærte svende udførte selve arbejdet med at lægge stenene. De brugte murerskeen

Læs mere

REFERAT AF BEBOERFORENINGENS GENERALFORSAMLING DEN 27. OKTOBER 2011 AFHOLDT PÅ LUNDDAL, RØRTHVEJ 130.

REFERAT AF BEBOERFORENINGENS GENERALFORSAMLING DEN 27. OKTOBER 2011 AFHOLDT PÅ LUNDDAL, RØRTHVEJ 130. REFERAT AF BEBOERFORENINGENS GENERALFORSAMLING DEN 27. OKTOBER 2011 AFHOLDT PÅ LUNDDAL, RØRTHVEJ 130. Formanden bød velkommen til de fremmødte og pegede på bestyrelsens vegne på Viggo Krogstrup som dirigent.

Læs mere

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse?

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Hellerup 10.01.2008 DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Kære afdelingsbestyrelse DUAB s organisationsbestyrelse

Læs mere

Ordinær generalforsamling den 3. april 2002

Ordinær generalforsamling den 3. april 2002 Andelsboligforeningen Skovparken II Ordinær generalforsamling den 3. april 2002 Sted : DFIF - Storebæltsvej 11 (overfor svømmehallen) Tid : 19.00 - (Revideret) Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Valg af

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Vedtægter for Havdrup Brugsforening Begrænset ansvar

Vedtægter for Havdrup Brugsforening Begrænset ansvar Vedtægter for Havdrup Brugsforening Begrænset ansvar Indholdsfortegnelse 1. Foreningen Navn og organisationsform 1 Hjemsted 2 Formål 3 2. Medlemmerne Medlemskab 4 Finansiering og ansvar 5 3. Foreningsmyndighederne

Læs mere

Jubilæumsskrift. Vester Aaby private Vandværk. af Arne Rasmussen 1998. Handlingsforløb iflg. protokol og private erindringer.

Jubilæumsskrift. Vester Aaby private Vandværk. af Arne Rasmussen 1998. Handlingsforløb iflg. protokol og private erindringer. Jubilæumsskrift Vester Aaby private Vandværk. af Arne Rasmussen 1998. Handlingsforløb iflg. protokol og private erindringer. Fra ældre tid har der altid været to grundelementer, når man ville bygge et

Læs mere

Generalforsamling i Skovlund Varmeværk onsdag, den 14. juni 2006.

Generalforsamling i Skovlund Varmeværk onsdag, den 14. juni 2006. Generalforsamling i Skovlund Varmeværk onsdag, den 14. juni 2006. Sted: Skovlund Kro Deltagere: 11 personer inkl. bestyrelse og varmemester. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Beretning for det forløbne

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag 21. februar 2013 kl. 19.00

Referat af ordinær generalforsamling torsdag 21. februar 2013 kl. 19.00 Grundejerforeningen Melsted Referat af ordinær generalforsamling torsdag 21. februar 2013 kl. 19.00 Dagsorden: 1. Valg af dirigent bestyrelsen foreslår Jørgen Steen Jensen, Snorrebakken 15 2. Formandens

Læs mere

Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014

Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014 Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014 Ved generalforsamlingen sidste år i april fortalte jeg, at licitationen på den udvendige renovering var overstået, og ganske

Læs mere

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen.

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen. Hellerup 28.02.2008 DUAB-retningslinie nr. 6 til afdelingsbestyrelserne: Hvem kan lave hvilke aftaler for afdelingen? - om afdelingens aftaler med håndværkere og leverandører (aftaler med 3. part) Kære

Læs mere

Dagsordenen var i overensstemmelse med indkaldelsen.

Dagsordenen var i overensstemmelse med indkaldelsen. År 2004, den 14. april, kl. 19.30 afholdtes ordinær generalforsamling i Andelsboligforeningen Ved Kajen i Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade 34, 1. sal. Formanden Jesper Overgaard bød velkommen.

Læs mere

Postfunktionærernes Andels Boligforening

Postfunktionærernes Andels Boligforening 8. oktober 2010 Referat fra ordinært årsmøde mandag den 27. september 2010. Velkomst Otto Wois bød velkommen til afdelingens ordinære årsmøde, specielt til: Formand for PAB Preben Bansemer, næstformand

Læs mere

Referat fra den ordinære generalforsamling 2006 i Foreningen Borgerhjemmet i Gentofte Kommune

Referat fra den ordinære generalforsamling 2006 i Foreningen Borgerhjemmet i Gentofte Kommune Til medlemmer i foreningen Borgerhjemmet i Gentofte Ordrup Jagtvej 65-81 2920 Charlottenlund København den 1. juni 2006 Journal nr. 703 jbh. Referat fra den ordinære generalforsamling 2006 i Foreningen

Læs mere

Evaluering af varmepumper

Evaluering af varmepumper Her er et samlet dokument for alle cases. De kommer ikke i nogen specifik rækkefølge, men med kommandoen ctrl+f kan man finde den case man ønsker. Held og lykke :) Evaluering af varmepumper Hej mit navn

Læs mere

Referat af EKTRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING onsdag d. 27. august 2003 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN

Referat af EKTRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING onsdag d. 27. august 2003 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN ANDELSBOLIGFORENINGEN AMAGERBRO Smyrnavej 34 2300 København S Kontortid: Tirsdag kl. 18.30-19.30 med følgende dagsorden: Referat af EKTRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING onsdag d. 27. august 2003 KL. 19.00 I

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Mølholm Varmeværk. REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING Afholdt onsdag den 8. okt. 2014 kl. 19.30

Mølholm Varmeværk. REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING Afholdt onsdag den 8. okt. 2014 kl. 19.30 Mølholm Varmeværk REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING Afholdt onsdag den 8. okt. 2014 kl. 19.30 j.nr. 43606002, LDN, 24.10.2014 År 2014, den 8. oktober kl. 19.30 afholdtes ordinær generalforsamling i

Læs mere

Velkommen til. Afd. 01, Lundvej 24 og Aavangen 1, 3, 5. Arbejdernes Andels- Boligforening Varde. Husorden

Velkommen til. Afd. 01, Lundvej 24 og Aavangen 1, 3, 5. Arbejdernes Andels- Boligforening Varde. Husorden Velkommen til Afd. 01, Lundvej 24 og Aavangen 1, 3, 5 Arbejdernes Andels- Boligforening Varde Husorden En boligforening med mange beboere kan sammenlignes med et miniaturesamfund. Vi bliver mere eller

Læs mere

AAB Afdeling 16. Beretning 2014. Afdeling 16. Almene boliger. Fastelavn/juletræstænding/bankoklub. april 2015

AAB Afdeling 16. Beretning 2014. Afdeling 16. Almene boliger. Fastelavn/juletræstænding/bankoklub. april 2015 AAB Afdeling 16 april 2015 Beretning 2014 Afdeling 16 Almene boliger Det bliver stadig mere kompliceret at administrere vores afdeling. Administration udsender mange cirkulærer som afdelingsbestyrelserne

Læs mere

Et lunt tilbud. er på vei. til dig... PIÅ Nordby - Mårup Wft LOKALVARME

Et lunt tilbud. er på vei. til dig... PIÅ Nordby - Mårup Wft LOKALVARME Et lunt tilbud er på vei til dig... w PIÅ Nordby - Mårup Wft ^ T Vil du give 100 kr. for at få uarmen nemmere og billigere P Muligheden er ikke så fjern som den lyder! Vi kalder den... Lokalvarme i Nordby

Læs mere

Rodskov Eskerod Brugsforening

Rodskov Eskerod Brugsforening Rodskov Eskerod Brugsforening 1888 1963 1963 1988 75 år + 25 år Kort resumé over Rodskov Eskerod Brugsforenings 75 årige historie. 1888 17. marts. Rodskov Eskerod Brugsforening stiftet med ca. 30 medlemmer

Læs mere

Fællesmøde d. 19. 02 2015, kl. 19:00 i fællessalen, center 4, 1. sal. Eventuelt: Kris 21-11 har et punkt angående manglende løn til kassereren.

Fællesmøde d. 19. 02 2015, kl. 19:00 i fællessalen, center 4, 1. sal. Eventuelt: Kris 21-11 har et punkt angående manglende løn til kassereren. Fællesmøde d. 19. 02 2015, kl. 19:00 i fællessalen, center 4, 1. sal. Dagsorden 1) Valg af ordstyrer Phillip 16-2 2) Valg af referent Sara 5-12 3) Valg af to stemmetællere Annika 15-8 og Ali 21-76 4) Godkendelse

Læs mere

Beboermøde i AB Amagerbro Tirsdag den 20. maj 2014, kl. 19.00.

Beboermøde i AB Amagerbro Tirsdag den 20. maj 2014, kl. 19.00. Beboermøde i AB Amagerbro Tirsdag den 20. maj 2014, kl. 19.00. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formanden byder velkommen 3. Gennemgang af tilstandsrapport/vedligeholdelsesplan v/ firmaet A4 4. Økonomi

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Grundliggende regning og talforståelse

Grundliggende regning og talforståelse Grundliggende regning og talforståelse De fire regnearter uden regnemaskine...2 De fire regnearter nu må du godt bruge regnemaskine...5 10-tals-systemet...7 Decimaler og brøker...9 Store tal...1 Gange

Læs mere

PROTOKOL GENERALFORSAMLING

PROTOKOL GENERALFORSAMLING Ordinær generalforsamling i Kaj Lykke Golfklub - 2015 Tidspunkt: Tirsdag den 24. februar 2015 Sted: Bramming Kultur & Fritidscenter, Idræts Alle 10, 6740 Bramming Tidspunkt: kl. 19:00 Dagsorden: 1. Valg

Læs mere

17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange (referent) 7. Fremlæggelse af næste års budget samt fastsættelse af kontingent og indskud

17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange (referent) 7. Fremlæggelse af næste års budget samt fastsættelse af kontingent og indskud Generalforsamling i Dansk Tækkemandslaug Den 12. marts 2005, kl. 13.00 Byggecentrum, Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart Mødedeltagere: Fra sekretariatet: 17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Grandt Virum Torv 7, st. tv. 2830 Virum Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

REFERAT FRA EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING i AB Ålholmhus

REFERAT FRA EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING i AB Ålholmhus Sven Westergaards Ejendomsadministration A/S St. Kongensgade 24 B 1264 København K Journal nr. 585 29. januar 2007 REFERAT FRA EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING i AB Ålholmhus År 2007, tirsdag, den 23. januar,

Læs mere

Krogh Rasmussen Rengøring. Personalehåndbog

Krogh Rasmussen Rengøring. Personalehåndbog Krogh Rasmussen Rengøring Personalehåndbog Med denne personalehåndbog vil jeg godt byde dig velkommen i KROGH RASMUSSEN RENGØRING. For at sikre et godt arbejdsklima og gøre hverdagen lettere, er firmaets

Læs mere

Klagerne har et sommerhus på en ejendom, der ligger sydøst for det nyopførte hus. De har i 2000

Klagerne har et sommerhus på en ejendom, der ligger sydøst for det nyopførte hus. De har i 2000 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dkE-mail: nkn@nkn.dk 11. februar 2003 J.nr.: 03-31/700-0004 kpa i sagen om anmodningen

Læs mere

KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11

KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 Arbejder i jeres lejligheder. Byggeriet skrider hastigt frem, og håndværkerne skal snart i gang med arbejderne indvendigt i din lejlighed og ude på altanen. Du bliver

Læs mere

Ordinær generalforsamling den 15. marts 2007, kl. 19.00 på Langelinieskolen, Holsteinsgade 41

Ordinær generalforsamling den 15. marts 2007, kl. 19.00 på Langelinieskolen, Holsteinsgade 41 Side 1 af 8 Ordinær generalforsamling den 15. marts 2007, kl. 19.00 på Langelinieskolen, Holsteinsgade 41 Til stede: Fra administrationen: 42 stemmeberettigede medlemmer inkl. afgivne fuldmagter. Troels

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Vedtægter for Fanø Brugsforening

Vedtægter for Fanø Brugsforening Vedtægter for Fanø Brugsforening Indholdsfortegnelse Foreningen Navn. 1 Hjemsted. 2 Formål.. 3 Medlemmerne Medlemskab 4 Finansiering og ansvar. 5 Foreningsmyndighederne Generalforsamling.. 6 Bestyrelse

Læs mere