Natur & Vandmiljø Teknik & Miljø. Referat fra møde i Grønt Råd. Mødedato: 3. oktober 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Natur & Vandmiljø Teknik & Miljø. Referat fra møde i Grønt Råd. Mødedato: 3. oktober 2012"

Transkript

1 Natur & Vandmiljø Teknik & Miljø Torvegade Esbjerg Dato 5. oktober 2012 Sagsbehandler Mette Kirkebjerg Due Telefon direkte Sagsid Referat fra møde i Grønt Råd Mødedato: 3. oktober 2012 Deltagere: Claus Christensen, Sydvestjysk Landboforening Hanne Kristensen, Friluftsrådet Ove Nissen, Danmarks Jægerforbund Steen Frydenlund Jensen, Sydvestjyske Museer Bent Rasmussen, Naturstyrelsen Ribe Orla Balslev, Dansk Ornitologisk Forening Leo Bergsted Mortensen, Danmarks Naturfredningsforening Jørgen Chr. Jensen, Fanø Kommune Sven Iversen, LAG Jesper H. Larsen, LAG Jesper Frost Rasmussen, Esbjerg Forsyning Bjarne Steiner, Byrådet, Esbjerg Kommune Jørn Boesen Andersen, Byrådet, Esbjerg Kommune Bodil Ankjær Nielsen, Esbjerg Kommune Hans Kjær, Esbjerg Kommune Peter Bagge, Esbjerg Kommune Søren Lunde, Esbjerg Kommune Peter Raben Nebeling, Esbjerg Kommune Henrik Kikkenborg, Esbjerg Kommune Mette Kirkebjerg Due, Esbjerg Kommune (ref.) Fraværende: Bent Johansen, Esbjerg Erhvervsudvikling Tony Siedentopp, Sydvestjysk Sportsfiskerforening Thomas Helle, Familielandbruget Dagsorden: 0. Velkomst 1. Esbjerg Forsynings indsats og mål 2. LAG og energilandsbyerne 3. Status for arbejdet med klima og bæredygtighed 4. Eventuelt Telefon Telefax

2 Natur & Vandmiljø Teknik & Miljø 1. Esbjerg Forsynings indsats og mål Jesper Frost Rasmussen orienterede om Esbjerg Kommunes spildevandsplan, og hvordan der tages hensyn til klimasikring og CO 2 -begrænsning m.m. i denne. Der arbejdes bla. for at reducere energi- og vandforbruget samt at skille regnvand fra husspildevand. Vedrørende tallene fremlagt i oplægget, så ligger der en miljøredegørelse på forsyningens hjemmeside (se Om os Miljø Miljøredegørelser). Leo Bergsted Mortensen spurgte til, hvorvidt der er nødanlæg. Jesper Frost Rasmussen svarede, at det kan af biologiske årsager ikke lade sig gøre. Bent Rasmussen spurgte til, hvorvidt erfaringerne bliver delt med andre kommuner. Jesper Frost Rasmussen svarede, at det gør de, idet der er en generel interesse i at optimere. Leo Bergsted Mortensen spurgte til, hvilke energiformer Esbjerg Forsyning anvender. Jesper Frost Rasmussen svarede, at renseanlæggene er selvforsynende med energi. Til det øvrige anvendes almindelig strøm. 2. LAG og energilandsbyerne Punktet blev behandlet efter punkt 3 på dagsordenen. Jesper H. Larsen orienterede. LAG-bestyrelsen har som opgave at arbejde med attraktive levevilkår i landsbyerne, og har i den forbindelse ønsket et samarbejde med kommunen omkring energi. Der er blevet udpeget 10 bæredygtige energilandsbyer. Mange huse på landet har en meget stor varmeregning, hvilket bla. gør det svært at sælge. Landsbyerne vil gerne bidrage til bedre levevilkår og et fælles bidrag til CO 2 -reduktionen. Det vil endvidere medvirke til en positiv branding af landsbyen. Indsatsen er ikke bare et spørgsmål om energirenovering og energiforsyning; alternativ energi er landsbyernes løsning på byernes billige, fælles energiforsyning. Der tages udgangspunkt i de stedbundne ressourcer sol, jord, vind og biomasse. LAG-programmet udløber i 2013, og der forventes at komme et nyt program for perioden , som vi indeholde en satsning på energi og miljø. Der er stor interesse blandt landsbyerne. Projektet starter reelt i 2012 med borgermøder. Landsbyerne vil helst arbejde med energirenovering og forsyning. Der er en udfordring med at få vagt interesse omkring emner som affald, vand m.m. Ove Nissen spurgte til, om man som privat kan få LAG-midler. Jesper Larsen svarede, at der ikke gives tilskud til enkeltpersoner

3 Natur & Vandmiljø Teknik & Miljø 3. Status for arbejdet med klima og bæredygtighed Punktet blev behandlet efter punkt 1 på dagsordenen. Bodil Ankjær Nielsen orienterede om kommunens arbejde med klima og bæredygtighed. Blandt andet lægger kommunens klima- og bæredygtighedsplan op til en 30% reduktion af CO 2 i 2020 ift via 35 initiativforslag. Tjæreborg er udvalgt som demonstrationsprojekt for intelligent energi. Derudover er der udpeget 10 energilandsbyer i kommunen. Claus Christensen spurgte til, hvor tallene for CO 2 -reduktion gennem ekstensivering af lavbundsjorde stammer fra, og om de er tilgængelige. Bodil Ankjær Nielsen svarede, at disse tal er tilgængelige. Vi vil meget gerne invitere til en dialog med landbruget omkring emnet. Leo Bergsted Mortensen kommenterede, at Kina efter sigende satser på kernekraft frem for vind og sol. Bodil Ankjær Nielsen svarede, at Kina efter hendes opfattelse satser meget på vind og sol-området. Globalt set satser politikerne på grøn energi. Peter Bagge kommenterede, at kernekraft jo heller ikke er problematisk i forhold til CO 2, selvom det kan være de på andre områder. Leo Bergsted Mortensen bemærkede, at der i Tyskland er problemer med en overskudsproduktion af energi fra solceller, således at kraftværkerne ikke kan køre optimalt. Peter Bagge kommenterede, at Tjæreborg-projektet netop tager hånd om dette gennem planlægning. 4. Eventuelt Henrik Kikkenborg orienterede om hydrologiprojekter i Esbjerg og Fanø Kommuner. Esbjerg Kommune har søgt og fået bevilliget 1,5 mio. kr. til forundersøgelser i forbindelse med etablering af naturlige vandstandsforhold i områder omkring Grønningen, Ribe Holme og på Mandø. Forundersøgelserne gennemføres i 2012 og 2013 og består af en teknisk forundersøgelse (dræningsforhold m.m.) og en ejendomsmæssig undersøgelse (lodsejernes interesse). Hvis der er tilstrækkelig opbakning til et projekt, vil de berørte lodsejere kunne kompenseres med 300 kr. (for naturarealer), 1800 kr. (for græsarealer) eller 3500 kr. (for omdriftsarealer) pr. ha pr. år i 20 år. Desuden vil det være muligt at opretholde eksisterende enkeltbetalingsrettigheder samt at søge om tilskud til afgræsning eller slæt. Der er dog et samlet loft på ca kr./ha/år. Ove Nissen spurgte til, om man har taget højde for, at nogle arealer inden for projektområderne er højtliggende, om hvorvidt kommunen forventer lodsejerinteresse samt hvorvidt man tager bagvandsproblematikken med i betragtning

4 Natur & Vandmiljø Teknik & Miljø Henrik Kikkenborg svarede, at der er tale om samlede projektområder, og nogle områder vil derfor være højere end andre. Kommunen er i gang med at undersøge, hvorvidt det kan lade sig gøre, og håber naturligvis på dette. Bagvandsproblematikken vil indgå i vores overvejelser, når vi kommer dertil. Sven Iversen kommenterede, at 20 år med det samme tilskud er lang tid, og at tilskuddet burde kunne reguleres efter den økonomiske udvikling. Henrik Kikkenborg svarede, at det er staten, som fastsætter tilskudsordningerne. Claus Christensen bemærkede, at han mener der er lys forude mht. sådanne typer projekter. Der er mange lavbundsarealer som skal ud af drift, jf. natur- og landbrugskommissionen. Hvis man på robuste arealer kan få lov til at dyrke mere intensiv, vil det medføre større interesse for at ekstensivere andre arealer. Der er især en problematik mht. harmoniarealer, idet landmændene er tvunget til at have store arealer i omdrift for at kunne have det antal dyr de ønsker. Peter Nebeling tilføjede, at vi har et problem med stigende vandspejl nær sluserne. Lavbundsarealer kan i den forbindelse være en del af løsningen. Hanne Kristensen opfordrede til, at skoler og institutioner får grønt flag. Jørgen Chr. Jensen opfordrede til, at der snarest muligt bliver meldt mødedatoer ud for grønt råd i Bilag: Oplæg af Jesper Frost Rasmussen, Bodil Ankjær Nielsen og Henrik Kikkenborg

5 Esbjerg Forsynings indsats og mål Grønt Råd, 3. oktober 2012 Jesper Frost Rasmussen Disponering Spildevandsplanen Esbjerg Forsynings Indsats og mål Tiltag omkring CO2-reduktion Vand Spildevand Varme

6 Spildevandsplanen Målsætninger i Esbjerg Kommunes Spildevandsplan: Forbedre vandkvaliteten i recipienterne Opretholde værdien i spildevandssystemet Grundvandet ikke forurenes af utætte kloakker Fremme rekreative værdier og bæredygtighed ifm. regnvandsbassiner og anlæg. Kloaksystemer dimensioneres efter Skrift 27 (sikring af at kloaksystemet kan håndtere de forventede regnmængder i fremtiden) Regnvand og spildevand Regnvand Fra himlen på tage, veje og pladser Spildevand Fra køkken, bad, vaskemaskiner, industri, og lign

7 Kloaksystemets alder km Frem til ca er alle kloakker udført som fælleskloak herefter hovedsageligt i separate systemer Konsekvenser af spildevandsplanen Fælleskloakerede områder i Esbjerg Kommune udgør ca. 40%, og skal separatkloakeres, hvilket medfører: Undgår unødig transport og rensning af store vandmængder (overfladevand). Ingen aflastninger fra kloaksystemet til vandløb eller badevand Ingen skadevoldende opstuvning med opblandet spildevand Forbedret rensning af spildevand på rensningsanlæggene samt nedlæggelse af en række små renseanlæg Fremtidssikret afløbssystem også i forhold til klimaændringerne

8 Struktur - renseanlæg 21 mio. m3 vand til renseanlæg årligt Endrup Vejrup 1200 km spildevandsog regnvandsledninger Esbjerg V Bramming N Gørding Bramming S 90% af vandet renses på de 3 store anlæg (Esbjerg V, Esbjerg Ø og Ribe) Esbjerg Ø Darum Gredstedbro 5% af kommunens areal er kloakeret Ribe 50% af overfladevandet kommer fra vejarealer

9 Hvor langt er vi? Ved udgangen af 2012 er 13% af det fælleskloakerede areal separeret: 20% af det fælleskloakerede område i Ribe 20% af det fælleskloakerede område i Bramming 6% af det fælleskloakerede område i Esbjerg Med den nuværende hastighed er vi færdige med separatkloakeringen i 2040 (100 mio. kr./år) Hvordan prioriteres områderne? Prioriteringskriterier: Kloakkens fysiske tilstand Skadevoldende opstuvning Samgravningsmuligheder med andre aktører Nedslidte rensningsanlæg Miljø, overløb Vandplaner Rotter Kloakkens fysiske tilstand er det vigtigste kriterie men ellers prioriteres ledninger der opfylder flere af ovenstående kriterier

10 Projekter i den kommende periode Vejrup Vest 2012 Roager 2012 Terpagersvej, Tangevej, Seminarievej 2012 Skolegade, Domkirken 2012 Estrupvej 2012 Baldursgade 2012 Endrup Øst 2012 Hjerting 2012 Toværksgrunden 2012 Bryndum Bryndumvej 2012 Pumpeledning Bramming Rens øst 2012 Exnersgade 2012 Vejrup Øst 2013 Endrup Vest 2013 Obbekjær 2013 Knudsvej 2013 Kiærsvej 2013 Termansensvej 2013 Kinchsvej 2013 Vedelsvej 2013 willemoesvej 2013 Bryndum 2013 Hjerting 2013 Exnersgade 2013 Kirkegade 2013 Bramming Syd-øst Etape Allbæk 2014 Seminarievej O 2014 Jacob A. Riis Vej 2014 Nipsevej 2014 Hegelundsvej 2014 Femhøje 2014 Torvegade 2014 Peder Gydes Vej 2014 Bavnehøj 2014 Tarp N 2014 Pumpeledning Bramming Endrup 2014 Pumpeledning Bramming-Endrup 2014 Etape Etape Gørding 2015 Høgebæk 2015 Bordingsvej 2015 Seminarievej 2015 Simon Hansens vej 2015 Femhøje 2015 Torvegade 2015 Peder Gydes vej 2015 Højvangs Alle 2015 Tarp Byvej Vest 2015 Pumpeledning Endrup-Vejrup 2015 Storegade 2015 Etape 15(jernebanegade) 2015 Darum S 2016 Darum Vesterbyvej 2016 Fejlbergvej 2016 Gl. Darum vej 2016 Valds Sejers Alle 2016 Riddermansvej 2016 Drovst Pedersvej 2016 Højtoftevej 2016 Kirsebærvej 2016 Blommvej 2016 Tarp Byvej Øst 2016 Nygade, Gørding 2016 Andrup Byvej 2016 Guldager Vej 2016 Guldager Byvej 2016 Hjerting NV 2016 Mådevej 2016 Guldager Kirkeby 2016 Etape Darum N 2017 Darum O 2017 Sejstrup 2017 Dr. Dagmarsvej 2017 Seminarievej 2017 Pumpeledning Tjæreborg-Darum 2017 Grønningen, Højvangs Parkvej 2017 Hjerting Strandvej 2017 Januarvej 2017 N.A. Hansens Vej Badevand Oversigt over kloakforhold - Esbjerg De ældste områder i Esbjerg er fælleskloakeret Størstedelen af vand fra Esbjerg by renses på Vest. Blå = separat kloak Rød = Fælleskloak Gul = Spildevandskloak med helt eller delvis nedsivning af regnvand

11 Hvorfor har vi så mange røde flag? I perioden nedlægges de fleste overløbsbygværker Tiltag til CO2-reduktion VAND: El-forbruget er reduceret fra 3,9 2,8 Gwh fra svarende til 28,8% Kilder: - Vandforbruget reduceret med 10% - Optimeret pumpedrift i alle områder - Nedlukning af vandværker - Udskiftning til energirigtige pumper Reduktion svarer til el-forbruget i 275 parcelhuse

12 Tiltag til CO2-reduktion SPILDEVAND: El-forbruget reduceret fra 10,8 8,3 Gwh i perioden , svarende til 21% Kilder: - Ændring i omrøring - Ændret luftindblæsning i biotanke - Returslamføring reduceret Reduktionen svarer til el-forbruget i ca. 600 parcelhuse Tiltag til CO2 reduktion VARME: Termis Temperaturoptimering indført. Fremløbstemperaturen reguleres efter vejrprognoser, erfaringstal og konkrete målinger. Øget pumpeenergi: kwh/år Energibesparelser: kwh/år Udskiftning til velisolerede fjernvarmeledninger Udskiftning til effektive pumpesystemer

13 Yderligere tiltag Opsætning af 50 kw solcelleanlæg ved Astrup Vandværk til dækning Optimering af indpumpningen fra Lustrup Nedlæggelse af mindre renseanlæg medfører energibesparelser og mere effektiv rensning. Fremtidig produktionsstrategi for varmeforsyningen under udarbejdelse Nye energikilder / alternativt brændsel Struktur for spids- og reservelastcentraler

14 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Temamøde om klima og bæredygtighed Grønt Råd 3. oktober 2012

15 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Udfordringen

16 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Udfordringen Aktuelt fra 8./12.juli 2012: Satellitobservationer fra NASA viser, at den grønlandske iskappe i juli har smeltet fra et hidtil uset stort areal, rapporter NASA. Data fra tre forskellige satellitter viser, at smeltearealet voksede fra omkring 40% den 8. juli til 97% den 12. juli Så udbredt har det samlede areal, hvorfra den øverste is og sne smelter, ikke tidligere været (normalt 50% )..

17 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Udfordringen Klodens gennemsnitstemperatur stiger. Betyder havvandsstigninger, tørke, skybrud mv. Enighed om at den max kan klare 2 gr. før vi ikke længere kan vende udviklingen. Udledninger skal toppe senest i 2015 for at det kan nås. Arktis afsmeltning er ikke taget med i de oprindelige prognoser.

18 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Udfordringen Samfundsøkonomisk er det dyrt også i Danmark at tilpasse os klimaændringer. Lyngbyvej v. skybrud i sommeren På positiv siden er, at der er muligheder for grøn vækst.

19 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Klimamål i Esbjerg Kommune: Klima- og bæredygtighedsplan med 30% reduktion på CO2 i 2020 (basisår 2008), via 35 initiativforslag. Seneste opgørelse (år 2010) viser, at udledningen stiger i stedet for at falde: fra 10,14 tons/indbygger i 2008 til 10,4 tons/indbygger i Det går den forkerte vej

20 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Revision af Klima- og bæredygtighedsplanen: Bæredygtighedspolitik som fælles overligger Tre strategier herunder: - Klimastrategi for CO2 reduktion - Klimatilpasningsstrategi - Strategi for Miljø og CSR

21 Klimatilpasning Lokale udfordringer: Vi skal kunne håndtere større mængder vand, hyppigere skybrud, stærkere storme og stigende havvandsspejl og grundvandsspejl. Håndtering af bagvandet bag sluserne er et særligt problem for os. Strategi for klimatilpasning i nuværende klimaplan: Rettidig omhu Overblik inden for sektorer Første generations initiativforslag

22 Vandløb med ud løb til Vadehavet i Esbjerg Kommune og deres oplande Denne sidetype er egnet til, enten tekst, eller indholdselement. Eksempelvis et stort billede, en graf, et organisationsdiagram eller kun tekst. På de følgende sider, er der vist eksempler på, hvad layout-typen kan bruges til

23 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Omlægning af lavbundsarealer kan give tons reduktion på CO2

24 Klimatilpasning Igangværende udredningsprojekter: 1. Screening for oversvømmelse 2. Udredning af stigende befæstigelsesgrader 3. Principper ved kloakrenovering 4. Principper ved etablering af nye bolig/erhvervsområder 5. Udpegning af nedsivningsområder

25 Klimatilpasning STIGENDE BEFÆSTIGELSESGRADER

26 Klimatilpasning ILLUSTRATIONSPLAN FØR KLIMATILPASNING Klimatilpasningsløsninger i lokalplaner

27 Klimatilpasning ILLUSTRATIONSPLAN EFTER KLIMATILPASNING Klimatilpasningsløsninger i lokalplaner

28 Klimatilpasning Klimatilpasningsløsninger i lokalplaner

29 Klimatilpasning Kommuneaftalen 2012: Statsligt krav om kommunal klimatilpasningsplan inden udgangen af Kommunerne bemyndiges til at bede forsyningsselskaberne udarbejde oversvømmelseskort. Der gives mulighed for at finansiere klimatilpasning via spildevandstakster. Stigende mængder regn og stigende grundvandsspejl og havvandsspejl kan give store udfordringer både i eksisterende områder, men også ved nye udlæg til boliger og erhverv. Disse skal vi arbejde sammen om at løse. Alle valg og fravalg har konsekvenser for fremtiden.

30 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Klimastrategi for CO2 reduktion: Scenarier for 30% reduktion i 2020 og om muligt en 40% reduktion i Ønskes samordnet med igangværende planarbejde: Transport og mobilitetsplan Varmeplansproces Vindmølledebatoplæg Biogasplanlægning Forventes færdig i foråret 2013.

31 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Fokusområde for budget 2013: Temadrøftelse i Plan & Miljøudvalget. Ønske om større beløb til pulje til investeringer i klimaog bæredygtighedsområdet (50 mio. kr.). Til udmøntning i konkrete tiltag som fx:

32 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Hvad kan man gøre i Esbjerg Kommune Partnerskaber: Investering: 1 mio. kr. Solceller Investering: 3 mio. kr. (anslået forrentning på 7-9%) Vindmøller Investering: 70 mio. kr. (anslået forrentning på 7-12%)

33 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Hvad kan man gøre i Esbjerg Kommune: - Kommunen som virksomhed: Elbiler Investering: 1.4 mio. kr. Energiledelsessystem/Grønt Regnskab Investering: 0,6 mio. kr. Fjernaflæsning af energiforbrug: Investering: 1.5 mio. kr. (anslået forrentning min. 10%)

34 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Tjæreborg som demonstrationsprojekt 10 mio. kr. i Budgetaftalen til: Tjæreborg som demonstrationsprojekt for intelligent energi egentligt flagskibsprojekt på energimetropolområdet. Anvendelse af nyest tilgængelige teknologi kombineret med involvering af borgere, foreninger og de offentlige institutioner (skole, ældrecenter, børneinstitutioner). Partnerskaber med lokalråd, energiselskaber og private virksomheder. Fælles ansøgning om EU midler sammen med Jyväskyla i Finland og andre partnere.

35 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune

36 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune 10 bæredygtige energilandsbyer i Esbjerg Kommune: Bevilling fra sidste års budgetaftale i Byrådet. Søgt suppleret med støtte fra regionale Grøn Vækst midler. Grøn Vækst udvalget har indstillet til NaturErhvervstyrelsen, at der gives tilsagn om bevilling på kr. Afventer endelig behandling hos NaturErhvervstyrelsen. Herudover mindre bevilling på i alt kr. til etablering af fælles webportal til deling af erfaringer mellem de enkelte borgere i 3 kommuner: Svendborg, Sønderborg og Esbjerg og med indbygget mulighed for deltagelse af øvrige 19 kommuner i Region Syddanmark.

37 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Opstart september 2012: Hunderup-Sejstrup, Roager, Vester Vedsted. Opstart maj 2013: Vilslev/Jedsted, Jernved/Jernvedlund, Vejrup, Grimstrup. Opstart januar 2014: Skads/Andrup, Vester Nebel, Mandø.

38 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune 1. Partnerskabsaftale underskrives. 2. Basisanalyse udarbejdes for landsbyen. 3. Indledende borgerworkshop sætter gang i arbejdet med energihandlingsplan. 4. Projektgrupper gør energihandlingsplanen færdig sammen med Esbjerg Kommune. 5. Politisk behandling af energihandlingsplan. 6. Tiltag i energihandlingsplan gennemføres. 7. Opfølgningsmøder med landsbyerne. 8. Certificering som Bæredygtig Energilandsby, når tiltagene er gennemført. 9. Evaluering af forløbet.

39 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Landsbyerne vælger deres indsatsområder på borgerworkshop: Adfærdsændringer og intelligent energistyring. Transport. Energirenovering. Ændring af energiforsyningen.

40 Natura 2000-projekter om etablering af naturlige vandstandsforhold Kommunen skal arbejde for gennemførelse af Natura 2000-handleplanerne Jf. handleplanerne skal der etableres områder med naturlige vandstandsforhold til sikring af bestanden af yngle- og trækfugle på udpegningsgrundlaget Et middel er frivillige projekter i områder med lodsejeropbakning. I Esbjerg/Fanø 5 mulige områder: Mandø Grønningen (Fanø) Ribe Marsken Myrthue Halen (Fanø) NaturErhvervstyrelsen bevilget 1,5 mio. kr. til forundersøgelser (ejendomsmæssige og tekniske undersøgelser) i 3 førstnævnte områder Undersøgelser gennemføres i 2012/13 ansøgningsfrist for realisering af projekter i foråret 2013

41

42 Natura 2000-projekter om etablering af naturlige vandstandsforhold Lodsejerkompensation 20-årigt fastholdelsestilskud: 300 kr/ha naturarealer 1800 kr/ha græsarealer 3500 kr/ha omdriftsarealer Plejeaftaler om afgræsning el. slæt: kr/ha Enkeltbetaling kan opretholdes: 2200 kr/ha Dog loft på 5500 kr/ha (EU-regler)

43 Projektområde Mandø

44 Projektområde Grønningen (Fanø)

45 Projektområde Ribe Holme

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Referat af borgermøde i Roager den 09.10.2012 i forsamlingshu- set kl. 19-21.30.

Referat af borgermøde i Roager den 09.10.2012 i forsamlingshu- set kl. 19-21.30. Roager Bæredygtig Energilandsby Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato Sagsbehandler Telefon direkte Sags id E-mail 10. oktober 2012 Kirsten Pedersen 76 16 13 75 2012-19472 kip7@esbjergkommune.dk Referat af borgermøde

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

LANDDISTRIKTSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE LIVSKVALITET I LAND- DISTRIKTERNE

LANDDISTRIKTSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE LIVSKVALITET I LAND- DISTRIKTERNE LANDDISTRIKTSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE LIVSKVALITET I LAND- DISTRIKTERNE 2 LANDDISTRIKTS- POLITIKKEN 2015-2017 3 Landdistriktspolitikken er et fælles redskab for borgere, foreninger, organisationer, virksomheder

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. Hvem er vi Thisted Vand: Flemming Geipel tilsyn,

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942.

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942. Punkt 8. Godkendelse: Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af Midtby-ejendomme i området ved Danmarksgade, Løkkegade, Kjellerupsgade og Karolinelund mv. inden

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2.

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2. Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2008-2015 Regnvandsbassin på Løsningvej Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Spildevandsforhold... 3 5. Arealbehov og rådighedsindskrænkninger...

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING

BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING Velkomst Beslutningen om separering Baggrunden for separering Klima forandringer Dagsorden Beskrivelse fælles system Beskrivelse separat system Etape inddeling og tidsplan

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø [nst@nst.dk] +www.herning.dk/om-kommunen/offentliggoerelser-og-hoeringer Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 15. Indhold. Kloakprojekter. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 15. Indhold. Kloakprojekter. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 15 Kloakprojekter Indhold 1 Oversigt over kloakprojekter... 2 1.1 Vejafvanding i Jægerspris Nord... 3 1.2 Udløbspumpestation på Linderupvej... 4 1.3

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus Centralisering af spildevandsrensning og kloakering af det åbne land Askø-Dannemare

Læs mere

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3.

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Dagsorden Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem er vi Thisted Vand:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Kloakseparering Faxe Ladeplads. Grundejermøde. 4. marts 2015

Kloakseparering Faxe Ladeplads. Grundejermøde. 4. marts 2015 Kloakseparering Faxe Ladeplads Grundejermøde 4. marts 2015 Program 1.Orientering om forslaget 2.Orientering om kloakseparering 3.Spørgsmål og dialog 4.Opfølgning og afslutning Korte opklarende spørgsmål

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

BREUM SEPARATKLOAKERING.

BREUM SEPARATKLOAKERING. BREUM SEPARATKLOAKERING. DAGSORDEN. Torsdag den 11. maj 2014, kl. 19.00 21.00 Kulturcenter Østsalling, Breum 19.00 Velkomst Præsentation af bygherrer og entreprenør Jørgen Rasmussen. Præsentation af Skive

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Middelfart Spildevand

Middelfart Spildevand Strategi 2015-2018 Middelfart Spildevand Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være bæredygtig og robust. Indledning Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

Dagsorden. Informationsmøde vedr. separatkloakering i Vesløs, etape 4. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang. 4. Spørgsmål generelt m.m.

Dagsorden. Informationsmøde vedr. separatkloakering i Vesløs, etape 4. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang. 4. Spørgsmål generelt m.m. Dagsorden Informationsmøde vedr. separatkloakering i Vesløs, etape 4 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. Hvem er vi Thisted Vand: Keld Kjeldsen tilsyn tlf. 24 49 52

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne.

Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne. Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne. Bo Kær Pedersen, Vejrupvej 46, 5464 Brenderup og Lybækvej 4, 5464 Brenderup (dokument

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Middelfart Spildevand en moderne virksomhed

Middelfart Spildevand en moderne virksomhed Middelfart Spildevand en moderne virksomhed 2 Middelfart Spildevand er en moderne virksomhed, som ejes af Middelfart Kommune. Det er vores opgave at håndtere spildevandet fra det løber fra grundejerens

Læs mere

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG Hørsholm Kommune Maj 2013 REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper PROJEKT Vurdering af kloakeringsprincipper Hørsholm Kommune Projekt nr. 211521 Dokument

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde Birket og Lindet 22. august 2012 Signe Stubs Sognegård, Torrig L.

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde Birket og Lindet 22. august 2012 Signe Stubs Sognegård, Torrig L. Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde Birket og Lindet 22. august 2012 Signe Stubs Sognegård, Torrig L. Program Velkommen ved Lolland Forsyning Orientering om projektet Tidsplan Hvad betyder det

Læs mere

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER... 3 1.1 Gl. Mariager Kommune...3 1.2 Gl. Nørehald Kommune...3 1.3 Gl sønderhald kommune...7 1.4 GL PURHUS KOMMUNE...8 2 1

Læs mere

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen Aalborg Kommune Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen arbejder for et bedre miljø i Aalborg og omegn - også i de næste 100 år! Kloakforsyningen forbedrer miljøet

Læs mere

Tillæg nr. 25 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 25 til Spildevandsplan Tillæg nr. 25 til Spildevandsplan 2008-2015 Separering af kloaksystem i Hedensted Nord 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Lovgrundlag... 1 3. Plangrundlag... 1 4. Spildevandsforhold i Hedensted

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Målsætning intelligente, billigere og smukkere løsninger PAGE 12 Hvordan får vi optimeret samspil

Læs mere

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Henning Donslund, Leder af Sekretariatet for VE / Energisekretariatet Ringkøbing-Skjern Kommune Hvordan kan kommunen spille en aktiv rolle? Med afsæt

Læs mere

Borgermøde. 5. September 2013

Borgermøde. 5. September 2013 Borgermøde 5. September 2013 Dit spildevandsselskab 19:00-20:15 - Selskabets ydelser - Forsyningssikkerhed - Klimasikring - Miljøhensyn - Tømningsordningen - Forbrugervalg 2013 kandidaterne 20:15-21:00

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020 Assersvej 12 A-D Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2.

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS

Læs mere

Referat For bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S

Referat For bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Referat For bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Mødedato: d. 06-12-2012 Mødetid: 15.30 Mødested: Åstrupvej 9, Afbud: Fraværende: Referent: Bjarne Træholt Sørensen Punkt 1. Godkendelse af beslutningsreferat

Læs mere

Driftsaftale for Nordvand 2014

Driftsaftale for Nordvand 2014 Driftsaftale for Nordvand 2014 November 2013 1 Driftsaftale for Nordvand A/S 2014 Formål Formålet med denne driftsaftale er at de to ejerkommuner årligt overordnet sætter mål for opgaveløsningen i Nordvand

Læs mere

indhold 1 grundlag... 4 2 energi og ressourcer... 6 3 energiforbrug... 10 4 klimatilpasning... 14 5 bæredygtig byudvikling... 18

indhold 1 grundlag... 4 2 energi og ressourcer... 6 3 energiforbrug... 10 4 klimatilpasning... 14 5 bæredygtig byudvikling... 18 indhold 1 grundlag........................ 4 2 energi og ressourcer......... 6 3 energiforbrug................. 10 4 klimatilpasning................ 14 5 bæredygtig byudvikling....... 18 6 hvad kan du

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren. Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen

Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren. Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen Muligheder for at ansøge midler 2014 MUDP 2014 VTU-fonden Samfundspartnerskab Vandeffektiv industriel produktion EUDP +

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Bilag 3 Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Aalborg Kommune 1 Udgiver: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne

Læs mere

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE b Hvorfor spildevandskloakerer vi? b Hvad skal du selv gøre og betale? b Hvornår sker der hvad? Hvorfor denne pjece? I denne pjece kan du læse mere om, hvorfor vi spildevandskloakerer

Læs mere

Referat. Klima- og Miljøudvalget. Møde nr.: 1/2013 Dannet den: Tirsdag den 22-01-2013 Mødedato: Mandag den 21-01-2013 Mødetidspunkt: 17:30-19:00

Referat. Klima- og Miljøudvalget. Møde nr.: 1/2013 Dannet den: Tirsdag den 22-01-2013 Mødedato: Mandag den 21-01-2013 Mødetidspunkt: 17:30-19:00 Referat Klima- og Miljøudvalget Møde nr.: 1/2013 Dannet den: Tirsdag den 22-01-2013 Mødedato: Mandag den 21-01-2013 Mødetidspunkt: 17:30-19:00 Mødested: Mødelokale TF Medlemmer Svend-Erik Jakobsen (SEJ)

Læs mere

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 24. september 2013. Det gl. rådhus, Byrådssalen. Mødetidspunkt: 15:00. Mødet hævet:

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 24. september 2013. Det gl. rådhus, Byrådssalen. Mødetidspunkt: 15:00. Mødet hævet: ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG Mødedato: 24. september 2013 Mødested: Det gl. rådhus, Byrådssalen Mødetidspunkt: 15:00 Mødet hævet: Deltagere: Anders Bøge, Bente Østergaard, Christian Sonne Schmidt, Ditte

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Partnering i Favrskov. Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand

Partnering i Favrskov. Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand Partnering i Favrskov Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand Favrskov Forsyning Favrskov Spildevand Ledningsnettet Fakta om ledningsnettet i Favrskov 827 km. ledning - heraf 173 km. fællesledninger

Læs mere

den 14. januar 2015 på Hedensted Rådhus

den 14. januar 2015 på Hedensted Rådhus Kloakseparering i Hedensted Nord Borger- og informationsmøde den 14. januar 2015 på Hedensted Rådhus 1 Dagsorden: Velkomst og præsentation Baggrund Tidsplan Projektet Generel information Spørgsmål Afrunding

Læs mere

Kommuneplanlægning for Klima og Energi

Kommuneplanlægning for Klima og Energi Kommuneplanlægning for Klima og Energi Indkaldelse af ideer og forslag - Foroffentlighed til kommuneplanen 2013 Borgermøde tirsdag d. 26. februar kl. 17.00 Status Klima og energi dækker bredt. Det er alt

Læs mere

Virksomhedsplan 2012 2013

Virksomhedsplan 2012 2013 Virksomhedsplan 2012 2013 Forord Nærværende virksomhedsplan er udarbejdet i forlængelse af Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012-2016, som blev vedtaget af bestyrelsen den 30. april 2012. Virksomhedsplanen

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014 Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Dagsorden Velkomst og præsentation af panel - sandwich og drikke. Projektet - Aarhus

Læs mere

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Uvelse Lystrup Lokalråd

Uvelse Lystrup Lokalråd Uvelse Lystrup Lokalråd Nyhedsbrev nr. 8 Efterår 2014 www.uvelselystrup.dk Nyt nummer af Lokalrådets nyhedsbrev. Læs mere om fællesmøde vedr. spildevandsplanen, høje hastigheder, nyt fra Hanebjerg skyttecenter

Læs mere

Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg

Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg Kultur, Erhverv og Udvikling. Erhverv, Bolig og Natur. Ramsherred 5, 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 keu@svendborg.dk www.svendborg.dk Fornyet tilladelse

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

Separatkloakering i dit område

Separatkloakering i dit område Separatkloakering i dit område Side 2 Hvorfor lægger vi nye kloakker? I følge Kalundborg Kommunes Spildevandsplan 2010-2015 skal dit område separatkloakeres. Det nye kloaksystem vil blive udført som separatsystem,

Læs mere

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ b Hvad er separatkloakering? b Hvornår sker der hvad? b Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og vi skal forbedre

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Mellembyplan for Tjæreborg - et klima- & bæredygtighedsprojekt. Borgermøde den 2. oktober 2013 i Sneum-Tjæreborg Fritidscenter

Mellembyplan for Tjæreborg - et klima- & bæredygtighedsprojekt. Borgermøde den 2. oktober 2013 i Sneum-Tjæreborg Fritidscenter Mellembyplan for Tjæreborg - et klima- & bæredygtighedsprojekt Borgermøde den 2. oktober 2013 i Sneum-Tjæreborg Fritidscenter Borgermøde vedr. Tjæreborg Mellembyplan den 2. oktober 2013 Program 19.00 Velkomst

Læs mere