Kirkemusikeruddannelse. Orgel og korledelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirkemusikeruddannelse. Orgel og korledelse"

Transkript

1 Studieordning august 2013

2 1 Indhold 1. Uddannelsens normering og generelle opbygning Adgangskrav og merit Uddannelsens formål Uddannelsens opbygning Uddannelsens indhold, enkelte fag og prøver Hovedområde, praktisk-musikalsk Orgel Klaver Sang Korsang Elementær korledelse Voksenkorledelse Børnekorledelse Redskabsfag og musikforståelse Hørelære Satslære Orgelkundskab Musikforståelse Kirkelige fag Liturgik Salmekundskab Kirke- og bibelkendskab BILAG 1: Optagelsesprøve BILAG 2: Plancher med ECTS-normering og timetal m.m BILAG 3: Eksamensordning BILAG 4: Koralbøger... 32

3 2 1. Uddannelsens normering og generelle opbygning med orgel og korledelse er en 2-årig heltidsuddannelse, der er normeret til 120 ECTS point, og er i omfang en kortere videregående uddannelse (KVU) på Akademiniveau. Uddannelsen kan afvikles som en deltidsuddannelse hvor undervisningen fordeles over 3-4 år. Man kan desuden efter ansøgning indstille sig som privatist til eksamen på med orgel og korledelse. Uddannelsen til Kirkemusiker med orgel og korledelse indfases til erstatning for den hidtidige Præliminære Organistuddannelse, der har ledt frem mod Præliminær Organistprøve. Niveauet i med orgel og korledelse ækvivalerer niveauet i Præliminær Organistprøve. 2. Adgangskrav og merit Adgang til studiet sker efter en optagelsesprøve. For de eksakte krav til optagelsesprøven: se bilag 1. Der kan søges om merit for visse fag ved forudgående uddannelse fra f.eks. et musikkonservatorium eller et universitetsstudium i musikvidenskab. I hvert enkelt tilfælde foretages en individuel behandling af meritansøgningerne. 3. Uddannelsens formål Uddannelsens formål er at kvalificere den studerende til ved ansættelse i den danske folkekirke at varetage den musikalske ledelse og andre kirkemusikalske opgaver ved gudstjenester og kirkelige handlinger samt indgå i kirkens øvrige aktiviteter med kirkemusikalske fagkompetencer. Uddannelsesmål er at opnå teknisk, musikalsk og teoretisk basis for et virke som kirkemusiker med hovedvægt på orgel og korledelse. Ved gennemført uddannelse har kandidaten opnået følgende: Viden og forståelse Har kendskab til et bredt repertoire af de i folkekirken gængse stilarter og genrer Har kendskab til forskellige musikalske udtryksformer instrumentalt og vokalt Har indsigt i liturgi samt teologiske grundbegreber Har indsigt i samarbejdsrelationer og forståelse for samspil og samvirke mellem forskellige fagligheder / professioner Har kendskab til folkekirken som ansættelsesområde samt til musik- og kulturlivet generelt Færdigheder

4 3 Besidder de nødvendige musikalske og håndværksmæssige færdigheder for som organist, pianist og korleder at kunne lede og ledsage salmesang, fællessang og korsang inden for det gængse folkekirkelige repertoire i forskellige stilarter Besidder de nødvendige musikalske og håndværksmæssige færdigheder for musikudøvelse med orglet som hovedinstrument Besidder grundlæggende kvalifikationer inden for formidling af emner vedrørende kirkemusikalske forhold Kompetencer Evner at træffe fagligt og kirkeligt begrundede kunstneriske valg Evner at kombinere eksisterende viden og færdigheder på nye måder Evner at opsøge, indsamle og præsentere information Evner at kommunikere mundtligt Evner at arbejde selvstændigt og reflektere over egen praksis Evner at samarbejde 4. Uddannelsens opbygning Der henvises til plancher med ECTS-point og timetal i Bilag 2 s Uddannelsens indhold, enkelte fag og prøver 5.1 Hovedområde, praktisk-musikalsk Orgel Læringsmål: At kunne planlægge og gennemføre musikken ved gudstjenester og kirkelige handlinger At kunne lede salmesangen og de liturgiske led fra orglet At kunne udføre solistisk orgelspil At kunne udfærdige og udføre salmeforspil, modulationer og kortere improviserede forløb At kunne akkompagnere solister og kor At kunne arbejde selvstændigt med udvælgelse og indstudering af musik af stilistisk, genremæssig og satsmæssig bredde At opnå indsigt i registreringspraksis og opførelsespraksis Indhold: Grundlæggende manual- og pedalteknik Salmespil efter gængse koralbøger med og uden pedal samt i melodispil Salmeforspil, modulation og friere overledninger

5 4 Liturgiske led Frie og koralbundne orgelstykker fra forskellige stilperioder til gudstjeneste- og koncertbrug Artikulation og frasering Indstuderingsteknik Registreringspraksis Undervisningens form og omfang: Undervisningen finder sted i en kombination af individuelle timer og holdtimer/fællestimer med op til 72 lektioner fordelt over 2, 3 eller 4 år. 42 ECTS Eksamen: Liturgi og salmer: a. 2 tilstillede salmer, indledt med forspil udarbejdet af eksaminanden. Salmerne spilles med pedal. Der spilles 2 vers af salmerne, og der udføres en forbindende modulation mellem salmerne. Salmerne spilles efter koralbogen. Kirkemusikskolen meddeler de tilstillede salmer til eksaminanden 48 timer før prøven. b. Liturgiske led ved den danske højmesses nadverindledning: enten nadverindledning B med forudgående intonation / modulation efter den 2. salme eller nadverindledning C med forudgående intonation / modulation efter den 2. salme samt svar ved takkebøn, salutation og velsignelse. Kirkemusikskolen vælger hvilken nadverliturgi, der skal spilles. Den valgte nadverliturgi meddeles 48 timer før prøven. Der medvirker liturg ved prøven. c. En salme fra et selvvalgt repertoire på 3 salmer, indledt med forspil udarbejdet af eksaminanden. Efter eksaminandens valg spilles 2-5 vers af salmen. Mindst et af versene skal spilles efter koralbogen. Der er mulighed for at udføre et eller flere vers med egne ledsagesatser. Salmerne skal repræsentere hver sin af følgende tidsperioder: 1500-, og 1700-tallet 1800-tallet efter år 1900 Repertoireliste med de 3 salmer indleveres til skolen sammen med de i forbindelse med teoriundervisningen udarbejdede forspil til de 3 salmer. Kirkemusikskolen vælger hvilken salme der skal spilles. Den valgte salme meddeles 48 timer før prøven. Efter kirkemusikskolens bestemmelse kan der medvirke sangere / menighed ved eksamen. Orgellitteratur: Eksaminanden kan vælge en af følgende to eksamensformer:

6 5 A) 5 stykker fra et repertoire bestående af 20 gudstjenesteegnede orgelstykker af forskellig art (præludier, orgelkoraler, m.v.) og fra forskellige perioder. Mindst 18 af stykkerne skal udføres med pedal. Mindst 5 af stykkerne skal være af danske komponister. Sværhedsgrad som J.S. Bach: Christ lag in Todesbanden BWV 625, N.W. Gade: Tonestykke i C-dur, Jesper Madsen: Præludium V (Fem præludier, Edition Egtved), Knud Høgenhaven: Kirken den er et gammelt hus, Leif Martinussen: Præludium i d eller Willy Egmose: Menneske, din egen magt (FRIK 2005). Repertoirelisten på de 20 gudstjenesteegnede orgelstykker indkaldes af kirkemusikskolen. De udvalgte stykker meddeles eksaminanden to uger inden prøven. Ved reeksamination kan højest halvdelen af de gudstjenesteegnede orgelstykker genanvendes. B) 1. En selvvalgt komposition af omfang som f.eks. D. Buxtehude: Præludium og fuga i D-dur, BuxWV 139, Niels W. Gade: Tonestykke i F-dur eller Einar Trærup Sark: Toccata Primi Toni, op stykker fra et repertoire bestående af 10 gudstjenesteegnede orgelstykker af forskellig art (præludier, orgelkoraler, m.v.) og fra forskellige perioder. Mindst 8 af stykkerne skal være komponeret for orgel med pedal. Sværhedsgrad: Se ovenfor under eksamensform 1). Repertoirelisten på de 10 gudstjenesteegnede orgelstykker indkaldes af kirkemusikskolen. De udvalgte stykker meddeles eksaminanden to uger inden prøven. Ved reeksamination under eksamensform B) kan højest halvdelen af de gudstjenesteegnede orgelstykker genanvendes. Den selvvalgte komposition skal være en ny-opgivelse. Liturgi og salmer spilles samlet i den opgivne rækkefølge. Værkerne under Orgellitteratur kan derudover frit placeres. Alle salmer, der spilles til eksamen, skal vælges fra aktuelle koralbøger (se bilag 4). Eksaminationens varighed: max. 40 min. Årsprøve Årsprøven afholdes efter 1. år ved det 2-årige studium, og efter 2. år ved det 3- eller 4-årige studium. Ved 3- eller 4-årigt studieforløb kan skolen stille krav om standpunktsprøve(r) i de(t) år, hvor der ikke aflægges årsprøve. Eksaminationens varighed: Max. 20 min.

7 6 Liturgi og salmer: a. En salme fra et selvvalgt, repræsentativt repertoire på 18 salmer. Salmen spilles med pedal. Der indledes med et forspil udarbejdet af eksaminanden, og der spilles 2 vers. Salmen spilles efter koralbogen. Repertoirelisten på de 18 salmer indkaldes af kirkemusikskolen. Kirkemusikskolen meddeler den udvalgte salme til eksaminanden 48 timer før prøven. b. En tilstillet salme. Salmen spilles med pedal. Der indledes med et forspil udarbejdet af eksaminanden. Der spilles 2 vers efterfulgt af en modulation til G-dur. Salmen spilles efter koralbogen. Den tilstillede salme meddeles 48 timer før prøven. c. En salme fra et selvvalgt repræsentativt repertoire på 9 salmer. Disse 9 salmer kan indgå i repertoiret på de 18 salmer i punkt a) ovenfor. Salmen spilles efter koralbogen. Der spilles 2 vers, andet vers med melodispil (2 manualer og pedal; intet forspil) Repertoirelisten på de 9 salmer indkaldes af kirkemusikskolen. Kirkemusikskolen meddeler den udvalgte salme til eksaminanden 48 timer før prøven. Der kan medvirke sangere / menighed ved eksamen. Orgellitteratur: a. En selvvalgt komposition af omfang og sværhedsgrad som J. S. Bach: Præludium og fuga i a-mol BWV 559 b. Et stykke fra et repertoire bestående af 3 gudstjenesteegnede orgelstykker (heraf mindst ét cantus firmus-bundet stykke) af vanskelighedsgrad og omfang som D. Buxtehude: Erhalt uns, Herr, bei deinem Wort. Et af stykkerne kan være uden pedal, og af vanskelighedsgrad som f.eks. Carl Nielsen: 29 små præludier for orgel nr. XXVII i fis-mol, eller Peter Møller: 10 præambler nr.1: Dorisk. Repertoirelisten på de 3 gudstjenesteegnede orgelstykker indkaldes af kirkemusikskolen. Kirkemusikskolen meddeler det udvalgte stykke til eksaminanden to uger før prøven. Ved fornyet aflæggelse af årsprøve kan højst et af de gudstjenesteegnede orgelstykker genanvendes. Den selvvalgte komposition skal være ny Klaver Læringsmål: At opnå færdigheder såvel i solospil som i ledsagelse og akkompagnement

8 7 At udvikle musikalske færdigheder, frasering og klangsans samt øvrige musikalske kompetencer, herunder stil- og genrekendskab At kunne anvende klaveret i forbindelse med korarbejde, gudstjenester og formidlingssituationer Indhold: Klang- og tonedannelse, frasering, balance, dynamik Indføring i grundlæggende satsteknikker, satstyper og stiltræk Prima vista-spil, transposition og gehørspil Indstuderingsteknik Opbygning af repertoire af kompositioner fra forskellige epoker, salmer fra såvel gængse koralbøger som alternative samlinger, fællessangsrepertoire i forskellige stilarter Undervisningens form og omfang: Individuel undervisning, evt. suppleret med holdundervisning samt deltagelse i fællestimer og koncerter. Op til 36 lektioner fordelt på hele studieforløbet. 15 ECTS Eksamen: a. En selvvalgt opgave b. En opgave fra et repertoire på 5 stykker Repertoiret skal rumme et repræsentativt udvalg af værker fra forskellige perioder / stilarter af omfang og sværhedsgrad som: J.S. Bach: 2-stemmig invention i a-mol; L. v. Beethoven: Sonatine i F-dur; F. Chopin: Mazurka (op. 7, nr. 2); Claude Debussy: La Fille aux cheveux de lin (Préludes, bd. 1); Bela Bartok: Der Tanz mit dem Staube (Rumänische Volkstänze); Chick Corea: Children s Songs nr. 20 eller Oscar Peterson: Cakewalk. Repertoirelisten på de 5 stykker indkaldes af skolen. Kirkemusikskolen meddeler det udvalgte stykke til eksaminanden to uger før prøven. De tre stykker der indgik i listen til årsprøven (se nedenfor), kan ikke indgå i listen over fem stykker til den afsluttende prøve. Ved reeksamination kan højest 2 af de opgivne klaverstykker genanvendes. Den selvvalgte opgave skal være ny. c. Prima vista-spil af en 4-stemmig koral. Der spilles 2 vers. d. En tilstillet becifret melodi. Der spilles 2-5 vers. Melodien skal spilles med i første vers, men kan udelades i de følgende vers. Der gives en halv times forberedelsestid. Eksaminationens varighed: Max. 20 min.

9 8 Årsprøve: a. En opgave fra et repertoire på 3 stykker Repertoirelisten på de 3 stykker indkaldes af skolen. Kirkemusikskolen meddeler det udvalgte stykke til eksaminanden to uger før prøven. Omfang og sværhedsgrad af repertoirestykkerne ved årsprøve i klaver som ved afsluttende eksamen (se ovenfor). b. Skalaer, treklange og kadencer. c. En selvvalgt 3 eller 4-stemmig sats (f.eks. fra Højskolesangbogens Melodibog). Der spilles 2 vers. (2. vers kan evt. udføres med alternativ harmonisering). d. En becifret melodi fra et repertoire på 5. Der spilles 2-5 vers. Melodien skal spilles med i første vers, men kan udelades i de følgende vers. Repertoirelisten på de 5 melodier indkaldes af skolen. Kirkemusikskolen meddeler den udvalgte melodi umiddelbart før prøven. Der gives en halv times forberedelsestid. De tre stykker, der opgives til årsprøven, må ikke indgå i listen over afsluttende prøves fem stykker. Ved fornyet aflæggelse af årsprøve kan højest 1 af de opgivne klaverstykker genanvendes Eksaminationens varighed: Max. 15 min Sang Læringsmål: At opbygge en velfungerende stemme med bærekraft og tydelig diktion At opnå indsigt i sangstemmens funktion og udvikling At opbygge et repertoire af salmer og sange i flere forskellige genrer og stilarter Indhold: Salmer i gængse stilarter, fra Den Danske Salmebog samt andre salmesamlinger, med og uden akkompagnement Sange, viser, arier m.m. Sungne liturgiske led Indstuderingsstrategier ud fra gængse sang- og salmesamlinger Sangtekniske øvelser til udvikling af egalitet, klangdannelse, omfang, styrke m.m. såvel i egen stemme som til anvendelse over for kor, herunder børnekor Artikulation og teksttydelighed Stil- og genrekendskab Undervisningens form og omfang:

10 9 Forløber som individuel undervisning og fællestimer. 36 halve lektioner over 2 år. 5 ECTS Eksamen: a. En selvvalgt salme fra Den Danske Salmebog. Der synges 4 vers heraf det tredje uakkompagneret b. En selvvalgt sang af valgfri genre, stil og sprog. c. En secunda vista sang med 15 minutters forberedelse. Sværhedsgrad som: Lindgren Spirer af Guds kærlighed (Salmer og sange i skole og kirke 2, 2010 Folkeskolens Musiklærerforening) eller: Matti Borg Aften ( WH Sangbogen 3). Eksaminationens varighed: Max. 15 min Korsang Læringsmål: Opnåelse af korsangerfærdigheder, Indhold: Repertoirekendskab Genre- og stilkendskab Studieforløb: fleksibelt. Undervisningens form og omfang: Deltagelse i de af kirkemusikskolen planlagte koraktiviteter Fleksibelt (minimum 18 lektioner) 1 ECTS Eksamen: Der afholdes ikke eksamen. Der kræves mindst 80% deltagelse i undervisningen Elementær korledelse Læringsmål: At opnå elementære færdigheder i at lede enstemmig og flerstemmig sang Indhold: Elementær slagteknik Brug af klaver til indstudering, instruktion og akkompagnement af koret

11 10 Brug af egen stemme ved instruktion og indstudering Koropvarmning Indstuderingsmetodik og - teknik Undervisningens form og omfang: Holdundervisning på 1. år. 18 lektioner. 6 ECTS Standpunktsprøve: Slagskemaer (3/4, 4/4, 6/4 kan forekomme) Direktion af tilstillet enstemmig sang med tilstillet kor Partiturspil: der spilles udvalgte stemmer af en blandt fem forberedte satser af sværhedsgrad som Heinrich Schütz: Kyrie (Laudamus 2, side 6, Edition Egtved) eller Niels la Cour: Fred hviler over land og by (Edition Egtved) Voksenkorledelse Læringsmål: At kunne instruere og lede et ungdoms- eller voksenkor At kunne instruere koret i hensigtsmæssig stemmebrug At kunne fremføre mindre korværker i gudstjeneste- og koncertsammenhæng At kunne formidle verbalt og musikalsk over for korsangere Indhold: Indstuderingsmetodik Direktionsteknik Kendskab til opvarmningsøvelser og stemmebrug Brug af klaver ved indstudering Brug af egen stemme ved indstudering Stil- og repertoirekendskab Kendskab til opbygning og organisering af korarbejde Undervisningens form og omfang: Holdundervisning med metodik, samt praktik i muligt omfang. 36 lektioner normalt placeret på sidste eller midterste studieår (v. 3-årigt forløb). 7 ECTS Eksamen:

12 11 Indstudering af og musikalsk arbejde med to stilistisk og satsmæssigt forskellige opgaver med tilstillet kor: a. En 3- eller 4-stemmig polyfon opgave af sværhedsgrad som Heinrich Schütz: Kyrie (Laudamus 2, side 6, Edition Egtved), Lotti: Sanctus (Laudamus 2, side 16, Edition Egtved) eller Flemming Weis: Jeg er Herren, så lyder mit navn (Laudamus 4, side 5, Edition Egtved). b. En 3- eller 4-stemmig homofon opgave af sværhedsgrad som J.S. Bach: Fredsfyrste, Herre Jesus Krist (Laudamus 2, side 20, Edition Egtved), Niels la Cour: Fred hviler over land og by (Edition Egtved), Johannes M. Michel: Jubilate (Strube Verlag. München) eller C.-B. Agnestig (arr): Swing low, sweet chariot (Edition Egtved) Den studerende vælger selv den ene eksamensopgave, mens kirkemusikskolen tilstiller den anden opgave således at begge opgavetyper under a) og b) er repræsenteret. Såfremt eksaminanden vælger en opgave, der kræver akkompagnement, sørger eksaminanden selv for aftaler om dette. Ved prøven demonstreres færdigheder i såvel instruktion fra klaver som direktion. Der gives 1 uge til forberedelse af den tilstillede opgave. Eksaminationens varighed: 30 min Børnekorledelse Læringsmål: Indhold: At kunne instruere og lede børnekor At kunne instruere koret i en hensigtsmæssig stemmebrug, herunder opvarmningsøvelser At kunne fremføre mindre korværker i gudstjeneste- og koncertsammenhæng At kunne formidle verbalt og musikalsk over for korsangere At opnå indsigt i at administrere børnekor Indstuderingsmetodik Direktionsteknik Brug af egen stemme ved indstudering Brug af klaver ved indstudering Stil- og repertoirekendskab Opbygning og organisering af korarbejde Viden om børnestemmer og børns musikalske udvikling Undervisningens form og omfang: Holdundervisning med metodik, samt praktik i muligt omfang 36 lektioner normalt placeret på sidste studieår 7 ECTS Eksamen:

13 12 Indstudering og fremførelse af én selvvalgt og én tilstillet opgave med tilstillet børnekor. På baggrund af undervisningen vælger eksaminanden mellem følgende to eksamensformer: a. Arbejde med spirekor/korskole b. Arbejde med ligestemmigt børne/ungdomskor Opgaverne skal afspejle det repertoire, der er blevet arbejdet med i undervisningen. Ved a. består prøven af: 1. 1-st. sang, evt. med akkompagnement af sværhedsgrad som C.-B. Agnestig: Lær mig at bede af hjertet (Vi synger i kor, Edition Egtved) 2. Melodi med overstemme eller en 2- eller 3-st. kanon evt. med akkompagnement af sværhedsgrad som C-B. Agnestig: Herren er min hyrde (FUKs læreplaner Niveau 1, s.12, Folkeskolens Musiklærerforening) eller Klaus Brinch: Forårskanon (Boysen og Enevold: Børnekor med poesi og bevægelse 1, s.38) - og kan yderligere rumme opvarmningsøvelser Ved b. består prøven af: 1. 2-st. polyfon opgave, evt. med akkompagnement af sværhedsgrad som Lunderskov/Høybye: Nu rinder solen op (FUKs læreplaner Niveau 2, side 8, Folkeskolens Musiklærerforening) eller Th. Alvad: Maria gennem torne går (Cantorinus side 21, Edition Egtved) st. homofon sats, evt. med akkompagnement af sværhedsgrad Klaus Brinch: Marias Lovsang (Før søndagen side 28, Edition Egtved) eller Horn/K. Lyngbye: Kvindelil din tro er stor (Jubilemus 24, side 36, Edition Egtved) - og kan yderligere rumme opvarmningsøvelser Den studerende vælger selv den ene eksamensopgave, mens kirkemusikskolen tilstiller den anden opgave således at de to opgaver bliver stilistisk og satsmæssigt forskellige. Der gives 1 uge til forberedelse af den tilstillede opgave. Eksaminationens varighed: 30 min. Undtagelsesvis kan den studerende efter at have fulgt undervisningen i første semester i samråd med læreren i børnekorledelse ansøge om at eksamen i børnekorledelse konverteres til alternativ prøveaflæggelse inden for det vokale område. I det omfang rektor imødekommer den studerendes ansøgning, fastsætter rektor efter aftale med den studerende og dennes lærer en konkret afløsningsopgave, som der arbejdes med i det andet semester. Der gøres bemærkning på eksamensbeviset om den alternative prøveaflæggelse.

14 Redskabsfag og musikforståelse Hørelære Læringsmål: At udvikle gehør At opnå færdigheder i nodelæsning med henblik på indstudering og tilegnelse af musik i forskellige genrer og stilarter At opnå kendskab til gængs fagterminologi inden for musik Indhold: Skalaer, intervaller, nøgler, tonearter (herunder kirketonearter), transponerende instrumenter, treog firklange, taktarter, notationsformer Optræning af indre gehør og musikalsk hukommelse Melodilæsning /bladsang Rytmelæsning Auditiv analyse Korrektion Undervisningens form og omfang: Udbydes som holdundervisning. Der kan stilles faciliteter til rådighed for net-baserede træningsprogrammer samt tilbydes vejledning i at anvende disse. 36 lektioner på 1. år; evt. bredt ud over 2 år ved 3-årigt studium 6 ECTS Eksamen: Skriftlig prøve i teoretisk viden ud fra forelagte nodeeksempler: Bestemmelse af tre- og firklange, herunder omvendinger. Følgende treklange forekommer: dur, mol, formindsket, forstørret. Følgende firklange forekommer, her noteret ud fra tonen C: C 7, C O, C Δ, C Ø, C 6. Toneartsbestemmelse af kirketonale melodier En melodi udskrives for et transponerende instrument Der gives 45 min. til den skriftlige prøve. Mundtlig prøve: a. Høreprøve: Bestemmelse af forespillede tre- og firklange, herunder omvendinger. Følgende treklange forekommer: dur, mol, formindsket, forstørret. Følgende firklange forekommer: dominantseptimakkord i alle omvendinger Funktionsbestemmelse af akkorder i et forespillet forløb svarende til en udvidet tonal kadence

15 14 b. Nodelæsningsprøve: Prima vista sang af en melodi af sværhedsgrad som KDS 418: O, du min Immanuel eller KDS 483 Sorrig og glæde de vandre til hobe. Begyndelsestonen findes ved hjælp af stemmegaffel Udførelse af rytmeopgaver. Rytmerne siges med egen ledsagende taktering. Vekslende taktarter, polyrytmer (2 mod 3 og 3 mod 2) og adagiorytmer kan forekomme. Som tælletid kan forekomme fjerdedel, ottendedel, punkteret fjerdedel, halvnode samt punkteret halvnode. c. Korrektion: i et 1-2-stemmigt forespillet forløb bestemmes og korrigeres et antal rytmiske og/eller melodiske fejl i forhold til forelagt nodebillede Eksaminationens varighed: Max. 20 min Satslære Læringsmål: At opnå kendskab til og opøve færdighed i at arbejde med klassisk 4-stemmig koralharmonisering At opnå kendskab til og opøve færdighed i at udarbejde mindre satser (forspil, vokal sats, arrangement) ved anvendelse af forskellige satsteknikker. Indhold: Koralharmonisering: Teoretisk indsigt: Indføring i tre- og firklange, dissonansbehandling, stemmeføringsregler, modulatoriske forløb, kadencetyper m.m. Analyse: Indføring i funktionsanalyse og trinanalyse med udblik til generalbasnotation Harmoniseringsøvelser: harmonisering af modulerende dur- og mol-melodier Praktiske spilleøvelser: indøvning og transposition af standardvendinger Satsteknik: Teoretisk indsigt: Indføring i satsteknik, herunder imitationsteknikker Analyse Øvelser i at udarbejde: Homofont forspil Polyfont forspil - der arbejdes med forspil til salmer fordelt på 3 tidsperioder: 1500-, 1600-, 1700-tallet 1800-tallet efter år 1900 Øvelser i at udarbejde vokal sats for 2-3 lige stemmer og / eller 3-4 stemmigt blandet kor, herunder overstemme til given sats

16 15 - der arbejdes primært med satser over salmemelodier fra relevante koralbøger Praktiske spilleøvelser: Indøvning og transposition af harmoniske sekvenser. Undervisningens form og omfang: Holdundervisning. Op til 90 lektioner fordelt over 2 til 4 år. 13 ECTS Eksamen: A. Koralharmonisering: 4-stemmig koralharmonisering af en koralmelodi i dur eller mol (fire perioder, med modulation) 4 timer med instrument, uden hjælpemidler. B. Satsteknik 1 Skriftlig eksamen: i. Udarbejdelse af et salmeforspil (eksaminanden vælger mellem 2 opgivne salmemelodier) eller ii. Udarbejdelse af a vokal sats for 2-3 lige stemmer eller b vokal sats for 3-4 stemmigt blandet kor Såfremt der udarbejdes flere satser kan en af disse indeholde en ledsagende instrumental sats 4 timer med instrument, uden hjælpemidler. 2 Fremlæggelse af mindst 3 selvstændigt udarbejdede satser fra årets løb i den af de to oven for beskrevne discipliner, som der ikke aflægges skriftlig eksamen i. Efter den enkelte skoles bestemmelse aflægges der skriftlig prøve i begge discipliner under skriftlig eksamen i satslære. I de tilfælde, hvor der aflægges skriftlig prøve i begge discipliner bortfalder kravet om fremlæggelse af satser fra undervisningen. Der gives en samlet karakter for begge discipliner under pkt. B.

17 16 Privatister aflægger skriftlig prøve i begge discipliner C. Skriftlige opgaver til praktisk prøve: Tre selvstændigt udarbejdede forspil til brug for praktisk prøve i liturgisk orgelspil udarbejdet i løbet af studieårene se videre under bestemmelser for eksamensaflæggelse i liturgisk orgelspil på side 4. Årsprøve efter første år på to-årigt heltidsstudium / efter andet år på tre-årigt deltidsstudium: A. Koralharmonisering: 4-stemmig koralharmonisering af en koralmelodi i dur eller mol (fire perioder, med modulation). 4 timer med instrument, uden hjælpemidler. B. Satsteknik: Udarbejdelse af et salmeforspil (eksaminanden vælger mellem 2 opgivne salmemelodier) 4 timer med instrument, uden hjælpemidler. C. Fremlæggelse af skriftlige opgaver fra undervisningen: Tre selvstændigt udarbejdede harmoniske analyser af 4-stemmige koraler i dur eller mol (fire perioder, modulation forekommer). Ved tre-årigt deltidsstudium aflægges der efter den enkelte skoles bestemmelse årsprøve efter første studieår. I de tilfælde hvor der fremlægges opgaver fra årets undervisning til bedømmelse, fremlægges disse med lærerens rettelser og kommentarer Orgelkundskab Læringsmål: At opnå indsigt i orglets konstruktion og funktion At kunne finde og evt. afhjælpe fejl At opnå viden om klang og registreringspraksis At kunne passe og vedligeholde eventuelle tungestemmer At kunne formidle og skabe interesse for orglet Indhold:

18 17 Det mekaniske orgels konstruktion samt dets tekniske og klanglige udformning, herunder principperne for pibeværkets opbygning og placering Andre orgeltyper og deres konstruktion Stemning af tungestemmer Undervisningens form og omfang: Holdundervisning evt. i kursusblokke. Ekskursion kan indgå. Faget kan placeres valgfrit i studiet. 18 lektioner 2 ECTS Eksamen: Ved en mundtlig prøve dokumenteres kendskab til fagets terminologi, det mekaniske orgels tekniske funktion og principperne for pibeværkets opbygning. Der dokumenteres kendskab til almen registreringspraksis og demonstreres færdighed i stemning af tungestemme. Eksaminationens varighed: max. 20 min. Der gives 25 min. forberedelsestid Musikforståelse Musikhistorie og -analyse med særlig vægt på kirkemusik. Musikformidling Læringsmål: At opnå et generelt historisk og stilistisk overblik over den europæiske musik med særlig vægt på kirkemusikken At opnå kendskab til og forståelse af musikkens væsen og æstetik samt kirkens brug af musik i liturgisk sammenhæng At udvikle analytiske færdigheder til støtte for den praktiske musikudøvelse At opnå færdigheder til varetagelse af opgaver i forbindelse med tilrettelæggelse af gudstjenester, kirkelige handlinger, koncerter, salmesangsaftener m.v. At opnå kendskab til musikpsykologiske og pædagogiske teorier samt teorier om læring med relevans for en given kirkemusikalsk formidlingssituation. Indhold: Gennemgang af musikhistorien i oversigtsform med særlig vægt på kirkemusikken Analyse af et udvalg af vokale og instrumentale værker som repræsenterer væsentlige genrer og formtyper Sang og musiks funktion og betydning i liturgisk sammenhæng Gudstjenestens musik med særligt henblik på valget af kor- og orgelmusik Tilrettelæggelse, udformning og formidling af et koncertprogram Tilrettelæggelse og udførelse af undervisningsforløb for forskellige modtagergrupper Indlæringspsykologiske, musikpsykologiske og pædagogiske teorier om musikalsk læring

19 18 Undervisningens progression, dynamik og praktiske tilrettelæggelse Undervisningens form og omfang: Holdundervisning tilrettelagt som skemalagt undervisning og/eller seminarer. 36 lektioner 8 ECTS Eksamen: 1) Musikhistorie og analyse Eksamen er mundtlig og der kan vælges mellem flg. muligheder: a. Der redegøres for et opgivet værk. Der foretages en musikalsk analyse, herunder en detaljeret formal og harmonisk analyse af et udvalgt afsnit eller en sats. Værket indplaceres i en musikhistorisk sammenhæng. Der opgives et pensum på 8 værker. b. Der redegøres for et mindre kirkemusikalsk værk (uden for det gennemgåede pensum). Der foretages en formal og harmonisk analyse af værket og det indplaceres i en musikhistorisk sammenhæng. 1 times forberedelse med hjælpemidler 2) Musikformidling I tilslutning til undervisningen udarbejdes et kirkemusikalsk formidlingsprojekt. Projektet skal udover beskrivelse af et formidlingsforløb indeholde pædagogiske overvejelser og begrundelser for valget af indhold og formidling for en given modtagergruppe. Der kan vælges mellem to eksamensformer: a. Eksaminanden fremlægger projektet i mundtlig form på baggrund af det udarbejdede skriftlige materiale. Den skriftlige rapport indkaldes af kirkemusikskolen. b. Aflevering af en projektrapport på 5-10 sider. 5.3 Kirkelige fag Liturgik Læringsmål:

20 19 At opnå kendskab til den danske højmesse efter den seneste danske gudstjenesteordning, som grundlag for forståelse af det kirkemusikalske arbejde i gudstjenestelig sammenhæng og som basis for formidling over for menighed, konfirmander m.fl. At opnå indsigt i forudsætningerne for den nuværende gudstjenesteordning At opnå indsigt i ordninger for kirkelige handlinger At opnå indsigt i andre gudstjenesteformer og indblik i arbejdet med tilrettelæggelse af musikgudstjenester At opnå indsigt i og forståelse for kirkeårets opbygning At opnå indsigt i den liturgiske musik og de liturgisk-musikalske problemstillinger Indhold: Gennemgang af den seneste danske autoriserede gudstjenesteordning (højmessen) under inddragelse af Dåbsritual Ritualer for skriftemål Højmessevejledning Gennemgang af den klassiske latinske messe Gennemgang af Luthers gudstjenesteordninger Gennemgang af danske gudstjenesteordninger fra reformationen og frem til i dag: Kirkeordinansen 1537/1539 Kirkeritualet 1685 Biskoppernes vejledning 1949 / 1955 Gennemgang af ordninger for Konfirmation Bryllup Begravelse / Bisættelse Andre gudstjenesteordninger Kirkeåret Tilrettelæggelse af andre gudstjenester som f.eks. børnegudstjenester og musikgudstjenester Samarbejde om og kompetenceforhold ved gudstjenestetilrettelæggelse Øvelser i udførelse af salmer, liturgiske led, m.v. Undervisningens form og omfang: Holdundervisning i kombination med fællestimer / seminar 18 lektioner 3 ECTS Eksamen: Der eksamineres i den seneste danske gudstjenesteordning set i forhold til en af de tidligere gudstjenesteordninger, der er gennemgået i undervisningen. I eksaminationen lægges vægt på inddragelse af de musikalske forhold i ordningerne.

21 20 Eksaminationens varighed: Max. 15 min. Der gives 30 min. forberedelsestid med hjælpemidler. Eksaminanden kan efter eget ønske supplere med skriftlig projektopgave (5-10 sider). Emne for evt. projektopgave aftales med fagets lærer. Bedømmelsen af den fremlagte opgave påføres eksamensbeviset Salmekundskab Læringsmål: At opnå indsigt i og forståelse for salmeteksters egenart som grundlag for forståelse af det kirkemusikalske arbejde med salmesang og salmespil i gudstjenestelig sammenhæng og som basis for formidling over for menighed, konfirmander m.fl. At opnå kendskab til dansk salmesang, herunder indsigt i Den Danske Salmebog 2002, dens tekster, dens opbygning og dens forhold til dansk salmetradition At opnå kendskab til den danske meloditradition og dansk koralbogshistorie Indhold: Salmesangen set i teologisk og historisk lys Gennemgang af et udvalg af salmer med tekstanalyse, digterbiografi, perspektivering i forhold til samtid, melodiforhold, anvendelse ved gudstjenester og kirkelige handlinger m.v. Den Danske Salmebogs opbygning Den Danske Salmebogs historie, herunder overblik over danske salmebøger fra reformationstiden til i dag Salmemelodiernes og koralbøgernes historie Undervisningens form og omfang: Holdundervisning i kombination med fællestimer / seminar 18 lektioner 3 ECTS Eksamen: Der opgives et pensum på 10 salmer, der repræsenterer forskellige stilepoker i Den Danske Salmebog. Der redegøres for en af de opgivne salmer samt evt. forholdet til melodien/melodierne. Der dokumenteres kendskab til salmens opbygning og indhold. Desuden foretages perspektivering til salmens digter, evt. til melodiens / melodiernes komponist(er) og digterens samtid. Eksaminationens varighed: Max.15 min. Der gives 30 min. forberedelsestid med hjælpemidler. Eksaminanden kan efter eget ønske supplere med skriftlig projektopgave (5-10 sider). Emne for evt. projektopgave aftales med fagets lærer. Bedømmelsen af den fremlagte opgave påføres eksamensbevis Kirke- og bibelkendskab Læringsmål:

22 21 At opnå et basalt kendskab til folkekirken og andre kirkesamfunds teologi og historie Indhold: Bibelen i brug: det gamle og det nye testamente Konfession og teologi, med vægt på det evangelisk-lutherske Den danske folkekirkes organisation Kirkelivet Undervisning Mission Diakoni Undervisningens form og omfang: 9 lektioner. Undervisningen kan afvikles i seminarform, 2 ECTS Eksamen: Obligatorisk fag uden prøveaflæggelse. Ved mindre end 80 % fremmøde skal den studerende aflevere en skriftlig opgave i faget. Opgaveformulering og bedømmelse foretages af faglæreren og en af rektor udpeget fagperson. Der bedømmes med bestået / ikke bestået.

23 22 BILAG 1: Optagelsesprøve Optagelsesprøve til fagretning orgel og korledelse ORGEL Salmespil a. en selvvalgt salme fra Den Danske Koralbog m. tillæg eller Koralbog til Den Danske Salmebog b. en tilstillet salme. Begge salmer spilles med pedal. Der spilles 2 vers. Den under punkt b nævnte salme opgives 2 uger før prøven. Orgellitteratur a. et selvvalgt orgelstykke af sværhedsgrad som J.K.F. Fischer: Præludium nr. 4 i D-dur fra Ariadne Musica (Liber Organi bd. VII, Edition Schott nr. 2267), J.S. Bach: In dulci jubilo, BWV 751 eller J.S. Bach: Otte små præludier og fugaer b. et tilstillet orgelstykke af vanskelighedsgrad som F.W. Zachow: I dødens bånd vor frelser lå (Orgelkoraler til Kirkeåret, nr. 33a, Wilhelm Hansen), Joh. Chr. Bach: Wir glauben all an einen Gott (44 Choräle zum Präambulieren. Bärenreiter 285) eller Aksel Andersen: nr. 4, Cantabile, fra 4 Løgumklosterpræludier (Musica Organi, Edition Egtved) Opgaven under punkt a spilles med pedal. Opgaven under punkt b tilstilles 2 uger før prøven. TEORI a. harmonisk analyse af en ikke modulerende 4-stemmig koral på 2 perioder b. udarbejdelse af alt- og tenorstemme på basis af en opgiven salmemelodi med tilhørende basstemme (2 perioder, ingen modulation) c. 4- stemmig harmonisering af koralmelodi på op til 8 toner Skriftlig prøve 3 lektioner. KLAVER HØRELÆRE a. fremførelse af et selvvalgt klaverstykke af vanskelighedsgrad som J.S. Bach: Præludium i C-dur BWV 939 (Kleine Präludien und Fughetten) eller Fr. Schubert: Ländler (45 andre klaverstykker, forlagetvaks). b. skalaspil i dur og mol (ren, melodisk eller harmonisk mol efter eget valg) med op til 2 fortegn udført 2-hændigt over 2 oktaver a. prima vista udførelse af rytmeopgave med fjerdedel som tælletid b. prima vista udførelse af et kortere melodiforløb, fortrinsvist trinvist c. bestemmelse af forespillede akkorders tonekøn (dur/mol). d. bestemmelse af melodiske og harmoniske intervaller (rene, store og små).

24 23 e. prøve i tonetræfning samt eftersyngning af et forespillet lettere melodiforløb. f. skalasang i dur ud fra opgivet grundtone samt eftersyngning af dur- og moltreklange i grundform.

25 24 BILAG 2: Plancher med ECTS-normering og timetal m.m. Planche med ECTS-normering ud fra eksempel på time- og fag-fordeling Heltidsstudium 2-årigt forløb, orgel og korledelse 2-årigt fuldtidsstudium 1. år 2. år Samlet Hovedområde, praktisk-musikalsk timetal ECTS timetal ECTS Orgel Klaver Sang Korsang Elementær korledelse Voksenkorledelse Børnekorledelse Redskabsfag og musikforståelse Hørelære Satslære Orgelkundskab Musikforståelse Kirkelige fag Liturgik Salmekundskab Kirke- og bibelkendskab Sum attest v. tilfredsstillende deltagelse eksamen m. intern censur eksamen m. ekstern censur

26 25 Planche med ECTS-normering ud fra eksempel på time- og fag-fordeling Deltidsstudium 3-årigt forløb, orgel og korledelse 3-årigt deltidsstudium 1. år 2. år 3. år samlet timetal ECTS timetal ECTS timetal ECTS ECTS Hovedområde, praktisk-musikalsk Orgel Klaver Sang Korsang Elementær korledelse Voksenkorledelse Børnekorledelse Redskabsfag og musikforståelse Hørelære Satslære Orgelkundskab Musikforståelse Kirkelige fag Liturgik Salmekundskab Kirke- og bibelkendskab Sum attest v. tilfredsstillende deltagelse eksamen m. intern censur eksamen m. ekstern censur Ved studium over mere end 3 år indgås der en individuel aftale mellem den studerende og den pågældende kirkemusikskole om fordeling af fagene.

27 26 BILAG 3: Eksamensordning EKSAMENSORDNING Generel del I eksamensordningens generelle del finder man de retningslinjer der er fælles for flere af fagene. De specifikke oplysninger der angår det enkelte fag, er placeret ved fagets eksamensbeskrivelse De generelle bestemmelser er beskrevet i følgende kapitler: 1. Censorordning 2. Bedømmelse karakterskala 3. Eksamensopgaver udfærdigelse/godkendelse 4. Repertoirelister 5. Reeksamination forældelsesfrister 6. Afslutning af eksamen 7. Dispensation merit 8. Privatister 9. Klageadgang 10. Ankenævn 1. Censorordning Censorerne ved kirkemusikskolernes afsluttende eksaminer udpeges af Ministeriet for Ligestilling og Kirke efter indstilling fra skolerne i fællesskab. Ministeriet udpeger en formand for censorkorpset efter indstilling fra skolerne. Censorerne udpeges normalt for en periode på 4 år med mulighed for forlængelse. Censorer ved årsprøver der rekrutteres fra en af de øvrige kirkemusikskoler udpeges af skolerne. Censorkomiteen ved afsluttende prøver samt ved årsprøver i orgel og sang som hovedfag består af rektor/stedfortræder, ekstern censor og den studerendes lærer i faget. Ved årsprøver i orgel og sang som hovedfag kan der indtræde stedfortræder for den studerendes lærer. Rektor/stedfortræder leder komiteens arbejde og er samtidigt medvoterende ved prøven. Er komiteens medlemmer ikke enige om karakteren, giver medlemmerne hver sin karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse

28 27 karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. I de tilfælde hvor der ikke kan findes en karakter ved afrunding er ekstern censors stemme afgørende Ved de øvrige prøver består censorkomiteen af rektor/stedfortræder og den studerendes lærer i faget/stedfortræder. Er komiteens medlemmer ikke enige om karakteren, giver medlemmerne hver sin karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. I de tilfælde hvor der ikke kan findes en karakter ved afrunding er rektors / stedfortræders stemme afgørende. Den eksterne censor ved afsluttende prøver kan ikke være en lærer ansat på en af kirkemusikskolerne. Ved årsprøver i orgel og sang som hovedfag kan ekstern censor være en lærer fra de øvrige kirkemusikskoler. I særlige tilfælde kan den studerende indkaldes til en standpunktsprøve. Censorkomiteen består af rektor/stedfortræder og den studerendes lærer/stedfortræder i faget. 2. Bedømmelse karakterskala Ved karaktergivning benyttes 7-trins skalaen. ECTS Karakter Betegnelse Beskrivelse A 12 Den fremragende præstation B 10 Den fortrinlige præstation C 7 Den gode præstation D 4 Den jævne præstation E 02 Den tilstrækkelige præstation Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med Ingen eller få uvæsentlige mangler. Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. F+ 00 Den utilstrækkelige præstation Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål.

29 28 F -3 Den ringe præstation Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation Samtlige fag skal være bestået for at bestå afsluttende prøve: I fag, hvor der gives karakter, skal den studerende opnå mindst karakteren 02. I fag, hvor der ikke gives karakter, skal den studerende opnå betegnelsen Bestået. I fag, hvor der er årsprøve undervejs i studieforløbet, forudsætter et videre studium bestået prøve minimum med karakteren 02. Standpunktsprøver skal bestås enten ved bedømmelsen Bestået eller ved opnåelse af mindst karakteren Eksamensopgaver udfærdigelse/godkendelse Udfærdigelse af eksamensopgaver foretages ved den enkelte skole. Opgaver til afsluttende prøve i orgellitteratur til skal godkendes og udvælges af ekstern censor. Opgaver til afsluttende prøve i voksenkorledelse og børnekorledelse godkendes af ekstern censor. 4. Repertoirelister I det omfang, der skal afleveres repertoirelister forud for prøver og eksaminer, er det den studerendes ansvar at dette sker, og at tidsfristerne, som opgives af den enkelte skole, overholdes. 5. Reeksamination forældelsesfrister Såfremt en disciplin ikke bestås, kan eksaminanden tidligst indstille sig til reeksamination i den følgende eksamenstermin, med mindre andet er bestemt/aftalt med censorerne i forbindelse med eksamen. Ved reeksamination er gældende regler for genbrug af repertoire angivet i eksamensbeskrivelsen. Normalt skal eksaminer aflægges indenfor et tidsrum, der ikke overstiger den maksimale længde på studiet (4 år) med mere end 1 år. 6. Afslutning af fag uden eksamen Enkelte fag afsluttes normalt uden eksamen under forudsætning af mindst 80% fremmøde. Ifald der ikke er ydet 80% fremmøde, kan skolen forlange aflæggelse af eksamen eller aflevering af skriftlig opgave. 7. Dispensation merit Skolen indkalder i forbindelse med ansøgning til studiet oplysning om evt. tidligere musikuddannelse. Dispensation/merit i enkelte fag vil f.eks. kunne bevilges på baggrund af musikuddannelse på konservatorie- og universitetsniveau.

30 29 Evt. tildeling af undervisning i fag, hvor der er bevilget merit, kan ske efter faglig vurdering/ansøgning. 8. Privatister Der er mulighed for efter ansøgning at indstille sig til de enkelte prøver som privatist (dvs. uden forudgående optagelse og undervisning på en kirkemusikskole). Privatister aflægger prøver og eksaminer på samme vilkår som studerende på kirkemusikskolen. Der opkræves gebyr i forbindelse med aflæggelse af eksamen som privatist. 9. Klageadgang Behandling af klager Adgangen til at klage omfatter klager over årsprøver og afsluttende eksamen. Klager kan vedrøre: a) eksaminationsgrundlaget (eksamensspørgsmål, opgaver og lignende) og dets forhold til eksamenskravene b) eksamensforløbet c) bedømmelsen En klage skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal indgives af den studerende til den kirkemusikskole, hvor prøven er aflagt, senest 2 uger efter at eksamensresultatet er bekendtgjort. Kirkemusikskolen forelægger hurtigst muligt klagen for de oprindelige bedømmere, der kan: a) tilbyde reeksamination b) ved skriftlige prøver foretage ny bedømmelse c) afvise klagen I tilfælde af uenighed blandt bedømmerne træffes afgørelse ved stemmeflertal. Ved stemmelighed tilbydes klageren reeksamination eller ny bedømmelse. Afgørelsen skal være skriftlig og begrundet. Foretages en ny bedømmelse på grund af mangler i et eller flere af de forhold, der begrunder klagen, skal der gennemføres en ny bedømmelse for alle de eksaminander, hvis eksamen lider af den samme mangel.

31 30 Der skal gives tilbud om reeksamination, hvis én af bedømmerne mener, at der er en væsentlig mangel i eksaminationsgrundlaget og dets forhold til eksamenskravene eller i eksamensforløbet. Tilbuddet gives til alle de eksaminander, hvis eksamen lider af samme mangel. Reeksamination skal finde sted snarest muligt. Foretages ny bedømmelse eller reeksamination, skal censorkomiteen suppleres med en ekstra ekstern censor. Foretages reeksamination, bortfalder resultatet af den første eksamination, dog kan reeksaminationen ikke resultere i en lavere karakter end den oprindeligt givne. Resultatet af klagens behandling skal meddeles klageren senest 4 uger efter, at kirkemusikskolen har modtaget klagen. 10. Ankenævn Bedømmernes afgørelse, herunder en eventuel ny bedømmelse, kan af klageren indbringes for et ankenævn. Anken skal være skriftlig og begrundet og skal være indgivet til ministeriet senest 2 uger efter, at bedømmernes afgørelse er meddelt klageren. Ankenævnet er fælles for de tre kirkemusikskoler. Ankenævnet nedsættes, når der er behov for det, og i øvrigt hurtigst muligt efter indgivelse af klage. Ankenævnet, der udpeges af ministeriet, består af tre personer, som har de faglige kvalifikationer til at kunne være udpeget som censor ved den prøve, der klages over. Et af medlemmerne kan være rektor ved en anden kirkemusikskole. For at ankenævnet er beslutningsdygtigt, skal alle nævnets medlemmer deltage i afgørelsen. Kan der ikke opnås enighed i ankenævnet, træffes afgørelsen ved afstemning ved stemmeflertal. Ankenævnet kan: a) beslutte at der skal foretages en ny bedømmelse med nye bedømmere b) give tilbud om reeksamination med nye bedømmere c) afvise klagen Ankenævnet udpeger de nye bedømmere. Vedtager ankenævnet, at der skal foretages en ny bedømmelse på grund af mangler i et eller flere af de forhold, der begrunder klagen, har afgørelsen virkning for alle de eksaminander, hvis eksamen lider af samme mangel. Tilsvarende gælder, hvor ankenævnet tilbyder reeksamination på grund af væsentlige mangler i et eller flere af de forhold, der begrunder klagen. Resultatet af klagens behandling skal meddeles klageren og kirkemusikskolen senest 4 uger efter, at ankenævnet har modtaget klagen. Ny bedømmelse og reeksamination skal finde sted snarest muligt.

32 31 Foretages reeksamination, bortfalder resultatet af den første eksamination, dog kan reeksaminationen ikke resultere i en lavere karakter end den oprindeligt givne. Den studerende kan fortsætte uddannelsen under klage- eller ankesagens behandling. En klage eller anke har ikke opsættende virkning for udstedelse af eksamensbevis.

33 32 BILAG 4: Koralbøger Koralbøger Ved optagelsesprøver, årsprøver og eksamen benyttes følgende koralbøger: Den Danske Koralbog (den brune, 1954 eller 1973) Den Danske Koralbog (den røde, 1992) Koralbog til Den Danske Salmebog 2003 (den blå) Tillæg til Den Danske Koralbog (den røde, 2004) DDK- 54 / DDK-73 DDK-92 KDS WH-04

Kirkemusikeruddannelse. Sang

Kirkemusikeruddannelse. Sang Studieordning august 2013 1 Indhold Indhold... 1 1. Uddannelsens normering og generelle opbygning... 2 2. Adgangskrav og merit... 2 3. Uddannelsens formål... 2 4. Uddannelsens opbygning... 3 5. Uddannelsens

Læs mere

Folkekirkens Kirkemusikskoler

Folkekirkens Kirkemusikskoler Folkekirkens Kirkemusikskoler Kirkesangeruddannelse Studie og eksamensplan 1999-ordningen Løgumkloster Kirkemusikskole Sjællands Kirkemusikskole Vestervig Kirkemusikskole Revideret dec. 2005 Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Folkekirkens Kirkemusikskoler

Folkekirkens Kirkemusikskoler Folkekirkens Kirkemusikskoler Organistuddannelse Studie og eksamensplan 1999-ordningen Løgumkloster Kirkemusikskole Sjællands Kirkemusikskole Vestervig Kirkemusikskole Revideret dec. 2005 Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

FOLKEKIRKENS KIRKEMUSIKSKOLER Målbeskrivelse og målopfyldelse januar 2009 PRÆLIMINÆR ORGANISTUDDANNELSE

FOLKEKIRKENS KIRKEMUSIKSKOLER Målbeskrivelse og målopfyldelse januar 2009 PRÆLIMINÆR ORGANISTUDDANNELSE ORGEL a. Kunstspil Målet er, at den studerende opnår indsigt, kundskab og færdighed som forudsætning for at udvikle indstuderingsteknik, herunder kendskab til opførelsespraksis og registreringspraksis.

Læs mere

Folkekirkens Kirkemusikskoler

Folkekirkens Kirkemusikskoler Folkekirkens Kirkemusikskoler Klokkenistuddannelse Studie og eksamensplan 1999-ordningen Løgumkloster Kirkemusikskole Revideret dec. 2005 Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE Oversigt over uddannelsesforløb, fag

Læs mere

Kirkemusikeruddannelse. Orgel og korledelse

Kirkemusikeruddannelse. Orgel og korledelse Kirkemusikeruddannelse Orgel og korledelse Studieordning august 2013 2.udgave 2015 1 Indhold 1. Uddannelsens normering og generelle opbygning... 2 2. Adgangskrav og merit... 2 3. Uddannelsens formål...

Læs mere

Kirkemusikeruddannelse. Basislinje Orgel

Kirkemusikeruddannelse. Basislinje Orgel Kirkemusikeruddannelse Basislinje Orgel Studieordning august 2013 Indhold 1. Basislinjens normering 2. Adgangskrav og merit 3. Basislinjens formål 4. Basislinjens opbygning 5. Basislinjens indhold Bilag:

Læs mere

Kirkemusikeruddannelse. Sang

Kirkemusikeruddannelse. Sang Kirkemusikeruddannelse Sang Studieordning august 2013 1 Indhold Indhold... 1 1. Uddannelsens normering og generelle opbygning... 2 2. Adgangskrav og merit... 2 3. Uddannelsens formål... 2 4. Uddannelsens

Læs mere

Folkekirkens Kirkemusikskoler

Folkekirkens Kirkemusikskoler Folkekirkens Kirkemusikskoler Kirkekorlederuddannelse Studie og eksamensplan 1999-ordningen Løgumkloster Kirkemusikskole Sjællands Kirkemusikskole Vestervig Kirkemusikskole Revideret dec. 2005 Indhold

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser 1. Hovedfagskompleks 1.1.

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser 1. Hovedfagskompleks 1.1.

Læs mere

SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD

SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag Solosang (1.- 6.semester): UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at stimulere den studerende til at udvikle sit specifikke, personlige

Læs mere

STUDIEPLAN FOR DIPLOMUDDANNELSE I KIRKEMUSIK VED DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM

STUDIEPLAN FOR DIPLOMUDDANNELSE I KIRKEMUSIK VED DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM STUDIEPLAN FOR DIPLOMUDDANNELSE I KIRKEMUSIK VED DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM 1. Uddannelsens formål, indhold og centrale kompetencemål Diplomuddannelsen i kirkemusik er en videregående deltidsuddannelse

Læs mere

Optagelsesprøve til Musikvidenskab

Optagelsesprøve til Musikvidenskab Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet

Læs mere

Forslag til undervisningsplan for MGK

Forslag til undervisningsplan for MGK Forslag til undervisningsplan for MGK Rytmisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab

Læs mere

Klarinet Instrumentalt hovedfag

Klarinet Instrumentalt hovedfag Klarinet Instrumentalt hovedfag (1. 6.semester) UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL: Fagets overordnede mål er at udvikle den studerendes instrumentale, musikalske og kunstneriske færdigheder. At den

Læs mere

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk

Læs mere

Hovedfagskompleks. Guitar. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfagskompleks. Guitar. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfagskompleks Har opnået klar forståelse af og viden om forskellige musikalske genrer og stilarter Har opnået dyb forståelse af interpretationsprincipper Har udviklet egen praksis omkring instrumental

Læs mere

GUITAR Instrumentalt hovedfag

GUITAR Instrumentalt hovedfag (1. 6.semester) GUITAR Instrumentalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at udvikle den studerendes instrumentale, musikalske og kunstneriske færdigheder. At den studerende

Læs mere

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Uddannelsesretning: SANGER, INSTRUMENTALIST OG KIRKEMUSIKER VERSION 2 280515 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM

SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM STUDIEORDNING FOR SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM Senest revideret september 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2. Uddannelsens

Læs mere

Forslag til undervisningsplan for MGK

Forslag til undervisningsplan for MGK Forslag til undervisningsplan for MGK Klassisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab

Læs mere

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER MUSIKKENS GRUNDBEGREBER Arbejdshæfte til hørelære og almen musikteori af INGE BJARKE LÆRERHÆFTE Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603

Læs mere

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae)

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Uddannelsesretning: 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1. Dansk 1.2. Engelsk 2. ECTS-normering

Læs mere

Hovedfagskompleks. Instrumentalt /vokalt hovedfag. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfagskompleks. Instrumentalt /vokalt hovedfag. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfagskompleks Instrumentalt /vokalt hovedfag Har udviklet egen praksis omkring instrumental/vokaltekniske og musikalske færdigheder for at kunne opnå frihed til det kunstneriske udtryk Har opnået klar

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Formålet med uddannelsen Musikpædagogiske uddannelser, der retter sig mod skoler, gymnasier, institutioner og den frivillige musikundervisning samt uddannelse af professionelle

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSEN SOM GUITARIST cand. musicae / Master of Music (MMus)

KANDIDATUDDANNELSEN SOM GUITARIST cand. musicae / Master of Music (MMus) KANDIDATUDDANNELSEN SOM GUITARIST cand. musicae / Master of Music (MMus) GUITAR STUDIEORDNING (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser August 2011, rev. 2014 INDHOLD Forord... 3 Planche (ECTS og

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus), Kirkemusik

Bacheloruddannelsen i musik (BMus), Kirkemusik Bacheloruddannelsen i musik (BMus), Godkendt i studienævnet d. 05.12.13/Skolerådet d. 04.03.14 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1 Dansk 1.2 Engelsk 2. ECTS

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

MASTERUDDANNELSE I ELITE SANGPÆDAGOGIK (MVP) VED DKDM

MASTERUDDANNELSE I ELITE SANGPÆDAGOGIK (MVP) VED DKDM MASTERUDDANNELSE I ELITE SANGPÆDAGOGIK (MVP) VED DKDM STUDIEORDNING Formål med uddannelsen: Masteruddannelsen i elite sangpædagogik er en videregående deltidsuddannelse, der udbydes efter Lov om erhvervsrettet

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Hovedfag. Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfag. Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfag Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt Mestrer anvendelsen af musikteknologi som redskab til kreativ, skabende virksomhed og musikformidling Den studerende på kandidatuddannelsen er selv

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

SOLISTUDDANNELSEN Solist / Advanced Postgraduate Diploma in Music

SOLISTUDDANNELSEN Solist / Advanced Postgraduate Diploma in Music SOLISTUDDANNELSEN Solist / Advanced Postgraduate Diploma in Music KOMPONIST STUDIEORDNING (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser August 2011 INDHOLD Forord... 3 Planche (ECTS og undervisning)...

Læs mere

Hovedfagskompleks. Brobygning. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfagskompleks. Brobygning. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfagskompleks Brobygning har udviklet metoder og/eller materialer inden for musikpædagogik og musikformidling for børn og unge med henblik på at bygge broer og skabe større sammenhæng i den musikalske

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Indstillet af studienævnet i Odense den 11. februar 2016 og i Esbjerg

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Uddannelsesretning: GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING VERSION 1 031215 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

GENERELLE BESTEMMELSER FOR EKSAMEN PÅ KOMMUNOMUDDANNELSEN. på akademiniveau. Gældende fra august 2015

GENERELLE BESTEMMELSER FOR EKSAMEN PÅ KOMMUNOMUDDANNELSEN. på akademiniveau. Gældende fra august 2015 GENERELLE BESTEMMELSER FOR EKSAMEN PÅ KOMMUNOMUDDANNELSEN på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 11-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på Kommunomuddannelsen... 3

Læs mere

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret

Læs mere

Generel eksamensinformation

Generel eksamensinformation Generel eksamensinformation Indhold Generel information... 2 Eksamen - grundforløb 1, 2 og det studiekompetencegivende år (EUX)... 2 Prøve i grundfag (Case-eksamen)... 2 Grundforløbsprøven... 3 Prøver

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Konservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser

Konservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser Konservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser 1. Generelle bestemmelser I medfør af 4, stk. 5 i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 1245 af 11. december 2009 om uddannelserne ved

Læs mere

Orienteringsmøde. Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven

Orienteringsmøde. Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven Orienteringsmøde Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven Det bedste springbræt til din musikalske karriere højt fagligt niveau lærere og medstuderende vil med stor entusiasme

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSE I KLASSISK KLAVER DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSE I KLASSISK KLAVER DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSE I KLASSISK KLAVER DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM Senest revideret april 2009 sfortegnelse 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk...3 2. Uddannelsens normering...3

Læs mere

Hvad er MGK? Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven

Hvad er MGK? Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven Hvad er MGK? Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven Det bedste springbræt til din musikalske karriere Landets største søgning uden for København Højt fagligt niveau blandt

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: INSTRUMENTALIST/SANGER Musiker/pædagog Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser

Læs mere

SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT

SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT STUDIEPLANER OG EKSAMENSBESTEMMELSER Katalog over SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT Februar 2012 Supplerende Hovedfag. Godkendt i Studienævnet april 2011 samt december 2011

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Filmkomponist Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser 1. Hovedfagskompleks

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) STUDIEPLAN Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Uddannelseslinje ALMEN MUSIKPÆDAGOGIK Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 1. oktober 2010 Version: Oktober 2012 1 ... 2 1 Indledning... 3

Læs mere

Katalog over 2-ÅRIGE SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT

Katalog over 2-ÅRIGE SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT STUDIEPLANER OG EKSAMENSBESTEMMELSER Katalog over 2-ÅRIGE SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT Februar 2012 Senest revideret: Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Generelt... 3 Hovedinstrumentpædagogik...

Læs mere

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 MÅLGRUPPE Pædagoger, lærere og andre med mellemlang, videregående uddannelse eller

Læs mere

MGK-undervisningsplan for faget violin

MGK-undervisningsplan for faget violin MGK-undervisningsplan for faget violin Målet med undervisningen: Det overordnede mål med undervisningen på MGK er, at den studerende opnår et niveau svarende til optagelsesprøven på et dansk musikkonservatorium.

Læs mere

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

STUDIEPLAN. Kandidatuddannelsen til musiker (cand. musicae) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus. Gældende fra 2011

STUDIEPLAN. Kandidatuddannelsen til musiker (cand. musicae) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus. Gældende fra 2011 STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musiker (cand. musicae) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 24. august 2010 Version: August 2015 1 Indhold Indhold...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DE KLASSISKE UDDANNELSER MED HOVEDFAGET KLASSISK SANG

STUDIEORDNING FOR DE KLASSISKE UDDANNELSER MED HOVEDFAGET KLASSISK SANG STUDIEORDNING FOR DE KLASSISKE UDDANNELSER MED HOVEDFAGET KLASSISK SANG NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC 2 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af studieordning for de klassiske uddannelser...3

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk bachelor (BMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk bachelor (BMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk bachelor (BMus) Uddannelsesretning: SANGER Udøver, underviser og iværksætter Indstillet af studienævnet den 15-09-2014 Side 1 af 42 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold..side 3 - Teknik..side 4 - Kor/ det at synge sammen side 5 - Indstudering side 6 - Musikalske udtryk side 7 - Gehør/Improvisation

Læs mere

Undervisningsplan produktionslinjen

Undervisningsplan produktionslinjen Undervisningsplan produktionslinjen Produktionslinjen omfatter de ikke-instrumentale hovedfag; sangskrivning, elektronisk musik, komposition og lydteknik De enkelte hovedfag stiler mod optagelse på de

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) STUDIEPLAN Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 24. august 2010. Version: August 2015 1 1 Indledning... 3 2 Uddannelsens

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Forsyningsoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Forsyningsoperatør Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. august 2014 Forsyningsoperatør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 454 af 08/05/2014 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

FORORD. Hensynet til praktisk brug har ligeledes været bestemmende for valg af tonearter.

FORORD. Hensynet til praktisk brug har ligeledes været bestemmende for valg af tonearter. FORORD Med nærværende flerstemmige koralbog fremlægges melodisamlingen til Den Danske Salmebog (DDS 2002). Melodihenvisningerne i DDS 2002 og det heraf følgende melodirepertoire er fastlagt af Salmebogskommissionen

Læs mere

Eksamensvejledning. for. Brødbager, brødbager m/profil

Eksamensvejledning. for. Brødbager, brødbager m/profil Eksamensvejledning for Brødbager, brødbager m/profil Denne vejledning er til brug ved afsluttende eksamen for elever der har valgt uddannelsen som brødbager eller brødbager med profil. 12. februar 2009

Læs mere

Generel eksamensinformation/prøveregler Grundforløb Indholdsfortegnelse

Generel eksamensinformation/prøveregler Grundforløb Indholdsfortegnelse Generel eksamensinformation/prøveregler Grundforløb Indholdsfortegnelse Case-eksamen:... 2 Øvrige prøver:... 2 Mundtlig prøve:... 2 Skriftlig prøve:... 3 Praktisk prøve... 4 Generelle regler:... 4 Censorer:...

Læs mere

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 24. august 2010 Version: August 2015 1 Indhold 1 Indledning...

Læs mere

Mål og fagplan for musik og sang

Mål og fagplan for musik og sang Mål og fagplan for musik og sang Kompetencemål efter 9. klasse: Kunne udtrykke sig musikalsk i fælleskab med andre Kunne deltage opmærksomt i sang og sammenspil. Kunne udtrykke sig skabende i musikalske

Læs mere

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (Udkast af 15. maj 2006) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser I medfør af 8, stk. 1, og 34, stk. 1, i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Musik (BMus) Uddannelsesretning: Klassisk blokfløjte

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Musik (BMus) Uddannelsesretning: Klassisk blokfløjte Studieordning for Bacheloruddannelsen i Musik (BMus) Uddannelsesretning: Klassisk blokfløjte 1 Indholdsfortegnelse: Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1. Dansk 1.2. Engelsk 2.

Læs mere

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE INDHOLD Forord 5 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen 6 Kompetencemålsprøve i faget praktik

Læs mere

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae)

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Uddannelsesretning: Rytmisk musiker/musikpædagog instrumentalist/sanger 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Musik (BMus) Uddannelsesretning: Klassisk guitar

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Musik (BMus) Uddannelsesretning: Klassisk guitar Studieordning for Bacheloruddannelsen i Musik (BMus) Uddannelsesretning: Klassisk guitar 1 Indholdsfortegnelse: Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1. Dansk 1.2. Engelsk 2. ECTS-normering

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold.side 3 - Teknik..side 4 - Indstudering side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Holdning side 7 Tilrettelæggelse

Læs mere

Arbejdsbeskrivelse for organist ved Asmild og Tapdrup kirker. Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet.

Arbejdsbeskrivelse for organist ved Asmild og Tapdrup kirker. Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet. Arbejdsbeskrivelse for organist ved Asmild og Tapdrup kirker Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet. Ved organist forstås den organist, for hvem nærværende

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Musik (BMus) Uddannelsesretning: Klassisk klaver

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Musik (BMus) Uddannelsesretning: Klassisk klaver Studieordning for Bacheloruddannelsen i Musik (BMus) Uddannelsesretning: Klassisk klaver 1 Indholdsfortegnelse: Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1. Dansk 1.2. Engelsk 2. ECTS-normering

Læs mere

Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet.

Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet. Arbejdsbeskrivelse for organist indtast navn ved Jyderup og Holmstrup kirke(r) Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet. Organistens ugentlige fridag er:

Læs mere

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae)

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Uddannelsesretning: 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1. Dansk 1.2. Engelsk 2. ECTS normering

Læs mere

Hovedfagskompleks. Instrumentalt/vokalt hovedfag Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfagskompleks. Instrumentalt/vokalt hovedfag Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfagskompleks Instrumentalt/vokalt hovedfag har solistiske og ensemblemæssige færdigheder,der knytter sig til beskæftigelse inden for udøvende musik og/eller musikpædagogik har udviklet sit specifikke,

Læs mere

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 3. semester

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 3. semester Bachelor i sygepleje Hold 2015 Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer... 3 Vurderingsformer... 3 Indstilling og afmelding til prøver... 4 Oversigt over prøver... 5 Interne prøver... 5 Rammer og kriterier

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 Grundfaget Naturfag afsluttes med en eksamen på 1. Hovedforløb. I følgende dokument beskrives, hvorledes Nordjyllands Landbrugsskole

Læs mere

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 Enkeltfag Studieordning STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1 1. Fællesbestemmelser. Enkeltfagskurserne ved

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

Masteruddannelse i Rytmisk Korledelse

Masteruddannelse i Rytmisk Korledelse Masteruddannelse i Rytmisk Korledelse (M-RK) Overordnede mål At videreudvikle de kunstneriske, vokale, instrumentale, teoretiske og ledelsesmæssige kompetencer indenfor hovedfaget rytmisk korledelse og

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen Uddannelsesordning for fotografuddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Udstedt af Billedmediernes Faglige Udvalg i henhold til Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion

Læs mere