Uden et mål kan man ikke ramme plet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uden et mål kan man ikke ramme plet"

Transkript

1 Uden et mål kan man ikke ramme plet Afrapportering af TUP-projektet: Kompetencebaserede læreplaner på vej mod praksisnær kompetenceudvikling. Strategisk uddannelsesplanlægning Indkredsning af mål og planer for arbejdsområde Udarbejdelse af jobprofil Udarbejdelse af kompetencebeskrivelser Planlægning og gennemførelse af målrettede læringsaktiviteter Evaluering af læringsaktiviteternes træfsikkerhed Udviklingsafdelingen, Marianne Elbrønd og Birgitte Højlund

2 FORORD I forbindelse med s TUP-projekt Kompetencebaserede læreplaner foreligger nu en rapport samt en bilagsdel. Projektet, der har haft til formål at involvere, og to praksisområder i udvikling af metoder til og modeller for tilrettelæggelse af praksisnære og kompetenceorienterede læringsforløb, har kun kunnet lade sig gøre i kraft af mange personers velvillige deltagelse. En særlig tak skal hermed rettes til de to praksisområder, der har brugt tid på at lade sig interviewe om arbejdsopgaver, kompetencebehov mv., og som efterfølgende har deltaget i planlægningen og gennemførelsen af særligt tilrettelagte læringsforløb. Projektet er gennemført af udviklingsafdelingen ved, ved Birgitte Højlund, Anni O. Wichmann, Marie Rud, Annemarie E. Madsen, Jeanne König Josefsen, Ole Bjerglund Pedersen, og Marianne Elbrønd i perioden fra 1. august 2003 oktober siger et stort tak til de eksterne medlemmer af styregruppen: Marianne Mering, Ikast Kommune Lena B. Thomsen, Ikast Kommune Ulla Rasmussen,, sygehusene Lone Geertsen,, sygehusene Rudy Hougaard, Epos Skolen var i styregruppen repræsenteret ved Dorit Lauritsen og Marianne Elbrønd. Marianne Elbrønd Leder af udviklingsafdelingen, Cand psych. 2

3 1. SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER BAGGRUND OG FORMÅL PROJEKTETS BAGGRUND PROJEKTETS FORMÅL RAPPORTENS OPBYGNING PROJEKTSTRATEGI STRATEGISK UDDANNELSESPLANLÆGNING ORGANISERING FASE 1, MÅLSÆTNING IDEGRUNDLAG OPSKRIFT FASE 2, ARBEJDSOPGAVER IDEGRUNDLAG OPSKRIFT FASE 3, KOMPETENCER IDEGRUNDLAG OPSKRIFT KOMMENTAR FASE 4, PLANLÆGNING IDEGRUNDLAG OPSKRIFT KOMMENTAR FASE 5, GENNEMFØRELSE IDEGRUNDLAG OPSKRIFT KOMMENTAR FASE 6, EVALUERING AF MÅLRETTEDE LÆRINGSAKTIVITETER IDEGRUNDLAG OPSKRIFT KOMMENTAR PERSPEKTIVERING OG ANVENDELSESMULIGHEDER

4 1. SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER Det projekt, der beskrives i denne rapport har haft til formål at involvere Social- og sundhedsskolen, og to praksisområder i udvikling af metoder til og modeller for tilrettelæggelse af praksisnære og kompetenceorienterede læringsforløb. I perioden fra august 2003 til oktober 2004 har samarbejdet dels med Ikast Kommune om efteruddannelse af medarbejdere, der samarbejder med demente mennesker og deres pårørende, og dels med amtets sygehuse om efteruddannelse af sygehusansatte social- og sundhedsassistenter. Som et helt centralt element er der undervejs i forløbet udviklet en model for strategisk og målrettet kompetenceudvikling med en række tilhørende arbejdspapirer. Modellen er bygget op omkring en skydeskivemetafor for at tydeliggøre, at mål først skal afklares, før læringsaktiviteter med en vis træfsikkerhed kan planlægges, gennemføres og evalueres. Drivkraften bag dette projekt har også været forfølgelsen af bestemte mål, som i noget overdrevne, ambitiøse vendinger blev formuleret i projektbeskrivelsen. Efter 14 måneders intensivt projektarbejde og deraf følgende læringsaktiviteter kan vi nu evaluere projektets grad af målopfyldelse med det evalueringsredskab i figur 1, som undervejs er udviklet som del af projektet. Vi kan konstatere, at bevægelsen er gået i den rigtige retning. Hvor vi som udgangspunkt i sagens natur var på bar bund i forhold til flere af de opstillede mål, er vi nu godt på vej og på flere områder så sikre, at vi vurderer, at vi fremover er i stand til at inspirere andre i arbejdet med at tilrettelægge og designe praksisnære kompetenceforløb. Figur 1 Er i stand til at tydeliggøre hvorledes læringsforløb kan udspringe af konkrete behov i AMUmålgruppens lokale arbejdsliv og helt specifikke arbejdssituationer. Er i stand til at forbedre såvel en uddannelsesinstitutions som konkrete arbejdspladsers grundlag for beskrivelse af kompetencer og tilhørende lærings- og efteruddannelsesbehov. Er i stand til at udvikle samarbejdsprocedurer mellem skolen og praksisfeltet omkring definition af kompetenceområder, udarbejdelse af kompetenceprofiler og kompetencebaserede læreplaner, der kan danne grundlag for tilrettelæggelse, afvikling, opfølgning og evaluering af såvel arbejdspladsrelaterede som individuelle læringsforløb.. 0 " #, -,.! " #%$ &' () *+! 0 / X2 X X X X X Er i stand til at udarbejde et konkret, visuelt inspirerende materiale, der kan anvendes til såvel arbejdspladsrelateret som individuel kompetence- Og efteruddannelsesbehovsafklaring. Er i stand til at styrke effekten af arbejdsmarkedsuddannelserne. Er i stand til at eksperimentere med brugen af IT i hele processen med at udvikle, gennemføre og evaluere konkrete praksisnære læringsforløb. 4

5 I figur 1 har vi markeret med hhv. boller og krydser, hvor vi vurderer, at vi har bevæget os fra og til, men vi inviterer læseren til, ved at læse denne rapport, selv at danne sig et indtryk af, i hvilken grad projektets formål synes at være indfriet. 5

6 2. BAGGRUND OG FORMÅL 2.1 Projektets baggrund Social- og sundhedsskoler har stor erfaring med at gennemføre traditionel efteruddannelse, der typisk foregår ved, at efteruddannelsesforløb eller kurser designes i skoleregi og efterfølgende udbydes til medarbejdere inden for social- og sundhedsområdet via kursuskataloger. Flere uddannelses- og evalueringsforskere har over årene problematiseret og sået tvivl om denne praksis 1, og i Ringkøbing amt har i en årrække eksperimenteret med at udbyde kurser og efteruddannelsesforløb, der designes til bestemte praksisområder og dermed tilpasses arbejdsmarkedets behov. I et moderne servicesamfund skal varen eller serviceydelsen skræddersyes til hver enkelt kunde eller servicemodtager, og f.eks. skal social- og sundhedsskoler være i stand til at tilrettelægge differentierede og fleksible uddannelser i samarbejde med konkrete virksomheder og medarbejdergrupper. I modsætning til mere traditionelle former for efteruddannelse, hvor kursisterne i stor udstrækning forventes at koble sig på uddannelsesinstitutionernes univers, forsøger vi at få gang i en bevægelse den modsatte vej, hvor skolen i større udstrækning kobler sig på arbejdsstedernes univers og bl.a. forsøger at give næring til den læring, der faktisk sker uden for formelle undervisningssituationer. Megen god og væsentlig læring finder sted i de sammenhænge, hvori det lærte skal anvendes - i hverdagens praksis - i de naturlige miljøer på arbejdspladserne. Arbejdspladsernes krav til udvikling af medarbejderkompetencer kan hverken tilgodeses ved rekvirering af færdige pakkekurser fra en ekstern kursusmager eller ved sammenstykning af traditionelle AMU-kurser. Snarere er der brug for, at læring og uddannelse integreres som en del af arbejdspraksis, og hensigtsmæssigt er det, hvis hver sygehusafdeling, hvert lokalområde mv. i samarbejde med f.eks. en uddannelsesinstitution, der uddanner til området, definerer jobrelaterede kompetenceområder, opstiller kompetenceprofiler og efterfølgende udvikler kompetencebaserede læreplaner og tilrettelægger konkrete, praksisnære læringsforløb Projektets formål Det er projektets formål at involvere i Ringkøbing amt og to praksisområder i udvikling af metoder til og modeller for tilrettelæggelse af praksisnære og kompetenceorienterede læringsforløb. 1 Knud Illeris behandler udførligt problematikken i bogen Voksenuddannelse og voksenlæring fra

7 Formålet er at designe og gennemføre læringsforløb, der matcher de særlige kompetenceog uddannelsesbehov, som knytter sig til bestemte arbejdssammenhænge/arbejdspladser. Ambitionen er, at læringsaktiviteterne skal forankres i den daglige arbejdspraksis, hvorfor der er lagt afgørende vægt på at engagere og involvere såvel ledere som medarbejdere i arbejdet med at planlægge, gennemføre og evaluere konkrete læringsaktiviteter. Ud af det overordnede formål udspringer andre mere nuancerede delmål, der handler om: - at tydeliggøre hvorledes læringsforløb kan udspringe af konkrete behov i AMUmålgruppens lokale arbejdsliv og helt specifikke arbejdssituationer. - at forbedre såvel en uddannelsesinstitutions som konkrete arbejdspladsers grundlag for beskrivelse af kompetencer og tilhørende lærings- og efteruddannelsesbehov. - at udvikle samarbejdsprocedurer mellem skolen og praksisfeltet omkring definition af kompetenceområder, udarbejdelse af kompetenceprofiler og kompetencebaserede læreplaner, der kan danne grundlag for tilrettelæggelse, afvikling, opfølgning og evaluering af såvel arbejdspladsrelaterede som individuelle læringsforløb. - at udarbejde et konkret, visuelt inspirerende materiale, der kan anvendes til såvel arbejdspladsrelateret som individuel kompetence- og efteruddannelsesbehovsafklaring. - at styrke effekten af arbejdsmarkedsuddannelserne. - at eksperimentere med brugen af IT i hele processen med at udvikle, gennemføre og evaluere konkrete praksisnære læringsforløb. Det ene praksisområde omfatter sygehusene i Ringkøbing amt, hvorfra der efterspørges uddannelsesforløb for social- og sundhedsassistenter ansat på forskellige afdelinger på sygehusene. Det andet praksisområde omfatter fem lokalområder i Ikast Kommune, der efterspørger lærings-/efteruddannelsesforløb for ca. 250 medarbejdere, der er involveret i arbejdet med demente mennesker og deres pårørende. 2.3 Rapportens opbygning Efter omtalen af projektets formål og baggrund i kapitel 2 følger i kapitel 3 en præsentation af en model for strategisk uddannelsesplanlægning. Modellen, der er bygget op omkring en skydeskive-metafor, består af seks faser, der gennemgås hver for sig i de efterfølgende seks kapitler. De seks kapitler er bygget op på den måde, at der først er en kort omtale af det idegrundlag, som den enkelte fase funderer sig på. Dernæst følger en opskrift på, hvordan fasen konkret er gennemført i de to praksisområder kommunen og sygehuset. Til sidst knyttes kommentarer til fasen. Herunder beskrives hvilke forhold det er vigtigt at være opmærksom på, når den skal implementeres i praksis. I det afsluttende kapitel 10 gøres der status over, hvad der kom ud af projektet, og hvilke anvendelsesmuligheder de udviklede metoder og modeller på nuværende tidspunkt synes at rumme. 7

8 3. PROJEKTSTRATEGI 3.1 Strategisk uddannelsesplanlægning Social- og sundhedsskoler kommer ofte ind i billedet, når medarbejdere fra social- og sundhedsområdet skal efteruddannes, og der afholdes hvert år en lang række kursusforløb både på skolen og eksternt rundt omkring på arbejdspladserne. Indtrykket er, at det til tider virker lidt tilfældigt, hvilke kursister der følger hvilke kurser, og at ledere og medarbejdere på de enkelte arbejdspladser ikke altid har taget stilling til, hvilke læringsaktiviteter der egentligt bedst leder frem til udvikling af eller styrkelse af de kompetencer, som er nødvendige for løsningen af bestemte arbejdspladsers aktuelle og fremtidige arbejdsopgaver. En central grundtanke i hele projektet er følgende: Uden et mål kan man ikke ramme plet. Skydeskiven med tilhørende pile har derfor været anvendt som vigtigt symbol for målrettede planlægnings- og læringsaktiviteter. 2 Konkrete, målrettede læringsaktiviteter kan sammenlignes med en pil, der sendes af sted mod et mål. Før pile med en vis træfsikkerhed kan sendes af sted, må arbejdspladsen/ledelsen/de enkelte medarbejdere have en vis fornemmelse for: hvad der er arbejdsområdets mere overordnede mål og planer (fase 1) hvilke arbejdsopgaver der knytter sig til hvilke jobs (fase 2) hvilke kompetencer, der er ønskværdige i forhold til konkrete jobfunktioner (fase 3) Først derefter kan målrettede læringsaktiviteter planlægges (fase 4) gennemføres (fase 5) og evalueres (fase 6) 2 Ideen om at anvende en skydeskivemetafor er ikke udsprunget direkte af dette TUP-projekt. Social- og sundhedsskolen, har siden reformen i 2001 arbejdet målrettet på at omsætte lovtekst til skolekontekst. Skolen har i den forbindelse selv finansieret et skoleudviklingsprojekt Den røde tråd, der bl.a. har haft til formål at konstruere kompetencebaserede læreplaner, personlige uddannelsesplaner samt forskellige former for arbejdspapirer, der bl.a. skal inspirere eleverne til at evaluere deres egne uddannelsesog læringsaktiviteter. Resultatet af skolens arbejde med projekt Den røde tråd kan bl.a. ses på skolens hjemmeside: 8

9 Tankegangen er forsøgt anskueliggjort i figur 2. Strategisk uddannelsesplanlægning Indkredsning af mål og planer for arbejdsområde Udarbejdelse af jobprofil Udarbejdelse af kompetencebeskrivelser Planlægning og gennemførelse af målrettede læringsaktiviteter Evaluering af læringsaktiviteternes træfsikkerhed Figur 2. Procesmodellen illustrerer de forskellige trin, der tilsammen udgør en form for strategisk uddannelsesplanlægning og målrettet kompetenceudvikling 3. Mange beskæftiger sig med sådanne processer, og via studier af andres arbejde er indtrykket, at begreberne dækker over komplekse og ikke sjældent over nærmest uoverskuelige og ganske ressourcekrævende tiltag og forløb. Med skydeskivemetaforen som enkelt, genkendeligt og gennemgående symbol har bestræbelserne i dette projekt gået i retning af at konstruere en håndterbar og tydelig strategi, som med lidt øvelse kan gennemføres af praksisområder og uddannelsesinstitutioner i fællesskab. 3 Udtrykket strategisk uddannelsesplanlægning er vi ikke ene om at bruge. Når udtrykket indtastes på Google fremkommer søgeresultater. Således er der bl.a. hentet inspiration i: Undervisningsministeriets temahæfte: Strategisk kompetenceudvikling organisatorisk udvikling på erhvervsskoler, Undervisningsministeriet 1998 Rapporten: Strategisk og systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner udgivet af Finansministeriet. Værktøjer udarbejdet af Center for Uddannelsesplanlægning under Teknologisk Institut 9

10 I de følgende kapitler gennemgås de forskellige trin, som de har fundet sted hhv. i Ikast Kommune og i relation til amtets sygehuse. Skemaet i figur 3 herunder præsenterer i oversigtsform de ligheder og forskelle, der har været mellem sygehusforløbet og kommuneforløbet. Figur Organisering Samarbejdet mellem skolen og de to praksisområder var allerede etableret, før det kom på tale at lave et TUP-projekt. Kontakten mellem og Ikast Kommune kom i stand sidst på året Ikast Kommune havde på det tidspunkt netop søgt og fået bevilget penge til et stort 10

11 anlagt demens projekt Glem ikke 4. Glem ikke er et tre-årigt projekt til styrkelse af demensindsatsen i Ikast Kommune, således at mennesker med demens og deres pårørende gives bedre mulighed for at få en god hverdag. Projektet gennemføres i årene Der er valgt tre indsatsområder til opfyldelse af dette formål: 1. Oprettelse af et samlingssted Formålet er at indsamle og formidle viden på demensområdet, samt tilbyde daghjemsaktiviteter, undervisning, støtte og rådgivning til borgere med demens og deres pårørende. Samlingsstedet ønskes desuden benyttet til uformelt samvær for alle, som har interesse i demens. 2. Udvikling af læringsforløb i de fem lokalområder Der er etableret samarbejde med, om udvikling og gennemførelse af skræddersyede, praksisnære læringsforløb for personale, der samarbejder med demente mennesker og deres pårørende. Tanken er at læringsforløbene skal involvere alle medarbejderkategorier uanset stillingsbetegnelse og faglig baggrund. 3. Målrettet styrkelse af den tidlige indsats ved opsporing af demens Projektet ønsker at fokusere på den praktiserende læges mulighed for at udrede borgere med mistanke om demens. Ret hurtigt i forløbet blev der i forhold til projekt Glem ikke nedsat en styregruppe med repræsentanter fra Ikast Kommune,, og H:S Hukommelsesklinikken, Rigshospitalet i København. Samarbejdet mellem skolen og amtets sygehuse blev etableret i efteråret I forbindelse med at sygehusene ønskede en opkvalificering af social- og sundhedsassistenterne, blev der nedsat en såkaldt udviklergruppe, bestående af både skolefolk og praktikere primært ledende sygeplejersker fra forskellige afdelinger. Denne gruppe havde til opgave at fremkomme med ideer til, hvordan lærings- /efteruddannelsesforløb bedst muligt tilrettelægges, så der tages udstrakt hensyn til de kompetence- og uddannelsesbehov, der er inden for de konkrete arbejdsområder. Eksempelvis på de enkelte afdelinger på sygehuset. De to samarbejdsforløb var således etableret i foråret 2003, da skolen blev opmærksom på muligheden for at søge TUP-midler. En projektbeskrivelse, hvor omdrejningspunktet er strategisk kompetenceudvikling, blev udarbejdet, og midler blev bevilget april En styregruppe med repræsentanter fra skolen, de to praksisområder samt EPOS blev nedsat hurtigt herefter, samtidig med at to personer fra skolen fik en tovholderfunktion i forhold til at organisere kompetenceudviklingsarbejdet i de to områder. For skolefolk indebar 4 Kort version af projektbeskrivelse samt flere artikler om projektet kan læses på Ikast Kommunes hjemmeside: Tema om demens 11

12 tovholderfunktionen en ny og anderledes opgave af mere konsulentagtig karakter. Opgaven krævede høj grad af lydhørhed i forhold til, hvordan praktikere ser deres egen opgave, og hvad de finder relevant at beskæftige sig med, og nedtoning af den traditionelle skolemæssige trang til at sætte mål og vidensstandarder for andre. Ideen om skolen som leverandør af undervisning, viden og teorier måtte vige til fordel for ideen om skolen som katalysator for lærings- og udviklingsprocesser, der udspringer af praksis. For praksis har der også været tale om nye udfordringer og nye måder at samarbejde med en uddannelsesinstitution på, og skolen anbefalede, at man i de to praksisområder involverede de lokale samarbejdsudvalg i forløbet, men skolen blandede sig derefter på ingen måde i dette. I Ikast Kommune indgik kompetenceudviklingsforløbet som tidligere nævnt i et større demensprojekt Glem ikke, som i forvejen var et anliggende for samarbejdsudvalget. Tidligt i forløbet samlede hver tovholder et lærerteam på tre til fire personer, som efterfølgende tog aktivt del i både planlægningsarbejdet og i den efterfølgende afvikling af læringsforløb. Som udgangspunkt lå der kun en grov skabelon for, hvad samarbejdsforløbet mellem praksis og skole skulle omfatte, men undervejs begyndte, som det vil fremgå af denne rapport, en model for en mere systematisk strategi med tilhørende metoder at tage form. Undervejs og specielt i begyndelsen af forløbet har der været tale om en del prøven sig frem, og der er i sagens natur også indhøstet lærerige erfaringer i forhold til hvad der ikke er smart at gøre, og hvad der ikke fungerer. Denne asen og masen, der ikke kan undværes, når noget skal udvikles, gengives ikke i denne rapport. I stedet skummes fløden, og vi vælger kun at præsentere den strategi og de modeller, som synes at være kendetegnet ved en vis bæredygtighed. Dvs. at de f.eks. lever op til nogle kriterier om, at de virker og giver mening, og at de kan bruges af såvel skolefolk som praktikere i dagligdagen også uden tilførsel af projektmidler. Inden de seks faser gennemgås mere udførligt i de følgende kapitler, skal lige kort omtales det forberedende arbejde, som ligger forud for iværksættelsen af selve det strategiske forløb. Som konkret eksempel refereres til skolens samarbejde med område Syd i Ikast Kommune, der er et af kommunens fem hjemmeplejedistrikter. Som optakt til samarbejdet mellem skolen og lokalområde Syd mødes tovholderen fra skolen med områdets ledergruppe, der består af en områdeleder samt fire afdelingsledere. På dette indledende møde skitseres præmisserne for samarbejdet, som allerede er fastlagt i en overordnet styregruppe for kommunens eget projekt Glem ikke. Kommunens daglige projektleder for projekt Glem ikke deltager også. Modellen af et strategisk kompetenceudviklingsforløb (Figur 1) præsenteres af skolens tovholder. Hver fase gennemgås for sig, og der lægges en konkret tidsplan for, hvornår de enkelte faser skal gennemløbes. Endvidere laves klare aftaler om, hvilke 12

13 personer der skal involveres undervejs i f.eks. fokusgruppeinterviews, informationsmøder, planlægningsmøder mv. Opgaver fordeles således, at det, inden mødet slutter, f.eks. er helt klart, at tovholderen sender invitationer ud til fokusgruppeinterviews, at en af afdelingslederne reserverer lokaler til interviews og informationsmøde, at kommunens projektleder uddeler pjecer om projekt Glem ikke, og at områdelederen informerer om forløbet på næste personalemøde, SU-møde mv. 13

14 4. FASE 1, MÅLSÆTNING 4.1 Idegrundlag På dette tidspunkt i planlægningsprocessen handler det om at give ledelsen lejlighed til at gøre sig tanker om, hvad der skal kendetegne den nuværende og den fremtidige arbejdspraksis. For medarbejdere er det yderst relevant at vide, hvad der forventes af dem på arbejde, og hvad de eventuelt bliver målt på. Det er ledelsens opgave at synliggøre krav og skabe en vision om en anden mere tidssvarende og hensigtsmæssig praksis. Ledelsen sidder i en position, hvor den har adgang til informationer fra såvel politikerniveau som embedsmandsniveau, og den burde have gode forudsætninger for at spotte fremtidens arbejdsopgaver, så der bl.a. kan gøres kvalificerede overvejelser over, hvad der aktuelt er brug for af medarbejderkompetencer, og hvad der bliver brug for også flere år frem i tiden. Disse overvejelser er af så central betydning for en arbejdsplads, at der bør være en løbende dialog mellem ledelsen og medarbejdere om dem. Hensigtsmæssigt er det, hvis samarbejdsudvalget drøfter de bud, ledelsen fremkommer med og foretager en prioritering af indsatsen, f.eks. udvælger en række fokusområder for kompetenceudviklingen. 4.2 opskrift Ikast Kommune På trin 1 har skolens tovholder ansvaret for at gennemføre et fokusgruppeinterview med ledelsen. Som forberedelse til interviewet kan tovholderen eventuelt have efterspurgt, samlet og studeret relevant skriftligt materiale f.eks. i form af kommunens visioner på demensområdet, virksomhedsplaner, kontraktstyringsaftaler mv. Inden interviewet afholdes udsendes en skriftlig invitation til ledelsen, hvor formålet med interviewet samt nogle kernespørgsmål er skitserett. Under selve interviewet er det tovholderens opgave at sørge for at de afsatte 1½ time bruges til at afklare hvilke tanker ledelsen gør sig med hensyn til de mere overordnede målsætninger og visioner for arbejdsindsatsen på demensområdet og hvad der mere konkret skal kendetegne den nuværende og den fremtidige arbejdspraksis. Hvis ledelsen ikke i forvejen er afklarede i forhold til spørgsmål af denne type, kan tovholderen eventuelt sætte gang i tankerne ved at efterlyse konkrete historier om den lokale demensindsats. Til dette formål er udarbejdet et samtale-ark, der hjælper interviewdeltagerne til at komme på sporet af fortællinger om dels personers/familiers liv med demens og dels den professionelle indsats, der iværksættes undervejs. Med afsæt i konkrete fortællinger er det nemmere at synliggøre den nuværende praksis med samt de særlige udfordringer og krav til medarbejderkompetencer den rummer. 14

15 Som en hjælp til at få systematiseret de udsagn, som ledelsen fremkommer med undervejs har tovholderen brugt skydeskiven som notatark. Umiddelbart efter interviewet hvor fortællinger og udsagn var i frisk erindring er notaterne blevet renskrevet og sendt til ledergruppen til kommentering. Resultatet var en skydeskive, der i oversigtlig form fastholder og synliggør de indsatsområder i forhold til demensområdet, som ledelsen aktuelt fremhæver som værende vigtige ": ;%< 5 : = A'B C ;'B < BE7"GE;"B8 B=IHJ"8 K8 B"F;B Livsudfoldelse frem for opgaveløsning Har blik for nu et og ser en udfordring i at udnytte givne rammer og prioritere arbejdsopgaver, så de muligheder der viser sig i forhold til f.eks. at skabe gode, meningsfulde stunder for den demente gribes og udnyttes. Faglig og personlig udvikling Er bevidst om egne styrker og svagheder i arbejdet med demente og deres pårørende. Kan melde åbent og klart ud, hvis man på nogle områder føler sig særlig kompetent og på andre områder har brug for hjælp eller oplæring. Særlige indsatsområder - fremhævet af ledelsen L M N O P QR S T M N U S T Område Syd Den første kontakt Er meget opmærksom på egen måde at være på og kommunikere på (attityde, tone, fordomme, tempo, sprogbrug mv.), når den første kontakt skal etableres både til en dement person og til de pårørende. Er opmærksom på vigtigheden af, at der tidligt i kontakten til de pårørende sker en afklaring af hvilke forventninger de pårørende har til hjælpesystemet og omvendt. Fodslag i organisationen Er indstillet på at indgå i læringsfællesskaber med kolleger. Kan give og modtage feedback i forhold til egen og andres arbejdsindsats og føler sig i det hele taget forpligtet til at bidrage til gruppens udvikling af fælles holdninger til og forståelse af arbejdsindsats Sygehusene Trin 1 er her en række møder i en styregruppe, bestående af lederrepræsentanter fra sygeplejen på amtets fem sygehuse og repræsentanter fra. Her aftales de overordnede rammer og planlægges en høringsrunde på fire forskellige afdelinger. Kommentar Tilbagemeldingerne fra de involverede ledelsesrepræsentanter i Ikast Kommune har været meget positive. Tilsyneladende kan denne form for fokusgruppeinterview bidrage til at en ledergruppe kan få skærpet deres tanker om og den fælles forståelse af hvad der er vigtige indsatsområder på demensområdet og hvilke medarbejderkompetencer der i relation hertil er ønskværdige. Udveksling af tanker og ikke mindst udveksling af nuancerede tanker - skaber fællesskab omkring sig. Sprogliggørelse på mange niveauer hjælper os til at tænke med på hinandens tanker 15

16 For tovholderen har det været en særlig udfordring at skulle indgå i sådan en form for konsulentorienteret dialog med ledelsen. 16

17 5. FASE 2, ARBEJDSOPGAVER Fase 2 og fase 3 hænger i praksis snævert sammen, men omtales af analytiske grunde hver for sig. 5.1 Idegrundlag På dette trin handler det om, at medarbejderne får lejlighed til at indkredse centrale arbejdsopgaver. Såvel ledere som medarbejdere kan bidrage til konkretisering af nuværende arbejdsopgaver, men grundet deres forskellige positioner i organisationen vil de kunne bidrage med noget forskelligt. Lederne har som tidligere nævnt det mere overordnede overblik over, hvad der kræves af organisationen i fremtiden, og hvilke ændringer i jobprofiler der eventuelt er under opsejling. Medarbejderne derimod har førstehåndskendskab til, hvad arbejdet aktuelt omfatter og har gode forudsætninger for at beskrive arbejdsopgaver i detaljer og udarbejde meget konkrete jobprofiler. 5.2 Opskrift Ikast Kommune På trin 2, der foregår sideløbende med trin 3, har skolens tovholder ansvaret for at gennemføre en række fokusgruppeinterviews med udvalgte medarbejderrepræsentanter fra forskellige arbejdspladser. Optakten til og gennemførelsen af medarbejderinterviewene følger stort set samme skabelon som optakten til og gennemførelsen af interviewet med ledelsen. Inden interviewet afholdes udsendes en skriftlig invitation til deltagerne, hvor formålet med interviewet samt nogle kernespørgsmål er skitseret. Under selve interviewet er det tovholderens opgave at sørge for at de afsatte 1½ time bruges til at afklare hvilke tanker medarbejderrepræsentanterne gør sig vedrørende arbejdsopgaver og tilhørende ønskværdige kompetencer. Medarbejderne præsenteres indledningsvis for illustrationen som er gengivet på side 10 i rapporten så de kan få en fornemmelse af hvad det er de bidrager med til de samlede kompetenceudviklingsforløb. Efterfølgende vises det samtaleark, der illustrerer dels personers/familiers liv med demens og dels den professionelle indsats, der iværksættes og forandrer sig undervejs og medarbejderne anspores derefter til selv at fortælle konkrete historier om forløb de har været involveret i. Med afsæt i konkrete fortællinger synliggøres den nuværende praksis samt de særlige typer af opgaver og krav til medarbejderkompetencer den rummer. Som en hjælp til at få systematiseret de udsagn, som medarbejderne fremkommer med undervejs har tovholderen brugt skydeskiven som notatark. 17

18 Umiddelbart efter interviewene med medarbejderrepræsentanterne hvor fortællinger og udsagn var i frisk erindring er notaterne fra de enkelte fokusgruppeinterviews blevet renskrevet og systematiseret. Resultatet var udarbejdelse af én enkelt skydeskive, der i oversigtlig form fastholder og synliggør de hovedopgaver med tilhørende ønskværdige kompetencer, som medarbejderne fra et bestemt lokalområde i Ikast Kommune aktuelt fremhæver som værende vigtige. Er opmærksom på PERSONEN og personens historie og formår på systematisk måde at opbygge relevant baggrundsviden Kan fornemme nuet; hvad er det for en stemning der hersker, hvordan fungerer stunden og er der sket ændringer siden sidst jeg var her? Er opmærksom på egen måde at være på og at kommunikere på; attityde, tone, fordomme, nonverbalt og verbalt sprog, tempo mv. Er opmærksom på hvad personen kan og hvad der synes at være meningsfulde rutiner, gøremål og aktiviteter i løbet af en dag. ^ _ W XZ` W%a b X Xdc X b%edf \ g a h i b e b X b j ` b Har en viden om demens så enkeltstående, uforståelig eller aparte adfærd ses i en større sammenhæng og bliver mere mere forståelig kml n l l oqp o%r o%s l oqtu'v%w t x%y o u t l z x l t v s o%{ Har øje for hvad en dement person kan bidrage med til fællesskabet f.eks. når nødvendige opgaver skal løser Kan begrunde overfor sig selv og andre hvorfor man vælger at handle som man gør, når der tages særlige hensyn til en dement person Arbejdsopgaver/kompetenceprofil }"~ ' ' ƒ } 'ˆ ' Š' Œ ƒ ' 'ˆ ƒ ƒ 'ˆ ' 'Ž ' ' 'ƒ Område Nord Er opmærksom på små tegn på hukommelsesproblemer og kan yde relevant vejledning i den forbindelse ª «+ ª ± Kan bl.a. gennem pårørendesamtaler opbygge en tættere kontakt til relevante pårørende således at der skabes forståelse for deres situation. ŸI I ) % ) ) % š Skabe sammenhæng i forløb. Er opmærksom på at skabe sammenhæng i hjælpe f.eks. gennem kontaktpersonsordninger Er opmærksom på hvordan der kan samtales/samarbejdes med pårørende og andre uden at loyaliteten i forhold til den demente går tabt %ž šq 'œ) Kan delagtiggøre pårørende i personalets arbejdsindsats og kan begrunde beslutninger og handlinger. Kan udveksle erfaringer med kolleger om hvad der konkret fungerer godt og skidt og hvad der mere overordnet er standarder for godt arbejde Har blik for forskelligheder og ressourcer i kollegagruppen og kan udnytte dem, når der f.eks. fordeles opgaver, lægges vagtplaner mv. Kan beskrive og dokumentere egen arbejdsindsat Kan udfra et kendskab til de frivilliges rolle og funktion skabe kontakt til dem og gøre dem interesserede i at yde en indsats. Sygehusene Trin 2 udgøres her af en indsamling og bearbejdning af skriftligt formulerede, overordnede mål og visioner for plejen på amtets sygehuse, samt allerede eksisterende funktions- og kompetencebeskrivelser og evt. målsætninger fra de fire afdelinger, som udvælges til en høringsrunde. På baggrund af materialet udarbejdes en interviewnøgle. Kommentar Entusiasmen fra de involverede medarbejderrepræsentanter i Ikast Kommune har været stor og smittende. Det er dog tydeligt at medarbejderne ikke er vant til at tale om deres arbejdsindsats på denne systematiske måde. Indledningsvis kunne det være vanskeligt at få medarbejderne til mere nuanceret at sætte ord på de opgaver de løser og det de 18

19 konkret gør og tovholderen skulle præstere en meget vedholdende spørgen ind til helt konkrete situationer og en næsten detektivagtig udforskning af, hvad implicerede personer foretager sig hvornår og hvordan. I Ikast kommunen bestod opgaven i at tilrettelægge efteruddannelsesforløb for ca. 250 medarbejdere fordelt på fem lokalområder. I hvert lokalområde blev gennemført fra tre til seks fokusgruppeinterviews med medarbejderrepræsentanter, således at medarbejdere fra f.eks. plejeboliger, hjemmeplejegrupper, aflastningsafdeling og opsøgende medarbejdere blev interviewet for sig. Dette gav tovholderen god metodisk øvelse i brugen af diverse samtale- og notatark men proceduren var forholdsvis ressourcekrævende og derfor ikke særlig anvendelig på længere sigt. I andre sammenhænge hvor praksisområder har rekvireret skolens hjælp i forbindelse med tilrettelæggelse af efteruddannelsesforløb har skolen haft gode erfaringer med at samle en gruppe medarbejdere på tværs af arbejdspladser, når skydeskiver skulle udarbejdes. På sygehusene bestod opgaven som nævnt i at gennemlæse og systematisere relevant materiale. Muligvis fordi assistent-gruppen har været sværere at indplacere rent kompetencemæssigt på sygehusene, har mange (men langt fra alle) afdelinger gjort et stort arbejde for at formulere og nedfælde hvilke funktioner, social- og sundhedsassistenten skal varetage på afdelingen. I mange tilfælde smelter denne funktionsbeskrivelse sammen med en kompetencebeskrivelse, hvor kompetence fortolkes som synonymt med ansvarsområde. Den omhyggelige beskrivelse af assistenternes funktioner og kompetencer synes først og fremmest at tjene det formål at præcisere, hvad en assistent må og ikke må i forhold til sygeplejerskegruppen. 19

20 6. FASE 3, KOMPETENCER Fase 2 og fase 3 hænger i praksis snævert sammen, men omtales af analytiske grunde hver for sig. 6.1 Idegrundlag På dette trin handler det om at få medarbejderne til at indkredse ønskværdige kompetencer. Det er medarbejdernes styrke, at de har en god fornemmelse for og indsigt i, hvilke kompetencer der er nødvendige for at løse nuværende og fremtidige arbejdsopgaver. En væsentlig del af denne fornemmelse og indsigt har imidlertid karakter af at være tavs viden, og for mange er det en særlig udfordring at skulle sætte ord på det, de fornemmer, det er hensigtsmæssigt at vide, kunne og gøre i konkrete situationer. Mange mangler ord eller forfalder til at udtrykke sig i overordnede generelle vendinger og kvalifikationstermer, som ikke er særlig handleanvisende. På trin 3 udfordres medarbejderne i forhold til at sætte ord på den tavse viden og til at foretage et fokusskift fra uddannelses- og kvalifikationstænkning til kompetencetænkning. Dermed kan der drages en parallel til det fokusskift, som aktuelt finder sted inden for uddannelsesområdet, hvor opmærksomheden i stigende omfang rettes mod de kompetencer, som elever, studerende, kursister gerne skulle have ud af at følge bestemte undervisnings- og uddannelsesforløb. Dette fokusskifte har bl.a. udmøntet sig i de fælles kompetencebeskrivelser, som er omdrejningspunktet for det nye AMU-koncept 5, samt i diverse uddannelsesbekendtgørelser, f.eks. dem der er udarbejdet i tilknytning til den nye gymnasiereform, som træder i kraft august Opskrift Ikast Kommune. I praksis gennemføres trin 2 og trin 3 som tidligere nævnt samtidig, når tovholderen gennemfører fokusgruppeinterviews med medarbejderrepræsentanter. Med afsæt i konkrete fortællinger er der mulighed for at synliggøres den nuværende praksis med de særlige typer af opgaver og krav til medarbejderkompetencer den rummer. Tovholderen har et særligt ansvar i forhold til at fremhæve, når talen kommer ind på centrale opgaver og tilhørende kompetencer. I interviewsituationen vil medarbejdernes omtale af en konkret opgave passende kunne lede interviewet over i en nærmere udforskning af hvilke kompetencer der er ønskværdige i forhold til opgaveløsningen men det er tovholderen der skal sikre denne systematik og styre snakken i denne retning. Endvidere skal tovholderen på skrift systematisere det medarbejderne siger, således at der på notat-arket med skydeskiven fremkommer dels nogle overskrifter på centrale opgaver og dels nogle ønskværdige kompetencer der knytter sig til hver arbejdsopgave 5 AMU under forandring om reformen fra 2004, Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr

Uden et mål kan man ikke ramme plet

Uden et mål kan man ikke ramme plet Uden et mål kan man ikke ramme plet Epos-konference den 21. september 2006 i Viborg Margit Andersen, Udannelsesansvarlig, Ikast Kommune Marianne Elbrønd, Social- og sundhedsskolen i Herning Ikast Kommune

Læs mere

Uden et mål kan man ikke ramme plet

Uden et mål kan man ikke ramme plet Uden et mål kan man ikke ramme plet Fou- konference d. 26. januar 2006 i Odense Marianne Elbrønd Social- og sundhedsskolen i Herning Præsentation og rapport findes på http://www.sosuringamt.dk/ Mål for

Læs mere

En historie om: Koordineret lederuddannelse

En historie om: Koordineret lederuddannelse FOKUSS Forum for Koordineret Uddannelsesindsats på Social- og Sundhedsområdet En historie om: Koordineret lederuddannelse Marianne Elbrønd, Social & SundhedsSkolen, Herning Et kig ud i fremtiden 2008-2012

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

MOTIVATION. Når samarbejdet starter

MOTIVATION. Når samarbejdet starter MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt For at du som leder kan komme godt i gang med årets MUS-runde, får du her en guide til processen. Uanset om du har stor

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Indledning Kontrakten skal tjene følgende formål: 1. Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen. 2. Den skal understøtte

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn

Tidlig opsporing af sygdomstegn Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune

Læs mere

Udarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg

Udarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg Projektbeskrivelse Udarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg 1. Projektets titel Strategi for sygeplejen Indsatsområde:

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

MUS. Vejledning til dig som leder

MUS. Vejledning til dig som leder MUS Vejledning til dig som leder Den årlige MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling bruges kort sagt til at skabe tid og rum for din medarbejder til at være "enebarn". Et stykke tid, hvor man i modsætning til

Læs mere

Hvad er effekten af efteruddannelse

Hvad er effekten af efteruddannelse Hvad er effekten af efteruddannelse Kursus-og Udviklingsafdelingen tilbyder effektevaluering af rekvirerede uddannelsesforløb på arbejdspladsen. En kvantitativ undersøgelse af medarbejdernes kompetencer

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål:

BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål: BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Faglige kompetencemål for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: Uddannelsesmål: Målet for 2. praktikperiode

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Bilag C; Aktivitetsplan

Bilag C; Aktivitetsplan Bilag C; Aktivitetsplan Projekt: Nye veje nye job Fase Tidsperiode Hovedaktiviteter Delaktiviter Deltagere Resultat 1 a Oktober 2011 februar 2012 Projektetablering Nedsættelse af projektorganisation bestående

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet.

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet. Ungdomsmedicinsk Videnscenter Rigshospitalet, Blegdamsvej 9 2100 Kbh. Ø Afsnit 4101 Tlf: 35454433 www.ungdomsmedicin.dk Mail: ungdomsmedicin.rigshospitalet@regionh.dk eller pernille.hertz@regionh.dk Ungeambassadør

Læs mere

Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Oktober 2015 Social og sundhedsskolen Esbjerg har i perioden maj-september 2015 gennemført en

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk profil Sekretærer www.kurtejvindnielsen.dk Navn: Radiologisk Afdeling, Slagelse 2010-2012 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 1. VEJLEDNING I BRUG AF KOMPETENCEVURDERINGSSKEMAERNE... 3 2. KOMPETENCEVURDERING...

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for pædagogisk assistentuddannelse Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

SCKK. Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj MUS med effekt. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling

SCKK. Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj MUS med effekt. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj 2009 MUS med effekt Program for temamødet 13.00-13.10 Velkomst og dagens program 13.10 Udfordringer i forhold til MUS - præsentation ved bordene og opsamling MUS

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

Hvad er kompetenceudvikling?

Hvad er kompetenceudvikling? Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder Eksempel på Rammeaftale mellem [virksomhed] og [uddannelsesinstitution] om almen opkvalificering af medarbejdere 1. Indledning Ud fra tidligere erfaringer i

Læs mere

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Demens. - fra ambitioner på papir til handling i praksis

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Demens. - fra ambitioner på papir til handling i praksis Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Demens - fra ambitioner på papir til handling i praksis 31.Oktober 2016 Baggrund Demensområdet er for alvor kommet øverst på den politiske dagsorden. Regeringen fremlagde

Læs mere

Anmeldt tilsynsrapport Hjemmeplejen område Syd - Felsted november 2011

Anmeldt tilsynsrapport Hjemmeplejen område Syd - Felsted november 2011 Anmeldt tilsynsrapport Hjemmeplejen område Syd - Felsted november 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 Tilsynets omfang og gennemførelse... 3 1.1 Interview, dokumentation og observationer... 3 1.2 Rapport... 3

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere