GÅ TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GÅ TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN"

Transkript

1 K Ø B E N H A V N E R N E S G R Ø N N E R E G N S K A B GÅ TIL

2 Alle kan bidrage Overalt i verden vokser de store bysamfund. Og der er ingen tegn på ændringer af dette. Tværtimod. Det er nødvendigt at finde en nøgle til at løse de miljøproblemer, der følger med denne udvikling. Fordi livskvaliteten i et moderne bysamfund hænger nøje sammen med miljøets helbred. København vil være Europas Miljøhovedstad, og det er derfor naturligt, at København går i spidsen og viser vejen frem mod en bæredygtig udvikling. Alle byens aktører - fra den enkelte borger over politikerne til industrien - har et stort ansvar for at nedsætte både den lokale og den globale miljøbelastning. Mange af os er gode til at tænke på miljøet derhjemme, når vi bruger vand og energi. Og når vi køber ind. Men det er lige så vigtigt, at vi også har en miljørigtig adfærd, når vi er på arbejde, og deltager aktivt i de miljøprojekter, der sættes i gang, så vores arbejdspladser kan leve op til miljøpolitikken. Københavnernes grønne regnskab er med til at give en viden om byens miljøpåvirkninger, så alle kan handle målrettet og nedbringe miljøbelastningen. Og dermed være med til at skabe en by, hvor miljøbevidst adfærd og omtanke står højt på dagsordenen. 2

3 Lokal miljøambition med globale mål Københavns politikere skal i år 2000 tage endelig stilling til, om der skal indføres et miljøledelsessystem for hele byen efter EU s miljøledelsesordning EMAS. Det er en ambitiøs og visionær tanke. Indføres miljøledelse kan Københavns Kommune bedre dokumentere, at byen lever op til egne mål, og at miljøaktiviteterne peger i retning af en bæredygtig udvikling. Miljøledelse kræver, at både borgere, virksomheder og kommunens ansatte inddrages i prioriteringen af opgaverne. Kommunen lægger stor vægt på, at der skabes et netværk af alliancepartnere og ambassadører, som kan medvirke til at kommunikere de miljømæssige budskaber ud til hele byen. Allerede i dag har kommunen et samarbejde med de grønne guider, som er lokale grønne rådgivere, der skal styrke og støtte det lokale miljøarbejde i byen. København vil være en god placering for virksomheder med en høj miljøprofil. Det vil smitte af på virksomhedernes omdømme og styrke dem i kampen om attraktive medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder. Mange københavnske virksomheder har allerede et miljøledelsessystem, og kommunen arbejder på at styrke kendskabet til miljøledelse i både produktionsvirksomheder og serviceorganisationer. Også i kommunens egne forvaltninger og institutioner arbejder man med at indføre miljøledelse. I 1999 blev der etableret et Råd for Bæredygtig Udvikling med personer fra miljøorganisationer, lokale Agenda 21-grupper, arbejdsmarkedets parter, forsøgsbydelene, trafik- og uddannelsesområdet og forbruger- og sundhedsområdet. Rådet vil foreslå mål for en bæredygtig udvikling inden for temaerne global og lokal luftforurening, jord, vand, materialer, byens rum og menneskelige ressourcer. Rådet vil i 2000 sætte særlig fokus på borgerinddragelse. Læs mere på rådets hjemmeside Bo Asmus Kjeldgaard, Miljø- og Forsyningsborgmester Søren Pind, Bygge- og Teknikborgmester Som borgmestre for kommunens to tekniske forvaltninger vil vi benytte lejligheden til at opfordre de andre forvaltninger til aktivt at gå ind i arbejdet med det grønne regnskab. 3

4 i n d h o l d Energi...side 6-7 Væsentlige reduktioner i CO 2 -udledningen kræver, at energiforsyningen i højere grad baseres på vedvarende energi. Vand...side 8-9 Vandforbruget kan relativt nemt nedsættes, hvis københavnerne undgår vandspild og ændrer dårlige vandvaner. Affald...side Affaldsmængderne stiger, og københavnerne skal derfor blive bedre til at sortere og genanvende affaldet. Trafik...side Københavnerne skal oftere vælge kollektiv transport eller cyklen og køre energirigtigt, når bilen ikke kan undværes. Grønne områder...side Kommunen ønsker en mere aktiv dialog med brugerne af byens grønne områder om pleje og renovering. Blå områder...side Kommunen vil forbedre vandkvaliteten i havnen, så havnen kan tilbyde bade- og fiskemuligheder. Jordforurening...side Store dele af jorden i København er forurenet, og især børn skal beskyttes mod kontakt med forurenet jord. Miljørigtigt byggeri...side Når nyt byggeri skal opføres eller gammelt skal renoveres, er det vigtigt at tænke på fremtidens miljø. Lokal bæredygtighed...side Der er mange gode eksempler på, at københavnerne arbejder for en bæredygtig udvikling i lokalområdet. 4

5 Sådan læser du regnskabet Københavnernes grønne regnskab 1999 omfatter de samme seks temaer som de tre forrige års regnskaber: Energi, vand, affald, trafik, grønne områder og blå områder. For at give plads til nye temaer har hvert tema i år kun fået et opslag. De nye temaer er: Jord og miljørigtigt byggeri. Inden for hvert tema kan du læse om: De væsentligste miljøaspekter Udviklingen i miljøpræstationen sammenholdt med eventuelle mål for at nedbringe miljøbelastningen. Du får også nøgletal for det gennemsnitlige forbrug af el, varme og vand fra forskellige boligtyper. Nøgletallene kan bruges til at vurdere, om din husstands forbrug ligger over eller under gennemsnittet for boligtypen Forslag til hvordan du kan bidrage til at nedbringe miljøbelastningen alene eller sammen med andre i din grundejerforening, boligkarré eller på din arbejdsplads De tre sidste opslag fortæller om lokale initiativer igangsat af bl.a. grønne guider og Agenda 21-grupper. Her kan du få inspiration til at sætte aktiviteter i gang i dit lokalområde. Du kan få flere oplysninger om Københavns Kommune på adressen Her kan du også hente både Københavnernes grønne regnskab og Københavns Kommunes grønne regnskab. God læselyst. Vil du vide mere om lokale initiativer Kontakt de grønne guider, der samarbejder med lokale foreninger, virksomheder og borgere om miljøaktiviteter i lokalområdet: Grøn guide Christianshavn Anja Puggaard/Anne Poulsen Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade København K, Tlf Grøn guide Islands Brygge Rikke Fog-Møller Agenda 21-gruppen på Islands Brygge Beboerhjørnet, Leifsgade København S, Tlf Grøn guide Nørrebro Tom Jørgensen Københavns Miljø- og Energikontor, Blegdamsvej 4B 2200 København N, Tlf Grøn guide Nørrebro Klaus Henriksen Økologiske Igangsættere Ravnsborggade 18, Baghuset 2200 København N, Tlf Grøn guide Nordvest Susanne Ogstrup Kvartercentret Nordvest, Dortheavej København NV, Tlf Grøn guide Vesterbro Niels Birk Thomsen Vesterbro Byfornyelsescenter, Valdemarsgade 4 st København V, Tlf Grøn guide Holmbladsgade Hanne Gro Djernis Kvarterløft Holmbladsgade Jemtelandsgade 3, 3. sal 2300 København S, Tlf Grøn guide foreningen Rock Ama r Gry Pedersen Foreningen Rock Ama r, Øresundsvej København S, Tlf Grøn guide Østerbro Anne Marie Østergaard Boldklubben Skjold, P.H. Lings Alle København Ø, Tlf Grøn guide Kgs. Enghave Mehrnaz Davanlou Kvarterløftssekretariatet Kgs. Enghave Wagnersvej København SV, Tlf Grøn guide Valby Anders Wiig Jensen Valby Medborgerhus, Valgårdsvej Valby, Tlf Grøn guide 3B Bettina Fellow Fællesadministrationen 3B, Kronprinsessegade København K, Tlf Kontakt bydelsforvaltningerne, der planlægger miljøinitiativer sammen med bydelenes borgere: Bydelsforvaltningen Indre Nørrebro Sjællandsgade København N, Tlf Bydelsforvaltningen Indre Østerbro Øster Fælled Torv København Ø, Tlf Bydelsforvaltningen Valby Valby Langgade Valby, Tlf Bydelsforvaltningen Kongens Enghave Wagnersvej København SV, Tlf Spørgsmål og projektidéer kan du også diskutere med Sekretariatet for Lokal Agenda 21, Københavns Kommune, Miljøkontrollen, Flæsketorvet 68, 1711 København V, Tlf

6 Vedvarende energi former fremtiden Med et nyt lavenergikøleskab og lavenergipærer i stedet for de gamle kan københavnerne spare på energien og elregningen og samtidig levere et bidrag til at bremse drivhuseffekten. I København er hovedparten af energiforsyningen baseret på fossile brændsler som kul, naturgas og olie. Ved afbrænding udledes kuldioxid (CO 2 ), der er den væsentligste menneskeskabte årsag til drivhuseffekten. Forbruget af el og varme hos borgerne, virksomhederne og de offentlige institutioner står for ca. 80% af den samlede CO 2 -udledning. Resten fordeler sig på 10% fra håndtering af affald og 10% fra transport. København har fra 1990 til 1999 nedsat den samlede CO 2 -udledning med 14%. Skal udledningen nedsættes yderligere, kræver det, at alle gør en indsats for at spare på energien, begrænse mængden af affald og bruge cyklen og den kollektive transport. Ønsker vi væsentlige reduktioner i CO 2 -udledningen, skal energiforsyningen i højere grad baseres på vedvarende energi som vind og sol. I dag dækker vindmøllerne ved Renseanlæg Damhusåen og Renseanlæg Lynetten kun 0,1% af københavnernes elforbrug. Den nye vindmøllepark på Middelgrunden vil kunne dække yderligere 3% af elforbruget. 6

7 ! Solceller! FÅ SOLCELLEANLÆG og derved solenergi er et bidrag til et renere miljø, som bør benyttes. Solcelleanlæg kan let og enkelt indbygges i tagkonstruktioner, i facader, som solafskærmning eller støjskærme. Det er derfor en god og miljørigtig løsning i en storby som København, hvor der er begrænset plads til fx vindmøller. Tingbjerg Skole fik i 1994 et solcelleanlæg. Anlægget var det første solcelleanlæg i København, der blev tilsluttet det eksisterende net. Anlægget er et enestående eksempel til brug i undervisningen, og erfaringerne skal formidles til andre skoler i ind- og udland Københavns Energi har stor ekspertise i teknisk rådgivning, etablering og projektering af solceller samt overvågnings- og dataopsamlingssystemer. Virksomheder, institutioner, skoler og boligforeninger, som ønsker et solcelleanlæg, er velkommen til at kontakte Energirådgivningen hos Københavns Energi på tlf DROP STANDBY Røde og grønne lamper eller blinkende tal på et display sladrer om elspild. De sidder på TV, video, stereoanlæg, computer og mikrobølgeovn. Også opladere til mobiltelefoner, elektriske tandbørster, barbermaskiner, boremaskiner og andre ledningsfri apparater med genopladeligt batteri bidrager til et stort elspild. Når apparaterne står på standby, bruger de el døgnet rundt. Elforbruget til standby kan i et almindeligt udstyret hjem hurtigt løbe op i 300 kwh om året. Elprisen er 1,548 kr. pr. kwh. Det mest kontante spareråd er derfor: Sluk for apparaterne, når de ikke er i brug. Og se efter apparater med Energipilen, der er en fælles europæisk standard for lavt standbyforbrug, når du køber nyt udstyr. I Energishoppen i Magasin på Kongens Nytorv kan du kvit og frit låne en lille elmåler, der kan måle standbyforbruget på boligens apparater. Sammen med måleren følger der et skema, så du bagefter kan drøfte besparelsesmuligheder med energieksperter ton CO Energi - Figur 1: CO2-udledning Energi - Figur 2: Elforbrug fordelt på sektorer % 30 % % Industri Handel & service Offentlige institutioner Boliger % % Energi - Figur 3: Vedvarende energi i Elkraft Energi Trafik Affald 3,3 9,7 4, Vindkraft Kommunen er ved at udarbejde en CO 2 -plan for København, der beskriver den hidtidige udvikling i CO 2 -udledningen, målsætninger for CO 2 -reduktion samt forslag til handling. I den forbindelse er beregningsforudsætningerne ændret i forhold til tidligere. Det gælder også for dette grønne regnskab. Derfor kan du ikke direkte sammenligne tallene med de tidligere grønne regnskaber. Det stigende energiforbrug har ikke medført en tilsvarende stigning i udledningen af CO 2, fordi kraftvarmeværkerne er blevet bedre til at udnytte energien i brændslerne og har øget brugen af naturgas, der udleder mindre CO 2 ved afbrænding end kul og olie. Også bilerne er blevet mere energieffektive, så den stigende biltrafik ikke giver tilsvarende stigninger i CO 2 -udledningen. Udledningen af CO 2 fra håndteringen af affald er skønnet. Importeret vandkraft 3,7 6,9 4,2 Afbrænding af halm, træflis, biobrændsler, biogas og affald Københavns Energi samarbejder med Elkraft om vedvarende energi, bl.a. vindmølleprojekter på Sjælland og Øerne. Brug tallene i figur 4-6 til at vurdere om din husstands forbrug ligger over eller under gennemsnittet for boligtypen. kwh/husstand Energi - Figur 4: Forbrug af el og elvarme pr. husstand Gennemsnit for lejligheder Gennemsnit for enfamilieshuse m 3/ husstand Energi - Figur 5: Forbrug af gas og gasvarme pr. husstand Gennemsnit for lejligheder Gennemsnit for enfamilieshuse MWh/husstand Energi - Figur 6: Forbrug af fjernvarme pr. husstand ,1 Gennemsnit for lejligheder 13,1 Gennemsnit for enfamilieshuse Elforbrug Elvarmeforbrug Gasforbrug Gasvarmeforbrug Fjernvarmeforbrug 7

8 Drypvise forbedringer Friskt, rent og køligt strømmer vandet ud af hanerne til den beskedne pris af 3 øre pr. liter. Og vi tænker næppe over, hvilken katastrofe det ville være, hvis vi ikke havde rent drikkevand. Hver eneste københavner bruger 131 liter drikkevand i døgnet i husholdningen. Heraf går kun 9 liter til mad og drikke, resten bruges til bad, toiletbesøg, rengøring, tøjvask og opvask. Det bedste, man kan sige om de 131 liter er, at det er 22% mindre end i 1989, hvor forbruget var på 168 liter i døgnet. Alligevel er det meget i forhold til, hvad der nemt kan spares ved at undgå vandspild, ordne defekte installationer og ændre dårlige vaner. Hvis hver københavner fx bruger 2 minutter mindre i brusebadet hver morgen, vil det gennemsnitlige personforbrug i København falde til 114 liter i døgnet. Kommunens mål er, at husholdningsforbruget skal ned på 110 liter pr. person pr. døgn. Grundvandet er ikke en uudtømmelig ressource, og balancen mellem vandindvinding og grundvandsdannelse er skrøbelig. Hvis vi pumper mere grundvand op, end der dannes fra nedbøren, vil grundvandstanden falde. Og det har nogle ubehagelige konsekvenser. For det første vil en del åer, søer og moser tørre ud til skade for vores naturområder og deres dyreliv. For det andet vil det gå ud over vandkvaliteten, fordi ilt vil få adgang til jordlagene og nogle steder frigøre stoffer, som kun må forekomme i drikkevandet i meget små mængder. Falder grundvandsspejlet til under havniveau, kan saltvand endvidere trænge ind fra havet og med tiden gøre vandet udrikkeligt. 8

9 ! Københavns OPSÆT VANDMÅLERE! Vandværk-Stedet Vand oplever i disse år, at flere beboere i andels-, ejer- og udlejningsejendomme ønsker individuel afregning af forbruget. Det viser sig nemlig, at der i lejligheder, hvor der er opsat individuelle målere, bliver sparet mere end almindeligt på vandet. I Hemsedalsgade fik beboerne i 36 lejligheder opsat hver deres vandmåler. Det udløste umiddelbart et fald i forbruget på 12 liter pr. person i døgnet, og det på trods af at målerne slet ikke blev brugt til afregning. Det skete til gengæld det efterfølgende år og medførte kun yderligere 4 liter sparet vand. Men da beboerne først havde set en årsregning, der sort på hvidt sladrede om forbruget i den enkelte husholdning, faldt forbruget med yderligere 7 liter. I alt faldt forbruget på to år fra 125 liter til 102 liter pr. person i døgnet. De sparede vandudgifter vil tjene udgifterne til indkøb og opsætning af vandmålere hjem på mindre end seks år. Stiger vandprisen yderligere, bliver økonomien tilsvarende bedre. I starten af 1999 havde ca lejligheder i kommunen individuelle vandmålere. Det gennemsnitlige forbrug var her 108 liter pr. person i døgnet. I kommunen er der ca lejligheder, så potentialet for vandbesparelser ved at sætte vandmålere op er stort. Det kan imidlertid ikke altid betale sig at installere vandmålere i ældre ejendomme, hvor flere vandrør forsyner hver lejlighed. Du kan få gratis rådgivning om vandmålere og andre muligheder for vandbesparelser i boliger hos Vandsparerådgivningen på tlf BESØG VANDVÆRK-STEDET er et vandeksperimentarium for skoleelever fra Københavns Kommune. Det er indrettet i Københavns Vands gamle vandværk i Valby. Her kan børn i alderen 3 til 12 år lege og fordybe sig i vandets hemmeligheder. Filosofien bag Vandværk-Stedet er, at hvis man som barn lærer at værdsætte vand, vil man bruge det med omtanke resten af livet. På Vandværk-Stedet får eleverne rige muligheder for at lege og eksperimentere sig frem til denne indsigt. Maskinhuset fra 1901 er blevet sat i stand og danner i dag rammen om de indendørs aktiviteter, som er bygget op omkring vandets kredsløb, vandets vej i samfundet, og hvordan man kan spare på vandet. Her er også 4 værksteder, hvor det er muligt for eleverne at arbejde. For tiden er der en sansetunnel, et vandforbrugsværksted, mikroskop- og edb-værksted samt et grundvandsværksted. Som noget helt nyt er der udenfor lavet en å med et vandfald og en sø. Der er bygget en vandmølle og en sluse, og der er mulighed for at få et kig til søen under vandet. I åens slyngninger findes en række pædagogiske aktiviteter, hvor eleverne kan eksperimentere med vandets hastighed og materialeflytning, studere planter og dyr, der lever i vand, samt opleve hvordan vand kan bruges til transport og energi. I 1999 besøgte 1500 elever fra 75 klasser på 35 skoler Vandværk-Stedet. Ønsker du at besøge Vandværk-Stedet kontaktes Københavns Kommune, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Udviklingsafdelingen på tlf Vand - Figur 1: Vandforbrug pr. indbygger fordelt på sektorer Vand - Figur 2: Vandforbrug pr. person liter / indbygger m 3 / person , Husholdninger Erhverv Offentlige Fritids- Umålt forbrug institutioner formål 0 Lejligheder uden målere Lejligheder med målere Enfamilieshuse Vandforbruget i husholdninger udgør størstedelen af forbruget. Det faldt i 1999 til 131 liter pr. indbygger pr. døgn. Da Københavns Vands mål er, at husholdningsforbruget skal ned på 110 liter pr. indbygger pr. døgn, vil Vandsparerådgivningen styrke indsatsen for at få københavnerne til at spare på vandet. Det samlede forbrug er dog faldet med 2 liter pr. døgn pr. indbygger. Umålt forbrug er tapning fra brandhaner og spild p.g.a. utætte ledninger. Brug figur 2 til at vurdere om din husstands årlige vandforbrug ligger over eller under gennemsnittet for boligtypen. 9

10 Højkonjunkturen hober sig op Danmarks fortsatte økonomiske opsving sætter sig spor. Et af dem er stigende mængder affald fra københavnske husholdninger. Københavnerne shopper simpelthen mere end nogensinde før. Denne impuls kan der næppe gøres så meget ved. Men så meget desto vigtigere er det, at man handler som miljøbevidste forbrugere, når plastickortet skal luftes. Det kan være ved at købe kvalitetsprodukter med en lang levetid. Det er også en god idé at holde øje med, om der på varen sidder et af de statsanerkendte miljømærker Svanen eller Blomsten. København har sat sig klare mål for, hvordan man vil tackle de store mængder affald. Første prioritet er at nedbringe affaldsmængden. Anden prioritet er størst mulig genanvendelse af affaldet. For at nå målet skal alle københavnere aflevere 29 kg mere til genbrug - først og fremmest papir og glas. Affald, der ikke kan genanvendes, skal brændes, så energien udnyttes til fjernvarme og el, og mindst muligt affald ender på lossepladsen. Det farlige affald specialbehandles. Alle borgere skal i dag sortere husholdningsaffaldet i 9 fraktioner: papir, glas, farligt affald, dagrenovation og storskrald opdelt i fraktionerne: elektronikaffald, kølemøbler, pap og restaffald. Villaer er automatisk tilsluttet ordninger for afhentning af haveaffald, og etageboliger kan også tilslutte sig. Desuden kan man kompostere haveaffald og vegetabilsk køkkenaffald. 10

11 !!!! BRUG PAPIRCONTAINERE Der er meget mere papir end blot aviser og ugeblade, der kan genbruges. Også reklamer, rude-- kuverter, breve, skrivepapir, fagblade og (svanemærkede) telefonbøger kan afleveres i papircontainerne. Der er store miljøfordele ved at genbruge papir, da energiforbruget ved produktion af genbrugspapir er væsentligt mindre end ved fremstilling af nyt papir. Husk at pap og karton ikke må komme i papircontainerne. Du kan helt undgå reklamer, hvis du får et Ingen reklamer tak -mærke til din postkasse på posthuset. TILSLUT JER VICEVÆRTSORDNINGEN I 1999 sluttede et forsøg i Valby, hvor beboerne kunne aflevere deres farlige affald til viceværterne, som så kunne ringe efter R98 s miljøbil, når der var samlet nok sammen til afhentning. Forsøget var en stor succes, og ordningen udbredes nu til hele byen. Alle beboere i etageejendomme kan vælge en person - typisk viceværten - som vil stå for indsamlingen af det farlige affald. Personen skal deltage på et kort kursus hos R98, inden ordningen kan træde i kraft. Både ordningen og kurset er gratis, og du kan tilmelde ejendommen hos R98 s kundecenter på tlf AFLEVER ELEKTRONIKAFFALD Siden 1. december 1999 har det været muligt at aflevere sit udtjente elektronikaffald sammen med storskraldet. Elektronikaffald er kasserede genstande, der er forsynet med ledning eller drives af batterier eller solceller. Det kan være TVapparater, computere, mobiltelefoner, stereoanlæg, elektroniske spil m.m. Det er vigtigt, at elektronikaffaldet placeres ved siden af det øvrige storskrald, da affaldet kræver specialbehandling. Dels indeholder elektronikaffald miljøfarlige stoffer, men det indeholder også værdifulde metaller som fx jern, kobber og sølv, der kan oparbejdes til nye råmaterialer. Elektronikaffald kan også afleveres på genbrugsstationerne. LEJ EN GLASCONTAINER Det kan også blive nemmere at aflevere glas til genbrug. Gennem R98 er det muligt at leje en 900 liter glascontainer, som kan stå i gården. Det koster 104 kr. pr. måned og 124 kr. pr. tømning. Glascontaineren er ikke kun til flasker, men til alle former for emballageglas som fx syltetøj- og sildeglas. Både hele og ituslåede glas kan komme i containeren, men hele glas er bedst. Emballageglas bør være skyllet og må meget gerne have låg på, så de ikke så let går i stykker. Du kan få mere at vide hos R98 s kundecenter på tlf Indeks Affald - Figur 1: Husholdningsaffald pr. indbygger sammenholdt med københavnernes gns. realindkomst Affald Indkomst I 1999 efterlod hver københavner 429 kg. husholdningsaffald. Det er 92 kg mere end i 1992 Affald - Figur 2: Husholdningsaffald opdelt på indsamlingsordninger Tons Dagrenovation Madaffald Storskrald Haveaffald Papir Glas Genbrugsstationer Miljøfarligt affald fra genbrugsstationer Miljøfarligt affald fra Miljøbil Batteriordningen Farvehandlerordningen 42,1 45,4 50 Apotekerordningen 13,4 10,3 12,7 Køleskabe og frysere Natrenovation I alt I 1999 blev der indsamlet næsten tons mere affald fra husholdningerne end i Men der er også flere københavnere i 1999, så det svarer til, at hver københavner i gennemsnit efterlod 6 kg mere husholdningsaffald i 1999 end i Der er især indsamlet betydelig mere storskrald, haveaffald samt køleskabe og frysere. Genbrugsstationerne er også benyttet mere. Desværre er der ikke indsamlet særlig meget mere glas og papir til genbrug, og der er igen indsamlet langt færre batterier. Natrenovationen falder fortsat, fordi flere områder tilsluttes kloaknettet. Affald - Figur 3: Husholdningsaffald opdelt på behandlingsformer ,1% Genanvendelse 2,8% 20,3% 0,9% Specialbehandling Hovedparten af husholdningsaffaldet brændes og varmen bruges til produktion af fjernvarme og el. Det er primært papir og glas, som genbruges. Målet er, at 27% af husholdningsaffaldet genanvendes i Deponering Forbrænding 11

12 Bilen som barometer Går det godt, kører det godt. Under økonomiske opsvingstider reagerer københavnerne som alle andre danskere: de køber nye biler, større biler og de kører endnu flere kilometer, end de plejer. På den måde er det elskede og forkætrede transportmiddel et ganske simpelt, men følsomt konjunkturbarometer. Men noget tyder på, at biltrafikken i København nu stiger mere, end der umiddelbart er dækning for i økonomien. Det kan være en afledt effekt af en anden positiv udvikling. Efter mange års tilbagegang med lukning eller flytning af virksomheder skabes der nu flere arbejdspladser. Samtidig kommer flere københavnere i arbejde uden for kommunens grænser. En stor del af væksten i biltrafikken stammer nemlig fra borgere, der henter deres løn i nabokommuner. Københavns Kommune holder imidlertid fast på sin målsætning om, at biltrafikken ikke må stige. Men så længe det ikke er muligt at indføre en eller anden form for kørselsafgift, er det vanskeligt. Der er dog taget flere initiativer for at få trafikanterne til at vælge enten kollektive transportmidler eller cyklen. Ved trafikterminalerne skal det fx gøres nemt og bekvemt at skifte fra et transportmiddel til et andet, og cyklisterne vil få flere og bedre cykelstier. Cyklen er især et godt alternativ på de korte ture inde i byen, hvor bilen bruger specielt meget energi. Men skal man bruge bilen, kan man lige så godt lære at køre energirigtigt. Tilpasser man fx farten til trafikrytmen, bliver kørslen mere glidende, og der brændes 10-15% mindre brændstof af. I 1999 kom partikelforureningen fra bilernes udstødning i søgelyset. Undersøgelser dokumenterede, at det især er de små partikler, som er sundhedsskadelige, fordi de er bærere af andre forurenende stoffer. Disse stoffer har vist sig at nedsætte evnen til at rense luftvejene og modstandskraften mod infektioner. De kan også være kræftfremkaldende. Halvdelen af det samlede udslip af små partikler stammer fra store dieselkøretøjers udstødning. Men andre biler bidrager også. Der findes imidlertid filtre, som renser udstødningsgassen for de fleste partikler. Kommunen køber dieselkøretøjer med partikelfiltre og eftermonterer filtre på den eksisterende vognpark. 12

13 ! Når! LET TRYKKET PÅ PEDALEN du kører bil, så gør det energibevidst. Forureningen nedsættes betydeligt, du sparer penge og bliver mindre stresset. Det handler meget elementært om at følge trafikrytmen, så kørslen bliver mere glidende. Der er ingen grund til at drøne frem til næste lyskryds, blot for at holde for rødt. Et andet godt råd er generelt at dæmpe farten. Jo hurtigere du kører, desto mere benzin brænder du af. Det koster fx 20% mere brændstof pr. km, når hastigheden sættes op fra 80 til 100 km/t. Det er også en god idé at fjerne tagbagagebærer, skibokse, cykelholdere o.lign. efter brug. De øger vindmodstanden og giver let et merforbrug på 5-10%. Cykelholdere på taget koster helt op til 20% ekstra brændstof. Meget moderne elektronisk isenkram er også med til at øge forbruget af brændstof. Air-condition er ofte unødvendig i vores klima og bruger op til 20% mere energi. Og husk at slukke for elruden, ventilationen og sædevarmeren, så hurtigt som mulig. Endelig bør du spørge dig godt for, når du køber ny bil der er store forskelle i miljøpræstationen. KALD ET CYKELBUD Cykelbudene viser sig overalt i det københavnske bybillede. Unge rappe pedalatleter i farverige, glinsende trikoter og futuristisk formede cykelhjelme, der tramper sig vej ud og ind i trafikken hurtigere end andre trafikanter, fortæller historien om en moderne miljøsucces. En succes, der bygger på virksomhedernes behov for at få små forsendelser bragt ud hurtigt og billigt. Engang var det dieselosende taxaer, der løste dette behov for hurtig postgang. Men siden det første firma i 1989 startede med syv cykelbude, er der sket en eksplosiv vækst. I dag er der fire budfirmaer med ca. 200 cyklister, som erstatter korte bilture i de mest følsomme områder i byen. Hvert bud kører små 100 km om dagen, og sammenlagt tilbagelægger de københavnske cykelbude 4,5 mio. km om året. De Grønne Bude har siden 1997 også haft seks elbiler til at klare de tunge ture i byen. Elbilerne kører til sammen 100 km om dagen. antal cykler vognkm Trafik - Figur 1: Fordeling mellem bil, cykel og kollektiv trafik for ture til arbejdspladser i København % 30% Gang Bil 6% 33% Cykel Bus/tog Cykel, bil og bus/tog er lige populære transportmidler til arbejde. Denne fordeling har været relativt stabil gennem de seneste år. Trafik - Figur 2: Biltrafikarbejdet på et hverdagsdøgn (samlet antal km biler kører i Københavns Kommune) Tallene dækker biltrafikarbejdet på regionale veje, fordelingsgader og bydelsgader, men ikke små, lokale boligveje, hvor biltrafikarbejdet skønnes at være i alt ca. 0,5 mio. km pr. døgn. Ønsker du tal for trafikken på enkelte strækninger, kan du ringe til Vej & Park, Færdselstællingen på tlf Trafik - Figur 3: Cykeltrafikken I 1999 er antallet af cyklister, der kører fra og til den indre by eller passerer kommunegrænsen, steget markant. Vil du vide mere, kan du rekvirere Københavns Kommunes Cykelregnskab hos Vej & Park på tlf antal biler Trafik - Figur 4: Bilejerskabet Vare-, lastbiler, busser m.v. Personbiler/erhverv Personbiler/privat I 1999 er der især kommet flere privatbiler i København. 13

14 København har som andre metropoler et hektisk pulsslag. Men muligheden for at koble af og stemme krop og sind til rekreation er til stede overalt i form af små eller store parker, der byder sig til som oaser i det moderne storbyliv. Måske kun for en kort bemærkning midt i arbejdet eller til en længerevarende sammenkomst med familie og venner en lun sommeraften. De grønne områder fungerer som offentlige haver, som kommunen stiller frit til rådighed og plejer kyndigt efter alle kunstens regler. Sådan har det i hvert fald traditionelt fungeret. Men nu lægger kommunen op til en mere aktiv dialog med brugerne af byens grønne områder om pleje og renovering. Der er i dag 23 m 2 kommunale parkarealer pr. københavner. I foråret 1999 blev der etableret brugerråd for Fælledparken og Valbyparken, og i februar 2000 er der etableret endnu et brugerråd fælles for parkerne i Fæstningsringen: Langelinie, Smedelinien, Østre Anlæg, Ørstedsparken og Christianshavns Vold. Et af de helt centrale punkter i rådenes diskussioner er, hvordan man skaber balance mellem parkernes beskyttelse og benyttelse. Der er kommet mange spændende idéer om oprettelse af særlige biotoper, der kan sikre bedre leve- og ynglebetingelser for flere dyrearter i parkerne, brug af får til græsning, mindre dyrehold i parkerne, etablering af ridestier, kondistier og flere grillpladser. Muligheden for at realisere idéerne undersøges nærmere, mens nye idéer lægges frem til åben diskussion. Efter to år skal brugerrådene evalueres inden rådene udbredes til flere kommunale parker og naturområder. Storbyens grønne oaser 14

15 !! HENT INSPIRATION I TEMAHAVER I Kulturbyåret 1996 blev der i Valbyparken anlagt 17 cirkelrunde haver med hver sit tema. Haverne dyrkes helt uden brug af sprøjtemidler, og efter fire vækstsæsoner kan enhver ved selvsyn konstatere, at haver kan dyrkes uden gift og oven i købet med et glimrende resultat. I dag ligger Den sommerblomstrende have, Køkkenhaven, Den økologiske have og de andre temahaver som en samlet plantning midt i parkens natur og repræsenterer på smukkeste vis Danmarks over en million haver. Haverne rummer mange oplevelsesmuligheder og får året rundt besøg af mange haveentusiaster. Der er masser af idéer at bringe med sig hjem til indretning og dyrkning af egen have. I 1999 blev den årlige, traditionelle Rosenkåring i Valbyparken kombineret med en helt ny temadag Fokus på haven for alle, der kan lide haver og interesserer sig for havekultur. Arrangementet gentages med et nyt program den 6. august TAG PÅ TUR I BYNATUREN Københavns Naturvejledere tilbyder et righoldigt udvalg af ture med aktiviteter, oplevelser og information om byens natur og miljø. I turprogrammet er der tænkt på de fleste aldersgrupper. For småbørnsfamilier er Vandhullets hemmelighed sædvanligvis et trækplaster. Ture som Liv på Chr. Firtals Vold og Lav dit eget fuglefoder appellerer derimod overvejende til familier med børn omkring 7-12 år. Fælles for familieturene er, at de med udgangspunkt i en fælles oplevelse i byens natur inspirerer til et samarbejde mellem børn og voksne på børnenes præmisser. En del ture er primært rettet mod det voksne publikum og ofte med hovedvægten lagt på miljøaspektet. Det gælder bl.a. besøg på renseanlæggene, H. C. Ørsted Værket og Sundby Gasværk. De offentlige ture annonceres i folderen Oplev natur og miljø i København, som du kan hente i Københavner Information, på biblioteker, medborgerhuse m.m. Hvis I er en gruppe på mindst otte personer, kan I bestille en tur, hvor I laver programmet i samråd med en naturvejleder. Tlf Vej & Park udbød i 1999 i alt 46 offentlige naturvejlederture. Desuden arrangerede naturvejlederne 81 bestilte ture for forskellige foreninger, daginstitutioner, skoler, kvartercentre m.m. I alt deltog 4560 personer på tilsammen 127 ture. Grønne områder - Figur 1: Antal fældede og nyplantede træer 1998 og Fældet Plantet Fældet Plantet antal I 1999 lykkedes det at plante flere træer, end der blev fældet. Der er desuden fjernet 438 væltede træer efter stormen i december. Kommunen har i budget 2000 afsat en byudviklingspulje på 5 mio. kr. til at forskønne de offentlige byrum. Heraf skal de 3 mio. kr. bruges til at plante nye gadetræer. Mio. kr. Grønne områder - Figur 2: Midler brugt til etablering af fælles gårdanlæg Københavns Kommune sætter hvert år penge af til etablering af fælles gårdanlæg, og siden 1992 er midlerne øget løbende. Hvad enten man er ejer af en ejendom eller bebor én, kan man søge om at få et nyt gårdanlæg, hvis der er behov for en renovering, og projektet har en bred opbakning hos beboerne. Ved etablering af gårdanlæg lægger kommunen vægt på, at økologien er i orden både ved udformningen og vedligeholdelsen. I 1999 besluttede kommunen at etablere 16 fælles gårdanlæg. Grønne områder - Figur 3: Kommunens forbrug af vejsalt Vinter Tons 1995/ / / / / Forbruget af salt på de københavnske veje afhænger primært af vejret. Vejsaltet gør forholdene svære for byens træer og planter. Derfor prøver kommunen at minimere forbruget, blandt andet ved at fugte saltet, inden det spredes. Når saltet er halvt opløst, skal der nemlig bruges mindre for at smelte sne og is. På fortove anvendes hovedsageligt grus iblandet ca. 10% salt. 15

16 Havnens forvandling Københavns Havn er under stærk forandring i disse år. Førhen var det en udpræget erhvervshavn med masser af skibstrafik, der stille og roligt ebbede ud. Nu er der planer om, at store dele af havneområderne skal tilføres nyt liv som rekreative friarealer for københavnerne. Men før havnen kan tilbyde bade- og fiskemuligheder, skal vandkvaliteten forbedres. I dag er den både påvirket af overløb fra kloaksystemet og ophobet kviksølv på bunden. For at nedbringe overløb fra kloaksystemet er kommunen i gang med at bygge forsinkelsesbassiner til opsamling af regnvand. Når arbejdet er afsluttet vil det i tørre somre være muligt for københavnerne at bade i Sydhavnen. Kviksølvet stammer altovervejende fra tidligere udledninger fra Dansk Soyakagefabriks anlæg på Islands Brygge. Der er i alt omkring 16 tons kviksølv i havnen, hvoraf knap 9 ligger i Sydhavnen. Kviksølvet påvirker især de fisk, der lever på bunden. Kviksølvindholdet i skrubber, der er fanget i Sydhavnen, er højere end accepteret i spisefisk, og der er derfor fiskeforbud i havnen. For tiden undersøges mulighederne for enten oprensning eller tildækning af den forurenede bund. Hvis kviksølvet fjernes eller tildækkes, vil fiskene i løbet af få år være spiselige. Amager Strandpark, som har Københavns eneste badestrand, strækker sig i dag over 1,4 km. Amager Strand har modtaget det Blå Flag som bevis på, at stranden opfylder EU s krav til badevandskvalitet. Kommunen vil udvide strandparken og flytte kystlinien ud til dybere vand. Det vil skabe en større park med en strand- og vandkvalitet, der er væsentlig bedre end i den nuværende. 16

17 ! FÅ ET SELVRENSENDE VASKERI! SPIS Beboerne i Fagforeningernes Boligforening i Folehavens 941 lejemål i Valby får et nyt vaskeri, hvor vaskevandet recirkuleres. Det nuværende vaskeri ombygges, og der opsættes nye vand- og energibesparende maskiner, der reducerer vandforbruget fra 30 til 20 m 3 dagligt. Det recirkulerede vand renses til drikkevandskvalitet i et biologisk behandlingsanlæg før vandet genbruges. Det biologiske behandlingsanlæg fyldes op med vand én gang for alle. Det betyder ingen daglig tilslutning til den offentlige vandforsyning og ingen udledning af spildevand til kloak. Og dermed ingen afledningsafgift. Endvidere kan fordampet vand og vand fjernet med vasketøjet erstattes af regnvand fremfor drikkevand. Investeringen er på ca. 8 mio. kr. incl. moms. Den årlige besparelse er beregnet til kr. Vil du vide mere og have et prisoverslag, kan du kontakte EBO Consult på tlf BRØD TIL Både børn og voksne har stor glæde af at fodre ænder, blishøns og svaner i Københavns søer. Sådan skal det gerne blive ved med at være. Men mange kommer let til at fodre for meget. Det trækker flere svømmefugle til, end søen naturligt kan klare. Brød bliver til fugleklatter. Fugleklatterne ender i vandet og giver næring, så antallet af alger vokser voldsomt. Derfor bliver vandet grønt, der opstår iltsvind, og der kan ikke vokse planter på søbunden. Når der ikke er planter på søbunden, er det kun ganske få fiskearter, der kan leve i søen, og mange af dem dør om sommeren, når iltsvindet er størst. Du må gerne fodre lidt i ny og næ. Men nøjes med en enkelt skive i stedet for et helt brød og tænk på, at fuglene har mest glæde af fodret om vinteren. Så er du med til at gøre Københavns søer klare og blå i stedet for grønne og grumsede. Blå områder - Figur 1: Årsgennemsnitligt indhold af kvælstof samt sommersigtdybde i Københavns Havn Total-kvælstof, µg/l Sommersigtdybde, m 4,1 5,0 3,6 3,2 4,1 4,4 4,1 4,5 4,7 4,3 Sommersigtdybden er den dybde, lyset kan trænge ned i, før det bremses af algemængden. Både sigtdybden og indholdet af kvælstof i havnen varierer fra år til år. Vejret har stor betydning for kvælstofindholdet, fordi store mængder nedbør giver flere overløb fra kloaksystemet. Blå områder - Figur 2: Årsgennemsnitligt indhold af fosfor og kvælstof samt sommersigtdybde i Københavns søer Total-fosfor, mg/l Total-kvælstof, mg/l Sommersigtdybde, m Emdrup sø 0,41 0,42 0,24 2,47 1,58 1,27 0,30 <1 0,43 Damhussøen 0,05 0,04 0,05 0,87 0,96 1,08 1,70 1,68 1,77 Stadsgraven 0,08 0,06 0,07 0,67 0,64 0,77 1,80 1,80 1,47 Sortedams sø 0,12 0,09 0,10 1,58 0,92 0,90 0,50 0,56 0,56 Peblinge sø 0,24 0,13 0,20 1,95 1,11 1,36 0,50 0,54 0,54 Skt. Jørgens sø 0,08 0,14 0,13 1,07 1,30 0,99 1,30 1,24 1,36 Utterslev Mose, øst 0,55 0,30 0,34 2,13 1,26 1,14 0,40 0,53 0,75 Utterslev Mose, midt 0,49 0,29 0,32 2,04 1,48 1,18 0,40 0,49 0,78 Utterslev Mose, vest 0,47 0,36 0,36 1,83 1,76 1,29 0,40 0,43 0,61 Søerne i København har gennem de senere år fået det bedre og er dermed blevet mere attraktive for planter, dyr og mennesker. Målsætningen for alle søerne er, at sommersigtdybden skal være større end 1,5 meter. Kun Damhussøen lever dog op til denne målsætning. Faldet i kvælstofindholdet i Emdrup Sø, Utterslev Mose og i De Indre Søer i 1998 og 1999 skyldes vejrforhold. Det markante fald i fosforindholdet i Emdrup Sø i 1999 skyldes primært, at vandet er renset for fosforforbindelser og organisk stof i et renseanlæg. Derudover har den regnfulde forsommer sandsynligvis ført til en udskylning af den interne fosforpulje i søen. mg hg/kg fisk Blå områder - Figur 3: Kviksølvindhold i skrubber i havnen og i Øresund ,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Sydhavnen Øresund Grænseværdien for kviksølvindhold i spisefisk er 0,5 mg/kg. Så længe Sydhavnen er forurenet med kviksølv, vil indholdet i de bundlevende fisk ikke falde. Kviksølvindholdet i fisk fra Øresund er faldet fra 0,4 mg/kg i 1973 til 0,14 mg/kg i Det skyldes bl.a. mindre udledning af kviksølv med spildevand og luftforurening fra affaldsforbrænding. 17

18 Fortidens synder 18 Der findes mange kilder til forurening af jorden i en storby som København. De gamle industrier som garverier, galvaniseringsanstalter og gasværker har ofte forurenet kraftigt. Forureningen, som kan være tungmetaller, olie og organiske opløsningsmidler, findes som regel i både jord og grundvand. De gamle fyld- og lossepladser har også forurenet kraftigt, men typisk på større arealer. Her er der primært tale om tungmetaller og tjærestoffer i jorden. Endelig er der den diffuse forurening, der stammer fra storbyens aktiviteter. Fx medfører trafikken et lettere forhøjet niveau af bly og tjærestoffer i overfladejorden. Forureningen kan give problemer, hvor børn og voksne kan komme i kontakt med forurenet jord. Fx hvor daginstitutioner, offentlige legepladser og boliger ligger på tidligere industrigrunde eller fyld- og lossepladser. Kommunen arbejder intensivt på at løse problemerne, og ved udgangen af år 2000 er der taget hånd om de værst forurenede grunde. Der vil dog fortsat være behov for særlige foranstaltninger, når især små børn leger på de lettere forurenede arealer. Derfor har kommunen udsendt pjecen Forurenet jord i København om børns udendørsleg til ledere og pædagoger i daginstitutioner, dagplejere og småbørnforældre i kommunen. Et resumé af pjecen er oversat til 9 fremmedsprog. For at nå alle har kommunen taget utraditionelle metoder i brug. Imamerne i byens 13 moskeer har i en periode haft pjecens hovedbudskaber med i fredagsbønnen. Budskaberne blev taget alvorligt og gav anledning til diskussion blandt de fremmødte til bønnen.

19 ! Du! BESKYT BØRN MOD FORURENET JORD kan ikke se, om jorden er forurenet. Men det er jorden i København generelt, og derfor må de voksne begrænse risikoen for at børnene kommer i kontakt med jorden. Med en række enkle forholdsregler kan du undgå jord inden døre og begrænse børnenes kontakt med jorden ude på legepladsen. At sørge for at de vasker hænder inden et måltid er heldigvis et indarbejdet ritual hos de fleste. Men det er også en god idé at sørge for, at børnene får vasket hænder, når de har været ude at lege. I institutionerne vil det være på sin plads, at der er måtter og riste ved indgangsdørene og sørge for, at de bliver brugt til at tørre fødderne af. Børnene bør også undgå at lege på fællesarealer, hvor der er mange, som færdes med udesko. Og så er det bedst, hvis både børn og voksne skifter til hjemmesko, når de er inde. Legepladsen kan også indrettes praktisk i forhold til den forurenede jord. Generelt gælder det om at undgå, at børnene kommer i direkte kontakt med jorden. Hvor der er bar jord, kan man så græs, plante buske eller lægge fliser. Under gynger og klatrestativer kan man sprede grus eller sand. Endelig er det en god idé med fast bund i sandkassen og at skifte sandet mindst én gang om året. DYRK KUN GRØNSAGER I REN JORD I København er der mange kolonihaveforeninger. Omkring 40 af dem ligger på gamle fyld- og lossepladser, hvor jorden har et indhold af forurenende stoffer, som er langt over det, man normalt finder i jord. Hvis din have ligger i en af dem, har du sikkert ofte fundet gamle potteskår og andet affald, når du har gravet i jorden. Der er ikke risiko for akutte skadevirkninger, men vi ved ikke ret meget om, hvordan selv små mængder af sundhedsskadelige stoffer påvirker os i det lange løb. Derfor skal man være forsigtig i omgangen med jorden. Du kan roligt fortsætte med at dyrke grønsager. Men det bør ske i højbede, hvor der er tilført ren jord. Et højbed er i princippet en ramme af træ, hvori der fyldes omkring en halv meter jord. For at undgå, at den rene jord blandes med den forurenede, lægger man et signalnet i bunden. Det er et særligt net, som både regnvand og regnorme kan komme igennem. Du kan stadig lave kompost af haveaffaldet fra højbedene og af dit sorterede køkkenaffald. Du kan også vælge at dyrke i krukker eller planteposer. I tørre somre bliver jordpartikler hvirvlet op i luften. Du bør derfor skrælle frugter og skylle bær fra havens frugttræer og bærbuske. Og lad for en sikkerheds skyld være med at give dem til børn. Jordforurening - Figur 1: Antal prioriterede grunde med jordforurening fra tankstationer og påbegyndte oprydninger I alt Prioriterede grunde Påbegyndte oprydninger Københavns Kommune har siden 1993 undersøgt 361 grunde for jordforurening fra tidligere tankstationer. De 181 grunde er prioriteret til oprydning, og oprydningen er påbegyndt på 50 grunde. Jordforurening - Figur 2: Antal undersøgte og oprensede daginstitutioner og legepladser I alt Undersøgte daginstitutioner og legepladser Oprensede daginstitutioner og legepladser Fra har kommunen undersøgt 72 daginstitutioner og offentlige legepladser på tidligere lossepladser og industrigrunde for jordforurening. I samme periode er 21 grunde blevet oprenset. I de kommende år vil kommunen undersøge de ca. 700 daginstitutioner og legepladser, hvor jorden er diffust forurenet fra trafik og anden luftforurening. 19

20 Langtidsholdbare bygninger 20 En bygning kan snildt holde sig oprejst i over hundrede år. Når nyt byggeri skal opføres eller gammelt skal renoveres, er det derfor vigtigt, at der tænkes langsigtet. Og ikke mindst på fremtidens miljø. En bygherre skal overveje miljørigtige løsninger allerede, når byggeriet planlægges. Energiforbruget er blot ét af mange aspekter. Og her er det vigtigt, at der først og fremmest tænkes på den fremtidige drift af bygningen. Selve byggeprocessen bruger nemlig kun en brøkdel af den energi, som driften af huset vil komme til at forbruge i sin levetid. Derfor kan en kortsigtet besparelse i byggefasen vise sig at være en dårlig løsning i det lange løb. Igennem de seneste ti år er der opnået en stor viden om ressourcebesparelser, genbrug af byggematerialer, håndtering af affald, mv. Den viden skal fremover være med til at præge byggeriet i København. Men det må ikke ske på bekostning af storbyens arkitektoniske udtryk. Solfangere, glastilbygninger og beplantning skal integreres i et afbalanceret helhedsindtryk, som vil give bygningerne et æstetisk løft. Til glæde for beboerne og fryd for forbipasserende. For at kunne realisere ambitionerne om et miljørigtigt byggeri, har kommunen udarbejdet retningslinier for byfornyelse og nybyggeri. Retningslinierne omfatter både mindstekrav, der skal følges ved byfornyelse, støttet nybyggeri og kommunalt byggeri og anbefalinger, som er mere vidtgående. Endvidere er der gjort plads til visioner, så man kan forsøge sig med nye og uprøvede løsninger. Kommunen vil holde et vågent øje med de forskellige initiativer og gøre sit til at skubbe til udviklingen også inden for det private byggeri. Det, der i dag er anbefalinger, skal helst gå hen og blive morgendagens mindstekrav, og det, der lige nu er visioner, skal gerne blive til løsninger, som både teknisk og økonomisk kan føres ud i livet.

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD Indhold Jorden i storbyområder som Frederiksberg er lettere forurenet det kræver særlige hensyn til børnene Sådan lever vi med forureningen i hverdagen

Læs mere

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvorfor nuancerer vi? I regionerne nuancerer vi alle forurenede boliggrunde for at gøre det nemmere at forstå, hvad

Læs mere

»Sådan får De bedre vand-vaner«

»Sådan får De bedre vand-vaner« »Sådan får De bedre vand-vaner«danske Vandværkers Forening Det forventer vi af drikkevandet: Det er billigt Det er ikke sundhedsfarligt at drikke Det smager godt Det er klart Det er køligt Det lugter ikke

Læs mere

I DIN BUTIK FÅ STYR PÅ MILJØET HÅNDTERING AF MILJØ I SMÅ BUTIKKER

I DIN BUTIK FÅ STYR PÅ MILJØET HÅNDTERING AF MILJØ I SMÅ BUTIKKER FÅ STYR PÅ MILJØET I DIN BUTIK HÅNDTERING AF MILJØ I SMÅ BUTIKKER FÅ FLERE KUNDER SPAR PENGE UNDGÅ BØDER OG PROBLEMER MED MYNDIGHEDER HAV DET GODT NÅR DU ER PÅ ARBEJDE FÅ RÅDGIVNING INDLEDNING 3 FÅ STYR

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD T I L M E DA R B E J D E R E I DAG I N S T I T U T I O N E R O G DAG P L E J E 13 JORDEN I KØBENHAVN ER FORURENET MEN IKKE MERE END, AT VI SELV KAN TAGE HÅND OM DET

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger

Læs mere

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN

Læs mere

Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D

Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D 1 Indledning Før jeg lavede opgaven, vidste jeg godt at det var forkert at smide med affald, og at det er godt at genbruge. Men emnet har fået mig til at åbne

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

har I styr på vandforbruget?

har I styr på vandforbruget? har I styr på vandforbruget? spar vand spar penge: få tilskud til vandbesparende installationer vi skal spare på vandet ikke fordi der mangler vand, men fordi der snart mangler rent vand Rent vand er en

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Årsrevision 2011-2012 Galgebakkens Agendaplan. Årsrevision 2011-2012 Side 1 af 8 Historie Driften af boligafdelingen Galgebakken har igennem årene investeret mange

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

* affald * thùng rác * waste

* affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Undervisningsmateriale fra Skolernes EnergiForum august 2011 * affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Baggrund Vi har store udfordringer

Læs mere

FAKTA FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE

FAKTA FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE FAKTA OM FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE 2 Energi og miljø for milliarder Forsyningsvirksomhederne er Aalborgs leverandør af miljø- og energitjenester. Vi forsyner byens husstande og arbejdspladser med gas el

Læs mere

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55-11:20 11:20-12:20 12:20-13:20 13:20-13:30 13:30-14:15

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55-11:20 11:20-12:20 12:20-13:20 13:20-13:30 13:30-14:15 Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55-11:20 11:20-12:20 12:20-13:20 13:20-13:30 13:30-14:15 14:15-14:25 14:25-15:05 15:05-15:25 15:25-15:35 15:35-16:00 Velkomst og deltagerpræsentation

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Brug pæren også når den er gået

Brug pæren også når den er gået Undgå forurening med kviksølv fra lyskilder: Brug pæren også når den er gået SPAREPÆRER OG LYSSTOFRØR INDEHOLDER KVIKSØLV. De skal indsamles korrekt for at undgå udledning af kviksølvet. Desværre ender

Læs mere

NYT LIV I MILJØDEBATTEN

NYT LIV I MILJØDEBATTEN KØBENHAVNERNES GRØNNE REGNSKAB 2001 NYT LIV I MILJØDEBATTEN D et grønne regnskab for 2001, som du sidder med i hånden, er slet ikke så grønt endda. I København har vi nemlig lavet Københavnernes Grønne

Læs mere

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning?

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandstønde Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandsopsamling er et enkel og billigt system til vandbesparelser. Du behøver nemlig ikke nødvendigvis at bruge rent drikkevand til toiletskyl,

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Affald til genbrug. Plastaffald. 21 Dæk med og uden fælge Ikke cykel- og knallertdæk.

Affald til genbrug. Plastaffald. 21 Dæk med og uden fælge Ikke cykel- og knallertdæk. Affald til genbrug 1 Papir Fx bøger, reklamer og telefonbøger. Plastomslag og ringbind. 5 Jern og metal Fx cykler, dåser, gaskomfurer, gryder og radiatorer. Elektronikaffald. 6 Pap og karton Fx rent og

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

ssækken højst 25 kg affald i d

ssækken højst 25 kg affald i d ssækken affald højst 25 kg affald i r Læs he får u d n a, hvord ald f f a e r mind FÅ mindre affald KVIT OVERFLØDIG INDPAKNING UNDGÅ MADSPILD Vælg produkter, der ikke er pakket ind Køb kun det mad, som

Læs mere

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok.

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Slagelse kommunes klimaplan sigter imod at være CO2 neutral I 2020. Målet bør være, at afbrænding så vidt muligt afløses af vedvarende enrgikilder.

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

til alle typer boligorganisationer

til alle typer boligorganisationer H å n d b o g Grøn Bolig til alle typer boligorganisationer for bedre miljø og økonomi Grøn Bolig En kort introduktion Denne håndbog handler om Grøn Bolig for alle typer boligorganisationer. Boligområder

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

Affald fra institutioner

Affald fra institutioner Page 1 of 5 Affald fra institutioner 1. Institutioner og Regler og betaling Institutioner skal følge Regulativ for fra erhverv i Herning Kommune. Hjemmesidens oplysninger om fra erhverv er derfor også

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen Aalborg Kommune Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen arbejder for et bedre miljø i Aalborg og omegn - også i de næste 100 år! Kloakforsyningen forbedrer miljøet

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Nye regnvandsanlæg i gamle etageejendomme. Charlotte Storm, Vandsparerådgiver 1 Københavns Energi

Nye regnvandsanlæg i gamle etageejendomme. Charlotte Storm, Vandsparerådgiver 1 Københavns Energi Nye regnvandsanlæg i gamle etageejendomme Charlotte Storm, Vandsparerådgiver 1 Københavns Energi Baggrund et ønske om vandbesparelser 100% af Københavns vand hentes udefra Trækket på vandressourcen omkring

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Affaldsguide. 1-71 irmelinen

Affaldsguide. 1-71 irmelinen Affaldsguide 1-71 irmelinen PAP Pap er emballage fra fx legetøj, havregryn eller fjernsyn, bølgepap og røret i en køkkenrulle. Pap og karton kan kun genbruges, hvis det er rent (nul pizzabakker!). Plastikfilm,

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en kommunal tømningsordning? Lemvig Kommune har en obligatorisk tømningsordning, som Lemvig Vand & Spildevand A/S administrerer.

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det?

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det? 1. Opgavesæt om metal Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser flåede tomater, 1 dåse majs, 1 dåse søde ærter, 2 dåser med bønner, 1

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Beretning 2014-15 Det Grønne Miljøudvalg (GMU)

Beretning 2014-15 Det Grønne Miljøudvalg (GMU) Beretning 2014-15 Det Grønne Miljøudvalg (GMU) Med udgangspunkt i den Agendaplan (miljøhandleplan), der blev vedtaget af beboermødet i september 2014, følger her en gennemgang af GMU s aktiviteter i det

Læs mere

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Den generelle del af regulativet er affaldsbekendtgørelsens tekst og erstatter de nugældede regulativers generelle indledninger med angivelse

Læs mere

Vedtaget på Beboermødet den 31. maj 2011. Revideret marts 2014. Lejerne har pligt til at læse, samt overholde husordenen.

Vedtaget på Beboermødet den 31. maj 2011. Revideret marts 2014. Lejerne har pligt til at læse, samt overholde husordenen. Husorden for afdeling 6. Skelagergårdene. Vedtaget på Beboermødet den 31. maj 2011. Revideret marts 2014. Lejerne har pligt til at læse, samt overholde husordenen. Hasseris Boligselskab Afd. 6. Skelagergårdene

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune

Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune Høringsmateriale Udkast af 31. oktober 2014 1 Hvorfor nye affaldsordninger? Selvom vi allerede er gode til at sortere (fx glas

Læs mere

Stamblad for Øland-Langeslund Skole praktisk miljøledelse

Stamblad for Øland-Langeslund Skole praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Min energi Miljøretningslinjer og plan? Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering

Læs mere

Andelsboligforeningen Studsgaarden

Andelsboligforeningen Studsgaarden Andelsboligforeningen Studsgaarden Bestyrelsens beretning 2009/2010 Som vi plejer sender vi bestyrelsens beretning ud før generalforsamlingen i stedet for at læse den højt ved generalforsamlingen så alle

Læs mere

Vej & Park miljøvenlig forvaltning. sådan styrer vi miljøindsatsen

Vej & Park miljøvenlig forvaltning. sådan styrer vi miljøindsatsen Vej & Park miljøvenlig forvaltning sådan styrer vi miljøindsatsen [2] [3] Vej & Park tar ansvar for miljøet Vej & Park har ansvaret for en række væsentlige miljøpåvirkninger i byens offentlige rum. Derfor

Læs mere

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening Læs her om mulighederne for at få solceller på taget med hjælp fra jeres forsyningsselskab For mange boligforeninger er det en rigtig god idé at få solceller

Læs mere

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug.. Et oplæg til holdningsbearbejdning og affaldshåndtering For ca. 85 grundforløbselever på RTS Hans Bjerre.. Velkommen.. Præsentation, sådan blev uge 9 brugt. Første

Læs mere

VAND-VIDEN I Kongshvileparken

VAND-VIDEN I Kongshvileparken Spar VAND-VIDEN I Kongshvileparken SPARE-FORSLAG TIL REDUKTION AF KONGSHVILEPARKENS VANDFORBRUG. Grøn afdeling Spar på vandet Vi bruger meget vand i dagligdagen - når vi går i bad, børster tænder og går

Læs mere

Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning

Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning Bella Centers hovedforretningsområder er: Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning Halarealer ca. 60.000 m2 Permanente auditorier og mødelokaler

Læs mere

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning JAg ten På energi Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning Indhold 1Få ledelsens opbakning side 3 2Sæt mål side 3 3Find de rigtige budskaber

Læs mere

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Byggeri af lavenergi i Egedal Kommune Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Jan Poulsen Specialkonsulent Egedal Kommune jan.poulsen@egekom.dk Byudvikling med omtanke 2003 Vækstområde

Læs mere

Sparerøddernes håndbog

Sparerøddernes håndbog Sparerøddernes håndbog Smil til verden og verden smiler igen Denne sparebog er blevet til på baggrund af Druestrup Friskoles fokus på at spare på CO2, hvilket var emnet for Jordens Dag i år. Det bevirkede

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar?

Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? 8% % Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? 8% % Hvor mange gange om ugen tømmer I skraldespanden i køkkenet? - % -4 8% -7 9% 4 Mere

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

ER PANT KUN FOR DÅSER OG FLASKER? AKTIVITET 2 FORLØB NR. 7. Design en pantordning

ER PANT KUN FOR DÅSER OG FLASKER? AKTIVITET 2 FORLØB NR. 7. Design en pantordning FORLØB NR. 7 De fleste af jer har nok prøvet at betale og få udbetalt pant for dåser og flasker til sodavand. Men har du tænkt nærmere over, hvad der ligger bag, og om det er muligt at bruge en pantordning

Læs mere

AAB Afdeling 16. Beretning 2009. april 2009. Afdeling 16

AAB Afdeling 16. Beretning 2009. april 2009. Afdeling 16 AAB Afdeling 16 april 2009 Beretning 2009 Afdeling 16 Postkasser Fra den 1. januar 2010 skal alle etageejendomme være udstyret med postkasser i stueplan. Afdelingen har modtaget et særdeles godt tilbud

Læs mere

Sådan arbejder en ambitiøs bygherre med bæredygtighed. Palle Jørgensen, Direktør Boligforeningen Ringgården

Sådan arbejder en ambitiøs bygherre med bæredygtighed. Palle Jørgensen, Direktør Boligforeningen Ringgården Sådan arbejder en ambitiøs bygherre med bæredygtighed Palle Jørgensen, Direktør Boligforeningen Ringgården Konkurrenceprogram Lisbjerg Plusenergi 2013 BÆREDYGTIGHEDSKRAV Generelt anvendelige boliger Fokus

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

VANDFORBRUGET. Tilskud til individuelle vandmålere og vandbesparende toiletter

VANDFORBRUGET. Tilskud til individuelle vandmålere og vandbesparende toiletter HAR I STYR PÅ VANDFORBRUGET Tilskud til individuelle vandmålere og vandbesparende toiletter VI SKAL SPARE PÅ VANDET ikke fordi der mangler vand, men fordi der snart mangler rent vand Vi burde egentlig

Læs mere

Appetitvækkere til ophæng rundt om på skolen inden projektet skydes i gang.

Appetitvækkere til ophæng rundt om på skolen inden projektet skydes i gang. Appetitvækkere til ophæng rundt om på skolen inden projektet skydes i gang. Vi tog udgangspunkt i ideen på den farvede kopi fra kommunens kick-off dag. De mange "vidste du at" og "Gæt" er hængt op i skolens

Læs mere

Om Aarhus Vand. Aarhus Vand henter grundvand op fra jorden, behandler det på vandværker og sender det ud til dig som rent drikkevand.

Om Aarhus Vand. Aarhus Vand henter grundvand op fra jorden, behandler det på vandværker og sender det ud til dig som rent drikkevand. Velkommen som kunde Om Aarhus Vand Aarhus Vand henter grundvand op fra jorden, behandler det på vandværker og sender det ud til dig som rent drikkevand. Vi håndterer også dit spildevand gennem kloaksystemet

Læs mere

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune VEDTAGET 28. november 2012 Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune Indledning Der er en stigende bevidsthed om behovet for en bæredygtig udvikling med en fornuftig udnyttelse af

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Baggrund Byrådet har besluttet at afprøve en ny type anlæg til indsamling af genanvendelige materialer. Senest med regeringen ressourcestrategi er der lagt

Læs mere