Kan vi forebygge igennem planlægning?

Transkript

1 Kan vi forebygge igennem planlægning? - Konsekvenser af skybrud og stormflod på Lolland! Kitty Sommer, Lolland Kommune

2 2

3 Mange konsekvenser af ekstremnedbøren i sommers for Lolland-Falster: Ødelæggelse af afgrøder og mindre høst for korn og roer. Ødelæggelse af æbleplantager. Stor skader på f.eks. elektronik ved tordenvejr. Manglende halm til halmvarmeværker. Oversvømmelser af helårshuse og ferieområder. Negativ indflydelse for turisme både i år og til næste år. 3

4 Her og nu reaktion fra landmænd og husejere (og sommerhusejere): Kommunerne renser ikke vandløbene tilstrækkelig. (Kommunerne har afsat større budget til vandløbsoprensning) Vandet skal hurtigere væk. (Vandløbslav ønsker uddybning af vandløb og afvandingskanaler) Intensiveret dræning og udpumpning af vand på de i forvejen intensivt drevne landbrugsarealer. Men løser det problemerne på længere sigt og hvad med miljø og natur? Og hvem betaler grundejer? Kommune? Stat? 4

5 Klimaændringer, risiko i fremtiden for: - højere vandstand - ekstrem regn - ekstrem tørke - storme - mere energi i atmosfæren. Stormflod i 2006! I lavtliggende område som Lolland skal der tænkes langsigtet! Og alle aspekter skal med natur, miljø, turisme, byudvikling. 5

6 Lolland Kommune og KL: Klimaplan i delvis med i kommuneplan Klimaplanen udpeger geografiske indsatsområder. Gennemgår desuden sektorvis, ud fra statens klimatilpasningsplan, behov for tiltag på Lolland både for vand fra hav og fra nedbør. Desuden risikokortlægning af Lolland. Eksempler på at se mere vand som en mulighed i stedet for at se det som et problem. 6

7 7

8 Mulighedernes vand Projektidé fra NIRAS hvor vandet bruges visionært for udvikling af turisme, rekreation, natur og miljø. 8

9 Nakskov er udpeget som risiko område i statens planlægning vand fra hav og bagland Sikring til kvote 2,5 Forslag til lokale løsninger omkring oversvømmelsestruede arealer F.eks: Forhøjelse af veje spuns diger porte Pris: mio. kr mar 2010 Lollands Vand - Screening af landområder 9

10 Sydkysten af Lolland som eksempelområde: Dige, områder under 0. kunstig afvanding, nuværende og kommende feriebebyggelse, Femern Bælt Helhedsplan for Sydkysten. En del af INTERREG støttet projekt for Nordsøen: SUSCOD. Ydø området 10

11 Lavtliggende områder i Europa 11

12 SUSCOD partners 1. Province of North-Holland (The Netherlands) 2. Deltares (The Netherlands) or substitute 3. City of Nordenham (Germany) 4. Fife Coast and Countryside Trust (Scotland, UK) 5. Coastal Division of Flemish Ministry of Transport and Public Works (Belgium) 6. Flanders Hydraulics Research (Belgium) 7. Region Zealand (Denmark), Lolland, Slagelse, Odsherred municipality Danish Association of municipalities (KL) 6. Essex County Council (UK) 7. Region Västra Götaland (Sweden) 12

13 FIVE REGIONAL ACTIVITIES a) Three case studies (2010..) b) One Regional Analysis (2011) c) Expert Seminars (2011) d) A course for planners (2012) e) A Conference (2011) Region Zealand and Lolland Municipality was invited to joint the project after the conference at Lolland Municipality, September

14 Hvordan når enderne sammen? Her og nu aktiviteterne og den langsigtede planlægning Klimaplanen skal følges op med: Scenarier for de enkelte områder, hvor man kan vurdere udviklingskonsekvenser og omkostninger. Handlingsplaner for kommunerne som helhed og for de enkelte geografiske områder. Vurdering af værdier der skal beskyttes i forhold til risici og mulige indsatser (herunder mere våd natur). Klimaplan, kommuneplan, vandplaner og NATURA 2000 planer skal tænkes sammen hav og land alle sektorhensyn ICZM. Konkrete retningslinjer i kommuneplanen, der giver rammerne for lokalplanerne. Klimavurdering for hvert afsnit i Kommuneplanen. 14

15 Skitse til skema - byvækst Retningslinie nr. Grøn teknologi Planlægning Areal til 0- energi by Konkret indsats Samlet vurdering Transportminimering Horslunde som energi landsby CO2 minimering Vejledning om miljørigtigt byggeri Klimatilpasning Friholde lavtliggende områder regler om befæstede arealer Tilskud til isolering Dæmning opsamlingsbassin Nakskov Skemaet kan bruges både som inspiration til indholdet i retningslinjerne og som vurdering af den færdige plan. 15

16 Krav til lokalplanlægningen i kommuneplanerne Eksisterende og fremtidige planlagte områder gennemgås på baggrund af risikokortlægningen hvor er der fare for oversvømmelser. Områder udpeges til fremtidige vådområder (vandhuller, enge, slyngning af vandløb - opsamlingsområder). I risikoområder der ønskes bebygget, skal vandet håndteres indenfor området. Max. størrelse på befæstede arealer på den enkelte grund. Afledning af regnvand på egen grund eller i bebyggelsesområde. Grønne tage. 16

17 Første skridt på LP niveau i Lolland Kommune ved nye planer Eksempel: LP for udlæg af erhvervsområde ved Holeby i forbindelse med etablering af fabrik til produktion af solenergiceller. I sammenhæng med grønne-blå forløb er her etableret opsamlingsbassin for regnvand. 17

18 3 anbefalinger fra Lolland Kommune: 1. Tænk på tværs diskussion på baggrund af scenarier for udviklingsmuligheder i konkrete geografiske områder. 2.Brug risikokortlægningen aktivt i den kommunale planlægning både for byer, ferieområder og det åbne land. Gennemgå og genvurder eksisterende planer sæt krav ved nye. 3.Få konkrete projekter realiseret som i Greve Kommune der viser klimatilpasning sammen med mere natur og bedre miljø. 18

19 Tak for opmærksomheden! 19