Kirkemusikeruddannelse Sang og korledelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirkemusikeruddannelse Sang og korledelse"

Transkript

1 Sang og korledelse Studieordning for pilotforløb Juli 2016

2 1 Indhold 1. Uddannelsens normering og generelle opbygning Adgangskrav og meritering Uddannelsens formål Uddannelsens opbygning Uddannelsens indhold, enkelte fag og prøver Hovedområde, praktisk-musikalsk Sang Taleteknik Korsang Ensemblesang Stemmeteori, korisk stemmetræning, udtalelære Klaver Elementær korledelse Voksenkorledelse Børnekorledelse Redskabsfag og musikforståelse Hørelære Satslære Musikforståelse Kirkelige fag Liturgik Salmekundskab Kirke- og bibelkendskab BILAG 1: Optagelsesprøve BILAG 2: Plancher med ECTS-normering og timetal.22 BILAG 3: Eksamensordning 24 BILAG 4: Koralbøger 29

3 2 1. Uddannelsens normering og generelle opbygning Den vokale kirkemusikeruddannelse med sang og korledelse er en 2-årig heltidsuddannelse, der er normeret til 120 ECTS point, og er i omfang en kortere videregående uddannelse (KVU) på Akademiniveau. Uddannelsen kan afvikles som en deltidsuddannelse, hvor undervisningen fordeles over 3-4 år. Korledelsesfagene kan tages som en etårig overbygning til n med sang. Man kan desuden efter ansøgning indstille sig som privatist til eksamen på med sang og korledelse. 2. Adgangskrav og meritering Adgang til studiet sker efter en optagelsesprøve. For de eksakte krav til optagelsesprøven: se bilag 1. Der kan søges om merit for visse fag ved forudgående uddannelse fra fx et musikkonservatorium, eller universitetsstudium i musikvidenskab. Forudgående Kirkesangeruddannelse fra en Kirkemusikskole kan ligeledes give merit for visse fag. I hvert tilfælde foretages en individuel behandling af meritansøgninger. 3. Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål at kvalificere den studerende til i ansættelse i Den Danske Folkekirke at forestå korarbejde herunder korledelsesopgaver ved gudstjenester og kirkelige handlinger samt indgå i kirkens øvrige aktiviteter med kirkemusikalske fagkompetencer. Uddannelsesmål for den studerende er at opnå teknisk, musikalsk og teoretisk basis for et virke som kirkemusiker i den danske folkekirke med vokale hovedopgaver som sanger og korleder. Ved gennemført uddannelse har kandidaten opnået følgende: Viden og forståelse Har kendskab til et bredt repertoire fra de i folkekirken gængse stilarter og genrer Har kendskab til forskellige musikalske udtryksformer, instrumentalt og vokalt Har indsigt i liturgi samt teologiske grundbegreber Har indsigt i samarbejdsrelationer og forståelse for samspil og samvirke mellem forskellige fagligheder / professioner Har kendskab til folkekirken som ansættelsesområde samt musik- og kulturlivet generelt Færdigheder Besidder de nødvendige musikalske og håndværksmæssige færdigheder for som sanger, pianist og korleder at kunne lede og ledsage salmesang, fællessang og korsang inden for det gængse folkekirkelige repertoire i forskellige stilarter Besidder de nødvendige musikalske og håndværksmæssige færdigheder for musikudøvelse som sanger og som leder af forskellige sangaktiviteter, herunder især kor Besidder grundlæggende kvalifikationer inden for formidling Kompetencer Evner at træffe fagligt og kirkeligt begrundede kunstneriske valg Evner at kombinere eksisterende viden og færdigheder på nye måder

4 3 Evner at opsøge, indsamle og præsentere information Evner at kommunikere mundtligt Evner at arbejde selvstændigt og reflektere over egen praksis Evner at samarbejde 4. Uddannelsens opbygning Der henvises til plancher med ECTS-point og timetal i bilag 2 5. Uddannelsens indhold, enkelte fag og prøver 5.1 Hovedområde, praktisk-musikalsk Sang Læringsmål: At den studerende ved afslutning af faget: Har opnået en velfungerende og velklingende stemme med bærekraft og god diktion Har tilegnet sig et fyldigt salmerepertoire i forskellige stilarter, samt et repertoire af sange, viser, arier m.m., der kan anvendes i forbindelse med en ansættelse i den danske folkekirke Med og uden akkompagnement kan fungere formidlende og engagerende som forsanger, og så vidt muligt tillige i forskellige andre sammenhænge som solist, som kor- og ensemble-sanger Selvstændigt kan udvælge og indstudere salmer og andet repertoire Har opnået genre- og stilforståelse Indhold: Salmer i alle gængse stilarter, fra Den Danske Salmebog samt andre salmesamlinger Sange, viser, arier mm der kan finde anvendelse i folkekirkelig sammenhæng i forbindelse med gudstjenester, kirkelige handlinger, kulturelle sammenkomster og koncerter Sungne liturgiske led Sangteknik (herunder stemmehygiejne, intonation, dynamik, omfang mm) Artikulation og teksttydelighed i dansk og evt. andre sprog Indstuderingsstrategier, herunder prima vista sang Arbejde med stil- og genrebevidsthed Bevidstgørelse angående funktioner som hhv. forsanger, leder af fællessang, solist, korsanger og ensemblesanger med og uden akkompagnement Undervisningens form og omfang: Undervisningen i sang finder sted i en kombination af individuelle timer og holdtimer/fællestimer med op til 36 lektioner fordelt over 2 eller 3 år. 25 ECTS

5 4 Eksamen: a. En selvvalgt opgave (sang, arie eller salme efter eget valg) b. En opgave fra et selvvalgt repertoire på 10 sange, viser, arier Repertoirelisten skal indeholde mindst 5 sange med dansk tekst, og mindst 5 sange til kirkeligt brug Repertoirelisten med de 10 sange indkaldes af skolen. Kirkemusikskolen meddeler eksaminanden den udvalgte opgave 48 timer før prøven c. En salme fra et selvvalgt repertoire på 25 salmer(der synges 3-7 vers) Repertoirelisten skal indeholde mindst 20 salmer fra DDS med melodi fra gængse koralbøger se bilag 4, s. 23 Repertoirelisten med de 25 salmer indkaldes af skolen. Kirkemusikskolen meddeler eksaminanden den udvalgte salme 48 timer før prøven d. Indstuderingsopgave: en salme (2-4 vers) med akkompagnement. Eksaminanden fortæller kort om toneart, taktart, form mm, inden fremførelsen. Opgaven fremføres med tekst. Sværhedsgrad som E. Lindgren Spirer af Guds kærlighed (Salmer og Sange 2 (Dansk Sang)) Til pkt. d gives 30 min forberedelse med klaver til rådighed. Ved eksamen stilles akkompagnatør til rådighed. Repertoiret under punkt a, b og c må ikke indeholde salmer eller sange, der tidligere har været opgivet. Ved fornyet aflæggelse af eksamen skal den selvvalgte opgave være ny og højst halvdelen af de opgivne sange, salmer, viser og arier under pkt. b. og c. må genanvendes. Årsprøve: Der afholdes årsprøve efter 1. år. a. En selvvalgt opgave (sang, arie eller salme efter eget valg) b. En opgave fra et selvvalgt repertoire på 8 sange, viser, arier Repertoirelisten med de 8 sange skal indeholde mindst 4 sange med dansk tekst, og mindst 4 sange til kirkeligt brug Repertoirelisten med de 8 sange indkaldes af skolen. Kirkemusikskolen meddeler eksaminanden den udvalgte opgave 48 timer før prøven c. En salme fra et selvvalgt repertoire på 20 salmer (der synges 3-7 vers) Repertoirelisten med de 20 salmer skal indeholde mindst 15 salmer fra DDS med melodi fra gængse koralbøger se bilag 4, s. 23 Repertoirelisten med de 20 salmer indkaldes af skolen. Kirkemusikskolen meddeler eksaminanden den udvalgte salme 48 timer før prøven d. En uakkompagneret sang/salme (2-4 vers) fra et repertoire på 10, valgt med henblik på uakkompagneret fællessang (f.eks. Altid frejdig når du går, I skovens dybe stille ro eller Tak Gud, for denne lyse morgen ) Eksaminanden vælger selv toneart og metode til at finde begyndelsestone. 3 ud af de 10 sange/salmer kan være gengangere fra punkt b. og c. Repertoirelisten med de 10 sange/salmer indkaldes af skolen. Censor meddeler eksaminanden den udvalgte sang/salme ved selve prøven

6 5 Ved årsprøve stilles akkompagnatør til rådighed. Ved fornyet aflæggelse af årsprøve skal den selvvalgte opgave være ny og højst halvdelen af de opgivne sange, salmer, viser og arier under punkt b, c og d må genanvendes Taleteknik Læringsmål: At den studerende ved afslutning af faget: Har opnået kendskab til og beherskelse af sin egen talestemme i bunden mundtlig fremstilling Har opnået basalt kendskab til stemmeteori og til udtalelære hvad angår dansk Indhold: Oplæsning af gængse indgangs- og udgangsbønner Oplæsning af kirkeårets læsninger Grundlæggende stemmeteori Grundlæggende fonetik med udtalelære Undervisningens form og omfang: Holdundervisning. Afvikles over et år. 18 lektioner 5 ECTS Eksamen: Mundtlig fremførelse af en bibeltekst hentet fra tekstdelen af Den Danske Salmebog, indrammet af indgangs- og udgangsbøn. Der gives 30 min. forberedelsestid Korsang Læringsmål: Opnåelse af musikerfærdigheder Indhold: Repertoirekendskab Genre- og stilkendskab Studieforløb: fleksibelt.

7 6 Undervisningens form og omfang: Deltagelse i de af kirkemusikskolen planlagte koraktiviteter Fleksibelt. Obligatorisk på første år. Minimum 18 lektioner 1 ECTS Eksamen: Der afholdes ikke eksamen. Der kræves mindst 80 % deltagelse i undervisningen Ensemblesang Læringsmål: At beherske deltagelse i flerstemmig sang med solistisk besætning, med henblik på et virke i solistisk besat kirkekor Indhold: Repertoire af forskellig stil og genre, med og uden akkompagnement: Liturgiske led i flerstemmig udførelse Satser der finder anvendelse som introitus, motet og nadversalme Eventuelt tillige solistiske ensembler typisk hentet fra oratorie- og kantatelitteraturen Selvstændig indstudering af egen stemme Prima vista sang af flerstemmige satser Fremførelse af satser uden dirigent Undervisningens form og omfang: Holdundervisning. Deltagelse i koncerter og projekter. 18 lektioner 6 ECTS Eksamen: Gruppeeksamen, men med individuel bedømmelse. Eksamensrepertoire fastlægges af holdet i samarbejde med læreren. Der fremføres i alt 3-5 satser af i alt min varighed. Satserne bør tilsammen vise en bredde i stil og genre, og mindst den ene skal være uakkompagneret. Satserne fremføres uden dirigent, med gensidigt ansvar for igangsætning og afvikling.

8 Stemmeteori, korisk stemmetræning, udtalelære Læringsmål: Den studerende har en grundlæggende forståelse af stemmens funktion, herunder børnestemmer har udviklet en velfungerende og alsidig stemmebrug, der egner sig til demonstration for kor kan anvende sin stemme på en måde, der inviterer til fællessang har opnået indsigt og færdigheder i opvarmning af kor kan vejlede i sangstemmens brug samt udtaleregler for hovedsprog Indhold: Forskellige teorier om stemmebrug og udvikling af stemmer bl.a. i korsammenhæng Teorier om og stemmeøvelser med henblik på koropvarmning Generel stemmedannelse, vejrtrækning, tonedannelse, klang, omfang Funktion som forsanger o at finde passende starttone, tempo, puls, overgang mellem vers o tydelig og naturlig tekstudtale Stemmebrug ved korarbejde o opvarmningsøvelser o forsangerfunktion ved korindstudering Udtalens betydning for korintonation m.m. Kendskab til stemmebrug i forskellige stilarter og genrer Undervisningens form og omfang: Undervisningen i stemmeteori mm. finder fortrinsvis sted som holdtimer/fællestimer med op til 18 lektioner fordelt over 1 eller to år. 4 ECTS Eksamen: Ingen prøve. Der udstedes attest ved tilfredsstillende deltagelse Disciplinerne vurderes i forbindelse med eksamen i børnekorledelse og voksenkorledelse. Metodiske overvejelser i forbindelse med indlæring af sange med en given modtagergruppe kan indgå i formidlingsopgaven (5.2.3 Musikforståelse/Formidling).

9 Klaver Læringsmål: At opnå færdigheder såvel i solospil som i ledsagelse og akkompagnement At udvikle musikalske færdigheder, frasering og klangsans samt øvrige musikalske kompetencer, herunder stil- og genrekendskab At kunne anvende klaveret i forbindelse med korarbejde, gudstjenester og formidlingssituationer Indhold: Klang- og tonedannelse, frasering, balance, dynamik Indføring i grundlæggende satsteknikker, satstyper og stiltræk Prima vista-spil, transposition og gehørspil Partiturspil og reduktion Indstuderingsteknik Opbygning af repertoire af kompositioner fra forskellige epoker, salmer fra såvel gængse koralbøger som alternative samlinger, fællessangsrepertoire i forskellige stilarter Undervisningens form og omfang: Individuel undervisning, evt. suppleret med holdundervisning samt deltagelse i fællestimer og koncerter. Op til 36 lektioner fordelt på hele studieforløbet. 24 ECTS Eksamen: a. En selvvalgt opgave af omfang og sværhedsgrad som J.S. Bach: 2-stemmig invention i a-mol; L. v. Beethoven: Sonatine i F-dur; F. Chopin: Mazurka (op. 7, nr. 2); Claude Debussy: La Fille aux cheveux de lin (Préludes, bd. 1); Bela Bartok: Der Tanz mit dem Stabe (Rumänische Volkstänze); Chick Corea: Children s Songs nr. 20 eller Oscar Peterson: Cakewalk. b. Selvvalgt korakkompagnement f.eks.: Mozart: Ave verum corpus eller Egmose/Lindhardt Toft: Lagt på en bakketop og høj (Børnekor i kirken). c. Partiturspil af en tilstillet korsats udføres som noteret på 3-4 nodelinjer. Sværhedsgrad som Christopher Tye: Jeg ser dig, du Guds lam at gå. Kirkemusikskolen sender opgaven til eksaminanden to uger før prøvens afholdelse. d. En becifret melodi fra et repertoire på 10 melodier. Der spilles 2-5 vers. Melodien skal spilles med i første vers, men kan udelades i de følgende vers. Repertoirelisten på de 10 melodier indkaldes af skolen. e. En 4-stemmig koral fra et repertoire på 10 koraler. Der spilles 2 vers. Repertoirelisten vedr. pkt. d og e indkaldes af skolen. De udvalgte opgaver vedr. pkt. d og e meddeles en halv time før prøven. Der gives en halv times forberedelsestid. Eksaminationens varighed: Max. 25 min.

10 9 Årsprøve: a. Et selvvalgt stykke af omfang og sværhedsgrad som J.S. Bach: Kleine Präludien & Fugetten; Bartok: For Children; en langsom sats fra en sonatine af f.eks. Kuhlau eller Clementi eller Carl Nielsen: 5 stykker i Folketone. b. Et selvvalgt akkompagnementstykke til kor, instrumentalist eller sanger efter eget valg. Eksaminanden indgår selv aftale med sanger eller anden solist. Sværhedsgrad som f.eks.: Carl Nielsen: Sænk kun dit hoved; eller Merete Wendler: Æbler rødmer c. Skalaer og treklange (2 oktaver, begge hænder) samt kadencer i dur og mol med op til 3 fortegn. d. En selvvalgt 3 eller 4-stemmig sats (f.eks. fra Højskolesangbogens Melodibog). Der spilles 2 vers. e. En becifret melodi fra et repertoire på 5 melodier. Der spilles 2-5 vers. Melodien skal spilles med i første vers, men kan udelades i de følgende vers. (De 5 melodier må ikke indgå i listen på de 10 melodier ved afsluttende eksamen). Repertoirelisten på de 5 melodier indkaldes af skolen. Den udvalgte melodi meddeles en halv time før prøven. Der gives en halv times forberedelsestid. Eksaminationens varighed: Max. 20 min Elementær korledelse Læringsmål: At opnå elementære færdigheder i at lede enstemmig og flerstemmig sang Indhold: Elementær slagteknik Brug af klaver til indstudering, instruktion og akkompagnement af koret Brug af egen stemme ved instruktion og indstudering Koropvarmning Indstuderingsmetodik og - teknik Undervisningens form og omfang: Holdundervisning på 1. år. 18 lektioner. 6 ECTS Standpunktsprøve: Slagskemaer (3/4, 4/4, 6/4 kan forekomme) Direktion af tilstillet enstemmig sang med tilstillet kor Partiturspil: der spilles udvalgte stemmer af en blandt fem forberedte satser af sværhedsgrad som Heinrich Schütz: Kyrie (Laudamus 2, side 6, Edition Egtved) eller Niels la Cour: Fred hviler over land og by (Edition Egtved). Den tilstillede enstemmige sang / salme meddeles 48 timer før prøven Eksaminationens varighed: Max. 15 min. Prøven bedømmes som Bestået / Ikke-bestået.

11 Voksenkorledelse Læringsmål: At kunne instruere og lede et ungdoms- eller voksenkor At kunne instruere koret i hensigtsmæssig stemmebrug At kunne fremføre mindre korværker i gudstjeneste- og koncertsammenhæng At kunne formidle verbalt og musikalsk over for korsangere Indhold: Indstuderingsmetodik Direktionsteknik Kendskab til opvarmningsøvelser og stemmebrug Brug af klaver ved indstudering Brug af egen stemme ved indstudering Stil- og repertoirekendskab Kendskab til opbygning og organisering af korarbejde Undervisningens form og omfang: Holdundervisning med metodik, samt praktik i muligt omfang. 36 lektioner normalt placeret på sidste eller midterste studieår (v. 3-årigt forløb). 7 ECTS Eksamen: Indstudering af og musikalsk arbejde med to stilistisk og satsmæssigt forskellige opgaver med tilstillet kor: a. En 3- eller 4-stemmig polyfon opgave af sværhedsgrad som Heinrich Schütz: Kyrie (Laudamus 2, side 6, Edition Egtved), Lotti: Sanctus (Laudamus 2, side 16, Edition Egtved) eller Flemming Weis: Jeg er Herren, så lyder mit navn (Laudamus 4, side 5, Edition Egtved). b. En 3- eller 4-stemmig homofon opgave af sværhedsgrad som J.S. Bach: Fredsfyrste, Herre Jesus Krist (Laudamus 2, side 20, Edition Egtved), Niels la Cour: Fred hviler over land og by (Edition Egtved), Johannes M. Michel: Jubilate (Strube Verlag. München) eller C.-B. Agnestig (arr): Swing low, sweet chariot (Edition Egtved) Den studerende vælger selv den ene eksamensopgave, mens kirkemusikskolen tilstiller den anden opgave således at begge opgavetyper under a) og b) er repræsenteret. Såfremt eksaminanden vælger en opgave, der kræver akkompagnement, sørger eksaminanden selv for aftaler om dette. Ved prøven demonstreres færdigheder i såvel instruktion fra klaver som direktion. Der demonstreres tillige færdigheder i brug af egen stemme (brugssang) i forbindelse med indstuderingen. Der gives 1 uge til forberedelse af den tilstillede opgave. Eksaminationens varighed: 30 min.

12 Børnekorledelse Læringsmål: Indhold: At kunne instruere og lede børnekor At kunne instruere koret i en hensigtsmæssig stemmebrug, herunder opvarmningsøvelser At kunne fremføre mindre korværker i gudstjeneste- og koncertsammenhæng At kunne formidle verbalt og musikalsk over for korsangere At opnå indsigt i at administrere børnekor Indstuderingsmetodik Direktionsteknik Brug af egen stemme ved indstudering Brug af klaver ved indstudering Stil- og repertoirekendskab Opbygning og organisering af korarbejde Viden om børnestemmer og børns musikalske udvikling Undervisningens form og omfang: Holdundervisning med metodik, samt praktik i muligt omfang 36 lektioner normalt placeret på sidste studieår 7 ECTS Eksamen: Indstudering og fremførelse af én selvvalgt og én tilstillet opgave med tilstillet børnekor. På baggrund af undervisningen vælger eksaminanden mellem følgende to eksamensformer: a. Arbejde med spirekor/korskole b. Arbejde med ligestemmigt børne/ungdomskor Opgaverne skal afspejle det repertoire, der er blevet arbejdet med i undervisningen. Der demonstreres færdigheder i brug af egen stemme (brugssang) i forbindelse med indstuderingen. Ved a. består prøven af: 1) 1-st. sang, evt. med akkompagnement af sværhedsgrad som C.-B. Agnestig: Lær mig at bede af hjertet (Vi synger i kor, Edition Egtved) 2) Melodi med overstemme eller en 2- eller 3-st. kanon evt. med akkompagnement af sværhedsgrad som C.-B. Agnestig: Herren er min hyrde (FUKs læreplaner Niveau 1, s.12, Folkeskolens Musiklærerforening) eller Klaus Brinch: Forårskanon (Boysen og Enevold: Børnekor med poesi og bevægelse 1, s.38) - og kan yderligere rumme opvarmningsøvelser

13 12 Ved b. består prøven af: 1) 2-st. polyfon opgave, evt. med akkompagnement af sværhedsgrad som Lunderskov/Høybye: Nu rinder solen op (FUKs læreplaner Niveau 2, side 8, Folkeskolens Musiklærerforening) eller Th. Alvad: Maria gennem torne går (Cantorinus side 21, Edition Egtved) 2) 2-3-st. homofon sats, evt. med akkompagnement af sværhedsgrad Klaus Brinch: Marias Lovsang (Før søndagen side 28, Edition Egtved) eller Horn/K. Lyngbye: Kvindelil din tro er stor (Jubilemus 24, side 36, Edition Egtved) - og kan yderligere rumme opvarmningsøvelser Den studerende vælger selv den ene eksamensopgave, mens kirkemusikskolen tilstiller den anden opgave således at de to opgaver bliver stilistisk og satsmæssigt forskellige. Der gives 1 uge til forberedelse af den tilstillede opgave. Eksaminationens varighed: 30 min. Undtagelsesvis kan den studerende efter at have fulgt undervisningen i første semester i samråd med læreren i børnekorledelse ansøge om at eksamen i børnekorledelse konverteres til alternativ prøveaflæggelse inden for det vokale område. I det omfang rektor imødekommer den studerendes ansøgning, fastsætter rektor efter aftale med den studerende og dennes lærer en konkret afløsningsopgave, som der arbejdes med i det andet semester. Der gøres bemærkning på eksamensbeviset om den alternative prøveaflæggelse. 5.2 Redskabsfag og musikforståelse Hørelære Læringsmål: At udvikle gehør At opnå færdigheder i nodelæsning med henblik på indstudering og tilegnelse af musik i forskellige genrer og stilarter At opnå kendskab til gængs fagterminologi inden for musik Indhold: Skalaer, intervaller, nøgler, tonearter (herunder kirketonearter), transponerende instrumenter, treog firklange, taktarter, notationsformer Optræning af indre gehør og musikalsk hukommelse Melodilæsning /bladsang Rytmelæsning Auditiv analyse Korrektion

14 13 Undervisningens form og omfang: Udbydes som holdundervisning. Der kan stilles faciliteter til rådighed for net-baserede træningsprogrammer samt tilbydes vejledning i at anvende disse. 36 lektioner fordelt over studiet 6 ECTS Eksamen: Skriftlig prøve i teoretisk viden ud fra forelagte nodeeksempler: Bestemmelse af tre- og firklange, herunder omvendinger. Følgende treklange forekommer: dur, mol, formindsket, forstørret. Følgende firklange forekommer, her noteret ud fra tonen C: C 7, C O, C Δ, C Ø, C 6. Toneartsbestemmelse af kirketonale melodier En melodi udskrives for et transponerende instrument Der gives 45 min. til den skriftlige prøve. Mundtlig prøve: Høreprøve: Bestemmelse af forespillede tre- og firklange, herunder omvendinger. Følgende treklange forekommer: dur, mol, formindsket, forstørret. Følgende firklange forekommer: dominantseptimakkord i alle omvendinger Funktionsbestemmelse af akkorder i et forespillet forløb svarende til en udvidet tonal kadence Nodelæsningsprøve: Prima vista sang af en melodi af sværhedsgrad som KDS 418: O, du min Immanuel eller KDS 483 Sorrig og glæde de vandre til hobe. Begyndelsestonen findes ved hjælp af stemmegaffel Udførelse af rytmeopgaver. Rytmerne siges med egen ledsagende taktering. Vekslende taktarter, polyrytmer (2 mod 3 og 3 mod 2) og adagiorytmer kan forekomme. Som tælletid kan forekomme fjerdedel, ottendedel, punkteret fjerdedel, halvnode samt punkteret halvnode. Korrektion: i et 1-2-stemmigt forespillet forløb bestemmes og korrigeres et antal rytmiske og/eller melodiske fejl i forhold til forelagt nodebillede Eksaminationens varighed: Max. 20 min.

15 Satslære Læringsmål: At opnå kendskab til og opøve færdighed i at arbejde med klassisk 4-stemmig koralharmonisering At opnå kendskab til og opøve færdighed i at udarbejde mindre satser (vokal sats, arrangement) ved anvendelse af forskellige satsteknikker. Indhold: Koralharmonisering: Teoretisk indsigt: Indføring i tre- og firklange, dissonansbehandling, stemmeføringsregler, modulatoriske forløb, kadencetyper m.m. Analyse: Indføring i funktionsanalyse og trinanalyse med udblik til generalbasnotation Harmoniseringsøvelser: harmonisering af modulerende dur- og mol-melodier Praktiske spilleøvelser: indøvning og transposition af standardvendinger Satsteknik: Teoretisk indsigt: Indføring i satsteknik, herunder imitationsteknikker Analyse Øvelser i at udarbejde vokal sats for 2-3 lige stemmer og / eller 3-4 stemmigt blandet kor, herunder overstemme til given sats - der arbejdes primært med satser over salmemelodier fra relevante koralbøger Praktiske spilleøvelser: Indøvning og transposition af harmoniske sekvenser. Undervisningens form og omfang: Holdundervisning. Op til 54 lektioner fordelt over studiet 12 ECTS Skriftlig eksamen: A. 4-stemmig harmonisering af en koralmelodi i dur eller mol på fire perioder (eksaminanden vælger mellem 2 opgivne melodier) B. Udarbejdelse af en vokal sats for 2-3 lige stemmer eller for 3-4-stemmigt blandet kor (eksaminanden vælger mellem 3 opgivne salmemelodier) (Såfremt der udarbejdes flere satser kan en af disse indeholde en ledsagende instrumental sats) Til hver af prøverne A og B gives 4 timer med instrument, men uden andre hjælpemidler. Der gives en samlet karakter i faget

16 15 Årsprøve: A. 4-stemmig harmonisering af en koralmelodi i dur eller mol på fire perioder (eksaminanden vælger mellem 2 opgivne melodier) B. Udarbejdelse af en vokal sats for 2-3 lige stemmer (eksaminanden vælger mellem 3 opgivne salmemelodier) C. Fremlæggelse af skriftlige opgaver fra undervisningen: Tre selvstændigt udarbejdede harmoniske analyser af 4-stemmige koraler i dur eller mol (fire perioder, modulation forekommer). Opgaver fremlægges med lærerens rettelser og kommentarer. Til hver af prøverne A og B gives 4 timer med instrument, men uden andre hjælpemidler. Der gives en samlet karakter i faget. Ved tre-årigt deltidsstudium aflægges der efter den enkelte skoles bestemmelse årsprøve efter første studieår Musikforståelse o Musikhistorie og -analyse med særlig vægt på kirkemusik. o Musikformidling Læringsmål: At opnå et generelt historisk og stilistisk overblik over den europæiske musik med særlig vægt på kirkemusikken At opnå kendskab til og forståelse af musikkens væsen og æstetik samt kirkens brug af musik i liturgisk sammenhæng At udvikle analytiske færdigheder til støtte for den praktiske musikudøvelse At opnå færdigheder til varetagelse af opgaver i forbindelse med tilrettelæggelse af gudstjenester, kirkelige handlinger, koncerter, salmesangsaftener m.v. At opnå kendskab til musikpsykologiske og pædagogiske teorier samt teorier om læring med relevans for en given kirkemusikalsk formidlingssituation.

17 16 Indhold: Gennemgang af musikhistorien i oversigtsform med særlig vægt på kirkemusikken Analyse af et udvalg af vokale og instrumentale værker som repræsenterer væsentlige genrer og formtyper Sang og musiks funktion og betydning i liturgisk sammenhæng Gudstjenestens musik med særligt henblik på valget af kor- og orgelmusik Tilrettelæggelse, udformning og formidling af et koncertprogram Tilrettelæggelse og udførelse af undervisningsforløb for forskellige modtagergrupper Indlæringspsykologiske, musikpsykologiske og pædagogiske teorier om musikalsk læring Undervisningens progression, dynamik og praktiske tilrettelæggelse Undervisningens form og omfang: Holdundervisning tilrettelagt som skemalagt undervisning og/eller seminarer. 36 lektioner 8 ECTS Eksamen: 1) Musikhistorie og analyse Eksamen er mundtlig og der kan vælges mellem flg. muligheder: a. Der redegøres for et opgivet værk. Der foretages en musikalsk analyse, herunder en detaljeret formal og harmonisk analyse af et udvalgt afsnit eller en sats. Værket indplaceres i en musikhistorisk sammenhæng. Der opgives et pensum på 8 værker. b. Der redegøres for et mindre kirkemusikalsk værk (uden for det gennemgåede pensum). Der foretages en formal og harmonisk analyse af værket og det indplaceres i en musikhistorisk sammenhæng. 1 times forberedelse med hjælpemidler 2) Musikformidling I tilslutning til undervisningen udarbejdes et kirkemusikalsk formidlingsprojekt. Projektet skal udover beskrivelse af et formidlingsforløb indeholde pædagogiske overvejelser og begrundelser for valget af indhold og formidling for en given modtagergruppe. Der kan vælges mellem to eksamensformer: a. Eksaminanden fremlægger projektet i mundtlig form på baggrund af det udarbejdede skriftlige materiale. Den skriftlige rapport indkaldes af kirkemusikskolen. b. Aflevering af en projektrapport på 5-10 sider.

18 Kirkelige fag Liturgik Læringsmål: At opnå kendskab til den danske højmesse efter den seneste danske gudstjenesteordning, som grundlag for forståelse af det kirkemusikalske arbejde i gudstjenestelig sammenhæng og som basis for formidling over for menighed, konfirmander m.fl. At opnå indsigt i forudsætningerne for den nuværende gudstjenesteordning At opnå indsigt i ordninger for kirkelige handlinger At opnå indsigt i andre gudstjenesteformer og indblik i arbejdet med tilrettelæggelse af musikgudstjenester At opnå indsigt i og forståelse for kirkeårets opbygning At opnå indsigt i den liturgiske musik og de liturgisk-musikalske problemstillinger Indhold: Gennemgang af den seneste danske autoriserede gudstjenesteordning (højmessen) under inddragelse af Dåbsritual Ritualer for skriftemål Højmessevejledning Gennemgang af den klassiske latinske messe Gennemgang af Luthers gudstjenesteordninger Gennemgang af danske gudstjenesteordninger fra reformationen og frem til i dag: Kirkeordinansen 1537/1539 Kirkeritualet 1685 Biskoppernes vejledning 1949 / 1955 Gennemgang af ordninger for Konfirmation Bryllup Begravelse / Bisættelse Andre gudstjenesteordninger Kirkeåret Tilrettelæggelse af andre gudstjenester som f.eks. børnegudstjenester og musikgudstjenester Samarbejde om og kompetenceforhold ved gudstjenestetilrettelæggelse Øvelser i udførelse af salmer, liturgiske led, m.v. Undervisningens form og omfang: Holdundervisning i kombination med fællestimer / seminar 18 timer 3 ECTS

19 18 Eksamen: Der eksamineres i den seneste danske gudstjenesteordning set i forhold til en af de tidligere gudstjenesteordninger, der er gennemgået i undervisningen. I eksaminationen lægges vægt på inddragelse af de musikalske forhold i ordningerne. Eksaminationens varighed: Max. 15 min. Der gives 30 min. forberedelsestid med hjælpemidler. Eksaminanden kan efter eget ønske supplere med skriftlig projektopgave (5-10 sider). Emne for evt. projektopgave aftales med fagets lærer. Bedømmelsen af den fremlagte opgave påføres eksamensbeviset Salmekundskab Læringsmål: At opnå indsigt i og forståelse for salmeteksters egenart som grundlag for forståelse af det kirkemusikalske arbejde med salmesang og salmespil i gudstjenestelig sammenhæng og som basis for formidling over for menighed, konfirmander m.fl. At opnå kendskab til dansk salmesang, herunder indsigt i Den Danske Salmebog 2002, dens tekster, dens opbygning og dens forhold til dansk salmetradition At opnå kendskab til den danske meloditradition og dansk koralbogshistorie Indhold: Salmesangens teologiske og historiske fundering Gennemgang af et udvalg af salmer med tekstanalyse, digterbiografi, perspektivering i forhold til samtid, melodiforhold, anvendelse ved gudstjenester og kirkelige handlinger m.v. Den Danske Salmebogs opbygning Den Danske Salmebogs historie, herunder overblik over danske salmebøger fra reformationstiden til i dag Salmemelodiernes og koralbøgernes historie Undervisningens form og omfang: Holdundervisning i kombination med fællestimer / seminar 18 timer 3 ECTS Eksamen: Der opgives et pensum på 10 salmer, der repræsenterer forskellige stilepoker i Den Danske Salmebog. Der redegøres for en af de opgivne salmer samt evt. forholdet til melodien/melodierne. Der dokumenteres kendskab til salmens opbygning og indhold. Desuden foretages perspektivering til salmens digter, evt. til melodiens / melodiernes komponist(er) og digterens samtid. Eksaminationens varighed: Max.15 min. Der gives 30 min. forberedelsestid med hjælpemidler. Eksaminanden kan efter eget ønske supplere med skriftlig projektopgave (5-10 sider). Emne for evt. projektopgave aftales med fagets lærer. Bedømmelsen af den fremlagte opgave påføres eksamensbevis.

20 Kirke- og bibelkendskab Læringsmål: At opnå et basalt kendskab til folkekirken og andre kirkesamfunds teologi og historie Indhold: Bibelen i brug: det gamle og det nye testamente Konfession og teologi, med vægt på det evangelisk-lutherske Den danske folkekirkes organisation Kirkelivet o Undervisning o Mission o Diakoni Undervisningens form og omfang: 9 lektioner. Undervisningen kan afvikles i seminarform, 2 ECTS Eksamen: Der afholdes ikke eksamen. Der kræves mindst 80% deltagelse i undervisningen. Ved mindre end 80 % fremmøde skal den studerende aflevere en skriftlig opgave i faget. Opgaveformulering og bedømmelse foretages af faglæreren og en af rektor udpeget fagperson. Der bedømmes med bestået / ikke bestået.

21 20 BILAG 1: Optagelsesprøve Optagelsesprøve til fagretning sang og korledelse SANG a. En salme fra et selvvalgt repertoire på 10 salmer fra Den Danske Salmebog (med melodi fra Den Danske Koralbog). Der synges 4 vers (vers 1, 2 og 4 med akkompagnement, vers 3 uden akkompagnement) Repertoirelisten fremsendes sammen med tilmelding til optagelsesprøve. Opgaven udvælges ved prøven b. En selvvalgt sang med eller uden akkompagnement Node til sangen fremsendes sammen med tilmelding til optagelsesprøven c. En salme som tilstilles 2 uger før prøven Kirkemusikskolen stiller akkompagnatør til rådighed ved prøven. ELEMENTÆRE KORLEDERFÆRDIGHEDER a. direktion: Dirigér en selvvalgt salme fra Melodibog til Den danske Salmebog (der vil blive sunget til). Demonstrer desuden forskellige slagskemaer (2, 3, 4 eller 6 slag i takten kan forekomme) b. korrektionsøvelse (sammenligning af forespillet 2-stemmig sats med forelagt nodetekst) c. et stemmepar fra en forelagt 4-stemmig homofon korsats noteret i partitur spilles på klaver d. en selvvalgt salme eller sang synges uden akkompagnement KLAVER a. fremførelse af et selvvalgt klaverstykke af vanskelighedsgrad som J.S. Bach: Præludium i C-dur BWV 939 (Kleine Präludien und Fughetten) eller Fr. Schubert: Ländler (nr. 41 fra 45 andre klaverstykker, forlaget Vaks) b. skalaspil i dur og mol (ren, melodisk eller harmonisk mol efter eget valg) med op til 2 fortegn udført 2-hændigt over 2 oktaver HØRELÆRE a. prima vista-sang af en melodi af vanskelighedsgrad som Den danske Koralbog nr. 151: Har vi toppet, må vi dale, eller nr. 160b: Herre Jesus, vi er her b. prima vista-udførelse af rytmeopgave (noteret på 1- eller 5-liniet system), der siges med ledsagende taktering Følgende taktarter kan forekomme:

22 21 - med fjerdedel som tælletid: 2/4, 3/4, 4/4, 6/4, - med punkteret fjerdedel som tælletid: 3/8, 6/8, - med halvnode som tælletid: 2/2, 3/2, 4/2, - med punkteret halvnode som tælletid: 3/4, 6/4 Vanskelighedsgrad som Claus Jørgensen: Noder Rytmer og Toner (Wilhelm Hansen) afsnit B 1-10 (venstresiderne), B 2 og B 7 (+ højresiderne), B 10 (+ højre side: afsnittet om optakter) samt B 12 (begge sider) c. bestemmelse af forespillede intervaller d. bestemmelse af forespillede dur- og moltreklange i grundform og omvendinger TEORI harmonisk analyse af en ikke modulerende 4-stemmig koral på 2 perioder b. udarbejdelse af alt- og tenorstemme på basis af en opgiven salmemelodi med tilhørende basstemme (2 perioder, ingen modulation) c. 4- stemmig harmonisering af koralmelodi på op til 8 toner Skriftlig prøve 3 timer.

23 22 BILAG 2: Plancher med ECTS-normering, timetal mm. Planche med ECTS-normering ud fra eksempel på time- og fagfordeling Heltidsstudium 2-årigt forløb, sang og korledelse 1. år 2. år Sum timetal ECTS timetal ECTS ECTS Hovedområde, praktisk-musikalsk Sang Taleteknik Korsang Ensemblesang Stemmeteori, korisk stemmetræning, udtalelære Klaver Elementær korledelse Voksenkorledelse Børnekorledelse Redskabsfag og musikforståelse 0 Hørelære med almen musiklære Satslære (koral og vokalsats) Musikforståelse Kirkelige fag 0 Liturgik Salmekundskab Kirke- og bibelkendskab Sum - ECTS Sum - læste timer attest v. tilfredsstillende deltagelse årsprøve m. intern censur eksamen m. ekstern censur *) v. årsprøve i sang dog ekstern censur

24 23 Planche med ECTS-normering ud fra eksempel på time- og fagfordeling Deltidsstudium 3-årigt forløb, sang og korledelse 1. år 2. år 3. år Sum timetal ECTS timetal ECTS timetal ECTS ECTS Hovedområde, praktisk-musikalsk Sang Taleteknik Korsang Ensemblesang Stemmeteori, korisk stemmetræning, udtalelære Klaver Elementær korledelse Voksenkorledelse Børnekorledelse Redskabsfag og musikforståelse 0 Hørelære med almen musiklære Satslære (koral og vokalsats) **) Musikforståelse Kirkelige fag 0 Liturgik Salmekundskab Kirke- og bibelkendskab Sum - ECTS Sum - læste timer attest v. tilfredsstillende deltagelse årsprøve m. intern censur eksamen m. ekstern censur *) v. årsprøve i sang dog ekstern censur **) den enkelte skole kan stille krav om standpunktsprøve efter 1. år.

25 24 BILAG 3: Eksamensordning EKSAMENSORDNING Generel del I eksamensordningens generelle del finder man de retningslinjer der er fælles for flere af fagene. De specifikke oplysninger der angår det enkelte fag, er placeret ved fagets eksamensbeskrivelse De generelle bestemmelser er beskrevet i følgende kapitler: 1. Censorordning 2. Bedømmelse karakterskala 3. Eksamensopgaver udfærdigelse/godkendelse 4. Repertoirelister 5. Reeksamination forældelsesfrister 6. Afslutning af eksamen 7. Dispensation merit 8. Privatister 9. Klageadgang 10. Ankenævn 1. Censorordning Censorerne ved kirkemusikskolernes afsluttende eksaminer udpeges af Ministeriet for Ligestilling og Kirke efter indstilling fra skolerne i fællesskab. Ministeriet udpeger en formand for censorkorpset efter indstilling fra skolerne. Censorerne udpeges normalt for en periode på 4 år med mulighed for forlængelse. Censorer ved årsprøver der rekrutteres fra en af de øvrige kirkemusikskoler udpeges af skolerne. Censorkomiteen ved afsluttende prøver samt ved årsprøver i orgel og sang som hovedfag består af rektor/stedfortræder, ekstern censor og den studerendes lærer i faget. Ved årsprøver i orgel og sang som hovedfag kan der indtræde stedfortræder for den studerendes lærer. Rektor/stedfortræder leder komiteens arbejde og er samtidigt medvoterende ved prøven. Er komiteens medlemmer ikke enige om karakteren, giver medlemmerne hver sin karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. I de tilfælde hvor der ikke kan findes en karakter ved afrunding er ekstern censors stemme afgørende

26 25 Ved de øvrige prøver består censorkomiteen af rektor/stedfortræder og den studerendes lærer i faget/stedfortræder. Er komiteens medlemmer ikke enige om karakteren, giver medlemmerne hver sin karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. I de tilfælde hvor der ikke kan findes en karakter ved afrunding er rektors / stedfortræders stemme afgørende. Den eksterne censor ved afsluttende prøver kan ikke være en lærer ansat på en af kirkemusikskolerne. Ved årsprøver i orgel og sang som hovedfag kan ekstern censor være en lærer fra de øvrige kirkemusikskoler. I særlige tilfælde kan den studerende indkaldes til en standpunktsprøve. Censorkomiteen består af rektor/stedfortræder og den studerendes lærer/stedfortræder i faget. 2. Bedømmelse karakterskala Ved karaktergivning benyttes 7-trins skalaen. ECTS Karakter Betegnelse Beskrivelse A 12 Den fremragende præstation B 10 Den fortrinlige præstation C 7 Den gode præstation D 4 Den jævne præstation E 02 Den tilstrækkelige præstation Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med Ingen eller få uvæsentlige mangler. Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. F+ 00 Den utilstrækkelige præstation Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. F -3 Den ringe præstation Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation

27 26 Samtlige fag skal være bestået for at bestå afsluttende prøve: I fag, hvor der gives karakter, skal den studerende opnå mindst karakteren 02. I fag, hvor der ikke gives karakter, skal den studerende opnå betegnelsen Bestået. I fag, hvor der er årsprøve undervejs i studieforløbet, forudsætter et videre studium bestået prøve minimum med karakteren 02. Standpunktsprøver skal bestås enten ved bedømmelsen Bestået eller ved opnåelse af mindst karakteren Eksaminations- og voteringstider Max. eksaminationstid Votering 20 min. 10 min. Sang, eksamen 20 min. 10 min. Sang, årsprøve 20 min. 10 min. Taleteknik 5 min. 5 min. Ensemblesang (pr. person) 5 min. 10 min. Klavereksamen 25 min. 10 min. Klaver, årsprøve 20 min. 10 min. Elementær korledelse 15 min. 5 min. Voksenkorledelse 30 min. 15 min. Børnekorledelse 30 min. 15 min. Hørelære, skriftlig 45 min. 10 min. Hørelære, mundtlig 20 min. 10 min. Satslære, eksamen 2 x 4 timer 2 x 15 min. Satslære, årsprøve 2 x 4 timer 2 x 15 min. Musikforståelse 25 min. 10 min. Musikforståelse (yderligere ved retning af skr. opgave på 5-10 sider) 30 min. Liturgik 15 min. 10 min. Salmekundskab 15 min. 10 min. Kirke- og bibelkendskab (kun ved skr. opgave) 20 min. 4. Eksamensopgaver udfærdigelse/godkendelse Udfærdigelse af eksamensopgaver foretages ved den enkelte skole. Opgaver til afsluttende prøve i orgellitteratur til skal godkendes og udvælges af ekstern censor. Opgaver til afsluttende prøve i voksenkorledelse og børnekorledelse godkendes af ekstern censor. 5. Repertoirelister I det omfang, der skal afleveres repertoirelister forud for prøver og eksaminer, er det den studerendes ansvar at dette sker, og at tidsfristerne, som opgives af den enkelte skole, overholdes. 6. Reeksamination forældelsesfrister

28 27 Såfremt en disciplin ikke bestås, kan eksaminanden tidligst indstille sig til reeksamination i den følgende eksamenstermin, med mindre andet er bestemt/aftalt med censorerne i forbindelse med eksamen. Ved reeksamination er gældende regler for genbrug af repertoire angivet i eksamensbeskrivelsen. Normalt skal eksaminer aflægges indenfor et tidsrum, der ikke overstiger den maksimale længde på studiet (4 år) med mere end 1 år. 7. Afslutning af fag uden eksamen Enkelte fag afsluttes normalt uden eksamen under forudsætning af mindst 80% fremmøde. Ifald der ikke er ydet 80% fremmøde, kan skolen forlange aflæggelse af eksamen eller aflevering af skriftlig opgave. 8. Dispensation merit Skolen indkalder i forbindelse med ansøgning til studiet oplysning om evt. tidligere musikuddannelse. Dispensation/merit i enkelte fag vil f.eks. kunne bevilges på baggrund af musikuddannelse på konservatorie- og universitetsniveau. Evt. tildeling af undervisning i fag, hvor der er bevilget merit, kan ske efter faglig vurdering/ansøgning. 9. Privatister Der er mulighed for efter ansøgning at indstille sig til de enkelte prøver som privatist (dvs. uden forudgående optagelse og undervisning på en kirkemusikskole). Privatister aflægger prøver og eksaminer på samme vilkår som studerende på kirkemusikskolen. Der opkræves gebyr i forbindelse med aflæggelse af eksamen som privatist. 10. Klageadgang Behandling af klager Adgangen til at klage omfatter klager over årsprøver og afsluttende eksamen. Klager kan vedrøre: a) eksaminationsgrundlaget (eksamensspørgsmål, opgaver og lignende) og dets forhold til eksamenskravene b) eksamensforløbet c) bedømmelsen En klage skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal indgives af den studerende til den kirkemusikskole, hvor prøven er aflagt, senest 2 uger efter at eksamensresultatet er bekendtgjort.

29 28 Kirkemusikskolen forelægger hurtigst muligt klagen for de oprindelige bedømmere, der kan: a) tilbyde reeksamination b) ved skriftlige prøver foretage ny bedømmelse c) afvise klagen I tilfælde af uenighed blandt bedømmerne træffes afgørelse ved stemmeflertal. Ved stemmelighed tilbydes klageren reeksamination eller ny bedømmelse. Afgørelsen skal være skriftlig og begrundet. Foretages en ny bedømmelse på grund af mangler i et eller flere af de forhold, der begrunder klagen, skal der gennemføres en ny bedømmelse for alle de eksaminander, hvis eksamen lider af den samme mangel. Der skal gives tilbud om reeksamination, hvis én af bedømmerne mener, at der er en væsentlig mangel i eksaminationsgrundlaget og dets forhold til eksamenskravene eller i eksamensforløbet. Tilbuddet gives til alle de eksaminander, hvis eksamen lider af samme mangel. Reeksamination skal finde sted snarest muligt. Foretages ny bedømmelse eller reeksamination, skal censorkomiteen suppleres med en ekstra ekstern censor. Foretages reeksamination, bortfalder resultatet af den første eksamination, dog kan reeksaminationen ikke resultere i en lavere karakter end den oprindeligt givne. Resultatet af klagens behandling skal meddeles klageren senest 4 uger efter, at kirkemusikskolen har modtaget klagen. 11. Ankenævn Bedømmernes afgørelse, herunder en eventuel ny bedømmelse, kan af klageren indbringes for et ankenævn. Anken skal være skriftlig og begrundet og skal være indgivet til ministeriet senest 2 uger efter, at bedømmernes afgørelse er meddelt klageren. Ankenævnet er fælles for de tre kirkemusikskoler. Ankenævnet nedsættes, når der er behov for det, og i øvrigt hurtigst muligt efter indgivelse af klage. Ankenævnet, der udpeges af ministeriet, består af tre personer, som har de faglige kvalifikationer til at kunne være udpeget som censor ved den prøve, der klages over. Et af medlemmerne kan være rektor ved en anden kirkemusikskole. For at ankenævnet er beslutningsdygtigt, skal alle nævnets medlemmer deltage i afgørelsen. Kan der ikke opnås enighed i ankenævnet, træffes afgørelsen ved afstemning ved stemmeflertal. Ankenævnet kan: a) beslutte at der skal foretages en ny bedømmelse med nye bedømmere b) give tilbud om reeksamination med nye bedømmere c) afvise klagen

30 29 Ankenævnet udpeger de nye bedømmere. Vedtager ankenævnet, at der skal foretages en ny bedømmelse på grund af mangler i et eller flere af de forhold, der begrunder klagen, har afgørelsen virkning for alle de eksaminander, hvis eksamen lider af samme mangel. Tilsvarende gælder, hvor ankenævnet tilbyder reeksamination på grund af væsentlige mangler i et eller flere af de forhold, der begrunder klagen. Resultatet af klagens behandling skal meddeles klageren og kirkemusikskolen senest 4 uger efter, at ankenævnet har modtaget klagen. Ny bedømmelse og reeksamination skal finde sted snarest muligt. Foretages reeksamination, bortfalder resultatet af den første eksamination, dog kan reeksaminationen ikke resultere i en lavere karakter end den oprindeligt givne. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Den studerende kan fortsætte uddannelsen under klage- eller ankesagens behandling. En klage eller anke har ikke opsættende virkning for udstedelse af eksamensbevis.

31 30 BILAG 4: Koralbøger Koralbøger Ved optagelsesprøver, årsprøver og eksamen benyttes følgende koralbøger: Den Danske Koralbog (den brune, 1954 eller 1973) Den Danske Koralbog (den røde, 1992) Koralbog til Den Danske Salmebog 2003 (den blå) Tillæg til Den Danske Koralbog (den røde, 2004) DDK- 54 / DDK-73 DDK-92 KDS WH-04

Kirkemusikeruddannelse. Basislinje Orgel

Kirkemusikeruddannelse. Basislinje Orgel Kirkemusikeruddannelse Basislinje Orgel Studieordning august 2013 Indhold 1. Basislinjens normering 2. Adgangskrav og merit 3. Basislinjens formål 4. Basislinjens opbygning 5. Basislinjens indhold Bilag:

Læs mere

Kirkemusikeruddannelse. Basislinje Sang

Kirkemusikeruddannelse. Basislinje Sang Kirkemusikeruddannelse Basislinje Sang Studieordning august 2013 2. udgave 2015 Indhold 1. Basislinjens normering... 3 2. Adgangskrav og merit... 3 3. Basislinjens formål... 3 4. Basislinjens opbygning...

Læs mere

Studieordning for Kirkemusikeruddannelsen Første udgave 2016

Studieordning for Kirkemusikeruddannelsen Første udgave 2016 Studieordning for Kirkemusikeruddannelsen Første udgave 2016 Biskopeqarfik Kalaallit Nunaat Postboks 90 3900 Nuuk Tlf: 321134 Fax: 321061 www.ilagiit.gl biskop@ilagiit.gl 1 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse..

Læs mere

Kirkemusikeruddannelse. Sang

Kirkemusikeruddannelse. Sang Studieordning august 2013 1 Indhold Indhold... 1 1. Uddannelsens normering og generelle opbygning... 2 2. Adgangskrav og merit... 2 3. Uddannelsens formål... 2 4. Uddannelsens opbygning... 3 5. Uddannelsens

Læs mere

Kirkemusikeruddannelse. Sang

Kirkemusikeruddannelse. Sang Kirkemusikeruddannelse Sang Studieordning august 2013 1 Indhold Indhold... 1 1. Uddannelsens normering og generelle opbygning... 2 2. Adgangskrav og merit... 2 3. Uddannelsens formål... 2 4. Uddannelsens

Læs mere

Folkekirkens Kirkemusikskoler

Folkekirkens Kirkemusikskoler Folkekirkens Kirkemusikskoler Kirkesangeruddannelse Studie og eksamensplan 1999-ordningen Løgumkloster Kirkemusikskole Sjællands Kirkemusikskole Vestervig Kirkemusikskole Revideret dec. 2005 Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Folkekirkens Kirkemusikskoler

Folkekirkens Kirkemusikskoler Folkekirkens Kirkemusikskoler Klokkenistuddannelse Studie og eksamensplan 1999-ordningen Løgumkloster Kirkemusikskole Revideret dec. 2005 Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE Oversigt over uddannelsesforløb, fag

Læs mere

FOLKEKIRKENS KIRKEMUSIKSKOLER Målbeskrivelse og målopfyldelse januar 2009 PRÆLIMINÆR ORGANISTUDDANNELSE

FOLKEKIRKENS KIRKEMUSIKSKOLER Målbeskrivelse og målopfyldelse januar 2009 PRÆLIMINÆR ORGANISTUDDANNELSE ORGEL a. Kunstspil Målet er, at den studerende opnår indsigt, kundskab og færdighed som forudsætning for at udvikle indstuderingsteknik, herunder kendskab til opførelsespraksis og registreringspraksis.

Læs mere

Kirkemusikeruddannelse. Orgel og korledelse

Kirkemusikeruddannelse. Orgel og korledelse Studieordning august 2013 1 Indhold 1. Uddannelsens normering og generelle opbygning... 2 2. Adgangskrav og merit... 2 3. Uddannelsens formål... 2 4. Uddannelsens opbygning... 3 5. Uddannelsens indhold,

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser 1. Hovedfagskompleks 1.1.

Læs mere

Kirkemusikeruddannelse. Orgel og korledelse

Kirkemusikeruddannelse. Orgel og korledelse Kirkemusikeruddannelse Orgel og korledelse Studieordning august 2013 2.udgave 2015 1 Indhold 1. Uddannelsens normering og generelle opbygning... 2 2. Adgangskrav og merit... 2 3. Uddannelsens formål...

Læs mere

Studieordning for organistgrundkursus Første udgave 2016

Studieordning for organistgrundkursus Første udgave 2016 Studieordning for organistgrundkursus Første udgave 2016 Biskopeqarfik Kalaallit Nunaat Postboks 90 3900 Nuuk Tlf: 321134 Fax: 321061 www.ilagiit.gl biskop@ilagiit.gl 1 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse..

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser 1. Hovedfagskompleks 1.1.

Læs mere

2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1år Studieordning STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr. 1204 af

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret september 2004 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Folkekirkens Kirkemusikskoler

Folkekirkens Kirkemusikskoler Folkekirkens Kirkemusikskoler Kirkekorlederuddannelse Studie og eksamensplan 1999-ordningen Løgumkloster Kirkemusikskole Sjællands Kirkemusikskole Vestervig Kirkemusikskole Revideret dec. 2005 Indhold

Læs mere

STUDIEPLAN FOR DIPLOMUDDANNELSE I KIRKEMUSIK VED DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM

STUDIEPLAN FOR DIPLOMUDDANNELSE I KIRKEMUSIK VED DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM STUDIEPLAN FOR DIPLOMUDDANNELSE I KIRKEMUSIK VED DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM 1. Uddannelsens formål, indhold og centrale kompetencemål Diplomuddannelsen i kirkemusik er en videregående deltidsuddannelse

Læs mere

GUITAR Instrumentalt hovedfag

GUITAR Instrumentalt hovedfag (1. 6.semester) GUITAR Instrumentalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at udvikle den studerendes instrumentale, musikalske og kunstneriske færdigheder. At den studerende

Læs mere

Forslag til undervisningsplan for MGK

Forslag til undervisningsplan for MGK Forslag til undervisningsplan for MGK Klassisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

Folkekirkens Kirkemusikskoler

Folkekirkens Kirkemusikskoler Folkekirkens Kirkemusikskoler Organistuddannelse Studie og eksamensplan 1999-ordningen Løgumkloster Kirkemusikskole Sjællands Kirkemusikskole Vestervig Kirkemusikskole Revideret dec. 2005 Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E November 2002 Senest revideret november 2002 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse Faglig supplering

Læs mere

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 [Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske

Læs mere

SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD

SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag Solosang (1.- 6.semester): UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at stimulere den studerende til at udvikle sit specifikke, personlige

Læs mere

BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt

BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt Gælder fra august 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt omkring eksaminer og prøver... 3 Generelt om skriftlige

Læs mere

SOLISTUDDANNELSEN Solist / Advanced Postgraduate Diploma in Music

SOLISTUDDANNELSEN Solist / Advanced Postgraduate Diploma in Music SOLISTUDDANNELSEN Solist / Advanced Postgraduate Diploma in Music KOMPONIST STUDIEORDNING (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser August 2011 INDHOLD Forord... 3 Planche (ECTS og undervisning)...

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for social- og sundhedshjælpere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for social- og sundhedshjælpere Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for social- og sundhedshjælpere Overgangsordning for elever, der færdiggør 3. skoleperiode via tidligere uddannelsesordning Opdateret maj 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Optagelsesprøve til Musikvidenskab

Optagelsesprøve til Musikvidenskab Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet

Læs mere

SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM

SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM STUDIEORDNING FOR SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM Senest revideret september 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Juli 2007, administrativt ændret december 2007 og marts 2008 Indhold Masteruddannelse...side 3 Indledende

Læs mere

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

Vejledning for klage over en prøve ved Det Sundhedsfaglige Hovedområde, UCN

Vejledning for klage over en prøve ved Det Sundhedsfaglige Hovedområde, UCN Vejledning for klage over en prøve ved Det Sundhedsfaglige Hovedområde, UCN Indledning Reglerne om klager og anke over eksamen står i kapitel 10 og 11 i Undervisningsministeriets eksamensbekendtgørelse.

Læs mere

Studieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen

Studieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen Studieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen Revideret 1.8.2009 Indhold 1. Indledning og bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Uddannelsens formål...2 3. Læringsmål...2 4. Studieområder...3

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (musikpædagogik)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (musikpædagogik) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (musikpædagogik) Danmarks Pædagogiske Universitet December 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne

Bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne BEK nr 364 af 17/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

MASTERUDDANNELSE I ELITE SANGPÆDAGOGIK (MVP) VED DKDM

MASTERUDDANNELSE I ELITE SANGPÆDAGOGIK (MVP) VED DKDM MASTERUDDANNELSE I ELITE SANGPÆDAGOGIK (MVP) VED DKDM STUDIEORDNING Formål med uddannelsen: Masteruddannelsen i elite sangpædagogik er en videregående deltidsuddannelse, der udbydes efter Lov om erhvervsrettet

Læs mere

Pædagogisk psykologisk intervention

Pædagogisk psykologisk intervention Vejledning for modulet Pædagogisk psykologisk intervention Et modul fra PD i Psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Pædagogisk psykologisk intervention på PD i Psykologi, bygger

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet)

(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) juni 2016/mrl Lokal studieordning for adgangskursus og suppleringskursus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet (inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) Gældende fra august

Læs mere

Klarinet Instrumentalt hovedfag

Klarinet Instrumentalt hovedfag Klarinet Instrumentalt hovedfag (1. 6.semester) UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL: Fagets overordnede mål er at udvikle den studerendes instrumentale, musikalske og kunstneriske færdigheder. At den

Læs mere

Konservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser

Konservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser Konservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser 1. Generelle bestemmelser I medfør af 4, stk. 5 i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 1245 af 11. december 2009 om uddannelserne ved

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2 STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2 KAPITEL 2 UDDANNELSENS FAGLIGE SAMMENSÆTNING SIDE 5 KAPITEL

Læs mere

UDKAST af 16. december 2014

UDKAST af 16. december 2014 UDKAST af 16. december 2014 Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) I medfør af 27 i lov om medie- og

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Oversigt Særlige forløb og skriftlige opga aver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013

Oversigt Særlige forløb og skriftlige opga aver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013 Over sigt Særlige forløb og skriftlige opgaver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013 Oversigt over særlige forløb og skriftlige opgaver mv. på Vesthimmerlands Gymnasium og HF 2012/13 STX AT forløb

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN AGRARØKONOM

BEDØMMELSESPLAN AGRARØKONOM BEDØMMELSESPLAN AGRARØKONOM NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 1 BEDØMMELSESPLAN OG EKSAMENSREGLEMENT AGRARØKONOM 2011 Uddannelsens mål I uddannelsen til Agrarøkonom har eleven i alt fire afsluttende eksamener

Læs mere

Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014

Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014 [Bilag 16] 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014 International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 11-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Pædagogfaglige teorier og begreber

Pædagogfaglige teorier og begreber Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk arbejde August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk arbejde, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal

Læs mere

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 Bilag 25 Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Uddannelsesretning: GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING VERSION 1 031215 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer

Læs mere

Interne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsen Gældende for 5. semester

Interne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsen Gældende for 5. semester Afdeling/enhed Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Senest redigeret 14-02-2013 Udarbejdet af LAUD Dokumentnavn Interne retningslinjer vedr. prøver på grunduddannelsen 5. semester Interne retningslinjer

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae)

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Uddannelsesretning: 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1. Dansk 1.2. Engelsk 2. ECTS-normering

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSEN SOM GUITARIST cand. musicae / Master of Music (MMus)

KANDIDATUDDANNELSEN SOM GUITARIST cand. musicae / Master of Music (MMus) KANDIDATUDDANNELSEN SOM GUITARIST cand. musicae / Master of Music (MMus) GUITAR STUDIEORDNING (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser August 2011, rev. 2014 INDHOLD Forord... 3 Planche (ECTS og

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel

Læs mere

Eksamensreglement HG 2013-2014. Underviser og censor

Eksamensreglement HG 2013-2014. Underviser og censor Eksamensreglement HG 2013-2014 Underviser og censor Tradium Kirketoften 7 9500 Hobro Tlf. 96 57 02 64 Tradium Minervavej 57 8960 Randers SØ Tlf. 87 11 43 08 Denne folder er Tradium s regler til underviser

Læs mere

Hovedfagskompleks. Brobygning. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfagskompleks. Brobygning. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfagskompleks Brobygning har udviklet metoder og/eller materialer inden for musikpædagogik og musikformidling for børn og unge med henblik på at bygge broer og skabe større sammenhæng i den musikalske

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. Intern klinisk prøve Modul 12

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. Intern klinisk prøve Modul 12 SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG Intern klinisk prøve Modul 12 Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse 07/2016 Intern klinisk prøve modul 12 Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje,

Læs mere

Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014

Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014 Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014 Tidsplanen: D. 6/3 Intro til forløbet D. 10/4 Lodtrækning blandt fordybelsesområderne. Tina på biblioteket kl. 14-15. D. 11/4-21/4 Ferie, læse tekstopgivelserne

Læs mere

Katalog over 2-ÅRIGE SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT

Katalog over 2-ÅRIGE SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT STUDIEPLANER OG EKSAMENSBESTEMMELSER Katalog over 2-ÅRIGE SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT Februar 2012 Senest revideret: Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Generelt... 3 Hovedinstrumentpædagogik...

Læs mere

Vejledning med medier og it

Vejledning med medier og it Vejledning for modulet Et modul fra PD i Medier og kommunikation August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Medier og kommunikation, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på

Læs mere

Kollegial vejledning og supervision

Kollegial vejledning og supervision Vejledning for modulet Et modul fra PD i Vejledning og supervision August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Vejledning og supervision, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet

Læs mere

Eksamensreglement for

Eksamensreglement for Eksamensreglement for HG 2016 Indholdsfortegnelse 1. Mundtlig eksamen 3 2. Caseeksamen 3 2.1 Casearbejdsdag 3 2.2 Caseeksamination 3 2.3 Censors ansvar og opgaver under eksaminationen 4 2.4 Eksaminators

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Information om eksamen i Almen Studieforberedelse AT 2015 Redaktion Nina Jensen Vigtige datoer: 26. januar udmelder Undervisningsministeriet emnet og det såkaldte ressourcerum,

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Vejledning til AT-eksamen 2016

Vejledning til AT-eksamen 2016 Sorø Akademis Skole Vejledning til AT-eksamen 2016 Undervisningsministeriets læreplan og vejledning i Almen Studieforberedelse kan findes her: http://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/fagpaa-stx/almen-studieforberedelse-stx

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og sundhedshjælper

Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og sundhedshjælper Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr.

Læs mere

Elevbrochure 2015-16

Elevbrochure 2015-16 Elevbrochure 2015-16 Lemvig Gymnasium Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del afvikles på 3. år af hhx-uddannelsen, og omfatter

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DE KLASSISKE UDDANNELSER MED HOVEDFAGET KLASSISK SANG

STUDIEORDNING FOR DE KLASSISKE UDDANNELSER MED HOVEDFAGET KLASSISK SANG STUDIEORDNING FOR DE KLASSISKE UDDANNELSER MED HOVEDFAGET KLASSISK SANG NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC 2 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af studieordning for de klassiske uddannelser...3

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 13 Htx

Læs mere

Bilag 4: Prøveallonge for Diplomuddannelsen i ledelse

Bilag 4: Prøveallonge for Diplomuddannelsen i ledelse Bilag 4: Prøveallonge for Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2016 for studieordningen for Diplomuddannelsen i ledelse vedrørende prøve- former, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Pædagogisk udviklingsarbejde

Pædagogisk udviklingsarbejde PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Pædagogisk udviklingsarbejde Et fælles valgfrit PD-modul Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet fra de

Læs mere

eller været tilmeldt alle fagmoduler, som indgår i studiet på HD 1. del

eller været tilmeldt alle fagmoduler, som indgår i studiet på HD 1. del Aarhus Universitet AU Herning School of Business and Social Sciences Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Afsluttende projekt Udbydende udd.retning samt kursuskode Er fagmodulet obligatorisk?

Læs mere

Eksamensformer på EBUSS

Eksamensformer på EBUSS Eksamensformer på EBUSS Godkendt af Studienævnet for E-business august 2007 Ikrafttræden: 1. september 2007 Dette dokument indeholder afklarende forhold vedrørende eksamensformer, der benyttes på EBUSS.

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I I N F O R M A T I K F O R K U L T U R H I S T O R I K E R E. September 1999

Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I I N F O R M A T I K F O R K U L T U R H I S T O R I K E R E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I I N F O R M A T I K F O R K U L T U R H I S T O R I K E R E September 1999 Senest revideret august 2001 Kapitel 1:

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N E S I S K. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N E S I S K. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N E S I S K September 1997 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Historie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:

Historie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne: Historie B 1. Fagets rolle Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag i såvel et globalt som et grønlandsk perspektiv. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603

Læs mere

Landstingsforordning nr. 2 af 20. maj 1998 om socialpædagoguddannelsen

Landstingsforordning nr. 2 af 20. maj 1998 om socialpædagoguddannelsen Landstingsforordning nr. 2 af 20. maj 1998 om socialpædagoguddannelsen I medfør af 1 i Lov nr. 582 af 29. november 1978 for Grønland om erhvervsmæssige uddan nelser fastsættes Kapitel 1. Uddannelsens formål.

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Musik Klasse:4 B Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Musik Klasse:4 B Lærer: CA Fagområde/ emne Musikalsk skaben året Redegøre for stemningen i en sang Selvvalgt musik året Fremlægge selvvalgt musik fællessang Året Deltage opmærksomt og med bevidsthed om egen rolle i fælles musikalsk udfoldelse Sangbogens

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for civilingeniøruddannelsen i teknisk it. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Interne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsens 5. semester gældende fra 1. februar 2014

Interne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsens 5. semester gældende fra 1. februar 2014 Afdeling/enhed Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Senest redigeret 20-02-2014 Udarbejdet af laud / eksamenskontoret Dokumentnavn Interne retningslinjer for prøver på grunduddannelsens 5. semester

Læs mere

Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur.

Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur. 1 Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur. Aalborg Universitet gældende fra september 2008 med ændringer af 10. marts 2009 til ikrafttrædelse september 2009 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Studieordning Operaakademiet (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater

Studieordning Operaakademiet (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater Operaakademiet Solist (Opera) Advanced Postgraduate Diploma in Music (Opera) August 2011 Side 1 af 10 Indhold Indhold... 2 Uddannelsens formål...

Læs mere

Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010

Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010 Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som alment

Læs mere

1. PRØVER I GRUNDFAG PÅ GRUNDFORLØB 1 OG

1. PRØVER I GRUNDFAG PÅ GRUNDFORLØB 1 OG Eksamensreglement for erhvervsuddannelserne på Esnord Hovedbekendtgørelse (EUD) nr. 1010 af 22.09.2014 og bekendtgørelse om prøver og eksamen nr. 41 af 16.01.14 og bekendtgørelse om karakterskala nr. 262

Læs mere

Eksamens- og årsprøveavis. hhx 1. år. maj 2014

Eksamens- og årsprøveavis. hhx 1. år. maj 2014 Eksamens- og årsprøveavis hhx 1. år 2014 maj 2014 Denne eksamens- og årsprøveavis indeholder en orientering om de regler, der gælder for de kommende eksamener og årsprøver ved Handelsgymnasiet Århus Købmandsskole,

Læs mere

1. Må en eksaminand være andet end spiller fx lys- og lyd-designer, scenograf, instruktør i et eksamensprojekt?

1. Må en eksaminand være andet end spiller fx lys- og lyd-designer, scenograf, instruktør i et eksamensprojekt? Spørgsmål vedrørende eksamen i dr:amatik 1. Må en eksaminand være andet end spiller fx lys- og lyd-designer, scenograf, instruktør i et eksamensprojekt? Ja. Den pågældende eksaminand bedømmes i spillet

Læs mere

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2006

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2006 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Til Uddannelsesforbundets tillidsrepræsentanter på EUD og AMU ANBEFALINGER OG KOMMENTARER TIL IMPLEMENTERINGEN AF PD I ERHVERVSPÆDAGOGIK

Til Uddannelsesforbundets tillidsrepræsentanter på EUD og AMU ANBEFALINGER OG KOMMENTARER TIL IMPLEMENTERINGEN AF PD I ERHVERVSPÆDAGOGIK Til Uddannelsesforbundets tillidsrepræsentanter på EUD og AMU ANBEFALINGER OG KOMMENTARER TIL IMPLEMENTERINGEN AF PD I ERHVERVSPÆDAGOGIK Fra d. 15. januar 2010 er ansættelseskravene til lærere på AMU og

Læs mere

Hovedfagskompleks. Guitar. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfagskompleks. Guitar. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfagskompleks Har opnået klar forståelse af og viden om forskellige musikalske genrer og stilarter Har opnået dyb forståelse af interpretationsprincipper Har udviklet egen praksis omkring instrumental

Læs mere

Uddrag af lovgrundlaget vedrørende projektarbejde og projektopgaven Skoleloven

Uddrag af lovgrundlaget vedrørende projektarbejde og projektopgaven  Skoleloven Skoleloven Fra folkeskolens formål 1, stk. 2: Eleverne skal opnå tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle Fra 5, stk.1. Eleverne skal have mulighed for at anvende og udbygge

Læs mere

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 6. semester

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 6. semester Bachelor i sygepleje Hold 2013 Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer... 2 Vurderingsformer... 2 Indstilling og afmelding til prøver... 3 Oversigt over prøver på... 4 Interne prøver... 4 Eksterne prøver...

Læs mere