114170/OS/MK 20. maj 2015

Transkript

1 Københavns Kommune Center for Miljø Njalsgade København S Anders Søvsø Marianne Kastberg Ole Stang Lars Bastholm Kasper Egeberg Lise Jensen Louise Petersen Charlotte Juhl Søegaard Henriette Baggesgård Henrik Møller Jirij Hønning Peter Olesen Mads Højrup Annette Krag Sag nr.: Dato: /OS/MK 20. maj 2015 Ansøgning om opførelse, igangsætning og drift af jordrenseanlæg Sten & Grus Prøvestenen A/S, B-vej 8, Prøvestenen, 2300 København S. I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse 1454 af 20. december 2010 ansøges hermed om kapitel 5 godkendelse til opførelse, igangsætning og drift af biologisk jordrenseanlæg i forbindelse med det eksisterende anlæg til jordkartering og oplag af jord. Desuden søges om udvidelse af jordoplaget mod øst. Ansøgningen er opbygget efter bilag 3 i bekendtgørelsen. Der indgives samtidig med denne ansøgning en VVM screening af det ansøgte. A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold 1) Ansøgerens navn, adresse og telefonnummer: JORD MILJØ A/S, Borupvang 5E, 2750 Ballerup, telefon ) Virksomhedens navn, adresse, matrikelnr. og CVR- og P-nr.: Sten & Grus Prøvestenen A/S, B-vej 8, Prøvestenen, 2300 København S. Del af umatrikuleret areal, CVR nr og P-nr: ) Navn, adresse og telefonnummer på ejer af ejendommen: By & Havn, Nordre Toldbod 7, Postboks 2083, 1013 København K. 4) Virksomhedens kontaktperson: Direktør Jette Rohde, Sten & Grus Prøvestenen A/S, B-vej 8, Prøvestenen, 2300 København S, telefon nr , mobil nr B. Oplysninger om virksomhedens art 5) Virksomhedens listebetegnelse: Hovedaktivitet: Listepunkt 5.3 nyttiggørelse eller blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald. Biaktivitet: Listepunkt 5.5 midlertidig opbevaring af farligt affald

2 6) Kort beskrivelse af det ansøgte anlæg: Det ansøgte projekt omhandler en udvidelse af virksomhedens eksisterende aktiviteter med et biologisk jordrenseanlæg, som vil kunne rense jord for indhold af olieprodukter og PA- Her i en åben hal. Endvidere ønskes virksomhedens oplagsareal udvidet mod øst. Der ønskes som hovedaktivitet at modtage jord, som er forurenet med olie, PAH og BTEX op til niveauet for farligt affald. Der ansøges derfor om følgende modtagekriterier i hovedaktiviteten: Forureningskomponent Modtagekriterier (mg/kg TS) Arsen (As) 50 Bly (Pb) Cadmium (Cd) 10 Kobber (Cu) Chrom total (Cr) Nikkel (Ni) 500 Zink (Zn) Tin (Sn) 500 Kviksølv (Hg) 10 Kulbrinter C 5 -C Kulbrinter C 10 -C Kulbrinter C 20 -C BTEX (sum) PAH - total Benz(a)pyren 100 Dibenz(a,h)antracen 25 Naphtalen 10 I biaktiviteten ansøges om tilladelse til modtagelse og mellemdeponering af jord, klassificeret som farligt affald med følgende modtagekriterier: Forureningskomponent Modtagekriterier (mg/kg TS) Bly (Pb) Cadmium (Cd) Chrom VI (Cr VI) Zink (Zn) Kviksølv (Hg) Nikkel (Ni) PAH - total PCB - total Cyanid (CN total) Klorparafiner (kortkædet) Alt jord, som opbevares på pladsen og som klassificeres som farligt affald vil blive overdækket med presenning, som sikres mod at blive blæst bort. Jord vil efter endt rensning bli- 2

3 ve bortskaffet efter til enhver tid gældende regler, og farligt affald vil blive bortskaffet til godkendte modtagere i Danmark eller i udlandet. Jord, som vurderes at være velegnet til rensning ved jordvask, vil blive eksporteret til Belgien, hvor firmaet Group de Cloedt igennem flere år har foretaget jordrensning både ved biologisk rensning og ved jordvask. Jordvask er specielt velegnet til rensning af jord med tungmetalforureninger. Jordbehandlingsanlægget er beliggende B-vej 8, Prøvestenen, 2300 København S. på et areal, der er kortlagt på V2 niveau med et lokalitetsnummer Området er kraftigt forurenet med olieprodukter fra tidligere aktiviteter på området. Arealet er ikke fastlagt som offentligt indsatsområde. Der er beliggende andre godkendte jordrensnings- og karteringspladser på Prøvestenen. Det areal, som virksomheden ønsker at inddrage til oplag, består i dag af m 2 uden belægning øst for A-vej. Etableringen af oplagspladsen vil medføre, at det ikke-befæstede areal befæstes med asfalt. Der ønskes brugt en belægning bestående af grusasfaltbeton GAB1 med en lagtykkelse på 48 mm, asfaltbeton bindelag ABB med en lagtykkelse på 48 mm samt pulverasfaltslidlag PA med lagtykkelse på 30 mm eller tilsvarende. En sådan belægning kan ifølge Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6, 2008 regnes for tæt og kemikalieresistent, og har en levetid på mindst 20 år. Den i bilag 1 vedlagte lejemålsplan viser, at den endnu ikke asfalterede del af pladsen, har et lille fald mod vest. Dette fald vil blive bibeholdt og perkolatet derved afledt til eget perkolatbassin, som bliver beliggende langs A-vej. Bassinet og tilhørende sandfang og olieudskiller vil blive dimensioneret til at kunne klare en regnhændelse på en 10 minutters regn på 110 l/s på en plads, der er tom for jord. Når milerne først er anlagt, er anlægget ikke sårbart overfor store regnskyl, da jordmilerne har en stor vandbufferkapacitet, derudover medfører milernes store overflade en høj fordampning. Jordrensningen på pladsen foregår gennem biologisk nedbrydning af kulbrinter og PAH. For at give de bakterier, som forekommer naturligt i jorden, optimale forhold for nedbrydningen, vendes milerne efter behov for at give bakterierne adgang til ilt. Desuden vil der blive tilført NPK gødning til milerne for jordbehandling. Perkolatet vil blive pumpet fra perkolatbassinet tilbage til milerne, og dermed genbrugt. I meget tørre perioder tilføres systemet rent vand. 7) Risikovurdering Virksomheden vurderes ikke at være omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. 8) Ophørstidspunkt Virksomheden er ikke påtænkt etableret som et midlertidigt anlæg. 3

4 C. Oplysninger om etablering 9) Bygningsmæssige udvidelser/ændringer Det påtænkes, at virksomhedens eksisterende administrationsbygning og brovægte anvendes uden udvidelser eller ændringer i forbindelse med den planlagte udvidelse af aktiviteterne. Desuden vil virksomhedens eksisterende værksted blive anvendt for service og vedligehold af kørende materiel. Endelig vil virksomhedens eksisterende knuseanlæg blive anvendt til knusning af brokker. Dog skal der etableres følgende: Åben hal på 30 60m og 14 m høj, som skal rumme det biologiske jordrenseanlæg Perkolatbassin til opsamling af perkolat øst for det eksisterende perkolatbassin Afvandingslagune på arealet øst for A-vej Afvandingslagunen skal anvendes til at afvande meget våde jordpartier, inden de enten oplagres på pladsen eller flyttes til det biologiske rensningsanlæg. 10) Tidsplan: Etablering af ovennævnte byggeaktiviteter forventes påbegyndt 1. august 2015, og driften af jordrenseanlægget forventes startet 1. oktober D. Oplysninger om virksomhedens beliggenhed 11) Oversigtsplan: Oversigtsplan med indretning af anlæg i målestoksforhold 1: 2000 er vedlagt i bilag 2. 12) Lokaliseringsovervejelser: Virksomheden driver et anlæg til klassificering af jord og mellemdepot for forurenet jord på et areal, som ligger lige op ad det areal, som denne ansøgning omhandler. De eksisterende administrationsbygninger, brovægte og vejanlæg har kapacitet til også at kunne servicere den aktivitet, som denne ansøgning beskriver. Det areal, hvor oplagsaktiviteterne påtænkes udvidet, er opfyldt af ejeren, og ligger i et område, hvor der i forvejen sker håndtering af store mængder forurenet jord. Området er i lokalplan 177 udlagt til bl.a. oplags- og anden industrivirksomhed. Selve Prøvestenen er kraftigt forurenet med olieprodukter fra tidligere aktiviteter på arealerne, og er derfor V2 kortlagt. Sten og Grus Prøvestenen A/S modtager i dag omkring t jord til kartering og dele af denne jord bliver klassificeret som rensningsegnet. Den rensningsegnede del af jorden transporteres i dag til andre lokaliteter, hvor der foretages biologisk rensning af jorden. Ved etablering af et jordrenseanlæg umiddelbart op ad virksomhedens karteringsplads spares således lastbiltransport af jorden, trafikbelastningen i København og CO 2 udledningen reduceres. 4

5 13) Virksomhedens daglige driftstid: Modtagelse af jord, flytning af jord og udkørsel af jord ved jordrensningsanlægget vil ske i åbningstiden for de eksisterende aktiviteter på pladsen, d.v.s. mandag til fredag kl. 6:00 til 16:00. 14) Til- og frakørselsforhold: Lastbiltrafikken fra København centrum til Prøvestenen vil foregå ad Uplandsgade og Prags Boulevard. Trafik sydfra vil foregå ad Øresundsmotorvejen og Amager Strandvej. Amager Strandvej er mellem Øresundsmotorvejen i syd og Prøvestenen i nord tvangsrute for vejtransport af farligt gods. Støjbelastningen fra den øgede lastbiltrafik på disse færdselsårer vil være begrænset til hverdage mellem kl. 6:00 og 16:00 og forventes at svare til en forøgelse af den tunge trafik med ca. 5% i forhold til den nuværende trafik. 15) Teknisk beskrivelse: I bilag 2 er vedlagt oversigtstegning, som viser placeringen af eksisterende administrationsbygning, brovægte og vejanlæg samt placeringen af perkolatopsamlingsbassinet, de påtænkte jordmiler og den åbne hal til biologisk behandling af jord. F. Beskrivelse af virksomhedens produktion 16) Produktionskapacitet: Det biologiske jordrenseanlæg bliver dimensioneret for en rensningskapacitet på ton/år. I rensningsprocessen bruges vand, bakterier og næringsstoffer til nedbrydningen af kulbrinterne. Da al perkolat fra rensningsprocesserne vil blive opsamlet i drænsystemerne på pladsen, vil der ske udstrakt grad af genbrug. Tilsætning af vand vil derfor kun ske ved opstart af virksomheden og i meget tørre perioder. Vandforbruget skønnes til gennemsnitlig ca m 3 pr. år, men vil selvsagt variere afhængig af nedbørsforholdene. Desuden ønskes tilladelse til modtagelse af op til t jordlignende materiale årligt for kartering, midlertidigt oplag og eksport. 17) Systematisk beskrivelse af virksomhedens procesforløb: Inden den rensningsegnede jord udlægges i miler vil der ske frasortering af brokker og andre fremmedlegemer i et sorteringsanlæg. Hvis jorden kræver det, vil den blive kørt flere gange gennem sorteringsanlægget. Herefter vil brokker blive lagt op i separate bunker og jorden udlagt i miler for biologisk rensning. Det biologiske rensningsanlæg fungerer ved bakteriel nedbrydning af kulbrinterne i jorden. Denne nedbrydning foregår ved bakterier, som er naturligt til stede i jorden. Processerne omdanner kulbrinterne til CO 2 og vand ved forbrug af ilt fra atmosfæren og naturlige næringsstoffer fra jorden. I næringsfattige jordtyper tilsættes NPK gødning efter behov. 5

6 Rensningen af jorden foregår i miler, som oplægges i en højde på ca. 2 m og en bredde på ca. 4 m. Milerne vendes med jævne mellemrum for at sikre ilttilførsel til hele milen og homogenisere jorden. Desuden forsynes milerne med perforerede injektionsrør i toppen. Gennem disse rør tilføres recirkuleret perkolat og i meget tørre perioder rent vand. Denne blanding perkolerer gennem milen, hvor bakterierne nedbryder kulbrinterne i jorden. Perkolatet fra milerne opsamles i et perkolatbassin langs A-vej. 18) Oplysning om energianlæg: Der etableres ikke noget energianlæg i forbindelse med det ansøgte jordrenseanlæg. 19) Mulige driftsforstyrrelser eller uheld: Eventuelle driftsforstyrrelser eller uheld i forbindelse med driften af jordrenseanlægget vil begrænse sig til lækager fra injektionsrørene, eventuelt nedbrud af pumper eller lignende. Driftsforstyrrelser af denne type vil ikke medføre forøget forureningspåvirkning i omgivelserne, men vil alene kunne forsinke behandlingsprocessen af den forurenede jord. Uheld med kollisioner mellem køretøjer eller lækager fra hydrauliksystemer på lastbiler, gravemaskiner eller dumpere kan give anledning til oliespild på den faste belægning på pladsen. Der findes imidlertid allerede beredskabsplaner for denne type uheld i den eksisterende virksomheden, og disse vil finde anvendelse i forbindelse med jordrensningsanlægget. Da hele pladsen som beskrevet under punkt 6 vil blive befæstet og forsynet med opsamlingssystemer for perkolat er risikoen for forureningspåvirkning af omgivelserne minimal. 20) Særlige forhold ved opstart/nedlukning af anlæg: I forbindelse med opstart af anlægget vil der være behov for større vandmængder til opfugtning af de første jordpartier på pladsen end senere i anlæggets drift. I forbindelse med nedlukning af anlægget vil dette gradvist blive tømt for færdigrenset jord eller delvist renset jord efter de på dette tidspunkt gældende regler. Desuden vil slam fra perkolatbassinet blive bortskaffet til godkendt modtager sammen med slam fra olieudskillere og sandfang. Endelig vil eventuelle rester af affald blive bortskaffet til godkendte modtagere eller tilbageleveret til leverandøren og sorteringsanlægget demonteret og fjernet. G. Oplysninger om valg af bedste tænkelige teknik (BAT) 21) Valg af teknologi I henhold til Miljøstyrelsens referencer til BAT vurdering ved miljøgodkendelser (Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 2/2006) er der ingen retningslinjer for listevirksomheder, der ansøger om miljøgodkendelse efter listepunkt K103. Dette listepunkt er i Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr af 20. december 2012 ændret til listepunkt 5.3b, som nærværende ansøgning omhandler. 6

7 Det skal dog oplyses, at teknologien til nedbrydning af kulbrinteforureninger bygger på anvendelse af naturlige processer. Naturligt forekommende olienedbrydende jordbakterier opformeres og tilsættes, og deres aktivitet fremmes ved sikring af lufttilførsel og vand. Genbrug af vandet og eventuelle overskydende næringsstoffer er en vigtig del af teknologien. Teknologien er velafprøvet mange steder i Danmark igennem de seneste ca. 30 år, og har vist sig at fungere efter hensigten. H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Luftforurening 22) Virksomhedens emission: Der vil ikke blive etableret afkast fra den ansøgte virksomhed, og der kan derfor ikke angives massestrømme fra virksomheden. I tørre perioder og i forbindelse med knusning af brokker vil der kunne opstå støvdannelse. Støvgener vil blive bekæmpet med sprinkling af disse processer, så støvgener udover virksomhedens skel elimineres. 23) Oplysninger om virksomhedens emissioner fra diffuse kilder: Der vil ske en vis diffus emission af flygtige kulbrinter fra de oplagte miler, og endvidere vil der i begrænset omfang udsendes lugt fra anlægget. Emissionen af flygtige kulbrinter vil være størst ved udlægning af den ubehandlede jord, og derefter vil emissionen gradvist aftage. Emissionerne er imidlertid helt afhængige af forureningsgraden og typen af forureningen i den jord, der modtages på anlægget, og det er derfor ikke på forhånd muligt at beregne eller forudsige disse. 24) Oplysninger om afvigende emissioner i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg: Der vil ikke være afvigende emissioner i forbindelse med opstart/nedlukning. 25) Beregning af afkasthøjder: Da der ikke etableres afkast fra anlægget, er det ikke muligt/relevant at beregne afkasthøjder. Spildevand 26) Spildevandsteknisk beskrivelse Perkolat fra miler og regnvand opsamles i pladsens bassin. Bassinet tilsluttes med overløb til spildevandskloakken, så bassinet ikke vil løbe over i tilfælde af ekstremregn. Der søges om tilladelse til at aflede perkolat og overfladevand i forbindelse med ekstremregn. Opsamlingsbassinet dimensioneres til at klare et kraftigt regnskyl på tom plads uden overløb, dog vil det i perioder med længerevarende nedbør være nødvendigt at aflede fra bassinet. Overløbet kan betjenes manuelt med et skydespjæld, så det kan åbnes i perioder med risiko for store mængder nedbør. Spjældet vil være lukket i normalsituationen, hvor det er vigtigt for driften af pladsen at have adgang til store mængder vand. 7

8 Fra anlæg af samme størrelse er der brugt en olieudskiller af typen lameludskiller 20/35/400, som renser til klasse 1 op til 20 l/s og til klasse 2 op til 35 l/s. Foran olieudskilleren sættes et Ø2,0 m sandfang på 5500 l med indløbsplade. Bassinet og tilhørende sandfang og olieudskiller vil blive dimensioneret til at kunne klare en dimensionsgivende regnhændelse på en 10 minutters regn på 110 l/s på en tom plads. Når milerne først er anlagt, er pladsen ikke sårbar overfor store regnskyl, da milerne har en stor vandbufferkapacitet, og overflade der medfører en høj fordampning. Ledningsanlægget vil blive udbygget i forbindelse med udbygning af pladsen. Såfremt der som følge af genbrug af vandet i bassinet skulle ske opkoncentrering af tungmetaller eller kulbrinter i en sådan grad, at koncentrationerne overskrider udledningstilladelsen, vil bassinet blive lænset med slamsugere, som bortskaffer vandet til den kommunale modtagestation. 27) Afledning til kloak eller til recipient Der vil blive indgivet særskilt ansøgning om tilladelse til tilslutning af anlæggets afløbssystem til det kommunale spildevandssystem. Der vil ikke ske direkte udledning til recipienter. 28) Tilslutningstilladelse Der vil ikke blive udledt sanitært spildevand fra pladsen, idet virksomhedens eksisterende administrationsbygning anvendes, og der vil derfor ikke blive indgivet ansøgning om tilslutningstilladelse til udledning af sanitært spildevand. 29) Direkte udledning til recipienter Der vil ikke blive udledt vand direkte til nogen recipenter fra det ansøgte anlæg. 30) Udledning af næringsstoffer til recipenter Der vil ikke blive udledt næringsstoffer direkte til nogen recipenter fra det ansøgte anlæg. Støj 31) Støj og vibrationskilder Under driften vil der forekomme støj fra de lastbiler, der transporterer jord til anlægget og senere fra de lastbiler, der fjerner den rensede jord. Derudover vil der være begrænset støj fra sorteringsanlægget og de maskiner, der benyttes til at udlægge milerne. 32) Planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger Der forbydes tomgangskørsel for både lastbiler og andet maskinel. Dette betyder, at tomgangskørsel længere end 1 minut forbydes. 33) Beregning af støjniveau I tidligere miljøgodkendelser givet til virksomheder på Prøvestenen fremgår det, at der er sat en grænseværdi på 70 db(a) ved Prøvestenens grænse. Korteste afstand fra Prøvestenens grænse til pladsen er 200 m. 8

9 En støjberegning med et udgangspunkt på 110 db(a), hvilket svarer til en fronthjullæsser i drift viser at støjen med en afstand på 200 m vil aftage med 46 db. En maskine med et støjbidrag på 110 db(a) vil ved Prøvestenens grænse bidrage med 64 db(a). Støj(200 m) = log(200/1) = 64 db(a) Derudover vil støjen aftage væsentligt med miler anlagt på pladsen, da disse vil fungere som midlertidige støjvolde. Affald 34) Sammensætning og årlige mængder af affald I den modtagne jord vil der kunne være sporadiske klumper af sten, beton, træ og asfalt. Disse vil enten blive samlet og bortskaffet i henhold til kommunens regulativer på området, eller de vil tages med til knusning i virksomhedens knuseanlæg, når dette anlæg er i brug. Affaldsart/affaldsfraktion Jord og jordlignende materialer - i forureningsklasse 0-4 jf. Jordplan Sjælland, - som indeholder maksimalt 25 volumenprocent beton, sten, træ, tegl, asfalt, slagger eller inert affald, - fra kortlagte og ikke kortlagte arealer, bortset fra jord: - som indeholder andre komponenter end tungmetaller, PAH-er og kulbrinter, - som indeholder asbest, - som klassificeres som farligt affald Maksimalt oplag for væsentlige affaldsarter/affaldsfraktioner i ton EAK-kode / anden identifikation Jord og sten, bortset fra affald henhørende under (Jord og sten indeholdende farlige stoffer) Blanding af beton, mursten, tegl og keramik Blandinger af beton, mursten og tegl og keramik, bortset fra affald henhørende under Ballast fra banespor Ballast fra banespor, bortset fra affald henhørende under (Ballast fra banespor indeholdende farlige stoffer) Affald fra rensning af kloakker Affald fra rensning af kloakker (sandfraktionen) Affald fra gadefejning Affald fra gadefejning (sandfraktionen) 9

10 Derudover vil affald produceret på anlægget stamme fra drift af maskiner. Dette vil bestå af motorolie, brugte oliefiltre og fedtpatroner i forbindelse med service på maskinerne. Motorolien opsamles i tank og vil blive bortskaffet af godkendt firma. Oliefiltre og fedtpatroner opbevares og bortskaffes som olie- og kemikalieaffald, typisk vil firmaerne, der servicerer maskinerne selv bortskaffe olie, oliefiltre og fedtpatronerne. Affald i forbindelse med drift af pladsen og vedligeholdelse af maskiner: EAK-Kode Tekst Mængde ton/år Mineralske, ikke chlorerede motor-, gear og smøreolier < Absorptionsmidler, filtermaterieler, aftørringsklude < Hydraulikolie og bremsevæskeaffald < Motor- gear og smøreolier < Materiale fra olieseparatorer < Andet olieaffald, ikke specificeret andetsteds <1 35) Håndtering af affald Affald vil primært bestå af restaffald fra sortering af tilført jord til rensning og vil primært bestå af brokker og træ til nedknusning, forbrændingsegnet affald og affald til deponi. Frasorteret træ og beton vil blive nedknust af det eksisterende knusningsanlæg på virksomheden. Restaffald vil blive bortskaffet i henhold til Københavns Kommunes regulativer for erhvervsaffald. Eventuelt farligt affald vil blive bortskaffet til danske eller udenlandske modtagere for farligt affald. 36) Affaldsmængder til nyttiggørelse og bortskaffelse Størstedelen af den modtagne jordmængde vil være svært forurenet med oliestoffer og lettere forurenet med tungmetaller. Denne jord vil efter endt rensning stadig være lettere forurenet med tungmetaller og vil derfor blive bortskaffet til deponi efter gældende regler. En lille del vil efter endt rensning være rent og vil derfor kunne genanvendes til bl.a. opfyld ved byggeri. Jord og grundvand 37) Foranstaltninger til beskyttelse af jord og grundvand Al håndtering af forurenet jord modtagelse, behandling og bortkørsel vil foregå på befæstede arealer. Den eksisterende asfalt forsegles med en coating, der øger asfaltens resistens overfor olieprodukter. Miljøstyrelsen skriver i Vejledning om Miljøkrav til store olieoplag nr , omfattende listepunkt C 201og C 103, der omfatter henholdsvis oplag af olieprodukter på ton og > ton, at asfaltbelægning med forsegling opnår den fornødne tæthed overfor olieprodukter, hvor der ikke er operationelle spild. De konkluderer ligeledes, at asfalt er tilstrækkeligt resistent over for en midlertidig påvirkning med olie. I miljøkravene til store olieoplag er der tale om frifase olieprodukter. Ansøgeren vurderer på denne baggrund, at en asfaltbelægning med coating vil yde den ønskede sikkerhed mod nedsivning. Denne belægning vil ligeledes være i overensstemmelse med Jordrens Syd og Jordrens Køge ApS og bl.a. RGS 90 s plads i Klarup, Aalborg. Aal- 10

11 borg Kommune har i ændringstilladelsen af 14 marts 2012 givet tilladelse til at bruge asfalt som impermeabel belægning, hvis der bruges kg GAB1 pr. m 2 forseglet med 0,4 kg emulsion. Virksomheden ønsker at bruge en belægning bestående af grusasfaltbeton GAB1 med en lagtykkelse på 48 mm, asfaltbeton bindelag ABB med en lagtykkelse på 48 mm samt pulverasfaltslidlag PA med lagtykkelse på 30 mm eller tilsvarende på de kommende etaper. Asfalten anlægges med en hældning mod vest, der sikrer, at perkolat via overfladeafstrømning opsamles i perkolatbassinnet. Bassinet vil blive etableret som et gravet hul, hvor i der udlægges en membran af typen GSE HD 1,5 mm eller en bentonitmembran på et komprimeret sandlag, der består af ens- og finkornet materiale for at undgå beskadigelse af membranen. Bassinet vil blive konstrueret med en pumpesump, til opsamling af slam. 38) Basistilstandsrapport By og Havn, som ejer området, hvor udvidelsen af anlægget ønskes etableret, har tilkendegivet, at de vil udføre en basistilstandsrapport inden det ansøgte anlæg etableres. I. Forslag til vilkår og egenkontrol 39) Virksomhedens forslag til vilkår og egenkontrol På anlægget ønskes modtagelse af jord, der er lettere eller kraftigt forurenet med kulbrinter og PAH. Der ønskes ligeledes at kunne modtages jord, der udover at være lettere eller kraftigt forurenet med kulbrinter og PAH indeholder koncentrationer af tungmetaller svarende til ren, lettere eller kraftigt forurenet jord. Ud fra Miljøstyrelsens Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord og kvalitetskriterier for drikkevand fra juni og juli 2010 defineres hhv. ren jord, lettere forurenet jord og kraftigt forurenet jord som følger. Ren jord defineres som jord, hvor indholdet af alle forureningskomponenter ikke overstiger Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier for de pågældende stoffer. Lettere forurenet jord defineres som jord, hvor indholdet af forureningskomponenter ikke overstiger Miljøstyrelsens afskæringskriterier (i de tilfælde, der findes afskæringskriterier for de pågældende stoffer). Jord med et indhold af forureningskomponenter, hvor der ikke er fastsat et afskæringskriterium, kan ikke karakteriseres som lettere forurenet uanset indholdet. Der findes kun afskæringskriterier for tungmetaller, PAH og de tunge kulbrinter. Kraftigt forurenet jord defineres som jord, hvor forureningskomponenterne overstiger Miljøstyrelsens afskæringskriterier (tungmetaller, PAH og de tunge kulbrinter). Såfremt der ikke findes afskæringskriterier for de pågældende stoffer defineres kraftigt forurenet jord som jord, hvor indholdet af forureningskomponenter overstiger Miljøstyrelsen jordkvalitetskriterier. 11

12 For de stoffer, der ikke indgår på Miljøstyrelsens liste, defineres ren jord som jord, hvor de pågældende stoffer ikke kan detekteres af et akkrediteret analyselaboratorium med den gængse detektionsgrænse for det pågældende stof, mens forurenet jord (der skelnes i denne forbindelse ikke mellem lettere og kraftigt forurenet jord) defineres som jord, hvor der kan detekteres et indhold af det pågældende stof. I de tilfælde, hvor flere jordprøver repræsenterer samme jordparti, foreslås 50 % -reglen at gælde (gennemsnittet af analyseresultaterne må ikke overskride grænseværdien og ingen af prøverne må overskride grænseværdien med mere end 50 %, jf. 50 % -reglen i jordflytningsbekendtgørelsen af 12/ ). Som øvre grænse for kulbrinter og PAH ønskes modtagelse af jord med et indhold af kulbrinter op til niveauet for farligt affald. Milerne vil blive mærket med oprindelse, dato for modtagelse, og der vil være en henvisning til udførte analyser. Disse data vil være tilgængelige på pladsens kontor, og vil blive gemt i minimum 2 år i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord nr af 12. december Jord, der modtages til kartering vil blive lagt i hver sin bunke, udstyret med et unikt nummer. Hvis jorden er fra et områdeklassificeret areal, vil der som udgangspunkt udtages en jordprøve per 120 ton, som analyseres for standardpakken. Standardpakken indeholder kulbrinter, summen af 7 PAH og 6 metaller. Jord fra kortlagte arealer vil som hovedregel analyseres med en analyse per 30 ton i henhold til anvisningsmyndighedens godkendte jordhåndteringsplan. Jord, der modtages, skal ved modtagelsen være ledsaget af oplysninger om: - Ejernavn, adresse og matrikelnummer for det areal jorden flyttes fra - Navn og adresse på den kommune hvorfra jorden flyttes - Navn, adresse, telefonnummer og evt. på den der udfylder oplysningsskemaet (anmelder) - Navn, adresse, telefonnummer og evt. på transportøren - Hvor store jordmængder der forventes flyttet - Forventet tidspunkt for flytning - Klassificering af jorden jf. Jordflytningsbekendtgørelsen Modtagekontrol Virksomheden laver efter modtagelse af en anmeldelse om jordflytning fra et områdeklassificeret areal og efter modtagelsen af en anvisning af jordflytning fra et kortlagt areal, en køreseddel. Denne køreseddel indeholder oplysninger om sagsnummer, opgravningssted, forureningsklasse, transportør, samt information omkring aflæsningsmile. Skiltning til Sten & Grus Prøvestenen A/S viser vej til virksomheden på Prøvestenen. Milerne vil ligeledes være synligt nummereret. Der vil blive foretaget stikprøvekontrol af forskellige læs, hvor det sikres, at jorden ikke indeholder brokker ud over tilladt mængde og/eller andet affald. 12

13 Da milerne bliver etableret i umiddelbar forlængelse af modtagelsen af jorden, vil der typisk være en driftsmedarbejder på pladsen ved aflæsning af jorden. Procedure for tilsyn og vedligeholdelse af pladsen Hver gang en mile bliver kørt ud, bliver arealet fejet og asfalten bliver visuelt gennemset for skader i belægningen. Dato for den visuelle gennemgang af arealet under milen, samt milenummeret bliver noteret i egenkontrolmappen. Tilstandskrav a. Asfalten skal rengøres inden visuel gennemgang. b. Asfalten må ikke vise tegn på skader Egenkontrol a. Dato for visuel gennemgang skal noteres b. Skader bliver udbedret inden, der etableres en ny mile på området. c. Dato for udbedring af skaden og typen af skade skal noteres i egenkontrolmappen. Procedure for renholdelse af kørearealer Kørearealerne vil blive vådfejet efter behov. Der bruges vand fra vandværk. I perioder med tørke, hvor støv kan være et problem, bliver der vandet for at mindske støvdannelse. J. Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld 40) Særlige emissioner ved driftsforstyrrelser eller uheld Der er ikke risiko for særlige emissioner ved driftsforstyrrelser eller uheld jf. punkt )Foranstaltninger mod driftsforstyrrelser og uheld Regelmæssig service og vedligehold af maskiner på pladsen mindsker risiko for eksempelvis brud på hydraulik slanger. Rensningsanlæggets ventiler og ledninger installeres i frostfri dybde. Uheld og driftsforstyrrelser på rensningsanlægget vil højst medføre længere behandlingstid for de forurenede miler. Der vil til enhver tid være en driftsinstruks om håndtering af uheld på pladsen tilgængelig i Sten & Grus Prøvestenens kontor. 42) Foranstaltninger for at begrænse påvirkninger for mennesker og miljø ved driftsforstyrrelser og uheld. Pladsen er befæstet med asfalt med en ekstra emulsions coating. Bassinet er beskyttet med en HDPE membran. Der er sandfang og olieudskiller på opsamlingsbrøndene. Pladsen er designet med et fald mod midten, der er med til at holde mulige spild inde på rensepladsens areal. 43) Foranstaltninger mod forurening i forbindelse med ophør: I forbindelse med virksomhedens ophør vil der blive gennemført følgende foranstaltninger: 13

14 Sandfang og olieudskiller tømmes Perkolatbassin tømmes for perkolat og slam Jord på pladsen bortskaffes efter gældende regler Administrationsbygning og brovægte nedrives og fjernes 44) Ikke teknisk resume: Det ansøgte projekt omhandler etableringen af et biologisk jordrensningsanlæg og en udvidelse af oplagspladsen øst for A-vej. Sten & Grus Prøvestenen A/S vil på jordrenseanlægget rense jord, der er forurenet med PAH og kulbrinter. Der ønskes at kunne modtages jord med olie- og PAH koncentrationer op til farligt affald, samt med indhold af tungmetaller i klasse 4. Jord, der efter rensning kan klassificeres som ren vil, hvis muligt blive genanvendt. Ren jord, der ikke kan genanvendes bliver bortskaffet til godkendt modtager. Jord, der efter endt rensning, er klasse 2-4 på grund af indholdet af tungmetaller vil blive bortskaffet til godkendt modtager efter til enhver tid gældende regler. Herudover ansøges om godkendelse til modtagelse af jord og jordlignende materialer, som er klassificeret som farligt affald. Endelig ønskes det areal, som anvendes til kartering af jord udvidet med m 2 øst for det eksisterende anlæg. Pladsen er beliggende på Prøvestenen, et område der er udlagt til virksomheder, hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening stilles særlige beliggenhedskrav. Pladsen vil omfatte et befæstet areal med en impermeabel belægning til oplægning af jord, der skal renses med tilhørende perkolat- og overfladevandsbassin. Desuden opstilles et sorteringsanlæg for frasortering af brokker og fremmedlegemer i den modtagne jord. Der vil blive etableret et bassin til opsamling af overfladevand fra pladsen og perkolat fra milerne. Bassinet bliver etableret med en GSE HD 1,5 mm eller en bentonitmembran. Perkolatet vil blive pumpet fra bassin tilbage til milerne. Aktiviteterne vil omfatte: Modtagelse af olie- og PAH forurenet jord til rensning Modtagelse af jord til kartering Modtagelse af skærver Modtagelse af feje- og brøndsand. Modtagelse af jord, som er karakteriseret som farligt affald Bortskaffelse af renset jord 14