Forslag til ramme for akutsygepleje/ akutfunktion i Næstved Kommune

Transkript

1 Sagsnr G Cpr. Nr. Dato Navn Sagsbehandler Inge Selch Forslag til ramme for akutsygepleje/ akutfunktion Sagsnr G Cpr. Nr. Dato Navn Sagsbehandler Inge Selch Forslag til ramme for akutsygepleje/ akutfunktion i Næstved Kommune Indledning I Finanslovsaftalen for Budget 2016 er det aftalt at det borgernære sundhedsvæsen skal opprioriteres,, hvor der er øremærket 445 mio. kr. til de kommunale akutfunktioner og samtidigt afsat 125 mio. kr. til at styrke de faglige kompetencer hos sundhedsmedarbejderne ude i kommunerne. Formålet er, at der bliver taget bedre hånd om de ældre både før, under og efter deres sygehusindlæggelse. Samtidig stilles der krav om, at akutfunktionerne skal leve op til en række faglige retningslinjer og kvalitetsstandarder for at sikre, at de ældre fremover kan få en pleje og behandling af samme høje kvalitet, uanset hvor de bor. Forud har der været en proces i forbindelse med udarbejdelsen af Den nationale Handleplan for den ældre medicinske patient/ borger, hvor Kl. nedsatte i 2013 en arbejdsgruppe Arbejdsgruppens opgave var at indsamle og beskrive erfaringer om praksis i kommunale akutfunktioner. Det resulterede en publikation fra KL God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygepleje Parallelt med dette arbejde har Sundhedsstyrelsen i 2014 offentliggjort faglige anbefalinger for kvaliteten i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygeplejen Hensigten er at give konkrete praksisnære råd til kommuner, der arbejder med akutfunktioner. Den kommunale sundhedsindsats - både for borgere i plejebolig og selvstændig bolig - skal afspejles i alle faser af et borgerforløb. Det gælder tidlig opsporing af ændringer i borgerens sundhedstilstand og ved forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser, ved hjemtagning af borgere der er færdigbehandlede på hospital og opfølgning efter indlæggelser. Center for Ældres opgavesæt er påvirket af, at hospitalerne udvikler sig i retning af en højere grad af specialisering, hvor bl.a. en stadig kortere liggetid giver andre trænings-, rehabiliterings- og sygeplejefaglige opgaver, og hvor der er stadig større viden om, og fokus på, forebyggelse og sundhedsfremme. De kommunale sundhedsopgaver skal varetages i tæt koordination med den sekundære sektor, således at der sikres sammenhængende forløb for borgeren på tværs af sektorer. Samtidig skal det forbyggende og sundhedsfremmende perspektiv være gennemgående i alle kommunale sundhedsindsatser. Det er Center for Ældres mål at sikre: at borgerne forbliver raske så længe som muligt at forværringer i en borgers tilstand opdages i tide at der sættes ind med den rigtige sygeplejefaglige indsats i rette tid at der følges op når borgeren b udskrevet fra hospital. Sygeplejen indgår i opgaveløsning i alle faser i borgerforløb og har dermed en central rolle i den kommunale sundhedsindsats. Sygeplejen, skal som følge af den øgede specialisering på hospitalerne, varetage flere og mere komplekse sygeplejefaglige opgaver, og Side 1 af 5

2 spiller en central rolle i koordination af det kommunale sundheds- og ældreområde. Som en følge af Finanslovsaftalen nedsatte Center for Ældre før sommerferien en lille hurtig arbejdende arbejdsgruppe bestående af vicedistriktschef Annette Geertsen, distriktschef Birgitte Ettrup og distriktschef Elisabeth Kjær Johannesen med henblik på at udarbejde forslag til rammerne for den fremtidige akutsygepleje/ akutfunktion i CAE og fremgår af nedenstående: Center for Ældres forslag til rammerne for den fremtidige akutte sygepleje/ akutfunktion Formålet er, at: kunne håndtere den akutte sygepleje og behandling, således at borgeren kan forblive i eget hjem ved en akut forværret tilstand forebygge indlæggelser og genindlæggelser kunne hjemtage borgere, der efter at være afsluttet på sygehus fortsat har komplekse pleje- og behandlingsbehov Målgruppen er patienter med akut sygdom, akut forværring af kronisk sygdom og dødende, hvor det efter en konkret vurdering med praktiserende læge/vagtlæge vurderes, at pleje og behandling af patienternes sygdom, kan varetages i eget hjem. Akut funktionen varetages henholdsvis i hjemmeplejen samt i pleje- og omsorgsboliger. Borgeren skal kunne være i hjemmet alene mellem 2 besøg. Borgerne eller pårørende skal være i stand til at kontakte sygeplejen ved pludselig opstået behov. Hvad består den akutte funktion i: En stor del af indsatserne i akutsygeplejen leveres efter ordination af en læge, i henhold til reglerne om delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Behandlingsansvaret for patienter i hjemmesygeplejens akutfunktion ligger som udgangspunkt hos de praktiserende læger og evt. sygehus læge. Indsatsen etableres og leveres med kort varsel indenfor for få timer og kan iværksættes på alle tider af døgnet og alle ugens dage inklusiv søn-og helligdage Opgaven varetages i samarbejde med praktiserende læge/vagtlæge eller evt. efter henvendelse fra akut modtager afdeling. Ved henvendelse fra samarbejdspartner besøges borgeren Der udføres TOBS dvs. der måles Blodtryk, puls, temperatur, respirationsfrekvens og urinen stixes Der foretages en sygeplejefaglig vurdering Praktiserende læge/vagtlæge kontaktes for ordination, evt. blodprøvetagning Så vidt det er muligt etableres samarbejde om mobilt laboratorium, hvor der kan tages blodprøver, røntgen og EKG Vurderes i samarbejde med læger på akut modtager afdeling eller rekvirerende læge. Der pågår på nuværende et projekt i Køge Pleje og behandling iværksættes herunder IV-væske og medicinering, der udarbejdes en anmodning om den nødvendige sygepleje og evt. personlig pleje Der installeres ved behov nødkaldeanlæg og elektronisk lås med kort varsel

3 Organisering: Opgaven varetages af alle ældreområdets sygeplejersker, der fortsat er en del af de tværfaglige geografiske teams. Der afsættes i gennemsnit det, der svarer til 1 times ekstra akuttid på sygeplejeruter dag, aften og nat i alle 4 distrikter, således at opgaven kan varetages indenfor få timer hele døgnet i hele Næstved Kommune. Decentral organisering er at foretrække af flere grunde: Kommunens størrelse; en central organisering ville betyde øget vejtid for de få sygeplejersker der skulle løse funktionen, hvilket ville være ineffektiv udnyttelse af kvalificerede medarbejderes arbejdstid. Kontinuitet: give mulighed for at sikre større kontinuitet i borgerforløbene således, at en borger med akut forværring fortrinsvis kan besøges at kendt sygeplejerske. Fleksibilitet: Den høje grad af fleksibilitet både på tværs af og i det enkelte distrikt bibeholdes, således at det er muligt at etablere den akutte indsats hurtigt. Når der ikke akutte opgaver at varetage, kan ressourcerne anvendes til andre opgaver indenfor hjemmesyge-plejerskernes virksomhedsområde. Rekruttering: Organiseringen understøtter fastholdelse og rekruttering af sygeplejersker til primærsektor, idet sygeplejerskerne meget gerne varetager den akutte funktion, og sandsynligvis vil finde det attraktivt i forhold til de faglige udfordringer og mulighederne for specifik kompetenceudvikling for sygeplejersker i primær sektor. Der etableres fast tilknyttede læger på plejecentre, som et supplement til den akutte indsats, således at der så tidligt som muligt iværksættes pleje og behandlingsmæssige indsatser for gruppen af borgere i pleje- og omsorgsboliger. I den skrivende stund er det usikkert, hvornår denne funktion kan komme til at virke fra, idet det beror på centrale forhandlinger. Forudsætninger Det skal være tydeligt og klart for praktiserende læge/læge vagt og sygehus, hvordan der tages kontakt til distrikterne en mulighed kunne være via Brand og redning. Sygeplejersker skal kunne etablere kontakt til praktiserende læge/akut læge og sygehus på en enkel måde. Der forestilles sig en fælles it løsning, så man i den akutte fase kunne arbejde i ét fælles it system. Der etableres samarbejde med akutmodtagerafdeling på sygehuset i forhold til at kunne modtage vejledning over telefonen eller anden telemedicinsk løsning. Aftale om, primært i vagterne, at kunne hente særlige remedier medicin eller væsker, der ikke er at finde i sygeplejedepoterne. Følg op ordningen kan anvendes til de patienter, der nylig er udskrevet fra sygehuset, og kan jf. ny aftale pr. 1. juli 2016 iværksættes af sygehus, praktiserende læge og hjemmeplejen ud fra en faglig vurdering. Følg op ordningen kan være med til at minimere den akutte forværring, men i stedet være forebyggende.

4 Der skal så vidt mulig anvendes telemedicinske løsninger. Krav til sygeplejerskernes kompetenceniveau: Sygeplejerskerne skal trænes i at agerer i akutte situationer, og skal kunne vurderer akut tilstand ændring, skal have brede sygeplejefaglige kompetencer, viden og erfaring omkring observation, handling, planlægning, justering, udredning og opfølgning. Nedenstående oplistning af typiske indsatser i kommunale akutfunktioner: Sygeplejefagligt problemområde, jf. indsatskatalog i partnerskab på sygeplejeområdet Udredning, observation og opfølgning Bevægeapparat Indsatser, der skal varetages, i akutfunktioner (Tidlig opsporing) sygeplejefaglig sparring, udredning og observation og triage. Observation pga. akut opstået sygdom eller akut opståede komplikationer til sygdom. Kvalificering af observationer v. urinstix, blodprøver, blodsukker (diabetes), blodtryk, temperaturmåling, måling af iltmætning i blodet (saturation), Urin og afføringsprøver. Observation efter faldepisoder (ikke tegn på brud eller hjernerystelse). Hvilke indsatser varetages allerede: Indsatsen varetages nu, dog undtaget blodprøve tagning Indsatsen varetages nu Hud og slimhinder Sårpleje hos særlige patienter. Indsatsen varetages nu Medicinhåndtering Anlægge subcutan kanyle, anlægge venflon (iv-adgang), anvende centralt venekateter (CVK), væskebehandling, subkutant eller intravenøst, ivmedicinering, herunder morfin gennem morfinpumpe. Indsatsen varetages nu, dog undtaget anlæg af venflon(et drop hedder venflon eller perifert venekateter (pvk) på fagsprog. Fordelen ved en venflon er, at man løbende kan give både medicin, væske eller blod direkte i blodåren (intravenøst). Respiration og cirkulation Inhalation(sbehandling), sug af svælg, C- Indsatsen varetages nu PAP, iltbehandling. Udskillelse af affaldsstoffer Inkontinensvurdering, anlæggelse af Indsatsen varetages nu kateter á demeure, pleje af borgere med allerede anlagt kateter, behandling af diarre og forstoppelse (klyx på rectalsonde), (pose) dialyse, (opstart af) hjemmedialyse. Viden og udvikling Terminalpleje (palliation). Indsatsen varetages nu Ernæring Forberedelse til hospitalsindlæggelse (faste eller udrensning), nedlæggelse og anvendelse af nasal ernæringssonde. Indsatsen varetages nu Uddannelsesmæssige krav: Bred sygeplejefaglig baggrund, gerne klinisk erfaring fra sygehusenes medicinske eller kirurgiske afdelinger Min. 2-5 års relevant praktisk erfaring Efteruddannelse som behandler sygeplejerske på diplomniveau Pt. arbejder KL med et oplæg til sundhedsstyrelsen og et generelt løft for hjemmesygeplejen indeholdende Almene kliniske kompetencer koblet en rehabiliterende tilgang Lede og koordinerer sammenhængende patient forløb Kvalitetsarbejde med fokus på at sikre organisatorisk forankring og viden

5 Økonomi: Budget: 1.4 mill pr. år jf. Finanslovsaftalen Sygepleje produkter til væsketerapi og kateter mv Lønudgifter til 4 sygeplejersker inkl. pension Det betyder, at sygeplejebemandingen øges i hvert distrikt med en sygeplejerske på 30 timer. I praksis betyder det, at der kan afsættes 1 time pr. sygeplejerute til akutfunktionen dag, aften og nat: Opkvalificering af alle sygeplejersker Bil Forventes afholdt indenfor eget budget samt midlerne fra finanslovsaftalen Afholdes inden for budgettet