En sindssygt kedelig komedie

Transkript

1 BILAG 9 En sindssygt kedelig komedie Umiddelbart kan en komedie med Paprika Steen i hovedrollen lyde som en god og grinagtig sommerfilm. Desværre lykkes det ikke den spillefilmsdebuterende Morten BH at tilvejebringe den potentielle morskab i Kolbøttefabrikken. Simon Roliggaard Andersen Den alternative og åndelige healer Acacia (Paprika Steen) bliver pålagt en mental helbredsundersøgelse efter, at hun med pisk og nåle har tortureret en patient under en behandling. Den tre uger lange mentalundersøgelse foregår på en psykiatrisk afdeling under ledelse af den meget medicinglade Dr. Bergstrøm (Ole Boisen). Han går ind for at medicinere sine patienter, men tager også selv for sig af afdelingens medikamenter.

2 Et sammenstød, mellem den konservative, lykkepille-elskende doktor og den frisindede Acacia, er uundgåeligt, og snart begynder hun at overbevise de andre patienter om, at de ikke længere skal tage deres medicin. I stedet kan hun helbrede både patienter og ansatte med voodoo, numerologi og læsning af kaffegrums. Dr. Bergstrøm tager kampen op, da han mener, Acacia er dybt psykisk syg og vil stoppe hende. Uanset hvor meget medicinering, det kræver. Kedelige persontegninger Filminstruktøren Morten BH (Link navnet til hans imdb), der nok kun er kendt for improsatireserien A-klassen, tager fat på rigtig mange interessante emner i denne, hans første spillefilm. Desværre forløses ingen af dem rigtigt, og filmen fejler på nogle uhyre vigtige områder. Den største fejl er, at ingen af filmens karakterer etableres. Man får ingen baggrunde eller motivationer. Det betyder i sidste ende, at man aldrig får sympati for nogle af filmens karakterer. Man er fuldstændig ligeglad med om Acacias projekt med at fjerne patienternes medicin går godt eller dårligt, men man er også fuldstændig ligeglad med om den åbenlyse skurk, Dr. Bergstrøm, vinder. Den eneste flig af en baggrund, man får, er Acacia, der torturerer en patient og bagefter virker til at have gjort det med fuldt overlæg. Hun fremstilles med andre ord som psykopat. Derfor forekommer det også svært at acceptere, at hun allerede fra første færd på den psykiatriske afdeling formår at se de andre patienter for, hvem de. I stil med Jack Nicholsons karakter i Gøgereden får hun alle til at gøre oprør mod Dr. Bergstrøm og det virker simpelthen ikke realistisk. Ikke engang i filmens eget univers. LINK 1: Information om Gøgereden

3 Undertitler forpligter Når der står En sindssyg komedie på plakaten, forpligter det. Det var derfor med høje forventninger, at jeg satte mig ind sammen med de andre biografgængere. For alle kan vel blive enige om, at det er herligt forløsende, når hele salen fyldes af ustoppelig og smittende latter. Det er her biografens samlende mørke virkelig kommer til sin ret. Jeg lyver desværre ikke, når jeg siger, at der ikke én eneste gang på de 90 minutter, filmen varede, forekom et sådan latterbrøl. Der forekom meget små og akavede grin, når scenerne fra filmens trailer kom. For eksempel scenen, hvor Paprika Steen forsøger at gætte Mia Lyhnes stjernetegn. Her vidste man ligesom, at man helst skulle synes, at det var sjovt. Fejlslagne temaer Hele temaet med overmedicinering i den danske psykiatri er rigtig interessant og i virkeligheden også skræmmende, når man for eksempel kan se i TV2 s dokumentar B.S. og recepten på lykke, at man ikke behøver at være på lykkepiller for at være glad. Desværre drukner temaet, fordi problemet alene lægges på Dr. Bergstrøm og ikke systemet som hele. Han kunne være brugt som symbol på hele hospitalsvæsenet, men i en scene kommer det frem, at han er ret alene med sin holdning til brugen af medicin. Da han i øvrigt selv fremstilles som stofmisbruger, bliver problematiseringen endnu mindre plausibel. Det er ærgerligt. LINK 2: Op mod danskere tager unødvendigt medicin

4 Historien, om den (åbenbart) godhjertede Acacia, der tror på at kunne hjælpe folk uden medicin, overfor en psykopatisk overlæge, er også en god historie. Problemet er bare, at den måske havde fungeret bedre som et lille, socialrealistisk drama. Her kunne afdelingens hvide kliniske atmosfære, fængselslignende celler, den dystre musik og de håndholdte og ufokuserede kameravinkler have understøttet Acacias følelse af uretmæssigt at blive låst inde på et sindssygehospital. Nu bliver musikken snarere malplaceret og de små hvide gange en fed understregning af den manglende humor, som de håndholdte kameraer ikke altid når at opfange, fordi alt i filmen er improviseret, og det komiske uden tvivl har skiftet fra optagelse til optagelse. Ligegyldig oplevelse Alt i alt bliver Kolbøttefabrikken en meget ligegyldig oplevelse, hvor ellers dygtige skuespillere kæmper desperat med at få deres åbenlyst kedelige scener til at have bare en gnist af morskab. Vil man gerne se grinagtig galskab på en psykiatrisk afdeling, vil jeg derfor anbefale, at man i stedet køber tv-serien Anstalten fra Denne series fremstilling af hospitalsvæsenet som mere tosset end anstaltens beboere, giver langt mere stof til eftertanke. Den kalder på de ustoppelige grin, og i øvrigt spiller Mick Øgendahl næsten præcis samme rolle. FAKTA: Producent: Fridtjof Film Instruktør: Morten BH Skuespillere: Paprika Steen, Mia Lyhne, Allan Hyde m.fl. Kommentarspor

5 Denne anmeldelse er skrevet til Berlingskes netavis Berlingskes målgruppe er defineret som moderne erhvervsaktive i alderen år og kendetegnes ved, at de er veluddannede og vellønnede. Vi har ambitionen til fælles med vores målgruppe: Uanset om de er konsulenter, ingeniører eller direktører, er de drevet af et ønske om, at det job de hver dag står op til skal gøre en forskel og bidrage til et samfund i fremdrift. Ambitionen afspejles også i deres aktive søgen efter viden, indsigt og perspektiv. Link 1: Link 2: