Vejleder: Jane Bolander. Medarbejderaflønning efter ligningslovens 7 A

Transkript

1 Kandidatafhandling Cand.merc.aud. Forfatter: Mads Andersen Vejleder: Jane Bolander Medarbejderaflønning efter ligningslovens 7 A Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 2008

2 1. Indledning Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Tildeling af en købe-/tegningsret til favørkurs Lønmodtagerens beskatning af en købe-/tegningsret med et favørkurselement Lønmodtageren får tildelt en købe-/tegningsret Lønmodtageren vælger at købe/tegne aktier i selskabet til favørkurs Lønmodtageren sælger aktierne Medarbejderen er ved afståelse forpligtet til at sælge aktierne tilbage til selskabet Medarbejderen er ikke forpligtiget til at sælge aktierne tilbage til selskabet ved afståelse Opgørelse af gevinst og tab Sammenligning af beskatning af kontantløn og aktieløn Medarbejderaktiens kursudvikling Betingelser procentkravet Opgørelse af værdien af købe-/tegningsretten Opgørelse af årsløn Konsekvenser af at 10-procentkravet ikke overholdes Båndlæggelse Tvangsindløsning, likvidation og omdannelse Medarbejderens førtidspensionering og død Selskaber, ansatte og aktier omfattet af ordningen Fradrag for et selskab Arbejdsgiverselskabets fradrag for nyudstedte aktier til favørkurs til medarbejderne Den skattemæssige behandling af et arbejdsgiverselskabs salg af egne aktier til favørkurs til medarbejderne Arbejdsgiverselskabets fradrag for administrationsomkostninger m.m Fradrag for et moderselskab Udbytteandele i form af aktier Medarbejderens beskatning af udbytteandele i form af aktier Tildeling af aktier til ansatte Den ansattes afståelse af aktier Sammenligning af beskatning af kontantløn og aktieløn Medarbejderaktiens kursudvikling Betingelser Grundbeløb Båndlæggelse Selskaber og aktier omfattet af medarbejderaktieordningen Selskabets fradrag Fradrag for et arbejdsgiverselskab Fradrag for et moderselskab Udbytteandele i form af obligationer Medarbejderens beskatning af udbytteandele i form af obligationer Tildeling af obligationer til ansatte Den ansattes indfrielse af obligationen Betingelser II

3 Afgift Værdiansættelse af obligationer procentkravet Båndlæggelse Obligationer og selskaber omfattet af LL 7 A stk. 1, nr Medarbejderens fordele og ulemper ved at blive aflønnet med en medarbejderobligation Fradrag Fradrag for arbejdsgiverselskabet Fradrag for et moderselskab Generelle betingelser Erhvervelsen af aktier eller obligationer skal være åben for alle ansatte i virksomheden Moder-datterselskab Orlov, del-/fuldtid, aflønning og stilling samt anciennitet Sammenfatning Uopsagt stilling Aktiernes rettigheder i LL 7 A stk. 1, nr. 1 og Sammenfatning og konklusion Litteraturliste English Summary Bilag III

4 1. Indledning Danske lønmodtagere skal af den kontantløn, som de optjener i et ansættelsesforhold, som de største bidrag, betale skat i form af arbejdsmarkedsbidrag 1, kommuneskat, sundhedsbidrag, bund- og eventuelt mellem- og topskat 2. Disse skatter er belagt med forholdsvis høje procentsatser, hvorfor lønmodtagere skal betale relativt meget i skat af den løn, som de optjener i et ansættelsesforhold. Eftersom en lønmodtagers løn i langt de fleste tilfælde udgør den største og ofte eneste indkomstkilde er det naturligt, at den ansatte kan have en stor interesse i at minimere skattebetalingen af denne. Manager i revisions- og rådgivningsselskabet Deloitte, Lene Juel, har om denne problemstilling lidt firkantet udtalt: "Jamen, når skattevæsnet vil tage over 63 procent af de sidst tjente penge, så er det jo ikke alle, der vil hoste op med dem frivilligt, hvis de kan undgå det..." 3. Denne afhandling vil undersøge, om LL 7 A er anvendelig til at nedbringe skatten på en lønmodtagers løn og dermed løse ovenstående problem. LL 7 A indeholder tre aflønningsordninger, som kan gives til lønmodtagere i et ansættelsesforhold. De tre aflønningsordninger findes i LL 7 A stk. 1, nr. 1, 2 og 3. Den første ordning giver en lønmodtager mulighed for at tegne eller købe aktier til favørkurs i selskabet. I den anden ordning har medarbejderen mulighed for at få tildelt aktier i selskabet, mens den ansatte i den tredje ordning har mulighed for at få tildelt obligationer udstedt af selskabet. Skal en eller flere af ordningerne indgå i en lønmodtagers almindelige løn således, at bruttolønnen forbliver uændret er det muligt ved at etablere en såkaldt bruttotrækordning. Ved en bruttotrækordning skal i denne sammenhæng forstås en ordning, hvorved lønmodtageren går ned i kontantløn, til fordel for en eller flere af ordningerne i LL 7 A stk. 1, svarende til værdien af lønnedgangen Problemstilling For at kunne vurdere om LL 7 A er anvendelig til at nedbringe en lønmodtageres skat på løn, er det i første omgang nødvendigt at undersøge, om beskatningen af de tre aflønningsordninger er mere lempelig end beskatningen af kontantløn. Viser det sig at være tilfældet er det dermed ikke 1 Arbejdsmarkedsbidrag klassificeres skatteretligt som en afgift, men i praksis fungerer den som en skat, da en lønmodtager skal betale 8 procent af sin løn til staten i form af denne afgift jf. AMB 3. 2 For god ordens skyld skal det nævnes, at mellem- og topskatten er indkomstafhængige. Dvs. der kun skal svares henholdsvis mellem- og topskat til staten, hvis lønindkomsten overstiger bestemte beløbsgrænser, som er fastsat i PSL 6 a og 7. 3 Sådan får du skatten ned, Ekstra Bladet d. 6/

5 sagt, at disse aflønningsordninger generelt er mere fordelagtige end kontantløn. Aflønningsordningerne indeholder nemlig, som tidligere beskrevet, aktier og obligationer og sådanne værdipapirer er ikke lige så sikre som kontantløn, da disse værdipapirer både kan falde og stige i værdi. Endvidere er der som udgangspunkt ikke nogen garanti for, at værdipapirerne kan indfries, hvis en lønmodtager ønsker at indløse disse til kontanter. Derfor er det også nødvendigt at have denne problemstilling med i overvejelserne, når det skal afgøres, om aflønningsordningerne i LL 7 A er mere fordelagtige end kontantløn. Endelig er der knyttet en lang række betingelser til aflønningsordningerne i LL 7 A, som skal opfyldes, for at ordningerne kan anvendes. Visse af betingelserne retter sig mod lønmodtagere og andre mod de virksomheder, der tilbyder ordningerne. Nogen betingelser er specifikt gældende for den enkelte aflønningsordning, mens andre af betingelserne retter sig mod alle ordningerne som helhed. Visse af betingelserne begrænser omfanget af anvendelsen af aflønningsordningerne, andre forpligter virksomheden og medarbejderne til at opfylde visse nærmere foreskrevet krav, og andre igen udelukker visse virksomheder og medarbejdere for at deltage i ordningen. For at vurdere om aflønningsordningerne i LL 7 A er mere fordelagtige end almindelig kontantløn, kommer man ikke uden om at undersøge disse betingelsers betydning også. Endelig er det også relevant at undersøge, om et selskab har fradrag for de udgifter, der er forbundet med at aflønne medarbejderne med aflønningsordningerne i LL 7 A stk. 1. For hvis ikke selskabet har fradrag for disse aflønningsordninger, som en almindelig lønomkostning, vil det være meget sandsynligt, at virksomheden slet ikke vil benytte sig af disse ordninger, men i stedet vælge almindelig kontantaflønning eller andre ordninger, hvor der på normal vis er fradrag Problemformulering På baggrund af ovenstående problemstilling er denne afhandlings formål at nå frem til en vurdering af, om det er mere fordelagtigt for en lønmodtager at blive aflønnet med aflønningsordningerne i LL 7 A stk. 1 til fordel for almindelig kontantløn. For at kunne besvare dette er det nødvendigt at svare på følgende hoved- og delspørgsmål: Er aflønningsordningerne i LL 7 A stk. 1, nr. 1, 2 og 3 skattemæssigt mere fordelagtige at få som aflønning i forhold til kontantløn? 2

6 Er aktie- og obligationsordningerne lige så økonomisk fordelagtige at få som aflønning i forhold til kontantløn? Er der nogen risici forbundet med disse værdipapirer? Er der nogen vanskeligheder forbundet med at sælge aktierne eller at indfri/afstå obligationerne? Er der nogen specifikke betingelser, for hver af de tre aflønningsordninger i LL 7 A stk. 1, nr. 1, 2 og 3, som en lønmodtager og et selskab skal være særligt opmærksomme på, og som kan have en negativ eller positiv effekt - både skattemæssigt og økonomisk? Er der nogen specifikke betingelser, i hver af de tre aflønningsordninger i LL 7 A stk. 1, nr. 1, 2 og 3, som begrænser, eller helt udelukker, en lønmodtageres mulighed for at få tildelt sådanne ordninger som løn? Er der nogen generelle betingelser i LL 7 A stk. 2, som er gældende for alle aflønningsordningerne, som kan besværliggøre en lønmodtagers adgang til at få tildelt en eller flere af ordningerne i LL 7 A stk. 1? Findes der yderligere betingelser i denne bestemmelse, der begrænser, eller helt udelukker, en lønmodtagers mulighed for at få tildelt sådanne ordninger som løn. Har et selskab fradrag for de udgifter, der er forbundet med at aflønne medarbejderne med aflønningsordningerne i LL 7 A stk. 1? 1.3. Afgrænsning Opgaven vil kun være koncentreret om en lønmodtager, hvorved skal forstås en person, der er karakteriseret ved at udføre personligt arbejde i et tjenesteforhold. Derfor beskæftiger opgaven sig ikke med personer, som ikke er direkte ansat i virksomheden, såsom rådgivere, konsulenter, bestyrelsesmedlemmer 4 m.m. Yderligere vil opgaven kun beskæftige sig med en uafhængig lønmodtager. Ved en uafhængig lønmodtager skal forstås en person, som udelukkende ejer aktier i det selskab, som tilbyder aflønningsordningerne, som følge af medarbejderaktieordningerne i LL 7 A stk. 1, nr. 1 og 2. Det forudsættes derfor i denne afhandling, at lønmodtagerne kun ejer beskedne aktieposter i selskabet uden nogen nævneværdig indflydelse. Opgaven behandler således ikke de særlige problemstillinger, der kan gøre sig gældende for arbejdende storaktionærer i selskabet, når der aflønnes efter LL 7 A. 4 Et medarbejdende bestyrelsesmedlem efter ASL 49 behandler opgaven heller ikke. 3

7 Afhandlingen vedrører kun danske lønmodtagere, der er omfattet af KSL 1 stk. 1, nr. 1 og danske aktieselskaber, der er, er omfattet af SEL 1 stk. 1, nr. 1. Derfor vil LL 7 A stk. 3 ikke behandles i denne opgave. Opgaven vil være koncentreret om lønmodtagere, der fra 1. januar 2008 og fremefter bliver aflønnet med medarbejderaktier og medarbejderobligationer efter LL 7 A. Derfor vil diverse overgangsregler, for primært aktier, som gælder for lønmodtagere og selskaber, der tidligere end 2008 har modtaget henholdsvis tildelt forskellige medarbejderaktier og medarbejderobligationer i LL 7 A, ikke blive behandlet. Henset til opgavens problemformulering vil LL 7 A stk. 4 ikke blive behandlet i opgaven, da det vurderes, at denne bestemmelse ingen nævneværdig indflydelse har på, om det er mere fordelagtigt for en lønmodtager at blive aflønnet med aflønningsordningerne i LL 7 A stk. 1 til fordel for almindelig kontantløn. Afhandlingen vil være koncentreret om den situation, hvor en lønmodtager og et selskab etablerer en bruttotrækordning, hvor lønmodtageren går ned i kontantløn, til fordel for en eller flere af ordningerne i LL 7 A stk. 1, svarende til værdien af kontantlønnedgangen 5. SKAT godkender følgende tre situationer hvor et personalegode, og dermed også aflønningsordningerne i LL 7 A, kan erstatte kontantløn 6 : 1) En lønmodtager indgår ved ansættelsens start en aftale med arbejdsgiveren om, at et eller flere personalegoder skal være en del af det samlede vederlag. 2) En lønmodtager og arbejdsgiver aftaler en fremtidig lønstigning, hvor et eller flere personalegoder skal indgå i denne lønstigning. 3) Lønmodtageren og arbejdsgiveren genforhandler en allerede eksisterende lønaftale således, at der fremtidigt er en mindre andel af kontantløn og større andel af personalegoder 5 Egentlig er begrebet "bruttotrækordning" en anelse misvisende, da man kan foranlediges til at tro, at lønmodtageren rent faktisk går ned i bruttoløn hvilket netop ikke er tilfældet. Begrebet "bruttotrækordning" anvendes dog i denne afhandling, da det vurderes, at dette begreb er mest anvendt indenfor skatteretten om den situation, hvor en lønmodtager går ned i kontantløn til fordel for et personalegode, svarende til værdien af kontantlønnedgangen. 6 Dette fremgår af Statusrapport til Folketinget om personalegoder/naturalieydelser opdateret med nye oplysninger om sundhedsforsikringer, 2008 s Denne rapport er bl.a. udarbejdet af Skatteministeriet. 4

8 I situation 3 stiller Skatterådet, kort fortalt, følgende betingelser for godkendelse 7 : A) Der skal foreligge en ny fremadrettet aftale. B) Overenskomster, som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede lønaftale. C) Den aftalte lønreduktion skal som udgangspunkt løbe over hele overenskomstperioden. D) Et allerede erhvervet krav på kontantløn kan ikke konverteres til en naturalieydelse uden at være i strid med kildeskattelovens 46, stk. 3. E) Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. F) Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte. I denne afhandling forudsættes det, at en lønmodtager og et selskab konstruerer en bruttotrækordning således, at den er omfattet af en af ovenstående tre situationer. Derfor er det valgt ikke at uddybe disse situationer yderligere i afhandlingen. 2. Tildeling af en købe-/tegningsret til favørkurs Dette afsnit vil analysere medarbejderaktieordningen i LL 7 A stk. 1, nr. 1. Afsnittet vil starte med at undersøge hvilke skattemæssige konsekvenser det har for en lønmodtager, når vedkommende køber/tegner aktier i selskabet til favørkurs. Derefter vil der blive foretaget en sammenligning af beskatningen af denne aflønningsordning, i forhold til en almindelig kontantaflønning, for at finde ud af hvilken ordning, der skattemæssigt er mest fordelagtig. Efterfølgende vil det undersøges hvilke betingelser, der kræves opfyldt for, at ordningen kan anvendes, og hvad konsekvenserne er, hvis betingelserne ikke opfyldes. Endelig vil der blive foretaget en analyse af, om selskabet kan opnå fradrag for de udgifter, der er forbundet med ordningen, da det kan have stor betydning for, om selskabet overhovedet vil tilbyde ordningen Lønmodtagerens beskatning af en købe-/tegningsret med et favørkurselement De følgende kapitler vil undersøge, hvilke skattemæssige konsekvenser det har for en lønmodtager, når vedkommende køber/tegner aktier i selskabet til en favørkurs omfattet af medarbejderordningen i LL 7 A stk. 1, nr. 1. Undersøgelsen vil omfatte, hvilke skattemæssige konsekvenser det har for lønmodtageren fra tildeling af købe-/tegningsretten, til udnyttelse og til afståelse Lønmodtageren får tildelt en købe-/tegningsret LL 7 A stk. 1, nr punktum bestemmer, at værdien af den ret som et selskab giver til egne ansatte eller ansatte i selskabets datter- eller datterdatterselskaber 8 til at købe eller tegne aktier eller 7 Dette fremgår af LV 2008 A.B

9 andelsbeviser 9 i selskabet ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Det betyder, at den ansatte ikke bliver beskattet af værdien af købe-/tegningsretten, når den tildeles 10. Værdien af købe- /tegningsretten opgøres som forskellen mellem markedsprisen på aktierne og den pris, som medarbejderen får tilbudt at købe/tegne aktierne til og betegnes normalt som favørkursen. Det skal dog nævnes, at der er grænser for hvor stor favørkursen må være. I "Cirkulære nr. 72 af 17. april 1996" i afsnit 3.2., står der: "Det er en forudsætning for godkendelse af en medarbejderaktieordning efter ligningslovens 7 A, stk. 1, at favørkursen ikke sættes lavere end til pari". Dette fremgår også af ligningsvejledningen Lønmodtageren vælger at købe/tegne aktier i selskabet til favørkurs Vælger lønmodtageren at benytte sig af tilbuddet om at købe/tegne aktier i selskabet til favørkurs, er købet/tegningen af aktierne til favørkurs skattefri. Det er vigtigt at fastslå, at når den ansatte udnytter sin købe/tegningsret, skal vedkommende dog betale den pris for aktierne, som købe- eller tegningsretsaftalen angiver Lønmodtageren sælger aktierne. De skattemæssige konsekvenser for medarbejderen ved et senere salg af aktierne er afhængig af, om købet/tegningen af aktierne er betinget af, at medarbejderen ved et eventuelt salg skal sælge aktierne tilbage til selskabet eller ej. Begge situationer vil blive behandlet i de følgende kapitler. Selskabet har mulighed for at forpligte medarbejderen til at sælge aktierne tilbage til selskabet jf. LL 7 A stk. 2 sidste punktum, men kun i den situation hvor medarbejderen selv vælger at sælge aktierne 12. Endelig skal det påpeges, at medarbejderen tidligst må sælge aktierne fem år efter udløbet af det kalenderår, hvor den ansatte har erhvervet aktierne jf. LL 7 A stk. 1, nr punktum. Aktierne skal faktisk båndlægges i denne periode Hvad der nærmere ligger i begrebet datter- og datterdatterselskaber er uddybet i kapitel Af kapitel 1.3. fremgår det, at denne afhandling kun vedrører aktieselskaber, hvorfor andelsbeviser ikke omtales yderligere. 10 Medarbejderordningen må dog ikke være en aktietilsagnsordning, såfremt den skal være omfattet af LL 7 A. Dette fremgår af TfS DEP. Det betyder, at der ikke må være en for stor tidsmæssig forskydning mellem tildelingen af retten og erhvervelsen af aktierne. I denne opgave forudsættes det, at medarbejderordningerne i LL 7 A stk. 1, nr. 1 og 2 ikke er aktietilsagnsordninger, hvorfor denne problemstilling ikke vil uddybes yderligere. 11 LV 2008 A.B under kapitlet "Generelt". 12 En medarbejders forpligtelse til at sælge aktierne tilbage til selskabet er indgående behandlet i kapitel Reglerne vedrørende båndlæggelse er indgående behandlet i kapitel

10 Medarbejderen er ved afståelse forpligtet til at sælge aktierne tilbage til selskabet Fra det øjeblik lønmodtageren køber/tegner aktier til favørkurs i selskabet, bliver vedkommende aktionær i dette. Af LL 16 B stk. 1, 1. punktum fremgår det, at aktionærer, der sælger aktier til det selskab, der har udstedt aktierne, skal medregne hele afståelsessummen til den skattepligtige indkomst. Af LL 16 B stk. 1, 2. punktum fremgår det dog, at LL 16 B stk.1, 1. punktum ikke gælder for aktier, der er omfattet af LL 7 A, såfremt det ved udstedelsen af aktierne er bestemt, at aktierne skal tilbagesælges til selskabet ved medarbejderens afståelse eller død 14. Derfor må medarbejderens salg af aktier, til det udstedende selskab, beskattes efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler hvilket følger af ABL 2 stk. 3, nr Efter aktieavancebeskatningslovens regler skal en gevinst ved afståelse af medarbejderaktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst jf. ABL 12. Gevinsten beskattes som aktieindkomst jf. PSL 4 a stk. 1, nr. 4. Denne gevinst beskattes med 28 procent af de første kr. 16 og med 43 procent af resten jf. henholdsvis PSL 8 a stk. 1 og Efter aktieavancebeskatningslovens regler skal et tab ved afståelse af unoterede aktier fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst jf. ABL 13 stk. 1. Af ABL 13 stk. 2 fremgår det, at ABL 13 stk. 1 ikke finder anvendelse for aktier, der har været børsnoterede i den skattepligtiges ejertid 18. Tab ved afståelse af sådanne aktier skal behandles efter ABL 14. Et tab ved afståelse af unoterede aktier kan som sagt fradrages i den skattepligtige indkomst jf. ABL 13 stk. 1. Tabet fradrages i første omgang efter PSL 4 a stk. 1, nr. 4. Det vil sige, at tabet fradrages i aktieindkomsten. Er tabet så stort, at den samlede aktieindkomst i PSL 4 a stk. 1 bliver negativ beregnes en negativ skat. Den negative skat beregnes med 28 procent af kr. og 43 procent af det resterende beløb, hvilket fremgår af PSL 8 a stk. 5, 1. punktum. Den negative skat modregnes i den skattepligtiges slutskat og et eventuelt overskydende beløb, kan fremføres til 14 Det skal dog nævnes, at undtagelsesbestemmelsen i LL 16 B stk punktum ikke finder anvendelse såfremt medarbejderaktionæren er hovedaktionær i selskabet efter ABL 4. Denne afhandling behandler ikke en hovedaktionærs aflønning efter LL 7 A, jf. kap. 1.3., hvorfor reglerne for en hovedaktionær ikke vil kommenteres yderligere. 15 Denne bestemmelse finder heller ikke anvendelse, såfremt medarbejderen er hovedaktionær i selskabet jf. ABL 2 stk. 3, nr. 1 sidste punktum. 16 De er gældende for indkomståret Grundbeløbet reguleres årligt efter PSL Er en lønmodtager gift, har vedkommende mulighed for at blive beskattet med 28 procent af de første kr. Dette følger af LL 8 a stk Børsnoterede aktier er defineret i ABL 3. Aktier, der ikke er børsnoterede, efter ABL 3, er unoterede. 7

11 modregning i slutskatten for de følgende indkomstår jf. PSL 8 a stk. 5 sidste punktum 19. Derved kan den negative skat altså fradrages i anden indkomst. Et tab ved afståelse af børsnoterede aktier er reguleret i ABL 14 stk. 1. Af denne bestemmelse fremgår det, at tab ved afståelse af børsnoterede aktier kan fradrages i gevinster, udbytter og afståelsessummer efter LL 16 B 20. Yderligere fremgår det af 14 stk. 1, at tabet dog kun kan fradrages i gevinster, udbytter og afståelsessummer, der vedrører børsnoterede aktier, hvor en gevinst er omfattet af ABL 12 21, og udbytter, der vedrører aktier omfattet af ABL Endelig fremgår det også, at tabet kun kan fradrages i gevinster, udbytter og afståelsessummer, der er aktieindkomst, jf. PSL 4 a. Derved kan tab på børsnoterede aktier ikke altså ikke fradrages i anden skattepligtig indkomst således som det kunne ved unoterede aktier i tilfælde af en negativ skat. Endelig skal det nævnes, at overstiger årets tab udbytter, gevinster og afståelsessummer efter LL 16 B, kan det overskydende tab overføres til det følgende indkomstår jf. ABL 14 stk Kapitlet har vist, at medarbejderaktier skal beskattes efter aktieavancebeskatningsloven. En gevinst på unoterede og børsnoterede medarbejderaktier skal beskattes ens, mens mulighederne for at fradrage et tab generelt er bedre for unoterede medarbejderaktier i forhold til børsnoterede medarbejderaktier Medarbejderen er ikke forpligtiget til at sælge aktierne tilbage til selskabet ved afståelse Er købet/tegningen af medarbejderaktierne ikke betinget af, at de skal tilbagesælges til selskabet, afhænger den skattemæssige behandling af, hvem aktierne afstås til. 19 PSL 8 a stk. 6 indeholder regler, som betyder, at en gift person har større og bedre mulighed for at fradrage negativ aktieindkomst end en ugift person. Af PSL 8 a stk. 6 fremgår det, at hvis en gift person har negativ aktieindkomst, modregnes beløbet i den anden ægtefælles positive aktieindkomst. Desuden kan der af et resterende negativt beløb beregnes negativ skat efter stk. 5 med anvendelse af dobbelt grundbeløb. 20 Modsætningsvist kan der dermed ikke ske modregning i gevinster, udbytter og tilbagesalgssummer vedrørende unoterede aktier. 21 Eftersom det er et krav, at gevinsten på børsnoterede aktier skal være omfattet af ABL 12, betyder det, at et tab på børsnoterede aktier ikke kan fradrages, hvis gevinsten er omfattet af andre bestemmelser eksempelvis næringsbestemmelsen i ABL ABL 44 vedrører særlige overgangsregler for aktier, der er erhvervet før 2006 og vil således ikke behandles yderligere, da dette ligger uden for denne afhandlings formål. 23 Kan det overskydende tab ikke rummes i det følgende års nettogevinst kan det fremføres ubegrænset. Det er dog en betingelse, at tabet skal fradrages i det følgende indkomstår, hvis det er muligt. Dette fremgår ligeledes af ABL 14 stk. 2. Endelig skal det nævnes, at hvis den skattepligtige er gift har vedkommende mulighed for at fradrage tabet i ægtefællens udbytter, gevinster mv. Dette fremgår af ABL 14 stk. 3. 8

12 Vælger den ansatte at sælge aktierne til andre end selskabet betyder det, at aktierne skal beskattes efter aktieavancebeskatningslovens regler herom jf. ABL 1 stk. 1. Det betyder, et en gevinst skal beskattes efter ABL 12, mens et tab på unoterede henholdsvis børsnoterede medarbejderaktier skal behandles efter ABL 13 og 14. Unoterede medarbejderaktier Vælger den ansatte derimod frivilligt at sælge unoterede medarbejderaktier tilbage til selskabet det vil sige uden at være forpligtiget hertil vil et sådant salg være omfattet af LL 16 B. Det får den konsekvens, at medarbejderen som udgangspunkt skal beskattes af hele afståelsessummen jf. LL 16 B stk. 1. Afståelsessummen skal beskattes som aktieindkomst jf. PSL 4 a stk. 1, nr. 2. Det vil sige, at afståelsessummen skal beskattes med 28 procent for de første kr. kr. og 43 procent af det resterende beløb jf. PSL 8 a stk. 1 og 2. LL 16 B stk. 2 giver dog medarbejderen mulighed for at undgå at blive beskattet af hele afståelsesbeløbet. I bestemmelsen står: " Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at afståelsessummer fritages for beskatning efter stk. 1. Fortjeneste eller tab ved afståelsen behandles i så fald efter samme regler som fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v. til andre end det i stk. 1 nævnte selskab" 24. Derved kan medarbejderen altså få et fradrag for anskaffelsessummen efter aktieavancebeskatningsloven, men spørgsmålet er hvad der skal til, for at medarbejderen kan få en sådan tilladelse? For at kunne svare på dette spørgsmål er det nødvendigt at kigge nærmere på hvad formålet med reglen i LL 16 B stk. 1 er. LL 16 B har en tæt tilknytning til LL 16 A. LL 16 A bestemmer som hovedregel, at al udbytte, som den pågældende aktionær modtager, skal indgå i dennes skattepligtige indkomst. Dette udbytte skal beskattes som aktieindkomst jf. PSL 4 a stk. 1, nr. 1. Fandtes LL 16 B ikke, havde en aktionær mulighed for at undgå en sådan udbyttebeskatning. I stedet kunne aktionæren sælge aktier til selskabet og i stedet blive omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler, hvor der er fradrag for anskaffelsessummen. Derved kunne en aktionær, ved at sælge aktier til selskabet, blive beskattet lempeligere. Derfor har man indsat LL 16 B, der i stk. 1 bestemmer, at sælger en aktionær aktier til selskabet, skal hele afståelsessummen beskattes. Formålet med denne bestemmelse er altså at forhindre, at en aktionær sælger aktier til det udstedende selskab med det formål at undgå at blive udbyttebeskattet for i stedet at anvende aktieavancebeskatningslovens almindelige regler LL 16 B stk Dette fremgår også af Generationsskifte s

13 Reglen i LL 16 B stk. 1 får dog den uheldige konsekvens, at den også rammer en aktionærs salg af aktier til det udstedende selskab, når der ligger andre hensyn end at undgå at blive udbyttebeskattet af hele afståelsessummen. Med indsættelsen af LL 16 B stk. 2 vil der kunne gives en dispensation, såfremt salget er begrundet i andre hensyn end at undgå udbyttebeskatning 26. Spørgsmålet er, hvornår der foreligger disse "andre hensyn". I den skatteretlige litteratur er der bred enighed om, at andre hensyn end at undgå udbyttebeskatning foreligger i de situationer, hvor aktionæren afstår hele sin aktiebeholdning. Forskellige skatteretseksperter har skrevet: "Afhænder aktionæren derimod hele sin aktiebeholdning, vil der ofte blive givet dispensation, medmindre den udtrædende aktionær bevarer en væsentlig indflydelse i selskabet." 27, "Dispensation gives normalt kun, hvis aktionæren afstår hele sin aktiebeholdning i selskabet" 28, "For det første vil der i almindelighed kunne opnås dispensation i de tilfælde, hvor en aktionær afhænder samtlige de ham tilhørende aktier til selskabet. 29 ". Det må derved kunne ligges til grund, at vælger lønmodtageren, der har købt/tegnet unoterede medarbejderaktier efter LL 7 A stk. 1, nr. 1 til favørkurs, at sælge alle aktierne til det udstedende selskab, bliver vedkommende beskattet efter aktieavancebeskatningslovens regler, hvor der vil være fradrag for anskaffelsessummen. Sælger den ansatte derimod kun en del af sin aktiepost, til det udstedende selskab, er der stor sandsynlighed for, at vedkommende ikke får en dispensation efter stk. 2, med den konsekvens, at medarbejderen bliver beskattet af hele afståelsesbeløbet. Børsnoterede medarbejderaktier. Vælger den ansatte at sælge børsnoterede medarbejderaktier tilbage til det udstedende selskab, uden at være forpligtet hertil, er et sådant salg ikke omfattet af LL 16 B. Dette fremgår af LL 16 B stk. 5. Dermed vil et sådant salg på normal vis skulle beskattes efter aktieavancebeskatningsloven, hvor der er fradrag for anskaffelsessummen Opgørelse af gevinst og tab Efter det er vist, hvordan et tab og en gevinst på unoterede og børsnoterede medarbejderaktier skattemæssigt skal behandles er det væsentligt at få klarlagt, hvordan et sådant tab og en sådan gevinst skattemæssigt opgøres. 26 Dette fremgår også af Generationsskifte s Generationsskifte s Aktieløn s Lærebog om indkomstskat s

14 Et tab og en gevinst ved afståelse af aktier, efter ABL 12, 13 og 14, opgøres efter gennemsnitsmetoden jf. ABL 24. Gennemsnitsmetoden er beskrevet i ABL 26. Af ABL 26 stk. 2 fremgår det, at gevinst og tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen. Har en ansat fået tildelt en købe-/tegningsret vil anskaffelsessummen for aktierne være den pris, som vedkommende har betalt for aktierne. Dette fremgår af LL 7 A stk. 1, nr. 1 sidste punktum. Det vil sige den pris som købe-/tegningsretten angiver i aftalen mellem medarbejderen og selskabet. Afståelsessummen vil være den pris, som den ansatte sælger aktierne til. ABL 24 og 26 betyder helt konkret, at hvis en medarbejder kun har erhvervet én medarbejderaktie til kr. og sælger den, efter båndlæggelsesperiodens udløb 30, for kr., vil gevinsten blive på 500 kr. jf. ABL 26 stk. 2, 1. punktum. I det tilfælde hvor den skattepligtige derimod har erhvervet flere medarbejderaktier i selskabet til forskellige priser, og kun en del af disse medarbejderaktier sælges, er den skattemæssige opgørelse af gevinst og tab mere kompliceret. Desuden kompliceres opgørelsen af gevinst og tab yderligere, hvis kun en del af medarbejderaktierne sælges, mens andre er båndlagte. I den situation hvor ingen af medarbejderaktierne længere er båndlagte, men hvor kun en del af medarbejderaktierne sælges, og de tidligere er erhvervet til forskellige priser, vil et sådant salg stadig skulle behandles efter gennemsnitsmetoden i ABL 26. I ABL 26 stk. 6 fremgår det, at hvis den skattepligtige afstår en del af sine aktier, fordeles anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen i det pågældende selskab forholdsmæssigt imellem de afståede aktier og de aktier, som den skattepligtige beholder, og hvis aktierne har en pålydende værdi foretages fordelingen på grundlag af denne værdi. Yderligere fremgår det også af ABL 26 stk. 6, at den del af den samlede anskaffelsessum, der ved fordelingen henføres til de afståede aktier, lægges til grund ved opgørelsen af gevinst eller tab ved afståelsen samt, at resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i behold værende aktier, og skal ved senere afståelser af en del af aktierne fordeles efter de beskrevet regler i ABL 26 stk. 6. Når en medarbejder sælger en del af sine medarbejderaktier, som er erhvervet til forskellige priser, kan opgørelsen af anskaffelsessummen for disse bedst forklares ved et eksempel. Det forudsættes, at alle medarbejderaktierne ikke længere er båndlagte: 30 Båndlæggelsesperioden er indgående behandlet i kapitel

15 EKSEMPEL 1 År Pålydende favørkurs Værdi En medarbejder har altså erhvervet medarbejderaktier i selskabet i fire forskellige år til fire forskellige priser. Aktionæren afstår aktier med en samlede pålydende værdi på kr. Anskaffelsessummen for de afståede aktier bliver: / x = De resterende aktier (24.000) har derved en samlet anskaffelsessum på: / x = Af eksemplet ses det, at anskaffelsessummen bliver på kr. Det er denne værdi, der skal ligges til grund, når en gevinst eller tab skal opgøres efter ABL 26 stk. 2. Afståelsessummen bliver den værdi, som aktionæren sælger aktierne for. I den situation hvor nogle af medarbejderaktierne er båndlagte, mens andre ikke er, og hvor medarbejderaktionæren vælger at sælge en del af disse ikke-båndlagte aktier, opstår spørgsmålet om de båndlagte aktier skal medregnes ved opgørelsen af anskaffelsessummen. Af ABL 26 stk. 5 fremgår det dog, at båndlagte medarbejderaktier ikke skal indgå i fastlæggelsen af aktiernes anskaffelsessum. Efter båndlæggelsesperiodens udløb skal disse aktier dog indgå på normal vis i opgørelsen af anskaffelsessummen efter ABL 26 stk. 2 og 6 jf. ABL 26 stk. 5. Til sidst skal det nævnes, at LL 16 A er gældende i det tilfælde, hvor medarbejderen modtager udbytte, mens medarbejderaktierne stadig ejes 31. Udbyttet beskattes som aktieindkomst jf. PSL 4 a stk. 1, nr Medarbejderen er berettiget til udbytte, selv om medarbejderaktierne er båndlagte. Skattelovgivningen indeholder ingen forbud på dette område. 12

16 2.2. Sammenligning af beskatning af kontantløn og aktieløn Efter reglerne for den skattemæssige behandling af medarbejderaktier er blevet analyseret i ovenstående kapitler, vil dette kapitel fremstille forskellen mellem beskatningen af aktieløn og almindelig kontantløn for at vise hvilken aflønningsordning, der skattemæssigt er mest fordelagtig. Den skattemæssige forskel mellem aktieløn og kontantløn kan bedst illustreres med et taleksempel. Forudsætninger vil blive lavet løbende: EKSEMPEL 2 1) En medarbejder får tilbudt at købe stk. aktier til kr./stk kr. = pari. 2) Markedskursen er på medarbejderens købstidspunkt kr./stk. 3) Medarbejderen sælger alle aktierne til selskabet 33 efter båndlæggelsesperiodens udløb 34 til kr./stk. Markedskursen er på dette salgstidspunkt stadig kr./stk. De skattemæssige konsekvenser bliver følgende: Anskaffelsessum: kr./stk. x 50 stk. = kr. Afståelsessum: kr./stk. x 50 stk. = kr. Gevinst: kr kr. = kr. SKAT: kr. x 0,43 35 = kr. Efter skat: kr kr. = kr. Havde medarbejderen i stedet for valgt at få udbetalt almindelig kontantløn i stedet for aktieløn ville situationen blive følgende: 1) Medarbejderen får udbetalt almindelig kontantløn i stedet for aktieløn. Det betyder, at medarbejderen får udbetalt kontantløn til en værdi, der svarer til favørkurselementet. Det vil i dette eksempel betyde, at medarbejderen får udbetalt følgende kontantbeløb: kr./stk. x 50 stk kr./stk. x 50 stk. = kr. 2) Beskatning af kontantløn: 32 Eksemplet er også gældende for en tegningsret. 33 Det forudsættes, at medarbejderen ved afståelse skal sælge aktierne tilbage til selskabet, hvorfor salget skal behandles efter aktieavancebeskatningsloven jf. ABL 2 stk. 3, nr. 1. Det forudsættes yderligere, at medarbejderen afstår alle sine aktier i selskabet. 34 Medarbejderaktier i LL 7 A stk. 1, nr. 1 må tidligst sælges fem år efter udløbet af det kalenderår, hvor medarbejderen har erhvervet dem. For nærmere beskrivelse se kapitel Det forudsættes, at beskatningsprocenten efter PSL 8 a stk. 1 og 2 er på 43 procent. 13

17 Arbejdsmarkedsbidrag: kr. x 0,08 Skat: kr. x 0,59 36 Udbetalt: = kr. = kr. = kr. Eksemplet viser, at får medarbejderen tildelt aktieløn, vil vedkommende kunne opnå en skattebesparelse på kr. efter skat. Den skattemæssige besparelse består i, at lønmodtageren ikke bliver beskattet af favørkurselementet ved køb af aktier. Lønmodtageren bliver maksimalt beskattet af avancen ved et senere salg af aktierne med 43 procent, hvor favørkursen skal anvendes som anskaffelsessum. Forskellen i forhold til kontantløn er, at kontantløn beskattes med op til 63 procent inklusiv arbejdsmarkedsbidrag. Ordningen er mest fordelagtig for en lønmodtager, der i forvejen betaler topskat. Betaler lønmodtageren ikke topskat er der dog stadig skattemæssige kroner at spare, om end i et noget mindre omfang, da en mellemskattebetalers beskatningsprocent inklusiv arbejdsmarkedsbidrag er på cirka 47 procent af lønnen Medarbejderaktiens kursudvikling Medarbejderen kan få en yderligere fordel, hvis kursen på medarbejderaktierne, i den periode hvor de ejes, stiger. Aktierne må, som tidligere beskrevet, tidligst sælges fem år efter udløbet af det kalenderår, hvor de er blevet tildelt. Derved kan medarbejderen realisere en betydelig gevinst, hvis kursen på aktierne i ejertiden stiger stadig til en lempeligere beskatning end kontantløn, såfremt der betales topskat. Købet af aktierne til favørkurs er derimod ikke risikofrit. For på samme måde som der er mulighed for, at aktierne stiger, er der også en risiko for, at de falder i værdi. Derfor skal lønmodtageren nøje overveje om det er realistisk og sandsynligt, at aktierne efter denne periode stadig som minimum har den pris, som vedkommende købte dem til. Dette er meget svært at vurdere og må være op til den enkelte lønmodtager at bedømme 37. I en sådan bedømmelse må bl.a. skulle indgå arbejdsgiverselskabets interne økonomiske situation, men også eksterne faktorer så som renten og skatten i samfundet, inflation, oliepriser m.m. samt kursudviklingen for andre aktier på markedet. I 36 Det forudsættes, at medarbejderen betaler topskat. Derfor anvendes en samlet skattesats på 59 procent i beregningen, der svarer til det maksimale en skatteyder kan betale til stat, region og kommune efter PSL Denne afhandling har ikke til formål at give en dybdegående analyse af, hvilke sandsynlighed der er for, at en aktie i fremtiden stiger eller falder i værdi. Dette ligger inden for den finansieringsretlige teori. Det er dog vigtigt at påpege, at lønmodtageren skal gøre sig overvejelser om denne problemstilling, forinden aktierne købes. 14

18 en sådan situation vil det være en god ide at spørge en professionel investeringsrådgiver eller lignende til råds. Det er klart, at vælger lønmodtageren at få udbetalt kontanter, i stedet for at få tildelt medarbejderaktier, har vedkommende en sikkerhed for at få disse penge til rådighed. Vælges aktierne er der ved et senere salg en risiko for, at de er mindre værd end det medarbejderen købte dem til. Som tidligere beskrevet er der fradrag for et sådant tab, men det ændrer ikke ved det faktum, at lønmodtageren har tabt penge på ordningen i forhold til, hvis vedkommende havde fået udbetalt almindelig kontantløn i stedet 38. Normalt er ordningerne i LL 7 A stk. 1, nr. 1 konstrueret på en sådan måde, at medarbejderen skal tilbagesælge aktierne til selskabet, såfremt vedkommende beslutter sig for at sælge. Derved får medarbejderne heller ikke nogen problemer med at sælge aktierne. Er selskabet, ved medarbejderens afståelse af aktier, ikke forpligtiget til at købe aktierne, skal medarbejderen gøre sig overvejelser om, om det er muligt at sælge aktierne. Dette problem opstår normalt kun for unoterede aktier. Sidst, men ikke mindst, skal medarbejderen også vurdere, om vedkommende kan se sig tilfreds med reelt at have mindre likviditet af sin årsløn at disponere over, hvis aktieløn vælges. Medarbejderen skal jo netop gå ned i kontantløn, svarende til værdien af købe-/tegningsretten, hvorfor der bliver mindre likviditet til rådighed i det pågældende år, hvor medarbejderaktieordningen etableres Betingelser Efter det er vist, at det skattemæssigt er mere fordelagtigt for en lønmodtager at blive aflønnet med aktieløn efter LL 7 A stk. 1, nr. 1, i forhold til kontantløn, kunne man forestille sig, at lønmodtageren blot skulle vælge at få hele, eller i hvert fald en stor del af sin løn, som aktieløn. Dette er dog ikke muligt, hvilket dette kapitel vil vise. LL 7A stk. 1, nr. 1 indeholder nemlig specifikke betingelser, der skal overholdes, for at ordningen kan anvendes. Dette kapitel vil analysere disse betingelser samt redegøre for hvad konsekvenserne er, hvis betingelserne ikke overholdes. 38 Ansatte har dog selv mulighed for at påvirke kursen på selskabets aktier, om end i et meget begrænset omfang, alt afhængig af hvilken funktion de bestrider i selskabet. 15

19 procentkravet Af LL 7 A stk. 1, nr punktum fremgår det, at værdien af købe-/tegningsretten ikke må overstige 10 procent pr. år af den ansattes løn. Lønmodtageren kan altså højest erhverve medarbejderaktier til en samlet favørkurs, der ikke overstiger 10 procent af dennes årsløn. Derfor er værdien af købe-/tegningsretten og den ansattes løn afgørende parametre for, i hvor høj grad ordningen kan anvendes. I de følgende kapitler vil det derfor undersøges, hvordan værdien af en købe-/tegningsret opgøres, og hvordan den ansattes løn opgøres Opgørelse af værdien af købe-/tegningsretten Værdien af købe-/tegningsretten i LL 7 A stk. 1, nr. 1 opgøres som forskellen mellem markedskursen på aktierne og den pris, som den ansatte har ret til at betale gennem sin købe- /tegningsret 39. Prisen, den ansatte skal betale for aktierne giver sig selv, da det er den pris, der er angivet i købe-/tegningsretsaftalen. Markedsprisen for børsnoterede aktier er forholdsvis nem at finde. Det er den seneste børskurs på aktierne, som kan findes på den pågældende børs kursliste. For unoterede aktier er det typisk mere besværligt at finde markedsprisen, da aktierne ofte ikke handles ret tit. Har de unoterede aktier været handlet mellem uafhængige parter tæt på tidspunktet for medarbejderens køb af medarbejderaktier, er det den markedspris, der som udgangspunkt skal ligges til grund, når favørkursen skal beregnes, men ofte kan man komme ud for, at aktierne slet ikke handles. Er det tilfældet er det skatteretlige udgangspunkt, at aktiernes markedspris fastsættes ved hjælp af "Cirkulære nr. 72 af 17. april 1996". Ud fra dette cirkulære beregnes handelsværdien 40 med udgangspunkt i en hjælperegel. Hjælpereglen siger, at værdierne af de enkelte aktivposter i selskabet skal adderes. Derefter skal de respektive gældsposter i selskabet subtraheres fra aktivposterne. Dette resultat tillægges derefter værdien af goodwill 41, og derved har man så handelsværdien for aktierne. Til brug for beregningen af markedsværdien for unoterede aktier anvendes det seneste offentliggjorte regnskab jf. "Cirkulære nr. 72 af 17. april 1996"punkt 2. Endelig skal det påpeges, at hjælpereglen kan fraviges, hvis en anden værdiansættelsesmetode er mere retvisende Dette fremgår af LV 2008 A.B I denne opgave bruges handelsværdi og markedsværdi synonymt. 41 Goodwill fastsættes efter de retningslinier, der fremgår af cirkulæret "Cirkulære nr. 10 af 28. marts "Cirkulære nr. 72 af 17. april 1996" punkt 3. 16

20 I det store og hele må det konstateres, at værdiansættelsen af unoterede aktier kan være forbundet med vanskeligheder, hvis de ikke handles ofte. "Cirkulære nr. 72 af 17. april 1996" er således kun et udgangspunkt for værdiansættelsen af aktierne og andre værdiansættelsesmetode skal ligges til grund, hvis de giver et bedre retvisende billede af aktiernes værdi. LL 7 A og ligningsvejledningen omtaler ikke problemstillingen vedrørende markedsprisen for unoterede aktier. Det må dog antages, at SKAT ikke godkender en medarbejderaktieordning, hvis handelsværdien for de unoterede aktier værdiansættes helt urealistisk. Inden for skatteretten anvendes normalt "Cirkulære nr. 72 af 17. april 1996" i mange andre situationer, når handelsværdien for unoterede aktier skal findes, hvorfor det antages, at denne værdiansættelsesmetode i de fleste tilfælde er den mest pålidelige. Anvender en virksomhed en anden værdiansættelsesmetode, der afviger væsentligt fra værdiansættelsen efter "Cirkulære nr. 72 af 17. april 1996", må det antages, at virksomheden skal begrunde, hvorfor en anden værdiansættelsesmetode er lagt til grund. Ligegyldigt hvilken værdiansættelsesmetode, der anvendes, må det i alle tilfælde antages, at handelsværdien for aktierne skal være pålidelig for, at SKAT godkender en medarbejderaktieordning. Når der er klarlagt, hvordan værdien af aktierne både børsnoterede og unoterede skal opgøres, opstår et andet relevant spørgsmål. På hvilket tidspunkt skal markedsværdien af aktierne opgøres? Værdien af aktier kan nemlig variere betydeligt over tid. Afgørelsen TfS LR har fastlagt dette tidspunkt. Det daværende Ligningsråd har i afgørelsen udtalt, at favørelementet skal opgøres på det tidspunkt, hvor den ansatte får tildelt aktierne af selskabet og erhverver ubetinget ret til dem. Det vil sige på retserhvervelsestidspunktet. Samtidigt har det daværende Ligningsråd også svaret, at selskabet kan opgøre favørelementet på det tidspunkt, hvor generalforsamlingen/bestyrelsen beslutter at tildele medarbejderaktier. Af afgørelsen fremgår det altså, at der er valgfrihed mellem om aktiernes værdi skal opgøres på retserhvervelsestidspunktet eller på tidspunktet for generalforsamlingens/bestyrelsens beslutning om at tildele medarbejderaktier. I princippet kan der dog gå flere år mellem generalforsamlingens/bestyrelsens beslutningstidspunkt og tildelingstidspunktet. Det daværende Ligningsråd har i TfS LR bestemt, at markedskursen for aktier ikke kan ligges til grund på bestyrelsens/generalforsamlingens beslutningstidspunkt, når dette beslutningstidspunkt om salg af medarbejderaktier er taget fem år forud for den endelige aftale mellem selskabet og medarbejderne. I denne afgørelse bestemte det daværende ligningsråd, at markedskursen skulle opgøres på 17

21 medarbejdernes retserhvervelsestidspunkt. Ligningsrådet skriver i afgørelsen: "Der kan således ikke ved beregningen tages udgangspunkt i kursen på det tidspunkt, hvor det besluttes at starte den løbende ordning, idet der ikke er tilstrækkelig tidsmæssig sammenhæng mellem dette tidspunkt og det senere retserhvervelsestidspunkt." 43 Derved kan det konkluderes, at der skal være tilstrækkelig tidsmæssig sammenhæng mellem beslutningstidspunktet og tildelingstidspunktet. Hvor grænsen går for om der er tilstrækkelig tidsmæssig sammenhæng har hverken domstolene eller SKAT taget stilling til. Undertegnedes opfattelse er, at der ikke må gå særligt lang tid. Afviger kursen på aktierne væsentligt mellem disse to tidspunkter, vil der formentlig ikke være tilstrækkelig tidsmæssig sammenhæng Opgørelse af årsløn. Af LL 7 A stk. 1, nr punktum fremgår det, at værdien af købe-/tegningsretten ikke må overstige 10 procent pr. år af den ansattes løn. I denne afhandling forudsættes det, som tidligere beskrevet, at en lønmodtager anvender en såkaldt bruttotrækordning, hvorved vedkommende går ned i kontantløn svarende til værdien af købe-/tegningsretten således, at bruttolønnen forbliver uændret. Det betyder, at hvis medarbejderen har en kontantårsløn på kr. inden tildelingen af købe-/tegningsretten, så må 10-procentkravet opgøres som: Årslønnen / 11. Derved må værdien af købe-/tegningsretten maksimalt udgøre: / 11 = kr., hvilket eksplicit fremgår af LL 7 A stk. 1, nr punkt. LL 7 A stk. 1 indeholder ikke nogen beskrivelse af, hvordan den ansattes årsløn skal opgøres, men i LV 2008 A.B står der: "Efter praksis skal beregningen af årslønnen foretages efter objektive kriterier, der sikrer en realistisk opgørelse af lønnen for det år, hvori medarbejderaktieordningen tilbydes" 44. Herved kan der ikke være tvivl om, at det er den årsløn i det år, hvor medarbejderaktieordningen tilbydes, der skal opgøres. Derimod er selve opgørelsen ikke særlig godt forklaret, for hvad skal der forstås ved "objektive kriterier, der sikrer en realistisk opgørelse af årslønnen"? Der findes en del afgørelser på dette område, som ligningsvejeledningen også til dels henviser til. De vigtigste afgørelser vil blive analyseret i det følgende. 43 TfS LR i den sidste del af kapitlet "Told og Skattestyrelsens indstilling og begrundelse". 44 LV 2008 A.B i kapitlet "Årsløn". 18

22 Afgørelsen TfS LR omhandler opgørelsen af årsløn i henhold til LL 7 A stk. 1, nr punktum. I den konkrete sag var de medarbejdere, der blev tilbudt ordningen af selskabet, alle aflønnet med en forholdsvis fast kontant månedsløn. Det vil sige, at der ikke var nogen, der modtog provisioner, bonusser o. lign. Det daværende Ligningsråd tillod, at selskabet opgjorde lønnen som 12 gange månedslønnen for oktober 45, før ATP, AM-bidrag, A-skat og eventuelt lønmodtagerbidrag til pensionsordning. Desuden tillod det daværende Ligningsråd, at værdien af fri bil og andre personalegoder ikke blev medregnet ved opgørelsen af årslønnen. Også afgørelsen TfS LR behandler opgørelsen af årsløn i henhold til LL 7A stk. 1, nr punktum. I denne afgørelse udtaler det daværende Ligningsråd, at der ved beregningen af årslønnen skal findes et beløb, der er et objektivt udtryk for medarbejderens indtjening renset for enkeltstående større udsving som følge af bonusudbetalinger m.v. Dette er i det store og hele i tråd med TfS LR. Yderligere udtaler det daværende ligningsråd, at det er fast praksis, at begrænsningen på 10 procent af årslønnen tager udgangspunkt i årslønnen for det pågældende indkomstår og henviser til afgørelsen TfS SKM. Dette er også i overensstemmelse med TfS LR og LV A.B , der begge fastslår, at årslønnen skal opgøres for det år, hvori medarbejderordningen tilbydes. I den konkrete sag i TfS tillader det daværende Ligningsråd, at årslønnen opgøres som den optjente bruttoløn i perioden fra nytår frem til det bestyrelsesmøde, hvor det besluttes at etablere en medarbejderaktieordning, inkl. medarbejderens eget pensionsbidrag, ATP og arbejdsgiverbetalte, A-skattepligtige personalegoder såsom fri bil og fri telefon m.v. og på baggrund af denne løn at omregne lønnen til en helårsindkomst. Dette tillader det daværende Ligningsråd og henviser til, at beregningen er i overensstemmelse med objektive kriterier for årsløn. I TfS LR blev årslønnen opgjort eksklusiv personalegoder, men i TfS LR blev den opgjort inklusiv personalegoder. Dette er den største forskel på de to afgørelser. Ud fra disse afgørelser må det betyde, at SKAT giver valgfrihed på dette område. Af LV 2008 A.B står der også: "Selskabet kan medregne faste, lovregulerede personalegoder som eksempelvis fri bil" 46. Ordet "kan" må betyde, at der er valgfrihed på området. Yderligere fremgår det af TfS LR, at Ligningsrådet giver valgfrihed med hensyn til om årslønnen skal opgøres inklusiv lønmodtagerbidrag til pensionsbidrag, mens det daværende 45 Denne måned fik medarbejderne også udbetalt en fast månedsløn uden provisioner, bonusser o. lign. 46 LV 2008 A.B i kapitlet "Årsløn". 19