Uden et mål kan man ikke ramme plet
|
|
- Randi Astrup
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uden et mål kan man ikke ramme plet Afrapportering af TUP-projektet: Kompetencebaserede læreplaner på vej mod praksisnær kompetenceudvikling. Strategisk uddannelsesplanlægning Indkredsning af mål og planer for arbejdsområde Udarbejdelse af jobprofil Udarbejdelse af kompetencebeskrivelser Planlægning og gennemførelse af målrettede læringsaktiviteter Evaluering af læringsaktiviteternes træfsikkerhed Udviklingsafdelingen, Marianne Elbrønd og Birgitte Højlund
2 FORORD I forbindelse med s TUP-projekt Kompetencebaserede læreplaner foreligger nu en rapport samt en bilagsdel. Projektet, der har haft til formål at involvere, og to praksisområder i udvikling af metoder til og modeller for tilrettelæggelse af praksisnære og kompetenceorienterede læringsforløb, har kun kunnet lade sig gøre i kraft af mange personers velvillige deltagelse. En særlig tak skal hermed rettes til de to praksisområder, der har brugt tid på at lade sig interviewe om arbejdsopgaver, kompetencebehov mv., og som efterfølgende har deltaget i planlægningen og gennemførelsen af særligt tilrettelagte læringsforløb. Projektet er gennemført af udviklingsafdelingen ved, ved Birgitte Højlund, Anni O. Wichmann, Marie Rud, Annemarie E. Madsen, Jeanne König Josefsen, Ole Bjerglund Pedersen, og Marianne Elbrønd i perioden fra 1. august 2003 oktober siger et stort tak til de eksterne medlemmer af styregruppen: Marianne Mering, Ikast Kommune Lena B. Thomsen, Ikast Kommune Ulla Rasmussen,, sygehusene Lone Geertsen,, sygehusene Rudy Hougaard, Epos Skolen var i styregruppen repræsenteret ved Dorit Lauritsen og Marianne Elbrønd. Marianne Elbrønd Leder af udviklingsafdelingen, Cand psych. 2
3 1. SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER BAGGRUND OG FORMÅL PROJEKTETS BAGGRUND PROJEKTETS FORMÅL RAPPORTENS OPBYGNING PROJEKTSTRATEGI STRATEGISK UDDANNELSESPLANLÆGNING ORGANISERING FASE 1, MÅLSÆTNING IDEGRUNDLAG OPSKRIFT FASE 2, ARBEJDSOPGAVER IDEGRUNDLAG OPSKRIFT FASE 3, KOMPETENCER IDEGRUNDLAG OPSKRIFT KOMMENTAR FASE 4, PLANLÆGNING IDEGRUNDLAG OPSKRIFT KOMMENTAR FASE 5, GENNEMFØRELSE IDEGRUNDLAG OPSKRIFT KOMMENTAR FASE 6, EVALUERING AF MÅLRETTEDE LÆRINGSAKTIVITETER IDEGRUNDLAG OPSKRIFT KOMMENTAR PERSPEKTIVERING OG ANVENDELSESMULIGHEDER
4 1. SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER Det projekt, der beskrives i denne rapport har haft til formål at involvere Social- og sundhedsskolen, og to praksisområder i udvikling af metoder til og modeller for tilrettelæggelse af praksisnære og kompetenceorienterede læringsforløb. I perioden fra august 2003 til oktober 2004 har samarbejdet dels med Ikast Kommune om efteruddannelse af medarbejdere, der samarbejder med demente mennesker og deres pårørende, og dels med amtets sygehuse om efteruddannelse af sygehusansatte social- og sundhedsassistenter. Som et helt centralt element er der undervejs i forløbet udviklet en model for strategisk og målrettet kompetenceudvikling med en række tilhørende arbejdspapirer. Modellen er bygget op omkring en skydeskivemetafor for at tydeliggøre, at mål først skal afklares, før læringsaktiviteter med en vis træfsikkerhed kan planlægges, gennemføres og evalueres. Drivkraften bag dette projekt har også været forfølgelsen af bestemte mål, som i noget overdrevne, ambitiøse vendinger blev formuleret i projektbeskrivelsen. Efter 14 måneders intensivt projektarbejde og deraf følgende læringsaktiviteter kan vi nu evaluere projektets grad af målopfyldelse med det evalueringsredskab i figur 1, som undervejs er udviklet som del af projektet. Vi kan konstatere, at bevægelsen er gået i den rigtige retning. Hvor vi som udgangspunkt i sagens natur var på bar bund i forhold til flere af de opstillede mål, er vi nu godt på vej og på flere områder så sikre, at vi vurderer, at vi fremover er i stand til at inspirere andre i arbejdet med at tilrettelægge og designe praksisnære kompetenceforløb. Figur 1 Er i stand til at tydeliggøre hvorledes læringsforløb kan udspringe af konkrete behov i AMUmålgruppens lokale arbejdsliv og helt specifikke arbejdssituationer. Er i stand til at forbedre såvel en uddannelsesinstitutions som konkrete arbejdspladsers grundlag for beskrivelse af kompetencer og tilhørende lærings- og efteruddannelsesbehov. Er i stand til at udvikle samarbejdsprocedurer mellem skolen og praksisfeltet omkring definition af kompetenceområder, udarbejdelse af kompetenceprofiler og kompetencebaserede læreplaner, der kan danne grundlag for tilrettelæggelse, afvikling, opfølgning og evaluering af såvel arbejdspladsrelaterede som individuelle læringsforløb.. 0 " #, -,.! " #%$ &' () *+! 0 / X2 X X X X X Er i stand til at udarbejde et konkret, visuelt inspirerende materiale, der kan anvendes til såvel arbejdspladsrelateret som individuel kompetence- Og efteruddannelsesbehovsafklaring. Er i stand til at styrke effekten af arbejdsmarkedsuddannelserne. Er i stand til at eksperimentere med brugen af IT i hele processen med at udvikle, gennemføre og evaluere konkrete praksisnære læringsforløb. 4
5 I figur 1 har vi markeret med hhv. boller og krydser, hvor vi vurderer, at vi har bevæget os fra og til, men vi inviterer læseren til, ved at læse denne rapport, selv at danne sig et indtryk af, i hvilken grad projektets formål synes at være indfriet. 5
6 2. BAGGRUND OG FORMÅL 2.1 Projektets baggrund Social- og sundhedsskoler har stor erfaring med at gennemføre traditionel efteruddannelse, der typisk foregår ved, at efteruddannelsesforløb eller kurser designes i skoleregi og efterfølgende udbydes til medarbejdere inden for social- og sundhedsområdet via kursuskataloger. Flere uddannelses- og evalueringsforskere har over årene problematiseret og sået tvivl om denne praksis 1, og i Ringkøbing amt har i en årrække eksperimenteret med at udbyde kurser og efteruddannelsesforløb, der designes til bestemte praksisområder og dermed tilpasses arbejdsmarkedets behov. I et moderne servicesamfund skal varen eller serviceydelsen skræddersyes til hver enkelt kunde eller servicemodtager, og f.eks. skal social- og sundhedsskoler være i stand til at tilrettelægge differentierede og fleksible uddannelser i samarbejde med konkrete virksomheder og medarbejdergrupper. I modsætning til mere traditionelle former for efteruddannelse, hvor kursisterne i stor udstrækning forventes at koble sig på uddannelsesinstitutionernes univers, forsøger vi at få gang i en bevægelse den modsatte vej, hvor skolen i større udstrækning kobler sig på arbejdsstedernes univers og bl.a. forsøger at give næring til den læring, der faktisk sker uden for formelle undervisningssituationer. Megen god og væsentlig læring finder sted i de sammenhænge, hvori det lærte skal anvendes - i hverdagens praksis - i de naturlige miljøer på arbejdspladserne. Arbejdspladsernes krav til udvikling af medarbejderkompetencer kan hverken tilgodeses ved rekvirering af færdige pakkekurser fra en ekstern kursusmager eller ved sammenstykning af traditionelle AMU-kurser. Snarere er der brug for, at læring og uddannelse integreres som en del af arbejdspraksis, og hensigtsmæssigt er det, hvis hver sygehusafdeling, hvert lokalområde mv. i samarbejde med f.eks. en uddannelsesinstitution, der uddanner til området, definerer jobrelaterede kompetenceområder, opstiller kompetenceprofiler og efterfølgende udvikler kompetencebaserede læreplaner og tilrettelægger konkrete, praksisnære læringsforløb Projektets formål Det er projektets formål at involvere i Ringkøbing amt og to praksisområder i udvikling af metoder til og modeller for tilrettelæggelse af praksisnære og kompetenceorienterede læringsforløb. 1 Knud Illeris behandler udførligt problematikken i bogen Voksenuddannelse og voksenlæring fra
7 Formålet er at designe og gennemføre læringsforløb, der matcher de særlige kompetenceog uddannelsesbehov, som knytter sig til bestemte arbejdssammenhænge/arbejdspladser. Ambitionen er, at læringsaktiviteterne skal forankres i den daglige arbejdspraksis, hvorfor der er lagt afgørende vægt på at engagere og involvere såvel ledere som medarbejdere i arbejdet med at planlægge, gennemføre og evaluere konkrete læringsaktiviteter. Ud af det overordnede formål udspringer andre mere nuancerede delmål, der handler om: - at tydeliggøre hvorledes læringsforløb kan udspringe af konkrete behov i AMUmålgruppens lokale arbejdsliv og helt specifikke arbejdssituationer. - at forbedre såvel en uddannelsesinstitutions som konkrete arbejdspladsers grundlag for beskrivelse af kompetencer og tilhørende lærings- og efteruddannelsesbehov. - at udvikle samarbejdsprocedurer mellem skolen og praksisfeltet omkring definition af kompetenceområder, udarbejdelse af kompetenceprofiler og kompetencebaserede læreplaner, der kan danne grundlag for tilrettelæggelse, afvikling, opfølgning og evaluering af såvel arbejdspladsrelaterede som individuelle læringsforløb. - at udarbejde et konkret, visuelt inspirerende materiale, der kan anvendes til såvel arbejdspladsrelateret som individuel kompetence- og efteruddannelsesbehovsafklaring. - at styrke effekten af arbejdsmarkedsuddannelserne. - at eksperimentere med brugen af IT i hele processen med at udvikle, gennemføre og evaluere konkrete praksisnære læringsforløb. Det ene praksisområde omfatter sygehusene i Ringkøbing amt, hvorfra der efterspørges uddannelsesforløb for social- og sundhedsassistenter ansat på forskellige afdelinger på sygehusene. Det andet praksisområde omfatter fem lokalområder i Ikast Kommune, der efterspørger lærings-/efteruddannelsesforløb for ca. 250 medarbejdere, der er involveret i arbejdet med demente mennesker og deres pårørende. 2.3 Rapportens opbygning Efter omtalen af projektets formål og baggrund i kapitel 2 følger i kapitel 3 en præsentation af en model for strategisk uddannelsesplanlægning. Modellen, der er bygget op omkring en skydeskive-metafor, består af seks faser, der gennemgås hver for sig i de efterfølgende seks kapitler. De seks kapitler er bygget op på den måde, at der først er en kort omtale af det idegrundlag, som den enkelte fase funderer sig på. Dernæst følger en opskrift på, hvordan fasen konkret er gennemført i de to praksisområder kommunen og sygehuset. Til sidst knyttes kommentarer til fasen. Herunder beskrives hvilke forhold det er vigtigt at være opmærksom på, når den skal implementeres i praksis. I det afsluttende kapitel 10 gøres der status over, hvad der kom ud af projektet, og hvilke anvendelsesmuligheder de udviklede metoder og modeller på nuværende tidspunkt synes at rumme. 7
8 3. PROJEKTSTRATEGI 3.1 Strategisk uddannelsesplanlægning Social- og sundhedsskoler kommer ofte ind i billedet, når medarbejdere fra social- og sundhedsområdet skal efteruddannes, og der afholdes hvert år en lang række kursusforløb både på skolen og eksternt rundt omkring på arbejdspladserne. Indtrykket er, at det til tider virker lidt tilfældigt, hvilke kursister der følger hvilke kurser, og at ledere og medarbejdere på de enkelte arbejdspladser ikke altid har taget stilling til, hvilke læringsaktiviteter der egentligt bedst leder frem til udvikling af eller styrkelse af de kompetencer, som er nødvendige for løsningen af bestemte arbejdspladsers aktuelle og fremtidige arbejdsopgaver. En central grundtanke i hele projektet er følgende: Uden et mål kan man ikke ramme plet. Skydeskiven med tilhørende pile har derfor været anvendt som vigtigt symbol for målrettede planlægnings- og læringsaktiviteter. 2 Konkrete, målrettede læringsaktiviteter kan sammenlignes med en pil, der sendes af sted mod et mål. Før pile med en vis træfsikkerhed kan sendes af sted, må arbejdspladsen/ledelsen/de enkelte medarbejdere have en vis fornemmelse for: hvad der er arbejdsområdets mere overordnede mål og planer (fase 1) hvilke arbejdsopgaver der knytter sig til hvilke jobs (fase 2) hvilke kompetencer, der er ønskværdige i forhold til konkrete jobfunktioner (fase 3) Først derefter kan målrettede læringsaktiviteter planlægges (fase 4) gennemføres (fase 5) og evalueres (fase 6) 2 Ideen om at anvende en skydeskivemetafor er ikke udsprunget direkte af dette TUP-projekt. Social- og sundhedsskolen, har siden reformen i 2001 arbejdet målrettet på at omsætte lovtekst til skolekontekst. Skolen har i den forbindelse selv finansieret et skoleudviklingsprojekt Den røde tråd, der bl.a. har haft til formål at konstruere kompetencebaserede læreplaner, personlige uddannelsesplaner samt forskellige former for arbejdspapirer, der bl.a. skal inspirere eleverne til at evaluere deres egne uddannelsesog læringsaktiviteter. Resultatet af skolens arbejde med projekt Den røde tråd kan bl.a. ses på skolens hjemmeside: 8
9 Tankegangen er forsøgt anskueliggjort i figur 2. Strategisk uddannelsesplanlægning Indkredsning af mål og planer for arbejdsområde Udarbejdelse af jobprofil Udarbejdelse af kompetencebeskrivelser Planlægning og gennemførelse af målrettede læringsaktiviteter Evaluering af læringsaktiviteternes træfsikkerhed Figur 2. Procesmodellen illustrerer de forskellige trin, der tilsammen udgør en form for strategisk uddannelsesplanlægning og målrettet kompetenceudvikling 3. Mange beskæftiger sig med sådanne processer, og via studier af andres arbejde er indtrykket, at begreberne dækker over komplekse og ikke sjældent over nærmest uoverskuelige og ganske ressourcekrævende tiltag og forløb. Med skydeskivemetaforen som enkelt, genkendeligt og gennemgående symbol har bestræbelserne i dette projekt gået i retning af at konstruere en håndterbar og tydelig strategi, som med lidt øvelse kan gennemføres af praksisområder og uddannelsesinstitutioner i fællesskab. 3 Udtrykket strategisk uddannelsesplanlægning er vi ikke ene om at bruge. Når udtrykket indtastes på Google fremkommer søgeresultater. Således er der bl.a. hentet inspiration i: Undervisningsministeriets temahæfte: Strategisk kompetenceudvikling organisatorisk udvikling på erhvervsskoler, Undervisningsministeriet 1998 Rapporten: Strategisk og systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner udgivet af Finansministeriet. Værktøjer udarbejdet af Center for Uddannelsesplanlægning under Teknologisk Institut 9
10 I de følgende kapitler gennemgås de forskellige trin, som de har fundet sted hhv. i Ikast Kommune og i relation til amtets sygehuse. Skemaet i figur 3 herunder præsenterer i oversigtsform de ligheder og forskelle, der har været mellem sygehusforløbet og kommuneforløbet. Figur Organisering Samarbejdet mellem skolen og de to praksisområder var allerede etableret, før det kom på tale at lave et TUP-projekt. Kontakten mellem og Ikast Kommune kom i stand sidst på året Ikast Kommune havde på det tidspunkt netop søgt og fået bevilget penge til et stort 10
11 anlagt demens projekt Glem ikke 4. Glem ikke er et tre-årigt projekt til styrkelse af demensindsatsen i Ikast Kommune, således at mennesker med demens og deres pårørende gives bedre mulighed for at få en god hverdag. Projektet gennemføres i årene Der er valgt tre indsatsområder til opfyldelse af dette formål: 1. Oprettelse af et samlingssted Formålet er at indsamle og formidle viden på demensområdet, samt tilbyde daghjemsaktiviteter, undervisning, støtte og rådgivning til borgere med demens og deres pårørende. Samlingsstedet ønskes desuden benyttet til uformelt samvær for alle, som har interesse i demens. 2. Udvikling af læringsforløb i de fem lokalområder Der er etableret samarbejde med, om udvikling og gennemførelse af skræddersyede, praksisnære læringsforløb for personale, der samarbejder med demente mennesker og deres pårørende. Tanken er at læringsforløbene skal involvere alle medarbejderkategorier uanset stillingsbetegnelse og faglig baggrund. 3. Målrettet styrkelse af den tidlige indsats ved opsporing af demens Projektet ønsker at fokusere på den praktiserende læges mulighed for at udrede borgere med mistanke om demens. Ret hurtigt i forløbet blev der i forhold til projekt Glem ikke nedsat en styregruppe med repræsentanter fra Ikast Kommune,, og H:S Hukommelsesklinikken, Rigshospitalet i København. Samarbejdet mellem skolen og amtets sygehuse blev etableret i efteråret I forbindelse med at sygehusene ønskede en opkvalificering af social- og sundhedsassistenterne, blev der nedsat en såkaldt udviklergruppe, bestående af både skolefolk og praktikere primært ledende sygeplejersker fra forskellige afdelinger. Denne gruppe havde til opgave at fremkomme med ideer til, hvordan lærings- /efteruddannelsesforløb bedst muligt tilrettelægges, så der tages udstrakt hensyn til de kompetence- og uddannelsesbehov, der er inden for de konkrete arbejdsområder. Eksempelvis på de enkelte afdelinger på sygehuset. De to samarbejdsforløb var således etableret i foråret 2003, da skolen blev opmærksom på muligheden for at søge TUP-midler. En projektbeskrivelse, hvor omdrejningspunktet er strategisk kompetenceudvikling, blev udarbejdet, og midler blev bevilget april En styregruppe med repræsentanter fra skolen, de to praksisområder samt EPOS blev nedsat hurtigt herefter, samtidig med at to personer fra skolen fik en tovholderfunktion i forhold til at organisere kompetenceudviklingsarbejdet i de to områder. For skolefolk indebar 4 Kort version af projektbeskrivelse samt flere artikler om projektet kan læses på Ikast Kommunes hjemmeside: Tema om demens 11
12 tovholderfunktionen en ny og anderledes opgave af mere konsulentagtig karakter. Opgaven krævede høj grad af lydhørhed i forhold til, hvordan praktikere ser deres egen opgave, og hvad de finder relevant at beskæftige sig med, og nedtoning af den traditionelle skolemæssige trang til at sætte mål og vidensstandarder for andre. Ideen om skolen som leverandør af undervisning, viden og teorier måtte vige til fordel for ideen om skolen som katalysator for lærings- og udviklingsprocesser, der udspringer af praksis. For praksis har der også været tale om nye udfordringer og nye måder at samarbejde med en uddannelsesinstitution på, og skolen anbefalede, at man i de to praksisområder involverede de lokale samarbejdsudvalg i forløbet, men skolen blandede sig derefter på ingen måde i dette. I Ikast Kommune indgik kompetenceudviklingsforløbet som tidligere nævnt i et større demensprojekt Glem ikke, som i forvejen var et anliggende for samarbejdsudvalget. Tidligt i forløbet samlede hver tovholder et lærerteam på tre til fire personer, som efterfølgende tog aktivt del i både planlægningsarbejdet og i den efterfølgende afvikling af læringsforløb. Som udgangspunkt lå der kun en grov skabelon for, hvad samarbejdsforløbet mellem praksis og skole skulle omfatte, men undervejs begyndte, som det vil fremgå af denne rapport, en model for en mere systematisk strategi med tilhørende metoder at tage form. Undervejs og specielt i begyndelsen af forløbet har der været tale om en del prøven sig frem, og der er i sagens natur også indhøstet lærerige erfaringer i forhold til hvad der ikke er smart at gøre, og hvad der ikke fungerer. Denne asen og masen, der ikke kan undværes, når noget skal udvikles, gengives ikke i denne rapport. I stedet skummes fløden, og vi vælger kun at præsentere den strategi og de modeller, som synes at være kendetegnet ved en vis bæredygtighed. Dvs. at de f.eks. lever op til nogle kriterier om, at de virker og giver mening, og at de kan bruges af såvel skolefolk som praktikere i dagligdagen også uden tilførsel af projektmidler. Inden de seks faser gennemgås mere udførligt i de følgende kapitler, skal lige kort omtales det forberedende arbejde, som ligger forud for iværksættelsen af selve det strategiske forløb. Som konkret eksempel refereres til skolens samarbejde med område Syd i Ikast Kommune, der er et af kommunens fem hjemmeplejedistrikter. Som optakt til samarbejdet mellem skolen og lokalområde Syd mødes tovholderen fra skolen med områdets ledergruppe, der består af en områdeleder samt fire afdelingsledere. På dette indledende møde skitseres præmisserne for samarbejdet, som allerede er fastlagt i en overordnet styregruppe for kommunens eget projekt Glem ikke. Kommunens daglige projektleder for projekt Glem ikke deltager også. Modellen af et strategisk kompetenceudviklingsforløb (Figur 1) præsenteres af skolens tovholder. Hver fase gennemgås for sig, og der lægges en konkret tidsplan for, hvornår de enkelte faser skal gennemløbes. Endvidere laves klare aftaler om, hvilke 12
13 personer der skal involveres undervejs i f.eks. fokusgruppeinterviews, informationsmøder, planlægningsmøder mv. Opgaver fordeles således, at det, inden mødet slutter, f.eks. er helt klart, at tovholderen sender invitationer ud til fokusgruppeinterviews, at en af afdelingslederne reserverer lokaler til interviews og informationsmøde, at kommunens projektleder uddeler pjecer om projekt Glem ikke, og at områdelederen informerer om forløbet på næste personalemøde, SU-møde mv. 13
14 4. FASE 1, MÅLSÆTNING 4.1 Idegrundlag På dette tidspunkt i planlægningsprocessen handler det om at give ledelsen lejlighed til at gøre sig tanker om, hvad der skal kendetegne den nuværende og den fremtidige arbejdspraksis. For medarbejdere er det yderst relevant at vide, hvad der forventes af dem på arbejde, og hvad de eventuelt bliver målt på. Det er ledelsens opgave at synliggøre krav og skabe en vision om en anden mere tidssvarende og hensigtsmæssig praksis. Ledelsen sidder i en position, hvor den har adgang til informationer fra såvel politikerniveau som embedsmandsniveau, og den burde have gode forudsætninger for at spotte fremtidens arbejdsopgaver, så der bl.a. kan gøres kvalificerede overvejelser over, hvad der aktuelt er brug for af medarbejderkompetencer, og hvad der bliver brug for også flere år frem i tiden. Disse overvejelser er af så central betydning for en arbejdsplads, at der bør være en løbende dialog mellem ledelsen og medarbejdere om dem. Hensigtsmæssigt er det, hvis samarbejdsudvalget drøfter de bud, ledelsen fremkommer med og foretager en prioritering af indsatsen, f.eks. udvælger en række fokusområder for kompetenceudviklingen. 4.2 opskrift Ikast Kommune På trin 1 har skolens tovholder ansvaret for at gennemføre et fokusgruppeinterview med ledelsen. Som forberedelse til interviewet kan tovholderen eventuelt have efterspurgt, samlet og studeret relevant skriftligt materiale f.eks. i form af kommunens visioner på demensområdet, virksomhedsplaner, kontraktstyringsaftaler mv. Inden interviewet afholdes udsendes en skriftlig invitation til ledelsen, hvor formålet med interviewet samt nogle kernespørgsmål er skitserett. Under selve interviewet er det tovholderens opgave at sørge for at de afsatte 1½ time bruges til at afklare hvilke tanker ledelsen gør sig med hensyn til de mere overordnede målsætninger og visioner for arbejdsindsatsen på demensområdet og hvad der mere konkret skal kendetegne den nuværende og den fremtidige arbejdspraksis. Hvis ledelsen ikke i forvejen er afklarede i forhold til spørgsmål af denne type, kan tovholderen eventuelt sætte gang i tankerne ved at efterlyse konkrete historier om den lokale demensindsats. Til dette formål er udarbejdet et samtale-ark, der hjælper interviewdeltagerne til at komme på sporet af fortællinger om dels personers/familiers liv med demens og dels den professionelle indsats, der iværksættes undervejs. Med afsæt i konkrete fortællinger er det nemmere at synliggøre den nuværende praksis med samt de særlige udfordringer og krav til medarbejderkompetencer den rummer. 14
15 Som en hjælp til at få systematiseret de udsagn, som ledelsen fremkommer med undervejs har tovholderen brugt skydeskiven som notatark. Umiddelbart efter interviewet hvor fortællinger og udsagn var i frisk erindring er notaterne blevet renskrevet og sendt til ledergruppen til kommentering. Resultatet var en skydeskive, der i oversigtlig form fastholder og synliggør de indsatsområder i forhold til demensområdet, som ledelsen aktuelt fremhæver som værende vigtige ": ;%< 5 : = >?@>8 A'B C ;'B <D?@B;E;"B"?EB'F < BE7"GE;"B8 B=IHJ"8 K8 B"F;B Livsudfoldelse frem for opgaveløsning Har blik for nu et og ser en udfordring i at udnytte givne rammer og prioritere arbejdsopgaver, så de muligheder der viser sig i forhold til f.eks. at skabe gode, meningsfulde stunder for den demente gribes og udnyttes. Faglig og personlig udvikling Er bevidst om egne styrker og svagheder i arbejdet med demente og deres pårørende. Kan melde åbent og klart ud, hvis man på nogle områder føler sig særlig kompetent og på andre områder har brug for hjælp eller oplæring. Særlige indsatsområder - fremhævet af ledelsen L M N O P QR S T M N U S T Område Syd Den første kontakt Er meget opmærksom på egen måde at være på og kommunikere på (attityde, tone, fordomme, tempo, sprogbrug mv.), når den første kontakt skal etableres både til en dement person og til de pårørende. Er opmærksom på vigtigheden af, at der tidligt i kontakten til de pårørende sker en afklaring af hvilke forventninger de pårørende har til hjælpesystemet og omvendt. Fodslag i organisationen Er indstillet på at indgå i læringsfællesskaber med kolleger. Kan give og modtage feedback i forhold til egen og andres arbejdsindsats og føler sig i det hele taget forpligtet til at bidrage til gruppens udvikling af fælles holdninger til og forståelse af arbejdsindsats Sygehusene Trin 1 er her en række møder i en styregruppe, bestående af lederrepræsentanter fra sygeplejen på amtets fem sygehuse og repræsentanter fra. Her aftales de overordnede rammer og planlægges en høringsrunde på fire forskellige afdelinger. Kommentar Tilbagemeldingerne fra de involverede ledelsesrepræsentanter i Ikast Kommune har været meget positive. Tilsyneladende kan denne form for fokusgruppeinterview bidrage til at en ledergruppe kan få skærpet deres tanker om og den fælles forståelse af hvad der er vigtige indsatsområder på demensområdet og hvilke medarbejderkompetencer der i relation hertil er ønskværdige. Udveksling af tanker og ikke mindst udveksling af nuancerede tanker - skaber fællesskab omkring sig. Sprogliggørelse på mange niveauer hjælper os til at tænke med på hinandens tanker 15
16 For tovholderen har det været en særlig udfordring at skulle indgå i sådan en form for konsulentorienteret dialog med ledelsen. 16
17 5. FASE 2, ARBEJDSOPGAVER Fase 2 og fase 3 hænger i praksis snævert sammen, men omtales af analytiske grunde hver for sig. 5.1 Idegrundlag På dette trin handler det om, at medarbejderne får lejlighed til at indkredse centrale arbejdsopgaver. Såvel ledere som medarbejdere kan bidrage til konkretisering af nuværende arbejdsopgaver, men grundet deres forskellige positioner i organisationen vil de kunne bidrage med noget forskelligt. Lederne har som tidligere nævnt det mere overordnede overblik over, hvad der kræves af organisationen i fremtiden, og hvilke ændringer i jobprofiler der eventuelt er under opsejling. Medarbejderne derimod har førstehåndskendskab til, hvad arbejdet aktuelt omfatter og har gode forudsætninger for at beskrive arbejdsopgaver i detaljer og udarbejde meget konkrete jobprofiler. 5.2 Opskrift Ikast Kommune På trin 2, der foregår sideløbende med trin 3, har skolens tovholder ansvaret for at gennemføre en række fokusgruppeinterviews med udvalgte medarbejderrepræsentanter fra forskellige arbejdspladser. Optakten til og gennemførelsen af medarbejderinterviewene følger stort set samme skabelon som optakten til og gennemførelsen af interviewet med ledelsen. Inden interviewet afholdes udsendes en skriftlig invitation til deltagerne, hvor formålet med interviewet samt nogle kernespørgsmål er skitseret. Under selve interviewet er det tovholderens opgave at sørge for at de afsatte 1½ time bruges til at afklare hvilke tanker medarbejderrepræsentanterne gør sig vedrørende arbejdsopgaver og tilhørende ønskværdige kompetencer. Medarbejderne præsenteres indledningsvis for illustrationen som er gengivet på side 10 i rapporten så de kan få en fornemmelse af hvad det er de bidrager med til de samlede kompetenceudviklingsforløb. Efterfølgende vises det samtaleark, der illustrerer dels personers/familiers liv med demens og dels den professionelle indsats, der iværksættes og forandrer sig undervejs og medarbejderne anspores derefter til selv at fortælle konkrete historier om forløb de har været involveret i. Med afsæt i konkrete fortællinger synliggøres den nuværende praksis samt de særlige typer af opgaver og krav til medarbejderkompetencer den rummer. Som en hjælp til at få systematiseret de udsagn, som medarbejderne fremkommer med undervejs har tovholderen brugt skydeskiven som notatark. 17
18 Umiddelbart efter interviewene med medarbejderrepræsentanterne hvor fortællinger og udsagn var i frisk erindring er notaterne fra de enkelte fokusgruppeinterviews blevet renskrevet og systematiseret. Resultatet var udarbejdelse af én enkelt skydeskive, der i oversigtlig form fastholder og synliggør de hovedopgaver med tilhørende ønskværdige kompetencer, som medarbejderne fra et bestemt lokalområde i Ikast Kommune aktuelt fremhæver som værende vigtige. Er opmærksom på PERSONEN og personens historie og formår på systematisk måde at opbygge relevant baggrundsviden Kan fornemme nuet; hvad er det for en stemning der hersker, hvordan fungerer stunden og er der sket ændringer siden sidst jeg var her? Er opmærksom på egen måde at være på og at kommunikere på; attityde, tone, fordomme, nonverbalt og verbalt sprog, tempo mv. Er opmærksom på hvad personen kan og hvad der synes at være meningsfulde rutiner, gøremål og aktiviteter i løbet af en dag. V@W)XZY[]\ ^ _ W XZ` W%a b X Xdc X b%edf \ g a h i b e b X b j ` b Har en viden om demens så enkeltstående, uforståelig eller aparte adfærd ses i en større sammenhæng og bliver mere mere forståelig kml n l l oqp o%r o%s l oqtu'v%w t x%y o u t l z x l t v s o%{ Har øje for hvad en dement person kan bidrage med til fællesskabet f.eks. når nødvendige opgaver skal løser Kan begrunde overfor sig selv og andre hvorfor man vælger at handle som man gør, når der tages særlige hensyn til en dement person Arbejdsopgaver/kompetenceprofil }"~ ' ' ƒ } 'ˆ ' Š' Œ ƒ ' 'ˆ ƒ ƒ 'ˆ ' 'Ž ' ' 'ƒ Område Nord Er opmærksom på små tegn på hukommelsesproblemer og kan yde relevant vejledning i den forbindelse ª «+ ª ± Kan bl.a. gennem pårørendesamtaler opbygge en tættere kontakt til relevante pårørende således at der skabes forståelse for deres situation. ŸI I ) % ) ) % š Skabe sammenhæng i forløb. Er opmærksom på at skabe sammenhæng i hjælpe f.eks. gennem kontaktpersonsordninger Er opmærksom på hvordan der kan samtales/samarbejdes med pårørende og andre uden at loyaliteten i forhold til den demente går tabt %ž šq 'œ) Kan delagtiggøre pårørende i personalets arbejdsindsats og kan begrunde beslutninger og handlinger. Kan udveksle erfaringer med kolleger om hvad der konkret fungerer godt og skidt og hvad der mere overordnet er standarder for godt arbejde Har blik for forskelligheder og ressourcer i kollegagruppen og kan udnytte dem, når der f.eks. fordeles opgaver, lægges vagtplaner mv. Kan beskrive og dokumentere egen arbejdsindsat Kan udfra et kendskab til de frivilliges rolle og funktion skabe kontakt til dem og gøre dem interesserede i at yde en indsats. Sygehusene Trin 2 udgøres her af en indsamling og bearbejdning af skriftligt formulerede, overordnede mål og visioner for plejen på amtets sygehuse, samt allerede eksisterende funktions- og kompetencebeskrivelser og evt. målsætninger fra de fire afdelinger, som udvælges til en høringsrunde. På baggrund af materialet udarbejdes en interviewnøgle. Kommentar Entusiasmen fra de involverede medarbejderrepræsentanter i Ikast Kommune har været stor og smittende. Det er dog tydeligt at medarbejderne ikke er vant til at tale om deres arbejdsindsats på denne systematiske måde. Indledningsvis kunne det være vanskeligt at få medarbejderne til mere nuanceret at sætte ord på de opgaver de løser og det de 18
19 konkret gør og tovholderen skulle præstere en meget vedholdende spørgen ind til helt konkrete situationer og en næsten detektivagtig udforskning af, hvad implicerede personer foretager sig hvornår og hvordan. I Ikast kommunen bestod opgaven i at tilrettelægge efteruddannelsesforløb for ca. 250 medarbejdere fordelt på fem lokalområder. I hvert lokalområde blev gennemført fra tre til seks fokusgruppeinterviews med medarbejderrepræsentanter, således at medarbejdere fra f.eks. plejeboliger, hjemmeplejegrupper, aflastningsafdeling og opsøgende medarbejdere blev interviewet for sig. Dette gav tovholderen god metodisk øvelse i brugen af diverse samtale- og notatark men proceduren var forholdsvis ressourcekrævende og derfor ikke særlig anvendelig på længere sigt. I andre sammenhænge hvor praksisområder har rekvireret skolens hjælp i forbindelse med tilrettelæggelse af efteruddannelsesforløb har skolen haft gode erfaringer med at samle en gruppe medarbejdere på tværs af arbejdspladser, når skydeskiver skulle udarbejdes. På sygehusene bestod opgaven som nævnt i at gennemlæse og systematisere relevant materiale. Muligvis fordi assistent-gruppen har været sværere at indplacere rent kompetencemæssigt på sygehusene, har mange (men langt fra alle) afdelinger gjort et stort arbejde for at formulere og nedfælde hvilke funktioner, social- og sundhedsassistenten skal varetage på afdelingen. I mange tilfælde smelter denne funktionsbeskrivelse sammen med en kompetencebeskrivelse, hvor kompetence fortolkes som synonymt med ansvarsområde. Den omhyggelige beskrivelse af assistenternes funktioner og kompetencer synes først og fremmest at tjene det formål at præcisere, hvad en assistent må og ikke må i forhold til sygeplejerskegruppen. 19
20 6. FASE 3, KOMPETENCER Fase 2 og fase 3 hænger i praksis snævert sammen, men omtales af analytiske grunde hver for sig. 6.1 Idegrundlag På dette trin handler det om at få medarbejderne til at indkredse ønskværdige kompetencer. Det er medarbejdernes styrke, at de har en god fornemmelse for og indsigt i, hvilke kompetencer der er nødvendige for at løse nuværende og fremtidige arbejdsopgaver. En væsentlig del af denne fornemmelse og indsigt har imidlertid karakter af at være tavs viden, og for mange er det en særlig udfordring at skulle sætte ord på det, de fornemmer, det er hensigtsmæssigt at vide, kunne og gøre i konkrete situationer. Mange mangler ord eller forfalder til at udtrykke sig i overordnede generelle vendinger og kvalifikationstermer, som ikke er særlig handleanvisende. På trin 3 udfordres medarbejderne i forhold til at sætte ord på den tavse viden og til at foretage et fokusskift fra uddannelses- og kvalifikationstænkning til kompetencetænkning. Dermed kan der drages en parallel til det fokusskift, som aktuelt finder sted inden for uddannelsesområdet, hvor opmærksomheden i stigende omfang rettes mod de kompetencer, som elever, studerende, kursister gerne skulle have ud af at følge bestemte undervisnings- og uddannelsesforløb. Dette fokusskifte har bl.a. udmøntet sig i de fælles kompetencebeskrivelser, som er omdrejningspunktet for det nye AMU-koncept 5, samt i diverse uddannelsesbekendtgørelser, f.eks. dem der er udarbejdet i tilknytning til den nye gymnasiereform, som træder i kraft august Opskrift Ikast Kommune. I praksis gennemføres trin 2 og trin 3 som tidligere nævnt samtidig, når tovholderen gennemfører fokusgruppeinterviews med medarbejderrepræsentanter. Med afsæt i konkrete fortællinger er der mulighed for at synliggøres den nuværende praksis med de særlige typer af opgaver og krav til medarbejderkompetencer den rummer. Tovholderen har et særligt ansvar i forhold til at fremhæve, når talen kommer ind på centrale opgaver og tilhørende kompetencer. I interviewsituationen vil medarbejdernes omtale af en konkret opgave passende kunne lede interviewet over i en nærmere udforskning af hvilke kompetencer der er ønskværdige i forhold til opgaveløsningen men det er tovholderen der skal sikre denne systematik og styre snakken i denne retning. Endvidere skal tovholderen på skrift systematisere det medarbejderne siger, således at der på notat-arket med skydeskiven fremkommer dels nogle overskrifter på centrale opgaver og dels nogle ønskværdige kompetencer der knytter sig til hver arbejdsopgave 5 AMU under forandring om reformen fra 2004, Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr
Uden et mål kan man ikke ramme plet
Uden et mål kan man ikke ramme plet Epos-konference den 21. september 2006 i Viborg Margit Andersen, Udannelsesansvarlig, Ikast Kommune Marianne Elbrønd, Social- og sundhedsskolen i Herning Ikast Kommune
Læs mereUden et mål kan man ikke ramme plet
Uden et mål kan man ikke ramme plet Fou- konference d. 26. januar 2006 i Odense Marianne Elbrønd Social- og sundhedsskolen i Herning Præsentation og rapport findes på http://www.sosuringamt.dk/ Mål for
Læs mereEn historie om: Koordineret lederuddannelse
FOKUSS Forum for Koordineret Uddannelsesindsats på Social- og Sundhedsområdet En historie om: Koordineret lederuddannelse Marianne Elbrønd, Social & SundhedsSkolen, Herning Et kig ud i fremtiden 2008-2012
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereSkema til udarbejdelse af praktikplan
Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:
Læs mereU- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB
U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs merePraktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereVision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC
Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Læs mereIndholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder
Læs mereSocial- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med
Læs mereKompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt
Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen
Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,
Læs mereMOTIVATION. Når samarbejdet starter
MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse
Læs mereVORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
VORES PERSONALEPOLITIK Guide BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Introduktion En personalepolitik kan laves på mange måder, men den bedste personalepolitik skabes, når alle i institutionen bliver
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs merePernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece
Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereM U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide
Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN
Læs mereModulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet
Læs mereSÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY
Læs mereUndersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereKvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje
Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Formål med klinisk undervisning Tilbyde studerende på modul 6, 11 og 12 på uddannelsen til professionsbachelor
Læs mereKompetence- profilen
Kompetenceprofilen AS3 2 Vi kan som regel huske de virksomheder, vi har været ansat i og hvilke job, vi har haft, men det er langt sværere at beskrive, hvad vi egentlig kan. AS3 3 Kompetence- profilen
Læs mereÅrsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan
Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs merePædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning
Læs mereStrategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104
Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereHolmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling
Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling
Læs mereSTRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER
STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereVelkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri
Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn
Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereWorkshop vedrørende praktikplanen
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på Udførerområderne Slides kan findes på: Praktik.via.dk Socialrådgiveruddannelsen Aarhus
Læs mereSpørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereStrategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.
Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan
Læs mereEvaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik
Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme
Læs mereTips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereStrategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital
Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor
Læs mereEvalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune
Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune Forfatter: Christina Askholm Nissen Revideret den 6-01- 2015 Godkendt af: Gitte Lauersen, Drifschef for Aktiv Pleje
Læs mere2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune
2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling
Læs mereBYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål:
BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Faglige kompetencemål for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: Uddannelsesmål: Målet for 2. praktikperiode
Læs mereSYGEPLEJE BRAINSTORM
SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse
Læs mereKvalitetsinitiativer (FL 2013)
Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mereKoncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling
15. december 2015 Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling Indledning Kompetente medarbejdere er en forudsætning for en god og effektiv opgaveløsning. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling
Læs mereTværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri
En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning
Læs mereOpgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C
Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Indledning Kontrakten skal tjene følgende formål: 1. Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen. 2. Den skal understøtte
Læs mereKonference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole
Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereMålene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:
1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden
Læs mereJob- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereDet gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt
Det gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt Udarbejdet af: Jeanett Franci Marschall praktik- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske, SD juni 2011 1 Projektrapport Projektrapport 1.Baggrund
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereUdarbejd en tids- og handlingsplan for processen (dvs. en køreplan med deadlines og ansvarspersoner).
Procesguide Kom godt i gang trin for trin Procesguiden er til brug for arbejdspladser, der allerede er i gang med voldsforebyggelsen og ønsker et servicetjek og til arbejdspladser, der skal i gang med
Læs mereForberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt
Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt For at du som leder kan komme godt i gang med årets MUS-runde, får du her en guide til processen. Uanset om du har stor
Læs mereRadiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6
Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende
Læs mereGuide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg
Læs mereHvad er kompetenceudvikling?
Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus
Læs mereDEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereUdbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne
Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning
Læs mereTeglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk
Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereIndsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD
NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD
Læs mereDELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring
DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse
Læs mereHvad er effekten af efteruddannelse
Hvad er effekten af efteruddannelse Kursus-og Udviklingsafdelingen tilbyder effektevaluering af rekvirerede uddannelsesforløb på arbejdspladsen. En kvantitativ undersøgelse af medarbejdernes kompetencer
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål
Læs mereStruer Statsgymnasium Aug 15
1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereAlmen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser
Almen studieforberedelse og studieområdet Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Kort om EVA s undersøgelse EVA er i gang med et treårigt projekt der undersøger hvordan syv gymnasieskoler,
Læs mereWorkshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed) Slides kan findes på: Praktik.via.dk
Læs merePolitik for kompetenceudvikling
Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.
Læs mereUdkast maj 2013. Ældrepolitik
Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit
Læs mereUdarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg
Projektbeskrivelse Udarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg 1. Projektets titel Strategi for sygeplejen Indsatsområde:
Læs mereKlinisk periode Modul 4
Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler
Læs mereEvalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014
Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen
Læs mereEt tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
Læs mere