Regnskabsmæssig behandling af leasingaftaler hos leasingtager

Transkript

1 Regnskabsmæssig behandling af leasingaftaler hos leasingtager IAS 17 ED 2013 HD 2. del studiet i Regnskab og Økonomistyring Aalborg Universitet 8. semester 2014 Opgaveløser: Tinne Sauer Christensen Vejleder: Steffen Hansen

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Executive Summary Indledning Problemformulering Problemformulering Metode og struktur Empiriske og teoretiske overvejelser Rapportens struktur Afgrænsning Leasing generelt Organisatorisk opbygning af IASB Definition af leasingbegrebet Motiver til leasing Udbredelse af leasing Afslutning International lovgivning for regnskabsmæssig behandling af leasingaftaler Historisk overblik Generelle betragtninger IAS Klassifikation Klassifikationens regnskabsmæssige påvirkning Definition og indregning af aktiver og forpligtelser i balancen Definition af et aktiv Definition af forpligtelse Indregning af aktiver og forpligtelser i balancen Afslutning Regnskabsbrugers informationsbehov og kvalitative krav til årsregnskabet Regnskabsbrugers informationsbehov Kvalitative krav til årsregnskabet Relevans Troværdighed Øgede kvalitative krav Afslutning

3 7. Empirisk analyse af klassifikationens indflydelse på virksomhedens regnskab under IAS Introduktion til DSV A/S Oplysninger i DSV A/S årsrapport Indregning af operationelle leasingaftaler Fastlæggelse af leasingforpligtelse Aktivering og afskrivninger Påvirkning af resultatopgørelse Oversigt over resultatopgørelse før og efter indregning af operationelle leasingaftaler Oversigt over balance før og efter indregning af operationelle leasingaftaler Afslutning Delkonklusion og besvarelse af problemformuleringens første spørgsmål ED 2013 leases Baggrund for ED Målsætning Anvendelsesområde Identifikation af leasingaftale Klassifikation af leasingaftaler Indregning Måling Første indregning af leasingforpligtelse: Første indregning af ROU-aktiv Efterfølgende indregning Leasingperioden Præsentation Oplysninger Afslutning Empirisk analyse af klassifikationens effekt på virksomhedens årsregnskab under ED Indledning Indregning af operationelle leasingaftaler under ED Afsluttende vurdering ED 2013: Konklusion Perspektivering Litteraturliste

4 Oversigt over figurer: Figur 1 Opgavebesvarelsens opbygning Figur 2 Organisationsdiagram for IASB Figur 3 Finansiel leasingaftale Figur 4 Finansieringsselskabernes nysalg og ultimo beholdning af leasede driftsmidler Figur 5 Klassifikation af leasingkontrakt Figur 6 Den regnskabsmæssige påvirkning før skat af en finansiel leasingkontrakt Figur 7 Den regnskabsmæssige påvirkning før skat af en operationel leasingkontrakt Figur 8 Regnskabsbrugers heterogene informationsbehov Figur 9 Regnskabsbrugers informationsbehov fordelt på opgaver Figur 10 Kvalitative krav til årsregnskabet, egen tilvirkning efter Conceptual Framework for Financial Reporting Figur 11 Organisatorisk opbygning af DSV A/S Figur 12 Udvalgte hoved- og nøgletal fra DSV A/S årsrapport Figur 13 Forfaldsoversigt for operationelle leasingforpligtelser i DSV A/S Figur 14 Beregning af diskonteringsrente for DSV Figur 15 Beregning af nutidsværdi af fremtidige leasingydelser for DSV Figur 16 Indregning operationelle leasingaftaler: Effekt på aktivering Figur 17 Indregning af operationelle leasingaftaler: Beregning af renter og afdrag Figur 18 Indregning af operationelle leasingaftaler: Effekt på resultatopgørelsen Figur 19 Indregning af operationelle leasingaftaler: Effekt på balancen Figur 20 Omkostningsmæssig effekt over tid af indregning af enkelt leasingaftale Figur 21 Indregning af operationelle leasingaftaler: Effekt på nøgletal Figur 22 Indregning af operationelle leasingaftaler: Effekt på ROIC Figur 23 Fordeling af kommentarbreve på afsendertype ED Figur 24 Fordeling af kommentarbreve på afsendertype ED Figur 25 Regnskabsinteressenters tilgang og interessefokus og forventelig reaktion på ED 2013, egen tilvirkning Figur 26 The consumption principle, IFRS Snapshot leases, May Figur 27 The lease liability and the corresponding ROU asset.., IFRS Snapshot Leases, May Figur 28 Illustrativ eksempel på leasingtagers regnskabsmodel, IFRS Snapshot Leases, May Figur 29 Kritikpunkter IAS 17 vurderet op imod ED 2013, egen tilvirkning Figur 30 Nyeste status på ED Figur 31 ED 2013: Effekt på leasingforpligtelse Figur 32 ED 2013: Effekt på aktivering Figur 33 ED 2013: Effekt på resultatopgørelsen Figur 34 ED 2013: Effekt på balancen Figur 35 ED 2013: Effekt på finansielle nøgletal Figur 36 ED 2013: Effekt på ROIC Oversigt over bilag: Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Datamateriale fra Finans og Leasing DSV A/S: How the asset light business model works in the three main business areas DSV A/S: Estimated effect on DSV s financial gearing if operational leasing is recognised in balance sheet Bilag 4 Udvalgte regnskabstal fra DSV s årsregnskaber for 2011, 2012 og

5 1. Executive Summary This report concerns the lease accounting referring to the international regulations (IFRS) in the field. Through several years the present regulation in the field IAS 17 has attracted criticism from various sources. The criticism has especially been focused on the classification test of the leased assets. The test is based on several subjective assessments and provides the lessee with the opportunity to design a contract so that a desired classification is achieved. Leasing has developed into an attractive financing alternative with great accounting-related amounts involved. That is why an unambiguous and clear regulation is necessary in this field. Because of that The Boards (IASB and FASB) has started working on developing a new, common accounting standard. This has been a lengthy process since the subject has appeared to be controversial and involves a conflict of interests. The process has been characterized by a large number of meetings and invitations to comment on discussion papers and exposure drafts in order to make the legislative work as close to the accounting practice as possible. In 2010 the Exposure Draft 2010 was published, and it confronted the previous accounting practice in the field in several ways. ED 2010 was heavily criticized and the legislative work continued until May 2013, where The Boards published a revised draft ED The purpose of this report is to examine the way in which the present regulations under IAS 17 are inappropriate in relation to fulfilling the financial statement users' needs for information and whether the proposal for a new accounting standard ED 2013 improves the basis for fulfilment of the financial statement users' needs for information The first part of the report explains the present regulations within the field and the unsuitability for the financial statement user. The assessment of the unsuitability is based on the present criticism of IAS 17. The global transport and logistics company DSV A/S is furthermore involved in an analysis of the effect of recognition of operational leasing contracts in the company's accounting. It is concluded that the present regulation under IAS 17 is unsuitable for fulfilment of the financial statement users' needs for information and that an incorrect classification of a 5

6 leasing contract will have a relatively large effect on both profit and loss account, balance as well as selected financial key figures. The second part of the report explains the contents of ED 2013 and the potential for improvement in relation to fulfilment of the financial statement users' needs for information. The potential for improvement is assessed based on comment letters on ED Again the for DSV A/S accounting is involved in an analysis of the effect of ED 2013 on the company's profit and loss statement, balance and key figures. It is concluded that the company appears with a fairer view of the company's financial statement, than under the present regulation. It can be concluded that it is a complex problem area that by necessity requires a comprehensive regulation. The purpose of ED 2013 is assessed to improve the basis for fulfilment of the financial statement users' needs for information, but the principled approach to the legislation work, which is utilized especially by the IASB, is assessed not to be suitable in this situation. The principled approach increases the complexity and the degree of subsequent assessments and estimates which are to be undertaken by the lessee. Instead a more rule-based approach with a higher degree of micromanagement is recommended. In this way an individual accounting practice may not develop based on subjective assessments and individual objectives as with the circumstances under the present regulation. 6

7 2. Indledning "Nye regnskabsregler vil flytte rundt på store værdier og Nye regnskabskrav afslører skjult gæld på 200 mia. Således skriver hhv. revisionsfirmaet KMPG i en pressemeddelelse fra 2013 og Økonomisk Ugebrev i en artikel fra juni Begge overskrifter vedrører det seneste udspil om nye internationale regler fra IASB og FASB for den regnskabsmæssige behandling af leasing. De nuværende regler har været kritiseret i mange år bl.a. for at gøre det muligt, at holde leasingkontrakter ude af regnskabet ved at strukturere aftalen således, at virksomheden opnår en ønsket regnskabsmæssig behandling. For virksomheden betyder det nye lovforslag, at aktiver og forpligtelser, som i dag er holdt udenfor balancen, for fremtiden skal indregnes, for derigennem at give regnskabsbruger et mere retvisende billede af virksomhedens finansielle status. Men udover regnskabsbruger er der andre interessenter forbundet med leasingaftaler, hvis interesser er i konflikt med regnskabsbrugers interesser, hvilket anses for at være en af grundene til at lovgivningsarbejdet gennem næsten 20 år stadig ikke har resulteret i et vedtaget og implementeret regelsæt: Regnskabsaflægger vil med de nye regler skulle bruge ressourcer på implementering af et nyt regelsæt, ligesom regnskabet vil komme til at se anderledes ud - både hvad angår resultatopgørelse, balance og finansielle nøgletal. Leasinggiver kan være finansieringsselskaber, ejendomsinvestorer og producenter af maskiner og andet udstyr velegnet til leasing. Disse har udviklet og markedsført et leasingkoncept gennem mange år, som man ikke uden videre er indstillet på at opgive. Nedenstående beskrivelse er hentet fra hjemmesiden for Nordania Leasing 1. 1 Nordania Leasing er en division af Danske Bank 7

8 Uanset hvilken type virksomhed du befinder dig i, er der ofte god grund til at overveje at lease nyt udstyr frem for at eje det selv. Hvad enten der er tale om firmabiler, it-løsninger eller lastbiler. Leasing handler først og fremmest om fleksibilitet. Om ikke at binde penge i udstyr og om at erstatte store engangsudbetalinger med overkommelige, månedlige leasingafgifter. Fleksibiliteten ligger også i muligheden for efter eget valg at indbygge tillægsydelser som service, reparation, forsikring og administration i din leasingaftale. Og vil du slippe for besværet med at skulle sælge det brugte udstyr, når leasingaftalen udløber, klarer vi også det for dig. Når du leaser nyt udstyr, får du fuldt skattefradrag for leasingafgiften. Samtidig er der ingen momsudbetaling på udstyret, som når du selv finansierer det. Endelig optages visse typer af udstyr, som er leaset, ikke i din virksomheds balance. Det betyder, at du ved at lease frem for at eje, kan forbedre din virksomheds økonomiske nøgletal." Salgsargumenterne beskriver ganske godt virksomhedens fordele ved leasing: Fleksibilitet Likviditetsbesparelse Skattemæssige fordele Forbedring af virksomhedens nøgletal Og leasing er blevet et populært finansieringsalternativ, benyttet af såvel private personer, som private og offentlige virksomheder. Det er derfor af afgørende betydning, at der på området findes klare og entydige regler for den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler i en virksomheds årsregnskab. På denne måde sikres regnskabsbruger, at årsrapporten lever op til de grundlæggende krav til regnskabet som beskrevet i begrebsrammen 2 Det overordnede tema for denne rapport bliver derfor at få overblik over såvel de gældende som forslag til kommende internationale regler for regnskabsmæssig behandling af leasingaftaler for 2 8

9 derigennem at få klarlagt grundlaget for kritikpunkterne, samt hvilken betydning eventuelle uhensigtsmæssigheder i regnskabsreglerne har for regnskabsbrugerne. 3. Problemformulering 3.1 Problemformulering De indledningsmæssige betragtninger giver anledning til at stille følgende spørgsmål: På hvilke områder er de eksisterende regler for regnskabsmæssig behandling af leasingaftaler uhensigtsmæssige i forhold til opfyldelse af regnskabsbrugers informationsbehov, og hvorledes vil det seneste forslag til fremtidig standard på området forbedre grundlaget for opfyldelse af regnskabsbrugers informationsbehov Rapporten vil således blive delt op i to dele, hvor problemformuleringens første spørgsmål gennem skiftende redegørelser, vurderinger og analyser vil blive forsøgt besvaret gennem flg. underspørgsmål: 1. Hvilke internationale regler er i dag gældende for den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler? 2. Hvad karakteriserer regnskabsbrugerne og deres informationsbehov? 3. Hvorledes vurderes hensigtsmæssigheden i de gældende regler set i forhold til regnskabsbrugers informationsbehov Rapportens anden del vil med udgangspunkt i Exposure Draft 2013 og samme metode som i rapportens første del søge at besvare problemformuleringens andet spørgsmål gennem besvarelse af følgende underspørgsmål: 4. Hvad er indholdet i forslaget til den nye regnskabsstandard 5. På hvilke områder adskiller forslaget til ny regnskabsstandard sig fra de gældende regler 9

10 3.2 Metode og struktur I dette afsnit overskueliggøres og beskrives opgavens struktur og valg af metode til besvarelse af problemformuleringen Empiriske og teoretiske overvejelser Det empiriske grundlag for undersøgelse af problemformuleringens første spørgsmål bygger på kritikken af de internationale regler for regnskabsmæssig behandling af leasingaftaler. Disse kritikpunkter er opsummeret i det såkaldte Discussion Paper DP/ udsendt af International Accounting Standard Board (IASB). Det empiriske grundlag for undersøgelse af problemformuleringens andet spørgsmål bygger på kommentarbreve til Exposure Draft 2013 indsendt af forskellige regnskabsinteressenter Endvidere vil i første del indgå en empirisk analyse af klassificeringens regnskabsmæssige effekt, samt konsekvensen for beregningen af udvalgte finansielle nøgletal. Og i anden del en analyse af ændringsforslagets effekt på de samme nøgletal. Der tages i disse analyser udgangspunkt i årsrapporten for 2013 for den danske udbyder af transport- og logistikløsninger DSV A/S, for derigennem at skabe sammenhæng til det teoretiske grundlag, som nedenfor beskrevet Formålet med rapportens første del er at belyse problemstillinger i de eksisterende regler for regnskabsmæssige behandling af leasing for derigennem at vurdere, hvorvidt kritikken er berettiget. Til dette formål tages udgangspunkt i International Accounting Standards (IAS) 17 samt IFRS begrebsramme, som således danner den teoretiske ramme for rapportens første del. Formålet med rapportens anden del er at opnå indsigt i forslaget til nye standarder som beskrevet i Exposure Draft 2013/6 (ED 2013), for derigennem at vurdere om den nye standard fjerner problemstillinger omkring IAS 17 og/eller om den skaber nye udfordringer. ED 2013 danner således den teoretiske ramme for rapportens anden del Rapportens struktur Rapporten er opbygget i to dele: Del 1 indledes med en generel beskrivelse af leasingbegrebet, hvorefter der redegøres for IAS 17 med særlig fokus på klassifikationsproblematikken samt konflikt med begrebsrammens definition

11 og regler for indregning af aktiver. Redegørelsen vil løbende blive vurderet op i mod kritikpunkter opsummeret i DP/2009. IAS 17 er som alle andre regnskabsstandarder udarbejdet med grundlag i IFRS begrebsramme. For at undersøge om kritikken af de nuværende regler er underbygget i IFRS begrebsramme, redegøres der herefter for begrebsrammens krav til årsregnskabets informationsværdi i forhold til regnskabsbrugers informationsbehov. Del 1 afsluttes med en analyse af den regnskabsmæssige påvirkning af indregning af operationelle leasingaftaler, for derigennem at få belyst, hvilken betydning de regnskabsmæssige problemstillinger har for regnskabsbruger I rapportens 1 del vil problemformuleringens underspørgsmål 1, 2 og 3 forsøges besvaret Del 2 indledes med en beskrivelse af det seneste forslag til en ny leasingstandard ED For at fastslå hvorvidt de foreslåede ændringer i ED 2013 har betydning for regnskabsbrugerne, vil indholdet i ED 2013 løbende blive vurderet med udgangspunkt i kommentarer fra regnskabsinteressenter, som har kommenteret ED Endvidere vil ED 2013 blive vurderet op imod de nuværende regler iflg. IAS 17 samt de kvalitative krav til årsregnskabet iflg. begrebsrammen. Del 2 afsluttes i lighed med del 1 med en analyse af den regnskabsmæssige påvirkning af ED 2013, for derigennem at få belyst, hvilken betydning forslaget har for regnskabsbruger, og om forslaget har forbedret grundlaget for opfyldelse af regnskabsbrugers informationsbehov i forhold til IAS 17. I del 2 vil problemformuleringens underspørgsmål 4 og 5 forsøgt besvaret Opbygningen kan illustreres på følgende måde: 11

12 Del 1 Del 2 IAS 17 IFRS begrebsramme Analyse af regnskabsmæssig påvirkning ved indregning af operationelle leasingaftaler ED/2013 Klassifikationsproblematik Defininition og regler for indregning af aktiver Indhold Defintion af regnskabsbruger og kvalitative krav til årsregnskabet Kommentarer og vurderinger Sammenligning til IAS 17 Analyse af regnskabsmæssig påvirkning af ændringsforslag Figur 1 Opgavebesvarelsens opbygning 3.3 Afgrænsning I denne opgave anses det for nødvendigt at foretage flere og omfattende afgrænsninger, dels på grund af opgavens begrænsede omfang, dels for at kunne gå i dybden med enkelte problemstillinger. Afgrænsningerne kan være problematiske, idet de kan indeholde relevante detaljer for besvarelse af problemformuleringens spørgsmål: I denne opgave vil der kun blive taget udgangspunkt i regnskabsmæssige problemstillinger. Således afgrænses der fra skattemæssige, juridiske og andre problemstillinger, som ikke har nogen regnskabsmæssig betydning Der er taget udgangspunkt i leasingtages regnskabsmæssige problemstillinger. Således afgrænses der fra leasinggivers regnskabsmæssige problemstillinger Der tages i første del af opgaven udgangspunkt i IAS 17. IAS 17 er en del af IFRS (International Financial Reporting Standards) udgivet af IASB (International Accounting 12

13 Standard Board). IASB har gennem flere år arbejdet sammen med det tilsvarende amerikanske organ FASB (Financial Accounting Standards Board) omkring et fælles sæt af internationale regnskabsregler, herunder det nye forslag til erstatning af IAS 17 og den tilsvarende amerikanske Financial Accounting Standard nr. 13. Der afgrænses således i første del af opgaven fra de amerikanske regler på området. Første del af rapporten omhandler erhvervsmæssige operationelle og finansielle leasingaftaler. Sale-and-lease back transaktioner er særskilt behandlet i RV 21, og der afgrænses i hele rapporten fra behandling af dette område IAS 17 understøttes af forskellige fortolkningsbidrag bl.a. IFRIC 4, som ikke er behandlet dybdegående i denne rapport. Uddybende behandling af fortolkningsbidragene anses ikke for at være nødvendig for at kunne besvare rapportens problemformulering Der afgrænses i rapportens 2. del fra at behandle overgangsbestemmelser, som skal benyttes af virksomhederne i arbejdet med at indregne eksisterende leasingaftaler i balancen, og i det hele taget at implementere det nye regelsæt. Der afgrænses fra den danske årsregnskabslov i rapporten. Årsregnskabsloven behandler udover lempelsesregler for regnskabsklasse B-virksomheder ikke leasing som et selvstændigt område. I stedet tages udgangspunkt i lovens definition på et aktiv, der kræver indregning, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele fra aktivet vil tilgå virksomheden og kostprisen kan måles pålideligt. Det henvises i bemærkningerne til IAS 17 som fortolkningsbidrag. Rapportens empiriske analyser indeholder ikke ændringers effekt på pengestrømsopgørelser, idet forholdet ikke anses for relevant i forhold til besvarelse af problemformuleringens spørgsmål Rapporten indeholder data til og med interessenters respons på ED 2013, som er opsummeret i Summary of Feedback on the 2013 ED fra november Der afgrænses således fra data fra senere møder, diskussioner, referater mm. 13

14 4. Leasing generelt 4.1 Organisatorisk opbygning af IASB Nærværende rapport er udarbejdet med afsæt i de gældende regler for leasingaftaler samt i forslaget til ny standard på området. Det er derfor relevant at have forståelse for, hvorledes denne lovgivningsproces indgår i en større organisatorisk helhed. Derfor er nedenfor skitseret et organisationsdiagram, som viser struktur og opbygningen af organisationen omkring IASB 4 Figur 2 Organisationsdiagram for IASB Øverste niveau er et såkaldt Monitoring Board, som udnævner og overvåger bestyrelsesmedlemmer i IFRS Foundations Trustees. Disse bestyrelsesmedlemmer har udover det strategiske ansvar til opgave at udpege medlemmer af: IASB, som udarbejder regnskabsstandarder (IFRS) IFRS Interpretations Committee (IFRIC), som udarbejder fortolkningsbidrag til regnskabsstandarder IFRS Advisory Council, et rådgivende organ som benyttes i arbejdet med at udstede og vedligeholde regnskabsstandarder I forbindelse med de internationale regler for regnskabsbehandling af leasing refereres der til IAS i stedet for IFRS. Dette skyldes, at IASB i 2001 afløste IASC (International Accounting Standard Comittee) som udstedte regnskabsstandarder kaldet IAS (International Accounting Standards)

15 IAS'erne blev i 2001 "overtaget" af IASB, hvorefter regnskabsstandarder udstedt efter 2001 bliver kaldt IFRS. Dvs. at IAS 17, som omhandler IASB's regler for regnskabsmæssig behandling af leasingaftaler stammer tilbage fra IASC's arbejde frem til I den følgende redegørelse vil der være fokus på reglerne for klassifikation af leasingaftaler iflg. IAS Definition af leasingbegrebet Leasing er defineret i IAS 17 Leases, som omfatter den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler: En aftale, hvor leasinggiver overdrager brugsretten af et aktiv til leasingtager for en aftalt periode mod betaling af en eller flere leasingydelser 5 Iflg. ovennævnte definition er en leasingaftale altså en form for lejeaftale eller lånefinansieret købsaftale. Endvidere opererer IAS 17 med klassifikation af leasingaftaler. Iflg. vejledningen kan en leasingaftale klassificeres som finansiel eller operationel. En finansiel leasingkontrakt kan beskrives som vist i nedenstående figur 6 : Leasinggiver Alle væsentlige ejerrisici og -fordele knyttet til ejendoms-retten af aktivet Leasingtager Figur 3 Finansiel leasingaftale Væsentlige risici og fordele kan f.eks. være risici for teknologisk forældelse, forringelse af evt. restværdi på det leasede aktiv ved aftaleperiodens udløb, samt risiko for tab ved manglende kapacitetsudnyttelse. Fordele kan f.eks. være en værdistigning på aktivet. En operationel leasingkontrakt afgrænses negativt som enhver leasingkontrakt, der ikke er en finansiel leasingkontrakt

16 4.3 Motiver til leasing Leasing kan iflg. ovennævnte definition ses som en virksomheds finansieringsalternativ til f.eks. traditionelle bankfinansierede investeringer i aktiver med den væsentlige forskel, at ejendomsretten til aktivet forbliver hos leasinggiver. Virksomhedens motiver til valg af leasing som finansieringskilde kan være flere: Likviditetsbegrundede motiver o Frigørelse af likviditet ved sale-and-lease back o Manglende adgang til bankfinansiering af nye investeringer Omkostningsmæssige motiver o Billigere at lease frem for at låne, beregnet på nutidsværdien af fremtidige ydelser o Ingen risiko for uventede reparationsomkostninger eller for lav restværdi på det leasede aktiv efter leasingperiodens udløb Skattemæssige motiver o Der kan være skattemæssige fordele forbundet med leasing Regnskabsmæssige motiver o Klassifikationsmulighed af en leasingkontrakt som operationel eller finansiel o Særlige danske regnskabsmæssige regler for leasingaftale for regnskabsklasse B- virksomheder Særligt likviditetsbegrundede og omkostningsmæssige motiver må siges at have fået stigende betydning siden finanskrisens start i Der har fra EU været stigende krav til bankernes kapital og likviditet, hvilket har resulteret i, at bankerne har været nødsaget til at udvise stigende forsigtighed og mådehold ved udlån. Det har naturligvis store konsekvenser for især nystartede virksomheder eller etablerede virksomheder i vækst, pga. relativt store likviditetskrav. Disse virksomheder er således nødsaget til at søge andre finansieringsmuligheder. 4.4 Udbredelse af leasing Leasing har fået stigende betydning og udbredelse i Danmark. Leasing er benyttet af såvel private personer, som private og offentlige virksomheder. 16

17 Nedenstående figur viser bearbejdet datamateriale 8 modtaget fra Finans og Leasing, som er en interesseorganisation for registrerede virksomheder, der beskæftiger sig med finansiering. Organisationen repræsenterer efter eget udsagn ca. 90 % af branchen. Finansieringsselskabernes nysalg og ultimo beholdning af leasede driftsmidler 1000 kr. Nysalg leasede driftsmidler Heraf operationelt leasede driftsmidler Ultimo beholdning leasede driftsmidler Heraf operationelt leasede driftsmidler Figur 4 Finansieringsselskabernes nysalg og ultimo beholdning af leasede driftsmidler Ud over volumen i leasing giver datamaterialet fra Finans og Leasing en indikation af operationel leasings andel af den samlede leasing. Figur 4 viser, at værdien af finansieringsselskabernes ultimo beholdning af driftsmidler i 2013 udgjorde 52,7 mia. kr. og nysalg af driftsmidler udgjorde knap 26 mia. Heraf udgør privatleasing under 5 % 9. Figur 4 viser et fald i ultimo beholdningen siden finanskrisen i 2008 pga. det deraf følgende fald i investeringer. På internationalt plan vurderer KPMG i 2010, at det nye forslag til leasingregler vil have kolossal betydning. Vi anslår, at det påvirker balancen med gæld for milliarder kroner på verdensplan,«siger Michael Sten Larsen, partner i KPMG 10, dvs. man vurderer, at der på verdensplan er operationelle leasingaftaler for mia. kr., som ikke er indregnet i balancen. 4.5 Afslutning Det skal afslutningsvis konkluderes, at leasingbegrebet er et populært finansieringsalternativ trods et fald i finansieringsselskabernes leasingaktiviteter efter finanskrisen. Der er tale om betydelige 8 Bilag 1: Datamateriale fra Finans og Leasing 9 Jf. bilag

18 summer, der skal behandles og reguleres regnskabsmæssigt. Derfor er det af afgørende betydning for regnskabsaflæggere og regnskabsbrugere, at der på området findes en klar og entydig lovgivning samt retningslinjer, således at der kan foregå en ensartet regnskabsmæssig behandling i virksomhederne, der indgår aftaler om leasing. 5. International lovgivning for regnskabsmæssig behandling af leasingaftaler 5.1 Historisk overblik Som nævnt indledningsvist har arbejdet med udvikling af en ny leasing standard været længe undervejs. Arbejdsprocessen er kendetegnet ved, at IASB i samarbejde med regnskabsmyndigheder i bl.a. USA (FASB) igangsætter projekter, udsteder diskussionsoplæg (discussion papers) og høringsudkast (exposure drafts), som forventes at blive kommenteret af indbudte relevante regnskabsinteressenter. Denne arbejdsgang forventes at sikre, at der ikke efterfølgende opstår utilsigtede konsekvenser af en ny regnskabsstandard. Den efterfølgende historiske gennemgang af arbejdsprocessen viser, at arbejdsprocessen samtidig har den konsekvens, at den bliver langvarig uden at resultere i en ny regnskabsstandard 11 : 1982 IAS 17 udstedes grundlæggende med indhold som i dag, hvor der skelnes mellem operationel og finansiel leasing 1996 En arbejdsgruppe G4 +1 bestående af regnskabsmyndigheder fra Australien, Canada, New Zealand, England og USA udgiver en rapport, som konkluderer, at klassifikationen af leasingaktiver er arbitrær og utilfredsstillende, og dermed medfører manglende indregning af aktiver og passiver med deraf følgende misinformative nøgletal omkring EBIT, afkastningsgrad og gældsandel. Rapporten anbefaler en afskaffelse af klassifikationen i operationelle og finansielle leasingaftaler IASC igangsætter et projekt bl.a. med det langsigtede formål at afskaffe klassificeringen i operationel og finansiel leasing for aftaler med en løbetid overstigende 1 år. Projektet igangsættes ud fra den overbevisning, at 11 Notes/Documents/Leases0703b12cobs.pdf 18

19 begrebsrammens definition af aktiver og passiver, samt regler for indregning af disse logisk ville medføre fælles forståelse for, at stort set alle leasingaftaler ville resultere i indregning af leasingaktiver og tilhørende forpligtelse. Men i forbindelse med projektarbejdet gjorde man den erfaring, at der var en udbredt opfattelse blandt regnskabsmyndigheder af, at indregning af aktiver og passiver var afhængig af klassifikationsprocessens afgørelse af, hvorvidt fordele og risici forbundet med ejendomsretten til aktivet tilfalder leasingtager eller leasinggiver 1997 Revideret IAS 17 udstedes med en guide til klassificering af leasingaftaler. Der er ingen fundamentale ændringer til IAS 17 fra G4+1 udgiver ny rapport, som indeholder forslag til ny standard, hvor alle leasingaktiver og forpligtelser vurderes ved aftalens indgåelse til dagsværdi eller en tilnærmet værdi beregnet som nutidsværdi af fremtidige leasingydelser Revideret IAS 17 som en del af et større projekt om en generel forbedring af internationale regnskabsstandarder. Der er ingen fundamentale ændringer til oprindelig og senere revideret IAS IASB og FASB nedsætter en arbejdsgruppe bestående af bl.a. af revisorer og repræsentanter for såvel leasingtagere som leasinggivere, som bidrager med kommentarer og forslag til et foreløbigt udkast til ny regnskabsstandard IASB og FASB udsender første diskussionsoplæg DP/2009 vedrørende ny regnskabsstandard bl.a. med en opsummering af problemerne med de gældende leasingregler. Disse kritikpunkter vil blive brugt i efterfølgende kapitel indeholdende beskrivelse og vurdering af IAS 17 og IFRS begrebsramme 2010 ED 2010 udsendes - indeholdende Right-of-use model 12 : Indregning af alle leasingaktiver i balancen svarende til værdien af de opnåede rettigheder til aktivet i leasingperioden. Aktivet afskrives over aftalens løbetid eller den økonomiske løbetid, hvis denne er kortere. Indregning af tilhørende forpligtelse i balancen svarende til virksomhedens forpligtigelse til betaling af leasingydelser. Leasingydelserne fordeles mellem afdrag og renteudgifter 12 IASB/FASB: Basis for Conclusions Exposure Draft ED/2010/9 19

20 ED 2010 medførte ca. 800 kommentar-breve relateret til følgende kritikpunkter: o Leasinggivers regnskabsmodel o Leasingtagers regnskabsmodel o Kompleksitet forbundet med måling af indregnede aktiver og passiver o Definition på leasing 2013 ED 2013 udsendes indeholdende en revideret udgave af ED 2010, hvor man på nogle områder har taget hensyn til de indvendinger, som ED 2010 medførte. Alligevel er ED 2013 ligeledes blevet mødt med omfattende kritik på flere områder. ED 2013 vil blive uddybet i kapitel 8. Afslutningsvis bemærkes, at der er gået 18 år siden man i 1996 udsendte en rapport, som kritiserede den nuværende regnskabsstandard IAS 17. Denne rapport og efterfølgende talrige arbejdsgrupper, møder, diskussionsoplæg, høringsudkast, kommentarbreve mm har endnu ikke resulteret i et bud på tidspunktet for ikrafttrædelse af en ny regnskabsstandard på leasingområdet. Dette antyder, at der er tale om et kontroversielt emne, hvor mange forskellige interesser og store regnskabsmæssige værdier er involveret, og hvor der absolut ikke er enighed om at ændre på en forretningsmodel, som leasinggivere har udviklet og markedsført gennem længere tid. Den efterfølgende gennemgang af de gældende regler for regnskabsmæssig behandling vil indledningsvis beskrive grundlæggende krav til årsregnskabet, hvorefter reglerne for behandling af leasingaftaler vil blive beskrevet med udgangspunkt i IAS 17 og IFRS begrebsramme. Beskrivelserne vil løbende blive vurderet op imod kritikpunkter 1-5, der er opsummeret i DP/2009, jf. efterfølgende afsnit. 5.2 Generelle betragtninger Børsnoterede selskaber skal iflg. EU lovgivning aflægge regnskab efter internationale regnskabsstandarder IFRS eller IAS, øvrige danske virksomheder kan iflg. ÅRL 136 vælge at 20

21 aflægge regnskab efter IFRS, hvilket i høj grad kan være aktuelt for virksomheder med samhandel med udenlandske selskaber. IASB er som beskrevet indledningsvist i kapitel 4 ansvarlig for aktiviteter vedrørende udstedelse og vedligeholdelse af regnskabsstandarder (IFRS og IAS). Iflg. IAS 1 skal regnskabet være retvisende mht. den finansielle stilling, indtjening og pengestrømme i en virksomhed. Et retvisende billede forudsætter en troværdig repræsentation af virkningerne af transaktioner og andre begivenheder og forhold i overensstemmelse med de definitioner og indregningskriterier for aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger, der er fastsat i rammebestemmelserne 13. Formålet med årsrapporten er iflg. IAS 1 at give et retvisende billede af selskabets finansielle stilling, indtjening og ændringer i den finansielle position til en bred kreds af regnskabsbrugere, som skal tage økonomiske beslutninger. IFRS begrebsramme 14 beskriver de grundlæggende begreber og krav til virksomhedens årsregnskab. Begrebsrammen fungerer således både som retningslinje for udarbejdelse af fremtidens standarder, men også som retningslinje ved løsning af regnskabsmæssige problemstillinger, som ikke direkte er behandlet i gældende regnskabsstandarder. Begrebsrammen dikterer, at årsregnskabet skal overholde flg. kvalitetskrav; Relevans og troværdig repræsentation Sammenlignelighed, verificerbarhed, aktualitet og forståelighed Ovennævnte krav uddybes senere i forbindelse med beskrivelse af regnskabsbrugers informationsbehov, her skal blot indledningsvis understreges, at overholdelse af ovennævnte kvalitetskrav sammen med de tilhørende regnskabsstandarder formodes iflg. IAS 1.15 at resultere i et retvisende billede af virksomhedens regnskab. 5.3 IAS 17 I indledende kapitel omkring teori og empiri samt ovenstående historiske overblik over udviklingen af en ny leasingstandard er nævnt Discussion Paper DP/2009 opsummerer tilgang til ny regnskabsstandard, samt opstiller foreløbige synspunkter om, hvorledes forskellige

22 leasingarrangementer bør behandles i et forslag til ny standard. Ligeledes opsummerer DP/2009 kritikken af IAS 17. Disse kritikpunkter er følgende: 1. Regnskabsbrugere foretager rutinemæssig justering af regnskaber indeholdende operationelle leasingaftaler med det formål at værdiansætte og indregne aktiver og tilhørende forpligtelser i balancen. Indregningen er dog præget af, at tilgængelige oplysninger i regnskabet er ufuldstændige, hvilket medfører, at indregningen ikke er præcis. 2. Enslydende leasingaftaler kan klassificeres forskelligt, hvilket betyder, at muligheden for at sammenligne regnskaber reduceres 3. De gældende regler giver mulighed for at strukturere en leasingaftale således, at man opnår en bestemt klassifikation med en deraf følgende regnskabsmæssig behandling 4. Klassificeringsmodellen er for kompleks og mangler en klar og utvetydig definition af operationelle og finansielle leasingaktiver, hvilket giver mulighed for subjektive skøn 5. De gældende regler er i konflikt med begrebsrammens definitioner og regler for indregning af aktiver og passiver I den efterfølgende gennemgang af IAS 17 vil der løbende blive vurderet op imod disse kritikpunkter Klassifikation Som nævnt i kapitel 3 er det af betydning for betegnelsen "finansiel leasingkontrakt", at alle væsentlige risici og fordele forbundet med besiddelsen af et aktiv er overdraget til leasingtager. Til brug for afgørelsen af, om risici og fordele er overdraget til leasingtager, er der fastsat en række primære og sekundære indikatorer 15, som kan hjælpe med en endelig klassifikation. Klassifikationen skal afgøres ved indgåelsen af aftalen 16 Disse indikatorer kan for overskuelighedens skyld opstilles i et beslutningsdiagram: 15 og

23 Klassifikation af leasing aftale Primære indikatorer: 1. Aftalen overdrager ejendomsretten til et aktiv ved udløb af leasingperioden NEJ: JA: Finansiel leasing 2. Leasingtager har købsmulighed til det leasede aktiv til en pris, der forventes at være så meget lavere en dagsværdien på tidspunktet, hvor retten kan udnyttes, at det ved indgåelse af leasingaftalen med rimelig sikkerhed kan forventes, at købsmuligheden vil blive udnyttet NEJ: JA: Finansiel leasing 3. Leasingperioden udgør den største del af det leasede aktivs økonomiske levetid NEJ: JA: Finansiel leasing 4. Nutidsværdien af leasingaftalens minimumsleasingydelser udgør en væsentlig del af leasingaktivets dagsværdi NEJ: JA: Finansiel leasing 5. Leasingaktivet er af så specialiseret karakter, at det kun kan benyttes af leasingtager uden større ændringer NEJ: JA: Finansiel leasing Sekundære indikatorer: 6. Leasingtager afholder omkostninger ved annullering af leasingaftalen NEJ: JA: Finansiel leasing 7. Gevinst eller tab tilfalder leasingtager ved ændringer i den residuelle dagsværdi for leasingaktivet NEJ: JA: Finansiel leasing 8. Leasingtager har option på forlængelse til en leje, der er væsentligt lavere end markedslejen Nej: Operationel leasing JA: Finansiel leasing Figur 5 Klassifikation af leasingkontrakt 17 Kommentarer til indikatorer: 1. Såfremt ejendomsretten til aktivet overgår til leasingtager ved aftalens udløb, vurderes det naturligt, at aktivet og tilhørende forpligtelse bør optages i balancen og behandles derefter i resultatopgørelsen. Aftalen skal derfor klassificeres som en finansiel leasingaftale 2. Såfremt der ved aftalens indgåelse er aftalt så fordelagtige prisvilkår for køb af aktivet ved aftaleperiodens udløb, at det med rimelig sikkerhed kan forventes, at leasingtager vil udnytte købsoptionen, vurderes det naturligt, at aktivet og tilhørende forpligtelse bør optages i balancen og behandles derefter i resultatopgørelsen. Aftalen bør derfor klassificeres som en finansiel leasingaftale. Dog vil dette punkt ofte give anledning til subjektive vurderinger omkring købspris contra markedsværdi 3. Aftalen bør klassificeres som finansiel, såfremt størstedelen af aktivets økonomiske levetid dækkes af leasingperioden. Igen er der grundlag for subjektive vurderinger i forbindelse 17 Egen udarbejdelse efter beslutningsdiagram i PriceWaterhouseCoopers : Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17 s

24 med brugen af ordet størstedelen. I de amerikanske regnskabsvejledninger US GAAP opereres med 75 % af den forventede økonomiske levetid for aktivet Aftalen bør klassificeres som finansiel, såfremt nutidsværdien af minimumsleasingydelserne stort set svarer til det leasede aktivs dagsværdi. Igen er der grundlag for subjektive vurderinger, idet der ikke er udarbejdet mere nøjagtige anvisninger på, hvor stor en del af nutidsværdien, der skal dækkes af aktivets dagsværdi. I US GAAP opereres med 90 % af aktivets dagsværdi Hvis det leasede aktiv f.eks. bygninger eller driftsmateriel er tilpasset leasingtager i en sådan grad, at det er usandsynligt, at leasinggiver ville have finansieret aktivet uden at der foreligger aftale om, at leasingtager efter leasingaftalens udløb skal overtage den juridiske ejendomsret til aktivet, skal aftalen klassificeres som finansiel. For de primære indikatorer gælder, at blot én skal være opfyldt, for at leasingaftalen bør klassificeres som finansiel Såfremt leasingtager skal bære et evt. tab for leasinggiver, hvis kontrakten kan ophæves før periodens udløb, skal aftalen klassificeres som finansiel 7. Såfremt gevinster eller tab i den resterende dagsværdi tilfalder leasingtager, skal aftalen klassificeres som finansiel 8. Såfremt leasingtager kan forlænge leasingaftalen til en leasingydelse, der ligger væsentlig under markedslejen, skal aftalen klassificeres som finansiel. Igen er der grundlag for subjektive vurderinger. Er en eller flere af de sekundære indikatorer opfyldt, kan det ligeledes medføre, at aftalen skal klassificeres som finansiel 21 Leasingaftaler vedrørende grunde og bygninger klassificeres som operationelle eller finansielle leasingaftaler efter samme retningslinjer som øvrige leasingaftaler 22. Der opstår dog en særlig problemstilling i forhold til opdeling af leasingaftalen i en værdi for grund og en værdi for tilhørende bygning, og dertil hørende leasingydelser. Denne opdeling er nødvendig, fordi grunde normalt anses for at have en uendelig økonomisk levetid. Det vil sige, at grunden isoleret set skal 18 Price WaterhouseCoopers: Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS Price WaterhouseCoopers: Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS Price WaterhouseCoopers: Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17 24

25 behandles som operationel leasing, mens den tilhørende bygning måske skal behandles efter reglerne for finansiel leasing, afhængig af bygningens værdi/økonomiske restlevetid. Det fremgår af ovenstående gennemgang af klassifikationskriterierne, at der i flere tilfælde kan indgå skøn og subjektive vurderinger foretaget af leasingtager. Samtidig kan klassifikation af leasingaftaler ikke alene foretages ud fra ovenstående punkter. I sidste ende er det leasingaftalernes reelle indhold og formål (substans), der er afgørende for klassifikationen 23. Det vil sige, at der under alle omstændigheder skal foretages et individuelt og subjektivt skøn af leasingaftalens reelle indhold. I yderste konsekvens kan en leasingaftaler rent juridisk og designmæssigt kaldes en operationel leasingaftale, mens den regnskabsmæssigt bør klassificeres som finansiel pga. reglen om substans frem for formalia. Derfor vil det i praksis også være muligt, at den samme leasingaftale er klassificeret forskelligt hos hhv. leasingtager og leasinggiver. Disse uhensigtsmæssigheder vurderes at være i overensstemmelse med kritikpunkterne i DP/2009 punkt 3 og 4. Klassifikationen af en leasingaftale som værende enten finansiel eller operationel har betydning for den regnskabsmæssige behandling af aftalen: Klassifikationens regnskabsmæssige påvirkning Efterfølgende gennemgang viser forskellen på klassifikationens regnskabsmæssige påvirkning: Finansiel leasing 24 Indregning i balancen: Substansen i en finansiel leasingkontrakt er en aftale om et lånefinansieret køb af et anlægsaktiv, hvorfor såvel aktiv som forpligtelse skal optages i balancen. Finansielle leasingkontrakter KMPG: Indsigt i årsregnskabsloven 2010/2011, kapitel

26 indregnes således i balancen som et leasingaktiv og en leasingforpligtelse, dvs. i princippet på samme måde, som hvis aktivet var købt. Måling: o Første indregning: Såvel aktivet som forpligtelsen indregnes ved leasingperiodens begyndelse til kostpris dvs. den laveste værdi af leasingaktivets dagsværdi og nutidsværdien af de fremtidige minimumsydelser. o Minimumleasingsydelser: Minimumsleasingydelser defineres som de ydelser, leasingtager er forpligtet til at betale i leasingperioden inkl. option på køb af leasingaktivet, hvis det på tidspunktet for aftalens indgåelse er rimelig sikkert, at leasingtager vil udnytte optionen. o Leasingperiode: Leasingperioden defineres som den uopsigelige periode, hvor leasingtager har forpligtet sig til at lease aktivet. Perioden tillægges en eventuel option på forlængelse, hvis det på tidspunktet for indgåelse af aftalen er rimelig sikkert, at leasingtager vil benytte sig af optionen o Diskonteringsfaktor: Beregning af nutidsværdi sker ved benyttelse af kontraktens interne rente, og hvis denne ikke kan opgøres benyttes virksomhedens alternative lånerente o Efterfølgende måling: Aktivet skal afskrives fuldt ud over leasingperioden, hvis leasingaktivet skal tilbageleveres ved aftaleudløb. Alternativt afskrives over den økonomiske levetid. Leasingforpligtelsen amortiseres henover leasingperioden på lige fod med øvrige forpligtelser ved opdeling af leasingydelsen i en renteomkostning og en afdragsdel. Poster i resultatopgørelsen: o Leasingaktivet skal afskrives, dvs. der sker en afskrivning af aktivet, som omkostningsføres under afskrivninger. Endvidere består leasingydelsen af en finansieringsomkostning, som omkostningsføres under finansielle poster. Summen af de årlige afskrivninger og finansieringsomkostninger vil sjældent være de samme som den samlede årlige leasingydelse, hvorfor leasingaktivets og leasingforpligtelsens værdi 26

27 i balancen efter første indregning vil være forskellig. Dog vil denne difference udlignes over tid jf. nedenstående figur 6 Præsentation og notekrav 25 o Anvendt regnskabspraksis Redegørelse for indregningsmetoder og målegrundlag for leasingaktivet o Anlægsnoten Leasingaktivet skal indgå i noten for materielle anlægsaktiver, og de finansielt leasede aktivers andel af de samlede aktiver skal oplyses o Leasingforpligtelsen skal opdeles i kort- og langfristet leasingforpligtelse, og der skal oplyses om, hvor stor en del af de langfristede gældsposter, der forfalder efter 5 år o En generel beskrivelse af væsentlige leasingaftaler o Herudover er der en række krav til afstemning og opgørelse af minimumsbetalingerne på forskellige tidspunkter. Ydelserne skal fordeles efter forfald i følgende perioder: Under 1 år Mellem 1 og 5 år Over 5 år o Oplysning om eventuel renterisiko Eksempel på en finansiel leasingkontrakts regnskabsmæssige påvirkning før skat: Finansiel leasingaftale på 4 år Lineær afskrivning Årlig leasingydelse kr Leasingtager kender ikke dagsværdi eller intern rente i kontrakten Leasingtagers alternative lånerente er 4% 25 IAS 17 indeholder ikke bestemmelser om præsentation, i stedet er her anvendt IAS 16 dækkende materielle anlægsaktiver 27

28 År Leasingydelse Afskrivning Rente Omkostning i alt Forskel i omk. Aktiv Leasinggæld 0 t.kr t.kr t.kr t.kr t.kr t.kr t.kr Figur 6 Den regnskabsmæssige påvirkning før skat af en finansiel leasingkontrakt Operationel leasing 26 Indregning i balancen: En operationel leasingkontrakt betragtes i princippet som en lejeaftale, hvorfor leasingaktivet ikke skal optages i balancen Poster i resultatopgørelsen o Leasingydelser skal indregnes som en omkostning i resultatopgørelsen under andre eksterne omkostninger løbende hen over leasingperioden på et lineært grundlag, med mindre anden systematisk metode er mere retvisende Præsentation og notekrav: o Anvendt regnskabspraksis o Noterne Beskrivelse af, hvorledes operationelle leasingaftaler behandles Forpligtelser i henhold til operationelle leasingaftaler skal angives særskilt Der bør oplyses om, hvilke aktiver der er leaset, samt hvor stor en del af leasingydelserne der forfalder ud over 5 år Oplysning om eventuel renterisiko Eksempel på en operationel leasingkontrakts regnskabsmæssige påvirkning før skat Operationel leasingaftale på 4 år Leasingydelse år 1 og 2 kr pr. år 26 KMPG: Indsigt i årsregnskabsloven 2010/2011 kapitel

29 Leasingydelse år 3 og 4 kr pr. år År Faktisk betalt leasingydelse Beregnet leasingydelse på lineært grundlag Resultatopgørelse Likvide midler Periodeafgrænsningspost i balancen Figur 7 Den regnskabsmæssige påvirkning før skat af en operationel leasingkontrakt Afslutningsvis kan det konkluderes, at klassifikationen iflg. IAS 17 har væsentlig betydning for den efterfølgende regnskabsmæssige behandling. Såfremt klassifikationsprocessen ikke er klar og entydig vil det medføre, at enslydende leasingaftaler kan klassificeres forskelligt, hvorved sammenlignelighedsmuligheden for regnskabsbruger reduceres og forringes. Dette vurderes at være i overensstemmelse med kritikpunkt nr. 2 i DP/2009. En finansiel leasingaftale betragtes regnskabsmæssigt som en lånefinansieret købsaftale, hvor aktivet og forpligtelse optages i balance i modsætning til operationel leasingaftale, som regnskabsmæssigt betragtes som en lejeaftale, hvor leasingydelsen omkostningsføres og kun i begrænset omfang har betydning for balanceposterne. Endvidere kan det på trods af klassifikationsvejledningen i IAS 17 være nødvendigt at foretage subjektive skøn over den egentlige substans i aftalen, således at den endelige klassifikation af leasingaftalen kan være foretaget efter regnskabsaflæggers behov frem for på et objektivt reguleret grundlag. Denne klassifikationsproblematik må nødvendigvis føre til en konflikt mellem IAS 17 og reglerne for indregning af aktiver i balancen: 29

30 5.4 Definition og indregning af aktiver og forpligtelser i balancen Definition af et aktiv I IFRS begrebsramme 27 er et aktiv defineret som en ressource, 1. der er under virksomhedens kontrol 2. der er et resultat af tidligere begivenheder 3. hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden Ad 1: Med udgangspunkt i vurderingen af, hvorvidt et leasingaktiv skal indregnes, vil man med rette kunne stille spørgsmålet: Hvorledes skal ordet "kontrol" fortolkes? Kontrol fortolket som o "kontrol med de fremtidige ydelser (fordele og risici), som aktivet kan levere til virksomheden", vil medføre, at leasingtager har ret til at indregne aktivet i sin balance o "kontrol med retten til at sælge aktivet" vil medføre, at leasinggiver som den juridiske ejer har ret til at indregne aktivet i sin balance I denne fortolkningsproblematik for virksomheden skal dog også indgå diskussionen om leasingtagers pligt til at betale leasingydelser for at beholde brugsretten over leasingaktivet. Dette taler for, at den egentlige kontrol til leasingaktivet ligger hos leasinggiver. Omvendt ligger der i en leasingaftales uopsigelighed, at leasingtager ikke har ret til at stoppe betaling af leasingydelserne ej heller levere leasingaktivet tilbage. Dette taler for, at leasingtager har ubetinget ret til brug af aktivet og dermed har kontrol med aktivet. Det må konkluderes, at der i forhold til aktivdefinitionen i IFRS begrebsramme er forhold, der både taler for og imod, at leasede aktiver defineres som et aktiv. Ad 2: Retten til leasingaktivet er et resultat af en underskrevet leasingaftale, og det må derfor siges at være et resultat af tidligere begivenheder

31 Ad 3: Motivationen for leasingtagers underskrift af leasingaftale må vurderes at være en forventning om værdiskabelse for virksomheden Det vurderes, at en leasingaftale opfylder definitionen på et aktiv Definition af forpligtelse Iflg. begrebsrammen defineres en forpligtelse som en 1. eksisterende pligt for virksomheden 2. som følge af tidligere begivenheder 3. hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele Ad 1: Leasingtager er forpligtet til at betale leasingydelse og/eller tilbagelevere aktivet ved leasingaftalens ophør Ad 2: Forpligtelserne er et resultat af en underskrevet leasingaftale, og må derfor siges at være et resultat af tidligere begivenheder Ad 3: Forpligtelsen til at betale leasingydelserne medfører afståelse af fremtidige økonomiske fordele Det vurderes at en leasingaftale opfylder definitionen på en forpligtelse Indregning af aktiver og forpligtelser i balancen En ressource skal indregnes i balancen 28 når den opfylder aktivdefinitionen når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden når aktivets værdi kan måles pålideligt En forpligtelse skal indregnes i balancen når den opfylder definitionen på en forpligtelse når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå virksomheden 28 Conceptual Framework for Financial Reporting

32 når forpligtelsens værdi kan måles pålideligt Det vurderes, at den tidligere beskrevne klassifikationsproblematik mht. subjektivitet i klassifikationsproceduren kan medføre, at der i balancen ikke indregnes aktiver og forpligtelser, som iflg. begrebsrammen burde være indregnet. Det vil sige, at der er et modsætningsforhold mellem den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler og begrebsrammen. Dette vurderes, at være i overensstemmelse med DP/2009 kritikpunkt nr. 5 Som nævnt i gennemgangen af historikken i arbejdet med at udvikle en ny regnskabsstandard på leasingområdet fastslog arbejdsgruppen G4+1 allerede i 1996 i en rapport, at de gældende regler var uhensigtsmæssige, især med hensyn til klassifikationsprocessen, hvor der opstår risiko for manglende indregning af aktiver og passiver i balancen, med deraf følgende misinformation af regnskabsbruger. Dette har medført, at mange regnskabsbrugere justerer officielle regnskaber på baggrund af de oplysninger, der er givet omkring operationelle leasingaftaler i noterne. Justeringen består i ofte på basis af ufuldstændige oplysninger at indregne aktiver og tilhørende forpligtelser i balancen med deraf følgende konsekvenser for diverse poster i resultatopgørelsen. Dette vurderes at være i overensstemmelse med kritikpunkt nr. 1 i DP/2010/1 5.5 Afslutning Der er i ovenstående gennemgang af IAS 17 fundet belæg for, at kritikpunkterne i DP/2010 er korrekte. Dvs. der er relativ stor risiko for, at enslydende leasingkontrakter behandles forskelligt i virksomhederne. Dette forekommer uforeneligt med IAS 1 om at årsrapporten skal udvise et retvisende billede af virksomhedens finansielle stilling som beskrevet i afsnit 5.1. Disse forhold har stor betydning for regnskabets informationsværdi og dermed regnskabsbrugerne, som skal vurdere og sammenligne regnskaber for forskellige år og for forskellige virksomheder. 32

33 Hensynet til regnskabsbrugerne uddybes i følgende kapitel Regnskabsbrugers informationsbehov og kvalitative krav til årsregnskabet Regnskabsbrugers informationsbehov I ovennævnte gennemgang af IAS 17 er reglerne løbende blevet vurderet op imod kritikpunkter, som opsummeret i DP/2009. For at undersøge om kritikpunkterne også er underbygget i IFRS begrebsramme, vil indeværende kapitel beskrive begrebsrammens definitioner på regnskabsbruger, samt standarder for regnskabets informationsværdi. IFRS begrebsramme er ikke at sammenligne med IFRS. Det er et overordnet begrebssæt, hvis formål er at hjælpe i arbejdet med at udvikle nye og vedligeholde eksisterende regnskabsstandarder. Endvidere kan begrebsrammen bruges i tilfælde, hvor et bestemt regnskabsmæssigt problem ikke er reguleret i en specifik regnskabsstandard. Begrebsrammen kan i modsætning til den danske generalklausul ikke stå over en regnskabsstandard. I IFRS begrebsramme kapitel 1 redegøres for den primære regnskabsbruger, som anses for at være nuværende og potentielle investorer, långivere og andre kreditorer, som bruger årsrapportens information som beslutningsgrundlag for deres dispositioner i forhold til regnskabsaflægger. Det bemærkes, at de primære regnskabsbrugers informationsbehov antages at være så omfattende, at såfremt årsrapporten opfylder de primære regnskabsbrugeres informationsbehov, så forventes øvrige regnskabsbrugeres informationsbehov også dækket. Det understreges dog, årsrapporten ikke kan give al den information, som en enkel regnskabsbruger har brug for, det kan derfor være nødvendigt at søge information ad andre kanaler. Denne tankegang kan illustreres ved nedenstående diagram, som viser regnskabsbrugers heterogene informationsbehov 30 : Jens O. Elling: Finansiel rapportering s

34 Figur 8 Regnskabsbrugers heterogene informationsbehov Figuren illustrerer ved området, hvor cirklerne overlapper hinanden, at der en forholdsvis stor mængde information, som er fælles for regnskabsbrugerne. Regnskabsbrugers behov for information kan opdeles på 3 formål Prognoseopgaven Regnskabsbruger har behov for viden om virksomhedens evne til i fremtiden at generere nettopengestrømme, og her er årsregnskabet en central del af vidensgrundlaget. Denne viden kan komme fra resultatopgørelsen, balancen, noterne eller ledelsesberetningen. Værdien af informationen til prognoseopgaven vil være en kombination af regnskabsbrugers analytiske evne og regnskabsaflæggers valg af mængde og præsentationsform af informationen i regnskabet. 2. Kontrolopgaven Kontrolopgaven er i modsætning til prognoseopgaven bagudrettet, og henvender sig især til ejerne af virksomheden, som kan have en interesse i, at kontrollere om ledelsen i virksomheden har forvaltet egenkapitalen på bedste måde og skabt værdi for aktionærerne i perioden, samt hvorvidt udviklingen har været forårsaget af eksterne begivenheder, som ledelsen ikke har kunnet kontrollere. Kontrolopgaven kan dog til et vist punkt siges at være dækket af prognoseopgaven, idet de brugere, der er interesseret i et beslutningsgrundlag for investering eller långivning også vil have en interesse i udførelsen af kontrolopgaven 32. Hvis brugergruppen udvides ud over den primære brugergruppe f.eks. med offentlige myndigheder vil kontrolopgaven omfatte ledelsens specialrapporteringer f.eks. omkring bæredygtighed og CSR. 31 Jens O. Elling: Finansiel rapportering s Jens O. Elling: Finansiel rapportering s

35 3. Fordelingsopgaven Fordelingsopgaven var oprindeligt omtalt som et beslutningsgrundlag vedrørende udbetaling af udbytte. Men senere er udbyttepolitikken også blevet dækket ind under prognoseopgaven 33, hvad angår den primære brugergruppe. Hvis gruppen udvides til at omfatte f.eks. medarbejdere og ledelse, vil disse have et informationsbehov m.h.t. overskudsdelingsordninger og tantiemer for ledelse, medarbejdere samt bestyrelse. Nedenfor er angivet, indenfor hvilke opgaver de oplistede regnskabsbrugere anses for at have et informationsbehov: Regnskabsbruger Investorer Långivere Leverandører og andre kreditorer Medarbejdere Kunder Ejere Myndigheder Offentligheden Informationsbehov Prognoseopgaven, hvor såvel kontrolopgave som fordelingsopgave anses for at være inddækket Prognoseopgaven, hvor såvel kontrolopgave som fordelingsopgave anses for at være inddækket Prognoseopgaven, hvor såvel kontrolopgave som fordelingsopgave anses for at være inddækket Prognoseopgaven og fordelingsopgaven Prognoseopgaven Kontrolopgaven Kontrolopgaven Kontrolopgaven Figur 9 Regnskabsbrugers informationsbehov fordelt på opgaver Det ses af figuren, at prognoseopgaven definerer informationsbehovet for den primære brugergruppe. 6.2 Kvalitative krav til årsregnskabet For at opfylde regnskabsbrugers informationsbehov indeholder begrebsrammen en række kvalitative krav til årsregnskabet. Disse krav kan for overskuelighedens skyld opstilles på følgende måde: 33 Jens O. Elling: Finansiel rapportering s

36 Fundementale kvalitatative krav Øgede kvalitative krav Relevans Troværdig repræsentation Sammenlignelighed Verificerbarhed Aktualitet Forståelighed Fuldstændighed Neutralitet Figur 10 Kvalitative krav til årsregnskabet, egen tilvirkning efter Conceptual Framework for Financial Reporting Relevans Relevans er det første af to fundamentale krav til information i årsregnskabet og antages at foreligge, hvis regnskabsbrugeren ville disponere anderledes, såfremt en udeladt information havde været indarbejdet i årsrapporten. Relevant information har såvel prognoseværdi (mulighed for at vurdere fremtidige effekter af historiske, nutidige og fremtidige begivenheder) som bekræftende værdi (mulighed for at bekræfte virksomhedens tidligere evalueringer) Troværdighed Troværdighed er det andet fundamentale krav og antages at foreligge, når informationen er komplet, neutral og ikke indeholder væsentlige fejl. Komplet information foreligger, når al nødvendig information for et retvisende billede er medtaget. Neutralitet udelukker al form for partiskhed i forsøget på at påvirke regnskabsbruger i bestemt retning eller opnå et bestemt resultat eller billede af virksomhedens finansielle stilling. 34 Jens O. Elling, Finansiel Rapportering s

37 6.2.3 Øgede kvalitative krav De følgende kvalitative krav skal ses som et supplement til de fundamentale krav og skal benyttes i det omfang, at de er nyttige i forhold til virksomhedens regnskabsbrugere. De supplerende krav er således ikke nødvendige for at opfylde de fundamentale krav. Det vil sige, at virksomheden skal afgøre, hvorvidt det anses for nødvendigt at supplere opfyldelsen af de fundamentale krav med de øgede kvalitative krav for at tilfredsstille virksomhedens kreds af regnskabsbrugere. Brug af de øgede informationskrav vil midlertidig kunne formindske kvaliteten af andre informationskrav. F.eks. kan en virksomhed for at opnå større troværdighed være nødt til at ændre regnskabspraksis på et bestemt område, hvilket midlertidigt vil få negative konsekvenser for sammenligningskravet. Sammenlignelighed o Regnskabsbrugeres beslutninger involverer et valg mellem investering i forskellige investeringsobjekter eller et valg mellem, hvorvidt man skal bibeholde et investeringsobjekt eller sælge. Derfor opstår der et behov for at kunne sammenligne forskellige investeringsobjekter. Denne sammenlignelighed opnås ved konsistent brug af samme regnskabsprocedure og politik fra periode til periode eller fra virksomhed til virksomhed. Når en virksomhed aflægger regnskab efter IFRS vil det i sig selv give en vis form for sammenlignelighed, men det pointeres at selv om en information kan præsenteres troværdigt på flere forskellige måder, så vil flere tilladte regnskabsmetoder formindske sammenlignelighedsmuligheden for regnskabsbruger. Omvendt vil en detaljeret regulering kunne medføre ensretning uanset ydre faktorers indflydelse, hvilket i nogle tilfælde vil udelukke nødvendig information for regnskabsbruger 35 Verificerbarhed o Oplysningerne i årsregnskabet forventes at være objektive. Derfor skal oplysningerne kunne kontrolleres af uafhængige og fagligt kvalificerede observatører. Dette kan gøres gennem såvel direkte verificering (f.eks. kontrol af fysiske beholdninger) som indirekte verificering (f.eks. kontrol af input og output i og af en databehandlingsproces). Balancen indeholder værdier og forpligtelser, som kan måles objektivt, mens andre poster indeholder vurderingselementer, f.eks. 35 Jens O. Elling: Finansiel rapportering s

38 hensættelser til fremtidige tab. Sidstnævnte poster kan verificeres ud fra en vis grad af enighed blandt observatører 36 Aktualitet o Jo ældre informationen er, jo mindre nytte vil den ofte have for regnskabsbruger. Det vil sige, at opdaterede præsentationer, rapporter og lignende vil have nytteværdi for regnskabsbruger, hvorimod information, som har mistet aktualitet ikke kan danne beslutningsgrundlag for regnskabsbruger. Dog vil historiske data altid kunne bruges som grundlag for udarbejdelse af trendanalyser 37 Forståelighed o Forståelig information opnås gennem klar og præcis præsentation af information, som tillige er kategoriseret og karakteriseret på overskuelig vis. Regnskabsmæssig information kan være kompleks og kunne udelades for at fremme overskueligheden og forståeligheden for regnskabsbruger. Dette ville dog medføre ukomplet og dermed ikke retvisende information. Begrebsrammen pointerer, at årsregnskabet produceres til en regnskabsbruger, der har et rimeligt kendskab til forretningsmæssig og økonomisk aktivitet, men at det i særlige tilfælde vil være nødvendigt, at opsøge professionel rådgivning for at forstå særligt komplekse problemstillinger i en årsrapport. Graden af forståelighed vil således være afhængig af regnskabsbrugers kendskab til virksomhedsøkonomi og regnskab, samt virksomhedens evne og vilje til at udarbejde forståelig information. Regnskabsaflæggers vurdering af behovet for at tilføje ekstra kvalitative egenskaber til informationen i årsregnskabet vil til en vis grad afhænge af en cost-benefit betragtning, hvor virksomheden afvejer omkostningerne ved at supplere de fundamentale kvalitative krav til årsregnskab med yderligere information op imod f.eks. et mål om at tiltrække investorer, opnå en bestemt form for finansiering eller lignende. 6.3 Afslutning Regnskabsbrugerens informationsbehov defineres i IASB begrebsrammen med udgangspunkt i den primære brugergruppe omfattende investorer, långivere og andre kreditorer. Den primære 36 Jens O. Elling: Finansiel rapportering s Jens O. Elling: Finansiel rapportering s

39 brugergruppes behov for information er indeholdt i prognoseopgaven, som skal vise virksomhedens evne til i fremtiden at generere nettopengestrømme og dermed værdi for virksomhedens ejere. For at sikre kvaliteten af denne information er der en række fundamentale og supplerende kvalitative krav til årsregnskabet, hvor relevant og troværdig information udgør fundamentet, og hvor regnskabsaflægger efter vurdering (cost-benefit betragtning) kan vælge at tilføje informationskvalitet, der vil forbedre sammenlignelighed, verificerbarhed, aktualitet og forståelighed. I kapitel 5 viste gennemgangen af IAS 17, at leasingreglerne ikke lever op til de kvalitative krav til årsregnskabet, hvorfor regnskabsbrugers mulighed for at udføre prognoseopgaven forringes. 7. Empirisk analyse af klassifikationens indflydelse på virksomhedens regnskab under IAS 17 Når årsrapporten udviser relevante og pålidelige tal, vil den af regnskabsbrugere kunne bruges til sammenligning af årsrapporter gennem flere perioder og mellem forskellige virksomheder. Nogle regnskabsbrugere vil have stor interesse i årsrapportens beregning af nøgletal og udviklingen af disse fra år til år. F.eks. kan en virksomheds mulighed for bankfinansiering være afhængig af, at bestemte krav til nøgletallene overholdes. Investorer vil f.eks. kunne bruge et sammenligningsgrundlag af forskellige virksomheders nøgletal til at finde egnede investeringsobjekter. Som vist i afsnit 5.3 har klassifikationen af en leasingaftale stor betydning for såvel balancens volume som leasingydelsernes kategorisering i resultatopgørelsen. I det følgende vil det blive analyseret, hvorledes en virksomheds balance, resultatopgørelse og udvalgte nøgletal påvirkes af den regnskabsmæssige behandling af leasingaftalerne. Dette gøres ved at indregne en virksomheds operationelle leasingaftaler under den nuværende regulering for finansielle leasingaftaler under IAS 17. Der tages udgangspunkt i årsrapport 2013 for DSV A/S, som er en dansk udbyder at transport- og logistikløsninger. Transportbranchen er kendetegnet ved i høj grad at benytte sig af leasing af fly, 39

40 skibe og lastbiler 38, hvorfor virksomheder i denne branche ofte vil opleve en markant ændring af regnskabet. DSV er derfor en interessant virksomhed, idet de benytter sig af leasingarrangementer såvel finansielle som operative. 7.1 Introduktion til DSV A/S DSV A/S er en global udbyder af transport- og logistikløsninger. Virksomheden har ca ansatte og repræsenteret i 75 lande med egne selskaber. Organisationen er bygget op omkring 3 divisioner 39 : DSV DSV Road vejtransport omsætning 2013: 23,1 mia. DSV Air & Sea transport med fly og skib omsætning 2013: 20,2 mia. DSV Solutions logistikløsninger dækkende hele forsyningskæden omsætning 2013: 5,4 mia. Figur 11 Organisatorisk opbygning af DSV A/S DSV A/S benytter sig i udpræget grad af forretningsmodellen Asset Light, hvilket betyder, at virksomheden benytter sig af underleverandører til udførsel af den fysiske transport, og dermed kun i begrænset omfang investerer i anlægsaktiver. Således er DSC Air og Sea udelukkende drevet ved underentreprisekontrakter 40, DSV A/S ejer således ikke skibe og fly. DSC Road er 95 % drevet ved underentrepriser og ejer dermed kun et begrænset antal lastbiler og trailere. Endelig er terminaler og lagerbygninger leaset eller købt. DSV har udviklet sig fra etableringen i 1976 som en sammenslutning af en række selvstændige vognmænd til i dag at være en global virksomhed. Udviklingen er sket gennem jævnlige opkøb af transportvirksomheder. DSV A/S er et børsnoteret selskab og aflægger således regnskab efter IFRS DSV A/S årsrapport Bilag 2 DSV A/S: How the asset light business model works in the three main business areas 40

41 7.2 Oplysninger i DSV A/S årsrapport 2013 I denne analyse vil der blive lagt vægt på nøgletal til analyse af rentabilitet og soliditet. Årsrapporten indledes med en oversigt over hoved- og nøgletal for , hvoraf her ses udvalgte tal: EBITDA, mio. kr Årets resultat, mio. kr Egenkapital ekskl. minoritetsinteresser mio. kr Nettorentebærende gæld mio. kr ROIC, pct. 21,1 27,3 ROE, pct. 26,9 26,9 Soliditetsgrad 23,5 26,9 Nettorentebærende gæld/ebitda 2,1 1,9 Figur 12 Udvalgte hoved- og nøgletal fra DSV A/S årsrapport 2013 Den samlede årsrapport er DSV A/S s information til kredsen af interessenter bl.a. omkring virksomhedens aktuelle finansielle status og niveau i forhold til tidligere år og til branchen generelt. Som gennemgået under regnskabsbruges informationsbehov og de kvalitative krav til årsregnskabet forventes årsregnskabet at give relevant og troværdig information primært til den kreds af interessenter, der har et (potentielt) krav på virksomhedens ressourcer. Informationen kan efter DSV A/S s egen vurdering udvides med yderligere kvalitative informationer, f.eks. med det formål at gøre informationen mere sammenlignelig med andre virksomheder, eller at gøre informationen mere forståelig og dermed formindske risikoen for misinformation. I det følgende undersøges, hvorledes en indregning af operationelle leasingaftaler i DSV A/S vil påvirke Resultatopgørelse Aktiver Passiver Udvalgte nøgletal 41

42 DSV A/S aflægger regnskab efter IFRS, hvilket betyder, at operationelle leasingaftaler ikke er indregnet i balancen, men udelukkende fremgår af noterne jf. oplysningskrav gennemgået i afsnit Af noterne fremgår forfaldsoversigt for DSV A/S s operationelle leasingforpligtelser for andre anlæg, driftsmateriel og inventar (tal fra 2011 er hentet i årsrapport 2012). Det ses af nedenstående tabel, at de udiskonterede ydelser fra operationelle leasingaftaler vil øge den nettorentebærende gæld med 77 % i 2011 stigende til 117 % i 2013: Grunde og bygninger Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Mio. kr Inden for 1 år Mellem 1 5 år Efter 5 år I alt Nettorentebærende gæld i alt ekskl. operationelle leasingaftaler Operationelle leasingaftalers (udiskonterede) forøgelse af nettorentebærende gæld % 89% 117% Figur 13 Forfaldsoversigt for operationelle leasingforpligtelser i DSV A/S 7.3 Indregning af operationelle leasingaftaler For at undersøge den præcise effekt af indregning af de operationelle leasingforpligtelser i balancen og resultatopgørelsen, skal følgende fastlægges: værdi af leaset aktiv og tilhørende leasingforpligtelse opdeling af leasingydelse i en rentedel og afskrivningsdel For at kunne foretage indregningen af operationelle leasingkontrakter i DSV A/S s årsregnskab skal der nødvendigvis gøres nogle forudsætninger for indregningen, idet de nødvendige oplysninger ikke er til stede i regnskabsmaterialet. Dette forhold er tidligere beskrevet i afsnit 5.4, omkring regnskabsbruges behov for at justere regnskabet for de operationelle leasingaftaler, og at dette ofte sker på baggrund af ufuldstændige oplysninger. Justeringen af regnskabet vil ske på generaliseret og overordnet vis. Det er nødvendigt at opstille forudsætninger omkring diskonteringsfaktor, afskrivningsperiode, varighed af leasingaftale, samt en ligelig fordeling af forfaldne leasingforpligtelser mellem år 1 og 5 år. Disse forudsætninger og 42

43 antagelser kan være som tidligere beskrevet være problematiske i den efterfølgende indregning, idet der således ikke tages højde for de nøjagtige renteforhold samt afskrivnings- og afdragshorisonter. I de følgende beregninger er der set bort fra skattemæssige effekter af indregningen. På trods af denne problematik anses efterfølgende beregning at være relevant i forhold til besvarelse af problemformuleringens spørgsmål om, hvorledes de eksisterende regler for regnskabsmæssig behandling af leasingaftaler forårsager manglende opfyldelse af regnskabsbrugers informationsbehov Fastlæggelse af leasingforpligtelse For at fastlægge leasingforpligtelsen af de operationelle leasingaftaler tages udgangspunkt i ovenstående forfaldsoversigt. Det forudsættes, at forfaldne leasingydelser mellem 1 og 5 år kan deles i 4 lige store leasingydelser. Herefter tilbagediskonteres beløbene til en nutidsværdi som svarer til gældsforpligtelsen ultimo. I beregningen er diskonteringsfaktor beregnet som virksomhedens lånerente: Nettofinansieringsomkostninger/gennemsnitlig nettorentebærende gæld*100 År Formel Diskonteringsfaktor ( )/2 * ( )/2 * ( )/2 * 100 6,92% 3,74% 4,76% Figur 14 Beregning af diskonteringsrente for DSV På baggrund af ovenstående beregnede diskonteringsfaktorer benyttes årsrapportens noteoplysninger om operationelle leasingforpligtelser til at finde en tilbagediskonteret nutidsværdi. Leasingaftalernes varighed forudsættes at være 6 år, uanset at andet er oplyst i noterne. 43

44 Mio. kr. Nutidsværdi Grunde og bygninger ,5 542,5 542,5 542, Grunde og bygninger ,75 565,75 565,75 565, Grunde og bygninger Andre anlæg mm ,5 92,5 92,5 92,5 92,5 Andre anlæg mm Andre anlæg mm Leasingforpligtelse i alt Figur 15 Beregning af nutidsværdi af fremtidige leasingydelser for DSV Af ovenstående fremgår, at virksomhedens forpligtelser før årets afdrag stiger med hhv. mio. kr og i 2012 og 2013, hvilket svarer til hhv. 22 % og 25 % af den oprindelige balance. Forpligtelserne er ikke fordelt på kort- og langsigtede forpligtelser. Forpligtelserne iht. de operationelle leasingaftaler i DSV A/S har således et væsentligt omfang. Såfremt klassifikationen antages at være foretaget på et fejlagtigt grundlag, må det konkluderes, at virksomhedens Asset Light model, som kendetegnes ved at være fleksibel i op- og nedgangstider, ikke er så fleksibel, som det fremgår af regnskabet. Afhængig af korrektheden i klassifikationen af leasingaftalerne, kan det retvisende billede af DSV A/S i realiteten være en virksomhed, hvis forpligtelser er betydeligt større end vist i regnskabet Aktivering og afskrivninger Efter at have beregnet forpligtelsens nutidsværdi, kan værdien af det tilhørende aktiv beregnes, hvor ultimoværdien af leasingaktivet beregnes ved at fratrække afskrivningerne fra primoværdien. Afskrivningsperioden er forudsat til 6 år. Mio. kr Primo værdi i alt Årets afskrivninger (6 års afskrivningsperiode) Ultimo værdi i alt Figur 16 Indregning operationelle leasingaftaler: Effekt på aktivering Påvirkning af resultatopgørelse Herefter skal leasingomkostningerne som er ført under andre eksterne omkostninger opdeles i renter og afdrag. Leasingydelsen er beregnet med udgangspunkt i noteoplysninger. Alternativt kunne være bruget leasingydelsen indenfor 1 år fra forfaldsoversigten fra året før. På denne måde 44

45 medtages dog ikke ydelser på leasingkontrakter indgået i året. Rentedelen er beregnet som diskonteringsfaktoren indeværende år multipliceret med nutidsværdien af leasingforpligtelser det foregående år: Mio. kr Leasingydelse grunde og bygninger note Heraf renter Heraf afdrag Leasingydelse andre anlæg mm. note Heraf renter Heraf afdrag Renter i alt Afdrag i alt Figur 17 Indregning af operationelle leasingaftaler: Beregning af renter og afdrag Leasingydelserne skal herefter tilbageføres i resultatopgørelsen under andre eksterne omkostninger, hvilket har en positiv resultateffekt. Dette modsvares delvist af en forøgelse af renteudgifter og afskrivninger som ovenfor beregnet. Det er vigtigt her at understrege, at den samlede resultateffekt er et resultat af de forudsætninger, der er gjort omkring afskrivningsperiode, intern rente og fordeling af fremtidige leasingydelser på forfaldstidspunkter. Beregningerne kan derfor være upræcise, men anses dog for at være retningsgivende, således at besvarelse af problemformuleringens spørgsmål kan besvares på et validt grundlag Oversigt over resultatopgørelse før og efter indregning af operationelle leasingaftaler Mio. kr før Ændring 2012 efter 2013 før Ændring 2013 efter Nettoomsætning Direkte omkostninger Bruttofortjeneste Andre eksterne omkostninger Personaleomkostninger EBITDA Afskrivninger EBITA

46 Særlige poster EBIT Finansielle indtægter Finansielle omkostninger EBT Skat af årets resultat Årets resultat Figur 18 Indregning af operationelle leasingaftaler: Effekt på resultatopgørelsen Herefter kan balance opstilles med forøgelse af materielle aktiver og kort og langsigtede forpligtelser som følge af kapitalisering af leasingforpligtelserne, og en forøgelse af egenkapitalen som følge af den positive resultateffekt: Oversigt over balance før og efter indregning af operationelle leasingaftaler Mio. kr før Ændring 2012 efter 2013 før Ændring 2013 efter AKTIVER: Immaterielle aktiver Materielle aktiver Andre tilgodehavender Udskudt skatteaktiv Langfristede aktiver i alt Tilgodehavender fra salg af tjenesteydelser mm Likvide beholdninger Kortfristede aktiver i alt Aktiver i alt

47 PASSIVER: Aktiekapital Reserver Minoritetsinteresser Egenkapital i alt Udskudt skat Pensioner og lignende forpligtelser Hensatte forpligtelser Finansielle forpligtelser Langfristede forpligtelser i alt Kortfristede forpligtelser Forpligtelser i alt Passiver i alt Figur 19 Indregning af operationelle leasingaftaler: Effekt på balancen Igen skal der gøres opmærksom på, at ovennævnte effekter fuldt og helt afhænger af de indsatte forudsætninger. Således ville effekten af indregning af en enkelt operationel leasingaftale med lineært fordelte leasingydelser se ud som nedenfor angivet, idet afskrivninger og renter normalt vil overstige den lineære leasingydelse i starten af leasingperioden. Efterhånden som rentedelen falder, vil den samlede omkostning falde over tid. Omkostninger Operationel leasingaftale under IAS 17 Indregning af en enkelt operationel leasingaftale Figur 20 Omkostningsmæssig effekt over tid af indregning af enkelt leasingaftale Effekten af indregningen på de finansielle nøgletal vil blive analyseret gennem en dekomponering af ROE (resultat før skat/gns. egenkapital*100) i følgende komponenter 42 : 41 Ændringen i leasingforpligtelser er ikke fordelt på lang- og kortfristet gæld. 42 Nøgletal iflg. Den Danske Finansanalytikerforening: Anbefalinger og Nøgletal

48 Drift o EBIT-margin = EBIT/omsætning Viser i dette tilfælde rentabiliteten for driften inkl. særlige poster. Finansiering o EBT/EBIT Viser den del af EBIT der er tilbage efter finansielle poster Aktivitet o Omsætning/gns. investeret kapital Viser kapitalintensiteten i virksomheden og er samtidigt et udtryk for effektiviteten i anvendelsen af den investerede kapital Gearing o Gns. investeret kapital/gns. egenkapital Viser den investerede kapitals størrelse i forhold til egenkapitalen, og dermed også et udtryk for, hvor stor en del af de samlede investeringer, der er finansieret med fremmedkapital Endvidere vil DSV A/S s solvens blive analyseret før og efter indregning af operationelle leasingaftaler: Soliditetsgrad o Egenkapital/samlede aktiver Viser virksomhedens finansielle styrke og er udtryk for, hvor stor en del af aktiverne i virksomheden der er belånt, og dermed hvor stort et tab, virksomheden kan dække med egenkapitalen før 2012 efter indregning 2013 før 2013 efter indregning EBIT-margin 5,0432 6,8957 5,3008 6,8694 EBT/EBIT 0,8914 0,8715 0,8770 0,8280 Aktivernes omsætningshastighed 3,7453 2,7670 3,7724 2,6855 Gearing 2,2427 2,6931 2,0832 2,7054 ROE 37,76 44,78 36,53 41,33 Soliditetsgrad 23,62 22,43 27,05 24,01 Figur 21 Indregning af operationelle leasingaftaler: Effekt på nøgletal 48

49 Det ses, at tendenserne er ens for 2012 og 2013 for samtlige nøgletal: EBIT-margin er stigende, idet den samlede leasingydelse er tilbageført og kun er modvirket af afskrivningerne på de indregnede aktiver. Det vil sige, at DSV A/S ved indregning af de leasede aktiver og dertil hørende forpligtelser opnår et forbedret billede af driftens rentabilitet. EBT/EBIT har været svagt faldende, pga. de øgede finansielle omkostninger i forbindelse med indregning af leasingforpligtelser i balancen. Det vil sige, at der i DSV A/S er en mindre del tilbage af overskuddet fra driften til at dække skat og udlodning. Denne tendens vil dog udjævnes over tid, idet rentedelen af leasingydelsen er størst i starten af leasingperioden Aktivernes omsætningshastighed har været faldende som følge af, at aktiverne er blevet forøget ved indregningen af de leasede aktiver. Det vil sige, at indregningen medfører et forringet billede af DSV A/S s effektivitet i anvendelsen af den investerede kapital. Endelig viser gearingen ikke overraskende en stigende tendens, hvilket vil sige, at indregningen af forpligtelsen medfører en større grad af fremmedfinansiering af den investerede kapital. Samme billede viser den faldende soliditetsgrad, hvilket betyder, at virksomhedens solvens er forringet. Alt i alt fremstår DSV A/S som en virksomhed med øget risiko i kapitalstrukturen Som et resultat af ovenstående viser egenkapitalens forrentningsprocent en stigende tendens. Stigningen i gearingen og EBIT-margin virker positivt på forrentningsprocent, mens faldet i omsætningshastighed og EBT i forhold til EBIT har en modsat rettet virkning. ROE er en funktion af ROIC og den finansielle gearing i virksomheden. ROIC er således udtryk for rentabiliteten i virksomheden uden hensyntagen til finansieringen af aktiverne. ROIC kan beregnes på flere måder alt efter, hvilket formål nøgletallet skal tjene. Såfremt ROIC i dette tilfælde beregnes som EBIT i forhold til den gennemsnitlig investerede kapital, vil den vise en svagt stigende tendens i 2012 og et fald i (Hvis EBITDA havde været brugt i stedet for EBIT havde stigningen været mere markant, idet det udelukkende havde været den positive effekt af en tilbageført leasingydelse, der havde påvirket afkastningsgraden) 49

50 2012 før 2012 efter 2013 før 2013 efter ROIC (EBIT/gns. investeret kapital*100) 18,89 19,08 20,00 18,45 Lånerente 3,74 4,76 Figur 22 Indregning af operationelle leasingaftaler: Effekt på ROIC Faldet i 2013 skyldes en mindre driftsmæssig effekt af ompostering af leasingydelsen sammenholdt med en større ændring i de indregnede aktiver i forhold til 2012, her ses sammenhængen mellem ROIC og aktivernes omsætningshastighed multipliceret EBIT-margin. I begge år ligger ROIC klart over virksomhedens lånerente, som er beregnet tidligere i dette afsnit, hvilket har en positiv effekt på ROE når den finansielle gearing øges. 7.4 Afslutning Det ses af ovennævnte beregninger, at DSV A/S har betydelige forpligtelser målt på nutidsværdi af fremtidige operationelle leasingydelser. Ved en klassificering af disse leasingaftaler som operationelle opnår DSV A/S et forbedret billede af sin evne til imødegå tab, et forbedret billede med hensyn til risiko ved investering i virksomheden, idet den finansielle gearing er lavere, samt en mere effektiv udnyttelse af den investerede kapital i virksomheden, idet omsætningen jo er skabt på en relativ stor aktivandel, som ikke er indregnet i balancen. ROIC, som er et resultat af aktivernes omsætningshastighed og EBIT-margin påvirkes i begge retninger som følge af en forbedret EBIT-margin og en forringet omsætningshastighed på aktiverne. ROE udviser en stigende tendens. Således er det vist, at såfremt klassificeringen af leasingaftaler som operationelle er sket på ukorrekt grundlag, vil der ske en misinformation af regnskabsbruger i form af misvisende finansielle nøgletal, der er beregnet på fejlagtige regnskabstal. Det skal afslutningsvis bemærkes, at DSV A/S selv har foretaget beregninger, der viser konsekvensen af indregning af operationelle leasingaftaler på udvalgte nøgletal. Disse beregninger er ikke at finde i årsregnskabet, men i stedet udarbejdet i en præsentation af virksomheden til Den Danske Finansanalytikerforening 43. I præsentationen er følgende udvalgte tal beregnet: 43 Bilag nr. 3 DSV A/S: Estimated effect on DSV s financial gearing if operational leasing is recognised in balance sheet 50

51 2012 Rapporteret EBITDA, mio. kr Justeret EBITDA, mio.kr Rapporteret nettorentebærende gæld mio. kr Justeret nettorentebærende gæld mio. kr Rapporteret finansiel gearing 2,1 Justeret finansiel gearing 2,6 Det ses af ovennævnte opstilling foretaget af DSV A/S, at der betydelig forskel i beregningen af ændringen i forpligtelser, som afviger med 2,25 mia. Dette skyldes, at DSV A/S i deres beregninger har taget udgangspunkt i den ikke tilbage-diskonterede værdi af de fremtidige leasingydelser. Beregningen af den finansielle gearing foretaget af DSV A/S viser samme resultat som egne beregninger, men er dog beregnet på et andet grundlag nettorentebærende gæld/ebitda, hvor egne beregninger viser den finansielle gearing som et resultat af gns. investeret kapital/gns. egenkapital. Ovenstående præsentation viser tydeligt, hvor usikre justeringer, beregninger og dermed vurdering af virksomhedens finansielle status i dette tilfælde kan blive, når der indsættes forudsætninger i stedet for fakta. 8. Delkonklusion og besvarelse af problemformuleringens første spørgsmål Leasing er et populært og udbredt finansieringsalternativ, hvor mange interesser og store regnskabsmæssige værdier er involveret. Dette nødvendiggør, at der på området findes klar og entydig regulering. Indenfor international lovgivning IFRS er IAS 17 den gældende standard, som regulerer den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler. I det følgende vil blive opsummeret en række forhold i den gældende lovgivning, som ikke anses for værende hensigtsmæssig for regnskabsbrugeren. 51

52 IAS 17 indebærer, at leasingaftaler skal klassificeres som enten finansielle eller operationelle. Denne klassifikation bestemmer den efterfølgende regnskabsmæssige behandling. Finansielle leasingaftaler, som overfører alle væsentlige risici og fordele til leasingtager, skal optages i virksomhedens balance under aktiver samt en tilsvarende gældsforpligtelse under passiver. Aftaler, som ikke klassificeres som finansielle, er operationelle, og skal ikke optages i balancen, Operationelle leasingaftalers påvirkning i resultatopgørelsen udgøres af leasingydelse, som føres under andre eksterne omkostninger. Finansielle leasingaftaler opdeler leasingydelsen i en afskrivningsdel og rentedel, som afspejler de underliggende aktiver og forpligtelser. Selve klassifikationsprocessen er beskrevet overordnet via et beslutningsdiagram, hvor det er tydeligt, at flere kriterier indeholder en høj grad af subjektive vurderinger. Subjektivitetselementet i klassifikationsprocessen er ikke hensigtsmæssig for regnskabsbruger og medfører flere uhensigtsmæssigheder for regnskabsbruger: muligheden for sammenligning af regnskaber mellem forskellige virksomheder og forskellige perioder forringes for at imødegå denne forringelse er regnskabsbrugere i flere tilfælde nødt til at justere regnskabet ofte på baggrund af mangelfulde oplysninger i noter og lignende der opstår mulighed for at strukturere en leasingaftale, således at den klassificeres som ønsket af regnskabsaflægger IAS 1 fremhæver, at såfremt regnskabsstandarderne udarbejdet af IASB følges, vil det automatisk medføre et retvisende billede af virksomhedens finansielle stilling. En overholdelse af IAS 17 med hensyn til klassifikationsprocessen må derfor anses for at være i strid med formålet for IAS 1, idet klassificeringen kan tilsidesætte formålet med IAS 1, at regnskabet skal udvise et retvisende billede. Denne konflikt må ligeledes anses for værende uhensigtsmæssig for regnskabsbrugerens vurdering af virksomheden. IFRS begrebsramme angiver en definition på aktiver samt indregningskriterier for disse. Såfremt et operationelt leaset aktiv opfylder denne definition og indregningskriterierne, vil der opstå en konflikt mellem IAS 17 og begrebsrammen med en deraf følgende undervurdering af virksomhedernes aktiver, hvilket ikke er hensigtsmæssigt set fra regnskabsbrugers synspunkt. 52

53 Regnskabsbruger er beskrevet med udgangspunkt i den primære brugergruppe bestående af nuværende og potentielle investorer, långivere og andre kreditorer, og disse skal have adgang til information som kan løse prognoseopgaven, som består i at vurdere virksomhedens fremtidige pengestrømme og mulighed for værdiskabelse. Informationen skal overholde fundamentale krav bestående i relevant og troværdig information, evt. suppleret med ekstra kvalitative informationer, der vurderes at være til nytte for regnskabsbruger. I sidste ende vil regnskabsaflæggers vurdering af behovet for supplerende information foregå med udgangspunkt i en cost-benefit betragtning. Ovenstående beskrivelse af regnskabsbruger og dennes krav på kvalitativ information til opfyldelse af prognoseopgaven sammenholdt med de uhensigtsmæssige forhold for regnskabsbruger i forbindelse med regnskabsmæssig behandling af leasingaftaler er anskueliggjort i kapitel 7, hvor konsekvensen af leasingaftalernes klassificering belyses med udgangspunkt i årsrapporten for en konkret virksomhed. I denne forbindelser er valgt transport- og logistikvirksomheden DSV A/S, som er kendetegnet ved relativt store operationelle leasingforpligtelser i forhold til den samlede balance i virksomheden. For at vise effekten af en ukorrekt klassificering af leasingaftaler på regnskabet er de operationelle leasingaftaler indregnet i balancen med deraf følgende konsekvenser for resultatopgørelsen. For at foretage denne indregning må der nødvendigvis gøres en række forudsætninger, idet ikke alle oplysninger er tilgængelige i årsrapporten. Herefter er række finansielle nøgletal beregnet før og efter indregning af operationelle leasingaftaler. Beregningerne viser klare forskelle i nøgletallenes niveau med deraf følgende anderledes vurdering af virksomhedens finansielle styrke og udnyttelse af den investerede kapital. Det må derfor afslutningsvis konkluderes, at den gældende lovgivning for regnskabsmæssig behandling af leasingaftaler ikke opfylder regnskabsbrugers informationsbehov set i forhold til de kvalitative krav til årsregnskabet, og dermed ikke anses for værende hensigtsmæssig. 53

54 9. ED 2013 leases 9.1 Baggrund for ED 2013 IASB har i samarbejde med FASB udarbejdet et forslag til ny regnskabsstandard ED Med henvisning til tidligere gennemgang af historikken bag forslaget er ED 2013 et resultat af en arbejdsproces, som igangsættes i 2009 ved udsendelse af et debatoplæg (Discussion Paper 2009). Debatoplægget bliver kommenteret af mange interessenter, hvorefter der i 2010 bliver udsendt et forslag til ny standard ED Målsætningen med ED 2010 er en ny forenklet regnskabsmodel gældende for alle leasingforpligtelser, som løser to hovedkritikpunkter 44 : undervurdering af balancens volume, når en virksomhed har væsentlige operationelle leasingforpligtelser, hvilket resulterer i regnskabsbrugers mere eller mindre arbitrære justeringer af balancen i forsøget på at opnå et mere retvisende billede af virksomhedens finansielle stilling enslydende leasingaftaler kan blive behandlet forskelligt regnskabsmæssigt set Regnskabsmodellen introducerer Right Of Use begrebet for samtlige leasingaftaler. ROU begrebet er en brugsret af et underliggende aktiv i leasingperioden. Denne brugsret/forpligtelse skal indregnes i balancen som en tilbagediskonteret værdi af de fremtidige aftalte leasingydelser. Amortisation og renteudgifter føres i resultatopgørelsen, og der gives yderligere nyttig information i regnskabets noter. Dette forslag sendes ligeledes i første omgang til høring blandt interessenter og bliver mødt med udbredt kritik. Udvalget bag udsendelse af forslaget modtager 760 kommentarbreve 45 til forslaget fordelt på følgende respondenttyper: %20%28Jan%2012%20-%20Final%29.pdf 54

55 Figur 23 Fordeling af kommentarbreve på afsendertype ED 2010 Det fremgår af ovenstående figur, at respondenterne hovedsageligt er fordelt på regnskabsaflæggere, organisationer indenfor industri, individuelle respondenter samt professionelle organisationer. Kommentarpunkterne er opsummeret således 46 Opbakning mht. udvikling af en fælles regnskabsmodel, som erstatter de nuværende regler under IFRS og GAAP Opbakning mht. indsatsen for at imødegå uhensigtsmæssigheder i forbindelse med de nuværende regler, samt forbedre informationen til regnskabsbruger gennem større sammenlignelighed og gennemsigtighed. De fleste respondenter var enige i forslagets overordnede målsætning om indregning af leasingforpligtelser og tilhørende aktiver i balancen. Kritik mht. kompleksitet og omkostningstung implementering af forslagene Kritik mht. forringet sammenlignelighed opstået pga. graden af estimater og vurderinger, som er krævet i forslagene, f.eks. afgørelse leasingperiodens længde og beregning af variable leasingydelser. Kritik mht. definition af leasing, samt hvorvidt alle leasingarrangementer opfylder den foreslåede definition, og dermed også skal behandles regnskabsmæssigt i forhold dertil %20%28Jan%2012%20-%20Final%29.pdf side 6 55

56 Forslag samt kritikpunkter i relation til ED 2010 vil ikke blive behandlet yderligere. Dog vil der i de følgende afsnit blive redegjort og foretaget analyser for og af ED 2013 med baggrund i Basis for Conlusions 47, som i flere tilfælde er en respons på kritikpunkterne fra ED ED 2013 har i lighed med tidligere debatoplæg og lovforslag været sendt til høring blandt forskellige interessenter. Perioden for tilbagemelding sluttede 13. september 2013 og på det tidspunkt var der modtaget 638 kommentarbreve til lovforslaget. Billedet af afsendertype for kommentarbreve ligner meget billedet af afsendertype for ED 2010: Figur 24 Fordeling af kommentarbreve på afsendertype ED 2013 Igen er respondenterne hovedsagligt fordelt på regnskabsaflæggere, industriorganisationer og professionelle organisationer. Respondenterne fra Europa og Nordamerika udgør ca. 75 % af samtlige respondenter 48. Kommentarerne fra respondenterne er modtaget som svar på stillede spørgsmål i forbindelse med de enkelte lovparagraffer i lovforslaget. Tilbagemeldingen vurderes derfor til overvejende at være et resultat af den enkelte respondents individuelle tilgang til lovforslaget, præget af egne (klienters) interesser og problemstillinger. Da der er en tydelig overvægt af respondenter i regnskabsaflægger-typen i forhold til f.eks. respondenter i brugertypen vurderes tilbagemeldinger at være af præget af denne overvægt. I følgende oversigt er der foretaget en vurdering af respondenternes tilgangsvinkel og interessefokus sammenholdt med en forventelig reaktion på det nye lovforslag: 47 IASB/FASB: Basis for Conclusions Exposure Draft FASB/IASB Leases summary of feedback on the 2013 ED side

57 Tilgangsvinkel og interessefokus Forventelig reaktion Regnskabsaflægger/ Størst mulig værdiskabelse for Modstand mod forandringer, der vil medføre: leasingtager virksomhedens ejere 1. Øget ressourceforbrug i form af a. tidsforbrug på indsamling af relevante data b. uddannelse af personale c. tilpasning af IT-systemer d. kontrolforanstaltninger (revision) i forbindelse med korrekt anvendelse af nyt regelsæt 2. Trussel mod et velfungerende leasingkoncept, som giver leasingtager fleksibel og alternativ finansiering af aktiverne 3. Ændret ekstern vurdering af kreditværdighed og rentabilitet Rådgiver/revisor Mulighed for at påtegne regnskabet ved Modstand mod forandringer, der vil medføre: indsættelse af færrest mulige ressourcer 1. øget ressourceforbrug som beskrevet under regnskabsaflægger. Den rådgivende virksomhed vil sandsynligvis ikke kunne fakturere det øgede ressourceforbrug fuldt ud til sine klienter Leasinggiver Størst mulig værdiskabelse for virksomhedens Modstand mod forandringer, der vil medføre ejere 1. øget ressourceforbrug som tidligere beskrevet 2. Udlevering af konkurrencefølsom information 3. Trussel mod et velfungerende leasingkoncept udviklet og markedsført gennem mange år Regnskabsbruger Relevant og pålidelig information, der sikrer muligheden for at udføre prognose-, kontrol- Støtte til forandringer, der forbedrer relevansen og pålideligheden af regnskabets informationer og fordelingsopgaver i forbindelse med analyse af regnskaber Finansieringsudbyder Relevant og pålidelig information som beskrevet under regnskabsbruger Støtte til forandringer, der forbedrer relevansen og pålideligheden af regnskabets informationer Dog kan der være interessekonflikt, hvor finansieringsselskaber også er udbyder af leasingkoncepter IASB og FASB Skabelse af en ny fælles regnskabsstandard, som sikrer, at investorer og andre får nødvendig information om virksomhedens leasingaktiviteter Interessekonflikt mellem IASB og FASB. IASB udarbejder såkaldte principbaserede standarder 49, som er karakteriseret ved en kortfattet og præcis fremstilling af regnskabsprincipper i overensstemmelse med begrebsrammen FASB udarbejder regelbaserede standarder med stor specifikationsgrad dækkende mange mulige transaktioner og begivenheder, således at der opstår minimering af skøn og vurderinger. Der findes mange undtagelser fra begrebsrammen for at dække virkeligheden. Figur 25 Regnskabsinteressenters tilgang og interessefokus og forventelig reaktion på ED 2013, egen tilvirkning 49 Jens O. Elling: Finansiel Rapportering teori og regulering s

58 Kildematerialet Summary of Feedback om the 2013 ED opererer dog med følgende udtryk for antallet af tilbagemeldinger på de forskellige temaer i ED 2013: Få Nogle Flere Mange Fleste Derfor vurderes det, at det overordnede indhold i alle tilbagemeldinger er repræsenteret i kildematerialet, således at det er brugbart for den efterfølgende analyse af forbedringspotentialet i ED 2013 i forhold til opfyldelse af regnskabsbrugers informationsbehov. Relevansen af forslagene i form af brugbar anvendelse på tværs af brancher og geografisk område vurderes af IASB/FASB som værende høj, grundet en høj svarprocent blandt respondenter 50 For at kunne besvare problemformuleringens andet spørgsmål om forbedring af grundlaget for opfyldelse af regnskabsbrugers informationsbehov, vil strukturen i de kommende afsnit være følgende: Hvornår er der tale om en leasingaftale Anvendelsesområde, afsnit 9.3 Identifikation af leasingaftale, afsnit 9.4 Klassificering af leasingaftalen som type A eller B leasing Klassifikationstest, afsnit 9.5 Leasingtagers regnskab Indregning, afsnit 9.6 Måling, afsnit 9.7 Leasing perioden, afsnit 9.8 Præsentation, afsnit 9.9 Noter, afsnit 9.10 De enkelte områder i ED 2013 vil med udgangspunkt i IASB/FASB Basis for Conclusions ED 2013 og Summary of the Feedback on the 2013 ED blive sammenlignet med IAS 17 og 50 FASB/IASB Leases summary of feedback on the 2013 ED side 3 58

59 forbedringspotentialet i forhold til opfyldelse af regnskabsbrugers informationsbehov vil blive vurderet 9.2 Målsætning 51 Formålet med ED 2013 leases er at etablere principper som leasingtager og leasinggiver skal anvende for at give nyttig information til regnskabsbruger omkring beløb, tidspunkt og usikkerhed mht. pengestrømme fra leasingaftaler. ED 2013 kan ses som et resultat af en mangeårig divergens mellem normativ og deskriptiv regnskabsteori indenfor leasing. IAS 17 er udarbejdet ud fra normativ regnskabsteori 52, hvor der tages udgangspunkt i en overordnet samfundstjenlig målsætning ofte funderet i begrebsrammens bestemmelser omkring regnskabsbrugers informationsbehov og kvalitative krav til årsregnskabet. Deskriptiv regnskabsteori handler om, hvorledes regnskabspraksis udvikler sig i den enkelte virksomhed med udgangspunkt i virksomhedens målsætninger omkring værdiskabelse og overskudsfordeling. I første del af denne rapport er det påvist, at der er forskel på den overordnede målsætning med IAS 17 og den regnskabspraksis, som har udviklet sig på området i en form for samarbejde mellem leasingtager og leasinggiver, hvor der er udviklet og markedsført leasingmodeller ud fra deskriptiv regnskabsteori, hvilket har fået negative konsekvenser for den normative tilgangsvinkel til regelsættet. I ED 2013 forsøger man at formindske afstanden mellem normativ og deskriptiv regnskabsteori ved at udforme regelsættet således, at målsætningen omkring nyttig information til regnskabsbruger opfyldes. 9.3 Anvendelsesområde 53 Reglerne skal anvendes på alle leasingaftaler (defineret under næste punkt) bortset fra aftaler vedrørende forskning eller brug af mineraler, olie, gas, leasingaftaler vedr. biologiske aktiver samt koncessionsaftaler. Disse aftaler reguleres efter andre standarder. Endvidere er aftaler for immaterielle aktiver heller ikke indeholdt som et påbud for leasingtager: 51 IASB/FASB: ED 2013 May 3 52 Jens O. Elling Finansiel rapportering s IASB/FASB: ED 2013 May

60 Sammenligning til IAS 17: IAS 17 ED 2013 Immaterielle aktiver er indeholdt Korttidsleasing er indeholdt, men er ofte klassificeret som operationel leasing Serviceelementer i en finansiel leasingaftale skal udskilles. I en operationel leasingaftale skal betaling for serviceelementer i aftalen behandles regnskabsmæssigt på lige fod med betaling for leasing Frivillighed med hensyn til leasingtagers indregning af leasede immaterielle aktiver Korttidsleasing er aftaler under 12 mdr. varighed inkl. forlængelsesmulighed. Korttidsleasing må ikke indeholde en købsoption. Frivillighed med hensyn til leasingtagers indregning af korttidsleasing Serviceelementer skal udskilles, idet den regnskabsmæssige behandling af serviceomkostninger er forskellig fra behandling af leasingomkostninger Frivilligheden med hensyn til leasingtagers indregning af leasede immaterielle aktiver skal ses som en midlertidig foranstaltning, indtil der er foretaget en særskilt og omfattende gennemgang af den regnskabsmæssige behandling af immaterielle aktiver 54. Før denne gennemgang er sket, vil leasede immaterielle aktiver ikke være tvunget omfattet at det nye lovforslag. Kommentarer fra respondenter: 55 De fleste respondenter støtter anvendelsesområdet, men størstedelen har ligeledes indvendinger imod, at alle ROU-aktiver skal være omfattet, idet indregning af små leasingaftaler (kopimaskiner, printere, bærbare pc og lignende) vil være bekostelig og tidskrævende for virksomheden og uden tilsvarende nytteværdi for regnskabsbruger. Endvidere er der indvendinger imod at udelukke immaterielle aktiver fra anvendelsesområdet, idet respondenterne mener, at dette er uforeneligt med aktivdefinitionen i begrebsrammen. Vurdering: Ved at lade anvendelsesområdet dække alle leasingaftaler for materielle aktiver giver ED 2013 en ensartethed vedrørende den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler, som virker fremmende for regnskabsbrugers mulighed for sammenligning af regnskaber virksomheder imellem. Imidlertid trækker frivilligheden mht. til indregning af immaterielle aktiver og 54 IASB/FASB: Basis for Conclusions Exposure Draft 2013 BC IASB/FASB: Summary of Feedback on the 2013 ED

61 korttidsleasing i den anden retning. Dette vurderes ikke at være i overensstemmelse med begrebsrammens definition af aktiver og passiver, og vurderes som en forringelse for regnskabsbruger set i forhold til det nuværende regelsæt 9.4 Identifikation af leasingaftale 56 Definition: En leasingaftale defineres som en kontrakt, der overdrager retten (Right of Use) til at bruge et aktiv (det underliggende aktiv) for en periode mod betaling af vederlag. Identifikation: Leasingtager skal ved begyndelsen af leasingperioden bestemme, hvorvidt aftalen indeholder leasing på baggrund af en vurdering af følgende: Opfyldelse af kontrakten afhænger af brugen et identificerbart aktiv, dvs. aktivet skal i aftalen kunne specificeres udtrykkeligt Kontrakten overdrager retten til at kontrollere brugen af det identificerbare aktiv for en periode mod betaling af et vederlag, dvs. leasingiver har ikke ret til at substituere aktivet i leasingperioden o Leasingtagers brugsret til det underliggende aktiv afhænger af følgende: Leasingtager styrer og kontrollerer det identificerbare aktiv, dvs. kan tage bestemmelser om omfanget af brugen af aktivet, som kan give leasingtager det bedst mulige udbytte af leasingaftalen Leasingtager opnår ret til fordelene forbundet til brugen af det identificerbare aktiv o Adskillelse af elementer i aftalen. Adskillelse af leasingelementer i aftalen fra ikke-leasing elementer, f.eks. serviceelementer. Såfremt hver enkelt element i aftalen er særskilt prisfastsat, benyttes priserne på leasingelementerne til at værdiansætte leasingaftalens nutidsværdi, priserne på ikke leasingkomponenter føres som almindelige omkostninger i resultatopgørelsen 56 IASB/FASB: ED 2013 May

62 Sammenligning til IAS 17: Såfremt der ikke er prisfastsættelse på hver enkelt element, betragtes hele aftalen som en leasingaftale og behandles regnskabsmæssigt herefter IAS 17 ED 2013 En aftale, hvor leasinggiver overdrager brugsretten af et aktiv til leasingtager for en aftalt periode mod betaling af en eller flere leasingydelser Definition finansiel leasing Definition operationel leasing Ikke leasing-elementer f.eks. service skal udskilles fra kontrakten, men begrænset vejledning i IAS 17, hvorledes dette gøres i praksis En kontrakt, der overdrager retten til at bruge et aktiv (det underliggende aktiv) for en periode mod betaling af vederlag. Findes ikke Findes ikke Ikke leasing-elementer f.eks. service skal udskilles fra kontrakten, og da regnskabsmæssig behandling er ændret fundamentalt i ED 2013 er der en udvidet vejledning i, hvorledes denne udskillelse foretages. Den overordnede leasingdefinition er ikke ændret væsentligt. ED 2013 har bibeholdt identifikationskriterierne fra IFRIC 4, som er en yderligere vejledning under IAS 17 til leasingtager i afgørelsen om, hvorvidt en aftale indeholder leasingelementer eller ej 57. Man har derudover valgt at udspecificere vejledningen yderligere Kommentarer fra respondenter: 58 Definition på leasing Mange respondenter understreger at præcision i definition er vigtig, - fordi den fremtidige regnskabsmæssige skillelinje bliver mellem leasingelementer og serviceelementer Mange er enige i definitionen, mange finder den tilhørende guide gavnlig, nogle fremfører, at de vil kunne bruge guiden i praksis uden nævneværdige problemer Nogle finder, at vurderingen af hvorvidt en aftale indeholder leasing eller ej, er konsistent med de økonomiske hensigter bag aftalerne. Men de fleste finder - trods enighed i definitionen - at der er utilstrækkelig vejledning i at bestemme, hvorvidt en aftale indeholder leasing eller ej. Derfor bør der være en udbygget 57 IASB/FASB: Basis for Conclusions Exposure Draft 2013 BC IASB/FASB: Summary of Feedback on the 2013 ED

63 vejledning mht. leasingtagers kontrol af brugen af aktivet. Definitionen møder også kritik for ikke at tage hensyn til mere komplicerede leasingaftaler f.eks. indenfor shipping og olieindustri, hvor interessenter fremfører, at de ikke vil kunne foretage de nødvendige vurderinger før vejledningerne er udbygget til også at dække mere komplekse leasingaftaler. Nogle fremfører alternative forslag bl.a. med en definition på såvel en leasingaftale som en serviceaftale for at undgå begrebsforvirring. Andre mener, at en fastholdelse af den nuværende definition, som er velkendt, forståelig og anvendt i praksis, vil reducere kompleksiteten og omkostninger ved implementering af ny standard Adskillelse af leasingelementer fra ikke-leasing elementer Størstedelen mener, at adskillelse er relevant for et retvisende billede af balance og resultatopgørelsen og dermed for nyttig information til regnskabsbruger Men størstedelen har indvendinger imod vejledningen til, hvorledes adskillelsen skal foregå i praksis. For det første er det omkostningsfuldt og tidskrævende at adskille og prisfastsætte elementerne i hver enkelt leasingaftale. Det kan være vanskeligt at prisfastsætte de enkelte elementer, idet prisen på serviceelementer i en aftale med et stort indhold af disse, i sidste ende vil afhænge af udbud og efterspørgsel. Ligeledes kan det være vanskeligt, at få leasinggiver til at prisfastsætte serviceelementer særskilt, idet denne vil betragte prisfastsættelsen som konkurrencefølsom information. Nogle mener, at fraværet af en pris på leasingdelen bør resultere i, at man revurderer kontrakten til ikke at indeholde leasing men udelukkende service, som således regnskabsmæssigt ikke skal behandles som foreslået i ED Dette er set ud fra synspunktet, at fraværet af priser på serviceelementer vil medføre, at leasingtager skal indregne hele aftalen, hvilket vil give et misvisende volume i balancen, idet serviceelementer ikke opfylder aktivdefinitionen. Endvidere vil der opstå inkonsistens i regnskabsføringen mellem leasingtagere, idet den regnskabsmæssige behandling vil blive foretaget på basis af tilgængeligheden af en pris på leasingelementer, og dermed kan to enslydende aftaler blive behandlet forskelligt, afhængig af leasinggivers oplysninger i kontrakten. 63

64 De fleste respondenter har alternativt foreslået, at det bliver tilladt for leasingtager at foretage estimater i adskillelsesproceduren i service- og leasingelementer, dette gøres i dag under de eksisterende regler og fungerer. Andre mener, at leasingtager bør bestemme om det primære element i aftalen er service eller leasing, og så foretage den regnskabsmæssige behandling ud fra denne vurdering. Derudover bør der være en nedre grænse, hvorunder adskillelse ikke er nødvendig. Endelig har nogle foreslået, at det bør være valgfrit at adskille elementer, således at adskillelse er påkrævet i større aftaler, men muligt at fravælge det i mindre aftaler, som kategoriseres som 100 % leasingaftale. Vurdering: Skarphed og præcision i definition er vigtig, - som beskrevet ovenfor - fordi den fremtidige skillelinje bliver mellem leasingelementer og serviceelementer. Leasing bliver fremover regnskabsmæssigt grundlæggende forskellig fra serviceaftaler, hvilket ikke før var tilfældet med operationelle leasingaftaler. Det vurderes derfor, at området kan give anledning til strukturering af en leasingaftale, således at leasingtager opnår en ønsket klassifikation. Det stiller store krav til tilhørende vejledninger, som både skal give overskuelig instruktion, men også være dækkende for den store udformningsvariation i leasingaftaler. Set fra regnskabsbrugers synspunkt vurderes hensigten med definition og adskillelse af leasingelementer fra ikke leasingelementer at give et retvisende billede af virksomhedens finansielle stilling, den vil give en konsistent anvendelse af regnskabsreglerne, hvilket vil fremme sammenligneligheden mellem virksomhedernes regnskaber. Og for at bevare konsistens til begrebsrammens definition på aktiver og passiver, er det ligeledes vigtigt at ikke leasingelementer ikke bliver indregnet i værdiansættelsen af aktiver og passiver. Begge disse forhold er imidlertid afhængig af vejledningen i adskillelse af leasingelementer fra ikke leasingelementer, som vurderes forbedret i forhold til IAS 17, men set i forhold til respons på ED 2013 er vejledningen endnu ikke fyldestgørende. 64

65 9.5 Klassifikation af leasingaftaler 59 På begyndelsestidspunktet for leasingaftalen skal ROU aktivet klassificeres enten som en type A leasing eller en type B leasing. Klassifikationen skal ikke revurderes efter begyndelsestidspunktet Hvis det underliggende aktiv ikke er ejendom, skal leasingaftalen klassificeres som type A med mindre et af følgende punkter opfyldes: o Leasingperioden udgør en uvæsentlig del af den totale økonomiske levetid for det underliggende aktiv og/eller o Nutidsværdien af leasingydelserne er uvæsentlig set i forhold til markedsværdien af det underliggende aktiv ved begyndelsestidspunktet af leasingperioden o Såfremt et af ovenstående punkter er opfyldt skal aktivet klassificeres som type B Hvis det underliggende aktiv er en ejendom, skal leasingaftalen klassificeres som type B med mindre aftalen opfylder et af nedenstående punkter: o Leasingperioden gælder størstedelen af den resterende økonomiske levetid for det underliggende aktiv og/eller o Nutidsværdien af leasingydelserne udgør den væsentligste del af markedsværdien for det underliggende aktiv på tidspunktet for aftalens indgåelse. o Såfremt et af ovenstående punkter er opfyldt skal aktivet klassificeres som type A Uanset ovenstående klassifikationskriterier skal et ROU aktiv klassificeres som type A, såfremt leasingtager har et betydelig økonomisk incitament i at udnytte en købsoption på det underliggende aktiv Hvis et leasingelement indeholder en ret til at bruge flere aktiver, skal leasingtager afgøre karakteren af det primære underliggende aktiv. Den økonomiske levetid for det primære aktiv skal bruges i klassifikationen som ovenfor beskrevet. Klassifikationen følger således et forbrugsprincip som kan illustreres på flg. måde: 59 IASB/FASB: ED 2013 May

66 Figur 26 The consumption principle, IFRS Snapshot leases, May 2013 Figuren viser en 5 årig leasingaftale for hhv. udstyr (type A) og bygninger (type B) og viser forbruget at det underliggende aktiv, som under type A leasing forbruges 100%, mens der ved type B leasing ikke sker noget væsentligt forbrug af det underliggende aktiv Sammenligning til IAS 17: IAS 17 ED 2013 Finansiel leasing: Aftale kan sammenlignes med et lånefinansieret køb og behandles regnskabsmæssigt derefter Operationel leasing: Aftale kan sammenlignes med et lejemål og behandles regnskabsmæssigt derefter Klassifikationskriterium: Leasingperioden udgør den største del af det leasede aktivs økonomiske levetid = Finansiel leasing Klassifikationskriterium: Nutidsværdien af leasingaftalens minimumsleasingydelser udgør en væsentlig del af leasingaktivets dagsværdi = Finansiel leasing Brug af vendinger som størstedelen, i det væsentligste rimeligt sikkert Type A leasing: Hvis det underliggende aktiv ikke er ejendom skal ROU aktivet som hovedregel klassificeres som type A leasing Type B leasing: Hvis det underliggende aktiv er ejendom skal ROU aktivet som hovedregel klassificeres som type B leasing Klassifikationskriterium: Leasingperioden udgør den største del af det leasede aktivs økonomiske levetid = Type A leasing Klassifikationskriterium: Nutidsværdien af leasingaftalens minimumsleasingydelser udgør en væsentlig del af leasingaktivets dagsværdi = Type A leasing Brug af vendinger som størstedelen, i det væsentligste, uvæsentlig del, betydelig økonomiske incitament I tidligere forslag ED 2010 indgik kun en regnskabsmodel for leasingtager, uanset hvilket underliggende aktiv, der var tale om. Denne model mødte dog stor modstand blandt forskellige interessenter, som fremførte, at denne model ikke afspejler de forskellige økonomiske aspekter bag forskellige former for underliggende leasingaktiver. 66

67 Derfor har man i ED 2013 indført en tostrenget klassifikationsmodel 60, som er baseret på forbruget af det underliggende leasingaktiv. Type A leasing gælder for de leasingaktiver, hvor leasingtager betaler for at forbruge (dele af) et aktiv gennem en leasingperiode, og type B leasing gælder for de leasingaktiver, hvor leasingtager betaler for at bruge et aktiv, dvs. hvor der ikke sker nogen eller kun uvæsentlig værdiforringelse af leasingaktivet. Dette koncept medfører, at type A leasing som regel vil blive brugt på køretøjer og driftsmateriel af forskellig art, f.eks. fly, biler, lastbiler. Her sker der som regel et væsentligt fald i værdi allerede ved ibrugtagning, hvorefter aktivet forventes at falde mere jævnt henover den økonomiske levetid. Type B leasing vil hovedsageligt omfatte aktiver med lang økonomisk levetid hovedsageligt grunde og bygninger, hvor leasingtager i leasingaftalens varighed forbruger en uvæsentlig andel af det underliggende aktiv. For at sikre, at klassificeringen sker i overensstemmelse med de overordnede principper, har man videreført klassifikationskriterier fra IAS 17 til også at indgå som kriterier i ED 2013 hvad angår leasing af bygninger. På denne måde opnår man at fange de leasingaftaler af bygninger, hvor der rent faktisk foregår et væsentligt forbrug af det underliggende aktiv Kommentarer fra respondenter 61 : Nogle respondenter støtter klassifikationsmodellen, som de mener giver et godt hovedprincip og en operationel måde at anvende dette hovedprincip på De fleste har dog indvendinger imod den fortsatte brug af upræcise vendinger som størstedelen, i det væsentligste, uvæsentlig del, og betydelig økonomiske incitament. Man mener det giver anledning til subjektive vurderinger og dermed inkonsistent anvendelse. Nogle har indvendinger imod den tostrengede klassifikationstest. Man finder det grundlæggende forkert, at klassifikationen i en ROU model afhænger af det underliggende aktiv. Ligeledes kan anvendelse af klassifikationsprincipperne, hvor nutidsværdi af leasingydelserne sammenlignes med markedsværdi for det underliggende aktiv, eller hvor leasingperioden sammenlignes med den økonomiske levetid for det underliggende aktiv, føre til forskellige klassificeringer af det samme leasede aktiv. Leasingklassificering bør således ikke kunne skifte fra type B til type A pga. 60 IASB/FASB: Basis for Conclusions Exposure Draft 2013 BC IASB/FASB: Summary of Feedback on the 2013 ED

68 resterende økonomisk levetid. I stedet bør den totale økonomiske levetid bruges som sammenligningsgrundlag. Ligeledes er der kritik af begrebet markedsværdi, fordi denne værdi i praksis kan være svær at bestemme. I samme forbindelse har nogle respondenter indvendinger imod forbuddet mod at foretage revurdering af klassificeringen. Disse respondenter fremfører, at det ville kunne føre til strukturering af aftaler f.eks. ved at tilføje forlængelsesmuligheder for på denne måde at opnå en type B klassifikation frem for en type A klassifikation. Nogle har indvendinger imod klassifikationsguiden, hvor der kræves mere udførlig vejledning til bestemmelse af det primære aktiv i en aftale, hvor der opnås brugsret til mere end et aktiv, samt forbedringer af vejledningen i forbindelse med brug af vendinger som økonomisk levetid, uvæsentlig og størstedelen Respondenter har fremført alternative forslag i forbindelse med klassifikationen af ROU-aktivet: Klassifikation skal ske udelukkende på grundlag af det underliggende aktiv, og dermed fjerne klassifikationskriterier omkring aktivet økonomiske levetid og dagsværdi. Dvs. at alle grunde og bygninger klassificeres som type B leasing, og alle andre driftsmidler og lignende klassificeres som type A-leasing. Klassifikation udelukkende på grundlag af forbrug af aktivet, dvs. om leasingtager opnår mere end en ubetydelig mængde af de økonomiske fordele forbundet med det underliggende aktiv Ændre klassifikationstesten, således at type A leasing gældende for ejendomme og type B leasing gældende for andre aktiver reduceres, men ikke fjernes Forbedre klassifikationsguiden ved at udspecificere vendinger som økonomisk levetid, ubetydelig, størstedelen mm. Disse vendinger bør erstattes af numeriske værdier. Der bør også ske en forbedring af anvendelsesguiden samt brug af flere illustrative eksempler Vurdering: Regelsættet vurderes at være komplekst set fra leasingtagers synspunkt, hvilket også afspejles i respondenternes forslag til mere forenklede klassifikationsmodeller. Man har i forhold til IAS 17 68

69 valgt at bibeholde en tostrenget klassifikation, hvori indgår en hovedregel for klassifikation men tilføjet yderligere to klassifikationskriterier fra IAS 17. At regelsættet er komplekst har imidlertid ingen direkte betydning set fra regnskabsbrugers synspunkt, hvis tilhørende vejledninger er tilstrækkelige til at understøtte regnskabsaflægger i brug af regelsættet i overensstemmelse med hensigten. Klassifikationens tilgangsvinkel baseret på leasingtagers forbrug af det underliggende aktiv vurderes overordnet at give et retvisende billede af værdien af leasingtagers rettigheder og forpligtelser i forbindelse med leasingaftaler. Imidlertid vurderes det, at der i bestemmelsen af leasingtagers forbrug af det underliggende aktiv er brugt flere vendinger, der kan give anledning til subjektive vurderinger hos leasingtager og dermed en inkonsistent brug af regelsættet, samt medvirke til strukturering af aftaler, således at der opnås en på forhånd bestemt effekt af indregning i balancen. Dette vil have en negativ effekt på nytteværdien af den regnskabsmæssige information til regnskabsbruger. 9.6 Indregning 62 Ved leasingperiodens begyndelse skal rettigheder og forpligtelser, som opstår i forbindelse med indgåelse af en leasingaftale, optages og måles i balancen. Modellen afspejler således, at leasingtager ved indgåelse af aftalen opnår en brugsret (Right Of Use = ROU) over det underliggende aktiv, og det er således værdien af ROU, der skal optages i balancen. Leasingtager skal indregne alle ROU aktiver og forpligtelser for alle leasingaftaler med en varighed på mere end 12 måneder. Leasingtager kan vælge at indregne ROU aktiver og forpligtelser for leasingaftaler under 12 måneder, men er ikke forpligtet hertil.. Sammenligning til IAS 17: IAS 17 ED 2013 Finansiel leasing: Indregnes i balancen under aktiver og forpligtelser Operationel leasing: Indregnes ikke i balancen Type A og B leasing indregnes begge i balancen under aktiver og forpligtelser Leasingaftaler under 12 mdr. varighed er valgfrie med hensyn til indregning i balancen IASB og FASB har valgt at indregne alle typer leasing i balancen 63, fordi man mener, at 62 IASB/FASB: ED 2013 May 37 69

70 a. Retten til at bruge det underliggende aktiv i en leasingaftale opfylder definitionen på et aktiv, som beskrevet i begrebsrammen, dvs. leasingtager kontrollerer brugsretten og kontrollen med brugsretten hidrører fra en historisk begivenhed, nemlig underskriften af kontrakten b. Forpligtelsen til at betale leasingydelser opfylder definitionen på en forpligtelse som beskrevet i begrebsrammen, dvs. leasingtager har en forpligtelse til at betale leasingydelser i den uopsigelige leasingperiode, og denne forpligtelse hidrører fra en historisk begivenhed, nemlig underskriften af kontrakten I samme forbindelse konkluderes det ligeledes, at en servicekontrakt eller et serviceelement i en leasingaftale ikke opfylder aktivdefinitionen 64, da leasingtager ikke kontrollerer det underliggende aktiv. Således opnås fordele af serviceelementet først i det øjeblik, det rent faktisk udføres. I ED 2013 har man indført en leasingperiode-grænse på 12 måneder, under hvilken leasingtager ikke behøver at indregne rettigheder og forpligtelser. Dette var en respons på indvendinger imod ED , som indeholdt forslag om en simplificeret regnskabsmodel for leasingaftaler under 12 måneder. Dette mødte stor modstand blandt respondenter, som fandt implementering af dette forslag besværlig og omkostningsfuld. Ved helt at fritage for indregning af leasingaftaler under 12 måneders varighed mener man at imødekomme indvendinger omkring omkostninger og kompleksitet ved implementeringen af en ny leasingstandard, uden at det i væsentligt omfang har konsekvenser for regnskabsbrugers informationsbehov Kommentarer fra respondenter 66 : Størstedelen af respondenter støtter op omkring de basale ændringer i indregning af leasingaftaler, idet man mener, at det nuværende regelsæt ikke giver et retvisende billede af leasingtagers finansielle status, samt at det nuværende regelsæt giver anledning til strukturering af leasingaftaler for at opnå undladelse af indregning af leasingaftaler i balancen. Endvidere justeres regnskaberne i dag af regnskabsbruger for at kompensere for den manglende indregning af operationelle leasingaftaler. 63 IASB/FASB: Basis for Conclusions Exposure Draft 2013 BC IASB/FASB: Basis for Conclusions Exposure Draft 2013 BC IASB/FASB: Basis for Conclusions Exposure Draft 2013 BC IASB/FASB: Summary of Feedback on the 2013 ED og

71 Nogle respondenter er dog også uenige i ændringen, idet man finder den nuværende regulering funktionel, fuld forståelig og en afspejling af de forskellige økonomiske detaljer i leasingaftaler. At der foretages justeringer af regnskaber på forskellig måde er ikke misvisende, men derimod et udtryk for regnskabsbrugers forskellige formål med regnskabet. Endvidere fremføres, at der ikke vil kunne findes en endegyldig leasingstandard, der vil afholde regnskabsbruger fra at foretage justeringer af regnskabet til brug for eget formål og perspektiv. Endelig er man bekymret for omkostninger og kompleksiteten i at implementere en ny regnskabsmodel Mange er enige i, at lempelsesregler omkring korttidsleasing reducerer virksomhedens omkostninger uden at forhindre, at regnskabsbruger får relevant information Mange er dog uenige i definitionen på korttidsleasing, som iflg. ED 2013 skal vurderes ud fra et maksimum perspektiv, dvs. at konsistent med målingen af leasingperioden bør muligheden for at forlænge kontrakten skal tages i betragtning, kun hvis leasingtager har et væsentlig økonomisk incitament til at udnytte muligheden Nogle mener ud fra en cost/benefit betragtning, at der er for store omkostninger forbundet med at udpege denne type leasing. At bruge en specifik 12 mdr. grænse giver anledning til at strukturere aftaler som korttidsleasing for at opnå ikke at indregne leasingaftalen i balancen. Dette kan resultere i en undervurdering af aktiver og passiver hos leasingtager. Disse respondenter mener, at 12 mdr. grænsen bør udvides til 2 eller 3 år. Vurdering: Det vurderes, at princippet om indregning af alle leasingaftaler giver et mere retvisende billede af leasingtagers finansielle stilling. Det vil formindske regnskabsbrugers behov for justering af regnskaber på baggrund af ufuldstændige oplysninger. I stedet er det nu regnskabsaflægger med dennes adgang til alle relevante oplysninger, der skal beregne den regnskabsmæssige effekt af alle leasingaftaler, hvilket objektivt set vil forbedre den regnskabsmæssige information til regnskabsbruger. Det vurderes dog, at lempelsesreglen for korttidsleasing kan give et misvisende billede af leasingtagers finansielle rettigheder og forpligtelser, såfremt leasingtager har et stort antal af korte leasingaftaler, ligesom det vurderes, at lempelsesreglen kan give anledning til strukturering 71

72 af leasingaftaler for at undgå indregning i balancen. Disse forhold vil have en negativ effekt på nytteværdien af regnskabsmæssig information til regnskabsbruger 9.7 Måling Første indregning af leasingforpligtelse 67 : Forpligtelsen måles ved første indregning til nutidsværdien af leasingydelserne. I den forbindelse er det udover leasingperioden, som behandles særskilt i afsnit 9.8 vigtigt at få defineret diskonteringsrenten samt leasingydelserne Diskonteringsrente Det er relevant at få defineret den rente, som leasingydelserne skal tilbagediskonteres med. Denne rente skal som udgangspunkt være den rente, som leasinggiver opkræver i leasingaftaler. I mange tilfælde er denne ikke oplyst, og alternativt kan leasingtagers marginale lånerente benyttes Leasingydelser Ligeledes er det relevant at få defineret og udspecificeret leasingydelserne, da de i tilbagediskonteret tilstand danner grundlaget for indregning i balancen og derfor gerne skulle resultere i et retvisende billede af leasingtagers aktiver og forpligtelser Leasingydelserne består af følgende: Faste leasingydelser o De faste betalinger er den faste månedlige ydelse, som leasingtager skal betale for brugsretten til aktivet i leasingperioden. De faste leasingydelser skal opfattes om et nettobegreb, hvorfra skal fratrækkes tilgodehavende betalinger fra leasingtager. Disse tilgodehavender vil typisk være et resultat af leasinggivers forsøg på at få leasingiver til at indgå leasingaftalen, f.eks. nedslag i leasingydelser, tilskud til indretning af lejede lokaler eller lignende. Variable leasingydelser som er indeksreguleret o Indeksregulerede variable betalinger er (dele af) leasingydelser, som bliver beregnet på basis af et indeks eller en rente. Ved første indregning skal disse ydelser måles efter det 67 IASB/FASB: ED 2013 May

73 indeks eller den rente, som er gældende på startdatoen for leasingaftalen. Dette indeks kunne f.eks. forbrugerprisindekset, renten kunne være Nationalbankens diskonto + et fast tillæg. Variable leasingydelser, som f.eks. er afhængig af antal kørte kilometer over et bestemt maksimum skal ikke indgå i leasingydelsen, men derimod føres direkte i resultatopgørelsen. Variable leasingydelser som i substans er faste leasingydelser o Nogle leasingkontrakter definerer leasingydelser som variable, selvom de i substans er faste betalinger. Der er som regel tale om betaling af en fast andel af en variabel størrelse f.eks. omsætningen, men med en minimumsbetaling af en vis størrelse. Denne minimumsbetaling er i sin substans en fast betaling, fordi den kontraktmæssigt set er uundgåelig og skal derfor indregnes som en del af leasingydelsen og dermed som en del af indregningsgrundlaget for leasingforpligtelsen. Leasingydelse, som forventes betalt som et resultat af leasingtagers garanti for restværdi o I nogle leasingaftaler vil leasingtager have en forpligtelse til ved udløb af leasingaftalen at tilbagelevere det underliggende aktiv i en stand, som har en fastsat mindsteværdi. Det beløb, som leasingtager forventer at skulle betale i forbindelse med en sådan restværdigaranti, skal medregnes som en leasingydelse og dermed som en del af indregningsgrundlaget for leasingforpligtelsen. Beløb til betaling som resultat af en købsoption, hvor leasingtager har et væsentligt økonomisk incitament i at udnytte optionen o Hvis leasingtager i leasingaftalen har et væsentligt økonomisk incitament i at udnytte en købsoption, skal denne option behandles på samme måde som andre optioner i aftalen omkring forlængelse eller opsigelse. Beløbet på denne købsoption skal indgå som en del af leasingydelsen, og dermed som en del af indregningsgrundlaget for leasingforpligtelsen. Betaling i form af gebyrer og lignende for at opsige leasingaftalen, hvis leasingtager har et væsentligt økonomisk incitament i at opsige aftalen o Nogle leasingaftaler kan mod betaling af et gebyr opsiges før udløb. Hvis leasingtager har et væsentligt økonomisk incitament i at opsige aftalen før udløb, skal gebyret indgå 73

74 i leasingydelsen og dermed som en del af indregningsgrundlaget for leasingforpligtelsen. Når alle ovenstående faktorer er vurderet, skal den samlede leasingydelse beregnes og tilbagediskonteres med diskonteringsfaktoren, som tidligere beskrevet. Herved beregnes det endelige indregningsgrundlag for leasingforpligtelsen Første indregning af ROU-aktiv 68 Ved leasingaftalens begyndelse består værdien af ROU-aktivet af Værdien af den indregnede forpligtelse Betaling til og fra leasinggiver før og på tidspunktet for indgåelse af leasingaftalen Initialomkostninger afholdt af leasingtager Indregningsprincipperne kan illustreres på følgende måde: Figur 27 The lease liability and the corresponding ROU asset.., IFRS Snapshot Leases, May IASB/FASB: ED 2013 May 40 74