ESRUM HOVEDGADE Esbønderup Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt ( ) GIM j. nr. 3520

Transkript

1 Esbønderup Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt ( ) GIM j. nr OVERVÅGNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Jonas Grønnegaard Resumé Overvågningen af anlægsarbejdet viste, at hele baghaven til ejendommen Esrum Hovedgade 12 har været en del af den middelalderlige kirkegård til Esrum Klosterkirke umiddelbart syd herfor, idet der overalt, hvor man gravede op her, stødte på menneskeknogler, som i adskillige tilfælde kan ses at stamme fra begravelser in situ. Overvågningens forhistorie Ejendommen Esrum Hovedgade 12 i Esrum (se fig. 1) er for tiden ved at blive renoveret i forbindelse med anlæggelse af café og udlejningsboliger. Ejendommen har tidligere været værksted. Mellem 1927 og 1961 blev der i den forbindelse nedgravet en række benzin- og olietanke på grunden. Boreprøver har vist, at dette har medført en kraftig olie- og tungmetalforurening af jorden. Oliebranchens Miljøpulje giver tilskud til opgravning af olieforurenet jord med efterfølgende retablering. Firmaet COWI skulle udføre opgaven for Oliebranchens Miljøpulje. Kulturarvsstyrelsen gav 10/ besked til Gilleleje Museum, hvor jordoprensningerne skulle foregå, for at museet kunne vurdere, om fortidsminder af betydning ville kunne blive berørt af arbejdet. Eftersom området omkring det middelalderlige Esrum Kloster har særlig arkæologisk interesse, kontaktede Gilleleje Museum 14/ Græsted-Gilleleje Kommune om at varsle museet inden arbejdet gik i gang. Niels Bordum fra COWI fremsendte planer og kort i brev af 21/ Gilleleje Museum opstillede et budget for overvågningen, som blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen i brev af 28/ og af COWI (v. Anne M. Fabricius) i brev af 29/ Topografi, undergrund og fortidsminder Som det fremgår af fig. 5, hvor det middelalderlige kloster er projiceret ind på et moderne kort, ligger det berørte område umiddelbart nord for klosterkirken. 0stenden og apsis af kirken er undersøgt af Nationalmuseet og murforløbet er markeret med brosten i nutidens overflade. P. Kornerup gravede 1882 øst for kirken under den nuværende parkeringsplads (se fig. 6) og fandt her talrige begravelser fra klosterets Esbønderup-præsten A. Wanting skrev i en indberetning fra 1808: "Da for omtrent 12 a 14ten Aar siden, en Alee af meget store og gamle Aske-Træer, som gik langs med Kiøre-Veyen fra Klosteret, blev opryddet, fandtes <...> nogle Menneske-Hovedskaller, ved Opgravningen - det er altsaa rimmeligt at der, har været Munke-Klosterets Begravelsestæd. I dette Øyeblik udspørger ieg en aldrende Huusmand, som tiener mig her i Præstegaarden, om han har været med at oprydde bemeldte Alee? <...> Han svarer ja! han var med, man fandt mange Hovedskaller og de vare af en usædvanlig og ualmindelig Størrelse". En yngre mand på byggepladsen fortalte mig, at han havde hørt fra en ældre mand fra egnen, at han

2 havde gravet skeletter op her under et anlægsarbejde for ca. 20 år siden. Det kunne med andre ord ikke komme bag på nogen, at ejendommen Esrum Hovedgade 12 kunne have været en del af den middelalderlige Hele området omkring klosteret bærer præg af tykke opfyldningslag fra middelalder og nyere tid, så undergrunden ligger mindst to meter under overfladen. Overvågningens forløb, bemanding og metode Overvågningen foregik i perioden oktober samt 12/ Overvågningen fandt kun sted under de tidsrum, hvor der blev gravet jord op, dvs. med karakter af "on and off" efter telefonisk aftale med folkene på pladsen. Overvågningen blev foretaget af cand. phil. Tim Grønnegaard. I forbindelse med optagningen af olietankene 12/11, stod mus. insp. Liv Appel for overvågningen. Afgravningen blev som nævnt forestået af firmaet COWI. Daglig leder var Torben Køster Sørensen. Arbejdet var under tilsyn af Brian NN fra COWI og NN fra geotekninsk kontor (vejledning om understøbning af huset). Arbejdet bestod dels i en nedgravning langs huset for at understøbe det forud for afgravningen, dels i en lokalisering af de nedgravede tanke ved hjælp af søgegrøfter med efterfølgende opgravning af tankene. Den sidste fase: opgravning af den forurenede jord, blev kun delvis gennemført i første omgang, fordi man stødte på begravelser. Så vidt muligt blev påtrufne menneskeknogler efterladt in situ og dækket med jord for ikke at friste "kraniejægere". Kun knogler, der decideret var opgravet af gravemaskinen og knogler, som med sikkerhed havde været "oppe at vende" i nyere tid, blev hjemtaget (jfr. fundliste). Samtlige knoglekoncentrationer, også ikke-hjemtagne, blev x-nummereret (se fig. 3). Søgegrøfterne blev målt op og beskrevet 1:100 i forhold til den eksisterende bebyggelse. Overvågningen blev fotodokumenteret med farvedias (jfr. fotoliste).

3 ANLÆGSBESKRIVELSER Fig. 2 viser COWIs søgegrøfter i ejendommens baghave. Afgravningen nord for huset ud mod Hovedgaden er ikke angivet, idet der ikke her kom noget af arkæologisk interesse. Fig. 3 viser en detaljeret plan over søgegrøfterne i baghaven. Fig. 4 viser et profil, som blev opmålt i en af søgegrøfterne. Nordligste søgegrøft Her blev nedgravet til 85 cm under overfladen. Der fremkom ingen knogler; til gengæld så den sandede ler ikke ud til at være forstyrret i nyere tid. Midterste søgegrøft Her blev nedgravet til 80 cm under overfladen. Arbejdet blev stoppet, da der kun 45 cm under overfladen fremkom menneskeknogler: Mod vest kom et artikuleret skinneben og spoleben, som tydeligvis var skubbet lidt til side, da man skulle nedlægge benzinrøret (jfr. dias). Endvidere fremkom endnu et skinneben, stumper af to lårben, nogle fodknogler samt et stykke bækken, som formentlig alle stammer fra samme begravelse (x2). Hertil kommer et kraveben fra et barn. Mod øst kom, 70 cm under overfladen, et kranium og nogle ribben, som formentlig stammer fra en begravelse in situ (x9-x10). Mod syd kom i profilsnittet en mængde menneskeknogler (x4-x8), som lå i flere lag. Nogle af knoglerne lå sammenblandede, andre virkede som begravelser in situ. En af lemmeknoglerne stammede fra et barn. I profilet ses flere forstyrrende nedgravninger fra nyere tid. Knoglerne ligger i alle tilfælde i rent gult ler, som gør det let at se, når man er truffet på uforstyrrede kirkegårdslag. Knoglerne lå her helt ned til cm under den nuværende overflade! Sydlige søgegrøft Også her fandtes uforstyrrede kirkegårdslag: kun 52 cm under overfladen kom en en artikuleret overarm og underarm fra en begravelse in situ (x3). Nedgravning omkring olietank Dette område var forstyrret i forbindelse med nedlæggelsen af den 1,5 x 4 m store olietank. Anlægsarbejderne var ved denne lejlighed tydeligvis stødt på begravelser, idet vi under opgravningen af tanken fandt menneskeknogler nedkastet oven på tanken i forbindelse med genopfyldningen (x1) (2 skinneben, et spoleben, 3 fragm. lårben, en underkæbe m.m.). Anlægsarbejderne har endvidere smidt en død hund og et halvt hornmalet fad ned til tanken (ikke hjemtaget). I den nordlige del af denne nedgravning fremkom ca. 1/2 m under overfladen 50 cm store sten, som iflg. Vagn NN i gravemaskinen har fortsat hele vejen langs vejen mod syd og langs hovedgaden nord for den eksisterende bygning. Tolkningen og dateringen af disse sten er uvis: måske har stenene dannet fundament for en mur rundt om ejendommen? Søgegrøft syd for olietank Her blev gravet ned til 90 cm under overfladen. Jorden var gult sandet ler, som ikke virkede forstyrret i nyere tid, men der blev ikke påtruffet menneskeknogler. Søgegrøften lå formentlig kun ca. 2-3 m nord for klosterkirken. Det kan evt. forklare de manglende begravelser.

4 KONKLUSION Overvågningen af anlægsarbejdet viste, at hele baghaven til ejendommen Esrum Hovedgade 12 har været en del af den middelalderlige kirkegård til Esrum Klosterkirke, idet der overalt, hvor man har gravet op her, er stødt på menneskeknogler, som i adskillige tilfælde kan ses at stamme fra begravelser in situ. Knoglerne, som er ualmindeligt velbevarede ligger i visse tilfælde ned til cm under den nuværende overflade i gult sandet ler. Det betyder, at selv mindre jordflytninger på ejendommen vil kunne berøre begravelser på stedet. Ejeren er derfor af Frederiksborg Amt i brev af 3/ blevet pålagt en klausul om ikke at foretage jordflytninger ell. lign. på arealet uden forudgående aftale med Gilleleje Museum. Anlægsarbejdet nord for huset og optagningen af olietanken mod sydvest er afsluttet. Tilbage henstår et stykke på ca. 25 m2 i midten af baghaven, hvor boreprøver har vist en kraftig benzinforurening, formentlig som følge af en lækage i benzinrøret. En opgravning af den forurenede jord på dette sted ned til 4 meters dybde vil med sikkerhed komme til at berøre adskillige middelalderlige begravelser på stedet, og vil med anlægskanter komme til at omfatte ca. 40 m2. Gilleleje Museum har efter aftale med NN fra COWI fremsendt et foreløbigt (ikke KUAS-godkendt) budget for en arkæologisk undersøgelse af det berørte stykke, så COWI på dette grundlag kan tage stilling til sagens videre forløb. Gilleleje 4. december 2003 Tim Jonas Grønnegaard arkæolog, cand. phil.

5 Undersøgelsesområdet er markeret med rødt. Fig. 1

6 COWIs søgegrøfter er markeret med rødt. Fig. 2

7 Fund. X-numrene henviser til fundlisten. Fig. 3

8 Profilsnit fra COWI-søgegrøft. Lag 1: Lag 2: Lag 3: Lag 4: Øvre fyldlag. Brun muld med sten, brokker, tegl m.m. Recent nedgravning, drænrør? Nedgravning: mørkebrun muld med små teglstumper. Kalkmørtel langs kanten. Gult ler med menneskeknogler. Flere af disse afspejler antagelig begravelser in situ. x5: Femur og spoleben, menneske. x6: Rørknogle, barn. x7: Ribben, menneske antagelig begravelse in situ. x8: Fragm. kranium, menneske. Fig. 4

9 Det middelalderlige klosterkompleks indsat på moderne kort over Esrum. Undersøgelsesområdet er markeret med rødt. Som det fremgår ligger undersøgelsesområdet umiddelbart nord for klosterkirken. Fig. 5 (Efter Hertz 1997)

10 Esrum Kloster. P. Kornerups udgravninger fra 1882 ses øverst til højre. Her er udgravet dele af den middelalderlige kirkegård øst for kirken. (Efter Hertz 1997) Fig. 6

11 FOTOLISTE (dias) Dias nr. Motiv Set fra Dato 1 Esrum Hovedgade. Undersøgelsesområdet til højre. V xx 2 Understøbning af husfundament ud mod Esrum Hovedgade. N xx 3 Baghaven med nedgravede tanke. SV xx 4 Opgravede menneskeknogler i søgegrøft (x2) Ø xx 5 Menneskeknogler i søgegrøft (x2), bemærk artikuleret skinneben. SØ xx 6 Menneskeknogler i profil i søgegrøft (x4-x8) N xx 7 Menneskeknogler i profil i søgegrøft (x9-x10) S xx

12 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objektets art 1 Sekundært aflejret. Opgravede Menneskeknogler: knogler, som er smidt ned i 2 skinneben, 1 spoleben, 3 fragm. lårben, underkæbe, div. forbindelse med opfyldning kraniefragmenter, fragm. skulderblad. omkring olietank. Et hundeskelet og et halvt hornmalet fad fra opfyldningen er ikke hjemtaget. 2 Delvist in situ skeletdele Menneskeknogler: fra Tibia + spoleben artikuleret, skinneben, 2 fragm. femuri, spolebensfragm., bækkenfragm., 3 fodknogler (formentlig alle samme individ). Kraveben fra barn. 3 In situ skeletdele fra Menneskeknogler: Humerus + radius artikuleret. Efterladt in situ, ikke hjemtaget. 4 In situ skeletdele fra Menneskeknogler: Femur (fragm.). Efterladt in situ, ikke hjemtaget. 5 In situ skeletdele fra Menneskeknogler: Fragm. kranium. Efterladt in situ, ikke hjemtaget. 6 In situ skeletdele fra Menneskeknogler: Rørknogle fra barn. Efterladt in situ, ikke hjemtaget. 7 In situ skeletdele fra Menneskeknogler: Ribben og bækken (fragm.). Efterladt in situ, ikke hjemtaget. 8 In situ skeletdele fra Menneskeknogler: Fragm. kranium. Efterladt in situ, ikke hjemtaget. 9 In situ skeletdele fra Menneskeknogler: Kranium. Efterladt in situ, ikke hjemtaget. 10 In situ skeletdele fra Menneskeknogler: Artikulerede ribben. Efterladt in situ, ikke hjemtaget. 11 Løst fundet skeletdele Menneskeknogler: Forskellige dele. Fundet i forbindelse med opmåling af området, i den formodet opgravet jord til terrassen. Den af Kjartan Langsted 12 Løst fundet skeletdele Menneskeknogle: Led ende af lånbensknogle. Fundet i forbindelse med opmåling af området, i den formodet opgravet jord til terrassen. Den af Kjartan Langsted