Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged. Sagsnr P Dato:

Transkript

1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged Sagsnr P Dato: Strategi for et godt og aktivt liv med værdighed 1

2 ET GODT OG AKTIVT ÆLDRELIV MED VÆRDIGHED FORSLAG VELFÆRD OG SUNDHED

3 ET GODT OG AKTIVT ÆLDRELIV MED VÆRDIGHED 2

4 INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 POLITISK VISION OG MÅLSÆTNING... 7 FÆLLES MINDSET... 8 FREMTIDENS ÆLDRE... 9 VÆRDIGHEDS-BEGREBET...13 STRATEGISKE INDSATSER FREM MOD FOREBYGGELSE...18 SUNDHEDSFREMME OG MESTRING...20 HELHED OG SAMMENHÆNG...22 KVALITET, FORVENTNINGSAFSTEMNING OG EFFEKT...24 KOMMUNIKATION OG INFORMATION...26 VELFÆRDSTEKNOLOGI OG DIGITALE LØSNINGER...28 FRIVILLIGE OG FÆLLESSKABER...30 SÆRLIGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT...32 ØKONOMISK RAMME FOR IMPLEMENTERINGEN AF STRATEGI OG POLITIK

5 ET GODT OG AKTIVT ÆLDRELIV MED VÆRDIGHED I det følgende præsenteres Et godt og aktivt ældreliv med værdighed. Strategien imødekommer fremtidens udfordringer indenfor ældreområdet og af stikker rammer og retningslinjer for fremtidige indsatser. 4

6 FORORD Visioner og tanker fra Udvalgsplan har været styrende for indholdet. Strategien er ikke målrettet en bestemt gruppe ældre, men favner bredt og omfatter således ligeledes ældre med psykiske lidelser, demente, udviklingshæmmede og socialt udsatte. Med andre ord er Strategien møntet på alle ældre uanset etnisk baggrund og social, fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Strategien er udarbejdet med afsæt i kortlægning og beskrivelse af nuværende kommunale indsats og de udefrakommende påvirkninger. Inddragelse af borgere, medarbejdere og ledere er blevet vægtet højt i udarbejdelsen af strategien. Kortlægning af nuværende indsats er derfor blevet kvalificeret af to fokusgruppeinterviews af henholdsvis ledere og medarbejder samt workshop for ældre. Gruppen af ældre er sammensat således, at den repræsenterer land og by, frivillige fra forskellige interesseorganisationer og brugere af kommunale tilbud. Ligeledes understøtter nøgletal kortlægning af nuværende indsats. Inspiration er desuden hentet fra KL s Ældrekonference i 2015, litteratur samt politikker og planer udarbejdet af Horsens Kommune. Strategiens fokus er på området, hvor der er en kommunal intervention og i mindre grad på den primære forebyggelse. 5

7 INDLEDNING Horsens Kommunes velfærdsydelser retter sig imod at understøtte borgeren i at have et godt og aktivt liv. Det serviceniveau, der er på området i dag skal fastholdes. Horsens Kommune bygger sine indsatser på den nyeste viden og dokumenterer effekten af indsatser for at kunne skabe merværdi for borge ren og sikre, at ressourcerne anvendes bedst muligt merværdi for færre. I Horsens Kommune arbejdes helhedsorienteret og tværfagligt, således at borgeren oplever sammenhængende indsats på tværs af sektorerne. Der er fokus på mindst indgribende tilbud. Men de borgere, der har brug for en omfattende støtte, kan få den, når der er behov for det. I det følgende nævnes områder, der vil påvirke strategien for et godt og aktivt ældreliv: Den demografiske udvikling medfører, at ældrebefolkningen over 80 år vil stige markant de kommende 20 år. Ældres sundhedstilstand er forbedret, og der stilles andre krav og ønsker til de tilbud, der efterspørges. Behandling på hospitalerne har ændret sig med faldende antal liggedag og stigning i ambulante besøg. Kommunerne har i samarbejde med regionerne indgået fælles sundhedsaftaler, der er pejlemærker for samarbejdet om hvilke områder der i fællesskab skal være i fokus for at sikre et sammenhængende patient /borgerforløb. Der sikres et sammenhængende økonomisk bæredygtigt sundhedsvæsen, hvor flere vitale funktioner placeres i kommunerne. Det giver nye udfordringer for den kommunale indsats, herunder personalesammensætning og kompetencer. Fra 2014 reduceres budgetterne i Horsens Kommune med 1% årligt. Den økonomiske politiks målsætning er, at reduktionerne ikke må påvirke det politisk besluttede serviceniveau negativt. Horsens Kommunes indsatser til ældre med behov for kommunalt intervention retter sig derfor mod at kunne støtte borgeren i et aktivt liv. Det vil kommunen effektuere gennem tilbud om let tilgængelig information, hjælp til selvhjælp og teknologisk understøttet hjælp. 6

8 POLITISK VISION OG MÅLSÆTNING VELFÆRDS- OG SUNDHEDSUDVALGETS VISION Vi sikrer fremtidens velfærd ved at være innovative og gå nye veje. Vi har en god velfærdsøkonomi, fordi vi lykkes med mer for færre. Vi synliggør vores resultater og kvalitet og gør det, der virker bedst. Borgerne er tilfredse og mestrer deres egen livssituation. Vi samarbejder med borgerne, borgerens netværk og pårørende VELFÆRD OG SUNDHEDSUDVALGETS POLITISKE MÅLSÆTNING FOR ÆLDRE MED SÆRLIGE BEHOV At ældre i Horsens Kommune lever aktive liv, og både brugere og pårørende danner netværk med hinanden gennem åbne fællesskaber. At Horsens Kommune har opdateret viden om forhold, udfordringer og prognoser på demensområdet og bruger denne viden til at fastholde sin førende position på området. At velfærds- og sundhedsteknologi fortsat udvikles og bruges til at give borgerne et bedre liv med selvhjulpenhed, værdighed og fleksibilitet. At boligtilbud til ældre med særlige behov i Horsens Kommune er fremtidssikrede og matcher de ældres ønsker og behov. At Horsens Kommune leverer et sammenhængende træningstilbud med høj tilgængelighed og synlig effekt af indsatsen. 7

9 FÆLLES MINDSET Velfærd og Sundhed har et fælles mindset, som er de principper, der er grundlaget for områdets indsatser. Velfærd og Sundheds mindset består af 5 pejlemærker: FÆLLESSKAB MESTRING RESULTATER OG EFFEKTER AF INDSATSER SAMARBEJDE OG PARTNERSKABER NY TEKNOLOGI Al Velfærd og Sundheds virke handler om at understøtte borgerne og skabe de bedste rammer for, at borgerne kan leve gode, sunde og aktive liv. Derfor er borgeren placeret i centrum af det fælles mindset. At borgerne er i centrum kræver, at der tænkes og samarbejdes på tværs. Det gælder både indadtil i organisationen og udadtil med eksterne samarbejdspartnere. Kun på den måde kan der skabes sammenhæng i indsatsen for borgerne med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov. 8

10 FREMTIDENS ÆLDRE Der bliver flere ældre danskere i fremtiden 1). Ældre kommer til at udgøre en meget større andel af borgerne i kommunen. Udviklingen skyldes både en stigende levealder og store generationer. Samtidig bliver der færre i den erhvervsaktive alder. Befolkningsudvikling af + 80 årige i Horsens Kommune frem til 2014 fremgår af nedenstående tabel. Befolkningsudvikling af +80 årige i Horsens Kommune Om 20 år vil der i Danmark være dobbelt så mange over 80 år som i dag. Antallet af 100-årige i Danmark er næsten fordoblet på 10 år. Mens der i år 2000 var 485 danskere, der var fyldt 100 år, er antallet 1. januar 2010 oppe på ) Alder bedst i Horsens 9

11 Fremtidens ældre 2) er ikke en homogen gruppe, men kendetegnet ved mangfoldig gruppe. Der er stor forskel i såvel indkomst- som boligforhold. Ulighed skærpes, social isolation og ensomhed øges ved tab af familierelationer og netværk. Fremtidens ældre kan forvente at leve længere og kun i de sidste leveår opleve at skulle leve med funktionsnedsættelse. En mindre del vil dog i flere år opleve en funktionsnedsættelse i form af kronisk sygdom eller demens. Ældres ønske om uafhængighed og mere sund levevis ses også blandt de borgere, der har omfattende fysisk og psykisk handicaps, og som i mange år har boet i beskyttede botilbud. De lever længere og har behov for alderssvarende tilbud, hvilket stiller nye krav til de indsatser, som Horsens Kommune skal tilbyde. De ældre borgere, der har brug for meget hjælp, skal også i fremtiden tilbydes den nødven dige kommunale indsats. Det udfordrer Horsens Kommune. En væsentlig forudsætning for, at vi kan løse opgaverne på andre måder, end vi gør i dag, er bl.a. at inddrage de ressourcestærke ældre. Denne gruppe er kendetegnet ved flg.: Har flere ressourcer, stærkere socialt netværk og et bedre helbred. Udgør en samfundsressource i form af tid, kompetencer og bedre uddannelser. Kan få en central rolle som aktive medborgere i videreførelsen af velfærdssamfundet. Fremtidens ældre ønsker en stor grad af selvbestemmelse, kontrol over eget liv og uafhængighed. At have en god bolig, god mobilitet og et godt netværk er afgørende for at bevare selvstændighed og god livskvalitet. Kan selv og kan bidrage med hjælp til andre. 2) Alder bedst i Horsens, Byrådet den 28. februar

12 Dem, der kan selv, vil selv FREMTIDENS UDFORDRINGER PÅ ÆLDREOMRÅDET I fremtiden vil Horsens Kommune i stigende grad komme til at løse nye og mere komplekse plejeog behandlingsopgaver. Hurtigere udskrivelser og en markant omlægning fra stationær til ambulant behandling på sygehusene betyder, at kommunerne i stigende omfang løser sundhedsopgaver. Et stigende antal borgere vil være læge ligt færdigbehandlet, men fortsat have behov for rehabilitering, træning og pleje, inden de kan klare sig i eget hjem. Denne udvikling vil fortsætte i de kommende år og sætte det kommunale budget under pres. Overfor gruppen af ældre og voksne med funktionstab er en særlig indsats afgørende. Her er alder ikke afgørende. Det er voksne, der ikke kan træffe valg for eget liv og egen hverdag på grund af handicap, fysisk eller psykisk sygdom og demens. I fremtidens velfærdsløsninger er det et must at ældregruppens styrker og deres ressourcer medtænkes som en væsentlig forudsætning for at løse op gaverne på en anden måde, end vi gør i dag. Med andre ord er differentiering af målgruppe og indsatser forudsætning for at kunne løse velfærdsopgaven inden for den økonomiske ramme, og uden at nuværende serviceniveau påvirkes negativt. Ældre ønsker at være selvstændige og uafhængig af offentlig bistand. 11

13 12

14 VÆRDIGHEDS- BEGREBET Sundheds- og Ældreministeren fremsatte i december 2015 lovforslag, der pålægger kommunerne at udarbejde en værdighedspolitik 4). Horsens Kommunes værdighedspolitik tager udgangspunkt i det politiske mindset, som blev vedtaget i I det følgende afsnit præciseres politikken. VÆRDIGHED DEFINERES SOM: Værdighed er nært knyttet til selvbilledet, troen på at jeg er noget. Værdighed handler om oplevelsen af, at jeg betyder noget og har kontrol og indvirkning på eget liv. Det er værdigt, når borgeren føler, at vedkommende kan styre sit eget liv og have indflydelse på sin egen hverdag. Mister man den oplevelse, forsvinder værdigheden. Det bliver uværdigt, når man som person ikke ses af andre og ikke føler sig respekteret som menneske. Værdighed handler om personlige værdier, interesser, vigtige relationer og sociale roller. Værdighed handler om oplevelsen af at kunne styre eget liv og undgå afhængighed af andre. Værdighed handler også om retten til en værdig afslutning på livet. Værdighed er, at man kan leve sit liv, som man altid har gjort - også når man får behov for hjælp. 4) Politikken skal indeholde 5 punkter: Selvbestemmelse, kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, livskvalitet, mad og ernæring og værdig død. 13

15 UNDERSTØTTELSE AF BORGERENS OPLEVELSE AF VÆRDIGHED: Sundhedsfremme og mestring er centralt robusthed, meningsskabelse og oplevelsen af sammenhæng Medarbejderne skal støtte borgerens ønsker om ikke at modtage livsforlængende behandlinger. Sundhedsfremme-tilgangen tager afsæt i borgeren og borgerens egne ønsker og drømme At forløbet i forbindelse med den ældres død opleves trygt og sammenhængende både for den døende og dennes pårørende Medarbejderne understøtter borgerens værdighed gennem den sundhedsfremmende tilgang og med forståelse for det hele menneske. Gennem disse handlinger viser vi, at vi tager borgeren alvorligt. Medarbejderne støtter borgerens ønsker om en værdig død. Medarbejderne skal sammen med borgerne og pårørende drøfte ønsker i forbindelse med livets afslutning. HORSENS KOMMUNE VIL FREM TIL 2018 ARBEJDE FOR At værdighedspolitikken er implementeret og efterleves i de kommunale driftsenheder i Sundhed og Omsorg, Handicap, Psykiatri og Social udsatte, Handicap- og Ældrerådgivningen og hos de private leverandører. At sikre at værdighedspolitikken bliver tilgængelig for alle i Horsens Kommune 14

16 Det er medarbejdernes ansvar at levere hjælpen, så borgerens oplevelse af værdighed understøttes. Man taler med og ikke til borgeren! Medarbejderen træder ind i borgerens hjem med respekt for det liv, som leves i hjemmet. Medarbejderne og lederne er synlige. Man skal ikke lede efter personalet! Medarbejderne skal støtte borgerens ønsker i forhold til ernæring og servering af mad. 15

17 INDSATSER FREM MOD 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve det gode og aktive liv. Horsens Kommune er en del af et fællesskab sammen med borgerne, civil samfundet og private. Sammen skabes fremtidens velfærdssamfund. Et godt og aktivt ældreliv med værdighed skal understøtte dette. DER OPSTILLES 8 STRATEGISKE INDSATSER FOREBYGGELSE FUNDAMENTET FOR AT ARBEJDE MED STRATEGIEN Udviklingen af fremtidens velfærd kræver, at kommunen mobiliserer ubrugte ressourcer i samfundet og fremmer handlekapaciteten hos borgere. Fremadrettet vil det offentlige ikke være den eneste forsyner af velfærd, men velfærd vil udspringe af fællesskaber, aktiv deltagelse fra borgere, samt i samspillet mellem offentlige, private og frivillige. Horsens Kommune arbejder meget bevidst med at implementere det politiske mindset. SUNDHED OG MESTRING HELHED OG SAMMENHÆNG KVALITET FORVENTNINGSAFSTEMNING OG EFFEKT Horsens Kommune har siden kommunesammenlægningen i 2007 arbejdet målrettet med implementering af mestringsstrategi og sundhedsfremme. KOMMUNIKATION OG INFORMATION VELFÆRDSTEKNOLOGI OG DIGITALE LØSNINGER FRIVILLIGE OG FÆLLESSKABER SÆRLIG INDSATS I HORSENS KOMMUNE 16

18 Sundhedsfremme handler om følelsen af livsmod og livsglæde samt følelsen af at kunne mestre hverdagens udfordringer. Sundhed er at have en oplevelse af sammenhæng i tilværelsen; det vil sige en oplevelse af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Aktivitet og træning er en central del i den politiske vision, hvilket er synliggjort i strategien for træning og rehabilitering 3). I Horsens Kommune har der været en lang tradition for at inddrage frivillige i arbejdet på de åbne aktivitetscentre og i plejeboligerne. Begge steder har de frivillige udført en uvurderlig indsats, og specielt i de åbne aktivitetscentre er de frivillige en forudsætning for, at der kan tilbydes en bred vifte af tilbud. Et af de sidst igangsatte initiativer er Sammen lever vi livet ; et projekt finansieret af ældrepuljemidler. Horsens Kommune har fokus på de frivilliges ressourcer som supplement til kerneydelserne, der udføres af uddannet personale. Det er lykkedes meget fint, at etablere et godt samarbejde mellem de frivillige og det ansatte personale til gavn for borgerne og beboerne. Ovennævnte synliggør i korte træk det fundament, der kan sikre implementeringen af strategien frem mod ) Strategi for træning- og rehabiliteringsområdet , december

19 FOREBYGGELSE Horsens Kommune har i 25 år været aktiv i WHO Sund By med Sund aldring på dagsordenen. Der arbejdes med udgangspunkt i et fælles mindset at fremme et selvstændigt liv for borgerne med fokus på sundhedsfremme og egenmestring. Det vedholdende fokus på mestring sætter nu sine tydelige spor. Hvad borgeren selv kan bidrage med i forhold til et godt og aktivt ældreliv har de ældre på workshoppen følgende forslag til: De ældre gør opmærksom på, at man både selv kan være på forkant i forhold til sit eget liv og være frivillig og støtte medborgere med behov for hjælp. Der er enighed om, at dem der kan selv, skal selv. Horsens Kommune skal fremme rammerne for et godt og aktivt ældreliv. Herunder være katalysator for ældrestyrken, således at de bliver et aktiv for fællesskabet. Holde sig aktive både fysisk og psykisk Flytte i bofællesskaber eller fællesskabslignende tilbud - gerne med fælleshus, hvor det er muligt Deltage i frivilligt arbejde: Man får selv meget ud af at være frivillig, ja man bliver høj af gode oplevelser og samtale som frivillig Tag to andre under armen, når man går til en aktivitet HORSENS KOMMUNE VIL FREM TIL 2018 ARBEJDE FOR At fremme rammer for det gode ældreliv så seniorstyrken bliver et aktiv for fællesskabet og samfundet. At sikre at der til fremtidens ældre er en bred og mangfoldig vifte af boliger, der fremmer et godt og aktivt ældreliv. At udarbejde platform rettet mod digitale løsninger, der skaber mulighed for online ekspertråd og fællesskaber med andre i samme situation. At informere om forebyggende tiltag, der ikke kræver kommunalt intervention. 18

20 19

21 SUNDHEDSFREMME OG MESTRING Mestring og sundhedsfremmeer kerneopgave i enhver udført myndigheds- og driftsopgave. Kommunen skal sikre rammer for det gode liv. Rådgivning, vejledning og facilitering er centrale personalemæssige kompetencer. Ligeledes skal der være en robusthed i beslutningskompetencerne, der giver mulighed for at tænke innovativt og gøre tingene anderledes. Altid med det sigte at støtte borgeren mod et så selvstændigt liv som muligt. Færre regler og mere sund fornuft! Forebyggelse frem for pleje vil fortsat ske gennem sundhedsfremmende indsatser, træning gennem hjælp til selvhjælp, inddragelse af frivillige og netværksdannelse. Selvhjulpenhed kan ligeledes styrkes gennem kompetenceudvikling og samarbejde. Forebyggende hjemmebesøg, rehabilitering, genoptræning og kronikerindsats er eksempler på tilbud, hvis sigte er at fremme bedre og mere sund livsstil for risikogrupper og enkeltpersoner. Udtalelser i de to interviews tyder på en meget fin forståelse for sundhedsfremme og mestring. En medarbejder fremhæver, at det er godt, at der nu er kommet en lov ( 83 a). Det tolkes som en sikring og legalisering at den sundhedsfremmende opgaveløsning. Der er ikke tvivl om, at alle ud fra interviews udtrykker forståelse for sundhedsfremme. I de tilfælde, hvor der er en målrettet guidning og supervision bl.a. af terapeuterne, fremmer det forståelse af, hvordan sundhedsfremme kan omsættes til målrettede handlinger i det daglige arbejde sammen med borgere. Lederne påpeger nødvendigheden af at styrke medarbejdernes kompetencer, deres evne til at argumentere, forventningsafstemme og opstille mål sammen med borgeren. 20

22 CITAT LEDERNE: Vi skal konkretisere eksempler. Vise ledelses mæssigt nærvær for at få det sundheds fremmende aspekt frem i alle dimensioner. Personalet siger, de arbejder sundhedsfrem mende, men de er nok ikke altid i stand til at forklare præcist, hvad det betyder, men tror, de arbejder sundhedsfremmende. Her skal jeg som leder være opmærksom. CITAT - MEDARBEJDERNE Vi tager på køretur med vores beboerne, så de kan opleve noget andet. Vi lavede kagebuffet. Beboerne skulle selv gå hen og hente kager og smage. De fik rørt sig, for I aner ikke hvor mange gange, de skulle derover. HORSENS KOMMUNE VIL FREM TIL 2018 ARBEJDE FOR HORSENS KOMMUNE VIL FREM TIL 2018 ARBEJDE FOR: At sikre en nærværende ledelse, der er tæt At fremme udbredelse af borgerens egenmestring herunder udbrede digitale og virtuelle på medarbejderne og kan sikre guidning og læring, således at der hos alle medarbejdere løsninger, der understøtter egenmestring. arbejdes med sundhedsfremme og mestring. At styrke beslutningskompetencerne, således At der foretages en intensiv formidling til borgere i Horsens Kommune om sundhedsfrem- at gøre ting anderledes. at der motiveres til innovative løsninger og til me og mestring. Informationen skal give mening og være forståelig for den enkelte borger. 21

23 HELHED OG SAMMENHÆNG En helhedsorienteret og sammenhængende indsats er fundamental for et godt resultat for borgeren. Lederne fra fokusgruppeinterviewet påpeger, at overgange stiller øget krav til at sikre kvaliteten i opgaveløsningen med borgeren i centrum. Sundhedsvæsenet og det kommunale system er karakteriseret ved mange specialer, hvor de enkelte områder er gode på hver deres felt. I disse serielle forløb er der øget risiko for kvalitetsbrist. Der er mange overgange mellem specialerne, hvilket udfordrer samarbejdet og det sammenhængende borgerforløb. I samtidige forløb, f.eks. et rehabiliteringsforløb, er der ligeledes mange overgange, der udfordrer det tværfaglige samarbejde. I interviews med lederne påpeger de, at etablering af støtteteams i den kommunale hjemmepleje er et fantastisk nytiltag. Her understøttes den tværfaglige tankegang ved at samle de nødvendige faggrupper, der sammen opstiller mål og handleplan. Den tid der bruges i støtteteamet, indhentes mange gange i det efterfølgende arbejde, hvilket er til gavn for borgerne. Støtteteams er et godt initiativ til at understøtte kvalitetsarbejdet i fremtiden For at sikre et sammenhængende borgerforløb skal der i planlægningen tages højde for, at det, der igangsættes understøtter de opstillede mål på tværs af sektorer og faggrænser. HORSENS KOMMUNE VIL FREM TIL 2018 ARBEJDE FOR At sikre sammenhæng og helhed i opgaveløsningen ved konsekvent at tage afsæt i borgerens ønske og drømme. At der arbejdes målrettet med at sikre helhed og sammenhæng ved at have fokus på kvalitet i organisationens indsats, herunder visitation, planlægning og udførelse af opgaverne. At sikre kontinuitet i borgerforløb både internt og eksternt. Understøtte smidige overgange mellem sektorerne ved at kvalificere og udvikle f.eks. udskrivelsesfunktion, således at der stiles mod én indgang til Horsens Kommune. 22

24 CITAT Jeg tror vi er blevet meget bevidste om, at vi skal arbejde tværfagligt og bruge hinanden. 83a kurset har også medvirket til at vise det meget tydeligere. Samarbejder vi sådan, så bliver vi også endnu mere bevidste om betydningen. Vi lærer af hinanden til gaven for borgerne. Vi kan godt være udfordret på vores samarbejde. Der skal til stadighed arbejdes for at forbedre det, og for at vi når og forstår hinanden. Jeg synes godt, der kan mangle lidt forståelse ind imellem omkring hvad hinandens dag er fyldt med. CITAT - LEDERE Som leder skal man være der, italesætte hvad der kræves, hvad vi skal gøre og hvordan. Jeg mener, det handler om at finde mening og støtte personalet til at se mening. Vi skal støtte personalet, så de bevarer deres faglige stolthed. Det er vigtigt. Vi skal støtte til, at de udvikler fagbevidsthed og kunnen. CITAT FRA MEDARBEJDER: Jeg kunne tænke mig lidt mere sammenhængende struktur og lidt bedre flow i vores arbejde. Vi venter meget af hinanden. Var der mere sammenhæng, var der et bedre rationale i det. Færre flaskehalse i systemet At Horsens Kommune styrker og fremmer en organisering, der styrker det tværfaglige område. At ordningen, hvor en prak tiserende læge er tilknyttet et plejecenter, etableres på alle plejecentre. At ledelsen i såvel serielle forløb, som samtidige indsatser, sikrer kontinuitet i planlægningen, således at det, der igangsættes i den ene afdeling, understøttes af øvrige involverede. 23

25 KVALITET, FORVENTNINGS- AFSTEMNING OG EFFEKT I interviewene afdækkes, at der i det daglige arbejde er fokus på kvaliteten i opgaveløsningen, men der kan være meget forskelligt opfattelse af, hvornår og hvordan kvaliteten i opgaveløsningen er i orden. Mulige årsager til forskellighederne kan være manglende forståelse for målsætningen og indsats, eller at målsætningen er formuleret således, at den ikke giver mening. Der arbejdes nogle gange med vores mål og ikke borgerens, hvilket viser, at det tager tid at ændre kulturen. Lederne påpeger endvidere, at borgerinddragelse skal være konsekvent. Borgerne skal spørges ind til, hvad de ønsker. Lederne ser behov for en tættere supervision af medarbejderne i forhold til at afstemme forventninger og give de opstillede mål mening og forståelse. På den måde sikres kvaliteten. Medarbejdernes besvarelser i forhold til kvalitet relateres til, hvordan arbejdet tilrettelægges i hverdagen og i weekender, og om de kommer til tiden ude hos borgerne. Som en medarbejder udtaler: At vi kommer til tiden; det er kvalitet for borgeren. Medarbejderne fremhæver, at tingene lykkes, når kontaktpersonen er der, men også at de tror, at borgeren forventer mere af dem, end der kan ydes. Udtalelsen tyder på manglende afstemning af forventninger. Medarbejdernes udtalelser om kvalitet tolkes således, at der mangler refleksion over egen opgaveløsning med henblik på at opnå effekt og kvalitet. Fra begge fokusgrupper kommer der kun begrænset input til fremtidige tiltag, der kan ændre og/eller forbedre nuværende praksis. Hvis vi ikke kan kommunikere vores budskab til borgeren, hvordan kan vi så måle resultatet? 24

26 CITAT - LEDERNE Jeg kan se, der stadigvæk skal arbejdes med det (kvaliteten). Jeg tror, det er meget forskelligt om kvaliteten er OK. Det kommer an på den enkelte medarbejders forståelse. Vi gør meget for at forstå, hvad borgeren virkelig har brug for. Vi afgør så ud fra rammen, hvad vi har mulighed for. Vores beslutning har enorm stor betydning for alle involverede. Det er vi klar over. HORSENS KOMMUNE VIL FREM TIL 2018 ARBEJDE FOR At arbejde med og fortsat udvikle faglige og ressourcemæssig kvalitet gennem kontinuerlig kompetenceudvikling og rette personalesammensætning. At leverandørerne fortsat kan dokumentere kvalitet af en given standard f.eks ved akkreditering eller kontraktlige forpligtelser. At der forsat er fokus på læring og dokumentation. At foretage brugertilfredshedsundersøgelser, herunder sikre at også svage ældre kommer til orde. At den gode historie bliver fortalt. 25

27 KOMMUNIKATION OG INFORMATION En moderne velfærdskommune har løbende fokus på vigtigheden af at forventningsafstemme i alle relationer - borger og medarbejder, pårørende og medarbejdere, frivillige og ledelsen mm. Ligeledes er kendskab og respekt for hinanden centralt i kommunikationen og for et godt samarbejde. Såvel de 2 fokusgrupper og de ældre på workshoppen påpeger formidlingsproblemer og informationer, der går tabt eller er svære at få afleveret i forhold til overgange. Konkret påpeger de ældre, der følger borgere til hospitalet eller læge, at de mangler udveksling af informationer mellem den frivillige og personalet. Struktur og organisering giver mange overgange og udfordrer det interne samarbejde. For nuværende udarbejdes mål sammen med borgeren monofagligt, men skal det give mening og sammenhæng for borgere, påpeger lederne, at det er nødvendigt med et tværfagligt samarbejde. I det hele taget udfordrer overgange det sammenhængende borgerforløb, herunder også overgange til de eksterne samarbejdspartnere. Lederne påpeger, at overgange stiller øget krav til at sikre kvaliteten i opgaveløsningen med borgeren i centrum. Samtidig er det vigtigt, at formidlingen sker i et forståeligt sprog, og at det offentlige rum bruges aktivt i at formidle vores budskaber til borger, pårørende og civilsamfundet. HORSENS KOMMUNE VIL FREM TIL 2018 ARBEJDE FOR At udarbejde en platform der afstikker rammer og retningslinjer for kommunikation og formidling til målgruppen. Udstikke retningslinjer for bedre sprogbrug og udarbejde mere læsevenligt materiale til borgerne. At der sker en løbende og bevidst forventningsafstemning mellem parterne i mødet med borgerne, pårørende, frivillige og andre samarbejdsparter. At få afklaret eventuel kommunikations brist mellem borger og kommune. At information fra Velfærd og Sundhed på Horsens Kommunes hjemmeside er let tilgængeligt og læsevenligt. At udarbejde retningslinjer for anvendelse af de sociale medier som aktiv informationsplatform - hvornår skal de anvendes og hvordan? 26

28 27

29 VELFÆRDSTEKNOLOGI OG DIGITALE LØSNINGER Velfærdsteknologi og teknologi er grundvilkår i dagens Danmark. For at understøtte det gode og aktive ældreliv skal velfærdsteknologien: Interviewet afdækker, at ildsjæle er styrende for, hvad der kommer af gode ideer, og hvad der igangsættes af nye tiltag. Eksempelvis anvendes I-PADS i kommunikationen med borgerne på nogle demensafsnit og der ønskes virtuelle genotræningsmuligheder på kommende akutpladser. I forhold til velfærdsteknologi er der i såvel leder - som medarbejdergruppen en god forståelse for mulighederne i teknologien - et rigtigt godt grundlag at bygge videre på. Ældregruppen påpeger, at teknologien skal tilpasses individuelt, og ikke erstatte de varme hænder. Indtænkes i nybyggeri og renoveringsarbejde Følge nuværende udviklingen Understøttes med ressourcer til løbende investeringer og vedligeholdelse. Et andet vigtigt område er at styrke telekommunikationen både mellem borger og sundhedspersonale og sundhedspersonalet imellem. E-learning er et relevant og vigtigt tiltag i fremtidens læringsprocesser. Læring indtænkes som en naturlig del af hverdagen både for medarbejder og borgere. HORSENS KOMMUNE VIL FREM TIL 2018 ARBEJDE FOR At velfærdsteknologi og digitale løsninger understøtter borgeren i at have et så selvstændigt liv som muligt. At der sker en målrettet og sammenhængende udvikling af velfærdsteknologien på tværs i Velfærd og Sundhed. At valg af velfærdsteknologi præsenteres bedre for brugergruppen, så de kan se fordele og mening ved anvendelse heraf. At velfærdsteknologi og teknologiske løsninger indtænkes i nybyggeri. At udvikle og styrke telekommunikation i relation til borgerne og samarbejdspartner imellem. At E-læring og virtuel undervisning i form af filmklip skal implementeres som en del af fremtidens læringsprocesser for medarbejdere i Velfærd og Sundhed. 28

30 CITAT FRA MEDARBEJDERE Vi har skylle-tørre toiletter nogle steder, men ikke alle kan bruge dem. Det må vi sande. Kun et sted fungerer det virkeligt godt. Vi bruger meget tid på at flytte dem rundt på stuerne hos os. Ja, badestole. De er altså fantastiske. Vi har talt om, hvor vigtigt det er, at have hjælpemidlerne inden borgerne bliver så dårlige, så de ikke kan lære at anvende dem. 29

31 FRIVILLIGE OG FÆLLESSKABER De største uudnyttede potentialer findes hos borgerne, de pårørende og i borgernes netværk. Det er gennemgående for alle indsatser, at disse potentialer skal forsøges bragt i spil. Frivillige, foreninger, grupper og enkeltpersoner skal understøttes i at støtte op om fællesskabet. Det skal de, fordi de er platforme for inddragelse og netværksdannelse. Både medarbejder og ledere anerkender de frivillige og civilsamfundets store arbejde til gavn for borgerne. I Sund By regi er der et kontinuerligt og godt samarbejde med de frivillige. Sund By har således oprettet en jobbank for frivillige. I interviews fremhæver specielt ledergruppen, at der i fremtiden skal være meget mere opmærksomhed overfor de frivillige. Bedre kendskab til nærområdets tilbud bør opdyrkes og udvikles. Denne udtalelse bekræftes på workshop for ældre. Gruppen fremhæver, at der specielt på pleje hjemmene skal arbejdes med en bedre kommunikation og koordination. De ældre og interesseorganisationerne vil gerne endnu mere på banen i forhold til frivilligt arbejde. Samtidig påpeger de vigtigheden af løbende dialog om hvilke opgaver, der kan varetages af frivillige og hvilke kerneområder, der kun kan vare tages af fagligt personale. Fællesskaber og styrkelse af disse er centralt i forebyggelse af ensomhed. De ældre pegede på tiltag, hvor de fortsat kan bidrage med at styrke fællesskaber, og de foreslog, at ideen med sociale viceværter kan udvides til også at omfatte andet end nybyggeri. 30

32 CITATER FRA LEDERE De frivillige er vigtige samarbejdspartnere, for ellers kunne vi som kommune ikke tilbyde det, vi gør Det er meget vigtigt, at vi giver os tid til at vejlede de frivillige for ellers bliver de utrygge og opgiver. Så det stiller krav til os, specielt når der er tale om en til en aktivitet. Her skal vi være meget opmærksomme overfor frivillige. CITATER FRA MEDARBEJDER Vi har nogle, der kommer og dækker bord, når der er nogle arrangementer. Det aflaster meget. Vi har Ældresagen, der hjælper borgere f.eks. til læge. Så er der frivillige, der arrangerer bankospil og mange andre aktiviteter. Vi benytter hospitalsvenner og vågekoner. HORSENS KOMMUNE VIL FREM TIL 2018 ARBEJDE FOR At fastholde, intensivere og udvikle samarbejdet med de frivillige og civilsamfundet. At der fortsat er fokus på respekt og anerkendelse af det frivillige arbejde At kommunikationen og koordinationen mellem de frivillige og Horsens Kommune udvikles specielt til plejecentre og døgntilbud. At Horsens Kommunes hjemmeside anvendes mere aktivt i formidling af frivilligt arbejde 31

33 SÆRLIGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT Sund aldring har også påvirket levevis og levetid for borgere med vidtgående fysiske og psykiske handicaps, som i mange år har boet i beskyttede botilbud. De lever længere, og der har gennem de sidste år været en stigning af denne borgergruppe i Horsens Kommune. De forbyggende og intervenerende tiltag kommunen foretager, herunder værdighedspolitikken, er gældende for alle borgere på 65 år og derover. Mange af disse borgere er bosiddende i andre kommuner. Men uanset opholdskommune er de også omfattet af den nye værdighedspolitik og de tiltag, som kommunen igangsætter. HORSENS KOMMUNE VIL FREM TIL 2018 ARBEJDE FOR At analysere og vurdere hvilke indsatser der er behov for i forhold til borgere med vidt gående handicaps bosiddende i døgndækkede botilbud. At vurdere om nuværende organisatoriske set-up er hensigtsmæssigt, eller om området organisatorisk skal placeres i Sundhed og Omsorg. 32

34 33

35 ØKONOMISK RAMME FOR IMPLE- MENTERINGEN AF STRATEGIEN Byrådet vedtog den 19. marts 2013 en økonomisk politik for Horsens Kommune. Den økonomiske politik udgør fundamentet for kommunens økonomiske styring. Den økonomiske politik beskriver de økonomiske pejlemærker, og hvordan der styres i den valgte retning. Den økonomiske politik drøftes årligt i forbindelse med udmeldelse af rammer for den kommende budgetlægning. Ud over at sætte mål for kassebeholdningens, driftsbudgettets og anlægsbudgettets størrelse, vil der som følge af politikken blive foretaget en årlig reduktion af de stående udvalgs driftsbudgetter med 1 %. Formålet med reduktionen er bl.a. at skabe rum for politisk prioritering. den fornødne prisreduktion på 1 % årligt. Viser det sig ikke at være tilfældet, vil Direktionen foretage en samlet revurdering af, hvordan de manglende reduktioner realiseres. Den udarbejdede strategi skal implementeres inden for den økonomiske ramme. EKSTERN PÅVIRKNING AF DET KOMMUNALE PRIORITERINGSRUM Ældre- og sundhedsområdet har gennem de sidste år haft stor politisk bevågenhed. Der har været stigende interesse for, om penge bruges fornuftigt set fra Christiansborgsperspektivet. Dette har medført, at der afsættes mange øremærkede puljepenge med bureaukratiske ansøgnings- og opfølgningsprocedurer til følge. De øremærkede puljer relaterer til mange forskellige indsatsområder i kommunerne, hvilket nedsætter kommunernes prioriteringsrum. I forbindelse med finanslovsforliget 2015 besluttede forligspartierne at afsætte en pulje til ældreområdet med den klausul, at de enkelte kommuner skal udarbejde en værdighedspolitik. Den økonomiske politiks målsætning er, at reduktionerne ikke må påvirke det politisk besluttede serviceniveau negativt. Der er på den baggrund taget en række initiativer med henblik på at effektivisere og optimere på opgaveløsningen. Initiativerne udmøntes via de årlige lederaftaler. Velfærd og Sundhed er kendetegnet ved at bruge en stor andel (lovbestemte ydelser) af servicerammen på eksterne tilbud. En effektivisering af disse områder forudsætter, at de eksterne leverandører er i stand til, at følge Horsens Kommunes effektiviseringer og derigennem foretage HANDLEPLAN Når politikken og strategien er behandlet i Velfærds- og Sundhedsudvalget udarbejdes den specifikke handleplan i samarbejde med driftschefen og ledelse i Sundhed og Omsorg Der vil være en fortsat dialog med ledere, medarbejdere og ældre, der deltog i henholdsvis fokus gruppeinterviews og workshoppen. Ved udgangen af 2016 og 2017 orienteres Velfærds- og Sundhedsudvalget om status på implementering af politikken og strategiske indsatser. 34

36 35

37 Horsens Kommune Rådhustorvet Horsens Telefon: VELFÆRD OG SUNDHED