HJEMMEHJÆLP. tid og omsorg savnes. Hvad mener 800 ældre, 300 pårørende og 200 ansatte om hjemmehjælpen?
|
|
- Anne Johansen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 s undersøgelse Ældrepakken et brugerperspektiv Resume og anbefalinger HJEMMEHJÆLP tid og omsorg savnes Hvad mener 800 ældre, 300 pårørende og 200 ansatte om hjemmehjælpen? 1
2 FORORD Usynlige forbedringer I 2002 vedtog Folketinget ældrepakken, som skulle give hele ældreområdet et kraftigt og tiltrængt løft. Et milliardbeløb og mange fine ord om kvalitet, valgmuligheder og medindflydelse blev investeret i projektet. I dag mere end et år efter er det rimeligt at spørge: Hvad har de ældre indtil nu fået ud af de mange penge og ideer? Det spørgsmål har fået undersøgt gennem en lang række interview med ældre, der får hjemmehjælp, pårørende og personalet i ældreplejen. Resultaterne er ikke opløftende: De mange forbedringer og nye tiltag er stort set gået hen over hovedet på de ældre, der egentlig skulle have glæde af dem. De har foreløbig ikke mærket meget til de gode intentioner i ældrepakken. Derfor er der nu behov for at sætte farten i vejret og få høvlet knasterne ned, så de ældre kan få den hjemmehjælp, de fortjener, de pårørende kan føle sig trygge ved den, og de ansatte kan få arbejdsglæde. Andet kan vi ikke være bekendt. foreslår penge sat af til forsøg, der skal forbedre den menneskelige omsorg og kontinuiteten i plejen. Personalet skal have mere indflydelse på deres arbejde, og deres viden skal inddrages mere. Samtidig skal kommunerne arbejde med en målrettet politik for de pårørende og de frivillige. Og endelig skal der kontant information ud, så ældre og deres pårørende kender ældrepakkens muligheder. Der er stadig mange forhindringer på vejen mod en bedre ældreomsorg. Men med en målrettet og energisk indsats kan det lykkes at nå frem. Der er stadig for lidt tid til pleje og menneskelig omsorg. Og alt for mange ældre er utrygge ved, at så mange forskellige hjemmehjælpere kommer i deres hjem. Desuden viser undersøgelsen, at ældrepakkens muligheder og forbedringer er ukendte for de fleste af dem, der burde kende dem. Bjarne Hastrup Adm. direktør
3 VISIONERNE I ÆLDREPAKKEN Folketinget vedtog i 2002 ældrepakken. Dele af den trådte i kraft i 2002, det frie valg 1. januar Ældrepakken skulle på en række vigtige områder forbedre hjemmehjælpen, bl.a. ved at give ældre større valgfrihed og indflydelse på hjælpen. Folketinget afsatte 500 millioner kroner hvert år hertil, samt til erstatningshjælp og til et generelt løft af ældreområdet. Blandt de vigtigste ændringer er: En udvidelse af den fleksible hjemmehjælp. De ældre kan bytte sig til andre ydelser end de aftalte, også når det drejer sig om den personlige pleje. Det skal bare være opgaver, som hjemmehjælperen er uddannet til at løse. De ældre kan derved selv være med til at tilrettelægge hjælpen. Frit valg af leverandør af hjemmehjælp. Alle, der får hjemmehjælp, skal selv kunne bestemme leverandør af hjemmehjælp, der skal være godkendt af kommunen. Som regel kan der vælges mellem den kommunale hjemmehjælp og et eller flere private hjemmehjælpsfirmaer. Det frie valg omfatter også madservice, hvor de ældre kan vælge mellem kommunal og privat madservice. En udvidelse af muligheden for at vælge en personlig hjælper. Ældre, der modtager hjemmehjælp, kan selv ansætte et familiemedlem eller en bekendt som hjælper. Den personlige hjælper skal dog have de nødvendige kvalifikationer og være godkendt af kommunen. Et retskrav på at få den hjemmehjælp, som kommunen har visiteret til, og ret til erstatningshjælp, hvis hjælpen aflyses. Hvis hjemmehjælpen udebliver, skal kommunen sørge for erstatningshjælp inden for rimelig tid. 3
4 Sammenfatning af s rapport med anbefalinger, Ældrepakken et brugerperspektiv FIGUR 1. Spørgsmål til de ældre Hvad er vigtigt for Dem i forhold til fremtidens hjemmehjælp? ÆLDRE VIL HAVE MERE TID, OMSORG Den samme hjemmehjælp 62% Mere tid til opgaverne 52% De ældre har nu gennem godt et år haft mu- Medarbejderne i hjemmeplejen ønsker også lighed for at mærke forbedringerne. Men fø- mere tid til opgaverne og til den enkelte ældre, Mere tid til samtale og hygge 42% ler de, at de har fået bedre service, flere valgmuligheder og større indflydelse? større indflydelse på arbejdet og mere ansvar for og frihed til, hvordan opgaverne løses. Ekstra hjælp til enkeltstående opgaver Fleksibilitet til opgaverne 40% 33% Det har spurgt et repræsentativt udsnit af hjemmehjælpsmodtagere, pårørende og ansatte i hjemmeplejen om. I samarbejde med analysefirmaerne Aion INGEN FORBEDRINGER Et år efter indførelsen af ældrepakken har de ApS og COWI Consult er 800 ældre, 300 pårø- ældre i undersøgelsen stort set endnu ikke Bedre rengøring 31% rende og 200 ansatte blevet interviewet om, hvad de synes der er kommet ud af de mange mærket forbedringer. Hovedparten af de ansatte angiver endog, Selv at vælge en person til at hjælpe sig 31% nye regler og de ekstra midler. at hjemmehjælpen er direkte forringet. Indflydelse på tiden 25% SAMME HJEMMEHJÆLPER FOR MANGE FORSKELLIGE HJÆLPERE De ældre blev spurgt, hvad de helst ser for- Over 40 procent af de ældre siger, at de har Bedre information om hjemmehjælpen 21% bedret i hjemmehjælpen. De vigtigste ønsker haft flere forskellige hjemmehjælpere inden fremgår af figur 1. Et meget stort ønske er, at for det sidste år end tidligere. Kun 10 procent At hjemmehjælperen møder til tiden 18% det er den samme hjemmehjælper, der kommer hos dem. Mange vil desuden gerne have, siger, at der kommer færre forskellige. (Se figur 2 side 5) Uafhængig rådgivning 16% at der bliver mere tid til opgaverne, men også til samtale og hygge (omsorgstid). Det er utrygt og usikkert for ældre at have mange forskellige mennesker til at hjælpe sig. Bedre tilsyn med kvaliteten 15% De pårørende til de ældre har mange af de Man kender ikke hinanden, og hjælpen bliver ikke så effektiv, som hvis den gives af de samme ønsker: Faste hjemmehjælpere, bedre samme hjemmehjælpere. Mere hjælp til ledsagelse 15% rengøring og mere tid til hjemmehjælpen, men også at blive mere inddraget og bedre Hjemmehjælperen får også sværere ved at opdage forandringer og ændrede behov hos Kontant beløb til selv at ansætte en hjemmehjælper 9% informeret. den ældre og dermed sætte ind med forebyggelse. 4
5 FIGUR 2. Spørgsmål til de ældre Oplever De, at der kommer flere eller færre forskellige hjemmehjælpere hos Dem i dagtimerne i forhold til for et år siden? OG KVALITET Ved ikke 1% Færre forskellige hjemmehjælpere 10% Flere forskellige hjemmehjælpere 41% Det samme 48% ÆLDRE SAGEN MENER SAMME HJEMMEHJÆLP De ældre møder alt for mange forskellige hjemmehjælpere. Antallet skal bringes ned. Der skal afsættes midler til at støtte en udvikling med færre hjælpere pr. hjem og til organisationsformer, der fremmer kontinuiteten i hjælpen. Forsøg skal stimulere samarbejdet mellem de offentlige og private leverandører og inddrage hjemmehjælpen i så høj grad som muligt. MERE TID Den seneste tendens til, at den visiterede tid pr. ældre falder, skal vendes. Der skal være mere tid til samtale og omsorg. Mere tid kan forebygge såvel sygdomme som ensomhed. Der bør afsættes midler til visitation til samtale og omsorgstid. Forsøg med omsorgstid skal fremme samarbejdet mellem offentlige og private leverandører. Ældre, der ikke magter at gøre rent, skal tilbydes ordentlig rengøring. FOR LIDT TID Knap 27 procent af de ældre, svarende til mere end , oplever, at hjemmehjælperne bruger mindre tid end før ældrepakken. Og det skyldes ikke, at de ældre er blevet fysisk bedre. (Se figur 3) Dette understøttes af medarbejderne i hjemmeplejen. De angiver, at de har fået sværere ved at opfylde de ældres behov i forhold til for et år siden. (Se figur 4). KENDER IKKE ÆLDREPAKKEN De ældre kender stort set ikke deres rettigheder og muligheder. De har ikke kendskab til politikernes initiativer. Det gælder også de pårørende, der så har svært ved at hjælpe deres ældre. Hele 64 procent af de ældre står således uden viden om deres ret til fleksibel hjem- mehjælp. Kun godt en tredjedel kender til muligheden for fleksibel hjemmehjælp. Heraf har over halvdelen endda ikke forstået ordningen, eller de har kun hørt om den gennem medierne. FIGUR 3. Spørgsmål til de ældre Oplever De, at hjemmehjælperne bruger mere eller mindre tid hos Dem i dag i forhold til for et år siden? Samme tid 64% FIGUR 4. Spørgsmål til de ansatte Oplever De, at hjemmeplejen i dag opfylder de ældres behov i højere eller mindre grad end for et år siden? Højere grad 16% Mindre grad 41% Mere tid 6% Ved ikke 4% Ved ikke 3% Mindre tid 27% Det samme 39% 5
6 Jeg ville ønske, jeg ikke havde brug for hjælp. Så var jeg ikke afhængig, og så var tiden min egen. Lilly Jørgensen, 87 år, København ÆLDRE SAGEN MENER VALGMULIGHEDEN SKAL VÆRE REEL 2004 skal være året, hvor de ældre virkelig skal kunne mærke de friere valgmuligheder som en reel forbedring. Det skal være en reel forbedring, som ikke bare skal føre til mere administration De administrative omkostninger bør følges nøje. Det skal gøres let og overskueligt at skifte mellem leverandører af hjemmehjælp m.v., og de ældre skal have støtte til at vælge. Friere valgmuligheder må ikke føre til en udhuling af den offentlige service for de svageste ældre. Brugerrepræsentanter bør løbende inddrages og være med til at stille kvalitetskrav og godkende private leverandører. Det skal være et tilbud, ikke en tvang, når kommuner gennemfører forsøg med at give borgere penge i hånden til selv at købe service. Kommunen skal holde øje med, at helheden i plejen bevares, når de ældre benytter flere forskellige leverandører. Ældre skal inden for det praktisk mulige være med til selv at bestemme, hvilken person der skal udføre hjælpen. Kommunen skal løbende evaluere og føre tilsyn med de mange leverandører. Hele 72 procent ved ikke, at de har ret til erstatningshjælp. Det svarer til mere end ældre. Blandt dem, der har fået information, husker en stor andel ikke ordningen. 64 procent af de pårørende ved heller ikke, hvad ordningen går ud på. Derimod kender omkring to tredjedele eller 66 procent af de ældre begrebet frit valg af hjemmehjælp, hvor man kan vælge mellem offentlig og privat hjemmehjælp. Men hvad reglerne dækker, ved dog kun cirka 20 procent. 39 procent har blot hørt om ordningen gennem medierne. Hver tiende ældre har ganske vist fået skriftlig information, men kan ikke forklare, hvad frit valg handler om. Kun et mindretal ved faktisk, hvad det frie valg drejer sig om. 7,7 procent af de ældre, som kender til ordningen, oplyser, at de får helt eller delvis hjælp fra et privat firma. Dvs. at på landsplan er det kun 5,1 procent af samtlige ældre, der får helt eller delvis hjælp fra et privat firma. 80 procent af de ældre ved ikke, at de kan ansætte en personlig hjælper. 6
7 Man er jo nødt til at sige ja tak til den hjælp, man kan få. Agnes Pedersen, 88 år, Skive Kun 19 procent af de ældre kender til muligheden. Praktisk taget ingen har dog benyttet sig af den, selv om undersøgelsen viser, at 17 procent, eller mere end ældre, siger, at de kunne være interesseret i at have en personlig hjælper. DE ÆLDRE ER PRAGMATISKE De ældre har en pragmatisk holdning til det frie valg. 45 procent ser således ingen grænser for opgaver, der kan overlades til private virksomheder. 10 procent mener dog, at den personlige pleje ikke bør overlades til private virksomheder. Når relativt få af de ældre, der kender det frie valg, alligevel vælger et privat firma, skyldes det blandt andet tilfredshed med den kommunale hjælp. Ældre er ikke principielt imod at få hjælp fra et privat firma, men vælger det primært, når de er utilfredse med den kommunale hjælp. DE PÅRØRENDE ER POSITIVE De pårørende er overvejende positive over for ældrepakkens nye valgmuligheder: 80 procent ser positivt på muligheden for fleksibel hjemmehjælp, 66 procent på frit valg af hjemmehjælp, og 64 procent på ordningen med en personlig hjælper. PERSONALET ER PESSIMISTISK De ansatte har gennemgående et mindre positivt syn på hjemmehjælpen. 41 procent oplever, at personalet dækker de ældres behov mindre end for et år siden. (se figur 4 side 5). Tilmed forventer de, at den offentlige hjemmehjælp i fremtiden i endnu mindre grad vil opfylde de ældres behov. ÆLDRE SAGEN MENER MERE INFORMATION Der bør sættes målrettede oplysningskampagner i værk, så de ældre har tilstrækkelig information at vælge ud fra. Informationen skal både være mundtlig og skriftlig. ( har sammen med Socialministeriet bidraget med en pjece om frit valg og fleksibel hjemmehjælp). MERE FLEKSIBEL HJÆLP Hvis ældre vælger andre ydelser end dem, de er visiteret til, må kommunen ikke misbruge det som argument for at skære i hjemmehjælpen. Ældre skal kende den samlede tid, som kommunen har afsat til dem, for at kunne bytte til andre ydelser. FORBEDRINGER SKAL MÆRKES Det er nedslående, at den halve milliard i 2002 og 2003 ikke har ført til flere forbedringer, som de ældre kan mærke. Der er brug for et kvalitetsløft i ældreplejen, så en negativ udvikling ikke bider sig fast. Det er dybt alvorligt, hvis penge, der var møntet på at forbedre ældreområdet i stedet er gået til administration eller til at lukke kommunale budgethuller. Det uvildige tilsyn bør også omfatte ældre i eget hjem. 7
8 FIGUR 5. Spørgsmål til de ansatte Oplever De, at vilkårene for at arbejde i hjemmeplejen er blevet bedre eller dårligere i forhold til for et år siden? Ved ikke 3% ÆLDRE SAGEN MENER Bedre 16% STØTTE TIL PÅRØRENDE BEDRE ARBEJDSVILKÅR Dårligere 32% Det samme 49% FIGUR 6. Spørgsmål til de ansatte Hvad er det værste ved at arbejde i hjemmeplejen? At jeg mangler tid 64% Kommunerne bør indføre en pårørendepolitik. Alle lokale enheder bør udarbejde målsætninger og retningslinier for, hvordan pårørende skal informeres og inddrages. Det bør forsøges at nedsætte ældre- og pårørenderåd i lighed med pårørenderåd på plejehjem, bestående af ældre, der får hjemmehjælp, og deres pårørende. Frivillige organisationer, der vil informere og hjælpe pårørende, skal støttes. Minut-tyranniet skal afskaffes. Den detaljerede styring af plejen er ikke til gavn for hverken de ansatte eller de ældre. Hjemmehjælpsarbejdet skal tillægges mere prestige. Medarbejderne skal informeres bedre og inddrages mere både i forandringsprocesser, men også i, hvoran det daglige arbejde prioriteres. Der skal fortsat arbejdes på at forbedre arbejdsvilkårene for at nedbringe sygefraværet og forbruget af vikarer, og dermed øge kontinuiteten i plejen. At jeg har for travlt 44% At jeg oplever for mange ændringer og omstruktureringer At jeg oplever problemer med de ældre FIGUR 7. Spørgsmål til de pårørende Hvad er årsagen til, at De hjælper Deres pårørende? Hjemmehjælpen er utilstrækkelig Fordi jeg har lyst Fordi det bør jeg gøre Fordi hjemmehjælpen bad mig om det Andet 2% 1% 1% 2% 39% 46% 50% Cirka hver tredje af de interviewede i hjemmeplejen mener også, at arbejdsvilkårene i hjemmeplejen er blevet dårligere i det sidste år, kun 16 procent synes, at det er blevet bedre. (Se figur 5) Hele 46 procent forventer dårligere arbejdsvilkår i hjemmeplejen i fremtiden. Kun godt 28 procent tror, at arbejdsvilkårene bliver bedre. Bedre tid til at udføre opgaverne er et af de største ønsker blandt hjemmehjælperne. (Se figur 6) Indflydelse på arbejdstidens fordeling, omstrukturering og ændringer i arbejdet er et andet stort ønske. DE PÅRØRENDE HJÆLPER 46 procent af de pårørende hjælper deres ældre, fordi de finder hjemmehjælpen utilstrækkelig. (Se figur 7) Mange pårørende efterspørger bedre information, uafhængig rådgivning og større inddragelse i spørgsmål om hjemmehjælpen. Men der er også en stor gruppe, som slet ikke finder det vigtigt at få mere information. De pårørende er tilsyneladende delt i to grupper med meget forskellige behov. Hele undersøgelsen kan læses og hentes på s hjemmeside Her findes under emner en samlet indgang til artikler om pleje og omsorg. 8
9 Ella Jacobsen, Nakskov, 82 år: EN TIME HVER ANDEN UGE I formiddag fik jeg at vide, at jeg snart får skåret min hjemmehjælp ned fra én time om ugen til én time hver anden uge. Det forstår jeg ganske enkelt ikke. I sommer, da der var visitation, som de kalder det, fik jeg at vide, at jeg fortsat kunne regne med én time om ugen. Og jeg har da ikke fået det bedre. Nu må jeg prøve selv at skaffe ekstra hjælp, sort. Men det er næsten umuligt. 82-årige Ella Jacobsen tager imod med kaffe i sin hyggelige stue. Ella Jacobsens mand døde af Alzheimers Sygdom for tre år siden og levede sin sidste tid på et lokalt plejehjem. Han kom på plejehjem, fordi jeg blev indlagt akut med dårligt hjerte. Det har jeg desværre stadig. Så sent som i sidste uge fik jeg et anfald, forklarer Ella Jacobsen, der også lider af alvorlig slidgigt. Jeg har haft hjemmehjælp, siden min mand kom på plejehjem og døde. Jeg har været heldig og haft den samme hjælp i alle årene. Det er jeg meget taknemmelig for. Vi får en lille snak hver gang. Men mere er der heller ikke tid til. Hjemmehjælpen er her kun minutter hver gang. VED INTET OM FRIT VALG Ella Jacobsen kender ikke meget til frit valg. Vi har intet fået at vide fra kommunen. Men jeg har læst, at man kan betale for ekstratimer, hvis man vælger et privat firma. Det overvejer jeg da at gøre brug af, for eksempel én gang om måneden. Jeg synes ikke, systemet fungerer godt nok. Kommunen siger intet om frit valg. Og hvorfor får jeg pludselig varslet en nedskæring i hjemmehjælpen, når jeg reelt er blevet dårligere? Selv gør jeg, hvad jeg kan og støver det af, jeg kan nå. Jeg river også blade sammen ude på fortovet siddende på min rollator. 9
10 Inger Dueholm, Amager, 83 år: HJÆLP I HUJ OG HAST Hver fjortende dag farer en stormvind gennem den lille lejlighed på Amager. Så kommer hjemmehjælpen hos den 83-årige Inger Dueholm for at gøre rent. Gulvet bliver støvsuget, køkken og badeværelse nødtørftigt gjort i stand, og så er det ud af døren i en fart videre til næste klient. Jeg ville ønske, at hjemmehjælpen havde lidt mere tid, så man ikke følte, at man bare er et nummer i rækken, siger Inger Dueholm. Med sine spinkle fingre tager hun et fast greb i rollatoren, som har været et uundværligt hjælpemiddel, siden hun i begyndelsen af november sidste år blev udskrevet fra hospitalet. Et fald i køkkenet resulterede i et brækket lårben, som hun stadig døjer med. Derfor har hun i flere måneder ikke været uden for lejligheden. Det savner hun meget. Hvor ville det være dejligt, hvis hjemmehjælpen en gang imellem kunne gå en tur med mig rundt om boligblokken. Men det har de ikke tid til og de må sikkert heller ikke. KOMMER SOM VINDEN BLÆSER Inger Dueholm lægger ikke skjul på, at hun er meget utilfreds med den kommunale hjemmepleje. En lang række små svigt i det daglige har gjort hende både vred og frustreret. For eksempel forstår hun ikke, at man aldrig ved, hvornår hjemmehjælpen kommer. Selv om der er aftalt et bestemt tidspunkt, kan der godt gå flere timer, før de dukker op. Det er frustrerende at sidde og vente, og sommetider dukker de slet ikke op. Bare de ville ringe og give besked, så var det til at leve med. Men det gør de sjældent, forklarer hun. Hun er også forvirret over de mange forskellige hjemmehjælpere, der kommer. Det er hele tiden nye ansigter, hun ser, og det giver utryghed. Det ville være dejligt, hvis det altid var en, man kendte. NEDVÆRDIGENDE Inger Dueholm har knogleskørhed og sammenfald i ryggen, så hun går foroverbøjet. Desuden har hun dårligt blodomløb og lider af inkontinens. Hun bruger derfor kateter, som hun dagligt skal have hjælp med at skifte. En dag sendte hjemmeplejen en ung mand, som skulle hjælpe hende med at skifte kateteret. Ham afviste hun, fordi hun ikke brød sig om, at en mand skulle hjælpe hende med det. Det kan godt være, jeg er gammeldags, men jeg følte det nedværdigende, at en mand skulle hjælpe mig. Det burde de tage hensyn til
11 Hjemmeplejen i Sydlangeland Kommune: Den dag madlavningen sløjfes, har jeg ikke lyst til at fortsætte. Hjemmehjælper Ulla Christensen, Sydlangeland Kommune VI ER TIL FOR KUNDERNE Vi kalder de ældre for kunder, og en kunde skal man yde god service. Det er mottoet for hjemmeplejen i Sydlangelands Kommune. Og det kommer både personalet og de ældre til gode. Vi bestræber os på at opfylde de ældres behov, siger ledende sygeplejerske i hjemmeplejen Sussi Nielsen, der aldrig har problemer med at rekruttere hjemmehjælpere. Blandt andet tilbyder kommunen som den sidste i landet at lave mad ude i hjemmene til stor tilfredshed blandt hjemmehjælpere og de ældre. Arbejdsglæden hos kommunens 27 hjemmehjælpere er høj. Det viser ikke kun medarbejderundersøgelser, det kan også læses af fraværsstatikken. Som regel er der kun brug for vikarer i sommerperioden. De ældre kender de hjemmehjælpere, der kommer hos dem, og det giver tryghed. Jeg tror, det gælder om at give hjemmehjælperne variation i deres arbejde, siger Sussi Nielsen, der derfor også lægger vægt på, at hjemmehjælperne har tid til opgaver som at gå tur, ledsage de ældre og ikke mindst lave mad. Datter til 88-årig: JEG GRUER FOR AT BLIVE GAMMEL Hvis jeg ikke var der, ville det slet ikke gå, siger Bente Madsen på 58 år fra Århus. Hver eneste dag besøger hun sin mor på 88, fordi moderen ganske enkelt ikke kan klare sig uden datterens hjælp. Moderen lider af knogleskørhed og er efter et fald blevet så dårlig, at hun nu får hjemmehjælp seks gange om dagen. Hun er også blevet udstyret med et nødkald, så hun kan kalde hjælp, hvis hun skulle falde, men også hvis hun bare skal på toilettet. Det er helt vildt, så dårlig hjemmehjælpen er blevet det sidste år. Jeg gruer for at blive gammel. Der kan gå tre kvarter, før der dukker nogen op, når min mor har kaldt. Og der kommer alt for mange forskellige mennesker hos min mor. Nogle gange er det seks forskellige på en dag, og dagen efter kommer der måske igen seks nye. Det er ikke mærkeligt, hvis gamle mennesker virker forvirrede. Ofte ved hjemmehjælperne heller ikke, hvad de skal hjælpe med. De har måske aldrig set min mor før og har intet fået at vide. Min mor kan jo slet ikke overskue det og får så heller ikke altid den hjælp, hun burde have. Bente Madsen mener, at hjemmehjælpen kunne gøres meget bedre ved at dele den op i mindre grupper, som knyttes til én ældre. Ugens højdepunkt er den private rengøringshjælp. Hun kommer til tiden. Jeg kan regne med hende, og jeg bliver aflastet, siger Bente Madsen, der også har hjem og familie at passe. Heldigvis i nærheden
12 er en 100 procent medlemsstyret forening. er uafhængig af religion og partipolitik danskere er medlemmer, og gør en frivillig indsats i s 230 lokalkomiteer landet over. Den enkelte ældre skal behandles som et ligeværdigt medmenneske med sin særlige baggrund og sit særlige behov Fra s visioner Nyropsgade Kbh. V. Tlf Fax aeldresagen@aeldresagen.dk internet: Redaktør Gerda Grønning (DJ) gerda.groenning@aeldresagen.dk I redaktionen: Jes Michelsen (DJ) jes.michelsen@aeldresagen.dk Indhold: politisk koordinator Olav Felbo olav.felbo@aeldresagen.dk og ældrepolitisk konsulent Sine Jensen sine.jensen@aeldresagen.dk Layout: Ann Scales Foto: Lars Svankjær, Ib Geertsen, Niels Nyholm Tryk: P. J. Schmidt Grafisk Oplag: Gengivelse kun tilladt med angivelse af kilde HJEMMEHJÆLP I TAL Godt ældre over 67 år fik i 2003 varig hjemmehjælp, i gennemsnit 5,5 time pr. uge. Mellem og er omfattet af muligheden for frit valg. Knap fik i 2003 kun praktisk hjælp, i gennemsnit 0,9 time pr. uge. Godt fik kun personlig pleje, i gennemsnit 6 timer pr. uge. Godt fik både praktisk hjælp og personlig pleje, i gennemsnit 8 timer pr. uge. Antallet af visiterede hjemmehjælpstimer til ældre over 67 faldt fra 2002 til Kilde: Danmarks Statistik 2003 Hvad siger loven? Kommunerne har ifølge lov om social service pligt til at yde hjemmehjælp i form af personlig og praktisk hjælp i hjemmet. Hjemmehjælpen skal give ældre og handicappede mulighed for at blive boende i eget hjem. Hjælpen skal ydes som en supplerende hjælp til opgaver, som den ældre midlertidigt eller varigt er ude af stand til eller har vanskeligt ved at udføre.
Frit valg og Fleksibel hjemmehjælp
Frit valg og Fleksibel hjemmehjælp Frit valg og Fleksibel hjemmehjælp Som hjemmehjælpsmodtager kan du nu selv vælge, hvem du vil have til at levere din hjemmehjælp. Du kan også få indflydelse på, hvilke
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereHvidovre Kommunes Ældrepolitik
Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...
Læs mere1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev Kommunes overordnede mål, at hjælpen udføres i et tillidsfuldt samarbejde mellem borgeren og de ansatte.
Kvalitetsstandard Praktisk hjælp til borgere i eget hjem 1. januar 2012 1. Overordnede rammer Praktisk hjælp 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 83, stk.1 nr. 2. 1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev
Læs mere[Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet.
[Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet. Kunne jeg komme til at tale med @name [INTW: Interview skal gennemføres med denne
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN
BRUGERUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN SUNDHED & OMSORG AARHUS KOMMUNE PRAKTISK HJÆLP, PERSONLIG PLEJE OG MAD Januar 2015 I samarbejde med: INDHOLD 1. TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN 3 2. TILFREDSHEDEN BLANDT
Læs mereInformation om hjemmehjælp
MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:
Læs mereRobotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen
Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen Ældre Sagens undersøgelser Brugerundersøgelse: 48 kvalitative interview om: - GPS-alarmer - Robotstøvsugere - Træning - Badekabiner
Læs mere1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev Kommunes overordnede mål, at hjælpen udføres i et tillidsfuldt samarbejde mellem borgeren og de ansatte.
Kvalitetsstandard Praktisk hjælp til borgere i eget hjem 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Praktisk hjælp 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 83, stk.1 nr. 2. 1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev
Læs merePraktisk hjælp Kvalitetsstandard 2013
Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2013 Du kan blive visiteret til praktisk hjælp, hvis dit funktionsniveau er (Svært eller totalt, ændres til: meget ) begrænset og du for eksempel ikke selv kan gøre rent,
Læs mereRegionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven
Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen
Læs mere1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev Kommunes overordnede mål, at hjælpen udføres i et tillidsfuldt samarbejde mellem borgeren og de ansatte.
Kvalitetsstandard Praktisk hjælp til borgere i eget hjem 1. januar 2013 1. Overordnede rammer Praktisk hjælp 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 83, stk.1 nr. 2. 1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev
Læs mereBedre rammer for hverdags rehabilitering og hjemmehjælp
Bedre rammer for hverdags rehabilitering og hjemmehjælp DET MENER ÆLDRE SAGEN 2017 Hjemmehjælpen er et kerneområde for Ældre Sagen. Der skal være god og velfungerende hjælp og pleje. Hjælpen skal gives
Læs merepersonlig og praktisk hjælp på ældre- og handicapområdet
2012/2013 Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp på ældre- og handicapområdet Hvis du har brug for hjælp til personlig og praktisk bistand Ishøj Kommune 1 Jeg er glad for at kunne præsentere
Læs merePraktisk hjælp Kvalitetsstandard 2019
Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2019 Hvad er praktisk hjælp: Praktisk hjælp er hjælp eller vejledning til rengøring, tøjvask, indkøb, tilberedning af mad og skift af sengetøj. Hjælpen gives som hjælp
Læs merePraktisk hjælp Kvalitetsstandard 2017
Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2017 Hvad er praktisk hjælp? Praktisk hjælp er hjælp eller vejledning til rengøring, tøjvask, indkøb og skift af sengetøj. Hjælpen gives som hjælp til selvhjælp, og skal
Læs merePlejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015
undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor
Læs mere- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen
- Vi bringer livskvalitet Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen - Vi bringer livskvalitet Giv dig selv en tryg tilværelse. Vi har et godt øje til dig Vælg støtte fra Frederikshavn Kommune. Et godt øje
Læs mereVi anstrenger os for at være din favorit
Vi anstrenger os for at være din favorit Fleksible og stabile løsninger Dansktalende hjemmehjælpere Døgnpleje Gratis hovedrengøring God tid til omsorg Hjælp til tiden Fleksibel hjemmehjælp, hvor du bestemmer!
Læs mereBrugerundersøgelse om hjemmehjælp. til beboere i eget hjem og i plejebolig / plejehjem. US-nr 7119
Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig / plejehjem US-nr 7119 maj juli 2007 1 Hvad er Deres alder? år 2 Hvad er Deres køn? Mand 1 Kvinde 2 3 Modtager De enten praktisk
Læs mereAssens Kommune Myndighed Sundhed. Det kommunale tilsyns samlede redegørelse for år 2013: Tilsyn på frit-valg-området
Assens Kommune Myndighed Sundhed Det kommunale tilsyns samlede redegørelse for år 2013: Tilsyn på frit-valg-området Lovgrundlag Med baggrund i Lov om Social Service 151a stk. 1, Retssikkerhedslovens 15
Læs merePraktisk hjælp Kvalitetsstandard 2018
Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2018 Hvad er praktisk hjælp: Praktisk hjælp er hjælp eller vejledning til rengøring, tøjvask, indkøb og skift af sengetøj. Hjælpen gives som hjælp til selvhjælp, og skal
Læs mereEn anstændig hjemmepleje
Enhedslistens folketingsgruppe Tel. +45 33 37 50 50 Pressetjeneste: +45 33 37 50 80 En anstændig hjemmepleje Enhedslistens forslag om hjemmehjælp til Finansloven for 2015 På trods af at kommunerne i finansloven
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereEvalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen
Evalueringsrapport Fleksible åbningstider i dagplejen Indholdsfortegnelse Resume... 3 Indledning og baggrund... 3 Metodisk tilgang... 3 Resultater... 3 Kendskab til ordningen om fleksible åbningstider
Læs mereDanskerne stoler ikke på offentlig ældrepleje - UgebrevetA4.dk. VELFÆRDS-TVIVL Danskerne stoler ikke på offentlig ældrepleje
VELFÆRDS-TVIVL Danskerne stoler ikke på offentlig ældrepleje Af Thomas Bro Sæhl @ThomasSaehl Onsdag den 29. august 2018 Blot hver fjerde af os mener, at den offentlige sektor sikrer ældre en værdig alderdom,
Læs mereKvalitetsstandard Praktisk hjælp
Kvalitetsstandard Praktisk hjælp 1 1. Overordnede rammer Praktisk hjælp 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 83, 88 91, 94-95 1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev Kommunes overordnede mål, at hjælpen
Læs mereInformation om hjemmehjælp
MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundhed og Omsorg Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 E-mail: Sundhed-Omsorg@struer.dk
Læs mere1. Overordnede rammer: Personlig hjælp 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 83 stk.1, nr. 1. 1.2 Politiske målsætninger
Kvalitetsstandard Personlig pleje til borgere i eget hjem 1. januar 2015 1. Overordnede rammer: Personlig hjælp 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 83 stk.1, nr. 1 1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev
Læs mereUDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN
ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten
Læs mereEvaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper
Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:
Læs mereBrugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018
Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 2 Indholdsfortegnelse Formål med undersøgelsen 4 Sammenfatning af resultater fra undersøgelsen 5 Præsentation af undersøgelsens resultater
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereDrøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg
Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs merePersonlig pleje Kvalitetsstandard 2018
Personlig pleje Kvalitetsstandard 2018 Hvad er personlig pleje: Personlig pleje er hjælp til personlig hygiejne, påklædning og måltider. Personlig pleje er for eksempel at Blive vasket eller komme i bad
Læs merePersonlig pleje Kvalitetsstandard 2010
Personlig pleje Kvalitetsstandard 2010 Du kan blive visiteret til personlig pleje, hvis dit funktionsniveau er svært eller totalt begrænset og du for eksempel ikke selv kan vaske dig, komme i bad, gå på
Læs mere- ekstra hjælp til dig
KLIPPEKORTKORT - ekstra hjælp til dig Inspirationskataloget er udarbejdet af Ældreområdet i Social og Sundhedsforvaltningen i Billund Kommune. 2 KLIPPEKORT - ekstra hjælp til dig Med Billund Kommunes Klippekort
Læs mereTilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp
Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp NOTAT 17. april 2015 Indledning I Frederikssund Kommune gennemføres tilsyn med leverandører af 83 ydelser af visitationen som myndighedsafdeling.
Læs mereKvalitetsstandard Generel Information
Kvalitetsstandard 2016 Generel Information INDHOLDSFORTEGNELSE VISION OG MÅLSÆTNING MED DIN HJÆLP... 3 REHABILITERING: DIN SELVHJULPENHED VORES FOKUS... 3 VELFÆRDSTEKNOLOGI EN STØTTE I HVERDAGEN... 4 SÅDAN
Læs mereEvaluering af klippekortsordningen
Evaluering af klippekortsordningen 2017 Center for Social og Sundhed Ballerup Kommune 2017 Indhold Resumé...3 Baggrund...3 Klippekortsordningen i Ballerup Kommune...3 Om evalueringen...3 Analyse...4 Brug
Læs mereRapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Syd den 30. august 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter
Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Syd den 30. august 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter Tilsynet blev udført af konsulent Birgit Friis Levysohn og ekstern sygeplejefaglig
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2018
Brugertilfredshedsundersøgelse 2018 Spørgeskemaundersøgelse af borgernes tilfredshed med støtte efter Lov om social service 83. Brugertilfredshed i hjemmeplejen 2018 Tønder kommune HR Baggrund og metode...2
Læs mereVi er en familie -4. Stå sammen i sorg
Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til
Læs mereKvalitetsstandard Praktisk hjælp
Kvalitetsstandard 2009 Praktisk hjælp Du kan blive visiteret til praktisk hjælp, hvis du på grund af en væsentlig nedsat funktionsevne ikke selv kan for eksempel gøre rent, vaske tøj eller købe ind og
Læs mereKvalitetsmål for personlig pleje i eget hjem
Kvalitetsstandard Personlig pleje til borgere i eget hjem 1. januar 2017 Godkendt i Voksenudvalget 14. december 2016 Kvalitetsmål for personlig pleje i eget hjem Kvalitetsmål for personlig pleje i eget
Læs merePsykisk pleje og omsorg efter servicelovens 83
Psykisk pleje og omsorg efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne kvalitetsstandard beskriver Sønderborg Kommunes serviceniveau for psykisk pleje og omsorg
Læs mereMødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital
Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.
Læs mereMYNDIGHED, SUNDHED OG OMSORG. Information om hjemmehjælp
MYNDIGHED, SUNDHED OG OMSORG Information om hjemmehjælp STRUER KOMMUNES ÆLDREPOLITIK Det overordnede mål for Struer Kommunes ældrepolitik er at støtte kommunens ældre i at leve et selvstændigt liv med
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs merePersonlig pleje Kvalitetsstandard 2019
Personlig pleje Kvalitetsstandard 2019 Hvad er personlig pleje: Personlig pleje er hjælp til personlig hygiejne, påklædning og måltider. Personlig pleje er for eksempel at Blive vasket eller komme i bad
Læs mereSammen om det gode liv
Sammen om det gode liv Silkeborg Kommune Værdighedspolitik 2016-2017 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 5 Borgeren er mester i eget liv... 6 Vision og mission... 7 Livskvalitet... 8 Selvbestemmelse...
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse for den sociale hjemmepleje 2011
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget 14-02-2012 Sagsnr. 2012-25259 Dokumentnr. 2012-135470 Brugertilfredshedsundersøgelse for den sociale hjemmepleje
Læs merePsykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard
Psykisk pleje og omsorg Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne pjece indeholder Kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandarden
Læs mereKvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016
Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering
Læs mereAt der altid vurderes, om der er grundlag for hjemmetræning efter Lov om Socialservice 86 stk. 1
Kvalitetsstandard Personlig hjælp til borgere i eget hjem 1. januar 2013 1. Overordnede rammer Personlig hjælp 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 83 stk.1, nr. 1 1.2 Politiske målsætninger Den personlige
Læs mereVisitation til personlig og praktisk hjælp
Visitation til personlig og praktisk hjælp Formål med hjælpen Frederikssund Kommune prioriterer, at borgerne kan blive ved med at være selvhjulpne og aktive. Derfor skal den personlige og praktiske hjælp
Læs mere[tekst9_afslut v ingen hjælp] [4=2] [Alder]
[Introduktion] (INTW: Selvom respondenten ikke modtager hjemmehjælp, er det stadig vigtigt at få respondentens alder oplyst. Hvis dette ikke er muligt, placeres vedkommende under 'frascreent alder') Goddag
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Modtagere af hjemmehjælp i Næstved Kommune Distriktsopdelt December 2015
Undersøgelser af tilfredshed Modtagere af hjemmehjælp Resultater fordelt på distrikter Næstved Kommune, 2015 1 2 Brugertilfredshedsundersøgelse Modtagere af hjemmehjælp i Næstved Kommune Distriktsopdelt
Læs mereLivskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring Det gode samarbejde med pårørende En værdig død
Værdighed Livskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring Det gode samarbejde med pårørende En værdig død Det handler om respekt At være afhængig af hjælp, fordi man er
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand i Odense Kommune
Senest revideret 23.01.2017 Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand i Odense Kommune (gælder både i eget hjem og på plejecenter) Emne Indhold Lovgrundlag Servicelovens 83, stk. 1 Kommunalbestyrelsen
Læs mereHver tredje kommune leverer kold mad én gang om ugen
Hver tredje kommune leverer kold mad én gang om ugen ANALYSE AF KOMMUNERNES KVALITETSSTANDARDER FOR MADSERVICE TIL HJEMMEBOENDE ÆLDRE VISER, AT DER ER STORE REGIONALE FORSKELLE. I 37 af landets kommuner
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand i Odense Kommune (gælder både i eget hjem og på plejecenter)
Senest revideret 05.06. 2019 Emne Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand i Odense Kommune (gælder både i eget hjem og på plejecenter) Indhold Lovgrundlag Servicelovens 83, stk. 1 Kommunalbestyrelsen
Læs mereVærdighed i ældreplejen
SOCIAL-SUNDHED Værdighed i ældreplejen Sæt handling bag ordene Indhold Forord Værdighedspolitik i alle kommuner Snak om værdighed på arbejdspladsen Overvej om værdighedspolitik og ressourcer stemmer overens
Læs mereHJEMMEPLEJE til ældre
KØBENHAVNS KOMMUNES HJEMMEPLEJE til ældre 4 ud af 5 vælger os TRYGHED siden 1958 Når du vælger den kommunale hjemmepleje, vælger du tryghed. At få brug for støtte og hjælp kan være en stor forandring,
Læs mereHåndbog for frivillige medarbejdere
Håndbog for frivillige medarbejdere Indledning. Denne lille håndbog/pjece informerer om de pligter og rettigheder, du som frivillig medarbejder har. Som frivillig medarbejder er der mange forskellige opgaver
Læs mereCenter for Social og Sundhed. Furesø Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse på det kommunale hjemmeplejeområde
Center for Social og Sundhed Furesø Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse på det kommunale hjemmeplejeområde - 2014. Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Undersøgelsens overordnede resultater... 3 Indsatser...
Læs mereMere hjælp og velvære i hverdagen? Ring PRIVAT HJEMMEHJÆLP FÅ FASTE HJÆLPERE OG MULIGHED FOR EKSTRA YDELSER
Mere hjælp og velvære i hverdagen? Ring 70 20 13 25 PRIVAT HJEMMEHJÆLP FÅ FASTE HJÆLPERE OG MULIGHED FOR EKSTRA YDELSER OPNÅ TRYGHED GENNEM KVALITET OG FASTE HJEMMEHJÆLPERE er en privat hjemmehjælpsvirksomhed.
Læs mereUndersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere
Analyse for Ældre Sagen: Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Rapport Marts 2009 Indhold BAGGRUND, FORMÅL, METODE side 3 Del 1: KONKLUSION side 4-10 Del 2: DETAILRESULTATER side
Læs mereKvalitetsstandarder for Sundhed og omsorg 2017 afsnit 1 Indledning
Indhold Indledning... 1 Om kvalitetsstandarder... 1 Omsorgsområdets værdier og målsætning... 2 Hvornår kan man få hjælp?... 2 Hvordan får man hjælp og støtte?... 2 Hvordan vurderes behovet for hjælp og
Læs mereTilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp
Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp NOTAT 7. april 2014 Indledning I Frederikssund Kommune gennemføres tilsyn med leverandører af 83 ydelser af visitationen som myndighedsafdeling. Journal
Læs mereBrugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje
Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved
Læs mereUsikkerhed om fremtiden
Usikkerhed om fremtiden Usikkerhed om fremtiden Jeg er bange for fremtiden, og jeg ligger vågen om natten. Der er jo ingen, der kan fortælle mig, hvad der kommer til at ske. På den ene side vil man gerne
Læs mereServiceinformation Til hjemmeboende med behov for hjælp og pleje
Serviceinformation Til hjemmeboende med behov for hjælp og pleje Indhold Målsætning for hjemmeboende...1 Hvordan søger du om hjælp?...2 Hvad omfatter tilbuddene?...2 Journalføring...3 Visitationsbesøg...3
Læs mereTemanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv
Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Af Anders Kjærulff, Direktør Nyhedsbrevet sætter i dette nummer fokus på hjemmetrænerprojektet Vi Vil Klare Os Selv. At kunne klare sig selv i egen bolig så
Læs mereKvalitetsstandard Praktisk hjælp. Voksen- og Sundhedsservice
Kvalitetsstandard Praktisk hjælp Voksen- og Sundhedsservice 1. Overordnet lovgrundlag Praktisk hjælp 1.1 Formål med lovgivningen At sørge for, at personer, der har behov for praktisk hjælp i kortere eller
Læs mereUndersøgelse om værdighed i pleje, omsorg og behandling til ældre
Undersøgelse om værdighed i pleje, omsorg og behandling til ældre Hovedkonklusioner: 68% af de kommunalt ansatte medarbejdere og 62% af de regionalt ansatte medarbejdere r, at de har gode eller meget gode
Læs mereVisitation til personlig og praktisk hjælp
Visitation til personlig og praktisk hjælp Visitation til personlig og praktisk hjælp Formål med hjælpen Hjælpen skal medvirke til at øge din livskvalitet og muligheden for, at du igen kan klare dig selv.
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereBruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.
Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids
Læs mereInformation om tildeling af hjælp samt valg af leverandør til at udføre tildelt hjælp
Information om tildeling af hjælp samt valg af leverandør til at udføre tildelt hjælp Denne orientering vil give dig information om forhold, du skal være opmærksom på som modtager af hjælp. Når du af kommunens
Læs mereVi har den holdning, at vi skal omgås og leve med hinanden med respekt og ordentlighed.
VÆRDIGHEDSPOLITIK Velfærdsforvaltningen VF-Sekretariat 1. oktober 2018 2018-004953-7 Høringsudkast til Værdighedspolitik 2018-2021 Forord Køge Kommune har det mål, at borgere, der har brug for hjælp, støtte
Læs merePersonlig pleje Kvalitetsstandard 2012
Personlig pleje Kvalitetsstandard 2012 Du kan blive visiteret til personlig pleje, hvis dit funktionsniveau er svært eller totalt begrænset, og du for eksempel ikke selv kan vaske dig, komme i bad, gå
Læs mereBilag: Borgerkommentarer
Behovstilfredshed Mener du, at du får den hjælp du har brug for? Hvis nej, hvorfor ikke: Det ville være dejligt hvis man fik pudset vinduer Ikke ok at sofaerne ikke støvsuges. Det er ikke tilstrækkeligt.
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereKommunernes tilvejebringelse af det frie valg efter 1. april 2015
Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes tilvejebringelse af det frie valg efter 1. april 2015 November 2015 BILAG Titel Kommunernes tilvejebringelse af det frie valg efter 1. april 2015_Bilag Udgiver
Læs mereÆldrerådets temadag d. 1.10.2013 Ældres ønsker til fremtiden
Ældrerådets temadag d. 1.10.2013 Ældres ønsker til fremtiden Der deltog 142 mennesker i ældrerådets temadag, heraf var 13 kommunalt ansatte, foredragsholdere og medlemmer af ældrerådet. Af de 129 gæster
Læs merePatienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt
Juli 2010 Enheden for Brugerundersøgelser Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt Enheden for Brugerundersøgelser Patienters oplevelser med den siddende
Læs mere1. Generelle krav til leverandøren
1. Generelle krav til leverandøren Leverandøren forventes at kunne levere ydelser til hele kommunen. Leverandøren skal være kendt med gældende lovgivning på området. Leverandøren skal være bekendt med
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereOverordnet kvalitetsstandard 2014
Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.
Læs mereGuide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre
Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer
Læs mereVærdighedspolitik. Odder Kommune 2018
Værdighedspolitik Odder Kommune 2018 Forord Med denne reviderede udgave af Odder Kommunes Værdighedspolitik ønsker Byrådet endnu en gang at sætte fokus på, hvordan vores ældrepleje kan understøtte en værdig
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mere"Mød dig selv"-metoden
"Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015
Læs mereBilag: Tilsynskoncept leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp PlejeDanmark
Bilag: Tilsynskoncept leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp PlejeDanmark Antal borgere interviewet: 3 MÅLEMETODE MÅLEOMRÅDER VURDERINGSSKALA SUPPLERENDE BESKRIVELSE Opfyldt Delvist Tilsynets
Læs mereHVIDOVRE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK
S VÆRDIGHEDSPOLITIK Indhold Ældre mødes med respekt 3 Værdighedspolitikken hænger sammen med Ældrepolitikken 4 Implementering af Værdighedspolitikken 6 Livskvalitet 8 Selvbestemmelse 10 Kvalitet, tværfaglighed
Læs mereANBEFALINGER TIL ET STYRKET FRIT VALG
fremtiden starter her... ÆLDREPLEJEN UNDER FORANDRING ANBEFALINGER TIL ET STYRKET FRIT VALG ANBEFALINGER TIL ET STYRKET FRIT VALG I ÆLDREPLEJEN 1 ANBEFALINGER TIL ET STYRKET FRIT VALG / Dansk Erhverv Augustl
Læs mere