3.7 Bornholms Regionskommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3.7 Bornholms Regionskommune"

Transkript

1 3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives Bornholm dog på samme måde som et planlægningsområde. I dette afsnit beskrives dels sociodemografiske faktorer, dels forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme i Bornholms Regionskommune. Med forbrug af sundhedsydelser menes både kontakter til sundhedsvæsenet og omkostninger forbundet hermed. Af tabel 3.3 til 3.6 fremgår dels andel og antal borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme, der forbruger forskellige sundhedsydelser, og dels om andelene afviger signifikant fra regionsgennemsnittet. Blandt borgere, som har et forbrug af sundhedsydelser ses desuden det mediane antal kontakter for borgerne. Af tabel 3.7 fremgår dels de totale omkostninger og dels de gennemsnitlige omkostninger pr. person forbundet med forbruget af sundhedsydelser. En uddybende beskrivelse af anvendte metoder og læsevejledning til tabeller findes i kapitel. I Bornholms Regionskommune er der borgere med diabetes,.8 borgere med KOL og 2.39 borgere med hjertekarsygdom, når identifikationen af borgere med sygdom foretages via registerdata fra 2009 (bilag C). I alt.44 af kommunens borgere med én af de nævnte kroniske sygdomme, har mindst to af disse samtidig (26 %). Den samlede population ( 6 år) i Bornholms Regionskommune pr udgør personer. Af tabel 3. og 3.2 fremgår fordelingen af forskellige sociodemografiske variable blandt borgere med de udvalgte kroniske sygdomme i Bornholms Regionskommune. Diabetes Sociodemografiske faktorer(tabel 3.): Blandt borgere med diabetes i Bornholms Regionskommune er 49 % mænd. Borgere med diabetes er desuden ældre end regionens øvrige borgere. Kun 7 % af borgere med diabetes er under 45 år, mens 82 % er 55 år eller derover. Mere end 80 % af borgerne med diabetes har enten ingen erhvervsuddannelse, eller alene en kort uddannelse. 75 % af borgerne med diabetes er pensionister eller førtidspensionister, mens 22 % er i beskæftigelse. Lidt over halvdelen af borgere med diabetes er gift. Blandt borgere med diabetes har % en ikke-vestlig baggrund. KOL Sociodemografiske faktorer (Tabel 3.): Blandt borgere med KOL i Bornholms Regionskommune er 56 % kvinder. Borgere med KOL er desuden ældre end regionens øvrige borgere. Kun 9 % af borgere med KOL er under 45 år, mens 75 % er 55 år eller derover. Næsten 90 % af borgerne med KOL har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse. 68 % af borgerne med KOL er pensionister eller førtidspensionister, mens 29 % er i beskæftigelse. Lige over halvdelen af borgerne med KOL er gift. Blandt borgere med KOL har < % en ikke-vestlig baggrund. 99

2 Hjertekarsygdom Sociodemografiske faktorer (Tabel 3.2): Blandt borgere med hjertekarsygdom i Bornholms Regionskommune er 55 % mænd. Desuden er borgere med hjertekarsygdom væsentligt ældre end regionens øvrige borgere. Kun 2 % af borgere med hjertekarsygdom er under 45 år, mens 9 % er 55 år eller derover. Mere end 90 % af borgerne med hjertekarsygdom har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse. 84 % af borgere med hjertekarsygdom er pensionister eller førtidspensionister. Lige over halvdelen af borgere med hjertekarsygdom er gift. Blandt borgere med hjertekarsygdom har % en ikke-vestlig baggrund. Mindst 2 af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom Sociodemografiske faktorer (Tabel 3.2): Blandt borgere i regionen med mindst 2 af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom er 52 % mænd. Borgere med disse sygdomme er desuden væsentligt ældre end regionens øvrige borgere. Kun % af disse borgere er under 45 år og 93 % er 55 år eller derover. Mere end 90 % af borgerne med mindst 2 sygdomme har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse. 90 % af borgere med mindst 2 sygdomme er pensionister eller førtidspensionister. Under halvdelen af borgere med mindst 2 af sygdommene diabetes, KOL eller hjertekarsygdom er gift. Blandt borgere med mindst 2 sygdomme har < % en ikke-vestlig baggrund. 00

3 Tabel 3. Borgere med diabetes og KOL i Bornholms Regionskommune i 2009 Bornholm % Diabetes Personer % KOL Personer Køn Mand Kvinde 49,0 5, ,5 55, Alder 634 år 3544 år 4554 år 5564 år 6579 år 80+ år 2,0 4,5,6 24,6 37,9 9, ,9 6,0 27,6 33,9 3, Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse 53, ,9 874 Kort uddannelse Mellemlang videreg. uddannelse Lang videregående uddannelse 37,7 7,5, ,4 9,6 2, Erhvervstilknytning I beskæftigelse Udenfor beskæftigelse Førtidspensionist Pensionist 22, 2,8 3,8 6, ,6 3,4 6,7 5, Civilstand Ugift, Fraskilt 25, , 490 Gift Enkestand 50,7 23, ,7 20, Etnisk baggrund Danmark Andre vestlige lande Ikkevestlige lande 97,0,9, ,4 2, % % 0 KOL er i denne rapport ikke defineret for personer under 35 år. For kategorier hvor mindre end 0 personer indgår angives værdien i tabellen med en streg (-) 0

4 Tabel 3.2 Borgere med Hjertekarsygdom, eller mindst 2 af disse sygdomme: KOL, Diabetes og Hjertekarsygdom i Bornholms Regionskommune i 2009 Bornholm % Hjertekarsygdom Personer % Mindst 2 Personer Køn Mand 54,8.3 52,4 599 Kvinde 45, ,6 545 Alder 634 år 3544 år 2, 5, år 6,9 66 5, år 9, , år 39, , år 3, , 344 Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse 55, ,9 629 Kort uddannelse 35, ,2 333 Mellemlang videreg. uddannelse 6,5 38 5,5 57 Lang videregående uddannelse 2,2 47,4 4 Erhvervstilknytning I beskæftigelse 4, ,6 09 Udenfor beskæftigelse,7 4 Førtidspensionist 0, ,9 58 Pensionist 73, ,6 857 Civilstand Ugift, Fraskilt 8, , 230 Gift 5, ,9 537 Enkestand 30, ,0 377 Etnisk baggrund Danmark 97, ,2.23 Andre vestlige lande,6 38,2 4 Ikkevestlige lande 0, % % 0 For kategorier hvor mindre end 0 personer indgår angives værdien i tabellen med en streg (-) Af tabellerne 3.3 til 3.6 fremgår dels andel og antal borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme, der forbruger forskellige sundhedsydelser, og dels om andelene afviger signifikant fra regionsgennemsnittet. Blandt borgere, som har et forbrug af sundhedsydelser ses desuden det mediane antal kontakter for borgerne. Af tabel 3.7 fremgår dels de totale omkostninger og dels de gennemsnitlige omkostninger pr. person forbundet med forbruget af sundhedsydelser. Diabetes I nedenstående tabel 3.3 ses forbruget af sundhedsydelser, herunder kontakter til primær og sekundær sektor, blandt borgere med diabetes i Bornholms Regionskommune. 02

5 Tabel 3.3 Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes i Bornholms Regionskommune i 2009 Bornholm % Diabetes Personer OR Median Andel med Kontakt til prakt. læge Årskontrol ved prakt. læge Kontakt til prakt. speciallæge Kontakt til vagtlæge Kontakt til skadestue Hospitalsindlæggelse Sengedage (mindst én) Forebyggelig indlæggelse Genindlæggelse (30 dage) Ambulant kontakt 98,0 25,7 54,8 6,5,3 28, 28, 5,0 7,4 59, % 0,00 0,50,00,50 2,00 2,50 0 * Signifikant forskellig fra regionsgennemsnittet. OR er justeret for køn og alder. Blandt borgere med mindst én kontakt, har halvdelen et antal kontakter, som er større end eller lig den angivne median. Se evt. læsevejledning i kapitel. Sundhedsydelser, primær sektor (tabel 3.3): Andelen af borgere med diabetes, som har mindst én kontakt til praktiserende læge (98 %), og som får foretaget en årskontrol i almen praksis (26 %), er signifikant større end regionsgennemsnittet i Andelen, som har mindst én kontakt til vagtlæge (7 %), er derimod signifikant mindre end gennemsnittet i Region Hovedstaden. Sundhedsydelser, sekundær sektor (tabel 3.3): Godt hver tiende borger med diabetes i Bornholms Regionskommune har kontakt til skadestue i 2009, hvilket er en signifikant mindre andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt disse borgere har halvdelen mindst én kontakt til skadestue, mens de 0 %, som har flest kontakter, besøger skadestuen mindst to gange i 2009 (ikke vist her). 28 % af borgere med diabetes har en hospitalsindlæggelse i Blandt de, som har været indlagt, har halvdelen haft mindst syv sengedage, mens de 0 %, som har haft flest indlæggelser og sengedage, har haft henholdsvis mindst fire indlæggelser og 34 sengedage (ikke vist her). Sammenlignet med regionsgennemsnittet har en signifikant mindre andel borgere med diabetes i Bornholms Regionskommune haft mindst én forebyggelig indlæggelse (5 %), mens en signifikant større andel borgere end gennemsnittet har haft ambulant kontakt. Blandt borgere med diabetes som har haft ambulant kontakt, har halvdelen haft mindst to kontakter, mens de 0 %, som har haft flest ambulante kontakter har haft kontakt mindst ni gange (ikke vist her). KOL I nedenstående tabel 3.4 ses forbruget af sundhedsydelser, herunder kontakter til primær og sekundær sektor, blandt borgere med KOL i Bornholms Regionskommune. 03

6 Tabel 3.4 Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med KOL i Bornholms Regionskommune i 2009 Bornholm % KOL Personer OR Median Andel med Kontakt til prakt. læge Årskontrol ved prakt. læge Spirometri Kontakt til prakt. speciallæge Kontakt til vagtlæge Kontakt til skadestue Hospitalsindlæggelse Sengedage (mindst én) Forebyggelig indlæggelse Genindlæggelse (30 dage) Ambulant kontakt 97,0 2,8 5,2 43,6 7,2,7 27,3 27,3 0,7 6,7 46, % 0,00 0,50,00,50 2,00 0 * Signifikant forskellig fra regionsgennemsnittet. OR er justeret for køn og alder. Blandt borgere med mindst én kontakt, har halvdelen et antal kontakter, som er større end eller lig den angivne median. Se evt. læsevejledning i kapitel. Sundhedsydelser, primær sektor (tabel 3.4): Andelen af borgere med KOL, som får foretaget årskontrol i almen praksis (3 %), og som får foretaget en spirometri (test af lungefunktionen) i almen praksis (5 %), er signifikant større end regionsgennemsnittet i Andelen, som har mindst én kontakt til praktiserende speciallæge (44 %), eller vagtlæge (7 %), er derimod signifikant mindre end gennemsnittet i Region Hovedstaden. Sundhedsydelser, sekundær sektor (tabel 3.4): 2 % af borgere med KOL i Bornholms Regionskommune har mindst én kontakt til skadestue i 2009, hvilket er en signifikant mindre andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere, som har kontakt til skadestue, har halvdelen mindst én kontakt. Lidt over hver fjerde borger med KOL har mindst én hospitalsindlæggelse i Blandt de, som har været indlagt, har halvdelen haft mindst syv sengedage, mens de 0 %, som har haft flest indlæggelser og sengedage, har haft henholdsvis mindst fire indlæggelser og 37 sengedage (ikke vist her). Sammenlignet med regionsgennemsnittet har en signifikant mindre andel haft en genindlæggelse (7 %) eller ambulant kontakt (47 %). Blandt borgere med KOL, som har haft ambulant kontakt, har halvdelen haft mindst tre kontakter, mens de 0 % med flest ambulante kontakter har haft kontakt mindst 9 gange (ikke vist her). Hjertekarsygdom I nedenstående tabel 3.5 ses forbruget af sundhedsydelser, herunder kontakter til primær og sekundær sektor, blandt borgere med hjertekarsygdom i Bornholms Regionskommune. 04

7 Tabel 3.5 Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med hjertekarsygdom i Bornholm Kommune i 2009 Bornholm % Hjertekarsygdom Personer OR Median Andel med Kontakt til prakt. læge Årskontrol ved prakt. læge Kontakt til prakt. speciallæge Kontakt til vagtlæge Kontakt til skadestue Hospitalsindlæggelse Sengedage (mindst én) Forebyggelig indlæggelse Genindlæggelse (30 dage) Ambulant kontakt 98,8 8,0 46,2 7,7 2,8 35,8 35,8 7,4 9, 55, % 0,00,00 2,00 3,00 0 * Signifikant forskellig fra regionsgennemsnittet. OR er justeret for køn og alder. Blandt borgere med mindst én kontakt, har halvdelen et antal kontakter, som er større end eller lig den angivne median. Se evt. læsevejledning i kapitel. Sundhedsydelser, primær sektor (tabel 3.5): Andelen af borgere med hjertekarsygdom, der har mindst én kontakt til praktiserende læge (99 %), og som får foretaget en årskontrol i almen praksis (8 %), er signifikant større end regionsgennemsnittet i Andelen, som har mindst én kontakt til praktiserende speciallæge (46 %), og til vagtlæge (8 %), er derimod signifikant mindre end gennemsnittet i Region Hovedstaden. Sundhedsydelser, sekundær sektor (tabel 3.5): 3 % af borgere med hjertekarsygdom i Bornholms Regionskommune har kontakt til skadestue i 2009, hvilket er en signifikant mindre andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere, som har kontakt til skadestue, har halvdelen mindst én kontakt, mens de 0 %, som har flest kontakter, er på skadestuen mindst to gange (ikke vist her). 36 % af borgere med hjertekarsygdom har mindst én hospitalsindlæggelse i 2009, hvilket er en signifikant mindre andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt de, som har været indlagt, har halvdelen haft mindst syv sengedage. De 0 %, som har haft flest indlæggelser og sengedage, har haft mindst fire indlæggelser og 3 sengedage (ikke vist her). Sammenlignet med regionsgennemsnittet har en signifikant mindre andel haft en forebyggelig indlæggelse (7 %), en genindlæggelse (9 %) eller ambulant kontakt (56 %). Blandt borgere, som har haft ambulant kontakt, har halvdelen haft mindst tre kontakter, mens de 0 % med flest ambulante kontakter har haft kontakt mindst ni gange (ikke vist her). Mindst to af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom I nedenstående tabel 3.6 ses forbruget af sundhedsydelser, herunder kontakter til primær og sekundær sektor, blandt borgere med mindst to af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom i Bornholms Regionskommune. 05

8 Tabel 3.6 Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med mindst to af disse sygdomme: KOL, diabetes og hjertekarsygdom i Bornholms Regionskommune i 2009 Bornholm % Mindst to sygdomme Personer OR Median Andel med Kontakt til prakt. læge Årskontrol ved prakt. læge Kontakt til prakt. speciallæge Kontakt til vagtlæge Kontakt til skadestue Hospitalsindlæggelse Sengedage (mindst én) Forebyggelig indlæggelse Genindlæggelse (30 dage) Ambulant kontakt 98,9 22, 54,5 0,3 4,7 4,5 4,5 2,2 2,3 64, % 0,00 0,50,00,50 2,00 2,50 0 * Signifikant forskellig fra regionsgennemsnittet. OR er justeret for køn og alder. Blandt borgere med mindst én kontakt, har halvdelen et antal kontakter, som er større end eller lig den angivne median. Se evt. læsevejledning i kapitel. Sundhedsydelser, primær sektor (tabel 3.6): Andelen af borgere med mindst 2 kroniske sygdomme, der har mindst én kontakt til vagtlæge (0 %), er signifikant mindre end regionsgennemsnittet i Andelen, som får foretaget årskontrol i almen praksis (22 %), er derimod signifikant større end regionsgennemsnittet. Sundhedsydelser, sekundær sektor (tabel 3.6): 5 % af borgere med mindst to af sygdommene diabetes, KOL eller hjertekarsygdom i Bornholms Regionskommune har kontakt til skadestue i 2009, hvilket er en signifikant mindre andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere med kontakt til skadestue har halvdelen mindst én kontakt, mens de 0 %, som har flest kontakter, besøger skadestuen mindst to gange i løbet af 2009 (ikke vist her). 42 % har en hospitalsindlæggelse i Blandt de, som har været indlagt, har halvdelen haft mindst én indlæggelse og mindst ni sengedage. De 0 %, som har haft flest indlæggelser og sengedage, har haft henholdsvis mindst fire indlæggelser og 4 sengedage (ikke vist her). Sammenlignet med regionsgennemsnittet har en signifikant mindre andel haft ambulant kontakt. Blandt borgere, som har haft ambulant kontakt, har halvdelen haft mindst tre kontakter, mens de 0 %, som har haft flest ambulante kontakter, har haft kontakt mindst ti gange (ikke vist her). Omkostninger til sundhedsvæsenet I nedenstående tabel 3.7 ses omkostningerne forbundet med forbruget af sundhedsydelser samt lægemidler blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme i Bornholms Regionskommune i Omkostningerne er opdelt i forhold til forbrug i primær og sekundær sektor og i forhold til forbrug af lægemidler. Omkostningerne præsenteres både som den totale omkostning og opdelt i forhold til region og kommune (kommunal medfinansiering). For lægemidler desuden også i forhold til patienten. Ved beskrivelse af tabellen foretages sammenligninger med de gennemsnitlige omkostninger pr. person i hele Region Hovedstaden. Tallene præsenteres, uden at der er taget højde for forskelle i f.eks. aldersfordeling i henholdsvis kommunen og hele regionen. I bilag D ses en tabel over omkostninger forbundet med kronisk sygdom i Region Hovedstaden. For yderligere information om metoden, se kapitel. 06

9 Omkostningerne i forhold til forbrug af sundhedsydelser i primær sektor er omtrent de samme i de tre sygdomsgrupper. Det samme er gældende for lægemidler (tabel 3.7). For borgere med KOL er de totale omkostninger i primær sektor dog lidt lavere, og for lægemidler lidt højere, sammenlignet med de øvrige sygdomme. Omkostninger forbundet med forbrug af sundhedsydelser i sekundær sektor er højere for borgere med hjertekarsygdom end for de øvrige sygdomme. Omkostninger forbundet med forbrug af alle sundhedsydelser og lægemidler er højest for borgere med mindst to af sygdommene. I Bornholms Regionskommune er de totale gennemsnitlige omkostninger pr. borger med diabetes eller hjertekarsygdom i primær sektor ca. 200 til 500 kroner højere, og pr. borger med KOL ca. 00 kroner lavere end de tilsvarende gennemsnitlige omkostninger pr. borger i Region Hovedstaden (bilag D). De totale gennemsnitlige omkostninger forbundet med sundhedsydelser i sekundær sektor er ca til kroner lavere og for lægemidler ca. 00 til 600 kroner lavere for borgere i Bornholms Regionskommune sammenlignet med borgere i Region Hovedstaden. De beregnede omkostninger forbundet med borgere med kronisk sygdom i Bornholms Regionskommune er alene beregnet ud fra forbrug af regionale sundhedsydelser i primær og sekundær sektor og lægemidler og inddrager ikke omkostninger forbundet med kommunale sundheds- og omsorgsydelser som f.eks. forbrug af hjemmehjælp eller rehabilitering. For Københavns Kommune er der foretaget en analyse, som inddrager omkostninger til de kommunale sundheds- og omsorgsydelser, og som belyser omfanget af meromkostninger forbundet med kronisk sygdom, se afsnit Tabel 3.7 Omkostninger forbundet med forbrug af regionale sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme i Bornholms Regionskommune i 2009 Diabetes, Kr. KOL, Kr. Hjerte, Kr. 2+ sygdomme, Kr. Total Pr. person Total Pr. person Total Pr. person Total Pr. person Primærsektor Total Regional_andel Kommunal_andel Sekundær sektor Total Regional_andel Kommunal_andel Lægemidler Total Regional_andel Kommunal_andel Patient_andel

10 Opsamling Andelen af borgere med kronisk sygdom, som får gennemført årskontrol ved praktiserende læge, er større end regionsgennemsnittet. Andelen, som har kontakt til vagtlæge, er derimod mindre end gennemsnittet i Region Hovedstaden Andelen af borgere med kronisk sygdom med kontakt til skadestue og med ambulant kontakt er mindre end gennemsnittet i Region Hovedstaden Omkostningerne forbundet med forbrug af sundhedsydelser i sekundær sektor samt lægemidler er lavere sammenlignet med de gennemsnitlige omkostninger i Region Hovedstaden. Tendensen for omkostninger til primær sektor afhænger af den konkrete sygdomsgruppe 08

3.3 Planlægningsområde Nord

3.3 Planlægningsområde Nord 3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

3.5 Planlægningsområde Byen

3.5 Planlægningsområde Byen 3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg

Læs mere

3.4 Planlægningsområde Midt

3.4 Planlægningsområde Midt 3.4 Planlægningsområde Midt I planlægningsområde Midt indgår kommunerne Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Rødovre samt hospitalerne Gentofte og Herlev.

Læs mere

3.6 Planlægningsområde Syd

3.6 Planlægningsområde Syd 3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune. Sundhedsprofil 2013 - Kronisk sygdom

NOTAT. Allerød Kommune. Sundhedsprofil 2013 - Kronisk sygdom NOTAT Allerød Kommune Ældre og Sundhed Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Sundhedsprofil 2013 - Kronisk sygdom Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Sundhedsprofil 20 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 20 Kronisk Sygdom sammenfatning Region Hovedstaden 1 Sundhedsprofil 20 Kronisk Sygdom sammenfatning

Læs mere

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for

Læs mere

Lederjobbet Lederne April 2016

Lederjobbet Lederne April 2016 Lederjobbet Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederens indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, hvordan dagligdagen i lederjobbet ser ud samt rammerne og beføjelserne

Læs mere

Jobmobilitet Lederne Maj 2015

Jobmobilitet Lederne Maj 2015 Jobmobilitet Lederne Maj 15 Indledning Undersøgelsen belyser jobmobiliteten blandt nuværende ledere og særligt betroede medarbejdere om respondenterne ville tage et job som almindelig medarbejder, hvis

Læs mere

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,

Læs mere

2.1 Helbredsrelateret livskvalitet

2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Kapitel 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Dette afsnit omfatter tre forskellige mål for, hvorledes en person oplever og vurderer eget helbred og helbredsrelateret livskvalitet,

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne

Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning SOSU-Lederforeningen har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et grundforløb på landets social- og sundhedsskoler i

Læs mere

Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 2015

Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 2015 Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 15 Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser: hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for

Læs mere

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning

Læs mere

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring

Læs mere

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Lederne Juli 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere der har konkrete planer eller overvejelser om at skifte job samt deres motiver

Læs mere

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.

Læs mere

DrKOL. Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

DrKOL. Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom DrKOL Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Pilotrapport: KOL-patienter i almen praksis 2011 1. januar 2011 31. december 2011 Version 3, kommenteret April 2012 2 Indtil 31. december 2011: Det

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann

4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann 4. Sygelighed 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann 4.3 Gener og symptomer inden for en 14-dages periode Mette

Læs mere

2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt:

2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt: 4 2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt: Den samlede stemmeprocent ved kommunalvalget den 20. november 2001 blev i Århus Kommune 85,2 mod 70,7 ved kommunalvalget den 18. november

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

MISDANNELSESREGISTERET 2000-2005*

MISDANNELSESREGISTERET 2000-2005* MISDANNELSESREGISTERET 2000-2005* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011 FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011 27. juni 2012 FRAVÆRSSTATISTIKKEN Formålet med statistikken er at beskrive omfanget af og strukturen i fraværet i den kommunale og regionale sektor fordelt på kommuner/regioner,

Læs mere

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,

Læs mere

Ansættelse af første akademiker i private virksomheder

Ansættelse af første akademiker i private virksomheder af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det

Læs mere

HoNOS Status 2003. Genindlæggelsesopgørelse

HoNOS Status 2003. Genindlæggelsesopgørelse HoNOS Status 2003 Genindlæggelsesopgørelse Siden 2000, hvor HoNOS blev implementeret på Psykiatrisk Sygehus, har vi løbende udgivet statusrapporter i hvilke der er blevet fokuseret på, at hver patient

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)

Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Sundhedsloven prioriterer ikke Forebyggelse og sundhedsfremme (Kapitel 35) 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver

Læs mere

1 Baggrund, formål og metode

1 Baggrund, formål og metode Kapitel 1 Baggrund, formål og metode 1 Baggrund, formål og metode 1.1 Baggrund Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2000 og 2005 gennemført nationalt repræsentative

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 1

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 1 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 1 BRUGERPROFIL 2009 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk

Læs mere

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Kommune 2.500 Figur 1: Udvikling i udgifter til kommunal medfinansiering pr. indbygger 2007-2011 2.000 1.500 1.000 FK RH 500 - * I 2010 var

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden

Læs mere

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: April 2013 Tema: Forebyggelse Udarbejdet af: Center for /Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune videnscenter.cff@sof.kk.dk

Læs mere

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 A NALYSE Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 Af Bodil Helbech Hansen I dette notat opgøres udviklingen i den gennemsnitlige indlæggelsestid fra 2008

Læs mere

L 33 implementering af patientmobilitetsdirektivet

L 33 implementering af patientmobilitetsdirektivet Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 L 33 Bilag 2 Offentligt L 33 implementering af patientmobilitetsdirektivet Gennemgangen Introduktion Oversigt over hovedpunkter + generelle udgangspunkter for

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

Pædagogisk personale i grundskolen

Pædagogisk personale i grundskolen Pædagogisk personale i grundskolen Af Mathilde Molsgaard I perioden fra 2008/09 til 2011/12 er antallet af pædagogisk personale i grundskolen samlet set faldet. Nedgangen er overordnet sket blandt lærere

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation

PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation Præsentation af hovedresultater af survey blandt 1720 patienter maj 2011 Eva Draborg, Mickael Bech,

Læs mere

Helbredsindikatorer for buschauffører

Helbredsindikatorer for buschauffører Analysen belyser helbredsstilstanden blandt buschauffører ud fra en række helbredsindikatorer. Der fokuseres navnlig på, hvor stor en andel af buschaufførerne, der får diabetesrelateret medicin sammenlignet

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og

Læs mere

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr. 30. januar 2009 ad pkt. 5c) FORDELING OG LEVEVILKÅR Resumé: DE RIGESTE FAMILIER De rigeste familier i Danmark er en gruppe på knap 200.000 personer, der alle har en indkomst efter skat på over 400.000

Læs mere

Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 2005

Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 2005 Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 August 2006 Danske Regioner 1. Indledning Siden midten af 1990 erne har indsatsen for psykisk syge børn og unge påkaldt sig

Læs mere

FAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE

FAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE FAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE Formålet med ordningen har været at undersøge, om en fast tilknyttet læge på et plejecenter kan skabe bedre kvalitet for den ældre. 1 Dokumenteret effekt af ordningen

Læs mere

Social ulighed i indlæggelser

Social ulighed i indlæggelser Social ulighed i indlæggelser Michael Davidsen Mette Bjerrum Koch Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, oktober 2013 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN 2 3 Sammenfatning I nærværende

Læs mere

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN MAJ, 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Årsopgørelse 2014 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Årsopgørelse 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt

Læs mere

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN 2018-2022 PATOLOGISK ANATOMI OG CYTOLOGI

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN 2018-2022 PATOLOGISK ANATOMI OG CYTOLOGI Dansk Patologiselskab Danske Regioner Kommunernes Landsforening Lægeforeningen De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN 2018-2022

Læs mere

Trivsel og fravær i folkeskolen

Trivsel og fravær i folkeskolen Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og

Læs mere

Evalueringsmodel for forløbsprogrammer og patientuddannelse

Evalueringsmodel for forløbsprogrammer og patientuddannelse Evalueringsmodel for forløbsprogrammer og patientuddannelse ERFA- m øde om kvalitetssikring af patientuddannelse den 23. nov. 2011 Kristina Johansen, specialkonsulent, ph.d. Region Hovedstaden Evalueringsprojekt

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev forældre til patienter på børneog ungdomspsykiatriens dag-

Læs mere

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB 28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som

Læs mere

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Forskningsleder, professor Charlotte Glümer Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2015 Sundhedsprofil 2013 Hovedbudskaber

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Syddanmark 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Syddanmark 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Region Syddanmark 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev forældre til patienter på børneog ungdomspsykiatriens

Læs mere

Formålet med denne rapport er at beskrive forekomsten af kronisk sygdom i Region Hovedstaden ud fra oplysninger fra nationale registre.

Formålet med denne rapport er at beskrive forekomsten af kronisk sygdom i Region Hovedstaden ud fra oplysninger fra nationale registre. 1 Metode 1.1 Formål Ved planlægning af sundhedsfremme og forebyggelsesaktiviteter såvel som ved planlægning af sundhedsvæsenets aktiviteter er det nødvendigt at kende til forekomsten og fordelingen af

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE

FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE Dette faktaark indeholder nøgletal om indvandrere og efterkommere i Danmark. Der er fokus på befolkningstal, uddannelse og beskæftigelse. Faktaboks 1 Udvalgte nøgletal

Læs mere

Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden

Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden Ulighed i sundhed 11 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden - en temarapport Forskningscenter for Forbyggelse og Sundhed Region Hovedstaden

Læs mere

Trivselsmåling på EUD, 2015

Trivselsmåling på EUD, 2015 Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

KNAS MED KNOGLERNE EFFEKTMÅLING AF OPLYSNINGSKAMPAGNE OM KNOGLESKØRHED. 15. januar 2015

KNAS MED KNOGLERNE EFFEKTMÅLING AF OPLYSNINGSKAMPAGNE OM KNOGLESKØRHED. 15. januar 2015 KNAS MED KNOGLERNE EFFEKTMÅLING AF OPLYSNINGSKAMPAGNE OM KNOGLESKØRHED 15. januar 2015 1 2 Om undersøgelsen Formål: Formålet med kampagnen er at øge sandsynligheden for, at flere kvinder over 50 år og

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune

Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Holbæk Kommune (Holbæk, Tølløse, Jernløse, Svinninge og Tornved kommune), herefter benævnt Holbæk Kommune. I beskrivelsen

Læs mere

FORORD. København, den 24. maj 2012. Anne Lind Madsen Direktør

FORORD. København, den 24. maj 2012. Anne Lind Madsen Direktør FORORD I 2011 vurderede Arbejdsskadestyrelsens Center for private erstatningssager i alt 5.247 erstatningssager, hvilket er 17 procent flere sager, end der blev oprettet. Næsten hver tredje sag handlede

Læs mere

Sundhedsprofil for unge i Region Hovedstaden Cathrine Juel Lau Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed December 2015

Sundhedsprofil for unge i Region Hovedstaden Cathrine Juel Lau Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed December 2015 Sundhedsprofil for unge i Region Hovedstaden Cathrine Juel Lau Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed December 2015 Sundhedsprofil 2013 Indhold 1. Region Hovedstadens spørgeskema Rationalet for et

Læs mere

Slutevaluering af forebyggelsesprojekt vedr. udgående Akut-team på Herlev Hospital i samarbejde med Egedal, Gladsaxe og Herlev kommuner

Slutevaluering af forebyggelsesprojekt vedr. udgående Akut-team på Herlev Hospital i samarbejde med Egedal, Gladsaxe og Herlev kommuner Planlægningsafdelingen Til: Region Hovedstaden Herlev Hospital Herlev Ringvej 75 2730 Herlev Telefon 44 88 40 00 lokal 84698 Fax 44 88 43 43 Mail Petben01@heh.regionh.dk Dato: 23. juni 2009 Slutevaluering

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj

Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj Center for Sundhed Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj Jean Hald Jensen Enhedschef for Enhed for Tværsektoriel Udvikling Center for Sundhed Oplæg ved konferencen: Danskernes sundhed tal fra den

Læs mere

Notat: Forlist, men ikke fortabt

Notat: Forlist, men ikke fortabt 1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller

Læs mere

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelige Fakultetet Redegørelse for resultater fra UVM 2010

Det Samfundsvidenskabelige Fakultetet Redegørelse for resultater fra UVM 2010 Det Samfundsvidenskabelige Fakultetet Redegørelse for resultater fra UVM 2010 Side 1 af 49 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Analyseudvalg... 5 Analyseudvalgets repræsentativitet... 5 Køn... 5 Alder...

Læs mere

Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011. Lær at leve med kronisk sygdom

Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011. Lær at leve med kronisk sygdom Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011 Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011 Indhold 1. Lær at leve med kronisk

Læs mere

Procesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område

Procesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Procesindustrien December 21 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Baggrund for analysen Denne analyse giver et billede af sammensætningen i beskæftigelsen i procesindustrien i

Læs mere

Patienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt 1.295 patienter i Region Hovedstaden

Patienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt 1.295 patienter i Region Hovedstaden Patienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt 1.295 patienter i Region Hovedstaden Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Hovedstaden

Læs mere

Folkeskolelever fra Frederiksberg

Folkeskolelever fra Frederiksberg Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...

Læs mere

Flytninger i barndommen

Flytninger i barndommen Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på

Læs mere

Øje på uddannelse. Årgang 1988

Øje på uddannelse. Årgang 1988 Øje på uddannelse, 2011/06 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D, 2300 København S E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Web: www.lo.dk ISBN Print: 978-87-7735-178-5 ISBN Elektronisk:

Læs mere

Penge- og pensionspanelet. Resultater fra befolkningsundersøgelse Marts/april 2008

Penge- og pensionspanelet. Resultater fra befolkningsundersøgelse Marts/april 2008 Penge- og pensionspanelet Resultater fra befolkningsundersøgelse Marts/april 2008 Resultaterne og spørgsmålene i Barometer-undersøgelsen, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet.

Læs mere

BRUGERTILFREDSHED 2012 PENSIONSSTYRELSEN MODTAGERE AF FOLKEPENSION I UDLANDET

BRUGERTILFREDSHED 2012 PENSIONSSTYRELSEN MODTAGERE AF FOLKEPENSION I UDLANDET BRUGERTILFREDSHED 2012 PENSIONSSTYRELSEN MODTAGERE AF FOLKEPENSION I UDLANDET 0 A INDHOLD 1 Indledning 2 2 Læsevejledning 3 3 Sådan læses en side 4 4 Samlede resultater 5 5 Resultater på tværs 21 6 Målgruppe

Læs mere

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199

Læs mere

Helbred og sygefravær

Helbred og sygefravær 8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de

Læs mere

Udgiftspres på sygehusområdet

Udgiftspres på sygehusområdet Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås

Læs mere

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Læs mere

Knud Juel. Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014

Knud Juel. Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014 Knud Juel Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014 Årsager til ulighed i sundhed 1. Børns tidlige udvikling 2. Skolegang 3. Socialt nærmiljø 4. Indkomst

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 75 Offentligt BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN OKTOBER 2011 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

LUP Psykiatri 2012. Regional rapport. Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Syddanmark.

LUP Psykiatri 2012. Regional rapport. Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Syddanmark. LUP Psykiatri 2012 Regional rapport Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Dato: 12-04-2013 Indledning I efteråret 2012 blev forældre til patienter i børneog ungdomspsykiatriens

Læs mere

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet I det følgende præsenteres de indikatorer, som indgår i aftalen om de nationale mål, som blev lanceret på Danske Regioners generalforsamling i april 2016

Læs mere