Natur & Vandmiljø Teknik & Miljø. Referat fra møde i Grønt Råd. Mødedato: 3. oktober 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Natur & Vandmiljø Teknik & Miljø. Referat fra møde i Grønt Råd. Mødedato: 3. oktober 2012"

Transkript

1 Natur & Vandmiljø Teknik & Miljø Torvegade Esbjerg Dato 5. oktober 2012 Sagsbehandler Mette Kirkebjerg Due Telefon direkte Sagsid Referat fra møde i Grønt Råd Mødedato: 3. oktober 2012 Deltagere: Claus Christensen, Sydvestjysk Landboforening Hanne Kristensen, Friluftsrådet Ove Nissen, Danmarks Jægerforbund Steen Frydenlund Jensen, Sydvestjyske Museer Bent Rasmussen, Naturstyrelsen Ribe Orla Balslev, Dansk Ornitologisk Forening Leo Bergsted Mortensen, Danmarks Naturfredningsforening Jørgen Chr. Jensen, Fanø Kommune Sven Iversen, LAG Jesper H. Larsen, LAG Jesper Frost Rasmussen, Esbjerg Forsyning Bjarne Steiner, Byrådet, Esbjerg Kommune Jørn Boesen Andersen, Byrådet, Esbjerg Kommune Bodil Ankjær Nielsen, Esbjerg Kommune Hans Kjær, Esbjerg Kommune Peter Bagge, Esbjerg Kommune Søren Lunde, Esbjerg Kommune Peter Raben Nebeling, Esbjerg Kommune Henrik Kikkenborg, Esbjerg Kommune Mette Kirkebjerg Due, Esbjerg Kommune (ref.) Fraværende: Bent Johansen, Esbjerg Erhvervsudvikling Tony Siedentopp, Sydvestjysk Sportsfiskerforening Thomas Helle, Familielandbruget Dagsorden: 0. Velkomst 1. Esbjerg Forsynings indsats og mål 2. LAG og energilandsbyerne 3. Status for arbejdet med klima og bæredygtighed 4. Eventuelt Telefon Telefax

2 Natur & Vandmiljø Teknik & Miljø 1. Esbjerg Forsynings indsats og mål Jesper Frost Rasmussen orienterede om Esbjerg Kommunes spildevandsplan, og hvordan der tages hensyn til klimasikring og CO 2 -begrænsning m.m. i denne. Der arbejdes bla. for at reducere energi- og vandforbruget samt at skille regnvand fra husspildevand. Vedrørende tallene fremlagt i oplægget, så ligger der en miljøredegørelse på forsyningens hjemmeside (se Om os Miljø Miljøredegørelser). Leo Bergsted Mortensen spurgte til, hvorvidt der er nødanlæg. Jesper Frost Rasmussen svarede, at det kan af biologiske årsager ikke lade sig gøre. Bent Rasmussen spurgte til, hvorvidt erfaringerne bliver delt med andre kommuner. Jesper Frost Rasmussen svarede, at det gør de, idet der er en generel interesse i at optimere. Leo Bergsted Mortensen spurgte til, hvilke energiformer Esbjerg Forsyning anvender. Jesper Frost Rasmussen svarede, at renseanlæggene er selvforsynende med energi. Til det øvrige anvendes almindelig strøm. 2. LAG og energilandsbyerne Punktet blev behandlet efter punkt 3 på dagsordenen. Jesper H. Larsen orienterede. LAG-bestyrelsen har som opgave at arbejde med attraktive levevilkår i landsbyerne, og har i den forbindelse ønsket et samarbejde med kommunen omkring energi. Der er blevet udpeget 10 bæredygtige energilandsbyer. Mange huse på landet har en meget stor varmeregning, hvilket bla. gør det svært at sælge. Landsbyerne vil gerne bidrage til bedre levevilkår og et fælles bidrag til CO 2 -reduktionen. Det vil endvidere medvirke til en positiv branding af landsbyen. Indsatsen er ikke bare et spørgsmål om energirenovering og energiforsyning; alternativ energi er landsbyernes løsning på byernes billige, fælles energiforsyning. Der tages udgangspunkt i de stedbundne ressourcer sol, jord, vind og biomasse. LAG-programmet udløber i 2013, og der forventes at komme et nyt program for perioden , som vi indeholde en satsning på energi og miljø. Der er stor interesse blandt landsbyerne. Projektet starter reelt i 2012 med borgermøder. Landsbyerne vil helst arbejde med energirenovering og forsyning. Der er en udfordring med at få vagt interesse omkring emner som affald, vand m.m. Ove Nissen spurgte til, om man som privat kan få LAG-midler. Jesper Larsen svarede, at der ikke gives tilskud til enkeltpersoner

3 Natur & Vandmiljø Teknik & Miljø 3. Status for arbejdet med klima og bæredygtighed Punktet blev behandlet efter punkt 1 på dagsordenen. Bodil Ankjær Nielsen orienterede om kommunens arbejde med klima og bæredygtighed. Blandt andet lægger kommunens klima- og bæredygtighedsplan op til en 30% reduktion af CO 2 i 2020 ift via 35 initiativforslag. Tjæreborg er udvalgt som demonstrationsprojekt for intelligent energi. Derudover er der udpeget 10 energilandsbyer i kommunen. Claus Christensen spurgte til, hvor tallene for CO 2 -reduktion gennem ekstensivering af lavbundsjorde stammer fra, og om de er tilgængelige. Bodil Ankjær Nielsen svarede, at disse tal er tilgængelige. Vi vil meget gerne invitere til en dialog med landbruget omkring emnet. Leo Bergsted Mortensen kommenterede, at Kina efter sigende satser på kernekraft frem for vind og sol. Bodil Ankjær Nielsen svarede, at Kina efter hendes opfattelse satser meget på vind og sol-området. Globalt set satser politikerne på grøn energi. Peter Bagge kommenterede, at kernekraft jo heller ikke er problematisk i forhold til CO 2, selvom det kan være de på andre områder. Leo Bergsted Mortensen bemærkede, at der i Tyskland er problemer med en overskudsproduktion af energi fra solceller, således at kraftværkerne ikke kan køre optimalt. Peter Bagge kommenterede, at Tjæreborg-projektet netop tager hånd om dette gennem planlægning. 4. Eventuelt Henrik Kikkenborg orienterede om hydrologiprojekter i Esbjerg og Fanø Kommuner. Esbjerg Kommune har søgt og fået bevilliget 1,5 mio. kr. til forundersøgelser i forbindelse med etablering af naturlige vandstandsforhold i områder omkring Grønningen, Ribe Holme og på Mandø. Forundersøgelserne gennemføres i 2012 og 2013 og består af en teknisk forundersøgelse (dræningsforhold m.m.) og en ejendomsmæssig undersøgelse (lodsejernes interesse). Hvis der er tilstrækkelig opbakning til et projekt, vil de berørte lodsejere kunne kompenseres med 300 kr. (for naturarealer), 1800 kr. (for græsarealer) eller 3500 kr. (for omdriftsarealer) pr. ha pr. år i 20 år. Desuden vil det være muligt at opretholde eksisterende enkeltbetalingsrettigheder samt at søge om tilskud til afgræsning eller slæt. Der er dog et samlet loft på ca kr./ha/år. Ove Nissen spurgte til, om man har taget højde for, at nogle arealer inden for projektområderne er højtliggende, om hvorvidt kommunen forventer lodsejerinteresse samt hvorvidt man tager bagvandsproblematikken med i betragtning

4 Natur & Vandmiljø Teknik & Miljø Henrik Kikkenborg svarede, at der er tale om samlede projektområder, og nogle områder vil derfor være højere end andre. Kommunen er i gang med at undersøge, hvorvidt det kan lade sig gøre, og håber naturligvis på dette. Bagvandsproblematikken vil indgå i vores overvejelser, når vi kommer dertil. Sven Iversen kommenterede, at 20 år med det samme tilskud er lang tid, og at tilskuddet burde kunne reguleres efter den økonomiske udvikling. Henrik Kikkenborg svarede, at det er staten, som fastsætter tilskudsordningerne. Claus Christensen bemærkede, at han mener der er lys forude mht. sådanne typer projekter. Der er mange lavbundsarealer som skal ud af drift, jf. natur- og landbrugskommissionen. Hvis man på robuste arealer kan få lov til at dyrke mere intensiv, vil det medføre større interesse for at ekstensivere andre arealer. Der er især en problematik mht. harmoniarealer, idet landmændene er tvunget til at have store arealer i omdrift for at kunne have det antal dyr de ønsker. Peter Nebeling tilføjede, at vi har et problem med stigende vandspejl nær sluserne. Lavbundsarealer kan i den forbindelse være en del af løsningen. Hanne Kristensen opfordrede til, at skoler og institutioner får grønt flag. Jørgen Chr. Jensen opfordrede til, at der snarest muligt bliver meldt mødedatoer ud for grønt råd i Bilag: Oplæg af Jesper Frost Rasmussen, Bodil Ankjær Nielsen og Henrik Kikkenborg

5 Esbjerg Forsynings indsats og mål Grønt Råd, 3. oktober 2012 Jesper Frost Rasmussen Disponering Spildevandsplanen Esbjerg Forsynings Indsats og mål Tiltag omkring CO2-reduktion Vand Spildevand Varme

6 Spildevandsplanen Målsætninger i Esbjerg Kommunes Spildevandsplan: Forbedre vandkvaliteten i recipienterne Opretholde værdien i spildevandssystemet Grundvandet ikke forurenes af utætte kloakker Fremme rekreative værdier og bæredygtighed ifm. regnvandsbassiner og anlæg. Kloaksystemer dimensioneres efter Skrift 27 (sikring af at kloaksystemet kan håndtere de forventede regnmængder i fremtiden) Regnvand og spildevand Regnvand Fra himlen på tage, veje og pladser Spildevand Fra køkken, bad, vaskemaskiner, industri, og lign

7 Kloaksystemets alder km Frem til ca er alle kloakker udført som fælleskloak herefter hovedsageligt i separate systemer Konsekvenser af spildevandsplanen Fælleskloakerede områder i Esbjerg Kommune udgør ca. 40%, og skal separatkloakeres, hvilket medfører: Undgår unødig transport og rensning af store vandmængder (overfladevand). Ingen aflastninger fra kloaksystemet til vandløb eller badevand Ingen skadevoldende opstuvning med opblandet spildevand Forbedret rensning af spildevand på rensningsanlæggene samt nedlæggelse af en række små renseanlæg Fremtidssikret afløbssystem også i forhold til klimaændringerne

8 Struktur - renseanlæg 21 mio. m3 vand til renseanlæg årligt Endrup Vejrup 1200 km spildevandsog regnvandsledninger Esbjerg V Bramming N Gørding Bramming S 90% af vandet renses på de 3 store anlæg (Esbjerg V, Esbjerg Ø og Ribe) Esbjerg Ø Darum Gredstedbro 5% af kommunens areal er kloakeret Ribe 50% af overfladevandet kommer fra vejarealer

9 Hvor langt er vi? Ved udgangen af 2012 er 13% af det fælleskloakerede areal separeret: 20% af det fælleskloakerede område i Ribe 20% af det fælleskloakerede område i Bramming 6% af det fælleskloakerede område i Esbjerg Med den nuværende hastighed er vi færdige med separatkloakeringen i 2040 (100 mio. kr./år) Hvordan prioriteres områderne? Prioriteringskriterier: Kloakkens fysiske tilstand Skadevoldende opstuvning Samgravningsmuligheder med andre aktører Nedslidte rensningsanlæg Miljø, overløb Vandplaner Rotter Kloakkens fysiske tilstand er det vigtigste kriterie men ellers prioriteres ledninger der opfylder flere af ovenstående kriterier

10 Projekter i den kommende periode Vejrup Vest 2012 Roager 2012 Terpagersvej, Tangevej, Seminarievej 2012 Skolegade, Domkirken 2012 Estrupvej 2012 Baldursgade 2012 Endrup Øst 2012 Hjerting 2012 Toværksgrunden 2012 Bryndum Bryndumvej 2012 Pumpeledning Bramming Rens øst 2012 Exnersgade 2012 Vejrup Øst 2013 Endrup Vest 2013 Obbekjær 2013 Knudsvej 2013 Kiærsvej 2013 Termansensvej 2013 Kinchsvej 2013 Vedelsvej 2013 willemoesvej 2013 Bryndum 2013 Hjerting 2013 Exnersgade 2013 Kirkegade 2013 Bramming Syd-øst Etape Allbæk 2014 Seminarievej O 2014 Jacob A. Riis Vej 2014 Nipsevej 2014 Hegelundsvej 2014 Femhøje 2014 Torvegade 2014 Peder Gydes Vej 2014 Bavnehøj 2014 Tarp N 2014 Pumpeledning Bramming Endrup 2014 Pumpeledning Bramming-Endrup 2014 Etape Etape Gørding 2015 Høgebæk 2015 Bordingsvej 2015 Seminarievej 2015 Simon Hansens vej 2015 Femhøje 2015 Torvegade 2015 Peder Gydes vej 2015 Højvangs Alle 2015 Tarp Byvej Vest 2015 Pumpeledning Endrup-Vejrup 2015 Storegade 2015 Etape 15(jernebanegade) 2015 Darum S 2016 Darum Vesterbyvej 2016 Fejlbergvej 2016 Gl. Darum vej 2016 Valds Sejers Alle 2016 Riddermansvej 2016 Drovst Pedersvej 2016 Højtoftevej 2016 Kirsebærvej 2016 Blommvej 2016 Tarp Byvej Øst 2016 Nygade, Gørding 2016 Andrup Byvej 2016 Guldager Vej 2016 Guldager Byvej 2016 Hjerting NV 2016 Mådevej 2016 Guldager Kirkeby 2016 Etape Darum N 2017 Darum O 2017 Sejstrup 2017 Dr. Dagmarsvej 2017 Seminarievej 2017 Pumpeledning Tjæreborg-Darum 2017 Grønningen, Højvangs Parkvej 2017 Hjerting Strandvej 2017 Januarvej 2017 N.A. Hansens Vej Badevand Oversigt over kloakforhold - Esbjerg De ældste områder i Esbjerg er fælleskloakeret Størstedelen af vand fra Esbjerg by renses på Vest. Blå = separat kloak Rød = Fælleskloak Gul = Spildevandskloak med helt eller delvis nedsivning af regnvand

11 Hvorfor har vi så mange røde flag? I perioden nedlægges de fleste overløbsbygværker Tiltag til CO2-reduktion VAND: El-forbruget er reduceret fra 3,9 2,8 Gwh fra svarende til 28,8% Kilder: - Vandforbruget reduceret med 10% - Optimeret pumpedrift i alle områder - Nedlukning af vandværker - Udskiftning til energirigtige pumper Reduktion svarer til el-forbruget i 275 parcelhuse

12 Tiltag til CO2-reduktion SPILDEVAND: El-forbruget reduceret fra 10,8 8,3 Gwh i perioden , svarende til 21% Kilder: - Ændring i omrøring - Ændret luftindblæsning i biotanke - Returslamføring reduceret Reduktionen svarer til el-forbruget i ca. 600 parcelhuse Tiltag til CO2 reduktion VARME: Termis Temperaturoptimering indført. Fremløbstemperaturen reguleres efter vejrprognoser, erfaringstal og konkrete målinger. Øget pumpeenergi: kwh/år Energibesparelser: kwh/år Udskiftning til velisolerede fjernvarmeledninger Udskiftning til effektive pumpesystemer

13 Yderligere tiltag Opsætning af 50 kw solcelleanlæg ved Astrup Vandværk til dækning Optimering af indpumpningen fra Lustrup Nedlæggelse af mindre renseanlæg medfører energibesparelser og mere effektiv rensning. Fremtidig produktionsstrategi for varmeforsyningen under udarbejdelse Nye energikilder / alternativt brændsel Struktur for spids- og reservelastcentraler

14 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Temamøde om klima og bæredygtighed Grønt Råd 3. oktober 2012

15 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Udfordringen

16 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Udfordringen Aktuelt fra 8./12.juli 2012: Satellitobservationer fra NASA viser, at den grønlandske iskappe i juli har smeltet fra et hidtil uset stort areal, rapporter NASA. Data fra tre forskellige satellitter viser, at smeltearealet voksede fra omkring 40% den 8. juli til 97% den 12. juli Så udbredt har det samlede areal, hvorfra den øverste is og sne smelter, ikke tidligere været (normalt 50% )..

17 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Udfordringen Klodens gennemsnitstemperatur stiger. Betyder havvandsstigninger, tørke, skybrud mv. Enighed om at den max kan klare 2 gr. før vi ikke længere kan vende udviklingen. Udledninger skal toppe senest i 2015 for at det kan nås. Arktis afsmeltning er ikke taget med i de oprindelige prognoser.

18 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Udfordringen Samfundsøkonomisk er det dyrt også i Danmark at tilpasse os klimaændringer. Lyngbyvej v. skybrud i sommeren På positiv siden er, at der er muligheder for grøn vækst.

19 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Klimamål i Esbjerg Kommune: Klima- og bæredygtighedsplan med 30% reduktion på CO2 i 2020 (basisår 2008), via 35 initiativforslag. Seneste opgørelse (år 2010) viser, at udledningen stiger i stedet for at falde: fra 10,14 tons/indbygger i 2008 til 10,4 tons/indbygger i Det går den forkerte vej

20 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Revision af Klima- og bæredygtighedsplanen: Bæredygtighedspolitik som fælles overligger Tre strategier herunder: - Klimastrategi for CO2 reduktion - Klimatilpasningsstrategi - Strategi for Miljø og CSR

21 Klimatilpasning Lokale udfordringer: Vi skal kunne håndtere større mængder vand, hyppigere skybrud, stærkere storme og stigende havvandsspejl og grundvandsspejl. Håndtering af bagvandet bag sluserne er et særligt problem for os. Strategi for klimatilpasning i nuværende klimaplan: Rettidig omhu Overblik inden for sektorer Første generations initiativforslag

22 Vandløb med ud løb til Vadehavet i Esbjerg Kommune og deres oplande Denne sidetype er egnet til, enten tekst, eller indholdselement. Eksempelvis et stort billede, en graf, et organisationsdiagram eller kun tekst. På de følgende sider, er der vist eksempler på, hvad layout-typen kan bruges til

23 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Omlægning af lavbundsarealer kan give tons reduktion på CO2

24 Klimatilpasning Igangværende udredningsprojekter: 1. Screening for oversvømmelse 2. Udredning af stigende befæstigelsesgrader 3. Principper ved kloakrenovering 4. Principper ved etablering af nye bolig/erhvervsområder 5. Udpegning af nedsivningsområder

25 Klimatilpasning STIGENDE BEFÆSTIGELSESGRADER

26 Klimatilpasning ILLUSTRATIONSPLAN FØR KLIMATILPASNING Klimatilpasningsløsninger i lokalplaner

27 Klimatilpasning ILLUSTRATIONSPLAN EFTER KLIMATILPASNING Klimatilpasningsløsninger i lokalplaner

28 Klimatilpasning Klimatilpasningsløsninger i lokalplaner

29 Klimatilpasning Kommuneaftalen 2012: Statsligt krav om kommunal klimatilpasningsplan inden udgangen af Kommunerne bemyndiges til at bede forsyningsselskaberne udarbejde oversvømmelseskort. Der gives mulighed for at finansiere klimatilpasning via spildevandstakster. Stigende mængder regn og stigende grundvandsspejl og havvandsspejl kan give store udfordringer både i eksisterende områder, men også ved nye udlæg til boliger og erhverv. Disse skal vi arbejde sammen om at løse. Alle valg og fravalg har konsekvenser for fremtiden.

30 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Klimastrategi for CO2 reduktion: Scenarier for 30% reduktion i 2020 og om muligt en 40% reduktion i Ønskes samordnet med igangværende planarbejde: Transport og mobilitetsplan Varmeplansproces Vindmølledebatoplæg Biogasplanlægning Forventes færdig i foråret 2013.

31 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Fokusområde for budget 2013: Temadrøftelse i Plan & Miljøudvalget. Ønske om større beløb til pulje til investeringer i klimaog bæredygtighedsområdet (50 mio. kr.). Til udmøntning i konkrete tiltag som fx:

32 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Hvad kan man gøre i Esbjerg Kommune Partnerskaber: Investering: 1 mio. kr. Solceller Investering: 3 mio. kr. (anslået forrentning på 7-9%) Vindmøller Investering: 70 mio. kr. (anslået forrentning på 7-12%)

33 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Hvad kan man gøre i Esbjerg Kommune: - Kommunen som virksomhed: Elbiler Investering: 1.4 mio. kr. Energiledelsessystem/Grønt Regnskab Investering: 0,6 mio. kr. Fjernaflæsning af energiforbrug: Investering: 1.5 mio. kr. (anslået forrentning min. 10%)

34 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Tjæreborg som demonstrationsprojekt 10 mio. kr. i Budgetaftalen til: Tjæreborg som demonstrationsprojekt for intelligent energi egentligt flagskibsprojekt på energimetropolområdet. Anvendelse af nyest tilgængelige teknologi kombineret med involvering af borgere, foreninger og de offentlige institutioner (skole, ældrecenter, børneinstitutioner). Partnerskaber med lokalråd, energiselskaber og private virksomheder. Fælles ansøgning om EU midler sammen med Jyväskyla i Finland og andre partnere.

35 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune

36 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune 10 bæredygtige energilandsbyer i Esbjerg Kommune: Bevilling fra sidste års budgetaftale i Byrådet. Søgt suppleret med støtte fra regionale Grøn Vækst midler. Grøn Vækst udvalget har indstillet til NaturErhvervstyrelsen, at der gives tilsagn om bevilling på kr. Afventer endelig behandling hos NaturErhvervstyrelsen. Herudover mindre bevilling på i alt kr. til etablering af fælles webportal til deling af erfaringer mellem de enkelte borgere i 3 kommuner: Svendborg, Sønderborg og Esbjerg og med indbygget mulighed for deltagelse af øvrige 19 kommuner i Region Syddanmark.

37 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Opstart september 2012: Hunderup-Sejstrup, Roager, Vester Vedsted. Opstart maj 2013: Vilslev/Jedsted, Jernved/Jernvedlund, Vejrup, Grimstrup. Opstart januar 2014: Skads/Andrup, Vester Nebel, Mandø.

38 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune 1. Partnerskabsaftale underskrives. 2. Basisanalyse udarbejdes for landsbyen. 3. Indledende borgerworkshop sætter gang i arbejdet med energihandlingsplan. 4. Projektgrupper gør energihandlingsplanen færdig sammen med Esbjerg Kommune. 5. Politisk behandling af energihandlingsplan. 6. Tiltag i energihandlingsplan gennemføres. 7. Opfølgningsmøder med landsbyerne. 8. Certificering som Bæredygtig Energilandsby, når tiltagene er gennemført. 9. Evaluering af forløbet.

39 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Landsbyerne vælger deres indsatsområder på borgerworkshop: Adfærdsændringer og intelligent energistyring. Transport. Energirenovering. Ændring af energiforsyningen.

40 Natura 2000-projekter om etablering af naturlige vandstandsforhold Kommunen skal arbejde for gennemførelse af Natura 2000-handleplanerne Jf. handleplanerne skal der etableres områder med naturlige vandstandsforhold til sikring af bestanden af yngle- og trækfugle på udpegningsgrundlaget Et middel er frivillige projekter i områder med lodsejeropbakning. I Esbjerg/Fanø 5 mulige områder: Mandø Grønningen (Fanø) Ribe Marsken Myrthue Halen (Fanø) NaturErhvervstyrelsen bevilget 1,5 mio. kr. til forundersøgelser (ejendomsmæssige og tekniske undersøgelser) i 3 førstnævnte områder Undersøgelser gennemføres i 2012/13 ansøgningsfrist for realisering af projekter i foråret 2013

41

42 Natura 2000-projekter om etablering af naturlige vandstandsforhold Lodsejerkompensation 20-årigt fastholdelsestilskud: 300 kr/ha naturarealer 1800 kr/ha græsarealer 3500 kr/ha omdriftsarealer Plejeaftaler om afgræsning el. slæt: kr/ha Enkeltbetaling kan opretholdes: 2200 kr/ha Dog loft på 5500 kr/ha (EU-regler)

43 Projektområde Mandø

44 Projektområde Grønningen (Fanø)

45 Projektområde Ribe Holme

2. Det Trilaterale Vadehavssamarbejde herunder status for udpegning som Verdens Naturarv ved Bent Rasmussen

2. Det Trilaterale Vadehavssamarbejde herunder status for udpegning som Verdens Naturarv ved Bent Rasmussen Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 14. marts 2014 Sagsbehandler Mette Kirkebjerg Due Telefon direkte 76 16 51 30 Sags id 14/414 Referat fra møde i Grønt Råd den 5. marts 2014 Deltagere: Bent Rasmussen, Naturstyrelsen

Læs mere

Kristine Kaas Krogh spurgte til, om de ændrede tilskudsregler for bl.a. naturlig hydrologi ville få betydning for de igangværende projekter.

Kristine Kaas Krogh spurgte til, om de ændrede tilskudsregler for bl.a. naturlig hydrologi ville få betydning for de igangværende projekter. Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 24. juni 2016 Sagsbehandler Henrik KIkkenborg Telefon direkte 76 16 51 35 E-mail Henki@esbjergkommune.dk Sagsid 14/414 Referat fra møde i Grønt Råd 15. juni 2016 Deltagere:

Læs mere

Referat fra møde i Grønt Råd

Referat fra møde i Grønt Råd Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 10. juni 2013 Sagsbehandler Mikkel Dalsgård Frederiksen Telefon direkte 76 16 51 46 Sags id 2012-24213 Referat fra møde i Grønt Råd Mødedato: 27. maj 2013 Deltagere: Bent

Læs mere

Separatkloakering af Vrøgum Informationsmøde den 04. februar 2015

Separatkloakering af Vrøgum Informationsmøde den 04. februar 2015 Separatkloakering af Vrøgum Informationsmøde den 04. februar 2015 Dagsorden Velkomst og præsentation af panel Varde Kommune og Varde Forsyning A/S Baggrund Kloakeringsprincipper Tidsplan Det praktiske

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Blå Plan Kolding Kolding Kommunes Spildevandsplan. Kolding Kommune

Blå Plan Kolding Kolding Kommunes Spildevandsplan. Kolding Kommune Blå Plan Kolding s Spildevandsplan Hvad er spildevandsplanen for en størrelse? Formalia: (Miljøbeskyttelseslovens 32) Kommunen skal udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand! Konkrete krav til

Læs mere

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af

Læs mere

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Forord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen.

Forord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen. Version 29.08.2013 Forord Klima og bæredygtighed har stor betydning for vores hverdag nu, og får endnu større betydning i fremtiden. Klimatilpasning dækker her i Esbjerg især over håndtering af stigende

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan. Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Dagsorden åben Mødedato 25. februar 2014 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Formidlingscentret, Genbrugsstationen, Ørnegårdsvej Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat. Bilag: Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. Tarp by Omhandlende: Industrimiljø Teknik & Miljø

Notat. Bilag: Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. Tarp by Omhandlende: Industrimiljø Teknik & Miljø Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 19. juni 2012 Sagsbehandler Hans Sonne-Frederiksen Telefon direkte 76 16 13 93 Sagsid 2012-9211 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. Tarp by Omhandlende: - Kommende

Læs mere

Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan 2008-2015 Separering af kloaksystem i Korning Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Spildevandsforhold i Korning... 3 5. Arealer

Læs mere

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015 Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

Tillæg nr. 4 Separering af kloak i Jordrup og Fynslund Spildevandsplan

Tillæg nr. 4 Separering af kloak i Jordrup og Fynslund Spildevandsplan Tillæg nr. 4 Separering af kloak i Jordrup og Fynslund Spildevandsplan 2012 2019 By- og Udviklingsforvaltningen Spildevandsteamet Sag nr. 13/1433 Dato 30. september 2013 Signaturforklaring: Gul: eksisterende

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Februar 2015 sag nr. 14-35138. Tillæg 2 til Spildevandsplan 2013 2024 Svendborg Kommune

Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Februar 2015 sag nr. 14-35138. Tillæg 2 til Spildevandsplan 2013 2024 Svendborg Kommune Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Februar 2015 sag nr. 14-35138 Tillæg 2 til Spildevandsplan 2013 2024 Svendborg Kommune Omdannelse af område ved Gudme Rådhus, Kirkegade 14 Vedtaget af Miljø,

Læs mere

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN 2014-2020 BILAG 4: MILJØVURDERING GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR MILJØ & PLAN 03-09-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund... 3 2 Scenarier... 3 3 Miljømål... 4 4. Foranstaltninger

Læs mere

I det følgende præsenteres forslag til separeringsprojekter til kommende spildevandsplansperiode, , i Faxe Kommune.

I det følgende præsenteres forslag til separeringsprojekter til kommende spildevandsplansperiode, , i Faxe Kommune. Teknisk notat til Faxe Kommune Sendt per e-mail den 21.9.2016 Til Poul Jensen og Jacob Hald, Faxe Kommune. Fra Faxe Forsyning. Faxe Spildevand A/S CVR-nr. 31 49 83 41 Jens Chr. Skous Vej 1 4690 Haslev

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Reduktion i antallet af afstemningssteder.

Reduktion i antallet af afstemningssteder. Reduktion i antallet af afstemningssteder. Indledning Der fremsættes forslag til reduktion af afstemningssteder på grund af dels udviklingen og anvendelsen af digitale valg, dels vanskeligheder med at

Læs mere

Indholdsfortegnelse. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune

Indholdsfortegnelse. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2013-2016. Mulighed for at ophæve tilslutningsretten og pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland Q007A, Risvangen/Vorrevangen. Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen

Læs mere

Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ

Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ Vedr.: Ballerup Bymidte, den vestlige del. Fremtidens afløbssystem Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ 1. Sammenfatning. Med baggrund i forventningerne om øget nedbør i fremtiden, Ballerup kommunes

Læs mere

Referat af møde i Teknik- og Miljøudvalget

Referat af møde i Teknik- og Miljøudvalget Gentofte Kommune Referat af møde i Teknik- og Miljøudvalget Referat åben Mødedato 25. februar 2014 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Formidlingscentret, Genbrugsstationen, Ørnegårdsvej Protokollen blev læst

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 Den 25. juni 2012 Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2010-2012. Mulighed for at ophæve tilslutningsretten og -pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland

Læs mere

Stålmosen, Vindinge Spildevandsplantillæg nr. 7 vedr. nyt opland VIN-2ns, Vindinge

Stålmosen, Vindinge Spildevandsplantillæg nr. 7 vedr. nyt opland VIN-2ns, Vindinge Stålmosen, Vindinge Spildevandsplantillæg nr. 7 vedr. nyt opland VIN-2ns, Vindinge Forslag Stålmosen Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 1.1 Grundlag for tillægget 2 1.2 Omfang af tillægget 2 1.3 Lovgrundlag

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. Mellembyplan for Tjæreborg Et klima- og bæredygtighedsprojekt.

Projektbeskrivelse vedr. Mellembyplan for Tjæreborg Et klima- og bæredygtighedsprojekt. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 26. juli 2013 Sagsbehandler Lise Hedegaard Laursen Telefon direkte 76 16 32 94 Sagsid 2012-3021 Notat Projektbeskrivelse vedr. Mellembyplan

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord,

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord, Tønder Kommune Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord, august 2015 Udarbejdet til: Tønder Kommune Kongevej

Læs mere

Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge

Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge Forslag Vindinge Øst Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 1.1 Grundlag for tillægget 2 1.2 Omfang af tillægget 2 1.3 Lovgrundlag

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

ORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger.

ORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger. ORDFORKLARING Faskine. Overløb. Separering. En faskine er et hulrum i jorden, der fyldes med sten eller med præfabrikerede kassetter af plastik, der kan købes i byggemarkedet. Regnvandet fra taget føres

Læs mere

Kloakforhold i sommerhusområderne

Kloakforhold i sommerhusområderne Kloakforhold i sommerhusområderne Behov og mulighed for kloakering i sommerhusområderne undersøgt i 2015-2016 Det var en del af de gamle/nuværende spildevandsplan I undersøgelsen har vi kigget på: Badevand

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. Hvem er vi Thisted Vand: Flemming Geipel tilsyn,

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan Kloakseparering af Havbogade, Sønderborg. Vedtaget af Sønderborg Kommune

Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan Kloakseparering af Havbogade, Sønderborg. Vedtaget af Sønderborg Kommune Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2009-2016 Kloakseparering af Havbogade, Sønderborg Vedtaget af Sønderborg Kommune Indhold 1. Indledning og baggrund... 2 2. Formål... 2 3. Delspildevandsplanens forhold

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Spildevandsplan Hørsholm Kommune. Kloakseparering i eksisterende kloakopland B1,

Spildevandsplan Hørsholm Kommune. Kloakseparering i eksisterende kloakopland B1, 1 Tillæg nr. 002 Spildevandsplan 2012-2016 Hørsholm Kommune Kloakseparering i eksisterende kloakopland B1, Tagvand fra AB Opnæsgård og tag- og overfladevand fra 40 omkringliggende 2 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Boligområder ved Skelbakken og Østermarken i Hjallerup (Skelbakken II, lokalplan 03-B og Østermarken, lokalplan 03-B-14.02)

Boligområder ved Skelbakken og Østermarken i Hjallerup (Skelbakken II, lokalplan 03-B og Østermarken, lokalplan 03-B-14.02) Forslag til tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2011-2014 for Brønderslev Kommune. Boligområder ved Skelbakken og Østermarken i Hjallerup (Skelbakken II, lokalplan 03-B-14.01 og Østermarken, lokalplan 03-B-14.02)

Læs mere

Referat af borgermøde i Roager den 09.10.2012 i forsamlingshu- set kl. 19-21.30.

Referat af borgermøde i Roager den 09.10.2012 i forsamlingshu- set kl. 19-21.30. Roager Bæredygtig Energilandsby Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato Sagsbehandler Telefon direkte Sags id E-mail 10. oktober 2012 Kirsten Pedersen 76 16 13 75 2012-19472 kip7@esbjergkommune.dk Referat af borgermøde

Læs mere

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN Udarbejdet af Esbjerg Kommune, Klima & Bæredygtighed. Foto: Esbjerg Byhistorisk Arkiv, Kystinspektoratet/Hunderup Luftfoto, Fiskeri- og Søfartsmuseet

Læs mere

PROJEKT REGNVAND TIL VEJLEN. SEPARATKLOAKERING

PROJEKT REGNVAND TIL VEJLEN. SEPARATKLOAKERING PROJEKT REGNVAND TIL VEJLEN. SEPARATKLOAKERING Langeland Kommune og Langeland Forsyning er i gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør vi bl.a. ved at forny kloaksystemet. Dit nærområde

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Dagsorden Mødedato: Torsdag den 24. september 2015 Mødetidspunkt 12:40 : Sluttidspunkt: 15:00 Mødelokale: M.5 Medlemmer: Fraværende: Bemærkninger : Allan Clifford Christensen, Martin Sanderhoff, Flemming

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2.

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2. Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. Mellembyplan for Tjæreborg Et klima- og bæredygtighedsprojekt.

Projektbeskrivelse vedr. Mellembyplan for Tjæreborg Et klima- og bæredygtighedsprojekt. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 11. februar 2014 Sagsbehandler Lise Hedegaard Laursen Telefon direkte 76 16 32 94 Sagsid 2012-3021 Notat Projektbeskrivelse vedr. Mellembyplan

Læs mere

Informationsmøde. Området omkring Pilebroen i Allinge. 1. tillæg til spildevandsplanen. Side 1

Informationsmøde. Området omkring Pilebroen i Allinge. 1. tillæg til spildevandsplanen. Side 1 Informationsmøde Området omkring Pilebroen i Allinge 1. tillæg til spildevandsplanen Side 1 Program for aftenen Hvem og hvad er Bornholms Forsyning A/S 1. tillæg til Spildevandsplanen Hvad er det der skal

Læs mere

Resume. Spildevandsplan 2014-2017

Resume. Spildevandsplan 2014-2017 Resume Spildevandsplan 2014-2017 1. Indledning Spildevandsplanlægning handler om hygiejne, håndtering og behandling af spildevand, vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet herunder badevand. Denne

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

VAND & KLIMATILPASNING

VAND & KLIMATILPASNING SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNE OG FORSYNING hvordan sikres det i strategien for klimatilpasning? DANVA Temadag om vandhandleplaner Den 4. oktober 2012 Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune Plan-

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Kloakseparering Faxe Ladeplads. Grundejermøde. 4. marts 2015

Kloakseparering Faxe Ladeplads. Grundejermøde. 4. marts 2015 Kloakseparering Faxe Ladeplads Grundejermøde 4. marts 2015 Program 1.Orientering om forslaget 2.Orientering om kloakseparering 3.Spørgsmål og dialog 4.Opfølgning og afslutning Korte opklarende spørgsmål

Læs mere

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus - Lokale 049 Fraværende: 06.00.05-P16-2-14

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Bedsted Stormgade Vestervigvej - Østergade. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3.

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Bedsted Stormgade Vestervigvej - Østergade. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Bedsted Stormgade Vestervigvej - Østergade 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem er vi Thisted

Læs mere

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2008-2015 Regnvandsbassin på Løsningvej Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Spildevandsforhold... 3 5. Arealbehov og rådighedsindskrænkninger...

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør vi bl.a.

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Helle Øst Udviklingsråd

Helle Øst Udviklingsråd Referat smødet Dato: 30. januar 2012 kl. 19.00 Sted: Fåborg, Fåborghus Deltagere: Troels Sandager, Jesper Christiansen, Connie Ibsen, Birthe Skovbjerg Jens Peter Christensen, Lars Bo Niels Jørgen Nielsen,

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Diasshows er vedhæftet referatet. Referatet omfatter derfor primært kommentarer og emner, som ikke fremgår af dias fremlagt under mødet.

Diasshows er vedhæftet referatet. Referatet omfatter derfor primært kommentarer og emner, som ikke fremgår af dias fremlagt under mødet. Notat Teknik- og Miljøafdelingen Natur og Miljø Rådhuset, Torvet 1 5800 Nyborg Betjen dig selv på www.nyborg.dk Sagsansvarlig: Søren Okkels Uhrskov Tlf. 6333 6878 E-mail: sou@nyborg.dk Sagsnr. 450-2013-16783

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 6 Regnbetingede udløb Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Generelt 4 2 Regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande 4 2.1 Regnvandsudledning

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Informationsmøde om kloakseparering. Onsdag den 10. februar 2016

Informationsmøde om kloakseparering. Onsdag den 10. februar 2016 Informationsmøde om kloakseparering Onsdag den 10. februar 2016 Dagsorden Velkommen Præsentation af projekt Tidsplan Spørgsmål til projektet Spørgsmål 1:1 til enkelt ejendom Baggrund Statens vandplan,

Læs mere

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

VELKOMMEN. Separering i Faxe Ladeplads - Etape 3. Tirsdag d. 9. maj 2017 På Hylleholt skole i fællesrum, blok B på Dannebrogsvej 1, Faxe Ladeplads,

VELKOMMEN. Separering i Faxe Ladeplads - Etape 3. Tirsdag d. 9. maj 2017 På Hylleholt skole i fællesrum, blok B på Dannebrogsvej 1, Faxe Ladeplads, VELKOMMEN Separering i Faxe Ladeplads - Etape 3 Tirsdag d. 9. maj 2017 På Hylleholt skole i fællesrum, blok B på Dannebrogsvej 1, Faxe Ladeplads, Program Baggrund og formål Hvad er kloakseparering? Status

Læs mere

Borgermøde om Forslag til Spildevandsplan maj 2016 Forslag til spildevandsplan

Borgermøde om Forslag til Spildevandsplan maj 2016 Forslag til spildevandsplan Borgermøde om Forslag til Spildevandsplan 1 Dagsorden Velkommen v/ Udvalgsformand Martin Stokholm Status og nye planlagte spildevandstiltag v/ Lejre Kommune Hvad betyder det for den enkelte ejendom? v/

Læs mere

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3.

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Dagsorden Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem er vi Thisted Vand:

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

VELKOMMEN. Separering i Faxe Ladeplads - Etape II

VELKOMMEN. Separering i Faxe Ladeplads - Etape II VELKOMMEN Separering i Faxe Ladeplads - Etape II Onsdag d. 1. juni 2016, På Hylleholt skole i fællesrum, blok B på Dannebrogsvej 1, 4654 Faxe Ladeplads, Projektleder: Kaj Eichler tlf. 56 37 11 05 E-mail:

Læs mere

Spildevandsplanen

Spildevandsplanen Spildevandsplanen 2016-2020 Den nye spildevandsplan indeholder en kortlægning af nuværende spildevandsforhold, samt en plan for udbygningen af spildevandsanlæg frem til 2020. Denne udgave af spildevandsplanen

Læs mere

LANDDISTRIKTSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE LIVSKVALITET I LAND- DISTRIKTERNE

LANDDISTRIKTSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE LIVSKVALITET I LAND- DISTRIKTERNE LANDDISTRIKTSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE LIVSKVALITET I LAND- DISTRIKTERNE 2 LANDDISTRIKTS- POLITIKKEN 2015-2017 3 Landdistriktspolitikken er et fælles redskab for borgere, foreninger, organisationer, virksomheder

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

15. juli Redegørelse om kloakledninger, overløbsbygværker og overløb

15. juli Redegørelse om kloakledninger, overløbsbygværker og overløb Faxe Forsyning A/S CVR-nr. 31 48 04 34 Jens Chr. Skous Vej 1 4690 Haslev Tlf.: 70 26 02 07 Fax: 56 37 34 99 post@faxeforsyning.dk www.faxeforsyning.dk 15. juli 2016 Redegørelse om kloakledninger, overløbsbygværker

Læs mere

Spildevandsplantillæg nr. 4 vedr. optagelse af en række ejendomme ved Sølager i spildevandsplanen for Forslag

Spildevandsplantillæg nr. 4 vedr. optagelse af en række ejendomme ved Sølager i spildevandsplanen for Forslag Spildevandsplantillæg nr. 4 vedr. optagelse af en række ejendomme ved Sølager i spildevandsplanen for 2011-2021 Forslag Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 1.1 Grundlag for tillægget 3 1.2 Omfang af tillægget

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere