Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Københavns Universitet
|
|
- Frans Lindegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 CBSE 9.semester 19/ Side 1 af 10 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Integreret skriftlig case-baseret eksamen i intern medicin, kirurgi, patologisk anatomi og klinisk farmakologi 9. semester 19. januar 2006 rettenøgle
2 CBSE 9.semester 19/ Side 2 af 10 Opgave 1 25-årig mand med utilsigtet vægttab på 7-8 kg det sidste halve år indlægges af vagtlæge, primært pga. dyspnø. Der er ikke hoste eller ekspektoration, og temperaturen er normal. Ved indlæggelsen klager patienten over tørhed i munden. Han virker lidt sløv. 1. Nævn tre endokrinologiske sygdomme, der typisk giver anledning til vægttab. Hvordan stilles diagnosen? a. Sygdomme: i. Diabetes mellitus ii. Thyrotoksicose iii. Binyrebarkinsufficiens b. Diagnostik: i. Faste blodglukose 7 eller blodglukose 11.1 i løbet af døgnet eller efter glukosebelastning ii. Måling af TSH, T3 og T4, evt. resin-t3 test iii. Plasma kortisol >550 nmol/l 30 min. efter indgift af synachten. 2. Det viser sig, at patientens blodglucose er 22 mmol/liter. a. Hvad fejler patienten? i. Diabetes b. Hvordan behandles tilstanden akut og i løbet af første uge? i. Akut med hurtigt virkende insulin. ii. Senere med en kombination af hurtigt virkende insulin og middellangt virkende insulin og diæt. Det vigtigste vedrørende diæten er at hurtigt resorberbart kulhydrat udelukkes fra diæten. 3. Du skal nu overveje hvorfor patienten har dyspnø, og hvorfor han virker sløv, under hensyntagen til at blod glukose er forhøjet. Besvar derfor følgende spørgsmål: a. Hvilken tilstand er sandsynlig? i. Ketoacidose b. Hvordan diagnosticeres denne? i. Kraftig reaktion for ketonstoffer i urinen, nedsat arterielt standard bicarbonat, og nedsat arterielt ph. c. Hvorledes behandles tilstanden? i. Hurtigtvirkende insulin hver time i starten, initialt i.v., derefter i.m.. ii. 5 liter saltvand i første døgn. iii. Kaliumtilskud afhængig af plasma kalium iv. I.v. glucose når blodglukose kommer under 10 til 12 mmol, men fortsat rigeligt insulin i første døgn og andet døgn.
3 CBSE 9.semester 19/ Side 3 af Patientens følges herefter i en række år og udvikler sendiabetiske komplikationer. Nævn kort de vigtigste sendiabetiske komplikationer? a. retinopati b. nefropati c. neuropati d. fodlæsioner e. hjertekarsygdom 5. Hvordan mindskes risikoen for udvikling af sendiabetiske komplikationer? a. omhyggelig kontrol af blodglukose. 6. Hvilke læsioner optræder i foden? a. fodsår b. gangræn 7. Beskriv kort de diabetiske øjenforandringer hos patienter med langvarig diabetes. a. Mindre blødninger i retina. Hos yngre kan udvikles den mere alvorlige proliferative retinopati med bløde, uskarpe exsudater (skyldes iskæmi), proliferation af kar, der kan give anledning til større præretinale blødninger, blødninger ind i corpus vitreum, bindevævsdannelse og retinaløsning. Hos patienter med type 2 diabetes ses foruden simplex retinopati makulaødem ofte ledsaget af hårde gule fedtholdige exsudater omkring fovea, der kan give centralt synstab. 8. Under behandling med insulin kan patienten udvikle hypoglykæmi. a. Beskriv kort de karakteristiske symptomer ved hypoglykæmi. i. Sved, tremor og svaghedsfølelse. Tiltagende bevisthedssvækkelse. b. Hvilke(t) hormon/hormoner er især af betydning for normaliseringen af blodglucose ved hypoglykæmi hos patienter med type 1 diabetes? i. Adrenalin 9. Insulin behandlede patienter får nemt hypoglykæmi ved fysisk anstrengelse. Hvad skyldes dette og hvordan kan det undgås? a. Insulinproduktionen nedsættes hos normale ved fysis arbejde på grund af aktiveringen af sympatiksaktiviteten. Hos insulinbehandlede patienter med sukkersyge kan insulinproduktionen ikke hæmmes. Dette forebygges ved at indtage mindre insulin før fysisk anstrengelse og evt. spise lidt mindre.
4 CBSE 9.semester 19/ Side 4 af 10 Opgave 2 58-årig kvinde, der for 5 år siden har haft et akut myokardieinfarkt, henvender sig til egen læge pga. ændret afføringsmønster. Afføringen har altid været regelmæssig og af normal konsistens én gang dagligt, men har den sidste måned været skiftevis hård og blød, med en frekvens op til 3 gange dagligt. Normal appetit. Intet vægttab. 1. Hvad skal den praktiserende læge spørge om og gøre initialt? a. Spørge om tidligere kolorektal neoplasi eller endometriecancer, samt om familiær disposition til kolorektal cancer (som er ensbetydende med høj risiko for kolorektal cancer og dermed henvisning til primært koloskopi). b. Spørge om blod i afføringen. c. Udføre rektaleksploration (kan afsløre 2/3 af de rektale cancere). d. Foretage hæmoglobin-måling. e. Foretage gynækologisk undersøgelse. 2. Hvilken undersøgelse skal herefter foretages? a. Patienter med høj risiko jf. ovenfor undersøges primært med koloskopi. b. Alle andre patienter > 40 år undersøges med sigmoideoskopi. Er denne normal suppleres med undersøgelse af afføringen for okkult blod, idet påvist blod er ensbetydende med risiko for cancer oralt for rektum. Ved fund af okkult blødning bør der udføres koloskopi. Ved negativ afføringsprøve må man overveje udredning for anden mulig sygdom via egen læge. Ved persisterende symptomer og uafklaret diagnose efter 3 måneder udføres koloskopi. Udredningen viste en tumor med nederste begrænsning 16 cm fra analåbningen. Der er taget biopsier og den mikroskopiske beskrivelse er: Fragmenterede vævsstykker, der viser et adenomatøst tumorvæv, i store områder med sigillocellulære træk. Tumorvævet ses profundt for lamina muscularis mucosae. 3. Hvad er diagnosen? Adenocarcinom. 4. Hvilke billeddiagnostiske undersøgelser medfører dette? a. Ultralyd af hepar m.h.p. metastaser. b. Røntgen af thorax m.h.p. metastaser. c. Alternativ til a+b: CT-skanning af thorax og øvre abdomen.
5 CBSE 9.semester 19/ Side 5 af Udredningen viser, at der ikke er tegn på spredning (fjernmetastaser). Hvad skal der herefter foretages? a. Vurdering af den operative risiko. Hjerteinsufficiens er én af de vigtigste risikofaktorer og vurderes klinisk ved forekomsten af halsvenestase, ødemer og dyspnø. Ved svært øget operativ risiko kan man overveje at afstå fra operation med mindre risikoen kan reduceres med medicinsk behandling, dvs. medicinsk tilsyn. I øvrige tilfælde tilbydes patienten operation. 6. Patienten tilbydes efterfølgende operation. Hvilken information skal patienten have inden operationen? a. Risiko for komplikationer (specielt nævnes anasromoselækage, sårinfektion, kardielle komplikationer og pneumoni). b. Risiko for stomi (der skal altid informeres om stomirisiko ved operation for ve.sidig coloncancer og rectum cancer). 7. Hvilken anæstesiteknik og postoperativ smertebehandling vil du foreslå? a. Generel anæstesi (inhalations- og/eller i.v. teknik) suppleret med epidural analgesi via epiduralkateter. b. Kontinuerlig epidural infusion af lokalanæstesimiddel og opioid de første postoperative døgn. 8. Forklar Dukes stadieinddeling. a. Dukes A: tumor begrænset til tarmvæggen, ingen gennemvækst af tunica muscularis. b. Dukes B: tumor vokset igennem tunica muscularis, ingen lymfeknudemetastaser. c. Dukes C: tumor har metastaseret til regionale lymfeknuder. d. Dukes D er et begreb der nogle steder anvendes i klinisk praksis til at angive tilstedeværelsen af fjernmetastaser. 9. Hvilken konsekvens har Dukes stadieinddeling for eventuel onkologisk efterbehandling i det aktuelle tilfælde? a. Cancer coli Dukes C tilbydes adjuverende kemoterapi. Der gives ikke strålebehandling til cancer coli. 10. Hvis tumors nedre begrænsning var 8 cm fra analåbningen, og tumor var Dukes stadium C, hvilken strategi ville da gælde for onkologisk efterbehandling? a. I så fald skal der ikke gives onkologisk efterbehandling (c.recti tilbydes ikke postoperativ stråle- eller kemoterapi).
6 CBSE 9.semester 19/ Side 6 af 10 Opgave 3 42-årig tidligere rask mand indlægges med et par dages varende klager over ledsmerter og hævelse i højre ankel, venstre håndled og højre albue. Samtidig hermed rødme og irritation i begge øjne og udflåd fra urethra. Blodprøver viser moderat CRP og SR forhøjelse, normale leukocytter og normalt hæmoglobin. 1. Hvad kaldes denne lidelse? a. Mb.Reiter. 2. Du skønner at det drejer sig om en reaktiv arthritis. Angiv mikroorganismer der kan give anledning til reaktiv arthritis med ekstraartikulære manifestationer som beskrevet i sygehistorien. a. Salmonella b. Campylobacter c. Yersinia d. Shigella e. Chlamydia 3. Risiko for udvikling af reaktiv arthritis som beskrevet hos denne patient er knyttet til en bestemt vævstype. Hvilken? a. HLAB27 4. Nævn behandlingsmuligheder af reaktiv arthritis ved henholdsvis let, svær og langvarig sygdom. a. Let sygdom: NSAID. b. Sværere sygdom: steroid (intraartikulært eller systemisk). c. Langvarig sygdom (længere end 3 måneder): Salazopyrin. 5. Du følger patienten ambulant i flere måneder. Han kommer sig ikke rigtigt, men bliver ved med at have hævede led, og ledmanifestationerne får karakter af systemisk polyarthritis. På den baggrund mistænker du sygdommen arthritis reumatoides. Hvordan stilles diagnosen reumatoid arthritis? a. Opfyldelse af mindst 4 af nedennævnte 7 klassifikationskriterier og sygdomsvarighed >6 uger: i. Arthrit i mindst 3 ledområder ii. Arthrit i hænderne iii. Symmetrisk arthrit iv. Morgenstivhed > 1 time v. Noduli reumatici vi. Røntgenforandringer vii. Positiv IgMRF
7 CBSE 9.semester 19/ Side 7 af Du stiller diagnosen arthritis rheumatoides, og beslutter intensivere den medicinske behandling. Hvilke præparater vil du anvende? a. Centralt er at pt sættes i behandling med et DMARD (disease-modifying antirheumatic drug), hvor methotrexat er at foretrække. Salazopyrin eller andet DMARD (hertil hører bl.a. guld) kan også anvendes. Derudover fortsat smertebehandling med NSAID, gerne kombineret med paracetamol. Ved sværere sygdom binyrebarkhormon intraartikulært eller systemisk. 7. Under behandlingen kommer patienten sig godt, men udvikler pludseligt et hævet og rødt højre knæ og temperatur 38.5 C. Puls og BT normale. a. Hvilken diagnose mistænker du? i. Infektiøs arthritis. b. Hvordan vil du udrede det? i. Ledpunktur og bloddyrkning med mat. til mikrobiologisk undersøgelse. c. Hvilken behandling vil du give initialt? i. Antibiotisk behandling (diclosil på mistanke om stafylokokker som agens) 8. Sjældne differentialdiagnostiske problemstillinger ved ledhævelse er bindevævsimmunsygdomme. a. Hvad betyder ANCA og ved hvilken bindevævs-immunsygdom kan ANCA være positiv? i. Antineutrofilt cytoplasmatisk antistof ii. Wegeners granulomatose b. Hvad betyder ANA, og nævn to bindevævs-immunsygdomme med positiv ANA? i. Antinucleært antistof ii. Sygdomme: 1. Systemisk Lupus (SLE) 2. Mb. Sjøgren 3. Sclerodermi 9. Efter at have haft reumatoid artritis i mange år udvikler en patient nefrotisk syndrom, og der tages en nyrebiopsi. a. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? i. Amyloidose b. Anfør det vigtigste morfologiske fund. i. Aflejringer af amyloid (amorft eosinofilt materiale) i karvægge og glomeruli. c. Hvilken farvning anvendes for at stille diagnosen? i. Congorød-farvning
8 CBSE 9.semester 19/ Side 8 af 10 Opgave 4 69-årig mand henvises af egen læge på grund af generende vandladningssymptomer i form af hyppig vandladning dag og nat. Egen læge har på mistanke om benign prostatahyperplasi sat patienten i behandling med en alfa-adrenoceptor blokker med nogen, men ikke tilstrækkelig effekt. 1. Hvad vil du spørge patienten om for nærmere at uddybe hans vandladningsproblem? a. Om der har været blod i urinen. b. Om der er andre blærefyldningssymptomer som bydende vandladningstrang eller ligefrem trangsurininkontinens, eller blæretømningsproblemer i form af igangsætningsbesvær, brug af bugpresse, slap stråle og fornemmelse af dårlig blæretømning. c. Drikkevaner. Drikker patienten rigeligt eller har han sat væskeindtaget ned på grund af vandladningsproblemerne. d. Tidligere sygdomme eller behandlinger af sådanne i de nedre urinveje. 2. Hvilke årsager uden for urinvejene kunne være årsag til eller forværre patientens vandladningsproblem? a. andre sygdomme, der kan give vandladningsproblemer i. Neurologiske sygdomme (apoplexi, Mb Parkinson, Dissemineret sclerose). ii. Hjertesygdomme (inkompensation med væskeretention om dagen og øget diurese om natten) iii. Diabetes mellitus b. medicinforbrug som diuretika, antidepressiva, etc. c. evt. kan drikkevaner angives her og ikke under spørgsmål Hvad vil du lægge vægt på ved den objektive undersøgelse? a. Undersøgelse af abdomen mhp. på urinretention (udfyldning og/eller dæmpning suprapubisk) b. rektaleksploration mhp. prostatas størrelse og konsistens, samt vurdering af bækkenbundsreflekserne c. den generelle helbredstilstand med henblik på om pt. kan tåle kirurgi
9 CBSE 9.semester 19/ Side 9 af Hvad er de hyppigste komplikationer til infravesikal obstruktion og hvor hyppigt ses det (angiv størrelsesordenen)? a. akut urinretention ses hos ca. 2% årligt b. kronisk urinretention (hyppighed kendes ikke da den ofte er symptomløs) c. urinvejsinfektion ses hos 10-20% d. stendannelse i blæren ses hos ca. 1% e. blødning fra prostata ses hos ca. 10% f. postrenal uræmi ses hos 1-2% 5. Fastlæg et undersøgelsesprogram for patienten a. symptomskoringsskema for at fastlægge vandladningsproblemets størrelse b. væske-vandladningsskema med henblik på fastlæggelse af den samlede døgndiurese, vandladningsportionernes størrelse og natdiuresens størrelse c. urinundersøgelse for blod, sukker, nitrit og leukocytter d. blodprøve med måling af P-kreatinin og PSA e. miktografi (urinflowmåling) f. residualurinbestemmelse g. evnt trykflowundersøgelse specielt ved maximalt urinflow over 10ml/s (grænserne står med småt i Kir. Komp.) 6. PSA måles hos patienten til 7,4 ng/ml. Øverste normalgrænse er 4,0 ng/ml. Hvad kan give forhøjet PSA? a. cancer prostatae b. benign prostatahyperplasi c. infektion (prostatitis, cystitis) d. traume (cystoskopi, biopsi - men rektaleksploration påvirker ikke PSA) 7. Hvordan stilles differentialdiagnosen mellem benign og malign prostatalidelse? a. med ultralydvejledt transrektal prostatabiopsi
10 CBSE 9.semester 19/ Side 10 af Den diagnostiske udredning ender med diagnosen benign prostatahyperplasi som årsag til ukompliceret infravesikal obstruktion. Hvilke behandlingsmuligheder er der? a. observation ( watchful waiting ) kan anvendes hos patienter, der ikke er voldsomt generet af deres symptomer. Denne patient har dog fra begyndelsen angivet behandlingsønske. b. medicinsk behandling med alfa-adrenoceptorblokker eller 5-alfareduktasehæmmer eventuelt i kombination. c. kirurgisk behandling med transuretral incision af prostata (<30 ml (gram)), transuretral resektion af prostata (< ml) eller åben prostatektomi transvesikalt / retropubisk / perinealt(>100 ml). Nyere metoder som mikrobølgebehandling, laserbehandling og radiobølgebehandling er kun perifert omtalt i lærebøgerne. 9. Hvad er de hyppigste sene komplikationer til prostatektomi, og hvor hyppigt forekommer det (angiv størrelsesordenen)? a. efterblødning hos 5-10% b. retrograd ejakulation hos næsten alle c. stressinkontinens hos 1% d. uretral striktur hos 5-15% e. erektil dysfunktion hos 5-15% f. meatusstenose hos 5-10% 10. Der foretages mikroskopi af den fjernede prostata, og rapporten beskriver: Prostatavæv med glandler, der viser intraluminale papillære formationer, regelmæssige ensartede kerner og bevarede basalceller. I områder findes stromaet cellerigt og nodulær arrangeret. I et minimalt focus ses glandlerne små og beliggende ryg mod ryg. Der er nukleoler, og immunhistokemisk kan der i dette focus ikke påvises basalceller. Hvad er diagnosen? a. Prostatavæv med hyperplasi og fokus af adenokarcinom.
Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,
Læs mereUdredning for urininkontinens
Ifølge servicelovens 97 bevilges inkontinenshjælpemidler, såfremt der er tale om en varig lidelse, som ikke kan bedres ved medicinsk eller terapeutisk behandling. Odder Kommune følger derfor et udredningprogram
Læs mereUDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014
UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs merePersonalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014
Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle
Læs mereTarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft
Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede
Læs mereREGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og kirurgi
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 032-12 Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og
Læs mereDiagnostik og behandling af væskeansamling i pleura
Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to
Læs mereInformation om pakkeforløb for prostatakræft
Information om pakkeforløb for prostatakræft Der er mistanke om kræft i prostata hvis: Rektaleksploration giver mistanke om kræft(hård, assymetrisk) Prostataspecifikt antigen(psa( overstiger den aldersspecifikke
Læs mereUddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi
Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Senest opdateret 11. maj 2015 Fagområdet Kolorektal kirurgi under Dansk Kirurgisk Selskab fastlægger retningslinier for certificering og anbefaler kandidater
Læs mereFørste kontakt og behandlingsplan (side 1) Cancertype (kun et kryds)
Første kontakt og behandlingsplan (side 1) Cancertype (kun et kryds) Colon Rektum Henvisningsmåde (kun et kryds) Egen læge/vagtlæge Praktiserende speciallæge Anden afdeling Egen afdeling Screeningssekretariat
Læs mereDelmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009
Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009 Indledning I forbindelse med sidste overenskomstforhandling blev parterne enige om at etablere hurtigere og mere smidige moderniseringer af
Læs mereVandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen
Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld
Læs mereCervix- og corpuscancer
Cervix- og corpuscancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling 09/12/13 2 Cervix-cancer Hvad er risikoen for livmoderhalskræft? I Danmark hvert år: 380 kvinder får livmoderhalskræft
Læs mereA-kursus i urogenital radiologi
A-kursus i urogenital radiologi 25. - 27. november 2014 Overlæge Gratien Andersen Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital i Skejby Uroteltumorer Uroteltumorer Papillær type 80% 50 % er maligne
Læs mereLungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:
Læs mereFact om type 1 diabetes
Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.
Læs mereMistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer )
Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Ulrich Fredberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Regionhospitalet Silkeborg www.regionmidtjylland.dk Regionshospitalet Silkeborg Center of Excellence Akutplanen
Læs mereSteen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital
Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Slår op på Hæmaturipakke! Udfylder sedlerne. Så nu kan vi gå hjem!! Omtale Kræftpakke Hæmaturipakke Omtale tilstande og sygdomme, der giver
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs mereMålepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 30. januar 2014 1. Reumatoid artrit 1.1 Journal: Udredning Gennemgang af et antal journaler viste, at nydiagnosticerede
Læs merePatientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen
Patientinformation Kræft i tyktarmen eller endetarmen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Kræft i tyktarmen eller endetarmen Forberedelse til operation og smertebehandling: Operationen foretages af
Læs mereI skal efterspørge en ordination (fra egen læge eller diabetes amb) på insulin givning ifm ustabil blodsukker.
USTABILT BLODSUKKER Vejledning om observation og handlemuligheder ved borgere med ustabilt blodsukker Definition: ustabilt blodsukker er når værdien gentagne gange afviger fra det normale. Konstateres
Læs mereBjarne Lühr Hansen. Praktiserende læge, ph.d. Lektor ved Syddansk Universitet
Bjarne Lühr Hansen Praktiserende læge, ph.d. Lektor ved Syddansk Universitet Dansk Selskab for Almen Medicin Udredning og behandling af nedre urinvejssymptomer (LUTS) - hos mænd og kvinder i almen praksis.
Læs mereBaggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)
REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,
Læs mereBruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital
Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital Bruk av PET/CT i utredning av uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom Er
Læs mereCases A-kursus 2014. Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox
Cases A-kursus 2014 Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox Case 1 67-årig mand Sigmoideum-opereret for 1½ måned siden Oplæg til CT: Kvalme, opkastninger og stomistop gennem 2 døgn
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereInformation vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge
Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under
Læs mereUdredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel. -uden synlig blødning
Udredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel -uden synlig blødning Forløb i primærsektoren og overgang til gastroenterologiske specialafdelinger Sygehus Lillebælt Januar 2019 Referencer:
Læs mereDILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF
DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 6-12 uger CRF 1. Dags Dato åå mm- dd 2. Patientens studieløbenummer 3.
Læs mereDe fysiske grænser for dig og din medicinske patient
De fysiske grænser for dig og din medicinske patient Leif Skive - Korsika 2013 Rådgivningssituationer fra den daglige klinik Cases Sygehistorie 1 58årig kvinde med reumatoid artrit debuteret da hun var
Læs mereFamiliær middelhavsfeber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:
Læs mereDiane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014
Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,
Læs mereVelkommen til Lægedage
Velkommen til Inkontinens Sygeplejersken som torvholder Disposition Velkomst og præsentation Definition og forekomst Urinvejenes anatomi Fysiologiske årsager til inkontinens Forskellige inkontinenstyper
Læs mereBEHANDLING AF INVASIVE
BEHANDLING AF INVASIVE BLÆRETUMORER Pernille Skjold Kingo, 1.reservelæge, PhD Aarhus Universitets Hospital Urinvejskirurgisk afdeling Kvinder Alder BLÆREKRÆFT EPIDEMIOLOGI/INCIDENS 9. hyppigste kræftform
Læs mereBEHANDLING AF TUMOR ORBITAE
BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE Kliniske retningslinier Udarbejdet af: Dansk Oftalmo-Onkologisk Gruppe, November 2006 Fra øjenafdelingen Rigshospitalet Jan Ulrik Prause, overlæge, professor Peter Toft, overlæge
Læs mereType 1 diabetes patientinformation
patientinformation Side 2 Introduktion er en kronisk sygdom, der opstår ved, at kroppen danner antistoffer mod de celler i bugspytkirtlen, som producerer insulin. Årsagen til type 1 diabetes er endnu ikke
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereEkstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereKomorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb
Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret
Læs mereDILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF
DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 12 måneder CRF 1. Dags dato åå mm-dd 2. Patientens studieløbenummer
Læs mereSamarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne
Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre
Læs mereGruppe A Diabetesmidler
Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at
Læs mereOptimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.
Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Case Peter Jensen, 48 år. Anlægsgartner. Tidligere rask. Ryger. Gennem den sidste måned haft
Læs mereFjernelse af urinblæren - cystektomi
Fjernelse af urinblæren - cystektomi Du har gennemgået en række undersøgelser, der viser at du har kræft i urinblæren. Kræft i urinblæren kan behandles med operation, strålebehandling eller kemoterapi.
Læs merePatientinformation DBCG 2007- d,t
information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereNordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed
Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mere17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave
Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. En multidisciplinær opgave Bjarne Hauge Hansen, Ortopædkirurgisk afd. E, Århus Sygehus. Sarkomer Maligne bindevævstumorer. Mange undertyper. Mange
Læs mereGruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret
Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever
Læs mereDIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009
DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati
Læs merePatientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse
Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.
Læs mereJeg har i øvrigt lige en urin med
Jeg har i øvrigt lige en urin med 12. september 2014 Jan Berg Gertsen, Overlæge Kirsten Paulsen, Afsnitsledende bioanalytiker Hvorfor er prøven taget? Symptomer? Hvornår, hvor og hvordan er prøven taget?
Læs merePå de følgende sider bliver du bedt om at besvare en række spørgsmål. For at komme videre til næste spørgsmål klikker du på "Næste".
Oplysningsskema På de følgende sider bliver du bedt om at besvare en række spørgsmål. For at komme videre til næste spørgsmål klikker du på "Næste". Venlig hilsen Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk
Læs mereRegistreringsskema Den Uro-onkologiske Fællesdatabase
Peniscancerdatabasen Registreringsskema Den Uro-onkologiske Fællesdatabase Patientoverblik CPR-nr. Navn: Diagnose Dato for biopsitagning: dd-mm-åååå Er patienten set på højt specialiseret center? 1: Ja
Læs mereLever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi.
Lever Cases til MDT Torsten Pless & Henning Overgaard Nielsen Kirurgisk afd. A Odense Universitetshospital MDT Agreement on resectability Wadeed M et al HPB 2012;14:291-297 66-årig mand Case 1 14 år tidligere
Læs mereHVAD ER EMS? Equint Metabolisk Syndrom (EMS) ABCD
HVAD ER EMS? Equint Metabolisk Syndrom (EMS) ABCD Hvad er Equint Metabolisk Syndrom? Equint Metabolisk Syndrom (EMS) er en af de to hyppigste hormonforstyrrelser hos heste og ponyer. EMS er forbundet med
Læs mereTips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet
Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af
Læs mereSpecialeansøgning for IM: endokrinologi Offentlig: Privat:
Specialeansøgning for IM: endokrinologi Offentlig: Privat: Regionshospitalet Herning SOR ID: 6081000016005 CVR: Område Hypofyse og hypothalamus sygdomme Ernæringsrelaterede sygdomme Funktion Regionsfunktioner
Læs mereBehandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.
Læs mereRegistreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase. Diagnose. Peniscancerdatabasen. Patientoverblik. CPR-nr.
Peniscancerdatabasen Registreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase Patientoverblik CPR-nr. Navn: Diagnose Dato for biopsitagning: dd-mm-åååå Er patienten set på højt specialiseret
Læs mereUdredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015
Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):
Læs merePost polio og Vandladningsproblemer. Lise Kay Overlæge, PTU
Post polio og Vandladningsproblemer Lise Kay Overlæge, PTU Min historie kort Født 1952 1974 gift 1978 læge 1976/79 børn 1995 speciallæge i urologi 1997 overlæge Slagelse 1998 ledende overlæge 2009 overlæge
Læs merePleje af den neurologiske borger med inkontinens. Temadag 30. maj 2013 Roskilde Kongres og Idrætscenter
Pleje af den neurologiske borger med inkontinens Temadag 30. maj 2013 Roskilde Kongres og Idrætscenter Kontinens Neurologiske vandladningssymptomer Anbefalinger til god klinisk praksis Program erkende
Læs mereSerøse væsker. Serøse væsker. Serøse væsker. Fra. pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis. Ekssudat.
Serøse væsker Serøse væsker Fra pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis Serøse væsker Ekssudat højt protein indhold cellerig ofte fibrin kan være hæmoragisk Inflammationer Malignitet
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist
Læs mereSPØRGESKEMA ADIPOSITAS
Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mereKliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler.
Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. En multidisciplinær opgave Bjarne Hauge Hansen, Ortopædkirurgisk afd. Aarhus Universitetshospital. Kræft i Danmark Sarkomer er sjældne Centraliseret
Læs mereAbdomen semester mål
Abdomen semester mål Almindelige og akutte livstruende kirurgiske og urologiske sygdomme,samt sygdomme som behandles i det plastikkirurgiske speciale. Kunne beskrive disse (disposition/genese/incidens/symptomatologi)
Læs mereNeutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling
Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende
Læs mereBlære- og bækkenbundstræning
BET-0668- Blære- og bækkenbundstræning Til mænd Denne brochure er udarbejdet af Astellas Pharma i samarbejde med fysio- og uroterapeut Hanne Ryttergaard, Kontinensklinikken i Roskilde. ASTELLAS PHARMA,
Læs mereDiagnostik af Kræft & Ukendt Primær Tumor
Herlev Gentofte Hospital Diagnostik af Kræft & Ukendt Primær Tumor Tidlig diagnostik af kræft. Temadag om kræft 11/10-2018 Mette Jegstrup Villadsen Diagnostisk Enhed, Medicinsk Afd Organisering af kræftudredning
Læs mereDiagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde
Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax
Læs mereFokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi
Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereSygdomslære Hånden på hjertet
Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose
Læs merePatientvejledning. Blærepolypper
Patientvejledning Blærepolypper En blærepolyp er en udvækst, som vokser på indersiden af blæren. Den / de opstår ved nydannelse af celler. Når man ser ind i blæren, ligner de vortelignende fremvækster.
Læs mereORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 4. Januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs mereEksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.
Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom
Læs mereSygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Sygdomme i vulva Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog - kapiteloversigt Kapitel 1: Embryologi og anatomi Kapitel 17: Gynækologiske tumorer Kapitel 19:
Læs mereBLØDNINGSFORSTYRRELSER
22 årig kvinde kommer pga kraftige menstruationer. Hun sygemelder sig 4 dage hver måned. Der er mange mavesmerter samt hovedpine. Hun har PMS gener op til menstruationen. - Vil du lave undersøgelser? -
Læs mereInformation om inkontinenstyper fra TENA
Information om inkontinenstyper fra TENA Indhold Forskellige typer inkontinens... 3 Stressinkontinens/ anstrengelsesinkontinens.... 3 Urgeinkontinens/ tranginkontinens... 4 Blandingsinkontinens... 5 Andre
Læs merePatienten med ukendt infektionsfokus- akutafdelingens bidrag.
Patienten med ukendt infektionsfokus- akutafdelingens bidrag. Christian Backer Mogensen Overlæge, professor, Sygehus Sønderjylland Akut- og infektionsmedicin. Udviklingen de sidste 10 år. Vi bliver mere
Læs merePræoperativ blærescanning af rygkirurgiske patienter
Præoperativ blærescanning af rygkirurgiske patienter Hanne Brammer Pedersen, Sygeplejerske, SD & Mette Maarup Sudergaard, Kvalitetskoordinator, MPQM Middelfart Sygehus 1 Formål At undersøge forekomsten
Læs mereDen ortopædiske patient gang. Patienterne inddeles i farvegruppe ved triageringen.
SKADESTUEN Den ortopædiske patient gang Patienterne inddeles i farvegruppe ved triageringen. Ortopædkirurgisk afdeling får størstedelen af sine patienter fra blå gruppe, den klassiske skadestuepatient.
Læs mereDYSFUNKTIONER AF KATETER Á DEMEURE - HVAD GØR VI? CASES FRA KLINIKKEN
DYSFUNKTIONER AF KATETER Á DEMEURE - HVAD GØR VI? CASES FRA KLINIKKEN Bente Holmgaard Larsen, kontinenssygeplejerske, Viborg Kommune Vicki Buitenhuis, uroterapeut, Gentofte Hospital tirsdag d. 19. september
Læs mereFOLKESYGDOMMEN man ikke taler om
FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om Kontinensforeningen Vester Farimagsgade 6, 1. 1029 1606 København V Tlf. 33 32 52 74 info@kontinens.dk www.kontinens.dk Tekst: Kontinensforeningen Redigering: Aase Randstoft,
Læs mereForsinket diagnose af kræft, varigt mén.
Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. (Artikel fra årsberetning 2002) Hvis der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af patientens sygdom, eller at diagnosen er blevet stillet for sent, kan der
Læs mereVIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER
Patientkort: Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se
Læs mereKvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin
Intern medicin Kvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage ambulant udredning og behandling af diverse intern
Læs mereSektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk
Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk afdelingskode (indberettet) x x x x x x x x x x x x x x x x 01.
Læs mereDMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.
Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK
Læs mereFørstegangsindlæggelse af en 21-årig ekspedient med smerter i venstre side af brystkassen samt et sår på benet, der ikke vil heles.
CASE 5 Side 1 af 8 Førstegangsindlæggelse af en 21-årig ekspedient med smerter i venstre side af brystkassen samt et sår på benet, der ikke vil heles. SYGEHISTORIE Siden 5 års alderen har patienten haft
Læs mereDEN FÆLLES SYGESIKRINGSORDNING FOR DE EUROPÆISKE INSTITUTIONER PATIENTSPØRGESKEMA
DEN FÆLLES SYGESIKRINGSORDNING FOR DE EUROPÆISKE INSTITUTIONER PMO.3 Sygedomsforebyggelse PATIENTSPØRGESKEMA INSTITUTION:......... Den tilsluttedes efternavn og fornavn:. Den forsikredes efternavn og fornavn:.
Læs mereSpørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.
Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan
Læs mereBlærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk
Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation
Læs mere