Natur & Vandmiljø Teknik & Miljø. Referat fra møde i Grønt Råd. Mødedato: 3. oktober 2012

Transkript

1 Natur & Vandmiljø Teknik & Miljø Torvegade Esbjerg Dato 5. oktober 2012 Sagsbehandler Mette Kirkebjerg Due Telefon direkte Sagsid Referat fra møde i Grønt Råd Mødedato: 3. oktober 2012 Deltagere: Claus Christensen, Sydvestjysk Landboforening Hanne Kristensen, Friluftsrådet Ove Nissen, Danmarks Jægerforbund Steen Frydenlund Jensen, Sydvestjyske Museer Bent Rasmussen, Naturstyrelsen Ribe Orla Balslev, Dansk Ornitologisk Forening Leo Bergsted Mortensen, Danmarks Naturfredningsforening Jørgen Chr. Jensen, Fanø Kommune Sven Iversen, LAG Jesper H. Larsen, LAG Jesper Frost Rasmussen, Esbjerg Forsyning Bjarne Steiner, Byrådet, Esbjerg Kommune Jørn Boesen Andersen, Byrådet, Esbjerg Kommune Bodil Ankjær Nielsen, Esbjerg Kommune Hans Kjær, Esbjerg Kommune Peter Bagge, Esbjerg Kommune Søren Lunde, Esbjerg Kommune Peter Raben Nebeling, Esbjerg Kommune Henrik Kikkenborg, Esbjerg Kommune Mette Kirkebjerg Due, Esbjerg Kommune (ref.) Fraværende: Bent Johansen, Esbjerg Erhvervsudvikling Tony Siedentopp, Sydvestjysk Sportsfiskerforening Thomas Helle, Familielandbruget Dagsorden: 0. Velkomst 1. Esbjerg Forsynings indsats og mål 2. LAG og energilandsbyerne 3. Status for arbejdet med klima og bæredygtighed 4. Eventuelt Telefon Telefax miljo@esbjergkommune.dk

2 Natur & Vandmiljø Teknik & Miljø 1. Esbjerg Forsynings indsats og mål Jesper Frost Rasmussen orienterede om Esbjerg Kommunes spildevandsplan, og hvordan der tages hensyn til klimasikring og CO 2 -begrænsning m.m. i denne. Der arbejdes bla. for at reducere energi- og vandforbruget samt at skille regnvand fra husspildevand. Vedrørende tallene fremlagt i oplægget, så ligger der en miljøredegørelse på forsyningens hjemmeside (se Om os Miljø Miljøredegørelser). Leo Bergsted Mortensen spurgte til, hvorvidt der er nødanlæg. Jesper Frost Rasmussen svarede, at det kan af biologiske årsager ikke lade sig gøre. Bent Rasmussen spurgte til, hvorvidt erfaringerne bliver delt med andre kommuner. Jesper Frost Rasmussen svarede, at det gør de, idet der er en generel interesse i at optimere. Leo Bergsted Mortensen spurgte til, hvilke energiformer Esbjerg Forsyning anvender. Jesper Frost Rasmussen svarede, at renseanlæggene er selvforsynende med energi. Til det øvrige anvendes almindelig strøm. 2. LAG og energilandsbyerne Punktet blev behandlet efter punkt 3 på dagsordenen. Jesper H. Larsen orienterede. LAG-bestyrelsen har som opgave at arbejde med attraktive levevilkår i landsbyerne, og har i den forbindelse ønsket et samarbejde med kommunen omkring energi. Der er blevet udpeget 10 bæredygtige energilandsbyer. Mange huse på landet har en meget stor varmeregning, hvilket bla. gør det svært at sælge. Landsbyerne vil gerne bidrage til bedre levevilkår og et fælles bidrag til CO 2 -reduktionen. Det vil endvidere medvirke til en positiv branding af landsbyen. Indsatsen er ikke bare et spørgsmål om energirenovering og energiforsyning; alternativ energi er landsbyernes løsning på byernes billige, fælles energiforsyning. Der tages udgangspunkt i de stedbundne ressourcer sol, jord, vind og biomasse. LAG-programmet udløber i 2013, og der forventes at komme et nyt program for perioden , som vi indeholde en satsning på energi og miljø. Der er stor interesse blandt landsbyerne. Projektet starter reelt i 2012 med borgermøder. Landsbyerne vil helst arbejde med energirenovering og forsyning. Der er en udfordring med at få vagt interesse omkring emner som affald, vand m.m. Ove Nissen spurgte til, om man som privat kan få LAG-midler. Jesper Larsen svarede, at der ikke gives tilskud til enkeltpersoner

3 Natur & Vandmiljø Teknik & Miljø 3. Status for arbejdet med klima og bæredygtighed Punktet blev behandlet efter punkt 1 på dagsordenen. Bodil Ankjær Nielsen orienterede om kommunens arbejde med klima og bæredygtighed. Blandt andet lægger kommunens klima- og bæredygtighedsplan op til en 30% reduktion af CO 2 i 2020 ift via 35 initiativforslag. Tjæreborg er udvalgt som demonstrationsprojekt for intelligent energi. Derudover er der udpeget 10 energilandsbyer i kommunen. Claus Christensen spurgte til, hvor tallene for CO 2 -reduktion gennem ekstensivering af lavbundsjorde stammer fra, og om de er tilgængelige. Bodil Ankjær Nielsen svarede, at disse tal er tilgængelige. Vi vil meget gerne invitere til en dialog med landbruget omkring emnet. Leo Bergsted Mortensen kommenterede, at Kina efter sigende satser på kernekraft frem for vind og sol. Bodil Ankjær Nielsen svarede, at Kina efter hendes opfattelse satser meget på vind og sol-området. Globalt set satser politikerne på grøn energi. Peter Bagge kommenterede, at kernekraft jo heller ikke er problematisk i forhold til CO 2, selvom det kan være de på andre områder. Leo Bergsted Mortensen bemærkede, at der i Tyskland er problemer med en overskudsproduktion af energi fra solceller, således at kraftværkerne ikke kan køre optimalt. Peter Bagge kommenterede, at Tjæreborg-projektet netop tager hånd om dette gennem planlægning. 4. Eventuelt Henrik Kikkenborg orienterede om hydrologiprojekter i Esbjerg og Fanø Kommuner. Esbjerg Kommune har søgt og fået bevilliget 1,5 mio. kr. til forundersøgelser i forbindelse med etablering af naturlige vandstandsforhold i områder omkring Grønningen, Ribe Holme og på Mandø. Forundersøgelserne gennemføres i 2012 og 2013 og består af en teknisk forundersøgelse (dræningsforhold m.m.) og en ejendomsmæssig undersøgelse (lodsejernes interesse). Hvis der er tilstrækkelig opbakning til et projekt, vil de berørte lodsejere kunne kompenseres med 300 kr. (for naturarealer), 1800 kr. (for græsarealer) eller 3500 kr. (for omdriftsarealer) pr. ha pr. år i 20 år. Desuden vil det være muligt at opretholde eksisterende enkeltbetalingsrettigheder samt at søge om tilskud til afgræsning eller slæt. Der er dog et samlet loft på ca kr./ha/år. Ove Nissen spurgte til, om man har taget højde for, at nogle arealer inden for projektområderne er højtliggende, om hvorvidt kommunen forventer lodsejerinteresse samt hvorvidt man tager bagvandsproblematikken med i betragtning

4 Natur & Vandmiljø Teknik & Miljø Henrik Kikkenborg svarede, at der er tale om samlede projektområder, og nogle områder vil derfor være højere end andre. Kommunen er i gang med at undersøge, hvorvidt det kan lade sig gøre, og håber naturligvis på dette. Bagvandsproblematikken vil indgå i vores overvejelser, når vi kommer dertil. Sven Iversen kommenterede, at 20 år med det samme tilskud er lang tid, og at tilskuddet burde kunne reguleres efter den økonomiske udvikling. Henrik Kikkenborg svarede, at det er staten, som fastsætter tilskudsordningerne. Claus Christensen bemærkede, at han mener der er lys forude mht. sådanne typer projekter. Der er mange lavbundsarealer som skal ud af drift, jf. natur- og landbrugskommissionen. Hvis man på robuste arealer kan få lov til at dyrke mere intensiv, vil det medføre større interesse for at ekstensivere andre arealer. Der er især en problematik mht. harmoniarealer, idet landmændene er tvunget til at have store arealer i omdrift for at kunne have det antal dyr de ønsker. Peter Nebeling tilføjede, at vi har et problem med stigende vandspejl nær sluserne. Lavbundsarealer kan i den forbindelse være en del af løsningen. Hanne Kristensen opfordrede til, at skoler og institutioner får grønt flag. Jørgen Chr. Jensen opfordrede til, at der snarest muligt bliver meldt mødedatoer ud for grønt råd i Bilag: Oplæg af Jesper Frost Rasmussen, Bodil Ankjær Nielsen og Henrik Kikkenborg

5 Esbjerg Forsynings indsats og mål Grønt Råd, 3. oktober 2012 Jesper Frost Rasmussen Disponering Spildevandsplanen Esbjerg Forsynings Indsats og mål Tiltag omkring CO2-reduktion Vand Spildevand Varme

6 Spildevandsplanen Målsætninger i Esbjerg Kommunes Spildevandsplan: Forbedre vandkvaliteten i recipienterne Opretholde værdien i spildevandssystemet Grundvandet ikke forurenes af utætte kloakker Fremme rekreative værdier og bæredygtighed ifm. regnvandsbassiner og anlæg. Kloaksystemer dimensioneres efter Skrift 27 (sikring af at kloaksystemet kan håndtere de forventede regnmængder i fremtiden) Regnvand og spildevand Regnvand Fra himlen på tage, veje og pladser Spildevand Fra køkken, bad, vaskemaskiner, industri, og lign

7 Kloaksystemets alder km Frem til ca er alle kloakker udført som fælleskloak herefter hovedsageligt i separate systemer Konsekvenser af spildevandsplanen Fælleskloakerede områder i Esbjerg Kommune udgør ca. 40%, og skal separatkloakeres, hvilket medfører: Undgår unødig transport og rensning af store vandmængder (overfladevand). Ingen aflastninger fra kloaksystemet til vandløb eller badevand Ingen skadevoldende opstuvning med opblandet spildevand Forbedret rensning af spildevand på rensningsanlæggene samt nedlæggelse af en række små renseanlæg Fremtidssikret afløbssystem også i forhold til klimaændringerne

8 Struktur - renseanlæg 21 mio. m3 vand til renseanlæg årligt Endrup Vejrup 1200 km spildevandsog regnvandsledninger Esbjerg V Bramming N Gørding Bramming S 90% af vandet renses på de 3 store anlæg (Esbjerg V, Esbjerg Ø og Ribe) Esbjerg Ø Darum Gredstedbro 5% af kommunens areal er kloakeret Ribe 50% af overfladevandet kommer fra vejarealer

9 Hvor langt er vi? Ved udgangen af 2012 er 13% af det fælleskloakerede areal separeret: 20% af det fælleskloakerede område i Ribe 20% af det fælleskloakerede område i Bramming 6% af det fælleskloakerede område i Esbjerg Med den nuværende hastighed er vi færdige med separatkloakeringen i 2040 (100 mio. kr./år) Hvordan prioriteres områderne? Prioriteringskriterier: Kloakkens fysiske tilstand Skadevoldende opstuvning Samgravningsmuligheder med andre aktører Nedslidte rensningsanlæg Miljø, overløb Vandplaner Rotter Kloakkens fysiske tilstand er det vigtigste kriterie men ellers prioriteres ledninger der opfylder flere af ovenstående kriterier

10 Projekter i den kommende periode Vejrup Vest 2012 Roager 2012 Terpagersvej, Tangevej, Seminarievej 2012 Skolegade, Domkirken 2012 Estrupvej 2012 Baldursgade 2012 Endrup Øst 2012 Hjerting 2012 Toværksgrunden 2012 Bryndum Bryndumvej 2012 Pumpeledning Bramming Rens øst 2012 Exnersgade 2012 Vejrup Øst 2013 Endrup Vest 2013 Obbekjær 2013 Knudsvej 2013 Kiærsvej 2013 Termansensvej 2013 Kinchsvej 2013 Vedelsvej 2013 willemoesvej 2013 Bryndum 2013 Hjerting 2013 Exnersgade 2013 Kirkegade 2013 Bramming Syd-øst Etape Allbæk 2014 Seminarievej O 2014 Jacob A. Riis Vej 2014 Nipsevej 2014 Hegelundsvej 2014 Femhøje 2014 Torvegade 2014 Peder Gydes Vej 2014 Bavnehøj 2014 Tarp N 2014 Pumpeledning Bramming Endrup 2014 Pumpeledning Bramming-Endrup 2014 Etape Etape Gørding 2015 Høgebæk 2015 Bordingsvej 2015 Seminarievej 2015 Simon Hansens vej 2015 Femhøje 2015 Torvegade 2015 Peder Gydes vej 2015 Højvangs Alle 2015 Tarp Byvej Vest 2015 Pumpeledning Endrup-Vejrup 2015 Storegade 2015 Etape 15(jernebanegade) 2015 Darum S 2016 Darum Vesterbyvej 2016 Fejlbergvej 2016 Gl. Darum vej 2016 Valds Sejers Alle 2016 Riddermansvej 2016 Drovst Pedersvej 2016 Højtoftevej 2016 Kirsebærvej 2016 Blommvej 2016 Tarp Byvej Øst 2016 Nygade, Gørding 2016 Andrup Byvej 2016 Guldager Vej 2016 Guldager Byvej 2016 Hjerting NV 2016 Mådevej 2016 Guldager Kirkeby 2016 Etape Darum N 2017 Darum O 2017 Sejstrup 2017 Dr. Dagmarsvej 2017 Seminarievej 2017 Pumpeledning Tjæreborg-Darum 2017 Grønningen, Højvangs Parkvej 2017 Hjerting Strandvej 2017 Januarvej 2017 N.A. Hansens Vej Badevand Oversigt over kloakforhold - Esbjerg De ældste områder i Esbjerg er fælleskloakeret Størstedelen af vand fra Esbjerg by renses på Vest. Blå = separat kloak Rød = Fælleskloak Gul = Spildevandskloak med helt eller delvis nedsivning af regnvand

11 Hvorfor har vi så mange røde flag? I perioden nedlægges de fleste overløbsbygværker Tiltag til CO2-reduktion VAND: El-forbruget er reduceret fra 3,9 2,8 Gwh fra svarende til 28,8% Kilder: - Vandforbruget reduceret med 10% - Optimeret pumpedrift i alle områder - Nedlukning af vandværker - Udskiftning til energirigtige pumper Reduktion svarer til el-forbruget i 275 parcelhuse

12 Tiltag til CO2-reduktion SPILDEVAND: El-forbruget reduceret fra 10,8 8,3 Gwh i perioden , svarende til 21% Kilder: - Ændring i omrøring - Ændret luftindblæsning i biotanke - Returslamføring reduceret Reduktionen svarer til el-forbruget i ca. 600 parcelhuse Tiltag til CO2 reduktion VARME: Termis Temperaturoptimering indført. Fremløbstemperaturen reguleres efter vejrprognoser, erfaringstal og konkrete målinger. Øget pumpeenergi: kwh/år Energibesparelser: kwh/år Udskiftning til velisolerede fjernvarmeledninger Udskiftning til effektive pumpesystemer

13 Yderligere tiltag Opsætning af 50 kw solcelleanlæg ved Astrup Vandværk til dækning Optimering af indpumpningen fra Lustrup Nedlæggelse af mindre renseanlæg medfører energibesparelser og mere effektiv rensning. Fremtidig produktionsstrategi for varmeforsyningen under udarbejdelse Nye energikilder / alternativt brændsel Struktur for spids- og reservelastcentraler

14 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Temamøde om klima og bæredygtighed Grønt Råd 3. oktober 2012

15 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Udfordringen

16 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Udfordringen Aktuelt fra 8./12.juli 2012: Satellitobservationer fra NASA viser, at den grønlandske iskappe i juli har smeltet fra et hidtil uset stort areal, rapporter NASA. Data fra tre forskellige satellitter viser, at smeltearealet voksede fra omkring 40% den 8. juli til 97% den 12. juli Så udbredt har det samlede areal, hvorfra den øverste is og sne smelter, ikke tidligere været (normalt 50% )..

17 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Udfordringen Klodens gennemsnitstemperatur stiger. Betyder havvandsstigninger, tørke, skybrud mv. Enighed om at den max kan klare 2 gr. før vi ikke længere kan vende udviklingen. Udledninger skal toppe senest i 2015 for at det kan nås. Arktis afsmeltning er ikke taget med i de oprindelige prognoser.

18 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Udfordringen Samfundsøkonomisk er det dyrt også i Danmark at tilpasse os klimaændringer. Lyngbyvej v. skybrud i sommeren På positiv siden er, at der er muligheder for grøn vækst.

19 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Klimamål i Esbjerg Kommune: Klima- og bæredygtighedsplan med 30% reduktion på CO2 i 2020 (basisår 2008), via 35 initiativforslag. Seneste opgørelse (år 2010) viser, at udledningen stiger i stedet for at falde: fra 10,14 tons/indbygger i 2008 til 10,4 tons/indbygger i Det går den forkerte vej

20 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Revision af Klima- og bæredygtighedsplanen: Bæredygtighedspolitik som fælles overligger Tre strategier herunder: - Klimastrategi for CO2 reduktion - Klimatilpasningsstrategi - Strategi for Miljø og CSR

21 Klimatilpasning Lokale udfordringer: Vi skal kunne håndtere større mængder vand, hyppigere skybrud, stærkere storme og stigende havvandsspejl og grundvandsspejl. Håndtering af bagvandet bag sluserne er et særligt problem for os. Strategi for klimatilpasning i nuværende klimaplan: Rettidig omhu Overblik inden for sektorer Første generations initiativforslag

22 Vandløb med ud løb til Vadehavet i Esbjerg Kommune og deres oplande Denne sidetype er egnet til, enten tekst, eller indholdselement. Eksempelvis et stort billede, en graf, et organisationsdiagram eller kun tekst. På de følgende sider, er der vist eksempler på, hvad layout-typen kan bruges til

23 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Omlægning af lavbundsarealer kan give tons reduktion på CO2

24 Klimatilpasning Igangværende udredningsprojekter: 1. Screening for oversvømmelse 2. Udredning af stigende befæstigelsesgrader 3. Principper ved kloakrenovering 4. Principper ved etablering af nye bolig/erhvervsområder 5. Udpegning af nedsivningsområder

25 Klimatilpasning STIGENDE BEFÆSTIGELSESGRADER

26 Klimatilpasning ILLUSTRATIONSPLAN FØR KLIMATILPASNING Klimatilpasningsløsninger i lokalplaner

27 Klimatilpasning ILLUSTRATIONSPLAN EFTER KLIMATILPASNING Klimatilpasningsløsninger i lokalplaner

28 Klimatilpasning Klimatilpasningsløsninger i lokalplaner

29 Klimatilpasning Kommuneaftalen 2012: Statsligt krav om kommunal klimatilpasningsplan inden udgangen af Kommunerne bemyndiges til at bede forsyningsselskaberne udarbejde oversvømmelseskort. Der gives mulighed for at finansiere klimatilpasning via spildevandstakster. Stigende mængder regn og stigende grundvandsspejl og havvandsspejl kan give store udfordringer både i eksisterende områder, men også ved nye udlæg til boliger og erhverv. Disse skal vi arbejde sammen om at løse. Alle valg og fravalg har konsekvenser for fremtiden.

30 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Klimastrategi for CO2 reduktion: Scenarier for 30% reduktion i 2020 og om muligt en 40% reduktion i Ønskes samordnet med igangværende planarbejde: Transport og mobilitetsplan Varmeplansproces Vindmølledebatoplæg Biogasplanlægning Forventes færdig i foråret 2013.

31 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Fokusområde for budget 2013: Temadrøftelse i Plan & Miljøudvalget. Ønske om større beløb til pulje til investeringer i klimaog bæredygtighedsområdet (50 mio. kr.). Til udmøntning i konkrete tiltag som fx:

32 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Hvad kan man gøre i Esbjerg Kommune Partnerskaber: Investering: 1 mio. kr. Solceller Investering: 3 mio. kr. (anslået forrentning på 7-9%) Vindmøller Investering: 70 mio. kr. (anslået forrentning på 7-12%)

33 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Hvad kan man gøre i Esbjerg Kommune: - Kommunen som virksomhed: Elbiler Investering: 1.4 mio. kr. Energiledelsessystem/Grønt Regnskab Investering: 0,6 mio. kr. Fjernaflæsning af energiforbrug: Investering: 1.5 mio. kr. (anslået forrentning min. 10%)

34 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Tjæreborg som demonstrationsprojekt 10 mio. kr. i Budgetaftalen til: Tjæreborg som demonstrationsprojekt for intelligent energi egentligt flagskibsprojekt på energimetropolområdet. Anvendelse af nyest tilgængelige teknologi kombineret med involvering af borgere, foreninger og de offentlige institutioner (skole, ældrecenter, børneinstitutioner). Partnerskaber med lokalråd, energiselskaber og private virksomheder. Fælles ansøgning om EU midler sammen med Jyväskyla i Finland og andre partnere.

35 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune

36 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune 10 bæredygtige energilandsbyer i Esbjerg Kommune: Bevilling fra sidste års budgetaftale i Byrådet. Søgt suppleret med støtte fra regionale Grøn Vækst midler. Grøn Vækst udvalget har indstillet til NaturErhvervstyrelsen, at der gives tilsagn om bevilling på kr. Afventer endelig behandling hos NaturErhvervstyrelsen. Herudover mindre bevilling på i alt kr. til etablering af fælles webportal til deling af erfaringer mellem de enkelte borgere i 3 kommuner: Svendborg, Sønderborg og Esbjerg og med indbygget mulighed for deltagelse af øvrige 19 kommuner i Region Syddanmark.

37 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Opstart september 2012: Hunderup-Sejstrup, Roager, Vester Vedsted. Opstart maj 2013: Vilslev/Jedsted, Jernved/Jernvedlund, Vejrup, Grimstrup. Opstart januar 2014: Skads/Andrup, Vester Nebel, Mandø.

38 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune 1. Partnerskabsaftale underskrives. 2. Basisanalyse udarbejdes for landsbyen. 3. Indledende borgerworkshop sætter gang i arbejdet med energihandlingsplan. 4. Projektgrupper gør energihandlingsplanen færdig sammen med Esbjerg Kommune. 5. Politisk behandling af energihandlingsplan. 6. Tiltag i energihandlingsplan gennemføres. 7. Opfølgningsmøder med landsbyerne. 8. Certificering som Bæredygtig Energilandsby, når tiltagene er gennemført. 9. Evaluering af forløbet.

39 Klima og bæredygtighed i Esbjerg Kommune Landsbyerne vælger deres indsatsområder på borgerworkshop: Adfærdsændringer og intelligent energistyring. Transport. Energirenovering. Ændring af energiforsyningen.

40 Natura 2000-projekter om etablering af naturlige vandstandsforhold Kommunen skal arbejde for gennemførelse af Natura 2000-handleplanerne Jf. handleplanerne skal der etableres områder med naturlige vandstandsforhold til sikring af bestanden af yngle- og trækfugle på udpegningsgrundlaget Et middel er frivillige projekter i områder med lodsejeropbakning. I Esbjerg/Fanø 5 mulige områder: Mandø Grønningen (Fanø) Ribe Marsken Myrthue Halen (Fanø) NaturErhvervstyrelsen bevilget 1,5 mio. kr. til forundersøgelser (ejendomsmæssige og tekniske undersøgelser) i 3 førstnævnte områder Undersøgelser gennemføres i 2012/13 ansøgningsfrist for realisering af projekter i foråret 2013

41

42 Natura 2000-projekter om etablering af naturlige vandstandsforhold Lodsejerkompensation 20-årigt fastholdelsestilskud: 300 kr/ha naturarealer 1800 kr/ha græsarealer 3500 kr/ha omdriftsarealer Plejeaftaler om afgræsning el. slæt: kr/ha Enkeltbetaling kan opretholdes: 2200 kr/ha Dog loft på 5500 kr/ha (EU-regler)

43 Projektområde Mandø

44 Projektområde Grønningen (Fanø)

45 Projektområde Ribe Holme