Lokalplan LK 20 for Kattinge landsby

Transkript

1 Lokalplan LK 20 for Kattinge landsby 1

2 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en samling detaljerede bestemmelser, der gælder for et lokalområde i kommunen. Det kan typisk være en bydel, et lokalt afgrænset område og i nogle tilfælde blot en enkelt ejendom. Lokalplanens indhold Lokalplanen fastsætter forskellige bindende bestemmelser for grundejere, lejere og brugere af området. Det drejer sig hovedsageligt om regulering af den fremtidige arealanvendelse og regulering af den fremtidige bebyggelse på de enkelte ejendomme. Det vil sige, om der må bygges boliger, erhverv, offentlige institutioner, hvor der må bygges, hvordan bebyggelsen skal se ud, og om der eventuelt slet ikke må bygges. En lokalplan kan tillige indeholde bestemmelser om vej-, sti- og parkeringsforhold og eventuelle forudsætninger for at tage ny bebyggelse i brug. Det kan eksempelvis dreje sig om udført kloakering, tilslutning til fællesanlæg eller etablering af fælles opholds- og parkeringsarealer. Eksisterende lovlig anvendelse Tilvejebringelse af en lokalplan medfører ikke forbud mod fortsættelse af eksisterende lovlig anvendelse af ejendommen. Men hvis en ejer, lejer eller bruger af en ejendom ønsker at ændre i de eksisterende forhold, må dette ikke ske i strid med lokalplanen. En lokalplan er således ikke en handlingsplan, der medfører handlepligt for grundejerne. Af samme grund kan man ikke se af planen, hvornår en given foranstaltning gennemføres. Lokalplanpligt Kommunalbestyrelsen har pligt til at udarbejde en lokalplan inden et større byggeri, anlægsarbejde eller udstykning sættes i gang. Hensigten med denne pligt er at sikre, at Kommunalbestyrelsen foretager en planlægningsmæssig vurdering af projektet og samtidig sikre offentlighedens kendskab til den kommunale planlægning. Overførsel af arealer fra landzone til byzone sker også ved en lokalplan. Derudover kan Kommunalbestyrelsen skønne, at der er behov for at udarbejde en lokalplan for et givent område, f.eks. for at løse nogle konkrete problemer. Forholdet til anden planlægning En lokalplan må naturligvis ikke være i strid med kommune- og regionplanlægningen. Hvis en lokalplan ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen, kræver lokalplanens vedtagelse en ændring af kommuneplanen. Dette kan ske ved at udarbejde et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplantillæg er også omfattet af en lovbestemt procedure. Dispensation En lokalplan kan kun ændres ved, at der udarbejdes en ny lokalplan. Man har dog mulighed for at søge en dispensation fra lokalplanens bestemmelser. En dispensation forudsætter, at der er tale om mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser, og at det ansøgte ikke strider mod hovedprincipperne i planen. 2

3 Indholdsfortegnelse Side Redegørelse... 5 Lokalplanområdets beliggenhed og afgrænsning...5 Lokalplanens baggrund og formål...6 Lokalplanens indhold...6 Det gamle Kattinge...7 Kattinge i dag og i fremtiden...11 Landskabet omkring Kattinge...17 Definition af den lokale byggeskik...18 Byggeskik i Kattinge...18 Vurdering af bygningernes bevaringsværdi...21 Forholdet til anden planlægning og lovgivning Lejre Kommuneplan Kulturhistorie...23 Landskab...24 Plante- og dyreliv...24 Rammebestemmelser...26 Fingerplan Miljøklasse...27 Zoneforhold...28 Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer...28 Trafik...28 Deklarationer/servitutter...28 Miljøvurdering af planer og programmer...28 Lokalplanens bestemmelser Formål med lokalplanen Lokalplanens område, ejendomme, bygninger og zonestatus Lokalplanområdets anvendelse og bevaring Udstykning Veje og stier Parkering Ledningsanlæg og belysning Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens udseende i Område A Bebyggelsens udseende i Område B Bebyggelsens udseende i Område C Bebyggelsens udseende i Område D Bebyggelsens udseende i Område E Farveholdning Ubebyggede arealer Bylaug Deklarationer Lokalplanens midlertidige retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger...45 Vedtagelsespåtegning...46 Kortbilag 1. Lokalplanens afgrænsning Kortbilag 2. Matrikelkort Kortbilag 3. Bevaringsværdige bygninger Kortbilag 4. Bevaringsværdige træer Kortbilag 5. Mulige placeringer af solenergianlæg og udestuer Kortbilag 6. Adresser husnumre

4 Godkendt af Kommunalbestyrelsen til udsendelse i offentlig høring: 27. september 2010 Offentlig høring: Fornyet høring 5. oktober til 30. november februar til 16. marts 2010 Godkendt endeligt af Kommunalbestyrelsen: 27. juni 2011 Offentlig bekendtgjort: 12. juli

5 Redegørelse Lokalplanområdets beliggenhed og afgrænsning Beliggenhed Kattinge Landsby er beliggende i et åbent og bølget landskab ud mod Kattinge Vig og Store Kattinge Sø. Kattinge ligger i Lejre Kommunes nordøstlige hjørne få kilometer fra Roskilde og Svogerslev. Kattinge landsby består af 45 ejendomme, hvoraf de 5 fortsat er landbrugsejendomme. Kattinge landsby er beliggende i landzone, og vil efter nærværende lokalplans tilvejebringelse fortsat ligge i landzone. Lokalplanen giver Bonusvirkning i forhold til Planlovens 35, stk. 1, hvad angår bebyggelse, ændret anvendelse og udstykning. Det betyder, at lokalplanen erstatter en ellers nødvendig landzonetilladelse. Lokalplanens afgrænsning Lokalplanens afgrænsning følger landsbyens naturlige afgrænsning der hvor haverne holder op, og det åbne land og markerne starter. 5

6 Lokalplanens baggrund og formål Kattinge blev af Roskilde Amt i 2000 udpeget til særligt bevaringsværdigt kulturmiljø. Kattinge Landsby er sårbar overfor nedrivning eller manglende vedligeholdelse af bygninger samt til- og ombygninger, der ikke i stil og materialer harmonerer med den lokale byggeskik. Desuden bør der i Kattinge ikke etableres byggeri og anlæg uden for den nuværende bebyggelsesstruktur. Allerede i 1983 startede man op på at udarbejde en bevarende lokalplan for Kattinge Landsby. Alle huse og landbrug i Kattinge blev registreret, og der ligger en detaljeret bevaringsvejledning. Lokalplanforslaget blev sendt i offentlig høring flere gange, og der blev holdt en del møder med bylauget, men lokalplanen blev aldrig vedtaget, fordi beboerne i Kattinge fandt lokalplanen for restriktiv. Alligevel har det været praksis i Lejre Kommune, at man har skelet til lokalplanforslaget, når der skulle gives landzonetilladelse i Kattinge. Dette har vist sig at være utilstrækkeligt, fordi Lejre Kommune ikke har kunnet hindre, at der skete ændringer i landsbyen, som har været i strid med den lokale byggeskik. Lokalplanens formål er at sikre, at ombygninger og vedligeholdelse af den eksisterende bebyggelse og nybyggeri sker i overensstemmelse med traditioner, der kan bevare de stedlige miljøværdier og den lokale byggeskik. Desuden skal lokalplanen sikre, at karakteristisk og værdifuld bebyggelse og bevoksning bevares, og at landsbymiljøet styrkes gennem nyplantninger. Lokalplanens indhold Redegørelsen indeholder en karakteristik af den lokale byggeskik i Kattinge. Karakteristikken af den lokale byggeskik har både dannet baggrund for vurderingen af, hvilke bygninger, der skal bevares for at understøtte den fremherskende lokale byggeskik, og grundlaget for fastsættelsen af de bygningsregulerende bestemmelser. Lokalplanen indeholder desuden en udpegning af bevaringsværdige bygninger i Kattinge. Følgende 5 kriterier har ligget til grundlag for en vurdering af bevaringsværdien: Arkitektonisk værdi, historisk værdi,kulturmiljøværdi, originalitet og tilstand. For at sikre at de bygningsregulerende bestemmelser er målrettet til bygningernes arkitektur og epoke, er Kattinge landsby opdelt i 6 delområder i lokalplanen. Der bliver således skærpede krav til ejendomme fra før 1880 samt til ejendomme, som har betydning for landsbyens helhedspræg. Lokalplanområdet er opdelt i følgende 6 delområder: Delområde A = Ejendomme fra før Delområde B = Ejendomme med betydning for landsbyens helhedspræg. Disse ejendomme er i nogle tilfælde opført inden for de sidste årtier og i andre tilfælde af meget ældre dato. Fælles for dem er, at de har en placering i landsbyen, der gør, at det er vigtigt, at deres ydre fremtræden harmonerer med de bevaringsværdige bygninger i landsbyen. Delområde C = Ejendomme med stuehuse fra Delområde D = Ejendomme med stuehuse fra Delområde E = Ejendomme som er bygget efter 1945, og som har en mere underordnet betydning for landsbyen. Delområde F = Fællesområde forten og gadekæret. 6

7 Lokalplanen indeholder bestemmelser vedr. den fremtidige vedligeholdelse, udformning og forbedring af de ubebyggede arealer - herunder haver, grønne fællesarealer, veje og stier m.v.. Den konkrete udformning og vedligeholdelse af disse arealer er af væsentlig betydning for bevaring og forbedring af miljøkvaliteterne i landsbyen. Lokalplanen indeholder også en udpegning af bevaringsværdige træer, hvilket betyder, at disse træer ikke må fældes, uden Lejre Kommune har vurderet det enkelte træs tilstand og eventuelle uhensigtsmæssige placering. Det gamle Kattinge Bynavnet Kattinge hører til gruppen af de ældste danske stednavne. Navneendelsen inge antages at stamme fra før vikingetiden, sandsynligvis folkevandringstiden. Navnet Kattinge nævnes ifølge Trap Danmark første gang i år Kattinge Landsby havde før udskiftningen for ca. 225 år siden været fæstegods under mange skiftende ejere, bl.a. Lindholm Gods, Bistrup Gods og Københavns Magistrat. Udskiftningen af Kattinge Landsby startede i Før udskiftningen var der ifølge gamle matrikelkort 16 gårde i landsbyen. Heraf var de 6 sammenbyggede til dobbeltgårde. Gårdbebyggelsen lå regelmæssigt placeret omkring den ovale landsbyforte med gadekæret. Gadekæret benyttedes som drikkested for kreaturerne som blev gennet ind på forten om natten. Derudover var forten landsbyens samlingssted. Oldermandslaugets møder og byens årligt tilbagevendende fester afholdtes her. Forten, da gadekæret (vandingsstedet) var betydelig større. I baggrunden ses: Kattinge Bygade 3, 5 og 7 samt Vænget 1 og 7 Landbruget, landsbyens hovederhverv, var organiseret som fællesdrift. Dette afspejlede sig i opdelingen af landsbyens jord i vænger, agre og åse. Vængerne var opdelt i agre, bestemt af jordens dyrkningsmæssige bonitet. Agrene var igen opdelt i 16 åse, bestemt af antallet af gårde i landsbyen. 7

8 Principskitse af Jordfordelingen i Kattinge før udskiftningen Ved udskiftningen blev landsbyens jorder mere rationelt delt i større lodder i tilknytning til den enkelte gård. Jorden omkring landsbyen blev opdelt i kileformede stykker (stjerneudskiftning), således at flest mulige gårde kunne bevares i landsbyen. På grund af de mange og tætliggende gårde i landsbyen, kunne alle gårdene imidlertid ikke få plads i stjerneudskiftningssystemet. Historiske kort viser, at 8 gårde måtte flyttes ud på de tidligere overdrevsarealer, mens 8 gårde blev tilbage i landsbyen. Landsbyens jordløse håndværkere fik huse, hvor de udflyttede gårde havde ligget. Kattinge før udskiftningen 8

9 Kattinge efter udskiftningen 6 af udflyttergårdene blev placeret på de dyrkningsmæssigt bedste overdrevsarealer nord og syd for Kattinge på den nord-sydgående bakkekam. Herudover blev 2 gårde flyttet til Kongemarken øst for Lille Kattinge Sø. Principskitse af jordfordelingen efter udskiftningen i Kattinge. Stjernen. 9

10 I løbet af 1800-tallet opførtes ca. 10 mindre huse i landsbyen, dels på fortejorden dels ved udfyldning af huller mellem gårdene. I disse huse boede landarbejdere og håndværkere, bl.a. 2 grovsmede (Svinget 6 og Kattinge Bygade 7), 2 skomagere, 1 væver og 1 tømrer. Kongemarksvej 96 var indtil 1900-tallet ejet af sognerådet og blev anvendt som bolig for de gamle og fattige. Samtidig påbegyndtes den regulering af gadekæret, som med tiden er blevet reduceret fra en sø til en mindre dam. Principskitse for udbygningen i 1800-tallet på forten i Kattinge Kattinge smedje. Kattinge Bygade 7 10

11 I sidste halvdel af 1800-tallet opførtes den nu nedlagte mølle i byens nordlige udkant, og i tilknytning hertil kom en købmandshandel, som lukkede i Kattinge Mølle, og senere købmandshandel Siden år 1900 har især to forhold påvirket bebyggelsesmønstret. For det første er to gårde med beliggenhed ved forten brændt eller nedrevet og en ny gård (Bakkefryd) opført ved Kattingevej 32. For det andet er der siden 1945 opført enfamiliehuse uden for den ældre landsby ved Kongemarksvej og Boserupvej. Principskitse for udstykning i Kattinge efter 1945 Kattinge i dag og i fremtiden Kattinge landsby år 2010 De kvaliteter, som præger Kattinge i dag, er resultatet af en lang udvikling, hvor stadig nye elementer er kommet til. I det 20. århundrede var landbruget og lokale småhåndværk de bærende erhverv i landsbyen. I dag er der 5 landbrug tilbage, som fortrinsvis er plantebrug. Alt håndværk er forsvundet. De fleste erhvervsaktive arbejder udenbys, men der er kommet flere mindre konsulent- og salgsvirksomheder til, som arbejder hjemmefra via internettet. Den 1. januar 2010 var 19% af borgerne i Kattinge under 18 år, mens 72% var i den erhvervsaktive alder og 9% pensionister over 65 år. Kattinge er blevet et samlingspunkt i fritiden, hvor der holdes forskellige årstidsarrangementer. 11

12 Bygninger og struktur Kattinge er karakteriseret ved mange velholdte gamle smukke huse og gårde fra før 1880, bindingsværkshuse og/eller stråtækte huse. Kattinge Bygade 16B Kongemarksvej 75 Gårdenes placering og firlængede struktur er vigtig for forståelsen af landsbyens dannelse, hvorfor gårdene firlængede struktur og placering bør bevares. 12

13 Friarealer og haver Landsbyforten henligger som et åbent græsareal med et gadekær, et mindre legeareal og et tingsted. Landsbyens private haver er af meget varierende størrelse fra ca. 500 til ca m 2. Landsbyens haver har oprindeligt været åbne og blot afgrænset med en række marksten, et stengærde, en lav hæk eller det karakteristiske landsby-stakit. I dag er de fleste haver afgrænset af hæk. Karakteristisk landsbystakit I landsbyen er der mindre delelementer, som virker fremmede for kulturmiljøet, bl.a. er der på Svinget 2 hegnet med mur ud mod vejen og gadekæret, og på Svinget 5 er der både hegnet med et anderledes stakit og en mur med smedejernslåge, som begge dele virker fremmedartede i landsbyen. Bevoksning Bevoksningen udgør et væsentligt træk i landsbymiljøet. De mest karakteristiske og værdifulde bevoksninger i Kattinge er: De kraftige træbevoksninger langs vejene, specielt Kongemarksvej og Kattingevej, og den ældre beplantning, der markerer byens struktur, samt markeringen af starten af den gamle drivsti ved Vænget 3 med en række ahorn. 13

14 Ahorntræer ved den gamle drivsti Desuden er der enkeltstående træer i haverne, som er med til at markere og danne krone over landsbyen. Ved indkørslerne til Kattinge ad Kongemarksvej og Kattingevej er træbevoksningen så markant, at den får karakter af "byporte". Indkørsel ved Kattingevej De dominerende træarter er: Ask, ahorn, lind, kastanje og bøg. 14

15 Det nyere læhegn rundt om driftsbygningerne på Kattinge Bygade 24A ved indkørslen fra Buesøvej er med til at sløre landsbyens struktur. Driftsbygningerne har altid været med til at afgrænse landsbyerne, og det vil derfor være hensigtsmæssigt med en beplantning, der giver noget indsyn til bygningerne, og som kan være med til at markere byens struktur på længere sigt. Bevaringsværdige træer Ved klassificeringen af træers bevaringsværdi er der primært lagt vægt på følgende forhold: Størrelse og alder, placering i forhold til landsbyen og landskabet, tilstand, levealder og træart. Bevaringsværdige træer må ikke fældes uden tilladelse fra Lejre Kommune i hvert enkelt tilfælde. Lejre Kommune vil vurdere, om træet kan fældes, hvis det har en uhensigtsmæssigt placering eller er ramt af en sygdom. Lejre Kommune vil i de fleste tilfælde kræve, at der bliver plantet et erstatningstræ med nogenlunde samme placering, dog således at det ikke kommer til at skade bygninger. Rumdannelser Landsbyens bebyggelse og bevoksning danner rammen omkring en række mere eller mindre markante rumdannelser, som opleves når man færdes gennem byen. Denne rumdannelse er en væsentlig og værdifuld del af landsbyens æstetiske og oplevelsesmæssige kvaliteter. Den ubebyggede forte er den mest markante rumdannelse i landsbyen. Herudover danner Kattinge Bygade og Kongemarksvej karakteristiske langstrakte gaderum. Ved Svinget og Vænget findes der desuden mindre pladsagtige rumdannelser. Ny beplantning Bevoksningskarakteren i den sjællandske landsby præges af havernes anvendelse, både til nyttehave og til prydhave. Haverne domineres traditionelt af frugttræer og robuste buske og småtræer. I dette miljø virker nåletræer og eksotiske træarter som f.eks. japansk ahorn og tulipantræ fremmede. Ved nyplantning i haverne bør der vælges beplantning som frugttræer og egnstypiske mindre træer som hæg, navr, hassel, benved, hyld, syren o. lign. Nye hegn i skel skal udføres som levende hegn (hæk), eventuelt kombineret med trådhegn eller landsbystakit. I skellene mod forten og mod de interne veje bør hække holdes så tilpas nedklippede, at bebyggelsen ikke unødigt skjules af det grønne. Til hækplantning bør vælges arter som navr, tjørn, avnbøg o. lign. Det fritstående træ er af stor betydning for bybilledet. Det foreslås derfor, at der enkelte steder i tilknytning til vejarealerne plantes mere kraftigt voksende træer, som f.eks. ask, eg, ahorn, bøg, kastanje og lind. Træerne, som med tiden kan supplere og afløse de eksisterende ældre træer, bør placeres således, at de ikke er til unødig gene for de omkringliggende ejendomme og trafikken i byen. Veje, stier og parkering De overordnede veje: Kongemarksvej, Kattinge Bygade, Kattingevej og Boserupvej er asfalterede. De to mindre veje, Svinget og Vænget, er delvist asfaltbelagte. De øvrige private tilkørselsveje er grus- eller jordveje. Der er ikke anlagt fortove langs vejene. Der er ikke udlagt særlige stiarealer i 15

16 landsbyen, men de private småveje anvendes i en vis udstrækning som stiforbindelser. De fleste gårdspladser er belagt med perlesten eller lignende materiale. I gårdspladsen på Vænget 3 og i portgennemkørslerne ved gårdene Kongemarksvej 75 og Svinget 7 er håndstensbelægninger bevaret. Ved Kongemarksvej 75 er møddingspladsen beliggende ud til fælles vej. Bortset fra nye trafikdæmpende foranstaltninger og stiforbindelser, bør veje og stier bibeholdes i deres nuværende udformning, uden fortove og med asfalt- og grusbelægning uden kantsten. Langs Kattinge Bygade ud for forten kan der etableres mulighed for længdeparkering ved at vejrabatten suppleres af en smal stribe græsarmeringssten. For at forbedre mulighederne for en spadseretur rundt i byen, ville det være hensigtsmæssigt, hvis der kunne etableres nogle trampestier, specielt langs byens grænse mod det åbne land samt ad den gamle drivsti til Kattinge værk, som udgår fra Vænget 3. Drivstien blev for ikke så mange år siden pløjet op på en del af strækningen, således at det ikke længere er muligt at opnå forbindelse til Boserupvej. Se kortene på næste side, hvoraf det fremgår at drivstien mellem Vænget 3 og Boserupvej har eksisteret i mange år, men nu er forsvundet. Drivsti drivsti drivsti i dag kilde: KMS I Lejre Kommuneplan 2009 er planlagt en rekreativ fra Svogerslev Sø gennem Kattinge til Rishøjvej. Stien vil kun blive anlagt på en lille strækning ved Svogerslev Sø, og vil ellers blot følge den eksisterende markvej og vej, men være markeret med mindre stiskilte. Belysning Den eksisterende gadebelysning bliver udskiftet indenfor de kommende år, hvor luftledningerne erstattes af jordkabler. Der vil jævnfør Lejre Kommunes Belysningspolitik blive opsat Københavnerarmaturer med en mastehøjde på 5-7 meter, tilpasset de lokale forhold. Københavnerarmaturet er valgt, fordi det har et neutralt formsprog og gode lystekniske kvaliteter og en mastehøjde, der tager hensyn til omgivelsernes skala. Belysningsmateriellet bør, af hensyn til det åbne land, placeres i umiddelbar nærhed af indgangen til landsbyen, eller der hvor bebyggelsen starter, således at bilister gøres opmærksomme på, at de kører ind i et bebygget og beboet område. 16

17 Landskabet omkring Kattinge Kattinge landsby ligger på en nordsyd-gående bakkekam på Kattinge halvøen med ådalen omkring Kornerup Å og Kattingesøerne til den ene side mod øst, og et udstrakt moseområde med Toftemosen og Lyngbjergmosen til den anden side mod vest. Landskabet omkring Kattinge landsby bærer fortsat præg af udskiftningen i slutningen af 1700-tallet, idet markskel, markveje og vejforløb fortsat danner stjernemønstret fra stjerneblokudskiftningen. Landsbyens træer og beplantning er med til at markere landsbyen i landskabet. De høje træer danner krone over landsbyen. Kattinge set fra syd fra Buesøvej 17

18 Landskabet omkring Kattinge landsby er sårbart overfor fjernelse eller omlægning af markskel, markveje og vejforløb. De store træer i landsbyen har stor betydning for markeringen af landsbyen, hvorfor træerne er udpeget som bevaringsværdige eller som træer, der ikke bør fjernes, fordi de er med til at markere landsbyen. Definition af den lokale byggeskik Hvorfor er det vigtigt at få defineret den lokale byggeskik? Når kommunen behandler en ansøgning om byggeri i landzone, bliver ansøgningen vurderet i forhold til, om byggeriet vil være i harmoni med den lokale byggeskik. Den lokale byggeskik er ikke altid entydig. Ofte vil der være tale om en fremherskende byggeskik. Begrebet lokal byggeskik skal opfattes som måden at bygge på i en bestemt egn. Som udgangspunkt er lokale eller regionale forskelle ofte opstået som følge af forskellige naturgivne vilkår: Knaphed på bygningstømmer, let adgang til ler m.m. Byggeskik er som regel beskrevet og karakteriseret ved konstruktion og materialer, og gerne relateret til de lokale materialeforekomster og håndværkstraditioner. Tidsforskydning - forsinkelse Det har fortrinsvis været kongens embedsmænd som har indført tidens mode, enten som følge af offentlige byggerier, med hjælp fra arkitekter, bygmestre eller håndværkere. Det er typisk, at tidens mode, stilen, breder sig til det bedre borgerskab i købstæderne og derefter til bøndergårdene, og senere til husmandsstederne. Efter denne model ændres de klare stiltræk til at blive anonym byggeskik/arkitektur, idet formerne forfladiges, bliver enklere og mindre elegante end oprindelsen, - og billigere at udføre. Dette er selvfølgelig også årsagen til den forskydning eller udfasning, som kommer til udtryk i ændringen i stilarterne. Byggeskik i Kattinge Den lokale byggeskik i Kattinge I Kattinge er den fremherskende lokale byggeskik hvidkalkede huse, enten udført som bindingsværk eller grundmuret. Gavltrekanterne er enten murede eller træbeklædte i brun eller sort farve mørk bejdse eller tjære. Vinduerne er sprossede, hovedsageligt to-rammede med to vandrette sprosser, og malet i forskellige jordfarver. Tagene er belagt med strå, som i en del tilfælde er blevet afløst af grå eternit. Den dominerende bygningsform er længehuset med sadeltag med hældning. Bygningerne er overvejende i 1 eller 1½ etage, svarende til en maksimal bygningshøjde på 7 meter. Kun enkelte driftsbygninger er højere. I Kattinge er den lokale byggeskik for avls- og driftsbygninger hvidkalkede bygninger enten udført som bindingsværk eller grundmuret; enkelte bygninger er udført med træbeklædt trempel, som i nogle tilfælde er erstattet med plader. Gavltrekanterne er enten murede eller træbeklædte i brun eller sort farve. Vinduerne er udført som traditionelle staldvinduer. Tagene er belagt med strå, som i de fleste tilfælde er blevet afløst af grå eternit. Bindingsværket på bygninger til beboelse såvel som til avls- og driftsbygninger har været kalket over stok og sten, dvs. man kalkede både tavl og stolper. Man fremhævede ikke bindingsværket, da træet var af ringere kvalitet, idet det gode 18

19 tømmer var forbeholdt kongen og godserne. Udover bygningerne som anvendes til beboelse, landbrug og andet erhverv, findes et stort antal udhuse, hønsehuse, skure o. lign. Disse småbygninger er af meget varierende ydre fremtræden og bygningsstandard. Mange af dem er dog opført i samme materialer og med farver som hovedhusene. Ved Kattinge Bygade 12 og 14 samt ved Vænget 5, findes der eksempler på fine gamle udhuse. Hvilke bygninger repræsenterer den lokale byggeskik i Kattinge? Den fremherskende lokale byggeskik i Kattinge er repræsenteret ved byggeri, som er opført før ca og i nogle få tilfælde i byggeri, som er opført efterfølgende ud fra den oprindelige byggeskik. Tiden før udskiftningen i 1785 I tiden før udskiftningen blev bygninger opført i bindingsværk. Bygninger havde typisk en bredde på 6 m, en facadehøjde på 2 m og en højde på 6 m til rygning. Bygningerne var hvidkalkede, og bindingsværket var også kalket over. Vinduerne er udformet som bondehusvinduer, torammede vinduer med to vandrette sprosser. Dørene er udført som fyldningsdøre eller bræddebeklædte. Stilen fra denne tid er repræsenteret af gårde på Svinget 7, Kongemarksvej 75, Kattinge Bygade 3 og Kattinge Bygade 22A. Kattinge Bygade 22A og 3 Tiden efter udskiftningen Efter udskiftningen afløser grundmur gradvis bindingsværk, dvs. at hele facaden er muret og man holder op med at bruge bindingsværk. Bygningerne er fortsat hvidkalkede. Gavlene er bræddebeklædte. Bygningerne bliver fortsat udført med stråtag, men fra ca går man mere over til at bruge tegl. Vinduerne er fortsat udformet som bondehusvinduer, torammede vinduer med to vandrette sprosser. Dørene er udført som fyldningsdøre eller bræddebeklædte. Denne tid er repræsenteret af bygninger på bl.a. Kattinge Bygade 5, 7, 12, 14, 16B og 20, Vænget 5 og 7 samt Kongemarksvej 71, 73 og 96. Kattinge Bygade 20 og Vænget 7 19

20 Andelstiden Soklen på stuehusene bliver højere, og det bliver moderne at have højt til loftet, hvorved facaden bliver markant højere. Stuehusene bliver fuldmuret med hulrum. Vinduerne bliver højere, og udformet som dannebrogsvinduer e. lign. Dørene bliver bredere og højere, og bliver typisk enten udformet som dobbeltdøre og/eller med en rude henover døren. Man begynder at bruge cement i staldene. Man hæver driftsbygningernes højde ved i nogle tilfælde at bygge en trempelkonstruktion oven på gamle mure. Denne tid er repræsenteret af bygninger på bl.a. Kattingevej 31 og 32 samt Kattinge Bygade 24A. Kattingevej 32 og Kattinge Bygade 24A Mellemkrigstiden Stuehusene bliver udført i Bedre Byggeskik, dvs. bygningerne er symmetriske med høje halvvalmede tage beklædt med tegl. Soklen er høj og fremstår enten i rå sten eller pudsede, ofte sorttjærede. Vinduerne er udformet som dannebrogsvinduer e. lign., firerammede vinduer evt. med én vandret sprosse. Dørene er brede og høje, og bliver typisk enten udformet som dobbeltdøre og/eller med en rude henover døren. Driftsbygningerne er ofte af ældre dato med hvidpudsede facader, eternittag og sommertider med trempel. Denne tid er repræsenteret af bygninger på Vænget 3 og Svinget 5. Vænget 3 og Svinget 5 Fra 1945 til i dag De nyere huse, som er opført inden for de sidste 65 år, er grundmurede med pudsede og kalkede mure eller blank mur. Facadernes farveholdning er gennemgående hvidkalkede. Enkelte bygninger har dog røde eller gulkalkede facader, og enkelte bygninger fremstår i blank mur med gule eller røde lerteglsten. Denne tid er repræsenteret af bygninger på bl.a. Svinget 1, 2 og 3A, Kongemarksvej 90, 92 og Boserupvej. 20

21 Svinget 1 og 3A Indenfor de sidste årtier er nye typer af småbygninger kommet til, bl.a. carporte og garager, som nu og da kan virke fremmede i landsbymiljøet. Vurdering af bygningernes bevaringsværdi Bevaringsværdien på den enkelte bygning bygger på det samlede indtryk. Der er ikke tale om en gennemsnitskarakter af de forskellige værdier. F.eks. er den arkitektoniske, historiske og kulturmiljømæssige værdi vægtet højere end bygningens tilstand. Som grundlag for vurderingen, er der blevet taget en masse billeder af ejendommene, kommunens gamle byggesager er blevet set igennem og bygningerne er blevet vurderet i forhold til de gamle billeder fra landsbyen, som det har været muligt at fremskaffe. Desuden er der udarbejdet et skema, hvor bygningerne på ejendommene er listet med opførelsesår, facadetype, vinduestype, farver, tagtype m.v. Det er vigtigt at bemærke, at bevaringsværdige bygninger ikke er fredede. Det betyder, at man godt kan ændre på sin bevaringsværdige bygning, men at man først skal søge Kommunalbestyrelsen om tilladelse, og at det skal ske i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Landsbyens bygninger er vurderet ud fra følgende kriterier: Arkitektonisk værdi: Vurdering af bygningens udseende, proportioner, facaderytme, og om bygningen er et godt eksempel på den givne bygningstype. Historisk værdi: Vurdering af om bygningen er typisk for området og for sin byggeskik, eller en særlig historie ved f.eks. at have været byens smedje, mølle eller købmand. Kulturmiljøværdi: Vurdering af bygningens betydning for de tilstødende bygninger og landbymiljøet som helhed. Originalitet: Vurdering af om bygningens oprindelige fremtoning er bevaret, eller om bygningen er ændret væsentligt. Tilstand: Vurdering af husets vedligeholdelse og bygningsmæssige tilstand. 21

22 Svinget 7 22

23 Forholdet til anden planlægning og lovgivning Lejre Kommuneplan 2009 Kattinge er en særlig landsby, som er beliggende i et kulturhistorisk og landskabeligt interesseområde og grænser op til et EF-habitatområde, et biologisk kerneområde og en spredningskorridor. Kulturhistorie Kattinge er beliggende i et kulturhistorisk interesseområde, og er desuden udpeget som et bevaringsværdigt kulturmiljø og en særlig landsby. Hvilket betyder, at følgende retningslinjer i Lejre Kommuneplan 2009 skal overholdes: Interesseområder I de kulturhistoriske interesseområder må tilstanden eller arealanvendelsen ikke ændres, hvis det forringer de kulturhistoriske værdier eller deres sammenhæng med det omgivende landskab. Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdernes kulturhistoriske værdier. i medfør af en fredning eller lokalplan. hvis det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og kan ske uden at tilsidesætte de kulturhistoriske værdier Adgang og formidling I de kulturhistoriske interesseområder skal der tilstræbes størst mulig adgang for borgerne med mulighed for at opleve og forstå kulturværdierne Byggeri og anlæg I de kulturhistoriske interesseområder må der som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der er nødvendigt for jordbrugsdriften. inddrages arealer til byudvikling, råstofindvinding og placering af ren jord Landbrugsbyggeri Landbrugsbyggeri i de kulturhistoriske interesseområder skal placeres og udformes, så der tages hensyn til oplevelse, bevaring og beskyttelse af områdets kulturværdier Særlige landsbyer I de udpegede særlige landsbyer skal de karakteristiske, oprindelige træk tilstræbes bevaret, og landsbykernens afgrænsning ud mod det åbne land skal tilstræbes fastholdt. Eventuelt nybyggeri skal ske på baggrund af en lokalplan. Lokalplanlægning skal have til formål at bevare landsbyen og tage hensyn til kulturhistoriske og landskabelige værdier samt de kulturhistoriske træk i den omgivende dyrkningsflade. Landsbyer skal bevare landzonestatus. 23

24 Landskab Kattinge er beliggende i et område, som er udpeget som værdifuld landskab, hvilket betyder, at følgende retningslinjerne i Lejre Kommuneplan 2009 skal overholdes: Værdifulde landskaber I de værdifulde landskaber må tilstanden eller arealanvendelsen ikke ændres, hvis det forringer deres værdi. Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdernes landskabelige værdier i medfør af en fredning eller lokalplan, hvis det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og kan ske uden at tilsidesætte de landskabelige værdier Adgang og formidling I de værdifulde landskaber skal der være størst mulig adgang til at opleve og forstå landskabsværdierne. Den offentlige adgang kan reguleres i områder, der er særligt sårbare over for færdsel. Værdifulde udsigter skal holdes åbne fra offentligt tilgængelige arealer, veje og stier Byggeri og anlæg I de værdifulde landskaber må der som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der er nødvendigt for jordbrugsdriften eller inddrages arealer til byudvikling, råstofindvinding og placering af ren jord. Byggeri og anlæg skal placeres og udformes, så der tages hensyn til bevaring og beskyttelse af landskabsværdierne Landbrugsbyggeri Placering og udformning af landbrugsbyggeri i de værdifulde landskaber skal tage hensyn til oplevelse, bevaring og beskyttelse af de landskabelige værdier Byudlæg og afgrænsning Arealudlæg til by- og erhvervsmæssige formål bør tilpasses de landskabelige værdier, og grønne strøg eller kiler med et varieret naturindhold bør skabe forbindelse til det åbne land Øvrige landområder Uden for værdifulde landskaber skal egnskarakteristiske helheder og landskabselementer i videst muligt omfang søges bevaret Pleje af landskabselementer Landskabselementer, som på særlig måde bidrager til landskabets identitet, og som ligger inden for fredede områder, skal søges plejet på en sådan måde, at de fremtræder tydeligt i landskabet. Plante- og dyreliv Kattinge landsby støder op til et område, som er udpeget som interesseområde for plante- og dyreliv, hvilket betyder, at følgende retningslinjer i Lejre Kommuneplan 2009 skal overholdes for de mod øst tilstødende arealer: Generel beskyttelse Tilstanden og arealanvendelsen i interesseområder for plante- og dyreliv må ikke ændres, hvis det forringer levesteder for det vilde plante- og dyreliv eller 24

25 muligheden for at styrke eller genoprette dem Ændringer under forbehold Tilstanden og arealanvendelsen må kun ændres, hvis det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og hvis det kan ske uden at forringe forholdene for plante- og dyrelivet Byggeri i interesseområderne I interesseområder for plante- og dyreliv må der som hovedregel ikke planlægges eller placeres bygninger og anlæg ud over det, der er nødvendigt for at drive landbrug, skovbrug og fiskeri. Nødvendigt byggeri skal indpasses med størst muligt hensyn til levestederne for det vilde plante- og dyreliv Særligt for spredningskorridorer Der må ikke gennemføres ændringer, som overskærer spredningskorridorerne eller reducerer eller forringer korridorernes biologiske værdi, uden at der kompenseres for forringelsen Udenfor interesseområderne Uden for interesseområderne skal naturområder og småbiotoper så vidt muligt bevares. Det skal tilstræbes, at der etableres nye naturområder og småbiotoper Pleje og genopretning Naturindholdet i interesseområderne skal forbedres gennem naturpleje og naturgenopretning. Spredningsmulighederne for vilde planter og dyr skal søges forbedret. Skov- og landbrugsdrift i de udpegede interesseområder skal gennem aftaler med lodsejerne søges opretholdt på en sådan måde, at et alsidigt planteog dyreliv tilgodeses Internationale beskyttelsesområder I NATURA 2000-områderne skal de statslige naturplaners mål og målsætninger udmøntes i kommunale handleplaner. Der må ikke administreres, så der kan ske forringelse af naturtyper og levesteder eller ske betydelig forstyrrelse af de arter, for hvilke områderne er udpeget Sikring af biodiversitet (mangfoldighed) Ved administration af naturbeskyttelsesloven skal det tilstræbes at opretholde en stor biologisk mangfoldighed, specielt at bevare truede og sårbare arter Kommunale arealer På kommunalt ejede arealer skal anvendelse og drift tilgodese plante- og dyrelivet. På arealer, der kan danne grundlag for værdifulde arter og naturtyper, skal der gennemføres målrettet pleje Miljøgodkendelser af husdyrbrug Hvis Lejre Kommune i forbindelse med miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug vurderer, at der er risiko for en væsentlig påvirkning af et lokalt naturområde, som ikke imødegås af det fastlagte beskyttelsesniveau, skal der sættes skærpede vilkår eller gives afslag. Det lokale naturområde kan være spredningskorridor, levested for fredede eller rødlistede arter eller et område, hvor kommunen prioriterer naturpleje højt Mulighed for adgangsbegrænsning 25

26 Rekreativ anvendelse og færdsel skal reguleres, hvis det truer sårbart planteog dyreliv i værdifulde naturområder. Rammebestemmelser Rammebestemmelser L9 Kattinge i Lejre Kommuneplan 2009 Generel anvendelse: Blandet bolig og erhverv. Specifik anvendelse: Landsbyområde. Konkret anvendelse: Boligformål, jordbrug, mindre butikker til områdets daglige forsyning eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne eller bevaringsinteresser. Fremtidig zonestatus: Landzone. Max. bebyggelsesprocent: 30 % for åben-lav boligbebyggelse, 45 % for erhvervsbebyggelse. Beregningsmetode for bebyggelsesprocent: Den enkelte ejendom. Max. antal etager: 1½ etage. Max. højde: 7,5 m bortset fra avls- og driftsbygninger hvor bygningshøjden max. må være 12,5 m, samt 15 m for siloer med tværsnit max. 20 m 2. Min. grundstørrelse: 700 m 2 for åben-lav. Tilladte miljøklasse (min/max): Klasse 1-2. Eksisterende lokalplaner eller byplanvedtægter: Særlige bestemmelser: Kattinge er et særligt bevaringsværdigt kulturmiljø, hvilket der skal tages hensyn til i den fremtidige planlægning. Gadekær og gadejord udlægges til fælles friarealer, dog således at mindre arealer kan inddrages til kollektive formål for områdets beboere. For hver landsbyområde udarbejdes en samlet plan med bevarende sigte, som kan sikre bygnings- og miljøværdier, herunder værdifulde grønne træk. Planen skal fastlægge delområdets nærmere afgrænsning mod det åbne land. Bemærkning: Kattinge er en forteby, hvor landsbykernen har velbevarede spor fra udskiftningen. Sporene udgøres af gamle vejforløb, forte med gadekær og gårde og huses placering samt udskiftningsgærde. Kattinge nævnes første gang i Fingerplan 2007 Kattinge landsby er beliggende i landzone i det øvrige hovedstadsområde, og er således omfattet af kapitel 6 i Fingerplan Byudvikling må kun ske i begrænset omfang i det øvrige hovedstadsområde, som Lejre Kommune er en del af. Byvækst og udviklingstakt skal være beskeden i forhold til den eksisterende bebyggelse og tage hensyn til landskabet, og som udgangspunkt udelukkende ske ved huludfyldning indenfor landsbyens afgrænsning. Nærværende lokalplan giver mulighed for, at der indenfor landsbyens afgrænsning kan udstykkes 3 grunde, desuden vil gårdene kunne opdeles i flere ejendomme, hvis dette sker i overensstemmelse med lokalplanens principper. Det betyder, at gårdene fortsat vil skulle fremstå som en samlet helhed, og at der ikke må etableres synlig skel på grunden. Lokalplanen giver i 4.2 mulighed for udnyttelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger til boliger. Denne mulighed skaber en rummelighed for etablering af boliger ekstra boliger i Kattinge landsby. 26

27 Miljøklasse Formålet med miljøklasserne er at forebygge miljøproblemer ved en hensigtsmæssig placering af virksomheder, fritidsanlæg, institutioner og andet, som erfaringsmæssigt påvirker omgivelserne med bl.a. støj, røg, lugt, rystelser eller trafik. Miljøklasserne bruges til en indledende vurdering af, hvilke typer virksomheder med videre, der kan være plads til i et område forud for udarbejdelse af en lokalplan. Hver type virksomhed med videre har en miljøklasse ud fra, hvor meget den erfaringsmæssigt påvirker omgivelserne. Der er betydelig variation i påvirkningerne fra virksomheder indenfor en enkelt virksomhedstype. Derfor er miljøklassen fastsat som et interval, og der er mulighed for at op- og nedklassificere ud fra en konkret vurdering af, om virksomheden eksempelvis indfører renere teknologi. Klasse 1: Virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og derfor kan integreres med boliger. Klasse 2: Virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og som kan indplaceres i områder med boliger. Klasse 3: Virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder eventuelt i randzonen, tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4: Virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5: Virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og som derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6: Virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og som derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7: Virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed. Der opereres med følgende vejledende afstande i forhold til boliger og lignende: Klasse 1 0 m Klasse 2 Klasse 3 Klasse 4 Klasse 5 Klasse 6 Klasse 7 20 m 50 m 100 m 150 m 300 m 500 m Der er ikke tale om afstandskrav, der altid skal overholdes. Hvis afstanden skal tillades kortere end den, der fremgår af skemaet, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning. 27

28 Zoneforhold Lokalplanområdet er beliggende i landzone, og forbliver i landzone ved lokalplanens vedtagelse. Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer De i lokalplanens 2.2 udpegede bevaringsværdige bygninger er udpeget i henhold til Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, kapitel 5. Når bygningerne er udpeget som bevaringsværdige i en lokalplan, betyder det, at de ikke må nedrives. Såfremt Kommunalbestyrelsen alligevel beslutter give tilladelse til nedrivning, ombygning eller på anden måde ændring af bygningens ydre skal Kulturministeriet høres, hvilket i praksis betyder, at Kulturarvsstyrelsen og Roskilde Museum skal høres. Trafik Lokalplanen fastsætter nogle bestemmelser for, hvordan en trafiksanering i Kattinge skal udformes. Det betyder, at en kommende trafiksanering i Kattinge skal ske i henhold til lokalplanens bestemmelser. Deklarationer/servitutter Planlovens 18 medfører, at private tilstandsservitutter, hvis indhold er uforeneligt med en senere gennemført planlægning, falder bort som følge af planen. Hvis servitut og lokalplan ikke kan opfyldes samtidig, anses servitutten for at være fortrængt af lokalplanen. Det kaldes indholdsmæssig uforenelighed. Med nærværende lokalplan fortrænges Deklaration nr af 13. maj 2002 på matrikel nr. 4t, 4u, 4v og 4x, Kattinge By, Herslev om udstykning, veje, bebyggelse, afløbs- og forsyningsledninger for så vidt angår 4 omhandlende bebyggelsens ydre udformning og udseende. Desuden fortrænges Deklaration nr af 22. februar 1961 om vejbyggelinjer. Miljøvurdering af planer og programmer I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer, skal kommunen gennemføre en miljøvurdering, hvis en given plan må antages at få væsentlig virkning på miljøet. Som hovedregel er planer, der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, omfattet af lov om miljøvurdering, og disse planer skal derfor screenes, dvs. at der skal gennemføres en kort indledende vurdering af, om der skal gennemføres en egentlig miljøvurdering. Ud fra screeningen besluttes det, om en plans virkning på miljøet har en karakter og et omfang, der kræver, at der gennemføres en egentlig miljøvurdering. Konklusion Lokalplan LK 20 for Kattinge landsby er blevet screenet, og Lejre Kommunalbestyrelse har vurderet, at lokalplanen ikke vil få så væsentlig indvirkning på miljøet, at det er nødvendigt at gennemføre en egentlig miljøvurdering. Lokalplanen forventes at få en positiv indvirkning på oplevelsen af landsbyen, idet lokalplanen skal sikre, at der ikke bliver etableret byggeri, som ikke harmonerer med den lokale byggeskik i landsbyen. Desuden vil udpegningen af bevaringsværdige bygninger og træer sikre, at gamle bygninger ikke rives ned og træer fældes. Derved bevares det gamle kulturmiljø i Kattinge. 28

29 Lokalplanens bestemmelser Med hjemmel i lov om planlægning - lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område: 1 Formål med lokalplanen 1.1 Lokalplanens formål er, at sikre: - at ombygninger og vedligeholdelse af den eksisterende bebyggelse og nybyggeri sker i overensstemmelse med traditioner, der kan bevare de stedlige miljøværdier og den lokale byggeskik. - at karakteristisk og værdifuld bebyggelse og bevoksning bevares. - at vejforløbene ikke ændres. - at vej- og stiforholdene forbedres med henblik på større trafiksikkerhed i byområdet. 2 Lokalplanens område, ejendomme, bygninger og zonestatus 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag nr. 1 og omfatter følgende matrikelnumre alle beliggende i Kattinge By, Herslev: 1a, 1c, 2a, 2b, 2f, 2g, 3a, 3b, 3f, 4i, 4n, 4s, 4t, 4u, 4v, 4x, 4y, 5a, 5h, 5i, 5l, 6a, 6l, 6m, 7a, 7d, 7e, 8a, 9b, 9e, 9h, 10b, 15b, 15c, 15d, 16b, 17a, 18a, 19a, 20a, 33, 34, 35a, 35b, 36a, 36b, 37a, 40, 43 og Der er udpeget bevaringsværdige bygninger i henhold til planlovens 15, stk. 2 nr. 14 på følgende matrikler, alle beliggende i Kattinge By, Herslev: 2a, 2b, 4i, 4t, 4u, 4v, 4x, 7a, 8a, 9b, 10b, 15b, 15c, 16b, 18a, 19a, 33, 34, 35a, 35b, 36a, 36b, 37a, 40 og 43 hvilket betyder, at bygningerne ikke må nedrives. Se nedenstående kort: Kortet findes også i større format som Kortbilag 3. 29

30 2.3 Lokalplanens område opdeles i 6 delområder: Delområde A = Ejendomme fra før 1880, bestående af følgende matrikler: 2a, 2b, 4t, 4u, 4v, 4x, 7a, 8a, 9b, 10b, 15b, 15c, 16b, 18a, 19a, 33, 34, 35a, 35b, 40, 43, 36a, 36b, 37a, 40 og 43, alle Kattinge By, Herslev. Delområde B = Ejendomme med betydning for landsbyens helhedspræg, bestående af følgende matrikler: 3b, 3f, 6m, 7e, 9e, 17a, 20a, 42, 46 og 48, alle Kattinge By, Herslev. Disse ejendomme har en placering tæt på landsbykernen, der gør, at deres ydre fremtræden skal harmonere med de bevaringsværdige huse. Delområde C = Ejendomme med stuehuse fra , bestående af følgende matrikler: 1a, 1c, 3a og 4i, alle Kattinge By, Herslev. Delområde D = Ejendomme med stuehuse fra , bestående af følgende matrikler: 5a og 6a, begge Kattinge By, Herslev. Delområde E = Ejendomme, som er bygget efter 1945, og som har en mere underordnet betydning for landsbyen, bestående af følgende matrikler: 2g, 4n, 4s, 4y, 5g, 5h, 5i, 5l, 7d og 9h, alle Kattinge By, Herslev. Delområde F = Det grønne fællesområde: Forten og gadekæret, bestående af matrikel 50, Kattinge By, Herslev. 2.4 Lokalplanen medfører ingen ændring i områdets zonestatus. Området forbliver i landzone. Lokalplanen giver Bonusvirkning i forhold til planlovens 35, stk. 1, hvad angår bebyggelse, ændret anvendelse og udstykning. Det betyder, at lokalplanen erstatter en ellers nødvendig landzonetilladelse. 30

31 3 Lokalplanområdets anvendelse og bevaring 3.1 Delområde A, C og D skal anvendes til bolig- eller landbrugsformål samt erhvervsformål. Lejre Kommune kan tillade etablering af virksomheder til erhvervsformål, der kan indpasses i området, og under forudsætning af, at virksomheden ikke medfører ulempe for de omkringliggende ejendomme og tilhører miljøklasse 1-2 (Se forklaring på side 27). Det er desuden en forudsætning, at ejendommens karakter ikke forandres (herunder ved skiltning o. lign.) og at områdets karakter ikke brydes. Virksomheden må desuden ikke medføre behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende ejendom, som virker skæmmende på landsbymiljøet eller medfører trafik i generende omfang. Lejre Kommune kan tillade, at avls- og driftsbygninger, der ikke længere er nødvendige for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom, tages i brug til boligformål eller nævnte erhvervsformål. 3.2 Delområde B og E skal anvendes til bolig- samt erhvervsformål. Lejre Kommune kan tillade etablering af virksomheder til erhvervsformål, der kan indpasses i området, og under forudsætning af, at virksomheden ikke medfører ulempe for de omkringliggende ejendomme og tilhører miljøklasse 1-2 (Se forklaring på side 27). Det er desuden en forudsætning, at den, der driver virksomheden, bor på den pågældende ejendom, at ejendommens karakter ikke forandres (herunder ved skiltning o. lign.) og områdets karakter ikke brydes. Virksomheden må desuden ikke medføre behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende ejendom, som virker skæmmende på landsbymiljøet eller medfører trafik i generende omfang. 3.3 Delområde F må kun anvendes til fælles grønt område. 3.4 Bevaringsværdige bygninger som angivet i 2.2 med tilhørende kort, må ikke nedrives, ombygges eller ændres uden Kommunalbestyrelsens tilladelse. 4 Udstykning 4.1 Matrikel nr. 7e, Kattinge By, Herslev kan udstykkes som en selvstændig ejendom. Der kan desuden udstykkes en grund fra matriklerne 3f og 10b, begge Kattinge By, Herslev. De udstykkede grunde skal minimum være 700 m 2. Efter udstykning vil disse ejendomme være omfattet af lokalplanens bestemmelser for Område B. 4.2 Andre matrikler må ikke udstykkes. Dog vil der på gårdene på matriklerne 1a, 2a, 3a, 5a, 6a, 7a og 8a, Kattinge by, kunne indrettes boliger i de overflødiggjorte landbrugsbygninger. På disse gårde kan der indrettes boliger i de overflødiggjorte landbrugsbygninger, som ligger indenfor gårdenes oprindelige bebyggelsesstruktur jævnfør kortbilag 3. Når en overflødiggjort landbrugsbygning indrettes til bolig er det en forudsætning, at bygningens ydre fremtræden ikke i væsentligt omfang ændrer karakter. Der kan indrettes 1 bolig pr m 2 overflødigt landbrugsbygning. 31

32 5 Veje og stier 5.1 Der kan etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger i form af bump, dels ved at hæve fladerne ved de eksisterende byporte samt eventuelt ved at etablere et bump på Kattinge Bygade. Afmærkningen af et nyt bump på Kattinge Bygade skal ske, så det ikke skæmmer landsbymiljøet. 5.2 Der må ikke ændres på vejenes forløb, dvs. de må ikke gøres bredere eller forskydes. 6 Parkering 6.1 Ved nyudstykning eller genopførelse af boligbebyggelse skal der anlægges 2 parkeringspladser på den pågældende ejendom. 6.2 Der må ikke indenfor lokalplanens område etableres udendørsoplag, herunder henstilling af køretøjer over kg, campingvogne, både, skibscontainere og lign. Undtaget for denne regel er dog traktorer og andre landbrugsmaskiner og redskaber. 7 Ledningsanlæg og belysning 7.1 Etablering af solenergianlæg og vindmøller må kun finde sted med Lejre Kommunes tilladelse i hvert enkelt tilfælde. 7.2 Parabolantenner må ikke være synlige fra vej. 8 Bebyggelsens omfang og placering 8.1 Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 30 for åben-lav boligbebyggelse og 45 for tæt-lav boligbebyggelse. Kommunalbestyrelsen kan dog tillade, at der i tilfælde af nedrivning eller brand opføres ny bebyggelse af samme omfang og med samme beliggenhed som den nedrevne eller nedbrændte, uanset bebyggelsesprocentens størrelse. 8.2 Nye huse indenfor delområde B må kun opføres på de på kortbilag 2 med særlig signatur angivne ejendomme. 8.3 Beboelsesbygninger skal som hovedprincip placeres med facade eller gavl parallelt med vejskel. 8.4 Tilbygninger til eksisterende beboelsesbygninger skal placeres i forlængelse af eller vinkelret på eksisterende beboelsesbygninger. 8.5 Der kan opføres udhuse, carporte, garager o. lign., såfremt disse som hovedprincip placeres vinkelret på eller parallelt med ejendommens hovedbygninger og underordner sig disse. Udhuse, carporte, garager o. lign. må ikke placeres foran ejendommens hovedbygning. Udhuse, carporte, garager o. lign., kan herudover opføres i skel mod naboejendom såfremt følgende bestemmelser er overholdt: - bebyggelse i skellinje må højst have en længde af 12 meter, - der kan højst opføres én sådan bygning i naboskel, 32

33 - intet punkt af en sådan bygning må overskride et højdegrænseplan fastlagt som 2,5 meter over terræn i skel. Carporte og garager med symmetrisk sadeltag kan dog udføres med en kiphøjde på 3,5 meter i skelbræmmen. 8.6 Indenfor område A, B og E skal beboelsesbygninger opføres som længehuse, og må ikke gives en større husdybde end 7,5 meter. Indenfor område C skal beboelsesbygninger opføres som længehuse, og må ikke gives en større husdybde end 10 meter. Indenfor område D skal beboelsesbygninger opføres som længehuse, og må ikke gives en større husdybde end 10 meter. 8.7 Beboelsesbygninger må maksimalt opføres med 1 etage med udnyttelig tagetage. 8.8 Indenfor område A, B og E må bygningshøjden ikke overstige 7,5 meter, og facadehøjden må ikke overstige 3,00 meter målt fra terræn til skæring mellem facade og tagflade. Indenfor område C må bygningshøjden ikke overstige 9,5 meter, og facadehøjden må ikke overstige 4,5 meter målt fra terræn til skæring mellem facade og tagflade. Indenfor område D må bygningshøjden ikke overstige 9 meter, og facadehøjden må ikke overstige 4 meter målt fra terræn til skæring mellem facade og tagflade. 8.9 Tage på beboelsesbygninger skal være symmetriske saddeltage, hvis tagfladers vinkel med det vandrette plan skal være mellem 45 og 55 grader. Tagene må ikke udføres med nogen form for afvalmning bortset fra tage i område D, som skal opføres med halvvalm på stuehuset Avls- og driftsbygninger udenfor den oprindelige bebyggelsesstruktur, der er nødvendige til driften af landbrugsejendomme, kan opføres med et større omfang end de i 8.8. nævnte. Disse avls- og driftsbygninger kan have en maksimal bygningshøjde på 12,5 meter, samt maksimalt 15 meter for siloer med et tværsnit på maksimalt 20 m 2. I tilfælde af brand eller nedrivning af landbrugsbygninger kan der opføres ny bebyggelse af samme omfang og samme beliggenhed, som den nedbrændte eller nedrevne Der kan etableres udestuer, hvis de er placeret efter principperne på kortbilag Solenergianlæg kan etableres på de på kortbilag 5 viste tagflader. 9.1 Bebyggelsens udseende i Område A Ydervægge på bindingsværkshuse skal fremstå som bindingsværk med udmurede tavl og med pudset eller vandskuret overflade. Tavl skal være kalkede eller matmalede i farverne hvid, lys guldokker eller rød okker. Sokler skal fremtræde sort. Bindingsværket kan kalkes over eller males i sort eller brunt (brændt umbra, dodenkopf, terra di siena). Der skal være samme facadefarve på hele ejendommens bygninger Grundmurede huse skal fremstå med pudset eller vandskuret overflade, kalkede eller matmalede i farverne kalkhvid, lys guldokker eller rød okker. Sokler skal fremtræde sort. Der skal være samme facadefarve på hele ejendommens bygninger. 33

34 9.1.3 Tage skal udføres som stråtag. Hvis det i forbindelse med den brandmæssige dokumentation viser sig, at der med stråtag ikke kan opnås tilfredsstillende brandmæssige forhold, skal taget udføres med grå eternitplader. Der kan dog anvendes grå bølgeeternitplader og røde lertegl på bygninger, hvor disse eksisterer i forvejen. Tegltage må ikke være glaserede, engoberede eller satinerede. Eternittage skal udføres uden udhæng. Tagene må ikke have nogen form for afvalmning Eventuelle taghætter, tagrender og nedløbsrør skal udføres i zink Gavltrekanter på beboelsesbygninger kan beklædes med lodret bræddebeklædning, opsat 1 på 2, der sorttjæres eller imprægneres med sort eller mørkebrun farve (brændt umbra, dodenkopf, terra di siena) Vinduer og døre skal udføres i træ og respektere traditionel fagdeling. Vinduer udføres med en karmhøjde over gulv på mindst 0.8 m. Vinduer skal udføres sidehængte torammede med 6 felter. Der må ikke anvendes buet vinduesglas eller udføres udvendige skodder Indgangsdøre skal udføres som traditionelle fyldningsdøre eller døre beklædt med uprofilerede brædder. Terrassedøre skal udføres med sprosser svarende nogenlunde til inddelingen på vinduerne. Eksempler på fyldningsdøre, bræddeklædte døre og terrasse er vist nedenfor. Der kan isættes vinduer i fyldningsdøre og bræddebeklædte døre. 34

35 Terrassedør med sprosser Døre, vinduer og lign. mindre bygningsdele skal males i de for miljøet traditionelle jordfarver og hvid. Se 9.6 om farveholdning. Der må ikke udføres altaner eller balkoner, eller opsættes faste baldakiner og markiser eller lignende bygningsdele, som virker fremmede i forhold til den traditionelle byggeskik. Kviste i stråtage skal udføres som stråtagskviste i form af "øjenbryn", og vinduerne må maksimalt være 2/3 af højden på facadevinduerne. Stråtagskviste kan udføres eksempelvis som nedenstående Vinduer i eternittage skal udføres som grå ovenlysvinduer. Der må ikke opføres kviste på huse med eternittage. Kviste i tegltage skal udføres som rytterkviste, københavnerkviste, pultkviste eller taskekviste/sadelkviste, og vinduerne må maksimalt være 2/3 af højden på facadevinduerne. Kviste skal anbringes symmetrisk i tagfladen, gerne symmetrisk over vinduerne i facaden. Københavnerkvist Taskekvist 35

36 Rytterkvist Pultkvist Skorstenspiber skal mures i tegl med samme overfladebehandling som husets ydervægge. De skal udføres med traditionel sokkel og udkragning (krone), og de skal placeres midt på rygningen og mindst 3 meter fra gavl Garager, carporte og udhuse o. lign. skal udføres med ydervægge i samme materiale som ejendommens hovedbygninger eller med glat pudset eller vandskuret overflade i samme farve som hovedbygningerne, eller i trækonstruktion med en lodret bræddebeklædning (1 på 2) behandlet med sort eller mørkebrun farve (brændt umbra, dodenkopf, terra di siena) Tage på garager, carporte og udhuse o. lign. skal have samme taghældning og tagdækning som ejendommens hovedbygninger, eller udføres med fladt tag med andet ikke synligt materiale. Til tagdækning kan dog også anvendes sort pap Tilbygninger til eksisterende beboelsesbygninger skal opføres med samme stilpræg, materialer og farver som den eksisterende bebyggelse på ejendommen Avls- og driftsbygninger indenfor den oprindelige bebyggelsesstruktur skal fremstå med pudset eller vandskuret overflade i samme farve som ejendommens øvrige bygninger indenfor den oprindelige bebyggelsesstruktur, og kan udføres med trempelbeklædning, som skal fremstå i farverne sort, brændt umbra, dodenkopf, engelsk rød eller grønjord Avls- og driftsbygninger udenfor den oprindelige bebyggelsesstruktur, der er nødvendige for driften af landbrugsejendomme, kan opføres med andre facade- og tag- 36

37 materialer end de ovenfor nævnte. Facaderne på disse bygninger skal fremstå i farverne hvid, grå, sort, brændt umbra, dodenkopf, engelsk rød, grønjord eller i ufarvet metal. Taget på disse avls- og driftsbygninger skal fremstå mørkegråt eller sort. Avls- og driftsbygninger udenfor den oprindelige bebyggelsesstruktur må ikke udføres i materialer, der virker reflekterende. Gårdenes oprindelige bebyggelsesstruktur, som vist på kortbilag 3, skal bevares Udestuer skal opføres i glas, pudset mur og/eller træ i samme farver som huset. Tage på udestuer skal som udgangspunkt have samme taghældning og tagdækning som ejendommens hovedbygninger. Til tagdækning kan dog også anvendes sort tagpap eller glas. Udestuer skal indpasses i huset arkitektur, hvilket betyder at glaspartier enten skal have nogenlunde samme sprosseinddeling og rudestørrelse som huset eller være helt uden sprosseinddeling Solenergianlæg skal tilpasses ejendommen i størrelse og placering, således at taget stadig som hovedtræk har sit tagmateriale, og således at solenergianlæggene objektivt syner af ovenlysvinduer. Solenergianlæg skal ligge i plan med taget, og må ikke placeres ovenpå tagmaterialet. Der må ikke etableres solenergianlæg i stråtag. 9.2 Bebyggelsens udseende i Område B Ydervægge skal udføres som bindingsværk med udmurede tavl eller som grundmur og fremstå med pudset eller vandskuret overflade, kalkede eller matmalede i farverne kalkhvid, lys guldokker eller rød okker. Sokler skal fremtræde sort Tage skal udføres enten som stråtag eller med røde lerteglsten eller korte grå bølgeeternitplader. Tegltage må ikke være glaserede, engoberede eller satinerede. Tegl- og pladetage skal udføres uden udhæng. Tagene må ikke have nogen form for afvalmning Gavltrekanter på beboelsesbygninger kan beklædes med lodret bræddebeklædning, opsat 1 på 2, der sorttjæres eller imprægneres med sort eller mørkebrun farve (brændt umbra, dodenkopf, terra di siena). Se tegning i Eventuelle taghætter, tagrender og nedløbsrør skal udføres i zink Vinduer og døre skal udføres i træ og respektere traditionel fagdeling. Vinduer udføres med en karmhøjde over gulv på mindst 0.8 m. Vinduer skal udføres sidehængte torammede med 6 felter. Der må ikke anvendes buet vinduesglas eller udføres udvendige skodder. Se tegning i Indgangsdøre skal udføres som traditionelle fyldningsdøre eller døre beklædt med uprofilerede brædder. Terrassedøre skal udføres med sprosser svarende nogenlunde til inddelingen på vinduerne. Eksempler på fyldningsdøre, bræddeklædte døre og terrasse er vist i Der kan isættes vinduer i fyldningsdøre og bræddebeklædte døre Døre, vinduer og lignende mindre bygningsdele skal males i de for miljøet traditionelle jordfarver eller hvid. Se 9.6 om farverholdning Der må ikke udføres altaner eller balkoner, eller opsættes faste baldakiner og markiser eller lignende bygningsdele, som virker fremmede i forhold til den traditionelle 37

38 byggeskik Kviste i stråtage skal udføres som stråtagskviste i form af "øjenbryn", og vinduerne må maksimalt være 2/3 af højden på facadevinduerne. Stråtagskviste kan udføres eksempelvis som vist i Kviste i tegltage skal udføres som rytterkviste, københavnerkviste, pultkviste eller taskekviste, og vinduerne må maksimalt være 2/3 af højden på facadevinduerne. Kviste skal anbringes symmetrisk i tagfladen, gerne symmetrisk over vinduerne i facaden. Se eksempler på disse kviste i Vinduer i eternittage skal udføres som grå ovenlysvinduer. Der må ikke opføres kviste på huse med eternittage Skorstenspiber skal mures i tegl med samme overfladebehandling som huset ydervægge. De skal udføres med traditionel sokkel og krone, og de skal placeres midt på rygningen og mindst 3 meter fra gavl. Se tegninger på udformning af skorstene i Garager, carporte og udhuse o. lign. skal udføres med ydervægge i samme materiale som ejendommens hovedbygninger eller med glat pudset eller vandskuret overflade i samme farve som hovedbygninger, eller i trækonstruktion med en lodret bræddebeklædning (1 på 2) behandlet med sort eller mørkebrun farve (brændt umbra, dodenkopf, terra di siena) Tage på garager, carporte og udhuse o. lign. skal have samme taghældning og tagdækning som ejendommens hovedbygninger, eller udføres med fladt tag med andet ikke synligt materiale. Til tagdækning kan dog også anvendes sort pap Udestuer skal opføres i glas, pudset mur og/eller træ i samme farver som huset. Tage på udestuer skal som udgangspunkt have samme taghældning og tagdækning som ejendommens hovedbygninger. Til tagdækning kan dog også anvendes sort tagpap eller glas. Udestuer skal indpasses i huset arkitektur, hvilket betyder at glaspartier enten skal have nogenlunde samme sprosseinddeling og rudestørrelse som huset eller være helt uden sprosseinddeling Solenergianlæg skal tilpasses ejendommen i størrelse og placering, således at taget stadig som hovedtræk har sit tagmateriale, og således at solenergianlæggene objektivt syner af ovenlysvinduer. Solenergianlæg skal ligge i plan med taget, og må ikke placeres ovenpå tagmaterialet. Der må ikke etableres solenergianlæg i stråtag. 9.3 Bebyggelsens udseende i Område C Facaderne på beboelsesbygninger skal fremstå som gul blank mur eller med pudset eller vandskuret overflade, kalkede eller matmalede i farverne kalkhvid eller lys guldokker eller rød okker. Sokler skal fremtræde sort eller i rå sten Tage på beboelsesbygninger skal udføres i grå/sort skifer, grå eternit eller røde eller sorte lertegl. Tegltage må ikke være glaserede, engoberede eller satinerede. Tagene må ikke have nogen form for afvalmning. Tage på avl- og driftsbygninger skal fremstå med grå eternitplader Gavle på beboelsesbygninger skal mures. 38

39 9.3.4 Eventuelle taghætter, tagrender og nedløbsrør skal udføres i zink Vinduer og døre skal udføres i træ og respektere traditionel fagdeling. Vinduer skal fremstå som dannebrogsvinduer eller Frederiksbergvinduer. Eksempler på disse er vist nedenfor. Der må ikke anvendes buet vinduesglas eller udføres udvendige skodder. Frederiksbergvindue Indgangsdøre skal udføres som traditionelle fyldningsdøre eller døre beklædt med uprofilerede brædder. Terrassedøre skal udføres med sprosser svarende nogenlunde til inddeling på vinduerne. Eksempler på fyldningsdøre, bræddeklædte døre og terrasse er vist i Der kan isættes vinduer i fyldningsdøre og bræddebeklædte døre Døre, vinduer og lignende mindre bygningsdele skal males i de for miljøet traditionelle jordfarver eller hvid. Se 9.6 om farveholdning Der må ikke udføres altaner eller balkoner, eller opsættes faste baldakiner og markiser eller lignende bygningsdele, som virker fremmede i forhold til den traditionelle byggeskik Kviste i tegltage skal udføres som rytterkviste, københavnerkviste, pultkviste eller taskekviste, og vinduerne må maksimalt være 2/3 af højden på facadevinduerne. Kviste skal anbringes symmetrisk i tagfladen, gerne symmetrisk over vinduerne i facaden. Se eksempler på disse kviste i Vinduer i eternit- eller skifertage skal udføres som grå ovenlysvinduer. Der må ikke opføres kviste på huse med eternit- og skifertage Skorstenspiber skal mures i tegl med samme overfladebehandling som husets ydervægge. De skal udføres med traditionel sokkel og krone, og de skal placeres midt på rygningen og mindst 3 meter fra gavl. Se uformning af disse i Garager, carporte og udhuse o. lign. skal udføres med ydervægge i samme materiale som ejendommens hovedbygninger eller med glat pudset eller vandskuret overflade i samme farve som hovedbygninger, eller i trækonstruktion med en lodret bræddebeklædning (1 på 2) behandlet med sort eller mørkebrun farve (brændt umbra, dodenkopf, terra di siena) Tage på garager, carporte og udhuse o. lign. skal have samme taghældning og tagdækning som ejendommens hovedbygninger, eller udføres med fladt tag med andet ikke synligt materiale. Til tagdækning kan dog også anvendes sort pap. 39

40 Tilbygninger til eksisterende beboelsesbygninger skal opføres med samme stilpræg, materialer og farver som den eksisterende bebyggelse på ejendommen Avls- og driftsbygninger skal fremstå med pudset eller vandskuret overflade i kalkhvid og kan udføres med trempelbeklædning, som skal fremstå i farverne sort, brændt umbra, dodenkopf, engelsk rød eller grønjord. Avls- og driftsbygninger udenfor den oprindelige bebyggelsesstruktur, der er nødvendige for driften af landbrugsejendomme, kan opføres med andre facade- og tagmaterialer end de ovenfor nævnte. Facaderne på disse bygninger skal fremstå i farverne hvid, grå, sort, brændt umbra, dodenkopf, engelsk rød, grønjord eller i ufarvet metal. Taget på disse avls- og driftsbygninger skal fremstå mørkegråt eller sort. Avls- og driftsbygninger udenfor den oprindelige bebyggelsesstruktur må ikke udføres i materialer, der virker reflekterende. Gårdenes oprindelige bebyggelsesstruktur, som vist på kortbilag 3, skal bevares Udestuer skal opføres i glas, metal, pudset mur og/eller træ i samme farver som huset. Tage på udestuer skal som udgangspunkt have samme taghældning og tagdækning som ejendommens hovedbygninger. Til tagdækning kan dog også anvendes sort tagpap eller glas. Udestuer skal indpasses i huset arkitektur, hvilket betyder at glaspartier enten skal have nogenlunde samme sprosseinddeling og rudestørrelse som huset eller være helt uden sprosseinddeling Solenergianlæg skal tilpasses ejendommen i størrelse og placering, således at taget stadig som hovedtræk har sit tagmateriale, og således at solenergianlæggene objektivt syner af ovenlysvinduer. Solenergianlæg skal ligge i plan med taget, og må ikke placeres ovenpå tagmaterialet. 9.4 Bebyggelsens udseende i Område D Facaderne på beboelsesbygninger skal fremstå som rød blank mur eller med pudset eller vandskuret overflade, kalkede eller matmalede i kalkhvid. Sokler skal fremtræde sort eller i rå sten Tage på beboelsesbygninger skal fremstå i røde eller sorte lertegl. Tagene på stuehuse skal fremstå halvvalmede. Tage på avl- og driftsbygninger skal fremstå med grå eternitplaner Gavltrekanter på stuehuse skal mures Eventuelle taghætter, tagrender og nedløbsrør skal udføres i zink Vinduer og døre skal fremstå i træ og respektere traditionel fagdeling. Vinduer skal fremstå som dannebrogsvinduer. Eksempler på disse er vist nedenfor. Der må ikke anvendes buet vinduesglas eller udføres udvendige skodder. 40

41 9.4.6 Indgangsdøre skal udføres som traditionelle fyldningsdøre. Terrassedøre skal udføres med sprosser svarende nogenlunde til inddeling på vinduerne. Eksempler på fyldningsdøre, bræddeklædte døre og terrasse er vist nedenfor. Der kan isættes vinduer i fyldningsdøre og bræddebeklædte døre. Terrassedør med sprosser Døre, vinduer og lignende mindre bygningsdele skal males i de for miljøet traditionelle jordfarver eller hvid. Se 9.6 om farveholdning. Der må ikke udføres altaner eller balkoner, eller opsættes faste baldakiner og markiser eller lignende bygningsdele, som virker fremmede i forhold til den traditionelle byggeskik. Kviste i tegltage skal fremstå som rytterkviste, københavnerkviste, pultkviste eller taskekviste, og vinduerne må maksimalt være 2/3 af højden på facadevinduerne. Kviste skal anbringes symmetrisk i tagfladen, gerne symmetrisk over vinduerne i facaden. Se eksempler på kviste i Vinduer i tagfladen kan udføres som ovenlysvinduer. Ovenlysvinduerne skal anbringes symmetrisk i tagfladen, og så vidt muligt symmetrisk over vinduerne i facaden. Skorstenspiber skal mures i tegl med samme overfladebehandling som husets ydervægge. De skal udføres med traditionel sokkel og krone, og de skal placeres midt på rygningen og mindst 3 meter fra gavl. Se tegning af skorsten i Garager, carporte og udhuse o. lign. skal udføres med ydervægge i samme materiale som ejendommens hovedbygninger eller med glat pudset eller vandskuret overflade i samme farve som hovedbygninger, eller i trækonstruktion med en lodret 41

42 bræddebeklædning (1 på 2) behandlet med sort eller mørkebrun farve (brændt umbra, dodenkopf, terra di siena) Tage på garager, carporte og udhuse o. lign. skal have samme taghældning og tagdækning som ejendommens hovedbygninger, eller udføres med fladt tag med andet ikke synligt materiale. Til tagdækning kan dog også anvendes sort pap Avls- og driftsbygninger skal fremstå med pudset eller vandskuret overflade i kalkhvid og kan udføres med trempelbeklædning, som skal fremstå i farverne sort, brændt umbra, dodenkopf, engelsk rød eller grønjord. Avls- og driftsbygninger udenfor den oprindelige bebyggelsesstruktur, der er nødvendige for driften af landbrugsejendomme, kan opføres med andre facade- og tagmaterialer end de ovenfor nævnte. Facaderne på disse bygninger skal fremstå i farverne hvid, grå, sort, brændt umbra, dodenkopf, engelsk rød, grønjord eller i ufarvet metal. Taget på disse avls- og driftsbygninger skal fremstå mørkegråt eller sort. Avls- og driftsbygninger udenfor den oprindelige bebyggelsesstruktur må ikke udføres i materialer, der virker reflekterende. Gårdenes oprindelige bebyggelsesstruktur, som vist på kortbilag 3, skal bevares. Desuden bør den oprindelige bebyggelsesstruktur fra 1800-tallet på matrikel 6a tilstræbes genoprettet Udestuer skal opføres i glas, metal, pudset mur og/eller træ i samme farver som huset. Tage på udestuer skal have samme tagform og tagdækning som ejendommens hovedbygninger. Til tagdækning kan dog også anvendes sort tagpap eller glas Solenergianlæg skal tilpasses ejendommen i størrelse og placering, således at taget stadig som hovedtræk har sit tagmateriale, og således at solenergianlæggene objektivt syner af ovenlysvinduer. Solenergianlæg skal ligge i plan med taget, og må ikke placeres ovenpå tagmaterialet. 9.5 Bebyggelsens udseende i Område E Facaderne på beboelsesbygninger skal fremstå som rød blank mur eller med pudset eller vandskuret overflade i farverne hvid eller guldokker. Sokler skal fremtræde sort eller grå Tage på beboelsesbygninger skal fremstå i grå/sort skifer eller eternit, eller røde eller sorte lertegl. Tegltage må ikke være glaserede, engoberede eller satinerede. Tagene må ikke have nogen form for afvalmning Gavltrekanter på beboelsesbygninger skal fremstå muret Eventuelle taghætter, tagrender og nedløbsrør skal udføres i zink Vinduer og døre skal fremstå i træ. Der må ikke anvendes buet vinduesglas eller udføres udvendige skodder Døre, vinduer og lignende mindre bygningsdele skal males i de for miljøet traditionelle jordfarver eller hvid. Se 9.6 om farveholdning. 42

43 9.5.7 Der må ikke udføres altaner eller balkoner, eller opsættes faste baldakiner og markiser eller lignende bygningsdele, som virker fremmede i forhold til den traditionelle byggeskik Kviste i tegltage skal udføres som rytterkviste, københavnerkviste, pultkviste eller taskekviste, og vinduerne må maksimalt være 2/3 af højden på facadevinduerne. Kviste skal anbringes symmetrisk i tagfladen, gerne symmetrisk over vinduerne i facaden Vinduer i tagfladen kan udføres som ovenlysvinduer. Ovenlysvinduerne skal anbringes symmetrisk i tagfladen, gerne symmetrisk over vinduerne i facaden Skorstenspiber skal mures i tegl med samme overfladebehandling som husets ydervægge eller udføres som stålskorstene Garager, carporte og udhuse o. lign. skal udføres med ydervægge i samme materiale som beboelsesbygning eller i trækonstruktion med en lodret bræddebeklædning (1 på 2) behandlet med sort eller mørkebrun imprægneringsfarve eller i samme farve som husets vinduer, døre og andet træværk Tage på garager, carporte og udhuse o. lign. skal have samme taghældning og tagdækning som ejendommens hovedbygninger, eller udføres med fladt tag med andet ikke synligt materiale. Til tagdækning kan dog også anvendes sort pap Udestuer skal opføres i glas, metal, pudset mur og/eller træ i samme farver som huset. Tage på udestuer skal have samme tagform og tagdækning som ejendommens hovedbygninger. Til tagdækning kan dog også anvendes sort tagpap eller glas Solenergianlæg skal tilpasses ejendommen i størrelse og placering, således at taget stadig som hovedtræk har sit tagmateriale, og således at solenergianlæggene objektivt syner af ovenlysvinduer. Solenergianlæg skal ligge i plan med taget, og må ikke placeres ovenpå tagmaterialet. 9.6 Farveholdning Nedenstående klassiske jordfarveskala samt hvid skal benyttes til farvesætning af vinduer, døre, træværk og facader i Kattinge. 43

44 Jordfarverskalaen. Socialministeriets publikation af november Bevaringsværdige bygninger. Sikring af bevaringsværdier 10 Ubebyggede arealer 10.1 Hegn i naboskel skal etableres som levende hegn eller hække. Levende hegn kan eventuelt suppleres med trådhegn. Hække mod vejskel og forten skal holdes i en højde på maksimalt end 1,5 meter. Mod vejskel kan der opsættes hvidt stakit som nedenstående med en maksimal højde på 0,8 meter. Andre former for stakit må ikke opsættes. Der må ikke hegnes med mure, hverken mod vej- eller naboskel Bevaringsværdige træer, som er udpeget og markeret med grønt på Kortbilag 4, må ikke fældes uden Kommunalbestyrelsens vurdering af den fortsatte bevaringsværdi. Træer som er markeret med orange på Kortbilag 4 er vigtige for markeringen af landsbyen i landskabet, og må fældes, hvis de erstattes med andre træer med no- 44

45 genlunde samme placering Område F, forten, skal vedligeholdes som fælles grønt opholdsareal for landsbyens beboere. Gadekæret må ikke opfyldes eller reguleres Ny beplantning på vej- og stiarealer samt på det fælles grønne område, område F, kan etableres på grundlag af en fælles aftale mellem Kattinge Bylaug og Lejre Kommune Der kan etableres legeplads på forten Gadebelysning skal etableres i overensstemmelse med Lejre Kommunes Belysningspolitik. 11 Bylaug 11.1 Kattinge Bylaug skal høres i væsentlige dispensationssager. 12 Deklarationer 12.1 Med lokalplanen fortrænges Deklaration nr af 13. maj 2002 på matrikel nr. 4t, 4u, 4v og 4x, Kattinge By, Herslev om udstykning, veje, bebyggelse, afløbs- og forsyningsledninger for så vidt angår 4. Desuden fortrænges Deklaration nr af 22. februar 1961 om vejbyggelinjer. 13 Lokalplanens midlertidige retsvirkninger 13.1 Indtil lokalplanforslaget er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke benyttes på en måde, der kan foregribe den endelige lokalplan. Der gælder efter 17 i lov om planlægning et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelse Den eksisterende, lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag til lokalplanforslaget er udløbet, kan Kommunalbestyrelsen på visse betingelser give tilladelse til anvendelse af en ejendom i overensstemmelse med lokalplanforslaget Disse midlertidige retsvirkninger gælder, indtil lokalplanforslaget er endeligt vedtaget. Dog højst et år efter offentliggørelsen af lokalplanforslaget. 14 Lokalplanens retsvirkninger 14.1 Efter Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen, må ejendomme, der er omfattet af planen, jf. Planlovens 18, kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af anlæg mv., der er indeholdt i lokalplanen Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af 45

46 lokalplanens bestemmelser, under forudsætning af, at det ikke er i strid med hovedprincipperne i planen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan med offentliggørelse og mulighed for indsigelser og ændringsforslag Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og planloven. Vedtagelsespåtegning Lokalplan LK 20 for Kattinge landsby er vedtaget som forslag den 27. september I henhold til 27 i planloven er foranstående Lokalplan LK 20 for Kattinge landsby vedtaget endeligt den 27. juni Lyndby den Mette Touborg borgmester Torben Gaarskær kommunaldirektør 46

47 Kortbilag 1. Lokalplanens afgrænsning 47

48 Kortbilag 2. Matrikelkort 48