Uden et mål kan man ikke ramme plet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uden et mål kan man ikke ramme plet"

Transkript

1 Uden et mål kan man ikke ramme plet Afrapportering af TUP-projektet: Kompetencebaserede læreplaner på vej mod praksisnær kompetenceudvikling. Strategisk uddannelsesplanlægning Indkredsning af mål og planer for arbejdsområde Udarbejdelse af jobprofil Udarbejdelse af kompetencebeskrivelser Planlægning og gennemførelse af målrettede læringsaktiviteter Evaluering af læringsaktiviteternes træfsikkerhed Udviklingsafdelingen, Marianne Elbrønd og Birgitte Højlund

2 FORORD I forbindelse med s TUP-projekt Kompetencebaserede læreplaner foreligger nu en rapport samt en bilagsdel. Projektet, der har haft til formål at involvere, og to praksisområder i udvikling af metoder til og modeller for tilrettelæggelse af praksisnære og kompetenceorienterede læringsforløb, har kun kunnet lade sig gøre i kraft af mange personers velvillige deltagelse. En særlig tak skal hermed rettes til de to praksisområder, der har brugt tid på at lade sig interviewe om arbejdsopgaver, kompetencebehov mv., og som efterfølgende har deltaget i planlægningen og gennemførelsen af særligt tilrettelagte læringsforløb. Projektet er gennemført af udviklingsafdelingen ved, ved Birgitte Højlund, Anni O. Wichmann, Marie Rud, Annemarie E. Madsen, Jeanne König Josefsen, Ole Bjerglund Pedersen, og Marianne Elbrønd i perioden fra 1. august 2003 oktober siger et stort tak til de eksterne medlemmer af styregruppen: Marianne Mering, Ikast Kommune Lena B. Thomsen, Ikast Kommune Ulla Rasmussen,, sygehusene Lone Geertsen,, sygehusene Rudy Hougaard, Epos Skolen var i styregruppen repræsenteret ved Dorit Lauritsen og Marianne Elbrønd. Marianne Elbrønd Leder af udviklingsafdelingen, Cand psych. 2

3 1. SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER BAGGRUND OG FORMÅL PROJEKTETS BAGGRUND PROJEKTETS FORMÅL RAPPORTENS OPBYGNING PROJEKTSTRATEGI STRATEGISK UDDANNELSESPLANLÆGNING ORGANISERING FASE 1, MÅLSÆTNING IDEGRUNDLAG OPSKRIFT FASE 2, ARBEJDSOPGAVER IDEGRUNDLAG OPSKRIFT FASE 3, KOMPETENCER IDEGRUNDLAG OPSKRIFT KOMMENTAR FASE 4, PLANLÆGNING IDEGRUNDLAG OPSKRIFT KOMMENTAR FASE 5, GENNEMFØRELSE IDEGRUNDLAG OPSKRIFT KOMMENTAR FASE 6, EVALUERING AF MÅLRETTEDE LÆRINGSAKTIVITETER IDEGRUNDLAG OPSKRIFT KOMMENTAR PERSPEKTIVERING OG ANVENDELSESMULIGHEDER

4 1. SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER Det projekt, der beskrives i denne rapport har haft til formål at involvere Social- og sundhedsskolen, og to praksisområder i udvikling af metoder til og modeller for tilrettelæggelse af praksisnære og kompetenceorienterede læringsforløb. I perioden fra august 2003 til oktober 2004 har samarbejdet dels med Ikast Kommune om efteruddannelse af medarbejdere, der samarbejder med demente mennesker og deres pårørende, og dels med amtets sygehuse om efteruddannelse af sygehusansatte social- og sundhedsassistenter. Som et helt centralt element er der undervejs i forløbet udviklet en model for strategisk og målrettet kompetenceudvikling med en række tilhørende arbejdspapirer. Modellen er bygget op omkring en skydeskivemetafor for at tydeliggøre, at mål først skal afklares, før læringsaktiviteter med en vis træfsikkerhed kan planlægges, gennemføres og evalueres. Drivkraften bag dette projekt har også været forfølgelsen af bestemte mål, som i noget overdrevne, ambitiøse vendinger blev formuleret i projektbeskrivelsen. Efter 14 måneders intensivt projektarbejde og deraf følgende læringsaktiviteter kan vi nu evaluere projektets grad af målopfyldelse med det evalueringsredskab i figur 1, som undervejs er udviklet som del af projektet. Vi kan konstatere, at bevægelsen er gået i den rigtige retning. Hvor vi som udgangspunkt i sagens natur var på bar bund i forhold til flere af de opstillede mål, er vi nu godt på vej og på flere områder så sikre, at vi vurderer, at vi fremover er i stand til at inspirere andre i arbejdet med at tilrettelægge og designe praksisnære kompetenceforløb. Figur 1 Er i stand til at tydeliggøre hvorledes læringsforløb kan udspringe af konkrete behov i AMUmålgruppens lokale arbejdsliv og helt specifikke arbejdssituationer. Er i stand til at forbedre såvel en uddannelsesinstitutions som konkrete arbejdspladsers grundlag for beskrivelse af kompetencer og tilhørende lærings- og efteruddannelsesbehov. Er i stand til at udvikle samarbejdsprocedurer mellem skolen og praksisfeltet omkring definition af kompetenceområder, udarbejdelse af kompetenceprofiler og kompetencebaserede læreplaner, der kan danne grundlag for tilrettelæggelse, afvikling, opfølgning og evaluering af såvel arbejdspladsrelaterede som individuelle læringsforløb.. 0 " #, -,.! " #%$ &' () *+! 0 / X2 X X X X X Er i stand til at udarbejde et konkret, visuelt inspirerende materiale, der kan anvendes til såvel arbejdspladsrelateret som individuel kompetence- Og efteruddannelsesbehovsafklaring. Er i stand til at styrke effekten af arbejdsmarkedsuddannelserne. Er i stand til at eksperimentere med brugen af IT i hele processen med at udvikle, gennemføre og evaluere konkrete praksisnære læringsforløb. 4

5 I figur 1 har vi markeret med hhv. boller og krydser, hvor vi vurderer, at vi har bevæget os fra og til, men vi inviterer læseren til, ved at læse denne rapport, selv at danne sig et indtryk af, i hvilken grad projektets formål synes at være indfriet. 5

6 2. BAGGRUND OG FORMÅL 2.1 Projektets baggrund Social- og sundhedsskoler har stor erfaring med at gennemføre traditionel efteruddannelse, der typisk foregår ved, at efteruddannelsesforløb eller kurser designes i skoleregi og efterfølgende udbydes til medarbejdere inden for social- og sundhedsområdet via kursuskataloger. Flere uddannelses- og evalueringsforskere har over årene problematiseret og sået tvivl om denne praksis 1, og i Ringkøbing amt har i en årrække eksperimenteret med at udbyde kurser og efteruddannelsesforløb, der designes til bestemte praksisområder og dermed tilpasses arbejdsmarkedets behov. I et moderne servicesamfund skal varen eller serviceydelsen skræddersyes til hver enkelt kunde eller servicemodtager, og f.eks. skal social- og sundhedsskoler være i stand til at tilrettelægge differentierede og fleksible uddannelser i samarbejde med konkrete virksomheder og medarbejdergrupper. I modsætning til mere traditionelle former for efteruddannelse, hvor kursisterne i stor udstrækning forventes at koble sig på uddannelsesinstitutionernes univers, forsøger vi at få gang i en bevægelse den modsatte vej, hvor skolen i større udstrækning kobler sig på arbejdsstedernes univers og bl.a. forsøger at give næring til den læring, der faktisk sker uden for formelle undervisningssituationer. Megen god og væsentlig læring finder sted i de sammenhænge, hvori det lærte skal anvendes - i hverdagens praksis - i de naturlige miljøer på arbejdspladserne. Arbejdspladsernes krav til udvikling af medarbejderkompetencer kan hverken tilgodeses ved rekvirering af færdige pakkekurser fra en ekstern kursusmager eller ved sammenstykning af traditionelle AMU-kurser. Snarere er der brug for, at læring og uddannelse integreres som en del af arbejdspraksis, og hensigtsmæssigt er det, hvis hver sygehusafdeling, hvert lokalområde mv. i samarbejde med f.eks. en uddannelsesinstitution, der uddanner til området, definerer jobrelaterede kompetenceområder, opstiller kompetenceprofiler og efterfølgende udvikler kompetencebaserede læreplaner og tilrettelægger konkrete, praksisnære læringsforløb Projektets formål Det er projektets formål at involvere i Ringkøbing amt og to praksisområder i udvikling af metoder til og modeller for tilrettelæggelse af praksisnære og kompetenceorienterede læringsforløb. 1 Knud Illeris behandler udførligt problematikken i bogen Voksenuddannelse og voksenlæring fra

7 Formålet er at designe og gennemføre læringsforløb, der matcher de særlige kompetenceog uddannelsesbehov, som knytter sig til bestemte arbejdssammenhænge/arbejdspladser. Ambitionen er, at læringsaktiviteterne skal forankres i den daglige arbejdspraksis, hvorfor der er lagt afgørende vægt på at engagere og involvere såvel ledere som medarbejdere i arbejdet med at planlægge, gennemføre og evaluere konkrete læringsaktiviteter. Ud af det overordnede formål udspringer andre mere nuancerede delmål, der handler om: - at tydeliggøre hvorledes læringsforløb kan udspringe af konkrete behov i AMUmålgruppens lokale arbejdsliv og helt specifikke arbejdssituationer. - at forbedre såvel en uddannelsesinstitutions som konkrete arbejdspladsers grundlag for beskrivelse af kompetencer og tilhørende lærings- og efteruddannelsesbehov. - at udvikle samarbejdsprocedurer mellem skolen og praksisfeltet omkring definition af kompetenceområder, udarbejdelse af kompetenceprofiler og kompetencebaserede læreplaner, der kan danne grundlag for tilrettelæggelse, afvikling, opfølgning og evaluering af såvel arbejdspladsrelaterede som individuelle læringsforløb. - at udarbejde et konkret, visuelt inspirerende materiale, der kan anvendes til såvel arbejdspladsrelateret som individuel kompetence- og efteruddannelsesbehovsafklaring. - at styrke effekten af arbejdsmarkedsuddannelserne. - at eksperimentere med brugen af IT i hele processen med at udvikle, gennemføre og evaluere konkrete praksisnære læringsforløb. Det ene praksisområde omfatter sygehusene i Ringkøbing amt, hvorfra der efterspørges uddannelsesforløb for social- og sundhedsassistenter ansat på forskellige afdelinger på sygehusene. Det andet praksisområde omfatter fem lokalområder i Ikast Kommune, der efterspørger lærings-/efteruddannelsesforløb for ca. 250 medarbejdere, der er involveret i arbejdet med demente mennesker og deres pårørende. 2.3 Rapportens opbygning Efter omtalen af projektets formål og baggrund i kapitel 2 følger i kapitel 3 en præsentation af en model for strategisk uddannelsesplanlægning. Modellen, der er bygget op omkring en skydeskive-metafor, består af seks faser, der gennemgås hver for sig i de efterfølgende seks kapitler. De seks kapitler er bygget op på den måde, at der først er en kort omtale af det idegrundlag, som den enkelte fase funderer sig på. Dernæst følger en opskrift på, hvordan fasen konkret er gennemført i de to praksisområder kommunen og sygehuset. Til sidst knyttes kommentarer til fasen. Herunder beskrives hvilke forhold det er vigtigt at være opmærksom på, når den skal implementeres i praksis. I det afsluttende kapitel 10 gøres der status over, hvad der kom ud af projektet, og hvilke anvendelsesmuligheder de udviklede metoder og modeller på nuværende tidspunkt synes at rumme. 7

8 3. PROJEKTSTRATEGI 3.1 Strategisk uddannelsesplanlægning Social- og sundhedsskoler kommer ofte ind i billedet, når medarbejdere fra social- og sundhedsområdet skal efteruddannes, og der afholdes hvert år en lang række kursusforløb både på skolen og eksternt rundt omkring på arbejdspladserne. Indtrykket er, at det til tider virker lidt tilfældigt, hvilke kursister der følger hvilke kurser, og at ledere og medarbejdere på de enkelte arbejdspladser ikke altid har taget stilling til, hvilke læringsaktiviteter der egentligt bedst leder frem til udvikling af eller styrkelse af de kompetencer, som er nødvendige for løsningen af bestemte arbejdspladsers aktuelle og fremtidige arbejdsopgaver. En central grundtanke i hele projektet er følgende: Uden et mål kan man ikke ramme plet. Skydeskiven med tilhørende pile har derfor været anvendt som vigtigt symbol for målrettede planlægnings- og læringsaktiviteter. 2 Konkrete, målrettede læringsaktiviteter kan sammenlignes med en pil, der sendes af sted mod et mål. Før pile med en vis træfsikkerhed kan sendes af sted, må arbejdspladsen/ledelsen/de enkelte medarbejdere have en vis fornemmelse for: hvad der er arbejdsområdets mere overordnede mål og planer (fase 1) hvilke arbejdsopgaver der knytter sig til hvilke jobs (fase 2) hvilke kompetencer, der er ønskværdige i forhold til konkrete jobfunktioner (fase 3) Først derefter kan målrettede læringsaktiviteter planlægges (fase 4) gennemføres (fase 5) og evalueres (fase 6) 2 Ideen om at anvende en skydeskivemetafor er ikke udsprunget direkte af dette TUP-projekt. Social- og sundhedsskolen, har siden reformen i 2001 arbejdet målrettet på at omsætte lovtekst til skolekontekst. Skolen har i den forbindelse selv finansieret et skoleudviklingsprojekt Den røde tråd, der bl.a. har haft til formål at konstruere kompetencebaserede læreplaner, personlige uddannelsesplaner samt forskellige former for arbejdspapirer, der bl.a. skal inspirere eleverne til at evaluere deres egne uddannelsesog læringsaktiviteter. Resultatet af skolens arbejde med projekt Den røde tråd kan bl.a. ses på skolens hjemmeside: 8

9 Tankegangen er forsøgt anskueliggjort i figur 2. Strategisk uddannelsesplanlægning Indkredsning af mål og planer for arbejdsområde Udarbejdelse af jobprofil Udarbejdelse af kompetencebeskrivelser Planlægning og gennemførelse af målrettede læringsaktiviteter Evaluering af læringsaktiviteternes træfsikkerhed Figur 2. Procesmodellen illustrerer de forskellige trin, der tilsammen udgør en form for strategisk uddannelsesplanlægning og målrettet kompetenceudvikling 3. Mange beskæftiger sig med sådanne processer, og via studier af andres arbejde er indtrykket, at begreberne dækker over komplekse og ikke sjældent over nærmest uoverskuelige og ganske ressourcekrævende tiltag og forløb. Med skydeskivemetaforen som enkelt, genkendeligt og gennemgående symbol har bestræbelserne i dette projekt gået i retning af at konstruere en håndterbar og tydelig strategi, som med lidt øvelse kan gennemføres af praksisområder og uddannelsesinstitutioner i fællesskab. 3 Udtrykket strategisk uddannelsesplanlægning er vi ikke ene om at bruge. Når udtrykket indtastes på Google fremkommer søgeresultater. Således er der bl.a. hentet inspiration i: Undervisningsministeriets temahæfte: Strategisk kompetenceudvikling organisatorisk udvikling på erhvervsskoler, Undervisningsministeriet 1998 Rapporten: Strategisk og systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner udgivet af Finansministeriet. Værktøjer udarbejdet af Center for Uddannelsesplanlægning under Teknologisk Institut 9

10 I de følgende kapitler gennemgås de forskellige trin, som de har fundet sted hhv. i Ikast Kommune og i relation til amtets sygehuse. Skemaet i figur 3 herunder præsenterer i oversigtsform de ligheder og forskelle, der har været mellem sygehusforløbet og kommuneforløbet. Figur Organisering Samarbejdet mellem skolen og de to praksisområder var allerede etableret, før det kom på tale at lave et TUP-projekt. Kontakten mellem og Ikast Kommune kom i stand sidst på året Ikast Kommune havde på det tidspunkt netop søgt og fået bevilget penge til et stort 10

11 anlagt demens projekt Glem ikke 4. Glem ikke er et tre-årigt projekt til styrkelse af demensindsatsen i Ikast Kommune, således at mennesker med demens og deres pårørende gives bedre mulighed for at få en god hverdag. Projektet gennemføres i årene Der er valgt tre indsatsområder til opfyldelse af dette formål: 1. Oprettelse af et samlingssted Formålet er at indsamle og formidle viden på demensområdet, samt tilbyde daghjemsaktiviteter, undervisning, støtte og rådgivning til borgere med demens og deres pårørende. Samlingsstedet ønskes desuden benyttet til uformelt samvær for alle, som har interesse i demens. 2. Udvikling af læringsforløb i de fem lokalområder Der er etableret samarbejde med, om udvikling og gennemførelse af skræddersyede, praksisnære læringsforløb for personale, der samarbejder med demente mennesker og deres pårørende. Tanken er at læringsforløbene skal involvere alle medarbejderkategorier uanset stillingsbetegnelse og faglig baggrund. 3. Målrettet styrkelse af den tidlige indsats ved opsporing af demens Projektet ønsker at fokusere på den praktiserende læges mulighed for at udrede borgere med mistanke om demens. Ret hurtigt i forløbet blev der i forhold til projekt Glem ikke nedsat en styregruppe med repræsentanter fra Ikast Kommune,, og H:S Hukommelsesklinikken, Rigshospitalet i København. Samarbejdet mellem skolen og amtets sygehuse blev etableret i efteråret I forbindelse med at sygehusene ønskede en opkvalificering af social- og sundhedsassistenterne, blev der nedsat en såkaldt udviklergruppe, bestående af både skolefolk og praktikere primært ledende sygeplejersker fra forskellige afdelinger. Denne gruppe havde til opgave at fremkomme med ideer til, hvordan lærings- /efteruddannelsesforløb bedst muligt tilrettelægges, så der tages udstrakt hensyn til de kompetence- og uddannelsesbehov, der er inden for de konkrete arbejdsområder. Eksempelvis på de enkelte afdelinger på sygehuset. De to samarbejdsforløb var således etableret i foråret 2003, da skolen blev opmærksom på muligheden for at søge TUP-midler. En projektbeskrivelse, hvor omdrejningspunktet er strategisk kompetenceudvikling, blev udarbejdet, og midler blev bevilget april En styregruppe med repræsentanter fra skolen, de to praksisområder samt EPOS blev nedsat hurtigt herefter, samtidig med at to personer fra skolen fik en tovholderfunktion i forhold til at organisere kompetenceudviklingsarbejdet i de to områder. For skolefolk indebar 4 Kort version af projektbeskrivelse samt flere artikler om projektet kan læses på Ikast Kommunes hjemmeside: Tema om demens 11

12 tovholderfunktionen en ny og anderledes opgave af mere konsulentagtig karakter. Opgaven krævede høj grad af lydhørhed i forhold til, hvordan praktikere ser deres egen opgave, og hvad de finder relevant at beskæftige sig med, og nedtoning af den traditionelle skolemæssige trang til at sætte mål og vidensstandarder for andre. Ideen om skolen som leverandør af undervisning, viden og teorier måtte vige til fordel for ideen om skolen som katalysator for lærings- og udviklingsprocesser, der udspringer af praksis. For praksis har der også været tale om nye udfordringer og nye måder at samarbejde med en uddannelsesinstitution på, og skolen anbefalede, at man i de to praksisområder involverede de lokale samarbejdsudvalg i forløbet, men skolen blandede sig derefter på ingen måde i dette. I Ikast Kommune indgik kompetenceudviklingsforløbet som tidligere nævnt i et større demensprojekt Glem ikke, som i forvejen var et anliggende for samarbejdsudvalget. Tidligt i forløbet samlede hver tovholder et lærerteam på tre til fire personer, som efterfølgende tog aktivt del i både planlægningsarbejdet og i den efterfølgende afvikling af læringsforløb. Som udgangspunkt lå der kun en grov skabelon for, hvad samarbejdsforløbet mellem praksis og skole skulle omfatte, men undervejs begyndte, som det vil fremgå af denne rapport, en model for en mere systematisk strategi med tilhørende metoder at tage form. Undervejs og specielt i begyndelsen af forløbet har der været tale om en del prøven sig frem, og der er i sagens natur også indhøstet lærerige erfaringer i forhold til hvad der ikke er smart at gøre, og hvad der ikke fungerer. Denne asen og masen, der ikke kan undværes, når noget skal udvikles, gengives ikke i denne rapport. I stedet skummes fløden, og vi vælger kun at præsentere den strategi og de modeller, som synes at være kendetegnet ved en vis bæredygtighed. Dvs. at de f.eks. lever op til nogle kriterier om, at de virker og giver mening, og at de kan bruges af såvel skolefolk som praktikere i dagligdagen også uden tilførsel af projektmidler. Inden de seks faser gennemgås mere udførligt i de følgende kapitler, skal lige kort omtales det forberedende arbejde, som ligger forud for iværksættelsen af selve det strategiske forløb. Som konkret eksempel refereres til skolens samarbejde med område Syd i Ikast Kommune, der er et af kommunens fem hjemmeplejedistrikter. Som optakt til samarbejdet mellem skolen og lokalområde Syd mødes tovholderen fra skolen med områdets ledergruppe, der består af en områdeleder samt fire afdelingsledere. På dette indledende møde skitseres præmisserne for samarbejdet, som allerede er fastlagt i en overordnet styregruppe for kommunens eget projekt Glem ikke. Kommunens daglige projektleder for projekt Glem ikke deltager også. Modellen af et strategisk kompetenceudviklingsforløb (Figur 1) præsenteres af skolens tovholder. Hver fase gennemgås for sig, og der lægges en konkret tidsplan for, hvornår de enkelte faser skal gennemløbes. Endvidere laves klare aftaler om, hvilke 12

13 personer der skal involveres undervejs i f.eks. fokusgruppeinterviews, informationsmøder, planlægningsmøder mv. Opgaver fordeles således, at det, inden mødet slutter, f.eks. er helt klart, at tovholderen sender invitationer ud til fokusgruppeinterviews, at en af afdelingslederne reserverer lokaler til interviews og informationsmøde, at kommunens projektleder uddeler pjecer om projekt Glem ikke, og at områdelederen informerer om forløbet på næste personalemøde, SU-møde mv. 13

14 4. FASE 1, MÅLSÆTNING 4.1 Idegrundlag På dette tidspunkt i planlægningsprocessen handler det om at give ledelsen lejlighed til at gøre sig tanker om, hvad der skal kendetegne den nuværende og den fremtidige arbejdspraksis. For medarbejdere er det yderst relevant at vide, hvad der forventes af dem på arbejde, og hvad de eventuelt bliver målt på. Det er ledelsens opgave at synliggøre krav og skabe en vision om en anden mere tidssvarende og hensigtsmæssig praksis. Ledelsen sidder i en position, hvor den har adgang til informationer fra såvel politikerniveau som embedsmandsniveau, og den burde have gode forudsætninger for at spotte fremtidens arbejdsopgaver, så der bl.a. kan gøres kvalificerede overvejelser over, hvad der aktuelt er brug for af medarbejderkompetencer, og hvad der bliver brug for også flere år frem i tiden. Disse overvejelser er af så central betydning for en arbejdsplads, at der bør være en løbende dialog mellem ledelsen og medarbejdere om dem. Hensigtsmæssigt er det, hvis samarbejdsudvalget drøfter de bud, ledelsen fremkommer med og foretager en prioritering af indsatsen, f.eks. udvælger en række fokusområder for kompetenceudviklingen. 4.2 opskrift Ikast Kommune På trin 1 har skolens tovholder ansvaret for at gennemføre et fokusgruppeinterview med ledelsen. Som forberedelse til interviewet kan tovholderen eventuelt have efterspurgt, samlet og studeret relevant skriftligt materiale f.eks. i form af kommunens visioner på demensområdet, virksomhedsplaner, kontraktstyringsaftaler mv. Inden interviewet afholdes udsendes en skriftlig invitation til ledelsen, hvor formålet med interviewet samt nogle kernespørgsmål er skitserett. Under selve interviewet er det tovholderens opgave at sørge for at de afsatte 1½ time bruges til at afklare hvilke tanker ledelsen gør sig med hensyn til de mere overordnede målsætninger og visioner for arbejdsindsatsen på demensområdet og hvad der mere konkret skal kendetegne den nuværende og den fremtidige arbejdspraksis. Hvis ledelsen ikke i forvejen er afklarede i forhold til spørgsmål af denne type, kan tovholderen eventuelt sætte gang i tankerne ved at efterlyse konkrete historier om den lokale demensindsats. Til dette formål er udarbejdet et samtale-ark, der hjælper interviewdeltagerne til at komme på sporet af fortællinger om dels personers/familiers liv med demens og dels den professionelle indsats, der iværksættes undervejs. Med afsæt i konkrete fortællinger er det nemmere at synliggøre den nuværende praksis med samt de særlige udfordringer og krav til medarbejderkompetencer den rummer. 14

15 Som en hjælp til at få systematiseret de udsagn, som ledelsen fremkommer med undervejs har tovholderen brugt skydeskiven som notatark. Umiddelbart efter interviewet hvor fortællinger og udsagn var i frisk erindring er notaterne blevet renskrevet og sendt til ledergruppen til kommentering. Resultatet var en skydeskive, der i oversigtlig form fastholder og synliggør de indsatsområder i forhold til demensområdet, som ledelsen aktuelt fremhæver som værende vigtige ": ;%< 5 : = A'B C ;'B < BE7"GE;"B8 B=IHJ"8 K8 B"F;B Livsudfoldelse frem for opgaveløsning Har blik for nu et og ser en udfordring i at udnytte givne rammer og prioritere arbejdsopgaver, så de muligheder der viser sig i forhold til f.eks. at skabe gode, meningsfulde stunder for den demente gribes og udnyttes. Faglig og personlig udvikling Er bevidst om egne styrker og svagheder i arbejdet med demente og deres pårørende. Kan melde åbent og klart ud, hvis man på nogle områder føler sig særlig kompetent og på andre områder har brug for hjælp eller oplæring. Særlige indsatsområder - fremhævet af ledelsen L M N O P QR S T M N U S T Område Syd Den første kontakt Er meget opmærksom på egen måde at være på og kommunikere på (attityde, tone, fordomme, tempo, sprogbrug mv.), når den første kontakt skal etableres både til en dement person og til de pårørende. Er opmærksom på vigtigheden af, at der tidligt i kontakten til de pårørende sker en afklaring af hvilke forventninger de pårørende har til hjælpesystemet og omvendt. Fodslag i organisationen Er indstillet på at indgå i læringsfællesskaber med kolleger. Kan give og modtage feedback i forhold til egen og andres arbejdsindsats og føler sig i det hele taget forpligtet til at bidrage til gruppens udvikling af fælles holdninger til og forståelse af arbejdsindsats Sygehusene Trin 1 er her en række møder i en styregruppe, bestående af lederrepræsentanter fra sygeplejen på amtets fem sygehuse og repræsentanter fra. Her aftales de overordnede rammer og planlægges en høringsrunde på fire forskellige afdelinger. Kommentar Tilbagemeldingerne fra de involverede ledelsesrepræsentanter i Ikast Kommune har været meget positive. Tilsyneladende kan denne form for fokusgruppeinterview bidrage til at en ledergruppe kan få skærpet deres tanker om og den fælles forståelse af hvad der er vigtige indsatsområder på demensområdet og hvilke medarbejderkompetencer der i relation hertil er ønskværdige. Udveksling af tanker og ikke mindst udveksling af nuancerede tanker - skaber fællesskab omkring sig. Sprogliggørelse på mange niveauer hjælper os til at tænke med på hinandens tanker 15

16 For tovholderen har det været en særlig udfordring at skulle indgå i sådan en form for konsulentorienteret dialog med ledelsen. 16

17 5. FASE 2, ARBEJDSOPGAVER Fase 2 og fase 3 hænger i praksis snævert sammen, men omtales af analytiske grunde hver for sig. 5.1 Idegrundlag På dette trin handler det om, at medarbejderne får lejlighed til at indkredse centrale arbejdsopgaver. Såvel ledere som medarbejdere kan bidrage til konkretisering af nuværende arbejdsopgaver, men grundet deres forskellige positioner i organisationen vil de kunne bidrage med noget forskelligt. Lederne har som tidligere nævnt det mere overordnede overblik over, hvad der kræves af organisationen i fremtiden, og hvilke ændringer i jobprofiler der eventuelt er under opsejling. Medarbejderne derimod har førstehåndskendskab til, hvad arbejdet aktuelt omfatter og har gode forudsætninger for at beskrive arbejdsopgaver i detaljer og udarbejde meget konkrete jobprofiler. 5.2 Opskrift Ikast Kommune På trin 2, der foregår sideløbende med trin 3, har skolens tovholder ansvaret for at gennemføre en række fokusgruppeinterviews med udvalgte medarbejderrepræsentanter fra forskellige arbejdspladser. Optakten til og gennemførelsen af medarbejderinterviewene følger stort set samme skabelon som optakten til og gennemførelsen af interviewet med ledelsen. Inden interviewet afholdes udsendes en skriftlig invitation til deltagerne, hvor formålet med interviewet samt nogle kernespørgsmål er skitseret. Under selve interviewet er det tovholderens opgave at sørge for at de afsatte 1½ time bruges til at afklare hvilke tanker medarbejderrepræsentanterne gør sig vedrørende arbejdsopgaver og tilhørende ønskværdige kompetencer. Medarbejderne præsenteres indledningsvis for illustrationen som er gengivet på side 10 i rapporten så de kan få en fornemmelse af hvad det er de bidrager med til de samlede kompetenceudviklingsforløb. Efterfølgende vises det samtaleark, der illustrerer dels personers/familiers liv med demens og dels den professionelle indsats, der iværksættes og forandrer sig undervejs og medarbejderne anspores derefter til selv at fortælle konkrete historier om forløb de har været involveret i. Med afsæt i konkrete fortællinger synliggøres den nuværende praksis samt de særlige typer af opgaver og krav til medarbejderkompetencer den rummer. Som en hjælp til at få systematiseret de udsagn, som medarbejderne fremkommer med undervejs har tovholderen brugt skydeskiven som notatark. 17

18 Umiddelbart efter interviewene med medarbejderrepræsentanterne hvor fortællinger og udsagn var i frisk erindring er notaterne fra de enkelte fokusgruppeinterviews blevet renskrevet og systematiseret. Resultatet var udarbejdelse af én enkelt skydeskive, der i oversigtlig form fastholder og synliggør de hovedopgaver med tilhørende ønskværdige kompetencer, som medarbejderne fra et bestemt lokalområde i Ikast Kommune aktuelt fremhæver som værende vigtige. Er opmærksom på PERSONEN og personens historie og formår på systematisk måde at opbygge relevant baggrundsviden Kan fornemme nuet; hvad er det for en stemning der hersker, hvordan fungerer stunden og er der sket ændringer siden sidst jeg var her? Er opmærksom på egen måde at være på og at kommunikere på; attityde, tone, fordomme, nonverbalt og verbalt sprog, tempo mv. Er opmærksom på hvad personen kan og hvad der synes at være meningsfulde rutiner, gøremål og aktiviteter i løbet af en dag. ^ _ W XZ` W%a b X Xdc X b%edf \ g a h i b e b X b j ` b Har en viden om demens så enkeltstående, uforståelig eller aparte adfærd ses i en større sammenhæng og bliver mere mere forståelig kml n l l oqp o%r o%s l oqtu'v%w t x%y o u t l z x l t v s o%{ Har øje for hvad en dement person kan bidrage med til fællesskabet f.eks. når nødvendige opgaver skal løser Kan begrunde overfor sig selv og andre hvorfor man vælger at handle som man gør, når der tages særlige hensyn til en dement person Arbejdsopgaver/kompetenceprofil }"~ ' ' ƒ } 'ˆ ' Š' Œ ƒ ' 'ˆ ƒ ƒ 'ˆ ' 'Ž ' ' 'ƒ Område Nord Er opmærksom på små tegn på hukommelsesproblemer og kan yde relevant vejledning i den forbindelse ª «+ ª ± Kan bl.a. gennem pårørendesamtaler opbygge en tættere kontakt til relevante pårørende således at der skabes forståelse for deres situation. ŸI I ) % ) ) % š Skabe sammenhæng i forløb. Er opmærksom på at skabe sammenhæng i hjælpe f.eks. gennem kontaktpersonsordninger Er opmærksom på hvordan der kan samtales/samarbejdes med pårørende og andre uden at loyaliteten i forhold til den demente går tabt %ž šq 'œ) Kan delagtiggøre pårørende i personalets arbejdsindsats og kan begrunde beslutninger og handlinger. Kan udveksle erfaringer med kolleger om hvad der konkret fungerer godt og skidt og hvad der mere overordnet er standarder for godt arbejde Har blik for forskelligheder og ressourcer i kollegagruppen og kan udnytte dem, når der f.eks. fordeles opgaver, lægges vagtplaner mv. Kan beskrive og dokumentere egen arbejdsindsat Kan udfra et kendskab til de frivilliges rolle og funktion skabe kontakt til dem og gøre dem interesserede i at yde en indsats. Sygehusene Trin 2 udgøres her af en indsamling og bearbejdning af skriftligt formulerede, overordnede mål og visioner for plejen på amtets sygehuse, samt allerede eksisterende funktions- og kompetencebeskrivelser og evt. målsætninger fra de fire afdelinger, som udvælges til en høringsrunde. På baggrund af materialet udarbejdes en interviewnøgle. Kommentar Entusiasmen fra de involverede medarbejderrepræsentanter i Ikast Kommune har været stor og smittende. Det er dog tydeligt at medarbejderne ikke er vant til at tale om deres arbejdsindsats på denne systematiske måde. Indledningsvis kunne det være vanskeligt at få medarbejderne til mere nuanceret at sætte ord på de opgaver de løser og det de 18

19 konkret gør og tovholderen skulle præstere en meget vedholdende spørgen ind til helt konkrete situationer og en næsten detektivagtig udforskning af, hvad implicerede personer foretager sig hvornår og hvordan. I Ikast kommunen bestod opgaven i at tilrettelægge efteruddannelsesforløb for ca. 250 medarbejdere fordelt på fem lokalområder. I hvert lokalområde blev gennemført fra tre til seks fokusgruppeinterviews med medarbejderrepræsentanter, således at medarbejdere fra f.eks. plejeboliger, hjemmeplejegrupper, aflastningsafdeling og opsøgende medarbejdere blev interviewet for sig. Dette gav tovholderen god metodisk øvelse i brugen af diverse samtale- og notatark men proceduren var forholdsvis ressourcekrævende og derfor ikke særlig anvendelig på længere sigt. I andre sammenhænge hvor praksisområder har rekvireret skolens hjælp i forbindelse med tilrettelæggelse af efteruddannelsesforløb har skolen haft gode erfaringer med at samle en gruppe medarbejdere på tværs af arbejdspladser, når skydeskiver skulle udarbejdes. På sygehusene bestod opgaven som nævnt i at gennemlæse og systematisere relevant materiale. Muligvis fordi assistent-gruppen har været sværere at indplacere rent kompetencemæssigt på sygehusene, har mange (men langt fra alle) afdelinger gjort et stort arbejde for at formulere og nedfælde hvilke funktioner, social- og sundhedsassistenten skal varetage på afdelingen. I mange tilfælde smelter denne funktionsbeskrivelse sammen med en kompetencebeskrivelse, hvor kompetence fortolkes som synonymt med ansvarsområde. Den omhyggelige beskrivelse af assistenternes funktioner og kompetencer synes først og fremmest at tjene det formål at præcisere, hvad en assistent må og ikke må i forhold til sygeplejerskegruppen. 19

20 6. FASE 3, KOMPETENCER Fase 2 og fase 3 hænger i praksis snævert sammen, men omtales af analytiske grunde hver for sig. 6.1 Idegrundlag På dette trin handler det om at få medarbejderne til at indkredse ønskværdige kompetencer. Det er medarbejdernes styrke, at de har en god fornemmelse for og indsigt i, hvilke kompetencer der er nødvendige for at løse nuværende og fremtidige arbejdsopgaver. En væsentlig del af denne fornemmelse og indsigt har imidlertid karakter af at være tavs viden, og for mange er det en særlig udfordring at skulle sætte ord på det, de fornemmer, det er hensigtsmæssigt at vide, kunne og gøre i konkrete situationer. Mange mangler ord eller forfalder til at udtrykke sig i overordnede generelle vendinger og kvalifikationstermer, som ikke er særlig handleanvisende. På trin 3 udfordres medarbejderne i forhold til at sætte ord på den tavse viden og til at foretage et fokusskift fra uddannelses- og kvalifikationstænkning til kompetencetænkning. Dermed kan der drages en parallel til det fokusskift, som aktuelt finder sted inden for uddannelsesområdet, hvor opmærksomheden i stigende omfang rettes mod de kompetencer, som elever, studerende, kursister gerne skulle have ud af at følge bestemte undervisnings- og uddannelsesforløb. Dette fokusskifte har bl.a. udmøntet sig i de fælles kompetencebeskrivelser, som er omdrejningspunktet for det nye AMU-koncept 5, samt i diverse uddannelsesbekendtgørelser, f.eks. dem der er udarbejdet i tilknytning til den nye gymnasiereform, som træder i kraft august Opskrift Ikast Kommune. I praksis gennemføres trin 2 og trin 3 som tidligere nævnt samtidig, når tovholderen gennemfører fokusgruppeinterviews med medarbejderrepræsentanter. Med afsæt i konkrete fortællinger er der mulighed for at synliggøres den nuværende praksis med de særlige typer af opgaver og krav til medarbejderkompetencer den rummer. Tovholderen har et særligt ansvar i forhold til at fremhæve, når talen kommer ind på centrale opgaver og tilhørende kompetencer. I interviewsituationen vil medarbejdernes omtale af en konkret opgave passende kunne lede interviewet over i en nærmere udforskning af hvilke kompetencer der er ønskværdige i forhold til opgaveløsningen men det er tovholderen der skal sikre denne systematik og styre snakken i denne retning. Endvidere skal tovholderen på skrift systematisere det medarbejderne siger, således at der på notat-arket med skydeskiven fremkommer dels nogle overskrifter på centrale opgaver og dels nogle ønskværdige kompetencer der knytter sig til hver arbejdsopgave 5 AMU under forandring om reformen fra 2004, Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr

En historie om: Koordineret lederuddannelse

En historie om: Koordineret lederuddannelse FOKUSS Forum for Koordineret Uddannelsesindsats på Social- og Sundhedsområdet En historie om: Koordineret lederuddannelse Marianne Elbrønd, Social & SundhedsSkolen, Herning Et kig ud i fremtiden 2008-2012

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus

for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus Kompetenceudvikling for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus maj 2004 Indhold 1. Indledning 2. Formålet med kompetenceudvikling 3. Grundmodel for kompetenceudvikling

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

MUS. Vejledning til dig som leder

MUS. Vejledning til dig som leder MUS Vejledning til dig som leder Den årlige MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling bruges kort sagt til at skabe tid og rum for din medarbejder til at være "enebarn". Et stykke tid, hvor man i modsætning til

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby 1 FORORD TIL UUs MÅLSÆTNING 2013 2014 UU Tårnbys indsats i det kommende år tager udgangspunkt i det mål, at vi sammen med grundskolerne yderligere øger

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Øget arbejdsglæde og større kvalitet

Øget arbejdsglæde og større kvalitet FAGLIG FORDYBELSE I DET MEDICINSKE HOVEDOMRÅDE Øget arbejdsglæde og større kvalitet 1-årigt udviklingsforløb for social og sundhedsassistenter ansat på medicinske afdelinger ved hospitaler i Region Hovedstaden.

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn

Tidlig opsporing af sygdomstegn Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage

Læs mere

Hvad er effekten af efteruddannelse

Hvad er effekten af efteruddannelse Hvad er effekten af efteruddannelse Kursus-og Udviklingsafdelingen tilbyder effektevaluering af rekvirerede uddannelsesforløb på arbejdspladsen. En kvantitativ undersøgelse af medarbejdernes kompetencer

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Administrativ praktikpjece for

Administrativ praktikpjece for Administrativ praktikpjece for Ledere, praktikvejledere og pædagogstuderende i praktik i Albertslund Kommunes Daginstitutioner, SFO-er, fritidshjem og klubber 2. reviderede udgave, nov. 2006 Den gode praktik

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen Fakta om medarbejderudviklingssamtalen 2 Fakta om MUS FORORD Denne lille guide om medarbejderudviklingssamtalen er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HRområdet. Folderne er tænkt,

Læs mere

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder Eksempel på Rammeaftale mellem [virksomhed] og [uddannelsesinstitution] om almen opkvalificering af medarbejdere 1. Indledning Ud fra tidligere erfaringer i

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011 Fælles fokus på pædagogisk udvikling Børne- og Kulturforvaltningen September 2009 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder,

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog - Guide til projektlederen 2012 Indhold Begrebsafklaringer... 2 Projekt... 2 Projektgruppe... 2 Projektleder... 2 Følgegruppe... 2 Styregruppe... 2

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere