Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Københavns Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Københavns Universitet"

Transkript

1 CBSE 9.semester 19/ Side 1 af 10 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Integreret skriftlig case-baseret eksamen i intern medicin, kirurgi, patologisk anatomi og klinisk farmakologi 9. semester 19. januar 2006 rettenøgle

2 CBSE 9.semester 19/ Side 2 af 10 Opgave 1 25-årig mand med utilsigtet vægttab på 7-8 kg det sidste halve år indlægges af vagtlæge, primært pga. dyspnø. Der er ikke hoste eller ekspektoration, og temperaturen er normal. Ved indlæggelsen klager patienten over tørhed i munden. Han virker lidt sløv. 1. Nævn tre endokrinologiske sygdomme, der typisk giver anledning til vægttab. Hvordan stilles diagnosen? a. Sygdomme: i. Diabetes mellitus ii. Thyrotoksicose iii. Binyrebarkinsufficiens b. Diagnostik: i. Faste blodglukose 7 eller blodglukose 11.1 i løbet af døgnet eller efter glukosebelastning ii. Måling af TSH, T3 og T4, evt. resin-t3 test iii. Plasma kortisol >550 nmol/l 30 min. efter indgift af synachten. 2. Det viser sig, at patientens blodglucose er 22 mmol/liter. a. Hvad fejler patienten? i. Diabetes b. Hvordan behandles tilstanden akut og i løbet af første uge? i. Akut med hurtigt virkende insulin. ii. Senere med en kombination af hurtigt virkende insulin og middellangt virkende insulin og diæt. Det vigtigste vedrørende diæten er at hurtigt resorberbart kulhydrat udelukkes fra diæten. 3. Du skal nu overveje hvorfor patienten har dyspnø, og hvorfor han virker sløv, under hensyntagen til at blod glukose er forhøjet. Besvar derfor følgende spørgsmål: a. Hvilken tilstand er sandsynlig? i. Ketoacidose b. Hvordan diagnosticeres denne? i. Kraftig reaktion for ketonstoffer i urinen, nedsat arterielt standard bicarbonat, og nedsat arterielt ph. c. Hvorledes behandles tilstanden? i. Hurtigtvirkende insulin hver time i starten, initialt i.v., derefter i.m.. ii. 5 liter saltvand i første døgn. iii. Kaliumtilskud afhængig af plasma kalium iv. I.v. glucose når blodglukose kommer under 10 til 12 mmol, men fortsat rigeligt insulin i første døgn og andet døgn.

3 CBSE 9.semester 19/ Side 3 af Patientens følges herefter i en række år og udvikler sendiabetiske komplikationer. Nævn kort de vigtigste sendiabetiske komplikationer? a. retinopati b. nefropati c. neuropati d. fodlæsioner e. hjertekarsygdom 5. Hvordan mindskes risikoen for udvikling af sendiabetiske komplikationer? a. omhyggelig kontrol af blodglukose. 6. Hvilke læsioner optræder i foden? a. fodsår b. gangræn 7. Beskriv kort de diabetiske øjenforandringer hos patienter med langvarig diabetes. a. Mindre blødninger i retina. Hos yngre kan udvikles den mere alvorlige proliferative retinopati med bløde, uskarpe exsudater (skyldes iskæmi), proliferation af kar, der kan give anledning til større præretinale blødninger, blødninger ind i corpus vitreum, bindevævsdannelse og retinaløsning. Hos patienter med type 2 diabetes ses foruden simplex retinopati makulaødem ofte ledsaget af hårde gule fedtholdige exsudater omkring fovea, der kan give centralt synstab. 8. Under behandling med insulin kan patienten udvikle hypoglykæmi. a. Beskriv kort de karakteristiske symptomer ved hypoglykæmi. i. Sved, tremor og svaghedsfølelse. Tiltagende bevisthedssvækkelse. b. Hvilke(t) hormon/hormoner er især af betydning for normaliseringen af blodglucose ved hypoglykæmi hos patienter med type 1 diabetes? i. Adrenalin 9. Insulin behandlede patienter får nemt hypoglykæmi ved fysisk anstrengelse. Hvad skyldes dette og hvordan kan det undgås? a. Insulinproduktionen nedsættes hos normale ved fysis arbejde på grund af aktiveringen af sympatiksaktiviteten. Hos insulinbehandlede patienter med sukkersyge kan insulinproduktionen ikke hæmmes. Dette forebygges ved at indtage mindre insulin før fysisk anstrengelse og evt. spise lidt mindre.

4 CBSE 9.semester 19/ Side 4 af 10 Opgave 2 58-årig kvinde, der for 5 år siden har haft et akut myokardieinfarkt, henvender sig til egen læge pga. ændret afføringsmønster. Afføringen har altid været regelmæssig og af normal konsistens én gang dagligt, men har den sidste måned været skiftevis hård og blød, med en frekvens op til 3 gange dagligt. Normal appetit. Intet vægttab. 1. Hvad skal den praktiserende læge spørge om og gøre initialt? a. Spørge om tidligere kolorektal neoplasi eller endometriecancer, samt om familiær disposition til kolorektal cancer (som er ensbetydende med høj risiko for kolorektal cancer og dermed henvisning til primært koloskopi). b. Spørge om blod i afføringen. c. Udføre rektaleksploration (kan afsløre 2/3 af de rektale cancere). d. Foretage hæmoglobin-måling. e. Foretage gynækologisk undersøgelse. 2. Hvilken undersøgelse skal herefter foretages? a. Patienter med høj risiko jf. ovenfor undersøges primært med koloskopi. b. Alle andre patienter > 40 år undersøges med sigmoideoskopi. Er denne normal suppleres med undersøgelse af afføringen for okkult blod, idet påvist blod er ensbetydende med risiko for cancer oralt for rektum. Ved fund af okkult blødning bør der udføres koloskopi. Ved negativ afføringsprøve må man overveje udredning for anden mulig sygdom via egen læge. Ved persisterende symptomer og uafklaret diagnose efter 3 måneder udføres koloskopi. Udredningen viste en tumor med nederste begrænsning 16 cm fra analåbningen. Der er taget biopsier og den mikroskopiske beskrivelse er: Fragmenterede vævsstykker, der viser et adenomatøst tumorvæv, i store områder med sigillocellulære træk. Tumorvævet ses profundt for lamina muscularis mucosae. 3. Hvad er diagnosen? Adenocarcinom. 4. Hvilke billeddiagnostiske undersøgelser medfører dette? a. Ultralyd af hepar m.h.p. metastaser. b. Røntgen af thorax m.h.p. metastaser. c. Alternativ til a+b: CT-skanning af thorax og øvre abdomen.

5 CBSE 9.semester 19/ Side 5 af Udredningen viser, at der ikke er tegn på spredning (fjernmetastaser). Hvad skal der herefter foretages? a. Vurdering af den operative risiko. Hjerteinsufficiens er én af de vigtigste risikofaktorer og vurderes klinisk ved forekomsten af halsvenestase, ødemer og dyspnø. Ved svært øget operativ risiko kan man overveje at afstå fra operation med mindre risikoen kan reduceres med medicinsk behandling, dvs. medicinsk tilsyn. I øvrige tilfælde tilbydes patienten operation. 6. Patienten tilbydes efterfølgende operation. Hvilken information skal patienten have inden operationen? a. Risiko for komplikationer (specielt nævnes anasromoselækage, sårinfektion, kardielle komplikationer og pneumoni). b. Risiko for stomi (der skal altid informeres om stomirisiko ved operation for ve.sidig coloncancer og rectum cancer). 7. Hvilken anæstesiteknik og postoperativ smertebehandling vil du foreslå? a. Generel anæstesi (inhalations- og/eller i.v. teknik) suppleret med epidural analgesi via epiduralkateter. b. Kontinuerlig epidural infusion af lokalanæstesimiddel og opioid de første postoperative døgn. 8. Forklar Dukes stadieinddeling. a. Dukes A: tumor begrænset til tarmvæggen, ingen gennemvækst af tunica muscularis. b. Dukes B: tumor vokset igennem tunica muscularis, ingen lymfeknudemetastaser. c. Dukes C: tumor har metastaseret til regionale lymfeknuder. d. Dukes D er et begreb der nogle steder anvendes i klinisk praksis til at angive tilstedeværelsen af fjernmetastaser. 9. Hvilken konsekvens har Dukes stadieinddeling for eventuel onkologisk efterbehandling i det aktuelle tilfælde? a. Cancer coli Dukes C tilbydes adjuverende kemoterapi. Der gives ikke strålebehandling til cancer coli. 10. Hvis tumors nedre begrænsning var 8 cm fra analåbningen, og tumor var Dukes stadium C, hvilken strategi ville da gælde for onkologisk efterbehandling? a. I så fald skal der ikke gives onkologisk efterbehandling (c.recti tilbydes ikke postoperativ stråle- eller kemoterapi).

6 CBSE 9.semester 19/ Side 6 af 10 Opgave 3 42-årig tidligere rask mand indlægges med et par dages varende klager over ledsmerter og hævelse i højre ankel, venstre håndled og højre albue. Samtidig hermed rødme og irritation i begge øjne og udflåd fra urethra. Blodprøver viser moderat CRP og SR forhøjelse, normale leukocytter og normalt hæmoglobin. 1. Hvad kaldes denne lidelse? a. Mb.Reiter. 2. Du skønner at det drejer sig om en reaktiv arthritis. Angiv mikroorganismer der kan give anledning til reaktiv arthritis med ekstraartikulære manifestationer som beskrevet i sygehistorien. a. Salmonella b. Campylobacter c. Yersinia d. Shigella e. Chlamydia 3. Risiko for udvikling af reaktiv arthritis som beskrevet hos denne patient er knyttet til en bestemt vævstype. Hvilken? a. HLAB27 4. Nævn behandlingsmuligheder af reaktiv arthritis ved henholdsvis let, svær og langvarig sygdom. a. Let sygdom: NSAID. b. Sværere sygdom: steroid (intraartikulært eller systemisk). c. Langvarig sygdom (længere end 3 måneder): Salazopyrin. 5. Du følger patienten ambulant i flere måneder. Han kommer sig ikke rigtigt, men bliver ved med at have hævede led, og ledmanifestationerne får karakter af systemisk polyarthritis. På den baggrund mistænker du sygdommen arthritis reumatoides. Hvordan stilles diagnosen reumatoid arthritis? a. Opfyldelse af mindst 4 af nedennævnte 7 klassifikationskriterier og sygdomsvarighed >6 uger: i. Arthrit i mindst 3 ledområder ii. Arthrit i hænderne iii. Symmetrisk arthrit iv. Morgenstivhed > 1 time v. Noduli reumatici vi. Røntgenforandringer vii. Positiv IgMRF

7 CBSE 9.semester 19/ Side 7 af Du stiller diagnosen arthritis rheumatoides, og beslutter intensivere den medicinske behandling. Hvilke præparater vil du anvende? a. Centralt er at pt sættes i behandling med et DMARD (disease-modifying antirheumatic drug), hvor methotrexat er at foretrække. Salazopyrin eller andet DMARD (hertil hører bl.a. guld) kan også anvendes. Derudover fortsat smertebehandling med NSAID, gerne kombineret med paracetamol. Ved sværere sygdom binyrebarkhormon intraartikulært eller systemisk. 7. Under behandlingen kommer patienten sig godt, men udvikler pludseligt et hævet og rødt højre knæ og temperatur 38.5 C. Puls og BT normale. a. Hvilken diagnose mistænker du? i. Infektiøs arthritis. b. Hvordan vil du udrede det? i. Ledpunktur og bloddyrkning med mat. til mikrobiologisk undersøgelse. c. Hvilken behandling vil du give initialt? i. Antibiotisk behandling (diclosil på mistanke om stafylokokker som agens) 8. Sjældne differentialdiagnostiske problemstillinger ved ledhævelse er bindevævsimmunsygdomme. a. Hvad betyder ANCA og ved hvilken bindevævs-immunsygdom kan ANCA være positiv? i. Antineutrofilt cytoplasmatisk antistof ii. Wegeners granulomatose b. Hvad betyder ANA, og nævn to bindevævs-immunsygdomme med positiv ANA? i. Antinucleært antistof ii. Sygdomme: 1. Systemisk Lupus (SLE) 2. Mb. Sjøgren 3. Sclerodermi 9. Efter at have haft reumatoid artritis i mange år udvikler en patient nefrotisk syndrom, og der tages en nyrebiopsi. a. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? i. Amyloidose b. Anfør det vigtigste morfologiske fund. i. Aflejringer af amyloid (amorft eosinofilt materiale) i karvægge og glomeruli. c. Hvilken farvning anvendes for at stille diagnosen? i. Congorød-farvning

8 CBSE 9.semester 19/ Side 8 af 10 Opgave 4 69-årig mand henvises af egen læge på grund af generende vandladningssymptomer i form af hyppig vandladning dag og nat. Egen læge har på mistanke om benign prostatahyperplasi sat patienten i behandling med en alfa-adrenoceptor blokker med nogen, men ikke tilstrækkelig effekt. 1. Hvad vil du spørge patienten om for nærmere at uddybe hans vandladningsproblem? a. Om der har været blod i urinen. b. Om der er andre blærefyldningssymptomer som bydende vandladningstrang eller ligefrem trangsurininkontinens, eller blæretømningsproblemer i form af igangsætningsbesvær, brug af bugpresse, slap stråle og fornemmelse af dårlig blæretømning. c. Drikkevaner. Drikker patienten rigeligt eller har han sat væskeindtaget ned på grund af vandladningsproblemerne. d. Tidligere sygdomme eller behandlinger af sådanne i de nedre urinveje. 2. Hvilke årsager uden for urinvejene kunne være årsag til eller forværre patientens vandladningsproblem? a. andre sygdomme, der kan give vandladningsproblemer i. Neurologiske sygdomme (apoplexi, Mb Parkinson, Dissemineret sclerose). ii. Hjertesygdomme (inkompensation med væskeretention om dagen og øget diurese om natten) iii. Diabetes mellitus b. medicinforbrug som diuretika, antidepressiva, etc. c. evt. kan drikkevaner angives her og ikke under spørgsmål Hvad vil du lægge vægt på ved den objektive undersøgelse? a. Undersøgelse af abdomen mhp. på urinretention (udfyldning og/eller dæmpning suprapubisk) b. rektaleksploration mhp. prostatas størrelse og konsistens, samt vurdering af bækkenbundsreflekserne c. den generelle helbredstilstand med henblik på om pt. kan tåle kirurgi

9 CBSE 9.semester 19/ Side 9 af Hvad er de hyppigste komplikationer til infravesikal obstruktion og hvor hyppigt ses det (angiv størrelsesordenen)? a. akut urinretention ses hos ca. 2% årligt b. kronisk urinretention (hyppighed kendes ikke da den ofte er symptomløs) c. urinvejsinfektion ses hos 10-20% d. stendannelse i blæren ses hos ca. 1% e. blødning fra prostata ses hos ca. 10% f. postrenal uræmi ses hos 1-2% 5. Fastlæg et undersøgelsesprogram for patienten a. symptomskoringsskema for at fastlægge vandladningsproblemets størrelse b. væske-vandladningsskema med henblik på fastlæggelse af den samlede døgndiurese, vandladningsportionernes størrelse og natdiuresens størrelse c. urinundersøgelse for blod, sukker, nitrit og leukocytter d. blodprøve med måling af P-kreatinin og PSA e. miktografi (urinflowmåling) f. residualurinbestemmelse g. evnt trykflowundersøgelse specielt ved maximalt urinflow over 10ml/s (grænserne står med småt i Kir. Komp.) 6. PSA måles hos patienten til 7,4 ng/ml. Øverste normalgrænse er 4,0 ng/ml. Hvad kan give forhøjet PSA? a. cancer prostatae b. benign prostatahyperplasi c. infektion (prostatitis, cystitis) d. traume (cystoskopi, biopsi - men rektaleksploration påvirker ikke PSA) 7. Hvordan stilles differentialdiagnosen mellem benign og malign prostatalidelse? a. med ultralydvejledt transrektal prostatabiopsi

10 CBSE 9.semester 19/ Side 10 af Den diagnostiske udredning ender med diagnosen benign prostatahyperplasi som årsag til ukompliceret infravesikal obstruktion. Hvilke behandlingsmuligheder er der? a. observation ( watchful waiting ) kan anvendes hos patienter, der ikke er voldsomt generet af deres symptomer. Denne patient har dog fra begyndelsen angivet behandlingsønske. b. medicinsk behandling med alfa-adrenoceptorblokker eller 5-alfareduktasehæmmer eventuelt i kombination. c. kirurgisk behandling med transuretral incision af prostata (<30 ml (gram)), transuretral resektion af prostata (< ml) eller åben prostatektomi transvesikalt / retropubisk / perinealt(>100 ml). Nyere metoder som mikrobølgebehandling, laserbehandling og radiobølgebehandling er kun perifert omtalt i lærebøgerne. 9. Hvad er de hyppigste sene komplikationer til prostatektomi, og hvor hyppigt forekommer det (angiv størrelsesordenen)? a. efterblødning hos 5-10% b. retrograd ejakulation hos næsten alle c. stressinkontinens hos 1% d. uretral striktur hos 5-15% e. erektil dysfunktion hos 5-15% f. meatusstenose hos 5-10% 10. Der foretages mikroskopi af den fjernede prostata, og rapporten beskriver: Prostatavæv med glandler, der viser intraluminale papillære formationer, regelmæssige ensartede kerner og bevarede basalceller. I områder findes stromaet cellerigt og nodulær arrangeret. I et minimalt focus ses glandlerne små og beliggende ryg mod ryg. Der er nukleoler, og immunhistokemisk kan der i dette focus ikke påvises basalceller. Hvad er diagnosen? a. Prostatavæv med hyperplasi og fokus af adenokarcinom.

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere

Udredning for urininkontinens

Udredning for urininkontinens Ifølge servicelovens 97 bevilges inkontinenshjælpemidler, såfremt der er tale om en varig lidelse, som ikke kan bedres ved medicinsk eller terapeutisk behandling. Odder Kommune følger derfor et udredningprogram

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Senest opdateret 11. maj 2015 Fagområdet Kolorektal kirurgi under Dansk Kirurgisk Selskab fastlægger retningslinier for certificering og anbefaler kandidater

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og kirurgi

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og kirurgi REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 032-12 Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og

Læs mere

Information om pakkeforløb for prostatakræft

Information om pakkeforløb for prostatakræft Information om pakkeforløb for prostatakræft Der er mistanke om kræft i prostata hvis: Rektaleksploration giver mistanke om kræft(hård, assymetrisk) Prostataspecifikt antigen(psa( overstiger den aldersspecifikke

Læs mere

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009

Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009 Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009 Indledning I forbindelse med sidste overenskomstforhandling blev parterne enige om at etablere hurtigere og mere smidige moderniseringer af

Læs mere

Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer )

Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Ulrich Fredberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Regionhospitalet Silkeborg www.regionmidtjylland.dk Regionshospitalet Silkeborg Center of Excellence Akutplanen

Læs mere

A-kursus i urogenital radiologi

A-kursus i urogenital radiologi A-kursus i urogenital radiologi 25. - 27. november 2014 Overlæge Gratien Andersen Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital i Skejby Uroteltumorer Uroteltumorer Papillær type 80% 50 % er maligne

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

Bjarne Lühr Hansen. Praktiserende læge, ph.d. Lektor ved Syddansk Universitet

Bjarne Lühr Hansen. Praktiserende læge, ph.d. Lektor ved Syddansk Universitet Bjarne Lühr Hansen Praktiserende læge, ph.d. Lektor ved Syddansk Universitet Dansk Selskab for Almen Medicin Udredning og behandling af nedre urinvejssymptomer (LUTS) - hos mænd og kvinder i almen praksis.

Læs mere

Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 30. januar 2014 1. Reumatoid artrit 1.1 Journal: Udredning Gennemgang af et antal journaler viste, at nydiagnosticerede

Læs mere

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen Patientinformation Kræft i tyktarmen eller endetarmen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Kræft i tyktarmen eller endetarmen Forberedelse til operation og smertebehandling: Operationen foretages af

Læs mere

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009 DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati

Læs mere

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Slår op på Hæmaturipakke! Udfylder sedlerne. Så nu kan vi gå hjem!! Omtale Kræftpakke Hæmaturipakke Omtale tilstande og sygdomme, der giver

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE

BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE Kliniske retningslinier Udarbejdet af: Dansk Oftalmo-Onkologisk Gruppe, November 2006 Fra øjenafdelingen Rigshospitalet Jan Ulrik Prause, overlæge, professor Peter Toft, overlæge

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Pleje af den neurologiske borger med inkontinens. Temadag 30. maj 2013 Roskilde Kongres og Idrætscenter

Pleje af den neurologiske borger med inkontinens. Temadag 30. maj 2013 Roskilde Kongres og Idrætscenter Pleje af den neurologiske borger med inkontinens Temadag 30. maj 2013 Roskilde Kongres og Idrætscenter Kontinens Neurologiske vandladningssymptomer Anbefalinger til god klinisk praksis Program erkende

Læs mere

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver

Læs mere

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Case Peter Jensen, 48 år. Anlægsgartner. Tidligere rask. Ryger. Gennem den sidste måned haft

Læs mere

Blære- og bækkenbundstræning

Blære- og bækkenbundstræning BET-0668- Blære- og bækkenbundstræning Til mænd Denne brochure er udarbejdet af Astellas Pharma i samarbejde med fysio- og uroterapeut Hanne Ryttergaard, Kontinensklinikken i Roskilde. ASTELLAS PHARMA,

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 J Neurokirurgiske kræftformer Overlæge Michael Kosteljanetz, Rigshospitalet Da der kun har været begrænset mulighed for at konferere med baglandet beskrives nedenstående

Læs mere

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier) REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,

Læs mere

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.

Læs mere

Cases A-kursus 2014. Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox

Cases A-kursus 2014. Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox Cases A-kursus 2014 Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox Case 1 67-årig mand Sigmoideum-opereret for 1½ måned siden Oplæg til CT: Kvalme, opkastninger og stomistop gennem 2 døgn

Læs mere

Jeg har i øvrigt lige en urin med

Jeg har i øvrigt lige en urin med Jeg har i øvrigt lige en urin med 12. september 2014 Jan Berg Gertsen, Overlæge Kirsten Paulsen, Afsnitsledende bioanalytiker Hvorfor er prøven taget? Symptomer? Hvornår, hvor og hvordan er prøven taget?

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF

DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 12 måneder CRF 1. Dags dato åå mm-dd 2. Patientens studieløbenummer

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient De fysiske grænser for dig og din medicinske patient Leif Skive - Korsika 2013 Rådgivningssituationer fra den daglige klinik Cases Sygehistorie 1 58årig kvinde med reumatoid artrit debuteret da hun var

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist

Læs mere

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre

Læs mere

17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave

17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. En multidisciplinær opgave Bjarne Hauge Hansen, Ortopædkirurgisk afd. E, Århus Sygehus. Sarkomer Maligne bindevævstumorer. Mange undertyper. Mange

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9 Sundhedsanalyser Sagsnr: 14/15288 30. november 2015 OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (FAQ) Pakkeforløb for kræftområdet (organspecifik kræfttype) Dokumentet indeholder svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende

Læs mere

April 2012. Henvisning til koloskopi eller udredning på organkirurgisk eller medicinsk afdeling, Kolding sygehus.

April 2012. Henvisning til koloskopi eller udredning på organkirurgisk eller medicinsk afdeling, Kolding sygehus. 1 April 2012. Henvisning til koloskopi eller udredning på organkirurgisk eller medicinsk afdeling, Kolding sygehus. 1. Oversigt 2. Undersøgelsen 3. Udrensningsprocedure 4. Henvisningen 5. Marevan, Plavix

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk

Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk afdelingskode (indberettet) x x x x x x x x x x x x x x x x 01.

Læs mere

Kikkertundersøgelse af blæren

Kikkertundersøgelse af blæren Patientvejledning Kikkertundersøgelse af blæren m.h.p. fjernelse af polypper/vævsprøver. Patienter der skal indlægges. Kvalitet Døgnet Rundt Urologisk afdeling Kikkertundersøgelse af blæren i bedøvelse

Læs mere

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK

Læs mere

Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi

Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Baggrund I takt med en øget specialisering inden for kirurgien og et øget krav om kvalitet i behandlingen, er der

Læs mere

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):

Læs mere

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,

Læs mere

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi.

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi. Lever Cases til MDT Torsten Pless & Henning Overgaard Nielsen Kirurgisk afd. A Odense Universitetshospital MDT Agreement on resectability Wadeed M et al HPB 2012;14:291-297 66-årig mand Case 1 14 år tidligere

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til Inkontinens Sygeplejersken som torvholder Disposition Velkomst og præsentation Definition og forekomst Urinvejenes anatomi Fysiologiske årsager til inkontinens Forskellige inkontinenstyper

Læs mere

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER Patientkort: Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se

Læs mere

Post polio og Vandladningsproblemer. Lise Kay Overlæge, PTU

Post polio og Vandladningsproblemer. Lise Kay Overlæge, PTU Post polio og Vandladningsproblemer Lise Kay Overlæge, PTU Min historie kort Født 1952 1974 gift 1978 læge 1976/79 børn 1995 speciallæge i urologi 1997 overlæge Slagelse 1998 ledende overlæge 2009 overlæge

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Forebyggelse af urinvejsinfektioner

Forebyggelse af urinvejsinfektioner Forebyggelse af urinvejsinfektioner Hvorfor fokus på UVI? Udsagn fra hjemmeplejen og plejecentre jeg synes vi har så mange urinvejsinfektioner Undervisning gav indikation på flere indsatsområder: Opbevaring

Læs mere

Patientvejledning. Blærepolypper

Patientvejledning. Blærepolypper Patientvejledning Blærepolypper En blærepolyp er en udvækst, som vokser på indersiden af blæren. Den / de opstår ved nydannelse af celler. Når man ser ind i blæren, ligner de vortelignende fremvækster.

Læs mere

Specialeansøgning for IM: endokrinologi Offentlig: Privat:

Specialeansøgning for IM: endokrinologi Offentlig: Privat: Specialeansøgning for IM: endokrinologi Offentlig: Privat: Regionshospitalet Herning SOR ID: 6081000016005 CVR: Område Hypofyse og hypothalamus sygdomme Ernæringsrelaterede sygdomme Funktion Regionsfunktioner

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Udredning af ukendt primær tumor generelt Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen

Læs mere

Ultralyd. Oversigt. Oversigt. Oversigt. Uro-radiologi 23-11-2013. Normal (UL)-anatomi teknik Nyrer Ureter Blære

Ultralyd. Oversigt. Oversigt. Oversigt. Uro-radiologi 23-11-2013. Normal (UL)-anatomi teknik Nyrer Ureter Blære Oversigt Uro-radiologi Ultralyd Normal (UL)-anatomi teknik Nyrer Ureter Blære Arne Hørlyck Billeddiagnostisk afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby Oversigt Oversigt Patologi Nyrer Hydronefrose (-ureter)

Læs mere

Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn

Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn TM Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn Brochure til patienter/forældre V2-1663-DK-Foraeldre pjece-oceana11.indd 1 23-09-2011 12:50:03 Forstå VUR Dit barn har en lidelse som kaldes Vesikoureteral refluks

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

Målepunkter vedr. gynækologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. gynækologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. gynækologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Postmenopausal blødning 1.1. Iværksættelse af udredning af postmenopausal blødning, Det blev undersøgt, om kvinder

Læs mere

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling Rekommandationer Patienter, radikalt opereret for rectumcancer Stadium III: o Høje tumorer 10-15 cm fra anus: Kan behandles ligesom colon cancer med 6 måneders kombinationsbehandling med 5-FU præparat

Læs mere

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Du har fået stillet diagnosen Arthritis Urica, som på dansk kaldes Urinsyregigt. Det er

Læs mere

Prostata: To-i-en pille kan forbedre livskvalitet

Prostata: To-i-en pille kan forbedre livskvalitet Prostata: To-i-en pille kan forbedre livskvalitet Pille er nu også godkendt til behandling af bl.a. vandladningsbesvær Af Torben Bagge, 21. november 2012 03 Potensmiddel gavner prostata 04 FAKTA: Cialis

Læs mere

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Insitu Bypass operation

Insitu Bypass operation Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en

Læs mere

Hvis du er interesseret i brachyterapi som behandling, vil din læge se på følgende faktorer for at finde ud af, om du er egnet til behandlingen.

Hvis du er interesseret i brachyterapi som behandling, vil din læge se på følgende faktorer for at finde ud af, om du er egnet til behandlingen. Brachyterapi Hvordan foregår brachyterapi? Ved brachyterapi indlægges små radioaktive korn i prostata. Hvert korn er på størrelse med et lille ris korn. Kornene forbliver i prostata og bliver ved med at

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Svend Mortensen Urologisk afd. H, Herlev Hospital SVEMOR01@HerlevH.regionH.dk

Svend Mortensen Urologisk afd. H, Herlev Hospital SVEMOR01@HerlevH.regionH.dk Svend Mortensen Urologisk afd. H, Herlev Hospital SVEMOR01@HerlevH.regionH.dk Urinvejenes funktion: Nyrernes gennemblødning: ca. 1 l/min Nyrernes urinproduktion: 4 boli/min á.1 -.2 ml, ialt 1-2 l urin/dag

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?

Læs mere

Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Undersøgelser af børn (0-12 år) 1.1. Det blev undersøgt, om børn (0-12 år) med skelen eller brillekorrigeret

Læs mere

Sygdomslære Hånden på hjertet

Sygdomslære Hånden på hjertet Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose

Læs mere

TVT og TVT-O. Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest

TVT og TVT-O. Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Information til patienten TVT og TVT-O Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Du er blevet henvist til operation for

Læs mere

Fagligt ansvarlig Kjeld Hasselstrøm/KJEHAS/RegionMidtjylland Version 8

Fagligt ansvarlig Kjeld Hasselstrøm/KJEHAS/RegionMidtjylland Version 8 3.2.1.3. Diabetisk ketoacidose Udgiver Hospitalsenheden Vest > Medicinsk afdeling Fagligt ansvarlig Kjeld Hasselstrøm/KJEHAS/RegionMidtjylland Version 8 Kvalitetsansvarlig Tina Færge Holmgaard/TIHOLM/RegionMidtjylland

Læs mere

Patient- information

Patient- information Patientinformation Denne patient information er en vejledning, som kan bruges under behandlingsperioden. Den er tænkt som et supplement til den information, der gives af lægen eller sygeplejersken. Behandlingen

Læs mere

Førstegangsindlæggelse af en 21-årig ekspedient med smerter i venstre side af brystkassen samt et sår på benet, der ikke vil heles.

Førstegangsindlæggelse af en 21-årig ekspedient med smerter i venstre side af brystkassen samt et sår på benet, der ikke vil heles. CASE 5 Side 1 af 8 Førstegangsindlæggelse af en 21-årig ekspedient med smerter i venstre side af brystkassen samt et sår på benet, der ikke vil heles. SYGEHISTORIE Siden 5 års alderen har patienten haft

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen

Læs mere

Målepunkter vedr. ortopædkirurgi og neurokirurgi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. ortopædkirurgi og neurokirurgi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. ortopædkirurgi og neurokirurgi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Version: 19. september 2014 1. Udredning med henblik på stillingtagen til behandling 1.1 Journal

Læs mere

DEN FÆLLES SYGESIKRINGSORDNING FOR DE EUROPÆISKE INSTITUTIONER PATIENTSPØRGESKEMA

DEN FÆLLES SYGESIKRINGSORDNING FOR DE EUROPÆISKE INSTITUTIONER PATIENTSPØRGESKEMA DEN FÆLLES SYGESIKRINGSORDNING FOR DE EUROPÆISKE INSTITUTIONER PMO.3 Sygedomsforebyggelse PATIENTSPØRGESKEMA INSTITUTION:......... Den tilsluttedes efternavn og fornavn:. Den forsikredes efternavn og fornavn:.

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte

Læs mere

Genanalyse af metastaserende prostatakræft

Genanalyse af metastaserende prostatakræft Genanalyse af metastaserende prostatakræft Molekylærbiologisk karakterisering af human prostatacancer og effekt af antiandrogen behandling med anvendelse af oligonukleotid microarray analyse. Vejledning

Læs mere