Bemærkninger til foreløbig vurdering af ansøgning om dispensation til halvtag, Fårup Plantagevej 9, 8990 Fårup.

Transkript

1 Randers Kommune Miljø og Teknik Miljø natur og landbrug Laksetorvet 8900 Randers C Bemærkninger til foreløbig vurdering af ansøgning om dispensation til halvtag, Fårup Plantagevej 9, 8990 Fårup. Vi har læst den foreløbig vurdering af ansøgning og har følgende kommentarer: I afsnittet ansøgers oplysninger står der, at gavlen mod vest, i retning ind mod gravhøjen vil fremstå lukket med en beklædning af brædder. Dette er ikke korrekt. Vi sagde, at gavlen ville blive fast mur, som skulle hvidkalkes svarende til gavlen på den bygning, som halvtaget er bygget sammen med, samt at bygningens sydlige åbning bliver lukket med rulleporte beklædt med stålplader i en farve, der harmonerer med de nuværende bygninger. Så er der et langt afsnit angående gravhøjen/fortidsmindet og regler og lovgivning ifm. denne. Det eneste, vi kan bruge til noget i denne gengivelse af lovtekst er, at kommunen kan give dispensation. Under punktet Det aktuelle tilfælde, står der for og imod dispensation, set ud fra de to nye sæt øjne, der besigtigede ejendommen/forholdene den 10. februar Her er vores kommentarer til dette afsnit. Iflg. Natur- og Miljøklagenævnets praksis meddeles der som hovedregel ikke dispensation til byggeri inden for fortidsmindebeskyttelseslinien, såfremt byggeriet kan placeres uden for beskyttelseslinien. I dette tilfælde kan byggeriet IKKE placeres uden for beskyttelseslinien, hvilket må tale for en dispensation. Den del af vores grund, der er mere end 100 m. fra gravhøjen er meget lille. Det eneste sted, hvor bygningen ellers ville kunne opføres, ville være i vores have foran huset ud mod vejen, og så ville det blive noget problematisk at få fly, maskiner, mv. ind under halvtaget. Så står der endvidere, at halvtaget påvirker udsigten fra og især indsigten til gravhøjen. Her er vores holdning klar, at det kommer an på, hvem man spørger, og hvilke briller, man ser med. Nogle af dem i lokalområdet var slet ikke klar over, at der lå en gravhøj, og langt de fleste har ikke lagt mærke til halvtaget (eller nærmere, at halvtaget skulle skæmme udsigten/indsigten til gravhøjen). Når vi kigger på billede 1, 2 og 3 på bilag 2 kan vi heller ikke se, at halvtaget ødelægger noget indsyn/udsigt. I øvrigt har vi svært ved at se, hvad billederne kan dokumentere i forhold til indsyn fra offentlig vej. Eksempelvis er billede 1 et øjebliksbillede fra en stærkt befærdet hovedvej i et vejkryds (med adskillige færdselsuheld gennem tiden), så uanset om man er bilist, cyklist, eller gående, kan vi ikke forestille os, at der er plads til at rette opmærksomheden bort fra trafikken. Samme problematik gør sig gældende ved de resterende billeder/positioner. Gravhøjen er placeret oppe midt på marken halvtaget ligger langt fra gravhøjen. Desuden kan vi tilføje (ikke uvæsentlig), at i hele sommerhalvåret er markerne omkring vores matrikel (set fra den side, I har tage billede 1,2 og 3) tilsået med div. afgrøder, og at gravhøjen i hele sommerperioden derfor kun er synlig i svinget ved naboen og ellers ikke er synligt ude fra vejen, før man når ned til vores grund. Se vedlagte sommerhalvårsbilleder. Desuden kan man også her se, at halvtaget heller ikke kan ses ret tydeligt, når der er afgrøder på marken.

2 Bilag 2, billede 3 har vi redigeret således at taget fremstår reduceret og i mørk farve (endnu uden porte), blot til sammenligning. Endvidere er vedh. den ønskede opdaterede tegning af halvtaget, samt billeder fra sommerhalvåret taget fra nogenlunde samme positioner som Jeres vinterhalvårsbilleder. Om der er forhold, der taler for, at her er tale om et særligt tilfælde bør der ikke være tvivl om. Dispensation kan netop komme på tale, hvis det tilgodeser befolkningens rekreative interesser, hvilket er aktuelt her. Vi gjorde ved besigtigelsen sagsbehandlerne opmærksom på, at uddannelsen af Ul piloter pga. restriktioner ikke længere kan praktiseres fra Randers Flyveplads (afgørelse fra NMKN) samt at vi gennem de seneste fire - fem år har gjort brug af vores ejendom som udgangspunkt for flyveundervisningen, hvor jeg virker som ulønnet instruktør i klubregi. Ved Jeres forespørgsel oplyste jeg, at jeg færdiguddanner ca. tre fire piloter om året, hvilket åbenbart ikke lød af meget i Jeres ører, men indenfor flyvning er kvalitet altså vigtigere end kvantitet. Herudover foretager jeg også rutineflyvninger med uddannede piloter, således at de fortsat har lov til at dyrke flyvesporten. Klubbens medlemstal svinger mellem 40 og 50 piloter og dækker geografisk Østjylland. Vi pointerede ved besigtigelsen den 10. februar vigtigheden i, at der er mulighed for, at flyet kan stå ved os af hensyn til uddannelsen af de unge piloter, og vi bad tilsynet notere dette, da det er en meget væsentlig del af argumenterne, der taler for en dispensation. Dette er IKKE nævnt i den foreløbige vurdering. Der imod står der, at der ikke er forhold, der taler for, at der er tale om et særligt tilfælde. Det er klart. Hvis man bevidst undlader at notere de saglige, væsentlige ting, der kan være med til at give dispensation, så kan vi godt se, det kan være svært at finde særlige tilfælde, og så er vi igen tilbage ved, at man sætter skøn under regel og at hele sagen kan blive afgjort på baggrund af, hvad myndighederne synes, de lægger mest mærke til/ønsker at have med i vurderingen. Den nuværende placering/genopførsel af bygningen (halvtaget/hangar,garage,maskinhus) vil ikke spolere uberørte jordlag af fragmenter med forhistorisk interesse, da bygningen jo erstatter tidligere bygninger på samme sted. Vi mener, at også ovennævnte kan betegnes som et særligt tilfælde, da vi ikke har andre steder, halvtaget kan placeres indenfor lovgivningen på området. Desuden er størrelsen på bygningen et minimum, for at kunne rumme bil, maskiner og fly. Ved at undlade at forholde sig til ovennævnte fakta, sætter man skøn under regel, hvilket er i strid med forvaltningsloven. Og det sidste argument, der taler imod dispensation er nærmest set med vores briller uholdbart. En dispensation vil skabe en uheldig præcedens i forhold til kommunens fremtidige administration af fortidsmindebeskyttelseslinien. Direkte oversat hvis I får lov, vil andre jo også bare have lov, og så får kommunen svært ved at sige nej til dem, der fremover vil søge dispensation. Nu kan vi jo se også i nærområdet at kommunen jo sagtens kan give dispensationer, og så undrer vi os lidt. Vi kan jo sige, at når de fik lov, så vil vi også for deres sager må jo have haft samme potentiel uheldig præcedens, som vores. Vi kan også spørge os selv, hvem de mon har kendt, som vi ikke kender, siden de har kunnet få lov (endda nogle af dem uden de store problemer). Vi kan blot konkludere, at forvaltning åbenbart igen sætter skøn under regel ved at undlade vores kendsgerninger i sagen. Ligesom det sikkert har været tilfældet ved andre, der har fået dispensation, er her særlige forhold, der gør, at vi bør få dispensation. Forhold, der taler for en dispensation har vi ikke så mange kommentarer til. Vi nævnte, at vi naturligvis godt kan sætte en anden farve tag på, hvis det vil hjælpe med at få dispensation, men finder kravet lidt ejendommeligt, eftersom de fleste andre tage på grunden er røde. Vi fravalgte netop sort tag på stuehuset af samme grund. Vi syntes, det ville være pænest med rødt, når de andre tage var røde.

3 Vi er naturligvis kede af, at forvaltningens foreløbige vurdering er, at der ikke bør gives dispensation. Vi synes, at vi har gjort alt, hvad vi kunne for at tilfredsstille forvaltningen (lavet halvtaget mindre, været villige til at ændre tagfarve mv.), selvom det ikke har været let, da hvert besøg vi har haft, har givet endnu flere/andre meninger og holdninger bortset fra naturligvis, at alle miljøfolk har ment, at halvtaget har skæmmet indsyn til/udsigten fra gravhøjen. Mht. udsyn/udsigten fra gravhøjen kan vi kun sige, at vi mener, de over 40 vindmøller (og især de sidst nye ankomne opført mellem fredede gravhøje, jernalderbopladser og fredede sten- og jorddiger, som øjnene nu fanger bevægelserne fra når vi sidder og ser tv i vores stue), som man kan se fra gravhøjen skæmmer udsyn langt mere end halvtag (eller for den sags skyld andre bygninger, der kunne opføres på grunden) nogensinde ville kunne komme til at skænde for udsyn fra højen. Og vi mener også, at hvis det er muligt at opstille havvindmøller blandt fredede fortidsminder, så burde det være en smal sag at få dispensation til et halvtag, som ikke kan ses flere byer væk og ikke, efter vores mening, skæmmer bare en brøkdel af, hvad vindmøller gør, samt desuden er af vital betydning for os og for flyveklubbens medlemmer. Vi håber og tror på, at kommunen vælger at give os dispensation til opførelse af halvtaget baseret ud fra vores oplysninger, vores velvillighed i sagen og set med almindelige borgeres øjne. Vi er af den overbevisning, at de fleste i Miljø- og Teknikudvalget har samme opfattelse, som os og beboere i lokalområdet, som vi har talt med, der ikke lægger mærke til vores halvtag, når de kører forbi. Vi kan i forbindelse med denne sag oplyse, at i de 25 år vi har ejet ejendommen, har interessen for gravhøjen rakt til besøg fra kommunernes sagsbehandlere, samt en tidligere omtalt museumsmedarbejder, som var rekvireret af Randers Kommune, men ingen privatpersoner har vi registreret med dette formål. Derimod er der adskillige personer, som har bedt os om lov til at se på vores fly, når de har set det fra vejen. Denne- og den tidligere sag har tæret hårdt på os. Den er trukket i langdrag og har givet anledning til mange søvnløse nætter. Det er svært, når man pludselig bliver stillet overfor en fremtidsudsigt uden mulighed for at anvende ens egen grund/bygninger, nu hvor man har forladt arbejdsmarkedet og skulle til at nyde en aktiv seniortilværelse. Sagen har i høj grad også haft økonomiske konsekvenser, som er betydelige, når man blot får udbetalt sin folkepension. Nu kan vi kun håbe på, at kommunen kan se, hvad vi ser. Et halvtag, som hænger sammen med resten af vores bygninger, og som ikke skæmmer hverken indsyn til eller udsyn fra højen, og at man derfor vælger at give dispensation. Med venlig hilsen Grethe og Jørgen Solberg

4

5

6