Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1"

Transkript

1

2 84 mio. mennesker eller 17 % af Europas befolkning lever i, eller er truet af fattigdom. Derfor har EU sat sig som mål, at Europas fattigdom skal mindskes med 25 % inden år Det betyder, at 20 mio. europæere skal bringes ud af fattigdom. EU s fattigdomsgrænse EU har fastsat en fattigdomsgrænse på 60 % af medianindkomsten. Efter denne målestok er fattigdomsgrænsen i Danmark cirka kr. efter skat til alle udgifter om måneden, i Frankrig er den knap kr., mens den i Polen er knap kr. (2008-tal). Danmark har ingen officiel fattigdomsgrænse. Hvem rammes af fattigdom? På tværs af Europa er det stort set de samme grupper, der rammes af fattigdom. Det er i særlig grad børn, gamle, enlige kvinder, store familier og enlige forældre. Der ud over rammes flygtninge, indvandrere, etniske minoriteter, handicappede og mennesker ansat på usikre vilkår. Kan man være fattig i Danmark? Ja, man kan være fattig i Danmark. Den vel nok mest synlige form for fattigdom i Danmark er de cirka hjemløse. De ejer typisk kun de ejendele, de har på sig. Men flertallet af fattige er faktisk mennesker, hvor fattigdommen ikke umiddelbart er synlig. Det er f.eks. den store børnefamilie, hvor mor og far er på overførselsindkomst, eller den handicappede og mange flere, der lever med daglige afsavn og ringe livskvalitet. Fattigdommens Ansigter AOF, FIC og Socialpolitisk Forening giver med udstillingen og dette hæfte fattigdommen ansigter. Vi forsøger at fortælle, at fattigdom har mange ansigter, rammer bredt, og er et alvorligt problem i Danmark, Europa og globalt. Oplev mere på Udstillingen og hæftet er støttet af:

3 Ole Gregersen er hjemløs. Det har han været i omkring ti år, og han har i en del år boet på Christianshavns Vold. Her overnatter han i en sovepose på en bænk. Dagene tilbringer han for det meste på Christianshavns Torv med kammeraterne. Han har ingen adresse og får ingen penge fra kommunen, så han sælger lidt Hus Forbi-blade og platter penge, som han kalder det, for at tjene til dagen og vejen. Christianshavn, 2010 Fotograf: Thomas Lekfeldt

4 Drengens forældre er arbejdsløse og modtager starthjælp, så der skal spares på alt, også kosten. Konsekvensen er dårlig kost, og børnene lider af d-vitaminmangel, som familien har fået ordineret, men: vi har ikke råd til sprøjterne, så vi går alle sammen rundt med d-vitaminmangel og kan ikke gøre noget ved det, fortæller moren og fortsætter: Jeg synes, det er utroligt, at man kan få lov til at leve på den her måde i Danmark. Jeg kunne leve af vand og brød, men at det skal gå ud over børnene, det synes jeg er grotesk. Danmark, 2008 Fotograf: Hans Christian Hansen

5 Ton van Rooij lider af en muskelsygdom. Han har arbejdet som bogholder i mange år, men mistede jobbet, og er i dag invalid og venter på at få en lejlighed, der er tilpasset hans handicap. Han modtager omkring kr. om måneden i invalidepension, men når huslejen er betalt, er der mindre end kr. tilbage. Selvom Ton van Rooij lever på et minimum, har han et lille underskud hver måned. Ton van Rooij kommer sjældent ud af lejligheden og har et begrænset socialt liv. En gang om året kommer han med hollandsk Røde Kors på ferie. Han frygter at blive ensom. Holland, 2009 Fotograf: Chris de Bode

6 Dagtemperaturen rammer -20 grader, og de fleste af byens hjemløse børn har søgt ned i byens kloakker for at finde varme og ly. En dreng sover rusen ud på en beskidt madras ovenpå et varmerør. I Bukarest lever tusindvis af børn i dag på gaden, og de fleste af dem har ingen fremtid. Prostitution er for mange den eneste måde at overleve på, og de få penge, som børnene tjener, bruges på at sniffe Aurolac-lim. Der findes nogle få NGOer i byen, som tager sig af de hjemløse, men de har langt fra ressourcer til at kunne bekæmpe problemerne. Byens mange gadebørn er et resultat af den tidligere diktator Ceausescus anti-abort politik. Bukarest, Rumænien, 2008 Fotograf: Poul Madsen

7 Hvordan defineres fattigdom i Danmark? Danmark har ikke en officiel fattigdomsgrænse, og dermed er der ikke et officielt tal for hvor mange fattige, der er i Danmark. Skal man opgøre antallet kan man enten bruge EU s eller OECD s målestok. EU har fastsat fattigdomsgrænsen ved 60 % af medianindkomsten, mens OECD sætter grænsen ved 50 % af medianindkomsten, som er den midterste indkomst i indkomstfordelingen. Det vil sige, at der er nøjagtig 50 %, der har en indkomst, der er højere end medianindkomsten, og nøjagtig 50 %, der har en indkomst, der er lavere. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd bruger OECD s målestok (som giver det laveste antal fattige af de to modeller), og det giver følgende udvalgte data i 2010-tal: Fattigdomsgrænsen for en voksen er cirka kr. i disponibel indkomst, når skatten er betalt, d.v.s kr. i måneden til at dække alle udgifter (husleje, mad, tøj, medicin, forsikringer o.s.v.). Fattigdomsgrænsen for en familie bestående af to personer er kr., svarende til kr. pr. person til alle udgifter efter skat danskere lever i fattigdom. Fraregnes studerende er antallet godt fattige personer. Tallet har været i vækst siden børn lever i fattigdom. Samlet set lever 5,7 pct. af alle børn i fattigdom. Det er en stor stigning siden 2001, hvor kun 3,1 pct. af børnene levede i fattigdom. Fattigdommen er mest udbredt i København og sydvestlige omegnskommuner, samt på Bornholm, Lolland, i Århus og landkommuner i Nord- og Sydjylland. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

8 Familier med flygtninge- eller indvandrerbaggrund på starthjælp eller kontanthjælp er blandt de mest udsatte for fattigdom i Danmark. Denne familie består af en dansk mor, en far, der er flygtet fra Libanon i 80 erne og 8 børn. Når huslejen er betalt, er der cirka kr. tilbage til resten. Der skal spares på alt, derfor har familien ikke rigtigt nogen møbler kun en møl-ædt stol, en gammel sofa og et sofabord, men hverken spisebord eller spisestole: Vi sidder på gulvet og spiser. Der er ingen af os, der har senge. De to store piger har deres eget værelse, ellers sover vi alle sammen i et rum med madrasser på gulvet, fortæller moren. Når økonomien er så anspændt, kan blot små ting vælte budgettet, som f.eks. når skoene går i stykker. Danmark, 2008 Fotograf: Hans Christian Hansen

9 Familien bor i en typisk landsby i Rumænien. De er fattige som mange andre på landet. Landbrugsjorden er ellers noget af det bedste i Europa, men landbruget er håbløst gammeldags. Landbrugene er simpelthen for små og umoderne. Når halvdelen af befolkningen bor på landet er konsekvensen fattigdom. De mest udsatte grupper er børn, pensionister, bønder og arbejdsløse landarbejdere. De fattige rumænere står uden uddannelse eller kvalifikationer til at forbedre deres livsvilkår. Landsby i Rumænien 2010 Fotograf: Bogdan Croitoru

10 Pigen på billedet går i gymnasiet. Det gør lillesøsteren sådan set også, men hun vil ikke fotograferes af frygt for at blive drillet. Det kan nemlig være hårdt at gå på en ungdomsuddannelse, når man ikke har samme muligheder som de andre. Pigerne har ikke råd til nyt og dyrt tøj. De kan ikke gå med i centret og shoppe, eller gå med i biografen. Pigerne er ikke en del af fællesskabet, de står uden for. De føler de andre ser ned på dem, fordi de er anderledes. Derfor pjækker de meget. Måske dropper de ud? Danmark, 2008 Fotograf: Hans Christian Hansen

11 EU kan og skal bekæmpe global fattigdom Fattigdommen globalt er ekstrem med sult, sygdom og manglende muligheder. Næsten 1 mia. mennesker lever for mindre end 1 dollar om dagen, og mindst 80 % af alle mennesker lever for mindre en 10 dollar om dagen. Og verdens uligheder vokser. Der er et alternativ. Vi er så rige i Europa, at vi både kan bekæmpe fattigdommen blandt europæerne, og bekæmpe den globale fattigdom. Faktisk står EU for halvdelen af al udviklingsbistand globalt, og EU står for en fjerdedel af verdenshandlen. Derfor kan og skal EU yde et endnu større bidrag mod den globale fattigdom, sult og ulighed. Meru, Kenya 2009 Fotograf: Carsten Nielsen

12 Pjecen er udgivet i samarbejde mellem: AOF DANMARK har siden 1924 drevet folkeoplysningsog uddannelsesvirksomhed. Læs mere på FIC er en almennyttig forening (NGO), der arbejder med oplysning, uddannelse og beskæftigelse for ledige og kort-uddannede i Danmark, Europa og Østafrika. Læs mere på SOCIALPOLITISK FORENING har siden 1898 arbejdet for at fremme social retfærdighed i Danmark, baseret på et grundsyn om, at alle mennesker har lige værd og lige rettigheder. Læs mere på Design og tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk /

En ensom kamp. Et indblik i børns sundhed og trivsel i familier med få penge

En ensom kamp. Et indblik i børns sundhed og trivsel i familier med få penge En ensom kamp Et indblik i børns sundhed og trivsel i familier med få penge En ensom kamp udgivet af Børnerådet Vesterbrogade 35A 1620 København V Tlf: 3378 3300 Fax: 3378 3301 E-mail: brd@brd.dk www.brd.dk

Læs mere

Konsekvenser af de laveste sociale ydelser

Konsekvenser af de laveste sociale ydelser Konsekvenser af de laveste sociale ydelser - Forsørgelsesgrundlag og afsavn Finn Kenneth Hansen og M. Azhar Hussain August 2009 Forskningsprojektet: Konsekvenser af at have de laveste sociale ydelser som

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

Det Gode Samfund Danmark & Schweiz. En sammenligning af den danske og schweiziske velfærdsmodel. Sune Aagaard

Det Gode Samfund Danmark & Schweiz. En sammenligning af den danske og schweiziske velfærdsmodel. Sune Aagaard Det Gode Samfund Danmark & Schweiz En sammenligning af den danske og schweiziske velfærdsmodel Sune Aagaard Det Gode Samfund Danmark & Schweiz Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 2013 Foreningen Det Gode

Læs mere

Jo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom

Jo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Jo mere udsat jo mere syg Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Kolofon Oplag: 2. Grafisk produktion og layout:

Læs mere

Man føler sig som en tennisbold, der bliver kastet frem og tilbage i systemet. Samtaler med socialt udsatte unge om deres møde med systemet.

Man føler sig som en tennisbold, der bliver kastet frem og tilbage i systemet. Samtaler med socialt udsatte unge om deres møde med systemet. Man føler sig som en tennisbold, der bliver kastet frem og tilbage i systemet. Samtaler med socialt udsatte unge om deres møde med systemet. Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte Mine fremtidsdrømme består

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 JO ÆLDRE DU ER, JO FLERE RETTTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE, PÆDAGOGER OG ANDRE VOKSNE 14

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Nyt fra Juni 2012 Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Hvor meget arbejder den danske befolkning FIGUR 1 egentlig? Det viser en ny analyse af, hvordan danskerne bruger deres tid.

Læs mere

L RERVEJLEDNING & UNDERVISNINGS- FORSLAG

L RERVEJLEDNING & UNDERVISNINGS- FORSLAG L RERVEJLEDNING & UNDERVISNINGS- FORSLAG MOVEATHON børn hjælper børn MOVEATHON UNICEF/NYHQ04-0604/Pirozzi UNICEF/Klaus Nedergaard UNICEF/MLIA2010-00655/Asselin UNICEF/Klaus Nedergaard børn hjælper børn

Læs mere

FOKUS PÅ SÅRBARE FAMILIER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER. En kortlægning af problemstillinger og indsatser

FOKUS PÅ SÅRBARE FAMILIER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER. En kortlægning af problemstillinger og indsatser FOKUS PÅ SÅRBARE FAMILIER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER En kortlægning af problemstillinger og indsatser FOKUS PÅ SÅRBARE FAMILIER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER En kortlægning af problemstillinger og indsatser Nana

Læs mere

Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter

Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter Nyt fra November 2008 Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter En stadig stigende andel af unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kaster sig over en uddannelse,

Læs mere

- en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark

- en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark - en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark De usynlige børn - en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark 4 Indholdsfortegnelse KÆRE LÆSER KAPITEL 1 NYT LAND, NYT SPROG, NY

Læs mere

EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE

EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE analyser og forslag til opgørelsesmetoder EKSPERTUDVALG OM FATTIGDOM Indledning Regeringen nedsatte i maj 212 ekspertudvalget om fattigdom, der har haft til opgave at belyse forskellige

Læs mere

Jeg blev ikke skilt af at være arbejdsløs. Jeg blev skilt, fordi vi ikke formåede at håndtere min arbejdsløshed

Jeg blev ikke skilt af at være arbejdsløs. Jeg blev skilt, fordi vi ikke formåede at håndtere min arbejdsløshed KAPITEL 5 MÆND OG KVINDER ER FORSKELLIGE OGSÅ SOM JOBJÆGERE Jeg blev ikke skilt af at være arbejdsløs. Jeg blev skilt, fordi vi ikke formåede at håndtere min arbejdsløshed sammen, som par. Citat fra mand

Læs mere

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark DANMARK OG GLOBALISERINGEN Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark REGERINGEN JUNI 2005 INDHOLD Globalisering mulighed og risiko................................... s. 5 Hvad er globalisering?..............................................

Læs mere

AFFALD. - før, nu og i fremtiden. Aktivitetshæfte

AFFALD. - før, nu og i fremtiden. Aktivitetshæfte AFFALD - før, nu og i fremtiden Aktivitetshæfte STENALDEREN Jæger og fisker LANDET I 1700-TALLET UDE PÅ LANDET BYEN I 1700-TALLET LIVET FRA 1930-1970 Da FARFAR var ung INDE I BYEN BYEN FRA 1850-1930 LIVET

Læs mere

TEST: TØRKE I ETIOPIEN: 16-årige Husseen Ali spiser kun en gang om dagen. [s. 33] Vores land er ved at forsvinde i havet. Tataua Pese fra Tuvalu

TEST: TØRKE I ETIOPIEN: 16-årige Husseen Ali spiser kun en gang om dagen. [s. 33] Vores land er ved at forsvinde i havet. Tataua Pese fra Tuvalu Vores land er ved at forsvinde i havet. Tataua Pese fra Tuvalu TØRKE I ETIOPIEN: 16-årige Husseen Ali spiser kun en gang om dagen OL FOR ORKANER: Se, hvem der har fyret den mest af de sidste ti år DE VÆRSTE

Læs mere

HJEMMEHJÆLP. tid og omsorg savnes. Hvad mener 800 ældre, 300 pårørende og 200 ansatte om hjemmehjælpen?

HJEMMEHJÆLP. tid og omsorg savnes. Hvad mener 800 ældre, 300 pårørende og 200 ansatte om hjemmehjælpen? s undersøgelse Ældrepakken et brugerperspektiv Resume og anbefalinger HJEMMEHJÆLP tid og omsorg savnes Hvad mener 800 ældre, 300 pårørende og 200 ansatte om hjemmehjælpen? 1 FORORD Usynlige forbedringer

Læs mere

Familiens liv og hverdag år 1900

Familiens liv og hverdag år 1900 Familiens liv og hverdag år 1900 Århundredeskiftet Børneliv Mad og Køkken Ægteskab Bolig Arbejde Introduktion Hvorfor ser Danmark ud, som det gør i dag? Historien kan hjælpe os med at få svar på det spørgsmål.

Læs mere

Svære sindslidelser har massive sociale konsekvenser

Svære sindslidelser har massive sociale konsekvenser Nyt fra December 2012 Svære r har massive sociale konsekvenser Mange svære psykiske lidelser slår igennem tidligt i livet, og lidelserne har i sig selv meget stor betydning for, hvordan det siden går.

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK

HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK The North Atlantic Group in the Danish Parliament Norðuratlantsbólkurin á Fólkatingi Atlantikup Avannaani Suleqatigiit DEL 2: SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE APRIL 2011

Læs mere

Regler og medbestemmelse i børnehaven

Regler og medbestemmelse i børnehaven Regler og medbestemmelse i børnehaven En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Regler og medbestemmelse i børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3

Læs mere

HER ER FAMILIEN DANMARK

HER ER FAMILIEN DANMARK HER ER FAMILIEN DANMARK Der er cirka 800.000 børnefamilier i Danmark, men en børnefamilie er faktisk et vidt begreb, og det kan man for alvor få syn for, hvis man dykker ned i Danmarks Statistiks tal om

Læs mere

Den svære overvægt fortsætter med at stige

Den svære overvægt fortsætter med at stige Nyt fra December 21 Den svære overvægt fortsætter med at stige Andel svært overvægtige 25-44-årige i Danmark. Procent. 14 12 1 8 6 4 2 Procent Kilde: 1987-25: statens institut for folkesundhed. 29: Rockwool

Læs mere

Ældre og ensomhed - hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner

Ældre og ensomhed - hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner September 2012 Ældre og ensomhed - hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? 2 Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere