Vejledningen er ELFORs anbefaling til netselskaberne. Vejledningen træder ikke i stedet for og påvirker ikke netselskabernes rettigheder og pligter

Transkript

1

2 Vejledningen er ELFORs anbefaling til netselskaberne. Vejledningen træder ikke i stedet for og påvirker ikke netselskabernes rettigheder og pligter efter lovgivningen. ELFOR påtager sig intet retligt ansvar for vejledningens korrekthed, idet ELFOR som brancheforening ikke må opfattes som det enkelte netselskabs juridisk/økonomiske rådgiver i spørgsmål, der omfattes af vejledningen.

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Formålet med tarifering Indholdet i vejledningen Modellens opbygning Inden man går i gang med at bruge modellen Indtægtsrammen Netvirksomhedernes indtægtsmuligheder fra Hvad skal indtastes i modellen Stamoplysninger Indtastning af omkostningsbudget Valg af prisstruktur, abonnement vs. kwh Tidstarifering Kontrolark Principielle overvejelser bag tarifberegningsmodellen Principielle overvejelser bag tarifberegningsmodellen Driftsomkostninger Drift og vedligeholdelse Målere og måleradministration (ekskl. afskrivninger) Kundeadministration Overordnet teknisk administration Generel administration Afskrivninger Netaktiver, ekskl. målere Målere Driftsmidler og inventar Bygninger, ekskl. transformerstationer Øvrige omkostninger Omkostninger til rådgivning om energibesparelsesaktiviteter Omkostninger til lokalt samarbejde om energibesparelser Omkostninger til rådgivning om elsikkerhed Omkostninger til arbejde med elsikkerhed Omkostninger ved nettab Omkostninger til sikring af forbrugerindflydelsen Ydelser til afvikling af tjenestemandspensionsforpligtelser Omkostninger til tilsyn og kontrol Rimelige omkostninger til demontering af luftledninger Forsikringspræmier Øgede driftsomkostninger til målinger i henhold til måleforskrifter Driftsomkostninger som følge af kabelfejl Omkostninger ved aktualisering af eventualforpligtelser Resultat af netvirksomhed før finansielle poster... 30

4 1 Indledning ELFOR besluttede i efteråret 2004 at udarbejde en revideret tarifhåndbog samt en ny tarifberegningsmodel. Baggrunden var blandt andet et generelt ønske fra elnetselskaberne om at få udviklet en branchemodel, men samtidig udsigten til en ændret regulering af selskabernes indtægtsrammer, ikrafttrædelse den 1. januar 2005 af bekendtgørelse 1520 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder og ikke mindst fortsat efterlevelse af elforsyningslovens 73, der fastsætter de overordnede rammer for selskabernes tarifering. Elforsyningslovens grundlag Efter 73 i elforsyningsloven skal prisfastsættelsen ske efter rimelige, objektive og ikke diskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til. 73 suppleres af 69, der bl.a. bestemmer, at Priserne for ydelser fra de kollektive elforsyningsvirksomheder fastsættes under hensyntagen til virksomhedernes nødvendige omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital og under hensyntagen til de andre indtægter, som opnås ved driften af den bevillingspligtige virksomhed. Ved nødvendige omkostninger forstås omkostninger, som virksomheden afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift. Resultatet foreligger i form af denne vejledning til tarifberegningsmodellen. Tarifberegningsmodellen og vejledningen udtrykker ELFORs anbefaling i form af standardvalg, som den enkelte virksomhed kan vælge at anvende som udgangspunkt for tariffastsættelsen eller for fastsættelsen af metoder for tariffastsættelsen. Modellen erstatter derfor ikke det enkelte selskabs egen beregning af tarifferne, der fortsat skal anmeldes til Energitilsynet efter de almindelige regler herom. I forbindelse med udarbejdelsen af tarifberegningsmodellen indgår tre centrale principper for tariferingen: Fordeling af omkostninger på spændingsniveauer. Fordeling på forbrugsafhængig betaling (kwh) eller abonnementsbetaling. Anvendelse af tidsdifferentiering på udvalgte omkostningselementer. Illustrationen af aftaget på forskellige spændingsniveauer viser, hvorledes grundlaget for tarifberegningsmodellen ser ud, dvs. sammenhængen mellem spændingsniveauerne, aftaget på de enkelte spændingsniveauer og ikke mindst inddragelse af kwh-betaling versus abonnementsbetaling i forhold til de forskellige køberkategorier. De stiplede linier markerer de i tarifmodellen anvendte økonomiske skillelinier ved aftag på de forskellige spændingsniveauer. Disse skillelinier mellem spændingsniveauerne er ikke fuldt ud identisk med de tekniske skillelinier. Vejledning til tarifberegningsmodel version 1.0 Side 2

5 Taleksemplerne er konstruerede. Det bemærkes, at spændingsniveauerne i Østdanmark er 132, 50 og 10 kv, mens de i Vestdanmark er 150, 60 og kv. Illustration af aftag på forskellige spændingsniveauer: kwh - betaling abonnementsbetaling kv - nettet 150 GWh Aftag for A-kunder 10 GWh 10 Kunder kv - nettet 140 GWh Evt. lokalproduktion 40 GWh Aftag for B-kunder 50 Kunder 0,4 kv - nettet 100 GWh 100 GWh Aftag for C-kunder Kunder I alt 150 GWh Kunder Den foreliggende tarifberegningsmodel er altovervejende baseret på best practice i selskabernes nuværende tarifering. Således omfatter modellen en skabelon for og anbefaling til følgende hovedelementer: Fordelingen af omkostninger på de forskellige spændingsniveauer, enten via direkte fordeling eller via en fordelingsnøgle (f.eks. antal kunder/installationer eller leveret MWh på det pågældende spændingsniveau). Valg af prisstruktur for de forskellige omkostningselementer enten som del af abonnementsbetaling, som del af kwh-betaling for kunder på det enkelte spændingsniveau eller som del af kwh-betaling for alle kunder på samtlige spændingsniveauer. Tidsdifferentiering på udvalgte omkostningselementer, såfremt det ønskes. Vejledning til tarifberegningsmodel version 1.0 Side 3

6 1.1 Formålet med tarifering Formålet med tarifering er: Nedbrydning af de efter elforsyningslovens 69 tilladte indtægter (indtægtsrammen) til konkrete priser for ydelser fra de kollektive elforsyningsvirksomheder. Fordeling af omkostninger mellem de forskellige kundegrupper. Anvendelse af prisstrukturen til at give kunderne præcise prissignaler om, hvad det på forbrugstidspunktet koster at levere elektricitet og herved sikre en mere optimal samfundsmæssig ressourceanvendelse. Følgende tarifmålsætninger skal, i videst mulig omfang tilgodeses, ved tariffernes udformning: De forskellige omkostninger skal til enhver tid dækkes gennem indtægter fra de tarifled, omkostninger kan henføres til. Hver kunde skal gennem sin betaling alene bidrage til den del af anlægget og administrationen, der er nødvendig for at forsyne vedkommende med elektricitet. Således vil en C-kunde eksempelvis skulle være med til at bidrage til anlæg på , og kv foruden at C-kunden skal bidrage til anlæg på 0,4 kv niveau (såkaldt vandfald ). Tarifferne skal alene baseres på elforbruget og vil derfor være uafhængige af forbrugets art. Endvidere bør tarifferne være ens for ensartede kunder i hele forsyningsområdet, nye såvel som eksisterende. Tarifferne skal kunne administreres med et minimum af omkostninger. Tariferingen skal, i videst mulige omfang, ske på et enkelt og gennemskueligt grundlag. Disse målsætninger kan sammenfattes i et kostrigtighedsprincip: En kunde bør hverken betale mere eller mindre end de omkostninger, vedkommende påfører forsyningsselskabet ved sin tilslutning og tilstedeværelse som kunde og omkostninger i forbindelse med den leverance, som vedkommende modtager, samt et rimeligt bidrag til selskabets overskud inden for den udmeldte indtægtsramme. I forbindelse med udarbejdelsen af denne model for tarifering er der med udgangspunkt i ovenstående tarifmålsætninger foretaget en række valg, der afspejler retfærdigheden for den enkelte kunde over for enkeltheden i tariferingen som helhed. I forbindelse med beregning af tidsdifferentierede tariffer fokuseres der herudover på en effektiv udnyttelse af samfundets ressourcer ved indførelse af tariffer, der på forskellige tidspunkter af døgnet/året afspejler omkostningerne ved, på længere sigt, at levere elektricitet. Tarifberegningsmodellen omfatter et hjælpeark til støtte for beregning af tidstariffer, men der er for nærværende ikke gennemført en udtømmende analyse af relevansen af at integrere et tidsdifferentieringselement i modellen. Sammenfattende udmønter modellen lovgivningens krav om prisfastsættelse efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte kundegrupper giver anledning til. Vejledning til tarifberegningsmodel version 1.0 Side 4

7 1.2 Indholdet i vejledningen I afsnit 2 beskrives hovedlinierne i indtægtsrammen med afsæt i Energitilsynets vejledning til bekendtgørelse 1520 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder. Endvidere forklares sammenhængen mellem netvirksomhedernes indtægtsmuligheder fra 2005, og det beløb som tariferes i modellen. Afsnit 3 beskriver de stamoplysninger, som er nødvendige for modellens tarifberegninger. Der gives en nærmere redegørelse for de i modellen opstillede fordelingsnøgler til brug for henførelse af omkostninger til de forskellige spændingsniveauer. Afsnit 4 redegør nærmere for de enkelte budgetoplysninger, som skal anvendes i modellen, og i den forbindelse sammenhængen til indberetning af indtægtsrammeforhold til Energitilsynet. I afsnit 5 beskrives principperne bag valg af prisstruktur i modellen. Desuden redegøres der for muligheden for differentieret tarifering af B-kunder, samt de nærmere overvejelser vedrørende elektronisk aflæste kunder, herunder om der skal beregnes et særskilt abonnement. I afsnit 6 redegøres for Dansk Energis anbefaling af brug af tidsdifferentiering, herunder de bagvedliggende principielle overvejelser om anvendelse af tidstarifering, relevansen heraf og integrationen af tidstariferingen i modellen. I afsnit 7 beskrives kort modellens kontrolark, hvor der gives en belysning af, hvordan kontrolfunktionen i forbindelse med anvendelse af modellen fungerer. Endelig i afsnit 8 redegøres nærmere for de principielle overvejelser og forudsætninger, som ligger bag tarifberegningsmodellen. Blandt andet forklares modellens valg af omkostningsarter til henholdsvis abonnementsbetaling respektiv tarifbetaling, valg af fordelingsnøgler for de forskellige omkostninger m.v. 1.3 Modellens opbygning Tarifberegningsmodellen er bygget op omkring otte faneblade (et tarifblad + 7 faneblade). Alle indtastningsfelter er markeret med gult. Alle væsentlige resultatfelter er markeret med blåt. Af det forreste faneblad i modellen fremgår Tarifblad, som viser resultatet af de foretagne tarifberegninger. Faneblad 1, Indtægtsramme m.m, omfatter oplysninger om indtægtsrammen og forventet levering af elektricitet. Faneblad 2, Stamoplysninger, omfatter oplysninger om fire fordelingsnøgler til fordeling af omkostninger på de forskellige spændingsniveauer. Herudover omfatter fanebladet felter til indtastning af netvirksomhedens lastfordeling og tariffer for Energinet.dk. Såfremt netvirksomheden ønsker at gøre brug af tidstarifering, er der på fanebladet mulighed for at vælge dette samt at angive grundlaget for tidstarifering. Vejledning til tarifberegningsmodel version 1.0 Side 5

8 Faneblad 3, Omkostninger Spændingsniv, omfatter oplysninger om netvirksomhedens omkostningsbudget, herunder indtastning af omkostninger til direkte fordeling på spændingsniveauerne. Modellen anvender den budgetopdeling, som de enkelte netvirksomheder i forvejen anvender i forbindelse med indrapportering til Energitilsynet af reguleringsregnskab. Faneblad 4, A-kunde abonnement og kwh, omfatter valg af prisstruktur og beregning af tarif for denne køberkategori. Der er i udgangspunktet anbefalet et valg af prisstruktur, men det er muligt for den enkelte netvirksomhed at tilpasse prisstrukturen til virksomhedens særegne forhold. Faneblad 5, B-kunde abonnement og kwh, omfatter valg af prisstruktur og beregning af tarif for B-niveauet. Der er ligeledes her anbefalet et valg af prisstruktur identisk med A-niveau, men det er muligt for den enkelte netvirksomhed at tilpasse prisstrukturen til virksomhedens særegne forhold. Endvidere er der her mulighed for differentiering af tarif for B-lav og B-høj kunder. Faneblad 6, C-kunde abonnement og kwh, omfatter valg af prisstruktur og beregning af tarif for C-niveauet. Det er ligeledes her anbefalet et valg af prisstruktur, som stort set er identisk med A- og B-niveauet, men som på faneblad 4 og 5 er det muligt at tilpasse prisstrukturen til virksomhedens særegne forhold. Endvidere er der her mulighed for eventuel anvendelse af differentiering af abonnement for elektronisk aflæste C-kunder. Faneblad 7, Hjælpeskema for tidstariffer, er et beregningsark. Fanebladet anvendes alene, såfremt der på faneblad 2, Stamoplysninger, vælges at gøre brug af en tidsdifferentieret tarifering. Faneblad 8, Kontrolark. Der er i modellen indbygget en række kontroller, der skal være med til at sikre indre sammenhæng i modellen, herunder ikke mindst kontrol af provenu i forhold til den samlede indtægtsramme, samt at der er foretaget alle de nødvendige valg og indtastninger. 1.4 Inden man går i gang med at bruge modellen Før man går i gang med at anvende tarifberegningsmodellen er det en god idé at samle det materiale, som er en forudsætning for brug af modellen. Materialet omfatter: Selskabets forventede reguleringspris for det kommende år. Selskabets budget vedrørende den bevillingspligtige netaktivitet (opdelt på omkostningskategorier svarende til indrapportering af indtægtsramme m.m. til Energitilsynet). Selskabets bogførte værdi af netaktiver opgjort pr. spændingsniveau. Oplysninger om levering af el pr. spændingsniveau og pr. kundegruppe, lastfordeling samt antal kunder. Priser på målere for de enkelte spændingsniveauer. Tarifferne for Energinet.dk samt evt. regional transmissionstarif. Oplysninger om omkostninger vedrørende 10/0,4 kv transformere, såfremt der ønskes differentieret tarif for B-lav og B-høj kunder. Eventuelt antallet af elektronisk aflæste C-kunder og særlige omkostninger forbundet hermed. De elektronisk aflæste C-kunder kan omfatte både fjernaflæste og timemålte kunder i modsætning til selvaflæste. Vejledning til tarifberegningsmodel version 1.0 Side 6

9 2 Indtægtsrammen 2.1 Netvirksomhedernes indtægtsmuligheder fra 2005 Energitilsynet fastsætter årligt en indtægtsramme for hver enkelt virksomhed ud fra virksomhedens budgetterede omsætning. Indtægtsrammen er produktet af en såkaldt reguleringspris, der udtrykker den tilladte gennemsnitlige indtægt pr. leveret kwh, og virksomhedens budgetterede leverance af elektricitet til slutbrugere eller andre aftagere. Reguleringen af indtægtsrammen sker via reguleringsprisen. Indtægtsrammen ændrer sig således i takt med det samlede forbrug i kundegrupperne. Reguleringsprisen omfatter både driftsmæssige indtægter fra bevillingspligtige aktiviteter og andre indtægter, som virksomheden opnår ved den bevillingspligtige aktivitet. Eventuel viderefakturering fra et andet selskab, typisk betaling for net- og systemydelser fra overordnede net og betaling for offentlige forpligtelser (PSO), indgår ikke i reguleringsprisen. Ved regnskabsaflæggelsen beregner virksomheden sin gennemsnitlige indtægt pr. leveret kwh. Hvis virksomhedens gennemsnitlige indtægt afviger fra reguleringsprisen, taler bekendtgørelsen om en difference. Virksomheden vedlægger regnskabet et forslag til justering af priserne, som sikrer, at differencen bringes ud af verden inden udgangen af det næstfølgende regnskabsår. Der er således tale om en regulering, der sigter på hurtig afvikling af differencer. Derudover er det en regulering, der sætter nogle overordnede mål ud fra lovens bestemmelser, men som ikke går i detaljer i forhold til virksomhedernes daglige drift. Indtægtsrammen til virksomheder, der stiller deres net til rådighed for den systemansvarlige virksomhed, indeholder ikke en reguleringspris, men derimod et rådighedsbeløb, der er uafhængigt af den transporterede mængde strøm. Virksomheder, der både modtager rådighedsbetaling fra den systemansvarlige virksomhed og leverer strøm til slutbrugere eller netvirksomheder, får to indtægtsrammer. Indtægtsrammereguleringen er i øvrigt ens for de to typer aktiviteter. 2.2 Hvad skal indtastes i modellen Modellens faneblad 1, Indtægtsramme m.m., omfatter oplysninger om forventet levering af elektricitet. Udover at indtaste antallet af MWh og antal kunder fordelt på spændingsniveauer er essensen her, dels at indtaste oplysninger om den årlige reguleringspris og/eller den årlige rådighedsbetaling fra Energinet.dk, dels at indtaste oplysning om indregning af eventuel difference fra forrige regnskabsår. Såfremt netvirksomheden ikke ønsker at udnytte sin indtægtsramme fuldt ud, er der mulighed for at indtaste oplysninger om eventuelt uudnyttet andel af indtægtsrammen. Herudover er der mulighed for at indtaste oplysninger om eventuelle andre reguleringer af indtægtsrammen, eksempelvis hvis netvirksomheden ønsker at tilgodese forbrugerne ved modtagelse af kraftværksudbytte. Beslutningen om en frivillig tilbageførsel af midler til forbrugerne træffes af bestyrelsen i de enkelte selskaber, herunder hvordan de enkelte forbrugere skal tilgodeses. I modellen er der opstillet én blandt flere muligheder for at indregne en sådan frivillig tilbageførsel af midler i tarifferne. Under Vejledning til tarifberegningsmodel version 1.0 Side 7

10 posten Andre reguleringer er der mulighed for at reducere indtægtsramme til tarifering, hvorved der sker en reduktion af resultat af netvirksomhed før finansielle poster (overskud), som medgår til forrentningen af selskabets kapital. Derved fordeles de tilbageførte midler til forbrugerne ud fra den fordelingsnøgle, som anvendes ved fordeling af resultat af netvirksomhed før finansielle poster (jf. afsnit 4). En anden mulighed, som ikke er en del af modellen, kunne fx være at fordele midlerne gennem en forholdsmæssig nedsættelse af tarifferne ud fra det samlede antal leverede kwh. Udover ovenstående oplysninger om indtægtsrammen skal der indtastes oplysninger om indtægtsførte tilslutningsbidrag og andre indtægter opnået ved driften af den bevillingspligtige aktivitet. Nogen selskaber har indtægtsført tilslutningsbidraget fuldt ud i tilslutningsåret, mens andre har passiveret beløbet og afskrevet det over samme levetid som det anlæg, der etableres. Uanset netvirksomhedens regnskabsmæssige behandling af tilslutningsbidrag er det de regnskabsmæssigt indtægtsførte tilslutningsbidrag, der indgår som en del af de driftsmæssige indtægter og som derfor skal indtastes på faneblad 1. Andre driftsmæssige indtægter kan eksempelvis være indtægter fra udlejning af lyslederkabler jf. Vejledning om Bekendtgørelse nr af 23. december 2004 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven. Eventuel betaling fra lokalproduktion/egenproducenter vil ligeledes skulle indgå under andre driftsindtægter. Vejledning til tarifberegningsmodel version 1.0 Side 8

11 Forskellen mellem selskabets indtægtsramme og beløbet til tarifering er således en eventuel difference fra foregående år, evt. uudnyttet andel af indtægtsramme, andre reguleringer af indtægtsrammer samt tilslutningsbidrag og andre driftsmæssige indtægter. 3 Stamoplysninger Modellens faneblad 2, Stamoplysninger, omfatter oplysninger om fire fordelingsnøgler på de forskellige spændingsniveauer. Udover de fire anbefalede fordelingsnøgler til fordeling af en række omkostninger er der tillige i modellen også nogle omkostninger, som efterfølgende skal fordeles direkte. Disse omkostninger er målbare for hvert spændingsniveau, hvorfor der ikke er basis for en fordelingsnøgle. De enkelte netvirksomheder bør forholde sig til de anbefalede fordelingsnøgler, og såfremt der gælder særegne forhold i netvirksomheden, bør det overvejes, om andre fordelingsnøgler skal anvendes. De anbefalede fordelingsnøgler omhandler leveret elektricitet, antal kunder/installationer (også benævnt som målepunkter), prisen på målere og endelig bogført værdi af netaktiverne. Selskabet skal her alene indtaste oplysninger om målerprisen samt den bogførte værdi af netaktiverne. Oplysninger om leveret elektricitet på spændingsniveauerne indtastes på faneblad 1, idet det er her disse oplysninger skal bruges første gang. Det samme gør sig gældende for oplysninger om selskabets antal kunder/installationer. Oplysninger om prisen på målere på de forskellige spændingsniveauer skal indtastes. Målerprisen bruges i modellen til at fordele omkostninger vedrørende målere (afskrivninger på målere) på de forskellige spændingsniveauer. Disse omkostninger indregnes som udgangspunkt i abonnementsbetalingen. Oplysninger om den bogførte værdi af selskabets netaktiver anvendes til allokering af det overskud, som skal indregnes i tarifferne til dækning af forrentningen af såvel selskabets egenkapital som fremmedkapital. Ved allokering af netaktiverne til de enkelte spændingsniveauer kan selskabet vælge at tage udgangspunkt i nedenstående matrix. Erfaringsmæssigt vil skillelinien mellem de forskellige spændingsniveauer kan dog variere fra selskab til selskab. Cifrene i matrixen henviser til anlægskategori anvendt i Energitilsynets åbningsbalanceskema. Vær opmærksom på, at der under anlægskategori 3, Ejendomsværdi for grunde hvorpå der er placeret strømførende aktiver transformere mv., kan være transformergrunde, der skal henføres til forskellige spændingsniveauer. Endvidere skal der gøres opmærksomt på, at værdien af målere, anlægskategori , ikke fordeles direkte på spændingsniveauer. Derimod fordeles den samlede bogførte værdi af målerne på spændingsniveauerne ved hjælp fordelingsnøglen, Målerpris, således at der via fordelingen tages højde for dels forskelle i priser på målere og dels antal målere på de enkelte spændingsniveauer. Vejledning til tarifberegningsmodel version 1.0 Side 9

12 Hjælpeskema for opdeling af netaktiver på spændingsniveauer Energitilsynets anlægskategori 50 kv og højere 10 kv 0,4 kv incl 50/10 station incl 10/0,4 station 3 X * X * X * 4-47 X X X X X X X X X 90 X 91 X X X Se vejledning for anlægskategori (målere) ** X X X X X X X * Der kan være transformergrunde relateret til alle spændingsniveauer ** Den samlede værdi af målere henføres til spændingsniveauer via fordelingsnøglen Målerpris jf. vejledningen Vejledning til tarifberegningsmodel version 1.0 Side 10

13 Udover oplysninger om fordelingsnøgler skal der på faneblad 2 indtastes oplysninger om salgets lastfordeling for hvert spændingsniveau fordelt på de enkelte typer tariffer; enhedstarif, lav, høj og spids foruden oplysning om lastfordeling for skabelonkunder med henblik på efterfølgende beregning af en enhedstarif for skabelonkunder. Tarifferne til Energinet.dk samt eventuelt den regionale transmissionstarif indtastes ligeledes på faneblad 2. Vejledning til tarifberegningsmodel version 1.0 Side 11

14 Netvirksomheden skal tage stilling til, hvorvidt den ønsker at anvende tidsdifferentierede tariffer. I modellen er der mulighed for at foretage tidsdifferentiering med udgangspunkt i tre omkostningsarter: Drift- og vedligeholdelse, afskrivning på netaktiver (ekskl. målere) og omkostninger ved nettab. Herudover er der mulighed for at foretage tidsdifferentiering på øvrige omkostninger, som selskabet finder behov for. Såfremt tidsdifferentiering vælges, vil der skulle indtastes en fordeling af de fire omkostningsarter pr. lastperiode for hvert enkelt spændingsniveau. Disse oplysninger anvendes efterfølgende på faneblad 7, Hjælpeskema for tidstariffer, til beregningen af tidstarifferne på køberkategorier, men de enkelte tariffer fremgår også af fanebladene 4,5, og 6. Vejledning til tarifberegningsmodel version 1.0 Side 12

15 Vejledning til tarifberegningsmodel version 1.0 Side 13

16 4 Indtastning af omkostningsbudget Modellens faneblad 3, Omkostninger Spændingsniv, omfatter oplysninger om netvirksomhedens budget. Modellen anvender den budgetopdeling, som de enkelte selskaber i forvejen kender fra indrapportering af oplysninger om indtægtsrammer m.m. til Energitilsynet. Størstedelen af omkostningsarterne fordeles automatisk på de enkelte spændingsniveau ud fra fordelingsnøglerne på faneblad 2, men for enkelte omkostningsarter skal der foretages en direkte fordeling pr. spændingsniveau. På baggrund af indtastede budgetoplysninger fremkommer der et resultat af netvirksomhed før finansielle poster, der er beregnet som forskellen mellem indtægtsrammen til tarifering og de budgetterede omkostninger. Resultat af netvirksomhed før finansielle poster udtrykker beløb til forrentningen af såvel selskabets egenkapital som fremmedkapital. Beløbet fordeles til opkrævning på de enkelte spændingsniveauer på basis af en forholdsmæssig fordeling af den bogførte værdi af netaktiverne, (jf. indtastningen heraf på faneblad 2, Stamoplysninger). Vejledning til tarifberegningsmodel version 1.0 Side 14

17 5 Valg af prisstruktur, abonnement vs. kwh Modellens faneblad 4, 5 og 6, A,B,C-kunde abonnement og kwh, omfatter valg af prisstruktur og beregning af tarif for hver køberkategori. Der er i udgangspunktet anbefalet et valg af prisstruktur, men det er muligt for den enkelte netvirksomhed at tilpasse prisstrukturen til virksomhedens særegne forhold. Det anbefalede valg af prisstruktur er ens for hver køberkategori, dog undtaget omkostningen til drift og vedligeholdelse for C-kunder, som her er henført til abonnementet, idet omkostningerne her ikke er forbrugsafhængige. Omkostningerne til drift og vedligeholdelse på 0,4 kv nettet er afledt af den fysiske udstrækning af nettet ( længde ), i modsætning til de overliggende spændingsniveauer, hvor omkostningerne i væsentlig grad afhænger af nettets dimensionering ( tykkelse ). Valg af prisstruktur sker grundlæggende ved at vælge, om omkostningen skal henføres til abonnementet eller være forbrugsafhængigt. Metoden er hakke af for hver omkostning i de gule indtastningsfelter. For hver omkostningsart er der i udgangspunktet foreslået et valg af prisstruktur, som er baseret på såvel objektive som historiske forhold i branchen. Blandt andet vurderes omkostningselementer henført til abonnementet således ikke at kunne gøres forbrugsafhængige. De anførte standardvalg i modellen afspejler, hvad der almindeligvis vil være en objektiv vurdering af, hvilke omkostninger der knytter sig til kundeforholdet og til den fysiske leverance af elektricitet. Vejledning til tarifberegningsmodel version 1.0 Side 15

18 Hvis det vælges at lægge omkostningen i abonnementet, udelukkes muligheden for samtidig at gøre den samme omkostning forbrugsafhængig. Hvis omkostningen skal gøres forbrugsafhængig er der to valgmuligheder. Enten kan omkostningen henføres til den enkelte køberkategori alene, dvs. alene A-kunder eller alene B-kunder eller alene C-kunder, eller også kan omkostningen henføres til en fordeling mellem de forskellige køberkategorier, dvs. afhakning i kolonnefelterne A,B,C-kunder eller B,C-kunder. Hvis der vælges en alternativ afhakning end den i modellen på der på forhånd er anført i modellen, ændres baggrundsfarve til rød som indikation af, at valget afhænger af selskabets særegne forhold. På baggrund af valg af prisstruktur beregner modellen en tarif for hver enkelt køberkategori henholdsvis A-kunder, B-kunder og C-kunder eller en nedadløbende tarif for A,B,C-kunder og B,Ckunder (såkaldt vandfald ). Vandfaldsmetoden sikrer, at kunder på lavspændingsnettet bidrager til betaling af øvre net for en række omkostningsarters vedkommende. Tariffen resulterer dels i en abonnementsbetaling og dels et samlet tariferingsbeløb pr. kwh. Resultatfelterne er markeret med blåt. Som udgangspunkt beregnes en flad tarif, men hvis der på faneblad 2 Stamoplysninger er valgt tidsdifferentiering, vil der samtidig fremkomme en tidstarif (som beregnes på faneblad 7 Hjælpeskema for tidstariffer ). Hvis der er valgt tidsdifferentiering vil der for C-kunder (faneblad 6) blive beregnet en enhedstarif med udgangspunkt i den på faneblad 2 indtastede lastfordeling for skabelonkunder. Tarifberegningen for B-niveauet, dvs. faneblad 5, omfatter en mulighed for at differentiere tariffen for B-kunder, typisk afhængigt af om B-kunden aflæses på den højspændte (B-høj kunde) eller den lavspændte (B-lav) side af en 10/0,4 transformerstation. Såfremt netvirksomheden ønsker en differentieret tarif for B-høj kunder skal der indtastes oplysninger om omkostninger til nettab i 10/0,4 kv transformerstationerne ligesom forventet levering af MWh til B-høj kunder skal indtastes. Vejledning til tarifberegningsmodel version 1.0 Side 16

19 Ud fra omkostninger til nettab i 10/0,4 kv transformerstationerne, som B-høj kunder ikke skal være med til at bidrage til, beregnes et fradrag i tariffen for B-høj kunder. Som en konsekvens af fradraget til B-høj kunderne sker der forøgelse af tariffen for de øvrige brugere af kv nettet (B-lav kunder og C-kunder, dvs. den nedadløbende tarif beregnet for spændingsniveauet kv). Hos nogle netvirksomheder ejer B-høj kunderne selv 10/0,4 transformerstationen. I så fald er der mulighed for yderligere at differentiere tariffen for B-høj kunder med hensyn til den andel af omkostninger vedrørende drift og vedligeholdelse, afskrivninger og forsikringspræmier der alene vedrører netvirksomhedens egne 10/0,4 transformerstationer. Disse særskilte omkostninger, som B-høj kunderne med egen 10/0,4 transformerstation ikke skal være med til at bidrage til, indregnes i det fradrag, som B-høj kunderne får i deres tarif. Der kan vælges differentieret tarif for B-kunder uanset om netvirksomheden ønsker en flad tarif, eller om det tidsdifferentierede tariffer. Tarifberegningen for C-niveauet, dvs. faneblad 6, omfatter en mulighed for valg af at differentiere abonnementsbetalingen for elektronisk aflæste C-kunder (jf. omtale i afsnit 1.4). Der skal i så fald indtastes omlysninger om antallet af elektronisk aflæste kunder, samt de særskilte Vejledning til tarifberegningsmodel version 1.0 Side 17

20 omkostninger til målere, måleradministration og afskrivninger på målere for elektronisk aflæste målere. Dette resulterer i en abonnementsbetaling for elektronisk aflæste kunder og for selvaflæste kunder. Dette vises i resultatfelterne markeret med blåt. Det bør nøje overvejes, hvorvidt selskabet vil anvende beregning af et særskilt abonnement for elektronisk aflæste C-kunder, da der på den ene side kan være et hensyn til understøttelse af den generelle markedsudvikling hen imod øget teknologianvendelse og på den anden side kan være hensynet til det rimelige i, at disse kunder bebyrder selskabet særskilt og at de derfor skal betale mere i abonnement. Vejledning til tarifberegningsmodel version 1.0 Side 18

21 6 Tidstarifering Modellens faneblad 2, Stamoplysninger, giver mulighed for at vælge tidsdifferentieret tarifering. Som udgangspunkt anbefales det, at selskabet i forbindelse med valg af tidstarifering anvender sin hidtidige praksis. Det skyldes, at der udestår en drøftelse med Energistyrelsen, Energitilsynet og Energinet.dk vedrørende anvendelse af tidsdifferentiering og eventuelt brug af effektbetaling, hvorfor det er naturligt, at selskaberne således på nuværende tidspunkt fastholder deres hidtidige praksis. Selve beregningen af tidstarifferne foretages på faneblad 7, Hjælpeskema for tidstariffer, med udgangspunkt i de på faneblad 2 indtastede oplysninger med vægtning af omkostningsarterne drift- og vedligeholdelse, afskrivning på netaktiver (ekskl. målere) og omkostninger ved nettab på henholdsvis lav-, høj- og spidslast. Som det er tilfældet ved beregning af den flade tarif, beregnes der ved tidsdifferentiering dels en tarif for hver enkelt køberkategori, henholdsvis A-kunder, B-kunder og C-kunder, dels en nedadløbende tarif. Det tariferingsprincip, der anvendes i hjælpeskemaet, bygger på, at det samlede provenu pr. spændingsniveau skal være ens, uanset om der anvendes en flad tarif, eller der anvendes tidsdifferentierede tariffer. Vejledning til tarifberegningsmodel version 1.0 Side 19

22 I hjælpeskemaet beregnes for hvert enkelt spændingsniveau først det samlede provenu fra forbrugsafhængig betaling ud fra den i modellen (på fanebladene 4, 5 og 6) beregnede flade tarif. Det samlede provenu fra hvert spændingsniveau fordeles herefter på lav-, høj- og spidslast ud fra vægtningen af omkostningsarterne drift- og vedligeholdelse, afskrivning på netaktiver (ekskl. målere), omkostninger ved nettab og eventuelle øvrige omkostninger, hvorpå netvirksomheden har valgt at foretage tidsdifferentiering. Efter fordelingen af provenu pr. spændingsniveau på henholdsvis lav-, høj- og spidslast beregnes de enkelte tidstariffer ud fra netvirksomhedens samlede lastfordeling. For C-kunder beregnes der ligeledes en enhedstarif. Beregningerne er baseret på de på faneblad 2, Stamoplysninger, indtastede lastfordelinger. Såfremt netvirksomheden har valgt at anvende muligheden for differentiering af tariffen for B-høj kunder, beregnes de enkelte tidstariffer for på spændingsniveauet kv på faneblad 5, B- kunde abonnement og kwh. I så fald vil det fremgå på faneblad 7, Hjælpeskema for tidstariffer, at der skal ses bort fra tariffer beregnet i boksen Tidstariffer kv niveau. Vejledning til tarifberegningsmodel version 1.0 Side 20

23 7 Kontrolark Der er i modellen indbygget en række kontroller, der skal være med til at sikre indre sammenhæng i modellen, samt at der er foretaget alle de nødvendige valg og indtastninger. Som udgangspunkt er det ikke nødvendigt at forholde sig til kontrolarket, idet der øverst på tarifbladet vil stå, om de indbyggede kontroller indikerer, at der er fejl i de indtastede oplysninger eller om der mangler at blive foretaget at valg. I dette tilfælde vil kontrolarket kunne hjælpe med at finde frem til, hvor fejlen er. Kontrolarket er opbygget således, at der er nogle generelle kontroller, der sikrer, at provenuet fra de beregnede abonnementer og tariffer svarer til det på faneblad 1, Indtægtsramme m.m., anførte beløb til tarifering. Der er særskilt beregning heraf for henholdsvis en flad tarifstruktur og for en tidsdifferentieret tarif. Herudover er der kontrol af provenue såfremt der er foretaget tilvalg af enten differentieret tarif for B-høj kunder og/eller differentieret abonnement for C-kunder med elektronisk aflæsning. Beregningerne fremgår af særskilte skemaer nederst på kontrolarket. Vejledning til tarifberegningsmodel version 1.0 Side 21

24 Udover de generelle kontroller er der en række kontroller for hvert faneblad. Hvis det på tarifbladet angives, at der er fejl i beregningen, kan man på kontrolarket i kolonnen Check se, hvilket faneblad fejlen vedrører. Der er desuden et link til det sted, hvor der typisk vil opstå fejl. Vejledning til tarifberegningsmodel version 1.0 Side 22

25 Vejledning til tarifberegningsmodel version 1.0 Side 23

26 8 Principielle overvejelser bag tarifberegningsmodellen 8.1 Principielle overvejelser bag tarifberegningsmodellen I dette afsnit vil der blive redegjort nærmere for de overvejelser, der er gjort for den valgte fordeling af omkostningsarterne på spændingsniveauer samt for valget af prisstruktur. Desuden vil der blive redegjort for dels spørgsmålet om abonnementsbetaling versus forbrugsafhængig betaling (kwh), og dels om en given omkostningsart skal dækkes af kunden på et enkelt spændingsniveau eller af alle kunder, der får elektricitet transporteret på det givne og lavere spændingsniveauer (dvs. indregnes i den nedadløbende tarif, kaldet vandfald ). Afsnittet er opbygget således, at betragtninger vedrørende ovenstående er beskrevet for hver enkelt omkostningsart. Som følge heraf vil der være flere mere eller mindre enslydende afsnit, men da afsnittet er tænkt som et opslagsværk, som kan anvendes i forbindelse med brugen af tarifmodellen, er dette fundet mest hensigtsmæssigt. Som hovedregel er omkostninger, der knytter sig til kundeforholdet, indregnet i abonnementsbetalingen, mens omkostninger, der er forbrugsafhængige, er indregnet i den forbrugsafhængige betaling. Hvis omkostninger ikke decideret kan siges at knytte sig til kundeforholdet eller er forbrugsafhængige, er det som hovedregel valgt at indregne omkostningerne i den forbrugsafhængige betaling. 8.2 Driftsomkostninger Drift og vedligeholdelse Omkostninger til drift og vedligeholdelse omfatter omkostninger til lednings- og kabelnet, transformerstationer m.m.. En fordeling vil bero på direkte registrering heraf i netvirksomhedens bogholderi. På baggrund heraf er det i modellen valgt, at omkostninger til drift og vedligeholdelse skal fordeles på spændingsniveauer via direkte fordeling. Ved valg af prisstruktur er omkostninger til drift og vedligeholdelse for A- og B-kunders vedkommende indregnet i den forbrugsafhængige betaling, mens omkostningerne for C-kunder er indregnet i abonnementet. Omkostninger til drift og vedligeholdelse for C-kunder henført til abonnementsbetaling, idet omkostningerne her ikke er forbrugsafhængige. For såvel A og B-kunder er det valgt, at omkostningerne skal indregnes i den nedadløbende tarif, således at fx C-kunder også bidrager til drift og vedligeholdelse af , og nettet. Historisk set har en række netvirksomheder anvendt tidsdifferentiering på denne omkostningsart, og der er derfor i modellen fortsat mulighed herfor Målere og måleradministration (ekskl. afskrivninger) Omkostninger til målere og måleradministration (ekskl. afskrivninger) omfatter i væsentlig grad personaleomkostninger i forbindelse med vedligeholdelse af målere og målesystemer. Omkostningerne vurderes i langt overvejende grad at afhænge af antal kunder/installationer. På Vejledning til tarifberegningsmodel version 1.0 Side 24

27 baggrund heraf er det i modellen valgt, at omkostninger til målere og måleradministration (ekskl. afskrivninger) fordeles på spændingsniveauer forholdsmæssigt ud fra antal kunder/installationer. Ved valg af prisstruktur er omkostninger til målere og måleradministration (ekskl. afskrivninger) medregnet i abonnementsbetalingen. Dette skyldes, at omkostningerne primært knytter sig til kundeforholdet Kundeadministration Omkostninger til kundeadministration omfatter omkostninger til kundeafregning m.m. og vurderes i langt overvejende grad at afhænge af antal kunder/installationer, antal regninger osv. På baggrund heraf er det i modellen valgt, at omkostninger til kundeadministration fordeles på spændingsniveauer forholdsmæssigt ud fra antal kunder/installationer. Ved valg af prisstruktur er omkostninger til kundeadministration indregnet i abonnementsbetalingen. Dette begrundes med, at omkostningerne primært knytter sig til kundeforholdet Overordnet teknisk administration Omkostninger til overordnet teknisk administration omfatter omkostninger vedrørende den overordnede planlægning, netberegninger og dokumentation. Omkostningerne vurderes hverken at være decideret forbrugsafhængige eller afhængige af kundeforholdet, men har derimod karakter af en fast omkostning. I modellen er det valgt, at omkostninger til overordnet teknisk administration fordeles på spændingsniveauer forholdsmæssigt ud fra antal kunder/installationer. Derved belaster omkostningerne til overordnet teknisk administration alle kunder ens. Ud fra ovenstående betragtning er omkostninger til overordnet teknisk administration indregnet i abonnementsbetalingen ved valg af prisstruktur Generel administration Omkostninger til generel administration omfatter omkostninger vedrørende netvirksomhedens ledelse, personaleadministration, økonomifunktion m.m. Omkostningerne vurderes hverken at være decideret forbrugsafhængige eller afhængige af kundeforholdet, men har derimod karakter af en fast omkostning. Som det er tilfældet med omkostninger til overordnet teknisk administration, er det valgt, at omkostninger til generel administration fordeles på spændingsniveauer forholdsmæssigt ud fra antal kunder/installationer. Derved belaster omkostningerne til generel administration alle kunder ens. Ud fra ovenstående betragtning er omkostninger til generel administration indregnet i abonnementsbetalingen ved valg af prisstruktur. 8.3 Afskrivninger Netaktiver, ekskl. målere Afskrivninger på netaktiver er her valgt eksklusive afskrivninger på målere, idet afskrivninger på målere har et andet karakteristikum end de øvrige netaktiver. Afskrivninger på netaktiver ekskl. Vejledning til tarifberegningsmodel version 1.0 Side 25

28 målere vil typisk være registreret særskilt i netvirksomhedens anlægskartotek. Fordeling af afskrivningerne på de enkelte spændingsniveauer kan derfor ske via direkte fordeling. Ved vurdering af hvilke afskrivninger der skal medtages på de enkelte spændingsniveauer, anbefales det at tage udgangspunkt i den i vejledningen afsnit 3 anførte matrix. Denne matrix tager udgangspunkt i de anlægskategorier, som Energitilsynet anvender. Ved valg af prisstruktur er afskrivninger på netaktiver ekskl. målere indregnet i den forbrugsafhængige betaling, idet dimensioneringen af nettet overordnet set antages at være afhængigt af forbruget. Historisk set har en række netvirksomheder anvendt tidsdifferentiering på denne omkostningsart, og der er derfor i modellen fortsat mulighed herfor. Omkostningerne indregnes i den nedadløbende tarif, således at fx C-kunder også bidrager til afskrivninger af , og kv nettet Målere Afskrivninger på målere er her anført som en særskilt omkostningsart. Dette skyldes, at afskrivning på målere, modsat en række af de øvrige netaktiver, er afhængige af antal kunder/installationer. Afskrivninger på målere vil typisk være registreret særskilt i netvirksomhedens anlægskartotek. Imidlertid vil målerne typisk ikke være opdelt på , 60-50, og 0,4 kv niveau, men derimod i over og under 63 A (svarende til Energitilsynets opdeling). Som følge heraf er det valgt at fordele afskrivninger på målere ud fra en fordelingsnøgle, der dels tager udgangspunkt i forskelle i priserne på målerne, og dels tager hensyn til antal målere pr. spændingsniveau (fordelingsnøglen Målerpris). Ved valg af prisstruktur er afskrivninger på målere indregnet i abonnementsbetalingen, idet antal målere og dermed afskrivninger på målere knytter sig til kundeforholdet Driftsmidler og inventar Afskrivninger på driftsmidler og inventar kan i altovervejende grad ikke knyttes til de enkelte spændingsniveauer. Ligeledes kan afskrivningerne ikke siges at være decideret forbrugsafhængige eller afhængige af kundeforholdet. Henset til afskrivningernes karakter, er det valgt at fordele afskrivningerne på de enkelte spændingsniveauer ud fra en generel fordelingsnøgle i form af antal MWh (jf. afsnit 8.1). Ved valg af prisstruktur er afskrivninger på driftsmidler og inventar, eksempelvis servicebiler, indregnet i den forbrugsafhængige betaling (hvilket i vid udstrækning følger af den valgte fordelingsnøgle), og i den nedadløbende tarif. Dette skyldes en vurdering af, at driftsmidler og inventar knytter sig til brugen af nettet Bygninger, ekskl. transformerstationer Se bemærkninger under afsnit Driftsmidler og inventar. Afskrivninger på transformerstationer medtages under afskrivninger på netaktiver under afsnit Netaktiver, ekskl. målere. Vejledning til tarifberegningsmodel version 1.0 Side 26

29 8.4 Øvrige omkostninger Omkostninger til rådgivning om energibesparelsesaktiviteter Omkostninger til rådgivning om energibesparelsesaktiviteter omfatter omkostninger vedrørende lovpligtige rådgivnings- og informationsaktiviteter. Efter de nye krav til økonomisk registrering for DSM-aktiviteter (ELFORs vejledning fra april 2005) vil netvirksomhederne typisk have en detaljeret registrering af disse omkostninger. På baggrund heraf er det valgt, at fordelingen af omkostninger til rådgivning om energibesparelsesaktiviteter fordeles på spændingsniveauer ud fra direkte fordeling. Ved valg af prisstruktur er omkostninger til rådgivning om energibesparelsesaktiviteter indregnet i den forbrugsafhængige betaling, da omkostningerne ikke kan siges at knytte sig til kundeforholdet. Som følge af omkostningernes karakter, er det valgt ikke at indregne omkostningerne til rådgivning om energibesparelsesaktiviteter i den nedadløbende tarif. Dette skyldes et ønske om, at fx en C-kunde ikke skal bidrage til rådgivningsaktiviteter rettet mod A- og B-kunder Omkostninger til lokalt samarbejde om energibesparelser Se bemærkninger under afsnit Omkostninger til rådgivning om energibesparelsesaktiviteter Omkostninger til rådgivning om elsikkerhed Argumenterne for behandlingen af omkostninger til rådgivning om elsikkerhed svarer meget til bemærkninger under afsnit Omkostninger til rådgivning om energibesparelsesaktiviteter. Erfaringsmæssigt har netvirksomhederne overordnet set dog ikke den samme grad af detailregistrering for dette område, hvorfor det er valgt at fordele omkostningerne på spændingsniveauer ud fra en generel fordelingsnøgle (MWh) frem for direkte fordeling. Ved valg af prisstruktur er omkostninger til rådgivning om elsikkerhed indregnet i den forbrugsafhængige betaling. Som følge af omkostningernes karakter, er det valgt at indregne omkostningerne til rådgivning om elsikkerhed i den nedadløbende tarif Se i øvrigt bemærkninger under afsnit Omkostninger til rådgivning om energibesparelsesaktiviteter Omkostninger til arbejde med elsikkerhed Omkostninger til arbejde med elsikkerhed omfatter fx kursus for de udførende medarbejdere, og knytter sig til omkostningsarten drift- og vedligeholdelse, som er behandlet i afsnit Omkostninger til arbejde med elsikkerhed kan ikke umiddelbart fordeles på spændingsniveauer, hvorfor det er valgt at fordelingen af omkostninger ud fra en generel fordelingsnøgle (MWh). Ved vagt af prisstruktur er omkostninger til arbejde med elsikkerhed indregnet på samme måde som omkostningsarten drift- og vedligeholdelse, dvs. i den forbrugsafhængige betaling og den nedadløbende tarif. Vejledning til tarifberegningsmodel version 1.0 Side 27

30 8.4.5 Omkostninger ved nettab Omkostninger til nettab kan henføres direkte til spændingsniveauer. På baggrund heraf er det i modellen valgt, at omkostningerne skal fordeles på spændingsniveauer via direkte fordeling. Ved valg af prisstruktur er omkostninger til nettab indregnet i den forbrugsafhængige betaling, idet nettabet er forbrugsafhængigt. Det er valgt at indregne omkostninger til nettab i den nedadløbende tarif, således at fx C-kunder også bidrager til deres andel af nettabet på , og kv niveau. Udover at nettabet er forbrugsafhængigt, er det også afhængigt af belastningen af nettet. Historisk set har en række netvirksomheder tidsdifferentiering på denne omkostningsart, hvorfor der i modellen også er mulighed herfor Omkostninger til sikring af forbrugerindflydelsen Omkostninger til sikring af forbrugerindflydelsen omfatter omkostninger til afholdelse af valg, repræsentantskabsmøder m.m. Omkostningerne kan ikke siges at være forbrugsafhængige, men kan i en vis udstrækning vurderes at afhænge af antal kundeforhold. På baggrund heraf er det i modellen valgt, at omkostninger til kundeadministration fordeles på spændingsniveauer forholdsmæssigt ud fra antal kunder/installationer. Ved valg af prisstruktur er omkostninger til sikring af forbrugerindflydelsen indregnet i abonnementsbetalingen, således at omkostningerne belaster alle kunder ens Ydelser til afvikling af tjenestemandspensionsforpligtelser Ydelser til afvikling af tjenestemandspensionsforpligtelser vedrører pensionsforpligtelser fra før 1. januar 2000 i netvirksomheder, der drives eller har været drevet i kommunalt regi. Tjenestemandspensionerne kan ikke henføres direkte til spændingsniveauer, ligesom omkostningerne er historisk betinget og dermed uafhængigt af netvirksomhedens nuværende drift. På baggrund heraf er det valgt, at omkostningerne til afvikling af tjenestemandspensioner skal fordeles på spændingsniveauer ud fra en generel fordelingsnøgle i form af MWh (jf. afsnit 8.1). Ved valg af prisstruktur er omkostninger til afvikling af tjenestemandspensioner indregnet i den forbrugsafhængige betaling (hvilket i vid udstrækning følger af den valgte fordelingsnøgle). Det er valgt at indregne omkostninger i den nedadløbende tarif, under den antagelse at størstedelen af omkostningerne vedrører pension til de udførende medarbejdere. Indregningen svarer således til indregning af drift- og vedligeholdelse, som anført i afsnit Da omkostninger til afvikling af tjenestemandspensioner i nogle netvirksomheder kan være væsentlige, er det afgørende, at der i den enkelte netvirksomhed tages stilling til den i modellen indarbejdede fremgangsmåde for indregning i tarifferne sammenholdt med virksomhedens særegne forhold Omkostninger til tilsyn og kontrol Omkostninger til tilsyn og kontrol med offentlige serviceforpligtelser, som udføres efter regler fastsat i elforsyningsloven, kan ikke umiddelbart henføres til spændingsniveauer, hvorfor det er valgt at fordele omkostningerne ud fra en generel fordelingsnøgle i form af MWh (jf. afsnit 8.1). Vejledning til tarifberegningsmodel version 1.0 Side 28

31 Ved valg af prisstruktur er omkostninger til tilsyn og kontrol indregnet i den forbrugsafhængige betaling (hvilket i vid udstrækning følger af den valgte fordelingsnøgle), men ikke i den nedadløbende tarif. Dette skyldes en lovgivningsmæssig forpligtelse til at føre tilsyn og kontrol, hvorfor disse omkostninger ikke knytter sig direkte til brugen af nettet Rimelige omkostninger til demontering af luftledninger Rimelige omkostninger til demontering af luftledninger omfatter typisk personaleomkostninger, mens restafskrivning af ikke fuldt afskrevne luftledninger henhører under afskrivninger. Omkostningerne til demontering af luftledninger kan typisk henføres direkte til spændingsniveauer. På baggrund heraf er det i modellen valgt, at omkostningerne skal fordeles på spændingsniveauer via direkte fordeling. Ved valg af prisstruktur er omkostninger til demontering af luftledninger indregnet i den forbrugsafhængige betaling (nedadløbende tarif). Baggrunden herfor er, at demonteringsomkostningerne knytter sig til omkostningsarten drift- og vedligeholdelse, som er behandlet i afsnit 8.2.1, hvorfor omkostningerne tarifmæssigt behandles på tilsvarende vis. Se i øvrigt bemærkninger under afsnit Drift- og vedligeholdelse Forsikringspræmier Forsikringspræmier omfatter forsikringspræmier vedrørende netaktiver og kan typisk henføres direkte til transformerstationer på de enkelte spændingsniveauer. På baggrund heraf er det i modellen valgt, at omkostningerne henføres til spændingsniveauer via direkte fordeling. Ved valg af prisstruktur er omkostninger til forsikringspræmier indregnet i den forbrugsafhængige betaling (nedadløbende tarif). Baggrunden herfor er, at forsikringspræmier knytter sig til omkostningsarten drift- og vedligeholdelse, som er behandlet i afsnit 8.2.1, hvorfor omkostningerne tarifmæssigt behandles på tilsvarende vis. Se i øvrigt bemærkninger under afsnit Drift- og vedligeholdelse Øgede driftsomkostninger til målinger i henhold til måleforskrifter Øgede driftsomkostninger til målinger i henhold til måleforskrifter knytter sig til kundeforholdet.. Derfor er det i modellen valgt at fordele omkostningerne ud fra fordelingsnøglen antal kunder/installationer. Ved valg af prisstruktur er det valgt at indregne omkostninger til øgede driftsomkostninger til målinger i abonnementsbetalingen, hvorved omkostningerne belaster alle kunder inden for hver kundekategori ens Driftsomkostninger som følge af kabelfejl Driftsomkostninger som følge af kabelfejl omfatter alene fejl på spændingsniveauer over 20 kv. Sådanne omkostninger kan typisk henføres direkte til spændingsniveauer. På baggrund heraf er det i modellen valgt, at omkostningerne skal henføres til spændingsniveauer via direkte fordeling. Vejledning til tarifberegningsmodel version 1.0 Side 29