LANDSBYFORNYELSE I ØRDING OMRÅDEFORNYELSESPROGRAM MORSØ KOMMUNE JUNUAR 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LANDSBYFORNYELSE I ØRDING OMRÅDEFORNYELSESPROGRAM MORSØ KOMMUNE JUNUAR 2013"

Transkript

1 Thy A26 Nykøbing LANDSBYFORNYELSE I ØRDING OMRÅDEFORNYELSESPROGRAM MORSØ KOMMUNE JUNUAR 2013 Salling Ørding

2

3 FORORD Morsø Kommune har i januar 2012 ansøgt Ministeriet for by, bolig og landdistrikter om midler til at gennemføre områdefornyelse i Ørding. Indholdet til programmet er udarbejdet i gennem en borgerdreven udviklingsproces med Ørdings borgere. Processen og udarbejdelse af programmet er organiseret og styret af Morsø Kommune, Team Byplan. Programmet indeholder en redegørelsesdel, der beskriver særlige forhold ved området samt en beslutningsdel, hvor det fremgår, hvilke projekter, der skal gennemføres, og hvilke succeskriterier, de skal opfylde. Kommunalbestyrelsen ønsker at takke for det store engagement i processen og de mange gode idéer, der kom frem i løbet af idéværkstederne. Lauge Larsen Borgermester i Morsø Kommune INDHOLD FORORD 3 OMRÅDEBESKRIVELSE 5 ORGANISERING OG PROCES 8 IDEER OG KORTLÆGNING 13 HELHEDSPLAN 18 INDSATSOMRÅDER 22 BEHOV FOR BYGNINGSFORNYELSE 34 BUDGET OG TIDSPLAN 36 FUNDRAISING 37 INVESTERINGSREDEGØRELSE 38 Færge til Thy Thy A26 Nykøbing Færge til Thy Salling Ørding Oversigtskort over Mors 3

4 4

5 OMRÅDEBESKRIVELSE Morsø Kommune omfatter øen Mors med Agerø og er beliggende i Limfjorden i det nordvestlige Jylland. Et område med store naturmæssige potentialer og kvaliteter. Morsø Kommune er en del af Region Nordjylland. Landsbyfornyelsen omfatter landsbyen Ørding og dens nære omgivelser. Ørding har 183 indbyggere pr. 1. januar Ørdings landskab Ørding er en del af Midtmors Syds karakteristiske landskab. Et område der spænder fra den centrale del af Mors fra Frøslev til den nordlige del ved Ørding. Landskabskarakteren fortsætter op på den nordlige side af A26 til Tøving, men får en naturlig opdeling af vejen, som krydser øen. I Midtmors Syd-området er der et overvejende storbakket og jævnt bundmorænelandskab, intensivt dyrkede middelstore til store markfelter opdelt af jorddiger og hegn, med spredtliggende gårde og husmandssteder. Landsbyerne ligger overvejende ved overgangen fra morænefladen til de omkringliggende landskabskarakterområder. Ved Ørding strækker kystforlandet sig ind i området og skaber en stærk forbindelse til fjorden. Ørding by er hævet over kystforlandet, som afgrænses af de tidligere småfjorde Strømdalen, som ender ved Årbækmølle strand og Ørding- Sillerslev kær (Se kort til højre). Ørding-Sillerslev kær er udpeget til et potentielt vådområde. Området ligger i bunden af et smalt dalstrøg, som er ca. 150 m bredt i den østlige ende og er under kraftig tilgroning med tagrør og pilekrat. Natur- og turismekvaliteter I området fra byen mod de to strande Årbækmølle strand og Ørding Feriebys strand åbner sig nogle unikke og smukke kig til Limfjorden og Salling på modstående side. Mellem byen og fjorden strækker sig opdyrkede arealer, og den sidste strækning udgør lavt liggende strandenge. De to strande har i dag forskellige funktioner. Stranden ved Årbækmølle er den folkelige og aktive strand. Her afholdes hvert år Sankt Hans og Årbækmølle Musikfestival. Området er indrettet med shelters, bålplads og multtoilet til glæde for både de lokale og turisterne. Standen ved Ørding Ferieby er godkendt badestrand. Det er her folk bader, turister såvel som de lokale. Der bliver flere gange årligt taget vandprøver for at dokumentere badevandskvaliteten og stranden er forsynet med livredningsudstyr. Der blev i 2009 beskrevet og afmærket rute langs Morsøs kyst. Den angiver en rute hele vejen rundt om øen og kommer også med foreslag til mindre turer langs kysten og lidt længere ind i baglandet. Kysteruten passerer både stranden ved Ørding Ferieby og stranden ved Årbækmølle og har et forslag til en rundtur ind omkring Ørding-Sillerslev kær. Sydøst for byen ligger Ørding Ferieby. Ørding Ferieby sommerhusområde blev etableret i 70 erne og har ca. 43 antal matrikler. Området er placeret kystnært og i gåafstand til Ørding by og dens faciliteter. Historie Ørding formodes at være fra omkring 1100-tallet. På denne tid anvendtes der typisk ing i slutning af bynavnet, hvilket passer fint sammen med at kirken menes opført i slutningen af 1100-tallet. Byen nævnes for første gang i 1415 i forbindelse med et skødebrev. Mod stranden ved Feriebyen ligger en klynge ældre bebyggelse, hvor efter vejen dertil er navngivet Østerbyen. Ved kig på martrikelkortet fra 1844 findes forklaringen. På dette tidspunkt var byen opdelt i to mindre grupperinger, en bebyggelse Vest byen mod nordvest og Østerbyen mod sydøst. Den struktur forsvandt gradvist ved udbyggelse af boliger i gennem 1900-tallet - først langs Bygaden og Kongehøjvej, og dernæst udbygning af boligområderne på Møllestien, Skolesvinget og senest udstykning i Søndertoften 1980 erne. Indbyggere og aktiviteter Byen har et aktivt forenings- og fritidsliv, som er med til at arrangere et bredt spektre af arrangementer for både ældre og unge. Der udover har byen en velfungerende Friskole og Fribørnehave, som er med til at samle børnefamilier fra byen og oplandet. Ørding /Sillerslev kær Kort over området omkring Ørding Strømdalen 5

6 Vittrupvej 6 Ørding Feriebyen Badestranden v. Feriebyen Oversigtskort over Ørdingby, Ørding ferieby og Årbækmølle 2009 Årbækmøllestrand Årbækmøllevej Østerbyen Skolesvinget Møllevej Bygaden Kongehøjvej Søndertoften Møllesmindevej

7 Bymiljøet Byen er centreret omkring Bygaden og Kongehøjvej, med åbne marker op til strækninger på begge veje. På Bygaden fra kirken ned til, hvor vejen møder Kongehøjvej, opleves en fortætning af bymiljøet. Mindre 1½ plansboliger er placeret på smalle matrikler tæt på vejen. Dette skaber en fornemmelse af at være i byens centrum. I området ved kirken er der sket en fortætning af funktioner; et omdrejningspunkt hvor købmanden, busstoppestedet, friskolen og ikke mindst kirken er placeret. Ørdings Kirke er placeret på byens højdepunkt og er således hævet over gadeniveau på den ende side og de åbne marker mod Limfjorden på den anden side. Kirken kan opleves på lang afsted og fungerer derved som et landmark i området. Ser man på orthofotoet fra 1954, ses det også tydeligt, hvordan den oprindelige bygningsmasse på dette tidspunkt var placeret omkring Bygaden og Kongehøjvej. De nyere boligområder på Skolesvinget, Møllestien, Bytoften og Søndertoften er gradvist kommet til sidenhen. Områderne indeholder primær beboelse og servicefunktioner og andet erhverv er stadig hovedsagelig placeret i forbindelse med Bygaden og Kongehøjvej. På Kongehøjvej og Bygaden ses stadig resterne af de gamle servicefunktioner nogle bedre bevaret en andre. På hjørnet mellem de to veje ligger den gamle købmandsgård, lidt længere nede af Kongehøjvej ligger den gamle skole, men bedst bevaret er nok den gamle smedje og dens bolig, som i dag fungerer som et levende smedemuseum i skoleferien. Erhverv og detailhandel Ørding er en af øens små, men stadig eksisterende servicebyer med de mest centrale servicefunktioner. I Ørding var der i 2009 (Kommuneplan 2009) 4 detailhandelsforretninger (købmand, frisør, radio/ tv forhandler og mekaniker) og 4 produktionsvirksomheder, hvoraf de tre har 1-5 medarbejder i produktionen og den fjerde har medarbejdere. En stor del af den daglige handel foretages ved købmanden. Her i efteråret 2012 blev købmanden i Ørding og Sillerslev sammenlagt, efter købmanden i Ørding valgte af fratræde sin forpagtning af lokalerne. Købmandsvirksomheden drives fortsat i lokalerne i Ørding og indkøbsmulighederne er således uændret for borgerne i Ørding. Trafikale forhold Vejnettet i Ørding består af to hovedgader Bygaden og Kongehøjvej, hvor flere mindre veje kobler sig på og giver adgang til de omkringliggende landsbyer, Nykøbing og Næssundvej. Bygaden har mod syd to sideveje, som skaber gode forbindelser til de to strande; Årbækmøllestrand og stranden ved feriebyen. Derudover er der mindre boligveje. Der er indrettet offentlige parkeringsarealer to steder i byen ved skolen /købmanden / kirken på Bygaden og ved forsamlingshuset / Jagt og fiskeri på Kongehøjvej. Begge parkeringspladser er i relativ god stand og dækker behovet for parkering. På trods af, at det nødvendige antal parkeringspladser tæt ved købmanden er til rådighed, undlader folk oftest at anvende dem og parkerer langs vejen lige udenfor, hvilket skaber større trafikale problemer. Ørding betjenes med kollektiv trafik på en forbindelse fra Nykøbing til Hvidbjerg. I hverdagene er der 7 afgange mellem kl. 7 og kl. 18. Derudover er der mulighed for flexture på andre tidspunkter. Orthofoto over Ørdingby, Ørding ferieby og Årbækmølle

8 ORGANISERING OG PROCES Projektets organisation Områdefornyelse i landsbyerne er baseret på engagement og forankring i den enkelte landsby, projektforløbet tilrettelægges, så beboerne føler, at det nytter at bidrage i udviklingen af deres lokalsamfund og de får et ejerskabsforhold til projektet. Processens hovedlinier var fastlagt på forhånd og således var de lettere at involvere sig og undgå, at ildsjælene brændte ud undervejs. Det er vigtigt, at organiseringen sikre en forankring i lokalsamfundet med et bredt spektrum af forskellige interesser - et forpligtende samarbejde med en imødekommende tilgang og en forankring i de øverste beslutningsniveauer i kommunen. For at understøtte processen og være bindeled mellem beboerne og den kommunale organisation blev der dannet en projektgruppe. Projektgruppens opgave var primært at sikre, at processen opfyldte de ovenstående kriterier og at forestå udarbejdelsen af programmet. Projektgruppen består af: Arne Kirk, Natur og Miljø chef Karina Kobæk, Civilingeniør i Arkitektur, Team Byplan Ann-Sophie Øberg, Urban designer, Team Byplan samt ad hoc rådgivning fra andre teams i Morsø Kommune; Team Natur, Team Byg, Team Virksomhed og Team Vej. Processen Processen vedrørende udarbejdelse af områdefornyelsesprogrammet var af projektgruppen fastlagt til at forløbe i 3 faser: 1. Fase Intro, bestående af møde med nøglepersoner og offentligt borgermøde. 2. Fase Planværksteder, bestående af 4 idéværksteder med forskellige temaer. 3. Fase - Endeligt program, bestående af den politisk godkendelse, præsentation af det endelige program for alle borgere samt indsendelse af programmet til By, bolig og landsdistriktministeriet. Projektgruppen havde inden projektets officielle opstart inviteret en række nøglepersoner fra Ørding (bl.a. repræsentanter fra de lokale foreninger ) til et formøde. På mødet fik de indsigt i projektets omfang og budget samt lejlighed til at komme med input til, hvordan processen omkring borgerinddragelsen skulle foregå. Nøglepersonerne var herefter med til at starte debatten omkring landsbyfornyelse op i byen, så beboerne havde en chance for at udvikle gode idéer. Projektgruppen havde i samråd med nøglepersonerne fastlagt, at processen omkring landsbyfornyelsen skulle starte med et offentligt indbudt borgermøde, hvor beboerne skulle orienteres om projektet og den efterfølgende proces. På det offentlige borgermøde skulle der nedsættes arbejdsgrupper med beboere, der ville deltage i 4 følgende idéværksteder, hvor idéer skulle fostres og projekter fastlægges. Idéværkstederne havde hvert et tema og tilhørende aktivitet 1. Idéværksted - Idéudvikling og ønskeworkshop 2. Idéværksted - Gåtur og gennemgang af beboerønsker 3. Ideværksted - Skitsering af projekter og prioritering 4. Idéværksted - Præsentation af helheden, projekterne og budgettet Møder og idéværksteder fandt sted i Ørding Forsamlingshus og på Ørding Friskole, med et flot fremmøde på mellem borger fra Ørding. Alle forslag og idéer er blevet drøftet i projektgruppen undervejs og samlet i den helhedsorienteret plan for Ørding, der har dannet grundlag for dette program. Diagram for rollefordeling i processen, som dokumenteres gennem programmet. Andre kommunale forvaltninger Områdefornyelsen Kommunnalbestyrelsen Projektgruppe Udvalgte nøglepersoner Arbejdsgruppe Byen Arbejdsgruppe med helhedsplan og delprojekter (indsatsområder) By, bolig og landdistriktsministeret Evt. lokale fonde 8

9 Idéværksted i Ørding Forsamlingshus Hvor er dit yndlingssted i Ørding? 9

10 Landsbyfornyelse - Ørding Friskole Som et sideløbende projekt blev der udarbejdet et skoleprojekt, hvor børnene kom med deres bud på landsbyfornyelse i Ørding. Projektet blev udarbejdet som en del af en temauge på Friskolen. Der blev arbejdet med udformning og udsmykning af fuglehuse under 3 forskellige temaer; Fremtids visioner for Ørding, Personkarakterer fra Ørding og Virksomheder / funktioner i Ørding. Børnene var igennem tre faser i udviklingen af deres fuglehuse; skitsering på hvad de ønskede at lave, tekstbeskrivelse af fuglehuset og udformning af fuglehuset. Else Marie og Tage Pedersen fra Tempa Håndværk var idégeneratorer og vejledere for børnene i udformningsprocessen. Som hovedtema og ramme for projektet havde de defineret, at fuglehusene skulle holdes af et par hænder. Hænderne skulle symbolisere fællesskabet og det at løfte i flok i de små landsbysamfund. Projektet gjorde børnene og deres familier opmærksomme på projektet og var med til at skabe en dialog i hjemmene om byens landsbyfornyelses projekt, og der igennem en fælles forståelse for projektet. Udarbejdelse af virksomheder og funktioner i byen 10

11 Børnenes bud: Ønske om en McDonalds i Ørding i fremtiden Børnenes bud på landsbyfornyelsen i Ørding 11

12 12

13 IDEER OG KORTLÆGNING Dialogen med beboerne er som nævnt foregået på 4 idéværksteder i perioden september - november Dialogen har som udgangspunkt taget afsæt i 4 overordnede temaer; Byens rum, Byens bygninger, Byens infrastruktur og Byens grønne omgivelser / infratruktur. På de følgende sider er alle de idéer samlet, der er kommet frem i løbet af processen, både på idéværkstederne og på postkort og andre henvendelser. Derudover er der lavet en analyse til hvert tema på baggrund af borgernes input. Idéer og analyse danner grundlag for et koncept for hvert tema. Idéerne er indtegnet på kortet med én markering, selvom der er mange, som har foreslået det samme. Der er således ikke på de følgende kort foretaget en prioritering af idéerne. Kortene giver et samlet overblik over alle de idéer, der ligger til grund for den senere prioritering for Ørding. Skumring ved Årbækmølle i forbindelse med byvandringen 13

14 TEMA: BYENS RUM Borgernes ønsker er sammenholdt med en overordnet analyse af byens rum som værende steder, hvor borgerne i Ørding mødes i dag og potentielt kan mødes fremover. De eksisterende byrums forskelligartede karakterer er en kvalitet, som bør bevares og understøttes. Sammenhængen i mellem byrummene og tilknytning til Bygaden bør forstærkes og underbygges. UDBYGNING AF ERHVERSOMRÅDE / HISTORISK CENTRUM FOR METAL OG MEKANIK - SOM AKTIK FOR BYEN SPORTSPLADS - KUNSTBOLDSBANE - LEGEPLADS IDRÆTSPLADSEN SKOLEN - NY SPOSRTBANE - RENOVERING AF LEGEPLADS OMRÅDE VED AKTIVITETSHUSET - GENERATIONERNESMØDESTED - ORANGERI UDEAREAL VED FRISKOLEN PARKERING OG FORAREAL - OPRYDNING - BEGRØNNING - KUNST - BÆNKE BYTORV - RUM TIL OPHOLD - FORBINDELSE FUNKTIONER PARKERING OG FORAREAL VED FORSAMLINGSHUSET BYTORV RENOVERING AF LEGEPLADS RENOVERING AF PETANQUEBANE BMX-BANE LEGEPLADSEN Borgerønsker - Byens rum Analyse - Byens rum Byrumskoncept 14

15 TEMA: BYENS INFRASTRUKTUR Borgernes ønsker er sammenholdt med en overordnet analyse af byens infrastruktur. Særligt bør der være fokus på de to centrale knudepunkter ved henholdsvis købmanden på Bygaden og ved forsamlingshuset, hvor Bygaden støder op til Kongehøjvej, og på ankomstsituationen ved indkørslen til byen fra begge ender af Kongehøjvej og fra Vitterupvej til Bygaden BYPORT / FART DÆMPENDE FORANSTALTNING NY VEJBELÆGNING BYPORT / FART DÆMPENDE FORANSTALTNING DÅRLIG UDSYN NY VEJBELÆGNING OG ENSRETNING DÅRLIG UDSYN FART DÆMPNING 40 KM ZONE KRYDSENEDE TRAFIKANTER PARKERING VED KØBMANDEN DÅRLIG UDSYN BYPORT / FART DÆMPENDE FORANSTALTNING TRAFIKERE KRYDS KRYDSENEDE FODGÆNGERE BYPORT / FART DÆMPENDE FORANSTALTNING Borgerønsker - Byens infrastruktur Analyse - Byens infratruktur Koncept for byens infrastruktur 15

16 TEMA: BYENS BYGNINGER Borgernes ønsker er sammenholdt med en overordnet analyse af byens bygninger som overordnet betragtes som henholdsvis boliger og fælleshuse. Sidstnævnte forstået som bygninger med adgang eller af betydning for mange. Fælleshusene knytter sig i høj grad til byens rum og udpeget er forsamlingshuset, kirken, friskolen, fribørnehaven, aktivitetshusetskolen, missionshuset, købmanden og idrætshuset. På samme måde som for byrummene er det for fælleshusene ligeledes forbindelsen imellem og deres indbyrdes forskelligartede karakterer, der bør understøttes. BOLIG I DÅRLIG STAND BOLIG I DÅRLIG STAND BOLIG I DÅRLIG STAND BOLIG I DÅRLIG STAND MISSIONSHUS - NYT TAG AKTIVITETSHUSET - NYE VINDUER - HANDICAP WC BOLIG I DÅRLIG STAND FORSAMLINGSHUS - NYE VINDUER - HULMURSISOLERING - ISOLERING AF LOFTET - RENOVERING AF INDVENDIGE DØRE Borger ønsker - Byens bygninger Analyse - Byens bygninger fælleshuse Koncept for byens bygninger / fælleshuse 16

17 TEMA: BYENS GRØNNE OMGIVELSE Ørding er omgivet af en smuk natur, særligt i og mellem de to lavområder Ørding-Sillerslev kær og Strømdalen. De to lavområder har hver deres unikke karakterer. I området mellem kærene og byen eksisterer markvejsforbindelser, som skaber mulighed for nogle gode vandreture i området. Der er en særlig forbindelse til de to strande; stranden ved Ørding ferieby og stranden ved Årbækmølle. Der bør arbejdes mod forsat at understøtte den forbinelse og fastholde deres funktioner som støttepunkter for naturoplevelse i området. Koncept for byens grønne omgivelse KUNSTGRÆSBANE LEGEPLADS SLÆBESTED NY STI FORBINDELSE GADEKÆR - STI RUNDT OM - BRO - BÆNKE - VOLLYBANE PARKERING MULTTOILET FÆLLES GRØNT OMRÅDE MOTIIONSREDSKABER BÅLSTED M.M. LÆSKUR BADEFACILITETER Borgerønsker - Byens grønne infrastruktur Analyse - Byens grønne infratruktur 17

18 HELHEDSPLAN Helhedsplanen er lavet på baggrund af borgerønsker og ideer, overordnede analyser og de deraf udtrukne koncepter. Helhedsplanens formål er at opsamle ønsker og forslag samt at indskrive dem i en helhed - i en samlet plan for Ørdings udvikling. De forslag, der er omfattet af landsbyfornyelsesindsatsen, er markeret med en hvid ramme, og disse indgår umiddelbart i budgettet og etapeplanen for de næste 5 år, frem til De forslag som ikke er markeret med en hvid ramme, skal ses som potentielle fremtidige indsatser som borgerne, med dette redskab i hånden kan søge fonds- og puljemidler til at få realiseret. Hovedgreb: Der er arbejdet med to hovedgreb i landsbyfornyelsesprojektet. En samlende og løftende linie gennem byen. På kortet er den markeret som den lyserød linie. Elementerne på linien skal være med til at skabe sammenhæng i byrummene og stramme op omkring den visuelle fortætning af byrummene på Bygaden og Kongehøjvej. Som supplement til dette er kirkestien fra Søndertoften et element, der skal skabe forbindelse fra denne lidt isolerede del af byen (Søndertoften) til byens funktionscentrum. Der udover er der arbejdet med et hovedgreb for oplevelser / funktioner uden for bygrænsen for yderligere at understøtte den unikke natur og eksisterende turistpotentiale i området. Der er arbejdet med et koncept omkring stiforbindelser og grønne støttepunkter, som favner både attraktioner for den almindelige borger og turister i området (se de grønne linier og punkter uden for bygrænsen mod fjorden). 18

19 Byport Fartdæmpende foranstaltning Kombineret cykel- og gangsti Idrætshuset Renovering af klimaskærn, ny varmekilde og bedre badefaciliteter Byport Fartdæmpende foranstaltning Grøn oase Grøn oase Aktivitetshuse Handicap wc og nye vinduer Renovering af legeplads Generationernes mødested Orangeri Kunstgræsbane Årbækmølle Strand Simpelt slæbested Vej beplantning Missionhus Nyt tag P i Ny belysning Bytorv Binde funktioner i området sammen og skabe opholds rum og parkering. Område forskønnelse Belysning, beplantning, skulptur og fartsækkende foranstaltning Forsamlingshuset Nye vinduer, isolering, bænke og renovering af indv. dører. Sø Adgang til søen og vandkanten Sti, bænke, bro og vollybane Fodgænger overgange Bysti Belysning og skraldspande Renovering af legeplads og petanquebane BMX - bane Byport Fartdæmpende foranstaltning Manglende stiforbindelse P i Parkeringsplads Skiltning, multtoilet og infomationstavle Manglende stiforbindelse Gårute i byen Gårute - Manglende led Gåruter ud i landskabet Gåruter ud i landskabet - Manglende led Fællessti langs vej cyklende/gående Skovrydning og grønt fællesområde Udendørs motionsredskaber Bålplads, boldbane m.m. Læskur og forbedret badefaciliteter Bygninger / byggede strukturer Byrum - landskabeligt Byrum - urbant Gods ved Skælskør tændte lys på et grantræ. Landskab / natur Infrastruktur 19

20 Byport Fartdæmpende foranstaltning ZOOM PÅ HELHEDSPLAN Kombineret cykel- og gangsti Idrætshuset Renovering af klimaskærn, ny varmekilde og bedre badefaciliteter Byport Fartdæmpende foranstaltning Grøn oase Grøn oase Aktivitetshuse Handicap wc og nye vinduer Renovering af legeplads Generationernes mødested Orangeri Kunstgræsbane Vej beplantning Missionhus Nyt tag Ny belysning P Bytorv Binde funktioner i området sammen og skabe opholds rum og parkering. i Område forskønnelse Belysning, beplantning, skulptur og fartsækkende foranstaltning Forsamlingshuset Nye vinduer, isolering, bænke og renovering af indv. dører. Sø Adgang til søen og vandkanten Sti, bænke, bro og vollybane Fodgænger overgange Bysti Belysning og skraldspande Renovering af legeplads og petanquebane BMX - bane Byport Fartdæmpende foranstaltning 20

21 ZOOM PÅ HELHEDSPLAN P i Parkeringsplads Skiltning, multtoilet og infomationstavle Manglende stiforbindelse Skovrydning og grønt fællesområde Udendørs motionsredskaber Bålplads, boldbane m.m. Læskur og forbedret badefaciliteter 21

22 INDSATS: BYPORTE OG BEPLANTNING Fra de tre hovedadgangsveje til Ørding (Vittrupvej, Møllesmindevej og Kongehøjvej) ændres ankomsten ved hjælp af nye byporte. Byportene består af en række træer og kombineret med rumlefelter. Byportene skal være med til at indikere overgangen mellem land og by, både visuelt og fysisk. Hermed understeges oplevelsen af at befinde sig i byen og indirekte sænke farten. Det samme motiv anvendes ved alle tre hovedindgange til Ørding by. For yderligere at understrege, at man er inde i byen og skabe en rummelig fornemmelse heraf, arbejdes der med en beplantning langs vejen ud mod de strækninger, hvor åbne marker møder byen. Der er valgt at arbejde med en beplantning af opstammede træer, dog med en relativ spinkel stamme, således man bevarer kigget ud over markerne, ikke sænker trafiksikkerheden og stadig får den rummelige effekt, der danner et byrum. Succeskriteriet er, at overgangen mellem land og by markeres, en oplevelse af at køre inde i byen etableres og hermed skabe en fartsænkende effekt. Vejtræer 22

23 Busstoppested Skitse på udformningen af byportene e Parkering Termopladsstiber Rumlefelter Skitse på vejbeplantning på Bygaden 23

24 INDSATS: BYTORVET Der etableres et nyt bytorv, som samler og formidler forbindelserne mellem de mange funktioner på stedet. Området er knudepunkt for købmanden, kirken, friskole, bustrafikken og i nogen grad også fribørnehaven. Det betyder, området skal kunne håndtere en bred vifte af trafikanter fra bløde til hårde trafikanter og korttidsparkeringer til langtidsparkeringer og samtidig skabe rum for ophold for turister og skolebørn, der venter på at blive afhentet. Tæt ved købmanden etableres der nogle korttidsparkeringsbåse, vejarealet forsynes med en opstribning, der skal være med til binde området sammen, skabe fornemmelse af man er kørt ind på byens torv og derved have en fartsænkende effekt. I det tidligere parkeringsområde etableres et mindre opholdsrum med bænke, træer og informationstavle. Tavlen skal både kunne rumme informationer om lokale arrangementer og oplysninger om området, såsom stiforbindelse / gåruter. Samtidig skal området skabe bedre oversigtsforhold over Bygaden ved udkørsel fra Skolesvinget. Ved ventearealet mellem skolens sti og busstoppestedet arbejdes der med at lave nogle aktivitetszoner for børnene. Disse elementer skal fortrinsvis være elementer i belægningen, således arealet ved ekstraordinære begivenheder kan anvendes til parkering. Ved busstoppestedet arbejdes der på at etablere en anderledes vente mulighed ved at forsyne busskuret med gynger i stedet for den traditionelle bænk. Bytorvet forsynes med en ny karaktergivende belysning, som skal være med til at gøre bytovet til et attraktivt byrum også efter mørkets frembrud. Belysning får karakter af stemnings- og effektbelysning og skal skabe et velbelyst og afgrænset rum i byen. Succeskriteriet er, at der kommer til at ske en bedre trafikafvikling på stedet ved at etablere parkeringsmulighederne de rigtige steder. Skabe sammenhæng mellem de eksisterende funktioner og lave et opholdsrum for borger, turister og Opridsninger i belægningen Stemningsbelysning er med til at danne rum efter mørkets frembrud Eksempel på busskur med hængekøje Infotavle 24

25 Busstoppested Parkering Skitse på udformning af bytorv Legezone Legezone 25 Opholdszone med skiltning og opslagstavle Parkering Parkering Eksempel på rød opstribning

26 INDSATS: OMRÅDET VED FORSAMLINGSHUSET I området ved forsamlingshuset, Jagt og fiskeri og parkeringsarealet på modstående side er det ønsket at skabe et visuelt løft og skabe en bedre forbindelse fra de to funktioner til parkeringsarealet på den modstående sidde. Løftet består af en række mindre tiltag, som skal være med til at løfte området i sin helhed. Projektet indeholder en begrønning af parkeringsarealet, udført ved at udtage parkeringspladser til beplantning bestående af 2 træer. Samtidig ryddes der op i den eksisterende beplantning rundt ved parkeringsarealet. For at skabe en bedre forbindelse mellem de to sider forsynes vejen med rumlefelter i samme farve som på bytorvet. Rumlefelterne forventes at have en fartsænkende effekt og skabe en visuel sammenhæng med bytorvet. På den anden side af vejen gives der et løft af enkelt elementer i /udenfor forsamlingshuset, som er et samlingssted for alle byen borgere og ved Jagt og fiskeri placeres en skulptur som erstatning for det træ som tidligere stod der. Succeskriteriet er at skabe et visuelt løfte af området, gøre opmærksom på, at fodgængere krydser vejen på stedet og skabe en visuel sammenhæng gennem byens to hovedgader; Bygaden og Kongehøjvej. Eksempel på rund bænk, Stig Lommers Plads. 26

27 Parkeringsareal Jagt og Fiskeri Skultptur Forsamlingshuset Eksempel på skulptur Skitse på området ved forsamlingshuset 27

28 INDSATS: STRANDENE Ved de to strande er der arbejdet med to indsatser som skal underbygge natur og kultur oplevelser i Ørdings nærområder. Elementerne skal fungere som enkelte funktioner og være støttepunkter for folk, der færdes til fods i området og natur og kultur interesser. Ved Årbækmølle strand er der arbejdet med at øge kvaliteten for strandens eksisterende anvendelse. Det er i dag stedet, hvor mindre båd / jolle søsættes. Det besværlig gøres af bundforholdene på arealet ned til stranden og på stranden. Der vil derfor blive lavet et simpelt slæbested til de lokale lystfiskere, turister med joller, gummibåde osv. Samtidig forbedres bundforholdene på arealet ned til stranden til glæde både for bådfolkene men også til glæde ved afholdelse af Årbækmølles musikfestival. Succeskriterieret er, at lystfiskere får en god adgang til stranden så både lokalbefolkning og turisternes fritidsinteresse understøttes. 28

29 Ørding Årbækmølle Ørding Østerbyen Stranden Årbækmølle strand Offentlig tilgængelige shelters, bålplads og multtoilet. Anvendes til søsætte af mindre både, afholdelse af Sankt Hans og Årbækmølle Musikfestival. Strand ved Ørding feriebyen: Oftenlig badestrand med livredderudstyr, bænke og to ældre fiskerskure. Stranden ved Årbækmølle Orthofoto over strandene 29

30 INDSATS: STRANDEN VED ØRDING FERIEBY Ved stranden ved Ørding Feriebyen forbedres stedet ved at lave bedre muligheder for badning og ophold. Ved Ørding Feriebys stand er strandkanten meget smal, hvilket besværliggør anvendelsen som badestrand, da liggemulighederne på stedet således ikke er ret gode. For at imødekomme dette problem på det ellers rigtige fine badested, opsættes en række træpæle fra vandet og op til kanten af strandengen. Mellem træpælene opsættes hængekøjer til solbadning. Træpælene er yderligere med at skabe rum og er karaktergivende elementer, som kan bruges i leg og badning på stranden. Området forsynes derudover men en skur. Skuret skal have en multifunktionalitet som læsted, omklædningsted, opbevaringsted og udsigtpost. Skuret bliver et støttepunkt både i sommer og vinter halvåret. Længere oppe af Strandvejen (100 m) etableres 4-8 parkeringspladser og et multtoilet, som skal betjene stranden. Succeskriteriet er, at fritids- og turistfaciliteterne i form af parkering, wc, ophold og badefaciliteter opgraderes og hermed skaber et stærkt støttepunkt uden for byen. Skitse på strandprojektet ved Ørding ferieby med nye badefaciliteter og opholdsmuligheder 30

31 Skitse på placering af parkering og multtoilet ved stranden til Ørding feriebyen 30e 7000n Østerbyen Stranden P-plads (inklusiv skiltning herfor) Multtoilet 30c Stranden 42a Hængekøje mellem pæle, Hjerting. Eksempel på læskur / pitstop / udsigtspost. Eksempel strandpromenade, Hjerting. Afmærkning af parkering 31

32 INDSATS: KIRKESTIEN Den allerede etablerede og velholdte sti fra Søndertoften til kirken forsynes med belysning og skraldespande for at skabe en bedre forbindelse mellem det nyere boligkvarter på Søndertoften og byens funktionscentrum ved kirken, købmanden, friskolen, fribørnehaven m.fl. Succeskriteriet er, at der skabes en sikker og direkte forbindelse mellem de to dele af byen, som også kan bruges efter mørkets frembrud. Opsætning af affaldsspande 32

33 Kirken Kirkestien Søndertoften Belysning på stien som pullert armaturer Markering af kirkestiens placering 33

34 BEHOV FOR BYGNINGSFORNYELSE I forbindelse med landsbyfornyelsen (områdefornyelse) har Morsø Kommune muligheder for at søge en ekstra pulje om midler til bygningsfornyelse. Den tidligere statslige pulje til bygningsfornyelse i i udkantsområderne Indsatspuljen, er ophørt med udgang af 2012, og Morsø Kommune kan som tidligere ikke anvende midler herfra. Dog har Morsø Kommunen en ordinær bygningfornyelsepulje, hvor fra man kan søge om midler til renovering og nedrivning af dårlige boliger. Der er i Ørding en række boliger af dårlig stand og forfald. Dette påvirker ikke blot værdien af det enkelte hus, men også det omkringliggende bymiljø og kan være med til at starte en negativ udvikling i bymiljøet. Det er derfor vigtigt at gøre en indstats for enten af renovere eller nedrive de dårlige boliger. Beboerne i Ørding har peget på en række boliger, Morsø Kommune bør være opmærksomme på. Der arbejdes løbende med renovering og nedrivning, og disse boliger vil indgå i det arbejde. Succeskriteriet for de dårlige boliger er, at der indgås frivillige aftaler om nedrivning eller renovering. Tomme og/eller forfaldne bygninger fylder meget i debatten om, hvordan landdistrikterne kan forbedres for bosætning. Forfaldne bygninger bidrager til et negativt billede af de landsbyer og landområder, hvor de findes, og der er risiko for, at en hel landsby eller et område kan blive kendt som ikke attraktivt for såvel bosætning som turisme. Morsø Kommune mærker som andre kommuner i yderområderne, at der sker en flytning fra landet og landsbyer ind til de større byer. Det efterlader et overskud af huse, hvor de mindst attraktive boliger først kommer til at stå tomme, nedslidte og skæmmende for omgivelserne. Ørding har flere nedslidte huse, som er synlige i bybilledet. Det kombineret med at området er velbesøgt af kommunes indbyggere og turister betyder, at de skæmmende bygninger bliver synlig for mange og skaber et negativt indtryk af området. Derudover er der i byen en række samlingssteder, som er i forfald. Bag samlingsstederne står et stærkt foreningsliv, som ville kunne blomstre yderligere ved renovering af bygningsmasserne og måske endda ved en energibesparende renovering, give et økonomisk råderum for foreningerne, som ville kunne igangsætte nye initiativer. Som nævnt har Ørding også en række potentialer såsom et aktivt foreningsliv, spændende kulturmiljø, flot natur og landskaber. Det er vurderingen, at Ørding har gode muligheder for at udvikle sig positivt med hensyn til bosætning og turisme med støtte fra områdefornyelsen og bygningsfornyelsen. Morsø Kommune ansøger om 0,6 mio. kr. fra den særlige statslige udgiftsramme til bygningsfornyelse i forbindelse med områdefornyelsen i Ørding. Missionshuset 34

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT -

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - November 212 Realisering Udviklingsprogrammet udstikker en retning for de kommende mange års udvikling af Jyllinge Bymidte. Det er samtidigt en ramme

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen Aftenens forløb 19.00 Velkomst v/ Herning Kommune Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen 19.45 Kaffe/kort pause 20.00 Spørgsmål og svar 21.00 Afrunding og tak for i aften!

Læs mere

Indhold i helhedsplanen for Lærkeparken

Indhold i helhedsplanen for Lærkeparken Indhold i helhedsplanen for Lærkeparken Efterisolering af ydervægge Niveaufri adgang til alle rum Ny fordør Åbning mellem entre, opholdsrum og køkken Nyt tilgængeligt badeværelse Nye vandrør Ny ventilation

Læs mere

Udviklingsplan for Hald

Udviklingsplan for Hald Udviklingsplan for Hald fremkommet på Borgermøde 24. Februar 2011 på Hald Skole Et arbejdsredskab for Lokalrådet for Hald og Omegn www.haldogomegn.dk Projekt Hald giver Facebook baghjul, der bl.a. omfatter

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie 2. Projektansvarlig Ugerløse Lokalforum, ved formand Ole K. Jensen, Jonstrupvej 62, 4350 Ugerløse Projektforslag er udarbejdet af

Læs mere

Indhold i helhedsplanen for Granparken

Indhold i helhedsplanen for Granparken Indhold i helhedsplanen for Granparken Efterisolering af ydervægge Niveaufri adgang til lejligheden Ny fordør Åbning mellem entre, opholdsrum og køkken Nyt tilgængeligt badeværelse Ny faldstamme i badeværelse

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012)

Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Indledning Borris Rådet inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus til borgermøde den 22. maj 2012 under overskriften: Borris

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

Velkommen til Fællesmøde 04 DEC 2014

Velkommen til Fællesmøde 04 DEC 2014 Velkommen til Fællesmøde 04 DEC 2014 Agenda 1) Formandens årsberetning. 2) Fremlæggelse og godkendelse af regnskab for Mørke Distriktsråd. 3) Valg til forretningsudvalget for Mørke Distriktsråd. Følgende

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i På politikområdet Kommunale Ejendomme er der følgende fokus i budgetåret : Ejendomsadministration Området omfatter drift og administration af en række kommunale ejendomme, herunder bl.a.

Læs mere

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.195.000,- Salg og information: danbolig holbæk

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen Forslag til Baggrund I det nordvestlige hjørne af Viborg Kommune ligger landsbyerne Ulbjerg, Skringstrup, Sundstrup, Nr. Rind, Låstrup og Skals. Disse seks landsbyer, som igennem nedenstående forløb, er

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

1. Etape. Vi vil gerne skabe

1. Etape. Vi vil gerne skabe Projektbeskrivelse Askov lokalråd ønsker at skabe et attraktivt område omkring Torvet, Brugsen og Dammen. Formålet er en byfornyelsen som skal skabe et fælles holdepunkt for befolkningen i Askov. Et sted,

Læs mere

Bilag A: Ansøgning om LAG s støtte til projektet: Funder Kirkeby Så samler vi trådene

Bilag A: Ansøgning om LAG s støtte til projektet: Funder Kirkeby Så samler vi trådene Bilag A: Ansøgning om LAG s støtte til projektet: Funder Kirkeby Så samler vi trådene Projektbeskrivelse: Funder Kirkeby Så samler vi trådene Kort info om landsbyen Funder Kirkeby: Funder Kirkeby er en

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

Mødenotat fra dialogmøde i Ørslev

Mødenotat fra dialogmøde i Ørslev Anja Valhøj Dato 15. november 2007. Sagsnr: 28680 Inden mødet invitation og annoncering i lokalaviser Deltagere Knap 35 engagerede borgere deltog i mødet med følgende fra dialogudvalget: Henrik Holmer

Læs mere

Center for Erhverv & Udvikling

Center for Erhverv & Udvikling Center for Erhverv & Udvikling Postadresse: Frederiksgade 9-4690 Haslev Notat om bygningsfornyelse og bygningsforbedringsudvalg Bygningsfornyelse Bygningsfornyelse er ét af flere instrumenter under Lov

Læs mere

Skabelon for udvikling af borgerplaner

Skabelon for udvikling af borgerplaner Skabelon for udvikling af borgerplaner Alle lokalsamfund er forskellige, både hvad angår størrelse, ressourcer og behov. Derfor er der ikke én bestemt måde at lave en borgerplan på. Det vigtigste er, at

Læs mere

Højgaarden - Vestbjerg

Højgaarden - Vestbjerg Højgaarden - Vestbjerg Nyt attraktivt boligområde i Vestbjerg tæt på bylivet og midt i naturen! INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Vestbjerg 06 boligoversigt 02 OMRÅDET 07 Byggegrunde 03 Vision 08 Grundoversigt 04

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Til Slagelse kommune april 2015-04-13 VISION BISSERUP

Til Slagelse kommune april 2015-04-13 VISION BISSERUP 1 Til Slagelse kommune april 2015-04-13 OM AT GÅ SINE EGNE VEJE VISION BISSERUP I SLAGELSE KOMMUNEPLAN 2009 2020 i afsnittet De 100 landsbyer s.47 står følgende om Bisserup ( bilag 1): Citat: er et meget

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012 Stierne i Sejs-Svejbæk optimeres I forbindelse med navngivningen af stier i lokalområderne ønsker Sejs-Svejbæks borgere, at der bliver skiltet med de nye navne. De større stier er vigtigst, men i princippet

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Udviklingsplan for. Munklinde. Munklindes Venner

Udviklingsplan for. Munklinde. Munklindes Venner Udviklingsplan for Munklinde Munklindes Venner Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Inskription på væggen af det nedlagte

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

Udviklingsplan Nimtofte 2012-2020 - diskussionoplæg til borgermøde 30. november 2012

Udviklingsplan Nimtofte 2012-2020 - diskussionoplæg til borgermøde 30. november 2012 Udviklingsplan Nimtofte 2012-2020 - diskussionoplæg til borgermøde 30. november 2012 www.nimtofte.dk Nimtofte Håndværker-, Handels- og borgerforening og Nimtofte og Omegns Distriktsråd 2012 1 INDHOLD FORORD

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Puljen til Landsbyfornyelse. Udmøntningsstrategi

Puljen til Landsbyfornyelse. Udmøntningsstrategi Puljen til Landsbyfornyelse Udmøntningsstrategi 19-02-2014 Med Regeringens Vækstpakke er der oprettet en pulje til landsbyfornyelse med 200 mio. kr. hvert af årene 2014 og 2015. Heraf er Vordingborg Kommune

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Anlægsforslag på økonomiudvalgets område, budget 2010, 1000 kr. (forslagene er ikke prioriteret)

Anlægsforslag på økonomiudvalgets område, budget 2010, 1000 kr. (forslagene er ikke prioriteret) Anlægsforslag på økonomiudvalgets område, budget 2010, 1000 kr. (forslagene er ikke prioriteret) 2010 2011 2012 2013 Administration: Udvidelse af Rådhus -30.000-30.000-10.000 By og Landsby: Oplevelsesriget

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Udviklingsplan for Bording Kirkeby Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7

Læs mere

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Til Informationsmøde om Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet 13. maj 2014 Fra Kvæsthusselskabet og Sankt Annæ Selskabet ddd Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Kvæsthusselskabet

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring

Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Hvad betyder en kommuneplanrevision? i Byrådets største

Læs mere

Handlingsplan for indsats mod forfaldne huse

Handlingsplan for indsats mod forfaldne huse Handlingsplan for indsats mod forfaldne huse 2014 Indhold Indledning 3 Distriktsudvalgets anbefalinger 3 Kortlægningen og dens resultater 4 Kriterier for prioritering af Pulje til Landsbyfornyelse 5 Vægtning

Læs mere

De kortlagte oplevelsesmuligheder er grupperet i følgende 6 kategorier (grå = eksisterende muligheder/tilbud, grøn = potentialer):

De kortlagte oplevelsesmuligheder er grupperet i følgende 6 kategorier (grå = eksisterende muligheder/tilbud, grøn = potentialer): Notat Morsø Kommune INPUT TIL UDVIKLING AF FERIE- OG FRILUFTSLIV Oplevelsespotentialer på Mors NIRAS Konsulenterne A/S Vestre Havnepromenade 9 Postboks 119 DK-9100 Aalborg Telefon 9630 6575 Fax 9630 6578

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Projekt. Æblehaven. The little Apple. Niels Knudsens Plads Nordenskov

Projekt. Æblehaven. The little Apple. Niels Knudsens Plads Nordenskov Projekt Æblehaven The little Apple Niels Knudsens Plads Nordenskov Projekt: The little Apple. Æblehaven. Motivation: Da den gamle købmandsgård i Nordenskovs centrum Niels Knudsens købmandshandel blev revet

Læs mere

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM Udarbejdet ultimo 2006 Indholdsfortegnelse. Forsiden viser Byens grønne område og legeplads Indholdsfortegnelse - Nutid i Vindum Billede af Vejen ind gennem Vindum by. Billeder

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Minihal Vestrup. Claus Broch Christensen 12/10/2012

Minihal Vestrup. Claus Broch Christensen 12/10/2012 2014 Claus Broch Christensen 12/10/2012 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund.... 3 Vision, mission og mål... 4 Vision... 4 Mission... 4 Mål... 4 Projekt indhold.... 5 Placering og udformning... 6 Budget

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Erhvervsudvikling. Karby. »En god partner når det. gælder erhverv og igangsættelse af nye aktiviteter i landdistrikterne. Erhvervsudvikling Karby

Erhvervsudvikling. Karby. »En god partner når det. gælder erhverv og igangsættelse af nye aktiviteter i landdistrikterne. Erhvervsudvikling Karby Erhvervsudvikling Karby»En god partner når det gælder erhverv og igangsættelse af nye aktiviteter i landdistrikterne på Mors« Eksempler på Erhvervsudvikling Karbys aktiviteter: Medarrangør af messe i Hvidbjerg

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

den 25. september Lokalbestyrelsen peger på Jens Nyman som dirigent. Jens Nyman takker ja til opgaven

den 25. september Lokalbestyrelsen peger på Jens Nyman som dirigent. Jens Nyman takker ja til opgaven Lokalråd for Them-Salten Referat fra Borgermøde den 25. den 25. september 2014 i Salten borgerhus Dagsorden: 1 Valg af dirigent: 2 Præsentation af lokalrådets medlemmer 3 Siden sidst v/formanden Lokalbestyrelsen

Læs mere

Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal

Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal Resumé Ansøgning til Fremkommelighedspuljen Nordjyllands Trafikselskab (NT) har igennem et stykket tid arbejdet med at opgradere Aalborg Busterminal

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Forslag om lade-standere til el-biler Forslag om bedre parkeringsforhold for ladcykler Forslag om kameraovervågning Forslag om mere belysning på

Forslag om lade-standere til el-biler Forslag om bedre parkeringsforhold for ladcykler Forslag om kameraovervågning Forslag om mere belysning på Forslag om lade-standere til el-biler Forslag om bedre parkeringsforhold for ladcykler Forslag om kameraovervågning Forslag om mere belysning på udendørs fællesområder Forslag om: Lade-standere til el-biler

Læs mere

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade.

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade. Tørring Elevtal: ca. 450. Klassetrin: 0. til 10. Lavet registreringer 12 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Borgerservice og dagligvarebutik i landsbyen Oddense

Borgerservice og dagligvarebutik i landsbyen Oddense Projektbeskrivelse (billede af brugsen udefra) Etablering af Borger Invest Oddense ApS til investering, renovering og drift af ejendom til brug for Borgerservice og dagligvarebutik i landsbyen Oddense

Læs mere

Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune.

Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune. Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune. 1. Baggrund. Der er på finansloven for 2014 afsat 200 mio. kr. i statsstøtte til kommunerne med henblik på byfornyelse

Læs mere

Næstved Kommune. Teknik og miljøforvaltningen. Ansøgning om landzonetilladelse og byggetilladelse i forbindelse med Mølleåhaven.

Næstved Kommune. Teknik og miljøforvaltningen. Ansøgning om landzonetilladelse og byggetilladelse i forbindelse med Mølleåhaven. Næstved Kommune Teknik og miljøforvaltningen Ansøgning om landzonetilladelse og byggetilladelse i forbindelse med Mølleåhaven. Pjojekt omfatter etablering af bålhus med integreret shelters, hæk mod Møllegårdsvej,

Læs mere

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn).

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn). Korning Lavet registreringer 7 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Elevtal: ca. 55. Klassetrin: 0. til 4. Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning.

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Besøg Bornholm, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Bornholm, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Bornholm, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo!

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo! 2012-2022 Gudbjerg et rart sted at bo! Denne udviklingsplan er en del af LAG Svendborgs projekt Udviklingsplaner for lokalsamfund i Svendborg Kommune også kendt under navnet Visionsplaner eller Hvor skal

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Dialogbaseret borgerkommunikation

Dialogbaseret borgerkommunikation Dialogbaseret borgerkommunikation SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri Frederikshavn Kommune Landsbymodellen 1:1 SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri vil via samarbejde, viden

Læs mere

Andst lokalråd. Referat Årsmøde 2014. Dagorden: Tidspunkt: 26. marts 2014 kl. 19.00. Andst Forsamlingshus.

Andst lokalråd. Referat Årsmøde 2014. Dagorden: Tidspunkt: 26. marts 2014 kl. 19.00. Andst Forsamlingshus. Andst lokalråd Referat Årsmøde 2014 Tidspunkt: 26. marts 2014 kl. 19.00. Sted: Deltagere: Afbud: Andst Forsamlingshus. Fra lokalrådet :John, Simon, Niels Jørgen, Morten. Herudover 6 tilhørere, Anne Mette

Læs mere

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning Turismeområde Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser,

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

NB. Grøn skrift er tilføjelser efterfølgende gåtur med følgegruppen i projektområdet.

NB. Grøn skrift er tilføjelser efterfølgende gåtur med følgegruppen i projektområdet. Referat dialogmøde 1 - Marsk Stigs Alle, Peder Hesselsvej, Abelsvej og Erik Grippings Alle Rådgiver Rambøll Mødedato: 28/8 Deltagere: Rådgiver Rambøll: Thomas Siggaard og Rikke Hedegaard Jeppesen Sag-202998

Læs mere