Trivsels- og. Tidlig indsats og forebyggelse år
|
|
- Alfred Kvist
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Trivsels- og bekymringsguide Tidlig indsats og forebyggelse 6-18 år VURDÈR DIN BEKYMRING September 2016
2 Indhold s. 3 Indikatorer for Skolebørn* s. 4 Indikatorer for Unge* s. 5 Huskeliste Indsatser i 1. og 2. led s. 6 Vejledning - Sådan bruger du Trivsels- og bekymringsguiden s. 9 Hvornår skal du sende en underretning? s. 9 Med og uden samtykke fra forældrene Tidlig opsporing - tidlig indsats Langt de fleste børn og unge trives i deres hverdag, men flere undersøgelser viser, at nogle børn får brug for særlig støtte, og andre får vanskeligheder i mindre omfang. Derudover viser både forskning og praksiserfaring, at tidlig opsporing og tidlig indsats overfor udsatte børn er afgørende for både barnets trivsel og udvikling og chance for uddannelse, job og livskvalitet senere i livet. Trivsels- og bekymringsguiden understøtter Børne- og Ungepolitikkens værdier om læring, sundhed og trivsel til alle børn. Børne- og Ungepolitikkens ambition er, "at kommunens dagtilbud, skoler og fritids- og kulturtilbud, i tæt samspil med børnene og deres forældre, skal give børn og unge de bedst tænkelige muligheder for et givende, aktivt og meningsfuldt liv". Det er derfor vigtigt, at vi er opmærksomme på de børn og unge, som ikke trives og som kan være på vej ind i en problematisk udvikling. Det gælder både børn og unge, der ændrer adfærd, og dem vi måske ikke ser, fordi de ikke gør opmærksom på sig selv. Trivsels- og bekymringsguiden er et obligatorisk redskab i arbejdet med tidlig opsporing og tidlig indsats for medarbejdere i kommunens dagtilbud og skoler, der arbejder med børn og unge 0-18 år. Trivsels- og bekymringsguiden er ikke en facitliste! Guiden er et refleksionsredskab, som du skal bruge til at vurdere barnets situation og bruge i samtalen med din leder, kollegaer og andre fagpersoner i kommunen. Børn og unge kan godt vise forskellige tegn med indikatorer i flere områder samtidigt. Det er summen af indikatorer og risiko- og beskyttelsesfaktorer i barnets liv, der skal hjælpe dig til at forstå og handle. *Indikatorerne er inddelt i skolebørn og unge. Inddelingen er vejledende og uden en bestemt aldersgruppe. Nogle store skolebørn passer i deres livssituation og udvikling bedst i ungekategorien, mens andre hører til skolebarnskategorien. Vurdér hvilken kategori, der passer bedst for det enkelte barn/ung. 2
3 Børn i generel trivsel a. Barnet er i god trivsel og udvikling b. Barnet kan vise glæde og begejstring c. Barnet har et positivt selvbillede d. Barnet hviler i sig selv e. Barnet kan se mening og sammenhæng i sit liv f. Barnet er i en alderssvarende social, sproglig, faglig og motorisk udvikling Børn der viser tegn på faldende trivsel a. Barnets trivsel og udvikling er påvirket b. Barnet er påvirket i sin selvfølelse/selvtillid c. Barnet reagerer kraftigere eller er mindre synlig end forventet d. Barnet har flere sygedage/ fraværsdage end forventet e. Barnet klager over sit helbred fx hyppig hovedpine eller har vægtudsving Skolebørn g. Barnet har et godt helbred og k. Barnet har en god og 1 spiser sundt stabil kontakt til mindst én h. Barnet udviser empati jævnaldrende i. Barnet møder udhvilet, deltager l. Barnet er aktivt deltagende i 2 i undervisningen og laver sine klasse/skolefællesskaber lektier j. Barnet har en god og stabil omsorg fra en fortrolig voksen double click to edit the chart below customize the chart color and information easlily f. Barnet har svært ved at koncentrere sig i timerne g. Barnet er svingende i forhold til at møde udhvilet, deltage i undervisningen eller møder uforberedt i skolen h. Barnet udviser manglende social, sproglig, faglig og/eller sansemotorisk udvikling i. Barnet er svingende i sine relationer til voksne og/eller jævnaldrende 4 j. Barnets forældre er mindre deltagende i skolens aktiviteter end tidligere k. Barnet har få eller ustabile venskaber 5 og deltager ikke stabilt i klasse/ skolefællesskaber l. Der er udsving i forhold til barnets madpakke, tøj, hygiejne, tandsundhed, skoleting 6 Du skal udarbejde en indsatsplan Børn der viser tegn på mistrivsel og langvarig belastning, der påvirker deres udvikling a. Barnets trivsel og udvikling vækker bekymring b. Barnet er ustabil og usikker i sin selvfølelse/selvtillid og fremstår angst og utryg c. Barnet har ansvar og bekymringer, der ikke svarer til barnets alder d. Barnet reagerer ofte meget kraftigt eller er meget indadvendt e. Barnet er ukritisk kontaktsøgende og/eller har en seksualiserende adfærd f. Barnet har stort fravær/ mange sygedage g. Barnet har meget svært ved at koncentrere sig i timerne h. Barnet møder oftest ikke udhvilet eller forberedt i skolen i. Barnet udvikler sig ikke alderssvarende socialt, sprogligt, fagligt eller sansemotorisk j. Barnet har en meget tidlig debut med alkohol/stoffer og/eller begyndende problemer med kriminalitet k. Barnet viser tegn på spiseforstyrelser (over/undervægt) og/eller selvskade og/eller er selvmordstruet l. Barnet har svært ved at skabe Du skal underrette om barnet Børn påvirket af langvarig belastning, der truer deres udvikling. Børn og unge i svære problemer Som børn i orange trivsel men af mere alvorlig karakter: a. Barnet viser sjældent glæde og fremstår trist, alvorlig eller vred b. Barnet fortæller noget bekymringsvækkende hjemmefra eller viser uvilje mod at fortælle om livet derhjemme c. Barnet kontakter ukritisk ukendte voksne og/eller er meget seksualiseret i sin adfærd d. Barnet har problemer med alkohol, stoffer og/eller kriminalitet e. Forældrenes forhold til barnet bærer præg af uforudsigelighed f. De nære omsorgspersoner udtaler sig meget negativt om 3 relationer til voksne og/eller jævnaldrende m. Der er tydelige problemer i relationen mellem barnet og mor/far n. Forældrenes deltagelse i barnets hverdag er svingende og tilgodeser ikke barnets behov o. Barnet har ingen stabile venskaber og deltager sjældent i skolefællesskaberne p. Barnet har ikke orden i sine ting (madpakke, tøj, hygiejne, tandsundhed, skoleting) barnet 10 g. Forældrene møder aldrig op til skolens aktiviteter h. Der er et problematisk samarbejde mellem forældrene 11 og skolen/sfo i. Barnet er ikke en del af fællesskaber, er tålt men ikke anerkendt 12 Du skal underrette om barnet 7 8 9
4 Unge i generel trivsel a. Den unge er i god trivsel og udvikling b. Den unge kan se mening og sammenhæng i sit liv c. Den unge kan vise glæde og begejstring d. Den unge har et positivt selvbillede e. Den unge hviler i sig selv Unge der viser tegn på faldende trivsel a. Den unges trivsel og udvikling er påvirket b. Den unge er påvirket i sin selvfølelse/selvtillid c. Den unge reagerer kraftigere eller er mindre synlig end forventet d. Den unge virker rastløs, utryg og/eller trist e. Den unge virker uoplagt, har Unge f. Den unge har et godt fysisk helbred og lever sundt g. Den unge har en realistisk uddannelsesplan h. Den unge deltager i undervisningen og laver sine lektier double click to edit the chart below customize the chart color and information easlily vægtudsving eller klager over sit helbred fx hyppig hovedpine f. Den unge har svært ved at koncentrere sig i timerne og møder jævnligt uforberedt g. Den unge har svært ved at følge en realistisk uddannelsesplan h. Der er udsving i relationen ml. den unge og forældrene og/eller andre voksne i. Den unge har en god og stabil omsorg fra en fortrolig voksen j. Den unge har gode, stabile venner/veninder k. Den unge er aktivt deltagende i klasse/uddannelse og sociale fællesskaber i. Den unge har få eller ustabile venskaber og deltager ikke stabilt i klasse/uddannelse og sociale fællesskaber j. Den unges forældre er mindre deltagende i skolens aktiviteter end tidligere k. Der er udsving i forhold til den unges mad, tøj, hygiejne, tandsundhed, skoleting mm. Du skal udarbejde en indsatsplan Unge der viser tegn på mistrivsel og langvarig belastning, der påvirker deres udvikling a. Den unges trivsel og udvikling vækker bekymring b. Den unge er ustabil og usikker i sin selvfølelse/ selvtillid, fremstår angst, utryg og/eller deprimeret c. Den unge er udadreagerende eller indadvendt d. Den unge er ukritisk kontaktsøgende og/eller har en seksualiserende adfærd e. Den unge er ofte syg, har omvendt døgnrytme eller klager over alvorlige helbredsproblemer Du skal underrette om barnet Unge påvirket af langvarig belastning, der truer deres udvikling. Børn og unge i svære problemer Som unge i orange trivsel men af mere alvorlig karakter, derudover: a. Den unge mistrives og udviklingen er truet b. Den unge viser sjældent glæde og fremstår trist, alvorlig eller vred c. Den unge har store problemer med kriminalitet f. Den unge er umotiveret, har koncentrationsbesvær og har et stort fravær eller møder uforberedt g. Den unge er ustabil og har svært ved at lægge en realistisk uddannelsesplan h. Den unge har problemer med alkohol, stoffer og/eller kriminalitet i. Den unge viser tegn på spiseforstyrelser (over-undervægt) og/eller selvskade og/eller er selvmordstruet j. Den unge har svært ved at skabe relationer til voksne og jævnaldrende d. Den unge er afhængig af alkohol og/eller stoffer e. Den unge fortæller ikke noget om sig selv/familien eller fortæller udpenslende om sig selv/familien f. Den unge kommer ikke i skole, går ikke på en uddannelse eller er ikke i arbejde g. Forældrenes forhold til den unge bærer præg af uforudsigelighed 4 k. Der er tydelige problemer i relationen mellem den unge og forældre l. Den unge har forældre, hvor forældrenes egne behov fylder meget m. Den unge har ingen stabile venskaber og deltager sjældent i klasse/skolefællesskaberne n. Den unge er i en gruppesammenhæng med kriminalitet eller har tilknytning til kriminelle miljøer o. Der er problemer i forhold til den unges mad, tøj, hygiejne, tandsundhed, skoleting mm. eller opgivelse 10 h. De nære omsorgspersoner udtaler sig meget negativt om barnet i. Den unge deltager ikke i 11 fællesskaber, er tålt men ikke anerkendt j. Den unge er isoleret i forhold til venskaber 12 Du skal underrette om barnet
5 Huskeliste Indsatser i 1. og 2. led Handlinger og indsatser i det gule indsatsområde indgår også i det orange og røde. Kun nye handlinger og indsatser er beskrevet i det orange og røde indsatsområde Børn og unge der viser tegn på faldende trivsel Dialogmøde Tal med forældrene og del din bekymring Samtykke Forældrene skal give samtykke til at fagpersoner kan tale om barnet med andre fagpersoner i kommunen. Fagpersoner kan drøfte bekymringer anonymt med andre fagpersoner i kommunen Indsatsmøde Drøft forbyggende tiltag og koordinere indsatser Tovholder i 1. led Udpeg en tovholder, der koordinerer indsatser i 1. led. Ved behov udpeges der også en tovholder i 2. led Lav en indsatsplan Det pædagogiske team/ klasseteamet udarbejder en indsatsplan eks. sammen med ressourceteamet Rådgivning og forebyggende indsatser Forældre og børn kan få rådgivning og hjælp hos en sundhedsplejerske, logopæd, fys-ergoterapeut, psykolog eller socialrådgiver eller i Familiehuset Børn og unge der viser tegn på mistrivsel og langvarig belastning, der påvirker deres udvikling Tovholder i 2. led Udpeg en tovholder, der koordinerer indsatser med tovholder i 1. led Ad hoc møde Tværfaglige drøftelser og koordinering mellem 1. og 2. led Børn og unge påvirket af langvarig belastning, der truer Hvis deres et barn udvikling. eller en ung viser Børn og tegn unge på i mistrivsel svære problemer skal du sende en underretning Underretning Når et barn mistrives og får brug for særlig støtte, skal du dele din bekymring og underrette om det Børnefaglig undersøgelse Forebyggelse og Rådgivning skal vurdere, om der skal laves Specialtilbud og familiebehandling en børnefaglig undersøgelse Hvis barnet har behov for et specialtilbud og/eller der er behov for familiebehandling skal det forelæggges visitationsudvalget Forebyggende foranstaltninger Forebyggelse og Rådgivning udarbejder en børnefaglig undersøgelse og visiterer til indsatser til familien Underretning Du skal sende en underretning, når et barn har svære problemer Anbringelse Forebyggelse og Rådgivning vurderer om barnet har behov for anbringelse uden for hjemmet Indsatser i Tidlig indsats og forebyggelse i Rudersdal Kommune 5
6 Vejledning Sådan bruger du Trivsels- og bekymringsguiden Trivsels- og bekymringsguiden skal bruges til at sætte ord på og vurdere den bekymring, du har for et barn eller en ung. Også selv om bekymringen kun er en anelse, er det vigtig at du vurderer dine oplevelser og 'det anede'. Det er en proces at blive bevidst og afklaret om, hvilken situation barnet befinder sig i, og hvem der skal inddrages i afklaringsprocessen. Du skal tage afsæt i dine iagttagelser, de tegn og signaler, du observerer. Det er vigtigt, at du deler din bekymring med andre. Tal med forældrene, din kollega, din leder og/eller andre fagpersoner i kommunen. I din vurdering af barnet er det vigtigt at komme hele vejen rundt og se barnet i relation til det system, de handlinger, muligheder og begrænsninger, som barnet påvirker og påvirkes af. Systemet og de forskellige forhold består både af et individperspektiv, et aktørperspektiv og et kontekstperspektiv. De tre perspektiver med hjælpespørgsmål beskrives heruder og på side 7. I barnets lærings- og udviklingsmiljø kan der optræde en række opretholdende faktorer, som fastholder barnet i bestemte mønstre, læringsstile og fremtrædelser. De opretholdende faktorer og opsummerende spørgsmål beskrives s. 8. Individperspektivet Se på hvordan barnets individuelle forudsætninger og egenskaber påvirker dets trivsel og udvikling, herunder også hjemme- og familieforhold Hjælpespørgsmål til refleksion og dialog omkring barnet eller den unge: - Hvordan vil du beskrive barnets trivsel og udvikling? - Hvad er barnets individuelle forudsætninger og egenskaber? - Hvordan er barnets relation til familien, andre børn og fagpersoner? 6
7 Aktørperspektivet Betragt barnet som en aktør, der forsøger at styre eget liv og skabe mening. Se på hvordan barnets intentioner og opfattelse af virkeligheden påvirker dets trivsel og udvikling Hjælpespørgsmål til refleksion og dialog omkring barnet eller den unge: - Hvad forsøger barnet at gøre for at styre sit eget liv og skabe mening? - Hvilke intentioner har barnet? - Hvordan er barnets opfattelse af virkeligheden? - Er der noget barnet gør, der undrer dig? Hvor ofte oplever du det? Hver uge, dag eller time? Kontekstperspektivet Hav fokus på hvordan de sociale sammenhænge barnet indgår i og fremtræder i påvirker dets trivsel og udvikling. Det kan fx være de lærings- og udviklingsmiljøer, de mennesker og sammenhænge, som barnet er en del af Hjælpespørgsmål til refleksion og dialog omkring barnet eller den unge: - Hvilke sammenhænge indgår barnet i? - Hvad karakteriserer de miljøer, som barnet påvirker og bliver påvirket af? - Er der forskelle i din og andres opfattelse af barnet? Hvordan viser det sig? - Hvordan fungerer samarbejdet omkring barnet? Fx med familien og andre fagpersoner 7
8 Opretholdende faktorer I barnets lærings- og udviklingsmiljø kan der være opretholdende faktorer, som fastholder barnet i bestemte læringsstile og handlemønstre. De opretholdende faktorer er med til at fastholde barnet i mønstre, som man som fagperson i en daginstitution eller skole, skal være opmærksom på og bevidst om i samarbejdet omkring barnet. De opretholdende faktorer kan være knyttet til: - Barnets eller den unges egne fortolkninger af en sammenhæng - Relationer mellem barnet/den unge, andre børn/unge eller voksne - De voksnes eller kammeraternes fortolkninger af en aktør og/eller sammenhæng (han er altid den, der skaber konflikter, hun giver for let op, han laver ustandseligt intriger mv.) - Samarbejde mellem hjem og dagtilbud/skole - Den pædagogiske kultur (uhensigtsmæssige strukturer, uklare regler, for mange eller for få aktivitetsskift, manglende differentiering, for lidt vægt på glæde og opmuntring) - Ydre faktorer (plads/bygninger, økonomi, kompetencer) Opsamlende spørgsmål: - Har du afprøvet noget i forhold til det, der undrer dig, og hvordan virkede det? - Hvad kan du gøre mere af, så barnet trives bedre? - Er der perspektiver, du ikke ser? - Hvor har du din viden fra?: Egne eller andres iagttagelser Dialog med barnet eller andre - Hvordan skal der handles på din bekymring? Hvordan skal vi samarbejde med forældrene? Hvem skal handle hvornår? Hvem er tovholder? Den faglige viden om tegn og reaktioner skal altid sættes i forhold til den viden, man har om det konkrete barn og dets familie. Hvor gammelt er barnet? Hvor modent er barnet? Hvordan er barnets livsvilkår, og i hvilken kontekst kommer barnets mistrivsel eller bekymrende adfærd til udtryk? Er der faktorer, der øger risikoen for barnet? Hvad er konkret observeret, og hvad har barnet eventuelt selv konkret givet udtryk for? 8
9 Hvornår skal du sende en underretning? Som offentligt ansat har du en særlig underretningspligt for børn og unge under 18 år. Pligten til at underrette går forud for din tavshedspligt. Det betyder, at du har skærpet pligt til at reagere, hvis du får kendskab til eller får grund til at antage, at et barn eller en ung har behov for hjælp eller særligt støtte. Begrebet 'særlig støtte' skal forstås sådan, at behovet ligger ud over hvad forældrene og netværket omkring barnet selv kan klare - og daginstitution/skole, sundhedsplejerske og psykolog kan tilbyde gennem rådgivning og vejledning. Når der er tale om sager om vold eller seksuelle overgreb mod børn og unge, skal du altid omgående sende en underretning. Når du sender en underretning, er det uanset sagens karakter centralt, at du beskriver barnets situation i forhold til individ-, aktør- og kontekstperspektivet og de opretholdende faktorer. Alle underretninger bliver vurderet i forhold til, om der er behov for akut hjælp. Det skal ske inden for 24 timer efter, at vi har modtaget underretningen. Sagsbehandleren i Skole og Familie vil efterfølgende tage kontakt til barnet og familien og undersøge sagen. Du kan sende din underretning til skoleogfamilie@rudersdal.dk Læs mere om at sende en underretning på rudersdal.dk/bekymretforetbarn, hvor du også finder Underretningsguiden. Er du i tvivl, kan du tale med den sagsbehandler eller psykolog, der er tilknyttet skolen. Tal med din leder, det er vigtig, at du deler din bekymring med andre. Læs mere om dine handlemuligheder i 'Huskelisten Indsatser i 1. og 2. led'. Du hører altid fra os, når du sender en underretning. Du får en kvittering inden seks dage om, at Skole og Familie har modtaget din underretning. Med og uden samtykke fra forældrene Forældrene skal give samtykke til, at fagpersoner kan tale om barnet med andre fagpersoner i kommunen. Hvis barnet/den unge er 15 år eller derover, skal den unge selv give samtykke til, at der drøftes personlige forhold på et tværfagligt møde. Et samtykke sikrer, at forældre og evt. den unge er indforstået med, at deres forhold drøftes i et tværfagligt forum og med fagpersoner fra kommunen. Du kan læse mere om samtykke og deling af fortrolige oplysninger i pjecen 'Hvad må du sige?'. Pjecen finder du på rudersdal.dk/bekymretforetbarn. I helt særlige tilfælde, fx ved mistanke om vold eller seksuelle overgreb fra forældrenes side, kan fagpersoner med kendskab til barnet eller den unge mødes én gang, uden at der er indhentet samtykke fra forældrene (jf. 49a i Serviceloven). Her kan der udveksles oplysninger om rent private forhold vedrørende personlige og familiemæssige omstændigheder som led i det tidlige og forebyggende arbejde og for at kunne vurdere en bekymring. 9
Trivsels- og. Tidlig indsats og forebyggelse. 0-5 år
Trivsels- og bekymringsguide Tidlig indsats og forebyggelse 0-5 år VURDÈR DIN BEKYMRING September 2016 Indhold s. 3 Indikatorer for Spædbørn s. 4 Indikatorer for Småbørn s. 5 Huskeliste Indsatser i 1.
Læs mereTrivsels- og bekymringsguide et refleksionsredskab
Intro til Trivsels- og bekymringsguiden Formålet med Trivsels- og bekymringsguiden er, at den skal være en hjælp til at få sat ord på det anede og de første spæde signaler/tegn på mistrivsel hos et barn
Læs mereUNDERRETNING. - et udtryk for oms0rg
UNDERRETNING - et udtryk for oms0rg Fagfolk der arbejder med børn og unge, har et særlig ansvar for at sikre, at børn der viser tegn på mistrivsel, får den rette hjælp. Denne pjece skal give forældre indblik
Læs mereViborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 TRIVSELSSKEMA FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er
Læs mereTønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel
Tønder Kommunale Dagpleje Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel Udsatte børn Udsatte børn er børn, der af en eller anden årsag er forhindret i at deltage aktivt og ligeværdigt i sociale
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereLTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse
Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte elevens trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase
Læs mereBeredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.
Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mereUnderretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?
Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for
Læs mereNetværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Socialcentrene Jægergården Værkmestergade 0 Århus C E-post: social@aarhus.dk Folderen
Læs mereUnderretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung
Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens
Læs mereGældende fra den 1.-3.-2013. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Frederiks Skole Gældende fra den 1.-3.-2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Børnene på Frederiks Skole siger: Vi vil forebygge mobning på Frederiks Skole, og så vil
Læs mereTemapakker fra PPR August 2013
Temapakker fra PPR August 2013 Temapakker fra PPR Fra august 2013 udbyder PPR Brønderslev som noget nyt 5 Temapakker til alle dagtilbud og skoler. Temapakke 1: Læse- og skrivelyst i børnehaven Temapakke
Læs mereUNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.
UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.
Læs mereSamtalegruppen "Sapanngat" på Skolen Ukaliusaq Et tilbud til piger fra 5.-8. klassetrin
Samtalegruppen "Sapanngat" på Skolen Ukaliusaq Et tilbud til piger fra 5.-8. klassetrin Mål: Det selvreflekterende barn (at kunne tænke over sig selv) At barnet udvikler muligheder til at kunne vurdere
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereMølleholmskolens vision, målsætning og værdier
Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier Skolens vision er høj trivsel samt en høj grad af læring for alle. Skolens målsætning er at gøre værdierne synlige i skolens fysiske rammer i den daglige
Læs mereN O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 98 Offentligt N O T A T Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Sagsnr. 2015-4001 Indledningsvist
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark Udarbejdet 2014 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal opleve sig som en del af de fællesskaber, vi har. De skal anerkendes
Læs mereUDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune
UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune Indholdsfortegnelse Indledning...2 Legepladsernes grundlag...2 Samarbejdet med brugerne...4 Trivsel i hverdagen...5 Integration...6 Samarbejde
Læs mereBørne- og Ungepolitikken i Kerteminde Kommune 2012-2015
Børne- og Ungepolitikken i Kerteminde Kommune 2012-2015 1 Indholdsfortegnelse Forord s. 3 Vision s. 5 1. Børnesyn sådan ses og mødes børn og unge s. 6 2. Børn- og ungepolitik s. 9 2.1 Forældre, netværk
Læs mereAlle for én mod mobning i dagtilbud
Alle for én mod mobning i dagtilbud 1 Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane
Læs mereHjertelig velkommen. til Børneuniversets børnehaver: Vestervold, Sønderallé og Hedevang. Vestervold. Hedevang. Sønderallé
Hjertelig velkommen til Børneuniversets børnehaver: Vestervold, Sønderallé og Hedevang Vestervold Hedevang Sønderallé Kære forældre Denne pjece fortæller lidt om alt det, der er fælles for børnehaverne
Læs merePPR ydelser. Familierådgivningen. Bestilling af ydelse
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR ydelser Familierådgivningen Bestilling af ydelse Bestilling af ydelse sker ved at udfylde henvisningsskemaet som kan hentes på Handleguide.dk under Professionelle/skemaer
Læs mereStandard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger
Standard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger Kommunens overordnede målsætning for standarden: Bidrage til lige muligheder for udfoldelse, udvikling
Læs mereTidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte
Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering
Læs mereALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?
ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereKøbenhavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik
Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik - Perspektiver på tværs af sektorer Indhold Forord Vores børn og unge er et fælles ansvar... 2 Indledning... 3 Børn og unge i centrum... 4 Børn
Læs mereLæreplaner for Kernehuset
Læreplaner for Kernehuset Beskrivelse af de seks temaer Barnets alsidige personlige udvikling - Skabe rammerne for at barnets individuelle personlighed udvikles. - Barnet får en forståelse af eget værd
Læs mereVærdigt ældreliv i Ringsted Kommune
Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune Ældre- og værdighedspolitikken retter sig både mod borgere over 65 år og borgere med pleje og behandlingsbehov. Eksempelvis alvorligt syge i alle aldre, der har behov
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereBeredskabsplan ved overgreb mod børn og unge
Beredskabsplan ved overgreb mod børn og unge Indhold Indhold...2 1. Indledning...3 2. Definitioner på seksuelle overgreb, fysisk og psykisk vold...4 3. Tidlig forebyggelse og opsporing...5 4. Bekymring...7
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereMobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.
Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Indhold 1 Mobning er et udbredt problem 2 Tegn på dit barn bliver mobbet 3 Vær opmærksom
Læs mereIndstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SKOLEBARN Januar 2015
Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SKOLEBARN Januar 2015 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Rådhusparken 2, 2600 Glostrup Tlf. 43 23 65 50 ppr@glostrup.dk Følgende spørgsmål bedes
Læs mereDIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING FRIVILLIG I KRÆFTENS BEKÆMPELSE
DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING 1 DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING ER UDGIVET AF 2013 GENOPTRYKT 2016 TAK TIL DE MANGE FRIVILLIGE, DER HAR GIVET INPUT OG KOMMENTARER
Læs mereVISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.
VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling. Værdigrundlaget I dagtilbudene i Kolding Kommune er det værdifuldt
Læs mereForældresamarbejde og kommunikationsstrategi
Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi Skriv firmaslogan her Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi i Daginstitution Stensballe Vi lægger vægt på et tæt samarbejde mellem institutionens personale
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereFaglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe
Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Skriv firmaslogan her Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Gennem arbejdet med VIDA-eksperimenter, er det
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereLærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole
Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole Skolens vigtigste opgave er AT KVALIFICERE BØRNS LÆRING. Det betyder at skolen må forholde sig til, hvordan der tilrettelægges situationer, hvor der
Læs mereTale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Læs mereKære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning.
1 Januar 2011 Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. Børn og Unge vil gerne præcisere, at hvis du ved forebyggende og tværfagligt
Læs mereViborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte
Læs mereREGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT
REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereOvervåget samvær. En pjece til forældre
Overvåget samvær En pjece til forældre 1 Hvad er overvåget samvær? Overvåget samvær betyder, at barnets samvær med sin far eller mor skal foregå i Statforvaltningen, mens der er en professionel børnesagkyndig
Læs mereTrivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud
Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,
Læs mereRusmiddelpolitik for Køge kommunale skolevæsen. Endelig version
Rusmiddelpolitik for Køge kommunale skolevæsen. Endelig version Det gælder om at få en fælles forståelse, herunder et fælles sprog og en fælles tilgang på det her område Køge kommune ønsker med denne politik
Læs merePædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.
Pædagogisk praksis i førskolen Langhøjs SFO. Barnets alsidige og personlige udvikling. - Gode opstarts forløb med nye børn og forældre. så man føler sig velkommen og godt modtaget, når man starter i. -
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mere12-04-2011. Sårbare børn i tandplejeregi. Oslo 2009. Formål
Sårbare børn i tandplejeregi A F D E L I N G S T A N D L Æ G E B I R G I T T E U L D U M 8. A P R I L 2 0 1 1 birgitte.uldum@mail.dk Oslo 2009 Formål At identificere danske tandlægers og tandplejeres opfattelse
Læs mereHvordan kan forældrene
Dialogkort Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne
Læs mereTak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden
Underretningsguide Hvad skal du gøre, når du får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung udsættes for fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb eller af andre grunde har behov for
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen
Læs merePlanlagt forebyggende indsats i forhold til unge gravide, unge mødre og forældre med efterfødselsreaktioner fra Mødrerådgivningen m/k for 2017
Planlagt forebyggende indsats i forhold til unge gravide, unge mødre og forældre med efterfødselsreaktioner fra Mødrerådgivningen m/k for 2017 Mål: Målet med den tidlige indsats er: - at forhindre udviklingsskader
Læs mereCamp i DR Byen, Når mor og far drikker. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse
Camp i DR Byen, Når mor og far drikker Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Alkoholproblemer fylder meget i vores samfund 860.000 mennesker drikker over genstandsgrænsen 585.000 har et
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs mereServiceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Anbringelser
Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Anbringelser Vedtaget af Børneudvalget den 6. december 2010 Allerød Kommune Familier Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48
Læs mereArtikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner
38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet
Læs mereALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE
ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Denne pjece indeholder en handleguide til ansatte i Allerød kommunes skoler, dagtilbud og foreninger om, hvordan overgreb og mistanke om overgreb
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs mereNår katastrofen rammer
Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug
Læs mereSeksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune. Sådan handler Familierådgivningen
Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune Sådan handler Familierådgivningen Procedurer og retningslinjer for Familierådgivningens håndtering af sager med mistanke eller viden om seksuelle
Læs mereDrømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted
Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereMaglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov
Tryghed, omsorg & beskyttelse Maglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov Maglesøhus er et privat opholds- og behandlingssted samt botræningstilbud, til børn og unge i alderen 12-25
Læs mereSpecialisering i autisme
Specialisering i autisme Specialiseringsuddannelse i autisme Specialiseringsuddannelse i autisme henvender sig til fagpersoner, der ønsker at øge og udvikle deres faglige kompetencer og kvalifikationer
Læs mereINKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole
INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være
Læs mereViborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner Tema 1: Barnets personlige udvikling Tema 2: Sociale kompetencer Tema 3: Sprog Tema 4: Krop og bevægelse Tema 5: Natur og naturfænomener Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereMotorik og sprog regler
Motorik og sprog regler Introduktion Regler indrammer børns liv i dagpleje og vuggestue, og skaber et trygt og rart miljø. Men regler er ikke bare regler. De er en del af den pædagogiske praksis, fordi
Læs merePAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE
PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE Hvem er jeg Fysioterapeut gennem 20 år Bruhn Coaching- fokus på kronikere, pårørende, stress og trivsel Bor i Randers, gift med Jakob. Har børnene Rasmus(17), Anna(15) og
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mereLæringshjul til forældre børn på vej mod 3 år
Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion På vej mod børnehave* I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer typisk
Læs mereBILAG 9b. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til pædagogisk personale i dagtilbud til førskolebørn
BILAG 9b Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til pædagogisk personale i dagtilbud til førskolebørn BILAG 9b VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL PÆDA- GOGISK PERSONALE I DAGTILBUD
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle
Læs mereEt Nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde
Et Nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde Bedre resultater for den enkelte og samfundet De tilbud, samfundet giver til socialt udsatte børn og unge samt voksne mennesker med
Læs mereLæringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1
Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Ole Henrik Hansen, lektor Nationalt Center for Skoleforskning (dagtilbud og skole) Aarhus Universitet Når vi sammen med kommunerne og dagtilbuddene,
Læs mereDen Sammenhængende Børne-, unge- og familiepolitik
Den Sammenhængende Børne-, unge- og familiepolitik Forord Kære Læser! Med Den sammenhængende børne, unge og familiepolitik sætter Thisted Kommune fokus på sammenhængen mellem normal og specialområdet.
Læs mereMANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer
OPDRAGELSE et fællesanliggende mellem skole og hjem MANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer Mange dilemmaer i opdragelse Mellem fælles,
Læs mereHandleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015
Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der
Læs mereDagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.
Den pædagogiske læreplan for Mariagerfjord Dagpleje Alt arbejde i Mariagerfjord Dagpleje udspringer af vores pædagogiske læreplan, som tager udgangspunkt i Mariagerfjord Kommunes børnepolitik og værdierne
Læs mereHandlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne.
I Norddjurs kommune skal alle have lige og let adgang til sundhed uanset fysisk, psykisk social og kulturel forskellighed. Børn/unge i familier, hvor der er fysisk eller psykisk sygdom, sociale problemer
Læs mereIndledning. Det betyder bl.a.:
Den Røde Tråd - Skolestart i Halsnæs Natur og Udvikling Indledning I Halsnæs Kommune ønsker vi, at børn og forældre oplever en god overgang mellem kommunens tilbud. Den røde tråd skal være med til at sikre
Læs mereProjekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi Refleksionsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation
Læs mereDen sammenhængende børne- og ungepolitik
Indledning Ifølge Lov om social service skal kommunalbestyrelsen udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede
Læs meredagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret
Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft
Læs mereLov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
Læs mere