Lavere energiregning i sundhedsvæsenet trods øget produktivitet

Transkript

1 NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER UDKOMMER HVER 14. DAG NR MAJ 2014 SUNDHEDSVÆSEN Lavere energiregning i sundhedsvæsenet trods øget produktivitet Selv om produktiviteten på sygehusene er steget med omkring 13 procent på fire år, så er udgifterne til energi faldet med 35 millioner kroner i samme periode. Det sker, efter regionerne har investeret i energirenovering Nye tal indsamlet i samarbejde med rådgivningsvirksomheden NIRAS viser, at energiforbruget i regionerne fortsat falder. Energiregningen over de seneste fire år er reduceret med omkring 35 millioner kroner eksklusiv moms, samtidig med at aktiviteten på sygehusene er steget 13 procent. Regionernes energiforbrug i perioden Grafik: Analyseenheden, Danske Regioner Sygehusene er storforbrugere af energi, der anvendes til køling, opvarmning, ventilation, lys og behandlingsudstyr. En målrettet indsats for at udnytte energien effektivt og øge anvendelsen af vedvarende energi på sygehusene giver således både besparelser på driften og reducerer udledningen af CO 2. Nyhedsbrevet Danske Regioner 14. maj Ansvarshavende: Kommunikationschef Susse Maria Holst Redaktør: Lars Herning

2 Det er forbruget af både vand, varme og el, der falder. For regionerne har der været god grund til at igangsætte de mange grønne initiativer, som i dag karakteriserer klimaog miljøindsatsen på sygehusene. Den økonomiske krise og de stramme økonomiske rammer har gjort effektivisering til en af de vigtigste veje til at frigøre økonomisk råderum i sundhedsvæsenet. Fokus på energiforbruget er en af de måder, der arbejdes målrettet med, for at få mere for pengene. Regionerne følger energiforbruget tæt og der foretages i samarbejde med NIRAS en årlig opgørelse omfattende både vand, varme og el: Regionerne har samlet set reduceret vandforbruget med 13,6 procent i perioden I samme periode er regionernes samlede klimakorrigerede varmeforbrug, hvor varmeforbruget er korrigeret for udsving i klimaet, reduceret med 3,1 procent Elforbruget, der er direkte afhængig af aktivitetsniveauet på sygehusene, er i perioden faldet med 2,8 procent. En stor del af regionernes elforbrug skyldes procesenergien til blandt andet medico-teknisk udstyr som laboratorieudstyr, MR-scannere og røntgenapparater. SUNDHEDSVÆSEN Høj etik i håndtering af sundhedsoplysninger Detaljerede oplysninger om patienter er afgørende for den bedst mulige behandling. Men de skal værnes om og kun bruges af det relevante personale. Kommentar til debatten fra Ulla Astman, formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg I regionerne er man meget opmærksomme på, at sundhedsdata ikke misbruges. Uberettiget brug af data er fyringsgrund. Høj etik i håndteringen af sundhedsoplysninger er fundamentet i pagten mellem patienter og sundhedsvæsen. Kommentar fra formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Ulla Astman, til debatten om misbrug af data: "Hvis læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale logger ind i patienternes elektroniske journaler, så kan det ses i journalen, hvem der har set oplysningerne. Og hvis sundhedspersonale kigger uberettiget i de elektroniske patientjournaler, så er det fyringsgrund. Sådan er praksis på sygehusene. Det er det netop for at værne om, at personfølsomme oplysninger kun ses af det personale, som skal bruge oplysningerne for at give patienten den rigtige behandling. Nyhedsbrevet Danske Regioner 14. maj

3 Der har været sager med medarbejdere, som er blevet fyret som følge af, at de har slået op i patientjournaler uden grund. Men når det er sagt, så er der i sundhedsvæsenet en høj moral og etik på dette område. Ellers ville jeg formode, at den kulørte del af medierne ville være fyldt med historier om kendisser, som ikke ønskede at dele deres sygdomsforløb med offentligheden. Og det er heldigvis ikke tilfældet. Ledelserne på sygehusene skal naturligvis ikke være blinde for muligheden for brodne kar, og de skal fortsætte med at kontrollere, om der er sager, hvor journaloplysninger læses uden sundhedsfaglig grund. Den slags skal de omgående slå ned på. Men det er vigtigt at holde fast i, at detaljerede oplysninger om patienterne er helt afgørende for behandlingen. Ja, de er til tider endda livsvigtige for patienten - f.eks. i forhold til allergier overfor bestemte medikamenter og for at kunne vurdere patientens samlede helbredstilstand. Derfor er det så vigtigt at fastholde den meget høje etik i håndteringen af sundhedsoplysninger, som vi i dag ser på sygehusene. Den er fundamentet i pagten mellem patienter og sundhedsvæsen. SUNDHEDSVÆSEN Video får patienter til at fravælge knæoperation Færre patienter vælger operation for slidgigt i knæet, når de har set en kort informationsvideo, der præsenterer andre og mindre indgribende behandlingsmuligheder. Det viser en undersøgelse af 200 patienter med slidgigt i knæet Undersøgelsen af knæpatienter er gennemført på Ortopædkirurgisk Afdeling på Gentofte Hospital i samarbejde med TrygFonden, Danske Regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. - Undersøgelsen bekræfter, hvad vi allerede ved fra international forskning. Patienter træffer andre valg, når de ved mere om mulighederne og er forberedte til at gå i dialog med lægen om, hvad der er den bedste løsning for netop dem, siger Beth Lilja, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Kun godt hver fjerde lader sig skrive op til operation, når de har set den ni minutter lange video, inden lægesamtalen på ortopædkirurgisk afdeling. I gruppen af patienter, der ikke har set filmen, vælger 42 procent operation. Det vil sige, at der blandt dem, der har set videoen som forberedelse til lægesamtalen, er 36 procent færre, der vælger operation. Nyhedsbrevet Danske Regioner 14. maj

4 Det stemmer med erfaringerne fra den internationale litteratur, hvor det samlet set er omkring 20 procent færre, der vælger operation, når der er andre behandlingsmuligheder. Patienten skal klædes på til at træffe den rette beslutning Videoen henvender sig til patienter med udtalt slidgigt i knæet, som står overfor en beslutning om operation med indsættelse af kunstigt knæ. Videoen følger to kvindelige patienter, hvor den ene er blevet opereret med et kunstigt knæ, mens den anden blev hjulpet til vægttab. To lægelige eksperter knytter kommentarer til de forskellige behandlingsmuligheder. - En operation er et indgreb, og ikke nødvendigvis den rette løsning for alle mennesker. Derfor er det meget vigtigt at inddrage patienterne i beslutningen og give dem et kvalificeret grundlag at træffe beslutningen ud fra, siger Mette Meldgaard, områdechef for sundhed i TrygFonden. Videoen er et eksempel på et redskab, der støtter patienten i at træffe den beslutning, der er den rette for ham eller hende - i samarbejde med de sundhedsprofessionelle. Rapporten konkluderer, at der er behov for udvikling af yderligere beslutningsstøtteredskaber inden for det ortopædkirurgiske område. Det kan være med til at forbedre behandlingskvaliteten, øge patienttilfredsheden og mindske ulighed for patienterne. - Politisk arbejder vi for, at patienter og pårørende i højere grad kommer til at spille en aktiv rolle i valg af behandling. Den nye undersøgelse bekræfter, hvor vigtigt det er, siger Ulla Astman, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner. Nyhedsbrevet Danske Regioner 14. maj

5 ØKONOMI Behov for økonomisk løft - især til anlæg og psykiatri Der er behov for et generelt økonomisk løft til sundhedsvæsenet, hvis regionerne skal sikre god kvalitet i behandlingen fremover. Der er i særlig grad brug for større økonomisk råderum til psykiatri og anlæg Flere ældre, flere kræftramte, dyrere medicin og behovet for nyt udstyr kan ikke rummes inden for det nuværende budget. Sådan lyder meldingen fra Danske Regioner, som den 2. maj 2014 holdt det første forhandlingsmøde med regeringen om den økonomiske ramme for regionerne i Vores udgangspunkt er, at vil man have et velfungerende sundhedsvæsen for borgerne i fremtiden, er regionerne nødt til at have et større driftsbudget, fordi eksempelvis priserne på ny medicin stiger med otte-ni procent, og antallet af kræftpatienter vokser med fem procent om året, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner. - Regionerne har effektiviseret gennemsnitligt to procent om året de seneste seks-otte år. Der er grænser for, hvor meget mere vi kan nå ad den vej, fortsætter Bent Hansen. Særligt fokus på psykiatri og anlæg Næstformand i Danske Regioner, Carl Holst, peger på behovet for at sikre et større råderum til regionerne i forhold til byggeri og anlæg. - Danske Regioner har gjort det klart overfor regeringen, at det nuværende loft for udgifter til anlæg er urealistisk lavt. I hvert tilfælde hvis regionerne skal indfri ambitionerne om at skabe de nødvendige gode rammer for borgerne på fremtidens sygehuse, siger Carl Holst. Bent Hansen fremhæver også efter det første forhandlingsmøde, at der i særlig grad er behov for at prioritere den psykiatriske behandling. - Vi skal blive bedre på psykiatriområdet, hvor vi står med udfordringer, som skal løses. F.eks. står regionerne overfor at skulle indføre udredningsret i psykiatrien. Der er også behov for at sikre, at brugen af tvang i psykiatrien bliver reduceret, siger Bent Hansen. Forhandlingerne mellem regionerne og regeringen fortsætter i maj og juni Nyhedsbrevet Danske Regioner 14. maj

6 REGIONAL UDVIKLING Stor tilfredshed med vækstpakken I regionerne er der stor tilfredshed med regeringens nye vækstpakke. Regionerne er positive overfor vækstpakkens fokus på små og mellemstore virksomheder men efterlyser initiativer, der kan styrke sundheds- og velfærdsinnovation I Danske Regioner er der stor tilfredshed med regeringens vækstpakke, der lægger op til samarbejde med regionerne om at skabe vækst i virksomheder i hele Danmark. Det gælder blandt andet indsatsen for at give små og mellemstore virksomheder et vækstløft, indsatsen for vækstiværksættere og indsatsen for styrket ressourceeffektivitet. - Regionerne har allerede demonstreret, at vi leverer resultater i hele landet. Derfor er det sund fornuft, at regeringen også medtænker den regionale erhvervsudvikling i sin vækstpakke, udtaler Carl Holst, næstformand i Danske Regioner. En ny effektmåling fra Erhvervsstyrelsen viser, at på tre år er der i regionerne skabt omkring nye arbejdspladser ved hjælp af blandt andet målrettet uddannelse og kompetenceløft af arbejdsstyrken, hjælp til innovation og forretningsudvikling samt satsninger på energi- og miljøområdet. - En moderne vækstpolitik tager udgangspunkt i virksomhedernes konkrete behov og de regionale styrkepositioner. Tiden er løbet fra one size fits all -modeller, og regionerne har samtidig en geografisk størrelse, der sikrer kritisk masse og sammenhæng i indsatsen, udtaler Carl Holst. Regeringens vækstpakke giver gode muligheder for at øge væksten i danske produktionsvirksomheder, blandt andet via automatisering og digitalisering. Med den nye lov om erhvervsfremme og regional udvikling, der trådte i kraft i februar 2014, har regionerne også fået nye og bedre muligheder for at fokusere på netop automatisering og digitalisering. Hvad mangler der i vækstpakken? Vækstpakken indeholder mange gode initiativer, men ifølge Danske Regioner er der også huller. - Man får ikke altid alle de pakker, man ønsker sig. Vi havde især gerne set, at der havde været fokus på de konkrete vækstmuligheder inden for sundheds- og velfærdsinnovation. Her kan regionerne for alvor bidrage til på en gang at skabe bedre produkter og services til gavn for borgerne i Danmark og virksomhedernes eksport, siger Carl Holst. Nyhedsbrevet Danske Regioner 14. maj

7 Alene i Region Syddanmark har man ved at investere i sundheds- og velfærdsteknologi været med til at skabe knap 800 nye arbejdspladser på blot to år. Dette store potentiale risikerer at blive tabt, hvis regeringen ikke har fokus på det. MEDICIN RADS siger god for brug af biosimilære lægemidler RADS erklærer sig positiv overfor brug af biosimilære lægemidler. Herudover har rådet godkendt nye behandlingsvejledninger, blandt andet en vejledning for hepatitis Der vil i de kommende år blive markedsført en række nye biosimilære lægemidler i Danmark. De biosimilære lægemidler er godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) til samme anvendelse som originallægemidlet. Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) har den 8. maj 2014 haft en generel drøftelse af, hvordan man skal håndtere biosimilære lægemidler fremadrettet. Der var enighed om, at udgangspunktet må være, at biosimilære lægemidler skal anvendes til såvel nye som gamle patienter. RADS' formand, Jørgen Schøler Kristensen, udtaler: - Jeg finder RADS' beslutning helt naturlig. EMA har vurderet, at lægemidlerne er nøjagtigt lige så gode som originallægemidlet. Så skal vi naturligvis også anvende lægemidlerne med mindre, der er noget sundhedsfagligt, der forhindrer dette. Opdateret behandlingsvejledning vedrørende hepatitis Der har i den seneste tid været stor offentlig opmærksomhed om en række nye hepatitis-lægemidler, som kommer på markedet i den kommende tid. RADS har drøftet et udkast til en opdateret hepatitis-behandlingsvejledning. Opdateringen indebærer, at cirka 500 patienter med alvorlig påvirkning af leverfunktion kan komme i betragtning til behandling med Sovaldi (sofosbuvir) og lægemiddelstoffet Simeprevir, som kommer på markedet i løbet af ganske kort tid. Jørgen Schøler Kristensen bemærker i forbindelse med godkendelsen: - Det er godt, at vi nu har fået suppleret hepatitisvejledningen med de nye lægemidler, som har vist stor effekt og få bivirkninger sammenlignet med den gældende standardbehandling. Lægemidlerne vil uden tvivl øge kvaliteten i behandlingen. Vi afventer netop nu resultatet af flere kliniske studier og adskillige nye lægemidler på området, og derfor vil vi løbende opdatere vores vejledning i den kommende tid. Nyhedsbrevet Danske Regioner 14. maj

8 Nye og opdaterede vejledninger RADS godkendte endvidere en behandlingsvejledning for forebyggelse af blodpropper ved knæ og hoftekirurgi (tromboseprofylakse i forbindelse med ortopædkirurgi) samt opdateringer af vejledninger om biologiske behandling af gigtlægemidler. Godkendte behandlingsvejledninger bliver offentliggjort på Danske Regioners hjemmeside. På RADS møde den 12. november 2013 godkendte rådet vejledninger for behandling af øjensygdomme, herunder våd AMD (øjenforkalkning). Der har efterfølgende været stillet spørgsmålstegn ved, om fagudvalget har medtaget alle relevante oplysninger. RADS har på den baggrund bedt fagudvalget om at foretage en opdatering af behandlingsvejledningen. Efter gennemgangen er medlemmerne af fagudvalget enige om, at der ikke er grundlag for at foretage ændringer i vejledningen. RADS' formand har følgende kommentar: - Fagudvalget, som består af nogle af Danmarks førende læger på området, har nu gennemgået den relevante litteratur og studier. De er enige om, at gennemgangen ikke giver anledning til at foretage ændringer i vejledningen. Det er vi fuldstændig trygge ved og holder os til. Nye fagudvalg På mødet besluttede RADS at nedsætte flere nye fagudvalg. Det drejer sig om et fagudvalg vedrørende forhøjet blodtryk i lungekredsløbet (pulmonal hypertension), et fagudvalg vedrørende kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) samt et fagudvalg for bipolær depression. Herudover har RADS siden sidste møde nedsat et fagudvalg vedrørende HER-2 behandling af brystkræftpatienter. Det blev desuden besluttet at genindkalde fagudvalget for forebyggelse af knogleskader hos patienter med solide kræftsvulster, hvor der er kommet nye data samt fagudvalget for biologisk behandling af hudlidelser med henblik på opdatering af vejledningen med lægemidlet Xolair. Endelig drøftede RADS et forslag til opdateret behandlingsvejledning for multipel sklerose, en vejledning for behandling af kræft i knoglemarven (myelomatose) og en vejledning for ikke-småcellet lungekræft. RADS ønskede i tilknytning til disse behandlingsvejledninger at få afklaret en række spørgsmål, inden de tager endelig stilling til vejledningerne. Nyhedsbrevet Danske Regioner 14. maj

9 REGIONAL UDVIKLING Udvikling af landdistrikterne kræver fokus på transport og uddannelse Ny redegørelse om landdistrikterne viser, at der også er behov for at skabe vækst og udvikling uden for de større byer. Det kræver fokus på mulighederne for uddannelse til unge i alle egne af Danmark og på at skabe gode forbindelser med offentlig transport Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har fremlagt sin Regional- og Landdistriktspolitiske redegørelse 2014 til Folketinget. Redegørelsen tegner et billede af den aktuelle situation i landdistrikterne, hvor især landdistrikterne langt fra de større byer og småøerne oplever udfordringer i forhold til befolkningstal, uddannelsesniveau og arbejdspladser. En afgørende faktor for vækst og sammenhængskraft i hele landet er mobilitet. Redegørelsen fremhæver blandt andet, at den kommende timemodel, hvor togturen kun tager en time mellem Esbjerg-Odense, Aalborg- Aarhus, Aarhus-Odense og Odense-København, vil betyde, at mange borgere i landdistrikts- og yderområder vil rykke inden for pendlerafstand af de større vækstcentre. - Vi er enige i, at timemodellen giver forbedrede muligheder for mobilitet mellem de større byer. Men det kræver en yderligere indsats at gøre det attraktivt for beboere i landdistrikts- og yderområder at pendle via timemodellen. Ca. 1/3 af alle togpassagerer tager en bus til eller fra toget, og derfor er der behov for at forbedre busbetjening hen til toget eller skabe forbedrede parkeringsmuligheder ved stationerne, siger Anne V. Kristensen, formand for Danske Regioners Udvalg for Regional Udvikling og EU. Udfordringer på uddannelsesområdet Redegørelsen kommer ind på de udfordringer, der er på uddannelsesområdet, men adresserer ikke, hvad der skal til for at sikre uddannelse til unge i alle egne af Danmark. - Analyser viser, at nogle unge har for langt til en ungdomsuddannelse og derfor fravælger den på grund af transporttiden. Det skal vi gøre noget ved, og derfor opfordrer vi regeringen til at tage højde for dette i det kommende forslag til taxameterreformen, der fordeler ressourcerne til ungdomsuddannelserne, siger Anne V. Kristensen. Sammen med regionerne er Danske Regioner ved at udarbejde en række konkrete forslag til, hvordan der kan tages højde for uddannelsesstedernes forskellige geografiske og sociale udfordringer. Nyhedsbrevet Danske Regioner 14. maj

10 ARRANGEMENT Afslutningskonference i Videncenter for Velfærdsledelse - København 26. maj 2014, København Videncenter for Velfærdsledelse satte for tre år siden ti projekter i søen for at skabe nye erfaringer med ledelse af velfærdsopgaver på den offentlige sektors kerneområder. Nu inviterer Videncenter for Velfærdsledelse offentlige ledere og beslutningstagere samt andre interesserede til afslutningskonference i København. Tid og sted: Mandag den 26. maj 2014 kl , Regionernes Hus, København. ARRANGEMENT Folkemødet juni 2014, Allinge Når Folkemødet 2014 løber af stablen den juni 2014, står Danske Regioners telt ved Allinge Røgeri klar til at danne ramme om 13 arrangementer om udviklingen af velfærdssamfundet på regionernes kerneområder. Udover Danske Regioners arrangementer afholder Danske Patienter, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Lægeforeningen, LIF, Center for Offentlig Innovation, Erhvervsstyrelsen og 16 sundhedsorganisationer arrangementer i teltet. Regionerne er medsponsor af Folkemødet og støtter initiativet for at skabe en stærk tradition, hvor der en gang om året er en enestående mulighed for at politikere, borgere, organisationer og andre kan mødes. Tid og sted: Folkemødet juni 2014, Danske Regioners telt ved Allinge Røgeri. Nyhedsbrevet Danske Regioner 14. maj

11 ARRANGEMENT Forskerstøtte i Sundhedsforskningen i Danmark 16. juni 2014, Odense Med det formål at styrke netværk, udveksle idéer og starte initiativer, inviterer Ledelsesforum for Medicinsk Sundhedsforskning alle ledere og medarbejdere i landets forskningsstøttefunktioner, der arbejder med sundhedsforskning, til netværkskonference om forskerstøtten i sundhedsforskningen i Danmark. Tid og sted: Mandag den 16. juni 2014 kl , Syddansk Universitet, Odense. Nyhedsbrevet Danske Regioner 14. maj