Hvad er social kapital?

Transkript

1 Hvad er social kapital? Af Gunnar L.H. Svendsen, lektor, IFUL Man risikerer at gå glip af en hel masse ekspertise, hvis man ikke får talt sammen (beboer på Fejø, Ravnsborg Kommune, Vestlolland). Det er vigtigt, at vi bakker op om hinanden, støtter om hinanden. Kan arbejde sammen (frivillig bag Skarrild Kultur- og Idrætscenter) Fællesskabet, det er også en styrke. Dem ord må du godt ramme ind med stort! (foreningsaktiv landmand i Karby, Sydvestmors) I de seneste år har man i forskningsverdenen talt meget om begrebet social kapital. Social kapital opstår gennem et samarbejde mellem en gruppe af mennesker baseret på regelmæssig, personlig kontakt og tillid. Et sådan personligt kendskab og samarbejde blandt folk finder man ikke mindst i lokalsamfund. Økonomer er i stigende grad begyndt at betragte social kapital som en ny kapital, på linje med traditionelle kapitaler som fysisk kapital i form af maskiner og redskaber og human kapital i form af uddannelse og erhvervstræning. En stærk tradition Historisk har de danske landdistrikter siden midten af 1800-tallet, og i særdeleshed siden nederlaget, været præget af de mange folkelige bevægelser: andelsbevægelsen, højskolebevægelsen, religiøse bevægelser, husmandsbevægelsen, ungdomsbevægelsen, friskolebevægelsen, for blot at nævne nogle af de vigtigste. Sådanne bevægelser afspejler, at man i lokalsamfundene kendte og brugte hinanden, og derfor i høj grad kunne klare sig selv, og fungerede som sådan som redskaber for opbygning af social kapital. Dette indenfor en konkret historisk sammenhæng med vigtige begivenheder som landboreformerne og den efterfølgende udflytning af gårde fra landsbyfællesskaberne frem til 1820; statsbankerotten i 1813; En fri forfatning i 1849, som også sikrede forsamlingsfrihed; nederlaget der på mange måder blev et frugtbart nederlag; og landbrugskrisen i 1870 erne, som tvang de danske bønder til at forædle deres produkter, og som gav grobund for bl.a. andelsmejerier og -slagterier (se figur 1). Figur 1. Fra overlevelsesnetværk til folkelige bevægelser i et civilt århundrede Landboreformer Bankerot Grundloven nederlaget Landbrugskrise Forsikringsforeninger Folkelige bevægelser OO VV EE RRLL EE VV EE LL SS EE SS - NNEE TT VV ÆÆ RR KK SS OO CC I AA LL KK AA PP I TT AA LL

2 Hele denne imponerende tradition for selvorganisering startede faktisk med oprettelse af en lang række forsikringsforeninger efter som f.eks. brandforeninger, kreaturforsikringsforeninger, spare- og sygekasser. Der var tale om rene overlevelsesnetværk oprettet af nye fribønder uden socialt sikkerhedsnet efter landboreformerne og udflytningen af gårdene fra de tidligere landsbyfællesskaber. Disse foreningsbaserede, rent økonomisk motiverede netværk - også kaldt kasserne - skulle i anden halvdel af århundredet blive inspirationskilde til, og mønster for, folkelige bevægelser med et højere formål: nemlig at løfte bondestanden såvel i økonomisk som kulturel henseende. Folkelige bevægelser og social kapital i de danske landdistrikter er dog ikke kun halvglemt historie. Flere af os husker f.eks. idrætshalsbyggerierne gennem 1960 erne og 1970 erne. Pludselig skulle hvert sogn have sin egen idrætshal, akkurat som man hundrede år tidligere skulle have hvert sit forsamlingshus, og måske endog mejeri og brugs. Dette kunne kun realiseres gennem et tæt, lokalt samarbejde og oceaner af frivillige arbejdstimer. Også i dag finder vi ildsjæle, bevægelser og social kapital på landet, f.eks. i forbindelse med de mange opførelser af multihuse og kulturhuse. Men der er også fare for erosion her. Når jeg har været ude at interviewe lokale beboere, viser det sig ofte, at mange er bevidste om, at social kapital spiller en rolle - selvom de måske ikke udtrykker det på den måde. Man drager i et lille, overskueligt og fysisk velafgrænset samfund fordel af hinandens forskelligheder: alder, køn, uddannelsesbaggrund, erhverv, personligheder og mere eller mindre skjulte talenter. F.eks. fortalte en beboer på Fejø nord for Lolland mig i et interview, at det var vigtigt for ham hurtigt at lære nye tilflyttere at kende. Jeg spurgte hvorfor og fik prompte det overraskende svar: Det kunne jo være en finmekaniker! På Mors janter man for hinanden, dvs. venner og bekendte udveksler tjenester og janter, dvs. skylder, hinanden når man har fået en tjenesteydelse. Der er dog også mange steder, hvor man ikke er sig bevidst, at vi i de danske landdistrikter havde og måske fortsat har en særlig kulturarv i form af social kapital. En skrøbelig ressource Det tager mange generationer at opbygge social kapital. Imidlertid viser forskningen også, at social kapital er et skrøbeligt gode, som kan forsvinde i løbet af få år. Sætningen Vi hilser da på hinanden høres ofte på landet i dag. Den viser, at naboer og landsbybeboere måske kan bruge hinanden. Men kun måske. For vi har så travlt alle sammen med job og daglige gøremål mange andre steder end lige dér, hvor vi bor. Det betyder samtidigt, at det fælles erfaringsgrundlag tyndes ud. Den sociale kapital i landsbyen risikerer derfor ligeså stille at forsvinde. De fælles mødesteder risikerer også at forsvinde, f.eks. købmandsbutikken, børnehaven, spejdernes klubhus, fodboldstadion, hallen, kirken eller skolen, akkurat ligesom sognemejeriet forsvandt for flere årtier siden. Og hvis der ingen mødesteder er på tværs af skel, får vi heller ikke møder på kryds og tværs, dvs. ingen samfundsgavnlig social kapital. Derfor bør politikerne i de nye kommuner tænke sig om en ekstra gang, før de af budgetmæssige hensyn nedlægger de små lokalsamfunds vel nok vigtigste mødesteder: skolerne. Som sådan er social kapital en skrøbelig ressource, der hurtigt kan forsvinde, hvis man ikke er bevidst om den og hvis ikke man fortsat forsøger at udvikle og bevare den. Der er altså ikke tale om nogle statiske værdier, som vi har fået til evig eje, men noget vi skal passe på ikke at miste og til stadighed aktivt bygge op. Forskningen viser faktisk, at det kan tage flere århundreder (!) at opbygge en stor beholdning af social kapital. Bare som et lille skrækeksempel kan nævnes Polen, der i løbet af 1800-tallet fik etableret et blomstrende civilsamfund akkurat som det skete i Danmark. Og, ligesom i Danmark, florerede andelsbevægelser og lignende (frivillige) folkelige bevægelser her. Den almindelige befolkning tog sagen i egen hånd, og de materielle og åndelige levevilkår blev stedse bedre. Men så overtog kommunisterne magten i 1948 og afskaffede de frivillige foreninger. Mødesteder forsvandt, tidligere selvejere og selvdrevne andelsforeninger blev lavet til stats-kooperativer med fiktive regnskaber, ledere udpeget af kommunistpartiet og udbredt korruption. Og allerede i midten af 1950 erne ser vi et samfund omdannet fra et samarbejdende tillidssamfund til et mistillidssamfund, hvor grupper modarbejder hinanden og hvor en lille klike af loyale og stærkt ideologiske parti

3 medlemmer varetog deres egne interesser på bekostning af de øvrige samfundsborgere - dvs. et eksempel på det, man i forskningen har benævnt negativ eller bindende (bonding) social kapital. Åbne og lukkede netværk Er det da altid godt med social kapital? Nej. Som nævnt ovenfor kan en social kapital både medføre positive og negative effekter. Derfor er man begyndt at skelne mellem brobyggende (bridging) og bindende (bonding) social kapital, jf. figur 2. Figur 2. Brobyggende og bindende social kapital Social kapital + Brobyggende - åbne, udadvendte netværk - på tværs af sociale skel - alle er velkomne - tillid til folk, man ikke kender Ex: Frivillig forening med åbent medlemskab (idrætsforening, sangkor) + Primære tryghedsnetværk Ex: Familie, nære venner +/- Bindende - lukkede, indadvendte netværk - tryghedsnetværk - ikke alle er velkomne - tillid til folk, man kender - Overmål af bindende social kapital ( superlim ) Ex: Hells Angels, Mafiaen, al-qaeda, KKK

4 Begge typer social kapital bygger på tillid og regelmæssig personlig kontakt, og begge typer kan naturligvis kapitaliseres. Den store forskel er, at den brobyggende type består af åbne netværk, der baserer sig på demokratiske spilleregler, og hvor alle er velkomne som det typisk er tilfældet i foreningslivet, og som vi i kraft af de store folkelige bevægelser har opbygget en særlig tradition for i Danmark. Som sådan er brobyggende social kapital altid af det gode, også rent samfundsøkonomisk, dvs. BR+. Den bindende type består derimod af lukkede netværk, dvs. fællesskaber hvor ikke alle er velkomne. Det kan f.eks. være tryghedsnetværk i form af den nærmeste familie eller vennekreds netop ikke alle kan jo være min familie eller min ven, men kun de få udvalgte. Denne subtype kan vi naturligvis ikke undvære, også samfundsmæssigt må den ses som et stort gode, dvs. BI+. Men der eksisterer dog også en mere aggressiv og, til tider, endog samfundsskadelig subtype - f.eks. en terrorcelle, et diktatorvælde, et voldeligt netværk som vil omstyrte et demokratisk styre, eller en mafiavirksomhed (hvor medlemmerne nok tilvejebringer private goder til sig selv, men bestemt ikke til de øvrige samfundsborgere). Her er der altså tale om en BI, som politikere, embedsfolk, retsvæsen, politi og alle andre borgere må forsøge at bekæmpe så effektivt som muligt. I lidt mildere form kan BI også være en gruppe lokale i en meget lukket skytteforening, en pigeklike, hvor medlemmerne skal følge gruppens særlige normer for ikke at blive udstødt, en hemmelig loge, en jagtforening eller en kreds af lokale landbrugere, der udveksler brænde om vinteren, og som bevidst forhindrer tilflyttere i at komme ind i deres cirkel. Begge typer netværk har altid været til stede, og den ene type er ikke mere rigtig end den anden. Imidlertid viser min egen og andres forskning, at et overmål af den negative bindende social kapital ( superlim ) kan føre til et opsplittet lokalsamfund. Tag skrækeksempler som Afghanistan, Irak, Zimbabwe, Nordirland og Somalia dvs. udprægede mistillidssamfund, hvor store samfunds-grupper mere eller mindre voldeligt bekæmper hinanden. Muhammed-krisen i januar-februar 2006 samt urolighederne på Nørrebro marts 2007 i forbindelse med lukningen af Ungdomshuset kunne måske medføre den skadelige bindende, social kapital. For at forhindre dette må vi danskere blive mere bevidste om en ny økonomisk faktor, social kapital. Forskningen viser altså, at der på alle niveauer behov for kontakter eller broer mellem de forskellige grupper i et samfund - også i et dansk lokalsamfund (f.eks. mellem grupper af lokale og tilflyttere) samt, udadtil, til større samfund, der omgiver dette lokalsamfund. Hvis mistillid regerer på bekostning af tillid kan det gå grueligt galt - som f.eks. i tilfældet Indien (figur 3 på næste side)

5 Figur 3. Myter og viden - vold og fred. Eksempel: Voldelige konflikter mellem hinduer og muslimer i Indien SS TT EE RR EE OO TT YY PP EE RR Folk vi ikke kender BINDENDE ( os imod dem ) Lokalt samarbejde indenfor grupper UVIDENHED VOLD Udefra kommende chok Spændinger Rygter BROBYGGENDE ( os sammen med dem ) Lokalt samarbejde på tværs af grupper UDBREDT TILLID FRED VV I RR KK EE LL I GG EE MM EE NN NN EE SS KK EE RR Folk vi kender (Figuren bygger på Varshney 2002, s. 12) Figuren illustrerer, hvorledes rygtedannelser kan føre til, at hinduer og muslimer visse steder myrder løs på hinanden, hvis de i lokalsamfundet ikke dagligt interagerer og kommunikerer. Derimod viser forskningen, at dagligt samvær (f.eks. i foreningslivet) sikrer, at situationen i blandede, indiske lokalsamfund ikke kommer ud af kontrol. Netop fordi de kender hinanden personligt som (almindelige) mennesker, og ikke som anonyme repræsentanter for den anden gruppe, fortsætter borgerne i sådanne samfund deres fredelige sameksistens. Selvom Danmark (heldigvis) er et ret udramatisk land, mener jeg, vi kan lære utroligt meget af dette indiske eksempel f.eks. i forbindelse med integrationspolitikken. Læs mere om social kapital i: Svendsen, G.T. & G.L.H. Svendsen (2006) Social kapital. En introduktion. Hans Reitzels Forlag, København: Svendsen, G.L.H. & G.T. Svendsen (2006) Social kapital og historisk institutionalisme: Andelsbevægelser i Danmark og Polen. Historie, nr. 1, s Svendsen, G. L. H. (2004) Vi hilser da på hinanden Social kapital i en dansk udkantskommune. Dansk Sociologi, nr. 3, s Svendsen, G.L.H. (2004) Samarbejde og konfrontation. Opbygning og nedbrydning af social kapital i de danske landdistrikter PhD afhandling. Syddansk Universitet, Esbjerg: Hør mere om social kapital i: Krause på tværs (vært: Niels Krause-Kjær), sendt på P1 6/ Tema: Tillid som økonomisk faktor for det danske velfærdssamfund (Gæst: Gunnar L.H. Svendsen). Hele det 1½ time lange interview kan høres på: