Social pejling og social kapital Temadage til 7. og 8. klasse SSP Furesø

Transkript

1 Social pejling og social kapital Temadage til 7. og 8. klasse SSP Furesø

2 Indholdsfortegnelse Indledning klasse Temadag - Identitets- og konflikthåndteringsforløb Temadag - Social pejling klasse Temadag - Konflikthåndteringsforløb Temadag - Social pejling Bilag 1 - Indbydelse til forældremøder Bilag 2 - Hjælpefortællinger A Bilag 3 - Konfliktmønstre Bilag 4 - Mix og Match A Bilag 5 - Sammenhold Bilag 6 - Kan vi stole på hinanden? Bilag 7 - Klassens humør Bilag 8 - Udviklingsskala Bilag 9 - Brain Breakers eller energizers Bilag 10 - Spørgeskema om udd. Valg m.m

3 Indledning Der er efterhånden en del forskning, der viser, at trivsel i skolen har en meget stor beskyttelseseffekt overfor, at unge mennesker begår risikoadfærd i teenageårene. 1 Det viser sig, at jo mere elever trives med dem selv og deres omgivelser i skolen, jo mindre risikoadfærd begår de. Det helt afgørende element i denne trivsel er, om de har en klasse, som har en højt social kapital 2. Klasser med et højt socialkapital viser sig at have relative færre elever, som begår eller er udsat for risikoadfærd. 3 Jo mere man positivt kan påvirke de elementer, der skaber social kapital i en klasse, jo færre elever vil komme ud i problemer. Derudover er der elementer, der mindsker risikoadfærdens frekvens: Disse elementer er: 1. Social pejling Kontrakter mellem elever og lærere om de sociale adfærdsregler. Elementer, der skaber social kapital: 3. Teambuilding, som styrker opfattelsen af fælleskabet. 4. Konflikthåndtering, som dæmper konflikter, og gør eleverne i stand til at løse dem selv og komme styrket ud af det. 5. Hjælperelationer, som er det helt afgørende element i forhold til at styrke den sociale kapital. Opfattelsen af at andre vil hjælpe én, hvis man kommer i problemer. Disse 5 elementer giver eleverne nogle klare normer at måle sig selv ud fra og navigere efter. Det giver elever en tryghed og bekræftelse i, at de gør det rigtige. Samtidig er elementerne en beskyttelsesfaktor mod at træde uden for fællesskab og dermed risikere at begå risikoadfærd. Denne sum af viden er blevet samlet i det, som de førende forsker på feltet, Lars Holmberg og Flemming Balvig, kalder Den udvidet model. Materialet Stop risikoadfærd er et forsøg på at præsenterer nogle værktøjer for lærere, så de kan leve op til intentionerne i modellen. Vores intention er at give lærerne i Furesø Kommune en mulighed for at omsætte teori til praksis gennem nogle simpel øvelser, som tilsammen skal beskytte den enkelt elev mod risikoadfærd. Derved nedbringes risikoen forhåbentlig for, at eleverne kommer ud i problemer i ungdomsårene. 1 Risikoadfærd er adfærd, der indebærer en betydelig risiko for, at man skader sig selv eller andre. Skaderne kan være psykiske, fysiske eller have en social karakter. Det kan være tale om skader, som indtræffer her-og-nu, eller som først viser sig på længere sigt. Risikoadfærd kan være rygning, brug af alkohol, tidlig seksuel debut, kriminalitet, mobning, hashforbrug og brug af hårdere stoffer. (Balvig, Holmberg, Sørensen: Ringstedforsøget, 2005). 2 Social kapital er et udtryk for de relationer, der er mellem eleverne, mellem eleverne og deres lærere, mellem lærerne og samarbejde med forældrene og forældrene i mellem. Der indgår parameter som tryghed, hjælperelationer og hvilke opfattelse den enkelt har, om de andre i klassen kan lide dem. Disse elementer kan måles, og man kan derfor finde ud af, om det er en klasse med en god, mellem eller dårlige social kapital. 3 Balvig 2005 og Alle de andre gør det, Furesø Kommune

4 Lars Holmberg og Flemmings Balvigs udvidede forebyggelsesmodel: Flamingo effekten 5 SOCIAL PEJLING KONTRAKTER KLAR NORMER MINDSKET RI- SIKOADFÆRD TEAM BUIL- DING INKLUSION I SAMFUNDET KONFLIKT HÅNTERING HJÆLPE RE- LATIONER SOCIAL KAPITAL ØGET TRIVSEL 5 Modellen er fra Flamingoeffekten. Med undertitlen: Sociale overdrivelser og social pejling. Flemming Balvig & Lars Holmberg (Djøf Forlag: 2014). 4

5 Social Pejling Menneskets grundlæggende behov er at høre til i fællesskabet. Det er så stort, at vi er villige til at opgive meninger, værdier og holdninger for at tilpasse os en gruppenorm. Vi pejler os efter andre og gør os forestillinger om, hvad andre tænker, handler og mener. Men disse forestillinger vi gør os, er ofte præget af sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Det er derfor vigtigt at gøre børn og unge opmærksomme på, at deres forestillinger ofte ikke stemmer overens med virkeligheden. I dette materiale er der flere forløb om social pejling, da social pejling kan bruges til at forebygge risikoadfærd. 6 Kontrakter Ved social pejlingsforløb anbefales det at synliggøre diskussionen om flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser med en eller anden form for social kontrakt. Kontrakten kan være fysiske i form af et stykke papir, som skrives under, men kan også synliggøres på andre mere kreative måder. En lille u-tube video eller opslag på skolens/klassens Facebook side. Fælles er idéen om, at når man diskuterer noget, skal det udmøntes i en kontrakt om, hvad klassen er blevet enig om. Det skal være en dynamisk kontrakt, som er til forhandling, eftersom det sociale liv i klassen udvikler sig. Dette kontrakt arbejde er ikke indarbejdet som øvelse i dette materiale, men det ville være oplagt, at nogle af eleverne i cirkleprocesserne forpligter sig til at skrive en kontrakt (eller lave en video om enigheden), som senere kan vedtages af de andre elever. Ved de to forældre-/elevmøder, som der er lagt op til i slutning af hvert forløb, kan man inddrage forældrene i dette "kontrakt" skabende arbejde. Teambuilding Det viser sig at for at opnå en god fællesskabsfølelse, er det nødvendigt at arbejde med en systematisk indbygning af teambuildingsprocessen i dagligdagen. I dette materiale er der ikke indarbejdet deciderede teambuildingsøvelser, da det skal være en kontinuerlige proces. Konflikthåndtering Princippet i konflikthåndtering er, at eleverne bliver klogere på, hvad en konflikt er, hvordan konflikter opstår, hvordan konflikten bliver værre, hvilken rolle de selv spiller i dem, hvad der er deres eget konfliktmønster, hvordan de kan nedtrappe en konflikt, samt hvordan de kan løse en konflikt. Eleverne får indsigt i konfliktens verden og lærer at håndtere og løse den - også i fællesskab. Det styrker både den sociale kapital i klassen og følelse af fællesskab (teambuilding). Hjælperelationer En hjælperelation er, i denne forbindelse, at børn/unge i en gruppe/klasse, skal kende hinandens styrker og svagheder, så de ved, hvornår der er behov for at støtte hinanden. Det kan være en helt konkret aftale mellem to. Fx når A bliver hidsig, så ved B, at han/hun skal spørge A, om de skal gå en tur ud sammen. Her lytter B så til ham/hende, indtil vedkommende er faldet ned igen. Grundlaget for gode hjælperelationer er, at man kan stole på hinanden og kommunikere åbent. 6 Århus Eksperimentet. 5

6 Formål: At styrke fællesskabet i klassen At skabe et netværk af relationer i den enkelte klasse At anerkende hvert barn/ung og lade dem indtage en plads i fællesskabet Det er vigtigt for alle at høre til i en gruppe, klasse eller klub. Øvelserne i dette afsnit fokuserer på at skabe et trygt miljø, hvor den enkeltes svagheder og styrker indgår på naturlig vis. Det er vigtigt at få italesat hinandens styrker, da dette er med til at skabe tryghed blandt eleverne og dermed også få forståelse for hinandens styrker. Hjælperelationer kan etableres på flere forskellige måder. Hovedpointen er at knytte børn og unge sammen og skabe rum for, at selv den mest marginaliserede dreng eller pige får en betydningsfuld plads i gruppen. De første 6 øvelser styrker sammenholdet i gruppen og giver alle taletid. Herefter følger tre øvelser, (øvelse 7, 8 og 9) som har større fokus på gruppen som helhed, og hvor der tænkes fremadrettet og handlingsorienteret i forhold til at øge trivsel. 6

7 Forløbet i 7. og 8. klasse Det anbefales, at der afsættes to temadages varighed således, at der planlægges to hele dage for eleverne med et par måneders mellemrum. Men man kan også dele materialet op i små bider, hvis det passer bedre. Dagene ser således ud: Temadag 1 i 7. klasse: Et identitetsforløb samt et konflikthåndterings forløb (Introduktion) og to øvelser i hjælperelationer med efterfølgende snak i en cirkel om oplevelsen. Temadag 2 i 7. klasse: Et social pejlingsforløb (genopfriskning fra 6. kl Alle de andre gør det!) samt to øvelser i hjælperelationer med efterfølgende snak i en cirkel om oplevelsen. Temadag 1 i 8. klasse: Et konflikthåndteringsforløb (udvidet) samt to øvelser i hjælperelationer med efterfølgende snak i en cirkel om oplevelsen. Temadag 2 i 8. klasse: Et social pejlingsforløb (opfølgning fra 7. klasses forløb), et forløb om normer samt to øvelser i hjælperelationer med efterfølgende snak i en cirkel om oplevelsen. Du kan finde et oplæg til hver af de 4 temadage her Forældremøder Det anbefales, der bliver afholdt et årgangsforældremøde i 7. klasse, som SSP-konsulenten står for. I 8. klasse er der mulighed for, at den pågældende SSP-kontaktlærer afholder et årgangsforældremøde, så frem der er behov for det. Se invitationerne til årgangsforældremøderne i bilag 1. Alle forløb er beskrevet på de følgende sider, og der ligger undervisningsmateriale til dem alle som bilag. 7

8 7. klasse 1. Temadag - Identitets- og konflikthåndteringsforløb Temadag 1 i 7. klasse handler om Identitet, konflikthåndtering og hjælperelationer. Dagen starter med hjælperelationer - øvelse 1, som en icebreaker. Derefter kommer emnet identitet, konflikthåndtering og hjælperelationer - øvelse 2. Dagen afsluttes med en cirkelproces. Hjælperelation øvelse 1 - Hjælpefortællinger Tidsforbrug: 20 minutter. Formål: Få mange ideer frem, opvarmning. Forberedelse: Brug bilag 2 Hjælpefortællinger (klippes ud i kort - eller evt. kort fra Tegn og gæt ). Instruktøren tager et kort og fortæller en historie om noget tilfældigt (en fødselsdag, køretur, indkøb). Alle ordene skal bruges som stikord i rækkefølge. Når kortet læses, dækkes for stikord man endnu ikke er kommet til. Deltagerne står i par inddelt efter for eksempel blusefarve. Del et kort ud til hver deltager. Det må ikke læses. Bed deltagerne om at fortælle en historie om, hvordan deres kammerater kan gøre dem glade. Historien fortælles på skift. A fortæller, så længe det er muligt ud fra første stikord (de følgende dækkes af med hånden). B overtager historien ved at starte med ja, og... og fortæller ud fra sit første stikord. Der skiftes, indtil alle stikord er brugt. Kortene lægges i en bunke med bagsiden op. Del et nyt kort ud til hver deltager. Nye makkerpar dannes ud fra for eksempel samme slags hår. Bed deltagerne om at fortælle en historie om, hvordan de kan hjælpe deres kammerater. Forløbet gentages. 7 Identitet Forløbet Identitet og At tage beslutninger fra Tackling 1, elevhæftet s samt lærervejledning bruges til dette forløb. Konflikthåndtering Til Konflikthåndteringsforløbet bruges bogen Er du med mod mobning, emnet Girafsprog s samt Konflikttrappen s Derudover bruges bilag 3 om konfliktmønstre. Hjælperelation øvelse 2 - Tallerkenleg Tidsforbrug: 45 minutter. Formål: Få mange ideer frem, opvarmning. Forberedelse: Paptallerken til hver deltager, snor og tusser. 8 7 Denne øvelse er lavet med hjælp fra Den Kreative Platform, Aalborg Universitet. Se mere på 8

9 Læreren har på forhånd gjort sig overvejelser om den enkeltes styrker og svagheder. Tallerkenleg er en god mulighed for at skabe positive udsagn om alle i klassen. Ideen er at synliggøre alles styrker og potentialer. Vægten er på, hvad den enkelte kan bidrage med, og hvordan den enkelte kan indgå positivt i forskellige sammenhænge. Deltagerne får til opgave at tænke over deres kammeraters styrker. De skal skrive et par positive ord om hver person ned på papir. Fortæl, at de skal lege tallerkenleg. Alle får en paptallerken og et stykke snor. Tallerkenen hænger de på ryggen. Deltagerne går rundt mellem hinanden og skriver på hinandens tallerkner. Mind dem om, at der kun må skrives positive ting. Vær også opmærksom på, at alle beskrives med en række positive egenskaber og hjælp eventuelt med at finde på udsagn. Når der er skrevet færdigt, får alle lov til at læse højt fra deres tallerken. Tilføj evt. flere positive udsagn undervejs, hvis en deltager har for få. Cirkelproces Efter hver temadag afsluttes med en cirkelproces. Dette har bl.a. til formål, at alle får mulighed for at fortælle, hvordan de oplevede øvelsen. Her får alle lige meget taletid, og alle får mulighed for at sætte ord på det, de lige har været igennem. Hele klassen sætter sig i en cirkel. Underviseren stiller spørgsmål til gruppen. Det kan fx være spørgsmål som: Har du lært noget nyt om nogen af/om dine kammerater efter denne øvelse? Har du fået noget at vide i dag om dig selv, som gjorde dig glad? Hvad var godt ved denne øvelse? Er der noget, du har behov for at sige efter denne øvelse? 8 Denne øvelse er lavet med hjælp fra Den Kreative Platform, Aalborg Universitet. Se mere på 9

10 2. Temadag - Social pejling Temadag 2 er en opfølgning på arbejdet fra 6. klasse. Dagen starter med et oplæg fra læreren, hvor eleverne får genopfrisket deres viden om sociale overdrivelser, flertalsmisforståelser og social pejling. Efter oplægget gennemføres en spørgeskemaundersøgelser med fokus på risikoadfærd og social kapital. Eleverne bliver i denne del af dagens arbejde introduceret for it-værktøjet Socrative 9. I forlængelse af oplægget og spørgeskemaundersøgelserne skal eleverne selv udarbejde quiz er/surveys/spørgeskemaundersøgelser, som de præsenterer og gennemfører i klassen. Dette kan gøres ved hjælp af Socrative. Dagen afsluttes med en hjælperelation samt en cirkelproces. Oplæg - læreren Oplægget skal genopfriske elevernes arbejde fra 6. klasse. Der kan med fordel tages udgangspunkt i elevernes eget arbejde fra året før (tal, plancher, etc.). Dette gøres for at repetere begreberne sociale overdrivelser, flertalsmisforståelser og social pejling. Der bliver vist film om ASH eksperimentet eller lign. Oplægget indeholder også en diskussion om forholdet til, hvad der er normalt, og hvorfor det er vigtigt at være kritisk. Spørgeskemaundersøgelse Eleverne gennemfører via it-værktøjet Socrative en undersøgelse om risikoadfærd på 6. og 9. årgang på to skoler. Spørgeskemaundersøgelsen kan findes på Socrative med koden SOC Undersøgelserne fungerer som repetition i forhold til sociale overdrivelser, flertalsmisforståelser og social pejling. Samtidig skal det inspirere eleverne til gruppearbejdet senere på dagen. Man kan eventuelt tage udgangspunkt i klassernes egne tal fra temadagen i 6. klasse. Gruppearbejde 1 Eleverne arbejder i grupper af 2-3 elever. Grupperne udvælger nogle områder, hvor de mener, der kan forekommer sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Eleverne undersøger fakta (f.eks. ved hjælp af HBSC 10 ) og udarbejder spørgeskemaer til de andre i klassen. Spørgeskemaerne udarbejdes således, at klassens forestillinger om egen eller andres adfærd kan sættes op over for fakta fra f.eks. undersøgelser eller elevernes egne svar. Eleverne skal gennemføre spørgeskemaundersøgelserne senere på dagen. Hjælperelationer øvelse 3 - Mix og match Tidsforbrug: 20 minutter HBSC - Skolebørnsundersøgelsen. Findes på 10

11 Formål: At opbygge trygge relationer og samtidigt indøve, hvordan der hilses, hjælpes, takkes og siges farvel til kammeraterne. Forberedelse: Brug bilag 4 Mix og Match (klippes ud til kort). 11 Øvelsen stimulerer ideer til gensidig hjælp på tværs af venskaber i hele gruppen. Udlever et kort til hver deltager. Fortæl, at kortene passer sammen to og to. Når du siger mix, skal deltagerne gå rundt mellem hinanden og bytte kort. Når du siger match, skal de lede efter den kammerat, der har kortet, der matcher. Parrene skal på skift svare på deres fælles spørgsmål. Pointen er, at de skal fortælle om den konkrete episode. Instruer deltagerne i, at de skal hilse på hinanden og takke/sige farvel til deres kammerater, når der skiftes partner. Gruppearbejde 2 Eleverne arbejder videre i grupper. Hver gruppe præsenterer sit arbejde for klassen og gennemfører undersøgelserne ved hjælp af f.eks. it-værktøjet Socrative. Grupperne holder deres tal op imod fakta fra f.eks. HBSC undersøgelsen eller op imod svar i deres undersøgelse (decideret pejling). Efter hver gruppes arbejde, noterer eleverne, hvad de opdagede/lærte. Dette tales der om til sidst i cirkelprocessen. Hjælperelation øvelse 4 - Sammenhold Tidsforbrug: 45 minutter. Formål: At få forskellige vinkler på sammenhold og sikre, at alle får taletid. Forberedelse: Brug bilag 5 Sammenhold (klippes i strimler). 12 Øvelsen giver mange billeder på, hvordan sammenhold kan forstås. Der tales om, hvordan alle kan bidrage til sammenhold. Inddel deltagerne i hold af 4 personer efter for eksempel yndlingsfrugt. Alle deltagere finder det udsagn, de mener passer bedst på sammenhold. Deltagerne mødes i deres hold. På skift bliver hver deltager interviewet af sit hold. Afsæt 3 min. per deltager. Deltageren skal interviewes om, hvorfor det pågældende udsagn er valgt. Hvorfor er netop dette udsagn bedst? Når alle fire er interviewet, skal holdet i fællesskab vælge et udsagn, som er gruppens. Dette udsagn deles i plenum, og der tales om, hvordan alle kan bidrage til sammenhold. Alle deltagere vælger frit et fokuspunkt, de vil øve sig på. Følg løbende op på fokuspunktet. Cirkelproces 11 Denne øvelse er lavet med hjælp fra Den Kreative Platform, Aalborg Universitet. Se mere på 12 Denne øvelse er lavet med hjælp fra Den Kreative Platform, Aalborg Universitet. Se mere på 11

12 Dagen afsluttes med en cirkelproces. Hele klassen sætter sig i en cirkel. Underviseren stiller spørgsmål til gruppen. Det kan fx være spørgsmål som: Har du lært noget nyt om nogen af/om dine kammerater efter denne øvelse? Har du fået noget at vide i dag om dig selv, som gjorde dig glad? Hvad var godt ved denne øvelse? Er der noget, du har behov for at sige efter denne øvelse? 12

13 8. klasse 1. Temadag - Konflikthåndteringsforløb Temadag 1 i 8. klasse handler om at blive bedre til at løse konflikter via kommunikation. Dagen startes med hjælperelationer - øvelse 5, som en icebreaker. Derefter arbejdes der med konflikthåndteringsforløbet. Hjælperelationer - Øvelse 5 - Hvad har vi tilfælles? Tidsforbrug: 45 minutter. Formål: At stimulere de sociale bånd i klassen/gruppen og sikre, at alle får taletid. Forberedelse: Ingen. 13 Øvelsen udvider forståelsen for, at de enkelte har noget tilfælles med flere, end de tror. Bed halvdelen af deltagerne stille sig i en rundkreds med ryggen mod midten. Den anden halvdel stiller sig over for en makker, så de parvist står ansigt til ansigt. Der er nu to cirkler. Fortæl at deltagerne parvist skal finde noget, de har tilfælles. Spørg makkerparrene: Hvilken fritidsinteresse har I til fælles? Der er 3 min. Herefter takkes der for samtalen, og den yderste kreds rokerer en tak mod højre. Det samme spørgsmål stilles igen. Når kredsen er nået rundt, byttes plads. Yderkredsen bliver til inderkredsen og omvendt. Spørg makkerparrene: Hvilken TV-udsendelse kan I begge lide? Runden gentages. Byt igen kreds til runde 3. Spørg makkerparrene: Hvis I har en dag sammen, hvad vil I så lave? Runden gentages. Saml op. Hvem opdagede noget nyt? Var der noget, der overraskede? Konflikthåndteringsforløb Der bruges forløbet fra Tackling 2, lærervejledning s samt elevhæfte s Forløbet handler om at gå på kompromis, lave forhandlinger, kommunikation og følelser. Hjælperelation øvelse 6 - Udviklingsskema Tidsforbrug: 30 min. Formål: At sætte fokus på den enkelte elevs styrker og svagheder, så der kan arbejdes målrettet mod forbedring. Forberedelse: Brug bilag 8 Udviklingsskala. 14 Øvelsen viser eleverne, at det er muligt at udvikle sig gennem en målrettet indsats. De vil opdage, at det nytter at yde noget, og at de kan gøre noget andet end det, de plejer. Ved at udfylde skemaet får eleverne øjnene op for, hvad de er gode til, og hvad de kan blive bedre til. Læreren kan formulere egne spørgsmål, hvis der ønskes fokus på et bestemt område. 13 Denne øvelse er lavet med hjælp fra Den Kreative Platform, Aalborg Universitet. Se mere på 14 Denne øvelse er lavet med hjælp fra Den Kreative Platform, Aalborg Universitet. Se mere på 13

14 Inden eleverne udfylder skemaet, er det en fordel at lave en øvelse som Tallerkenleg eller tage en individuel snak med hver elev om, hvad han eller hun er dygtig til. Fortæl eleverne, at de i dag skal vurdere deres egne styrker og svagheder. Uddel skemaet, og bed eleverne om at udfylde det. Aftal med eleverne, hvor længe de har til at forbedre sig, og om de har brug for nogen til at hjælpe med at nå målet. Eleverne skriver selv datoen ind i skemaet. Halvvejs til slutdatoen følges op enten i klassen eller ved individuel samtale. Mind løbende eleverne om, at de skal huske at kigge på skemaet og fokusere på det, de gerne vil være bedre til. Når tiden er gået, følges op. Enten individuelt eller i klassen. Spørg eleverne, hvordan det er gået, og om de selv synes, de har ændret sig. Cirkelproces Dagen afsluttes med en cirkelproces. Hele klassen sætter sig i en cirkel. Underviseren stiller spørgsmål til gruppen. Det kan fx være spørgsmål som: Har du lært noget nyt om nogen af/om dine kammerater efter denne øvelse? Har du fået noget at vide i dag om dig selv, som gjorde dig glad? Hvad var godt ved denne øvelse? Er der noget, du har behov for at sige efter denne øvelse? 14

15 2. Temadag - Social pejling Temadag 2 er en opfølgning på arbejdet fra 6., 7. og 8. klasse. Dagen starter med en hjælperelationsøvelse efterfulgt af et oplæg fra læreren. Eleverne genopfrisker deres viden om sociale overdrivelser, flertalsmisforståelser og social pejling. Efter oplægget bliver eleverne introduceret for social pejling ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse, men denne gang inddrages uddannelsesvalg og uddannelsesparathed. Dette i et forsøg på at sætte spot på den utryghed og det pres, mange elever i 8. klasse føler i forbindelse med deres uddannelsesvalg. Efter pejlingen gennemføres et dilemma- og dialogarbejde. Her skal eleverne tage stilling til forskellige dilemmaer og begrunde deres valg. Formålet med øvelsen er, at eleverne får hørt hinandens forklaringer og begrundelser. Som en del af dilemma- og dialogarbejdet skal eleverne selv opstille dilemmaer og forsøge at styre en øvelse/proces. Dagen afsluttes på vanlig vis med en cirkelproces. Hjælperelation øvelse 7- Klassens humør Tidsforbrug: 45 min. Formål: At udvikle klassen positivt. Forberedelse: Brug bilag 7 Klassens Humør. 15 Øvelsen sætter tanker i gang hos eleverne og får dem til at tænke over og tale om, hvordan de gerne vil have, klassen skal være. Øvelsen giver et praj om, hvorvidt der skal arbejdes med at forbedre stemningen i klassen, eller om det gode humør skal holdes ved lige. Fortæl eleverne, at klassen skal have målt sit humør. Uddel kopiarket og sig, at det skal udfyldes anonymt. Saml skemaerne sammen, når de er udfyldt. Bland dem og uddel et til hver elev. Spørg eleverne, hvor krydset er sat i spørgsmål 1. Tæl sammen på tavlen. Er der flere enige end uenige, giver det et point. Er der flest uenige, giver det ikke noget point. Gør det samme med spørgsmål 2, men her giver det et point, hvis flertallet i klassen er uenige. Gå igennem alle 10 spørgsmål med klassen. Spørgsmål (1, 3, 5, 7, 9) giver point, hvis flest er enige og spørgsmål (2, 4, 6, 8, 10) giver point, hvis flest er uenige. Når alle 10 spørgsmål er gennemgået, tælles pointene sammen. Den rette smiley tegnes på tavlen: 10-9 point giver en meget glad smiley. 8-7 point giver en glad smiley. 6-5 point giver en ligeglad smiley. 4-3 point giver en sur smiley. 2-0 point giver en meget sur smiley. Tal også om, at selvom flertallet mener en ting, så er der stadigvæk nogle i klassen, som føler noget andet. Hvad kan der evt. gøres for at rette op? Mål gerne Klassens Humør igen efter nogle måneder for at sammenligne resultaterne. Er humøret i klassen blevet bedre? Hvorfor/hvorfor ikke? Oplæg 15 Denne øvelse er lavet med hjælp fra Den Kreative Platform, Aalborg Universitet. Se mere på 15

16 Oplægget fra læreren genopfrisker elevernes arbejde fra 6., 7. og 8. klasse. Der kan med fordel tages udgangspunkt i elevernes eget arbejde fra de tidligere gange (tal, plancher, quiz er, etc.). Begreberne sociale overdrivelser, flertalsmisforståelser og social pejling blive repeteret. Oplægget indeholder også en diskussion om forholdet til, hvad der er normalt, og hvorfor det er vigtigt at være kritisk. Der vises film om Ash eksperimentet eller lign. Spørgeskemaundersøgelse/quiz Eleverne gennemfører via it-værktøjerne Socrative. Social pejling om skoleliv, uddannelsesvalg og uddannelsesparathed. Eleverne er i tidligere forløb blevet introduceret for pejlingsværktøjerne, i modsat fald kræver det en kort introduktion. Spørgeskemaet findes som bilag og kan også hentes på Socrative. Hjælperelationer - Øvelse 8 - Kan vi stole pa hinanden? Tidsforbrug: 45 minutter Formål: At styrke tilliden i gruppen Forberedelse: Brug bilag 6 Kan vi stole på hinanden? 16 Øvelsen giver alle mulighed for at bidrage til opbygning af relationer med tillid og tryghed. Inddel deltagerne i hold af ca. 4 personer efter for eksempel samme slags skoletaske. Del Kopiark 6: Kan vi stole på hinanden? ud til alle deltagere. Fortæl at de skal indhente information om deres kammerater. Der må kun stilles et spørgsmål til hver kammerat, og kammeraten skal være fra et andet hold. Deltagerne går rundt mellem hinanden og finder en partner. Begge stiller deres spørgsmål og skriver svar ned. De takker for deres svar og finder en ny partner. Dette kan evt. gøres ved at række en hånd i vejret for at signalere, at de er ledige. Når alle spørgsmål er besvaret, sætter holdet sig sammen. Tildel hvert hold 2-3 spørgsmål. Hvert hold skal opstille svar på netop deres spørgsmål: 1. Hvad kan du gøre for at undga, at der tales grimt om andre/bagtale? 2. Hvad kan du gøre for at blive bedre til at tage imod ros? 3. Hvad kan du gøre for at undga praleri? 4. Hvad kan du gøre for at undga, at der startes rygter? 5. Hvad kan du gøre for at blive bedre til at tage imod, at nogen siger, du er dygtig? 6. Hvad kan du gøre for at blive bedre til at undga løgn? 7. Hvad kan du gøre for at blive bedre til at holde pa en hemmelighed? 8. Hvad kan du gøre for at blive bedre til ikke at overdrive? 9. Hvad kan du gøre for at undga at en andens hemmelighed afsløres? Spørgsmålene besvares ved at se på svarene fra kammeraterne og ved refleksion og diskussion i gruppen. 16 Denne øvelse er lavet med hjælp fra Den Kreative Platform, Aalborg Universitet. Se mere på 16

17 Når holdene er færdige, fremlægges i plenum. Holdene tilføjer evt. nye ideer fra deres kammerater. Alle svar skrives på A4/planche og hænges op. Følg løbende op på svarene. Dilemma/dialog 1 - hjørneøvelse Eleverne gennemfører en hjørneøvelse. Øvelsen er lærerstyret og forsøger at præsentere dilemmaer for eleverne, der tvinger dem til at tage stilling og begrunde deres valg. I løbet af øvelsen interviewes eleverne af læreren. Formålet med øvelsen er, at eleverne hører hinandens forklaringer og begrundelser. Et forslag til dilemmaer findes som PP her. Lærerstyret øvelse Hjørneøvelse Tallene fra et til fire placeres på gulvet, så de danner en firkant med god plads imellem sig Eleverne instrueres i at stille sig ved det tal, der repræsenterer den holdning, de er mest enige i Læreren præsenterer dilemmaer med tilhørende svarmuligheder Efter eleverne har placeret sig, interviewer læreren forskellige elever Dilemma/Dialog 2 - gruppearbejde/makkerarbejde Eleverne arbejder i makkerpar eller grupper af tre. Med udgangspunkt i den forrige øvelse, udarbejder eleverne selv dilemmaer med tilhørende svarmuligheder. Makkerarbejde Eleverne udarbejder dilemmaer Dilemma - Dialog 3 - elevstyret Eleverne gennemfører en dilemma-øvelse. Øvelsen er denne gang elevstyret, hvor de forsøger at præsentere dilemmaer for hinanden. Som i den første øvelse, tvinges eleverne til at tage stilling og begrunde deres valg. I løbet af øvelsen interviewes eleverne af hinanden. Formålet med øvelsen er, at eleverne hører hinandens forklaringer og begrundelser, og at de selv prøver at styrer en sådan proces. Som i Dilemma/Dialog 1 Denne gang er øvelsen elevstyret Makkerparrene skiftes til at styre øvelsen Cirkelproces Dagen afsluttes med en cirkelproces. Hele klassen sætter sig i en cirkel. Underviseren stiller spørgsmål til gruppen. Det kan fx være spørgsmål som: Har du lært noget nyt om nogen af/om dine kammerater efter denne øvelse? Har du fået noget at vide i dag om dig selv, som gjorde dig glad? Hvad var godt ved denne øvelse? Er der noget, du har behov for at sige efter denne øvelse? 17

18 Bilag 1 - Indbydelse til forældremøder Indbydelse til forældre og elev møde i 7. kl. om normer og sociale kontrakter i vores klasse. Kære forældre I inviteres hermed til forældre/elev møde om Normer og sociale kontrakter for alle forældre og elever fra 7. klasserne. Oplæg ved SSP i Furesø Kommune Programmet (mødet beregnes til 2 timer) er følgende: Gruppearbejde i klasserne hvor forældrene og elever fra samme klasse diskuterer spørgsmål, som eleverne har arbejdet med i undervisning "Styrk Fællesskabet". Eleverne leder slaget. Opsamling i plenum. Grupperne fremlægger deres diskussioner, og der åbnes en generel debat om de emner, som rejses. Relevant materiale vil blive delt ud på mødet. Mødet er et led i den forebyggende undervisning, som pågår ved undervisning af Styrk Fællesskabet for elever i 7. kl. Tilmelding til mødet er nødvendigt. Ja vi kommer..sæt kryds. Elev: Navn(e): Nej vi kan desværre ikke komme..sæt kryds 18

19 Bilag 1- Indbydelse til forældremøder Indbydelse til forældre og elev møde i 8. kl. om normer og holdninger. Kære forældre I inviteres hermed til forældre og elev møde om Normer og holdninger i vores klasse for alle forældre og elever fra 8. klasserne den XX.XX.XXXX Programmet (beregnes 2 timer) er følgende: Oplæg ved SSP i Furesø Kommune blandt andet opsamling fra 7. kl. Forældre-/elevmøde. Gruppearbejde i klasserne hvor forældrene og elever fra samme klasse diskuterer spørgsmål, som eleverne har arbejdet med i undervisning "Styrk Fællesskabet". Eleverne leder slaget. Opsamling i plenum. Grupperne fremlægger deres diskussioner, og der åbnes en generel debat om de emner, som rejses. M.v.h. Lærerne på 8. årgang og SSP kontaktlæreren Tilmelding til mødet er nødvendigt. S.U. senest d. Ja vi kommer sæt kryds. Nej vi kan desværre ikke komme sæt kryds. Elev: klasse: 19

20 Bilag 2 - Hjælpefortællinger A 20

21 Bilag 2 - Hjælpefortællinger B 21

22 Bilag 2 - Hjælpefortællinger C 22

23 Bilag 3 - Konfliktmønstre Min egne konfliktmønster hvem er jeg blandt ovenstående? Tænk over de konflikter du har deltaget i. Hvad gjorde du og hvorfor? Reagerer du anderledes i forskellige slags konflikter. Hvilke faktorer spiller en rolle for denne måde du tackler en konflikt? 23

24 Bilag 4 - Mix og Match A 24

25 Bilag 4 - Mix og Match B 25

26 Bilag 5 - Sammenhold 26

27 Bilag 6 - Kan vi stole på hinanden? 27

28 Bilag 7 - Klassens humør 28

29 Bilag 8 - Udviklingsskala 29

30 Bilag 9 - Brain Breakers eller energizers Nedenstående Brain Breakers eller energizers kan bruges, hvis eleverne trænger til en pauser midt i forløbet. Klap Eleverne går sammen to og to og står med front mod hinanden. De skal skiftes til at sige tallene i en sløjfe. Person A siger 1, person B siger 2, person A siger 3 og så fremdeles. Efter lidt tid skiftes 2 ud med en bevægelse (bøj i knæ og klap på låret). Person A siger 1, person B bøjer i knæ og klapper på låret, person A siger 3 og så fremdeles. Så skiftes 3 ud med en piruette (drej en omgang på stedet). Person A siger 1, person B bøjer i knæ og klapper på låret, person A drejer en omgang på stedet og så fremdeles. Det er VIGTIGT at tallet ikke siges sammen med bevægelsen. Således er der kun lyd på 1 til sidst!! Bevægelserne kan være vidt forskellige og kan varieres fra gang til gang, fx lille hop, to nik, knus dig selv, bølg gennem armene, ned og røre gulvet. Få eleverne til at være med til at finde på flere. 17 Pen flipping Kilde: Balanceprøven Eleverne er sammen i par og står med samlede fødder over for hinanden, med hænderne op foran kroppen. De skal nu forsøge at bringe hinanden ud af balance, ved at ramme hinandens håndflader. Der må kun skubbes og afviges, IKKE holdes. Den, der først flytter fødderne har tabt. Eleven som har tabt udbryder højlydt "øv, øv, øv" og finder sig en anden, der også udbryder "øv, øv, øv" at "balancere" med. Vinderne finder sig en ny makker ved at udbryde "Yes, yes, yes" og finde andre "Yes ere". Der er gode chancer for, at alle prøver at blive "Yes ere". Tæl til 20 Eleverne står i en rundkreds med front mod hinanden. Læreren gør eleverne opmærksomme på, at der skal tælles fra 1 til 20. På skift, uden bestemt rækkefølge, skal gruppen tælle til 20. Der må dog ikke tælles i munden på hinanden. Øvelsen kræver opmærksomhed og fornemmelse for, hvornår man kan sige det næste tal. Hvis man får sagt noget i munden på en anden, er man ude af legen. I stedet for at eleven er ude af legen, kan eleven lave en fysisk øvelse for derefter at kunne være med igen. 18 Klask en hånd Eleverne er sammen i par og står overfor hinanden med håndfladerne samlet foran maven. De to personers fingerspidser skal røre ved hinanden. Man aftaler indbyrdes hvem der har klaske-ret først. Den anden skal forsøge at afvige. Der afviges i lodret plan og der slås i vandret plan. Man må kun klaske en gang i hver runde. Rammer man, giver det 1 point. Når makkeren at afvige giver det 1 point til ham/hende. Man arbejder med bedst af 5 forsøg og så byttes klaske-retten over. Klasse-aerobic Vælg en person i klassen, som laver en lille bevægelse. 2. person gentager den første bevægelse og sætter en ny bevægelse på. 3. person gentager de første to bevægelser, tilføjer en ny osv. De øvrige i klassen må gerne øve med - dog uden at hjælpe. Bevægelserne tilpasses klassetrinnet, så de yngre

31 klasser laver små, enkle øvelser, mens de større klasser laver sværere bevægelser. Når I har en øvelsesrække på ca. 10 øvelser, kan I sætte musik på og forsøge at følge den. 19 Stole Alle stole skal ud og stå så frit som muligt. Eleverne går rask rundt imellem stolene og ved et signal skal de finde en stol at sidde på. Denne er fra nu af elevens stol nr. 1. (bed dem om at huske godt på det) Ny runde; Eleverne går rundt igen mellem stolene og finder på signal en ny stol. Denne er nu elevens stol nr. 2. Dette gentages og denne gang er det elevens stol nr. 3. Så ændres signal og når der siges enten 1, 2 eller 3, så skal eleverne huske hvor de tre stole er og sætte sig et af stederne afhængig af signal. Forsøg evt. kun med stol 1 og 2 først. Klask en hånd - den seje version Eleverne er sammen i par og ligger overfor hinanden på alle fire med fingerspidserne ud for hinanden, fingrene skal ikke røre hinanden. Pas på at eleverne ikke støder hovederne sammen. De skal nu hver især forsøge at klaske makkerens hånd, før de selv bliver klasket. Så man skal både koncentrere sig om at klaske den andens hænder, og passe på at undvige, og ikke blive klasket over fingrene selv. Man arbejder med bedst af 3 forsøg og kan så tage en lille pustepause, før man laver en runde mere. Klunse leg En gruppe á 3-4 elever skal tilsammen få summen 11. Det er antallet af fingre, der angiver summen. Hver elev bruger en hånd og dens fem fingre. Eleverne siger højt "1-2-11" (sten-saks-papir facon) og på 11 viser man det antal fingre, man mener, at der skal til for, at gruppen tilsammen opnår summen 11. Man gentager processen indtil det lykkes og fejrer det med en High Five

32 Bilag 10 - Spørgeskema om udd. Valg m.m. Spørgeskema til anden temadag i 8. klasse. Spørgeskemaet findes også på kode: SOC Hvor mange i din klasse, tror du, dyrker motion eller sport mindst to gange om ugen? Alle De fleste Ca. halvdelen Nogle få Ingen Dyrker du motion mindst to gange om ugen? Ja Nej Hvor mange i din klasse, tror du, er hjemme de fleste aftener om ugen? Alle De fleste Ca. halvdelen Nogle få Ingen Er du hjemme de fleste aftener om ugen? Ja Nej Hvor mange i klassen, tror du, er Alle 32

33 nervøse for, om de ikke bliver erklæret uddannelsesparate? De fleste Ca. halvdelen Nogle få Ingen Er du nervøs for, om du ikke bliver erklæret uddannelsesparat? Ja Nej Hvor mange i klassen har været i tvivl om, hvad de skal lave efter 9. klasse? Alle De fleste Ca. halvdelen Nogle få Ingen Har du været i tvivl om dit valg efter 9. klasse? Ja Nej Hvor mange i klassen, tror du, har følt sig presset til, hvad de skal lave efter 9. kl? Alle De fleste Ca. halvdelen 33

34 Nogle få Ingen Har du følt dig presset om dit valg efter 9. kl? Ja Nej Hvor mange i klassen, tror du, har det godt med deres faglige niveau? Alle De fleste Ca. halvdelen Nogle få Ingen Har du det godt med dit faglige niveau? Ja Nej Hvor mange i klassen, tror du, er nervøse for deres fremtid? Alle De fleste Ca. halvdelen Nogle få Ingen Er du nervøs for din fremtid? Ja 34

35 Nej Hvor mange i klassen, tror du, er nervøse for at skulle noget andet end deres gode venner/veninder efter 9. kl.? Alle De fleste Ca. halvdelen Nogle få Ingen Er du nervøs for at skulle noget andet end dine venner/veninder efter 9. kl.? Ja Nej Hvor mange i klassen, tror du, er rigtig ambitiøse med deres skolegang? Alle De fleste Ca. halvdelen Nogle få Ingen Er du rigtig ambitiøs med din skolegang? Ja Nej 35