bladet fra menighedsfakultetet

Transkript

1 SEP bladet fra menighedsfakultetet Kirkehistorieundervisning over Se side 3 Med kuglepen og cola til eksamen i kirkehistorie Se side 4 Berlins domkirke spejlede sig i mange år i DDR s Palads der Republik. Kirken er siden blevet restaureret, mens bygningen med spejlbilledet er revet ned Foto Bjørn Køllund 1990 KIRKEHISTORIE Undervisning og eksamen på Menighedsfakultetet Se Kurt E. Larsens artikel side 4 ORDET FRIT! på Studentersiden Se side 7 MF bladet 6 SEP

2 LEDER Inge Munk Møller Cheflæge, næstformand Med os står den rette mand På Menighedsfakultetet (MF) er der både glæde og bekymring. Vi glæder os over et MF med gode rammer og central placering. Dejligt, at det er lykkedes at få bacheloruddannelsen i gang med god tilslutning. Men det bekymrer, at vi ikke har fået SU trods godkendelse fra et anset europæisk universitet. De aktuelle vanskeligheder må dog ikke få os til at tabe modet. Ser vi tilbage, er der sket utroligt meget på MF. Fra at være en lille institution, som universitetet næppe regnede med, er MF i dag vokset betydeligt og har nu også eksamensret. Foredrag om Judasevangeliet Den 7. september holder professor Oskar Skarsaune fra Oslo foredrag om Judasevangeliet og den nytestamentelige kanon. Fundet af Judasevangeliet har skabt røre i medierne og skabt usikkerhed om troværdigheden af Det nye Testamente. Alle er velkomne til at overvære foredraget kl Kom til Årsfest! Vi slår dørene op til årets største fest på Menighedsfakultetet lørdag den 16. september, hvor alle MF bladets læsere er velkomne. Se det vedhæftede program i augustnummeret, download det fra hjemmesiden på: eller rekvirer det fra Menighedsfakultetets kontor (telefon ). Ny lærerrådsformand Lektor teol. dr. Asger Chr. Højlund overtager per 1. september opgaven som lærerrådsformand og afløser dermed lektor Carsten Vang. Formanden leder lærerrådets arbejde, som hovedsageligt vedrører undervisning og forskning på Menighedsfakultetet. Som lærerrådsformand bliver Asger Chr. Højlund tillige studieleder for bacheloruddannelsen, som Carsten Vang har været primusmotor for i hele opstartsfasen. Når det gælder folkekirken, bekymrer vi os også, men vi må huske, at der før har været vanskelige tider. De store vækkelsesbevægelser i 1800-tallet opstod netop i en tid, hvor det materielle betød mere end sjæles frelse. Det er opmuntrende, at mange præster med MF-baggrund er ansat i folkekirken med mulighed for at forkynde og have kontakt med rigtig mange mennesker. Spørgsmålet om tro fylder meget i dag. Det er meget nemmere at tale med mennesker om tro end før. Vi ved ikke, hvad fremtiden bringer af glæder og sorger, men vi ved, at vi ikke står alene. Jeg vil ønske for os alle, at vi må være grebet af den tillid og begejstring, som Luther gav udtryk for i salmen Vor Gud han er så fast en borg vers 2: Vor egen magt ej hjælpe kan, let kan os fjenden fælde; men med os står den rette mand, omgjordet med Guds vælde. Det er den Herre Krist To MF-kandidater ordineret To MF-kandidater, undervisningskonsulent Carsten Korsholm Poulsen og landsungdomssekretær Anders Møberg, begge ansat i Indre Mission, blev den 20. juni præsteordineret i Skt. Michaelis kirke i Fredericia af biskop Niels Henrik Arendt. Bygninger i sølvbryllupsalderen 11. september 1981 blev de tre grundsten lagt i Menighedsfakultetets nuværende bygninger, der dermed nærmer sig sølvbryllupsalderen. I 2007 agter vi at fejre 25 års jubilæet for bygningernes ibrugtagning og 40 års jubilæet for oprettelsen af sammenslutningen til oprettelse af et Menighedsfakultet. KOLOFON MF bladet Menighedsfakultetet, Katrinebjergvej 75, 8200 Århus N Tlf Fax Giro mf@teologi.dk - Telefon til studerende: Fakultetsleder: Ingolf Henoch Pedersen Forretningsfører: Walther Plauborg Hansen September årgang Oplag: Tryk: Øko-Tryk Skjern Grafisk Design: Graphic Care MF bladet udkommer 8 gange årligt: januar, marts, maj, juni, august, september, oktober og december. REDAKTION Fakultetsleder Ingolf Henoch Pedersen Informationsmedarbejder Nils Andersen (ansvarshavende) Stud.theol. Peter Dahl Stud.theol. Levi D. Kristiansen REDAKTIONSUDVALG Mette Swartz Andersen 2 MF bladet 6 SEP 2006

3 Følg med i kirkehistorieundervisningen OVER Lektor Kurt Larsen tilbyder kirkehistorieundervisning per for alle interesserede. Modtag løbende undervisningsoplæg uden at behøve at møde op på Menighedsfakultetet. Den nye service er ganske gratis. Kurt Larsen forklarer selv nærmere, hvordan det vil foregå Kurt E. Larsen Lektor Undertegnede gennemgår i efteråret Danmarks nyeste kirkehistorie ( ). Det er i sagens natur en kirkehistorisk periode, der må interessere mange, fordi den handler om vores egen tid, om begivenheder man selv har oplevet, og personer man måske selv har mødt. Jeg vil prøve at lægge særlig vægt på det praktiske kirkelivs historie, idet dette ofte bliver overset i andre historiske og kirkehistoriske værker. KIRKEGANG, DIAKONI OG GROS- BØLL-SAGER Vi vil komme ind på vidt forskellige spørgsmål: Var kirkegangen også dårlig i bedstemors barndom? Hvordan har kirkens diakoni klaret indførelsen af velfærdsstaten? Er det rigtigt, at der var forholdsvis flere indvandrere i København i 1900 end i 1980? Hvordan har folkekirken tacklet de mange tidligere grosbøllsager? Hvorfor er folkekirken ikke blevet mere selvstyrende, som den norske og svenske kirke er blevet det i løbet af 1900-tallet? Ved al undervisning på Menighedsfakultetet er alle interesserede velkomne til at deltage. Det er frugtbart, når folk med forskellig baggrund og alder deltager i undervisningen og samtalen. Imidlertid er det jo de færreste, der har praktisk mulighed for at være i Århus en gang om ugen, men med moderne teknik kan der rådes lidt bod på det. EFTERSPØRGSEL PÅ OPLÆG Sidste efterår gennemgik jeg over to aftener Færøernes kirkehistorie, og her deltog glædeligvis også en hel del herboende færinger. Bagefter blev jeg kontaktet af andre færinger, der bosiddende andre steder i verden ikke havde kunnet være til stede, men var interesserede i emnet. Jeg sendte dem så mit manuskript som mail. Det er en god mulighed til at give flere end Menighedsfakultetets studerende teologisk indsigt. Menighedsfakultetets hjemmeside stiller allerede nu en række ressourcer til rådighed, og det vil sikkert blive udvidet fremover. TILMELDING Rent praktisk vil det foregå sådan, at de, der har lyst til at være med på den elektroniske skolebænk, vil få tilsendt et siders oplæg til undervisningen en uge i forvejen. Man har så mulighed for at komme med spørgsmål, kommentarer og kritik til læreren og de andre studerende på holdet via mails. Nærmere oplysninger og tilmelding på kl@teologi.dk.. MF bladet 6 SEP

4 Med kuglepen og cola til kirkehistorieeksamen I forårssemesteret gennemførte Menighedsfakultetet sine første eksamener nogen sinde. Hvordan foregår disse eksamener? Lektor Kurt Larsen fortæller om de bachelorstuderendes kirkehistorieeksamen. Kurt E. Larsen Lektor i kirkehistorie På Menighedsfakultetet har vi nu afsluttet det første år med vores egen bacheloruddannelse. For første gang har der været afholdt eksamener på Menighedsfakultetet, idet studenterne har skullet stå til regnskab for deres viden om første års pensum, der har handlet om Bibelkundskab (Gammel og Ny Testamente), filosofihistorie, græsk samt Kirke- og missionshistorie. Nogle af Menighedsfakultetets venner har sikkert tænkt på, hvad en sådan eksamen består i, og hvordan den foregår i praksis. Det vil jeg beskrive her ved at tage udgangspunkt i mit eget fag, kirkeog missionshistorie. KIRKEHISTORISK OVERBLIK I efteråret gennemgik vi de store linjer i kirkens historie fra apostlenes tid til reformationen, og i foråret fortsatte vi med kirkehistorien fra ca til nutiden. Der var fire timers undervisning om ugen, og studenterne skulle læse ca. 750 sider om dette emne. Det erklærede mål for undervisningen er, at studenterne skal kunne beskrive de vigtigste teologer og teologiske diskussioner fra reformationen til i dag; at de skal kunne beskrive de forskellige kirkesamfund og kirkelige bevægelser i samme periode; at de skal få et overblik over de vigtigste begivenheder i kirkens liv og udvikling, såvel i Danmark som på globalt plan, alt sammen så de selv kan drive videregående studier i kirkehistorien. ALENE MED ATLAS Eksamensformen er ikke den samme i alle fag, men i Kirke- og Missionshistorie var der tale om en 4-timers skriftlig eksamen uden andre hjælpemidler end et kirkehistorisk atlas. På den måde kontrolleres det, om studenterne rent faktisk har tilegnet sig stoffet. Et overblik over kirkens og missionens historie er nyttigt i det videre studium og forhåbentligt også i den kommende tjeneste i Guds kirke i dag. Eksamen foregår i øvrigt ved, at studenterne skriver med kuglepen i hånd på gammeldags maner, da det endnu ikke har været muligt for os at finde en model, der er sikker nok ved brug af computer. For moderne studenter er det en uvant situation at skulle efterlade den bærbare derhjemme, droppe mobiltelefonen ved indgangen til eksamenslokalet, for kun rustet med lakridser, colaer og kuglepen at blive kastet ud i beskrivelsen af et ukendt emne. ENGELSK OVERCENSOR Eksamensspørgsmålene skal ifølge reglerne udarbejdes af faglæreren før semesterets start og godkendes af det britiske universitet. Ved eksamen i sommeren 2006 fik studenterne følgende opgave: Der ønskes en redegørelse for hovedlinjer i den tyske reformation til og med religionsfreden i 1555 samt et kort udblik til udviklingen i engelsk kirkeliv i samme periode. Senest efter fire timers forløb skal de studerende aflevere opgaverne, som så rettes og bedømmes af undertegnede sammen med provst, dr. theol. Mogens Jensen, Grindsted, der velvilligt har stillet sig til rådighed som censor i kirke- 4 MF bladet 6 SEP 2006

5 og missionshistorie. Siden har University of Wales via deres egen External Examiner kontrolleret, at vores karakterer svarer til dem, studenterne ville få efter britisk standard. Denne ekstra censor, der er britisk men dansklæsende, var heldigvis stort set enig i de givne karakterer. Kun i et enkelt tilfælde ville han hæve karakteren en anelse, og det blev den så, for den britiske censor har det afgørende ord. Glædeligvis bestod alle 16 studerende deres eksamen. SEMESTEROPGAVE Man kan ikke komme uden om, at denne eksamensform lægger op til godt gammeldags terperi forud for eksamen, og at der ikke i særlig grad lægges vægt på selvstændigt arbejde. For at råde bod på dette er der i det britiske undervisningssystem, som vi er tilknyttet, mulighed for at vælge at supplere eksamen med en semesteropgave. Denne tæller også med i den endelige karakter, med en vis procentdel. Denne mulighed havde jeg valgt ved dette semesters eksamen. Ved semesterets start fik studenterne derfor udleveret følgende emne til besvarelse: Der ønskes en kort redegørelse for hovedbudskabet i salmen: Den tro som Jesus favner (Salmebogens nr. 578) samt en redegørelse for om evt. i hvor høj grad salmen i sit budskab og ordvalg afspejler anliggender fra den lutherske reformation og de pietistiske hovedretninger. KOMBINATION AF EKSAMENS- FORMER Denne opgave har studenterne i deres få ledige stunder kunnet arbejde med frem til afleveringsfristen i april. Ved at gøre en ekstra indsats med denne opgave har de muligheden for at score en god karakter, der regnes ind i den samlede karakter for semestret. Det har den fordel, at den endelige karakter ikke udelukkende hænger på deres egen hukommelse eller nervøsitet på den egentlige eksamensdag. Ved at kombinere de to forskellige slags eksamensformer bliver der taget hensyn både til dem, der er gode til at arbejde hurtigt og til at huske årstal og sammenhænge i hovedet og dem, der er bedre til at arbejde i dybden med et emne uden at have noget tidspres over sig. Og begge eksamensformer svarer egentlig også til det, der senere må forventes af en præst: Paratviden og overblik på den ene side men også evne og ro til at kunne fordybe sig i et teologisk stof hjemme i studerekammeret. Semesteropgaven havde jeg valgt med den bevidste hensigt at knytte teologisk studium og praktisk kirkeliv tæt sammen. Brorsons salme kan man synge uden videre, men den rummer også dybder i sig. Jeg håber, at studenterne har fået et personligt udbytte ud af at arbejde med salmen, og har fået øjnene åbnet mere for de skatte, som ligger i vores salmebog. Jeg håber også, at de har fået skærpet opmærksomheden omkring det, vi synger i vore sange og salmer. Salmers og sanges indhold betyder meget i kirken, og de afspejler alle den tid, de er skrevet ind i. Nu er forsommerens eksamenstid for længst forbi. Et nyt arbejdsår venter for bachelorerne, der skal drive studier i græsk og hebraisk sprog, teologihistorie, etik og religionsfilosofi samt i udlægningen af visse skrifter i Ny Testamente. Tak for forbøn for dette, såvel som for den del af vores undervisning, der henvender sig til de studerende, der er indskrevet ved Aarhus Universitet. MF bladet 6 SEP

6 ØKONOMI Walther Plauborg Hansen Forretningsfører Første regnskabsår med bacheloruddannelse Menighedsfakultetet (MF) afsluttede det seneste regnskabsår den 30. juni. Regnskabsåret var det første regnskabsår med MF s bacheloruddannelse i teologi, hvilket både har præget hverdagen på MF og sat tydelige spor i regnskabet. Med den nye uddannelse følger nemlig udgifter til University of Wales for det løbende tilsyn med uddannelsen, og da uddannelsen endnu ikke har opnået SU-godkendelse, har MF støttet de studerende med stipendier svarende til ca. 1/3 af normal SU. Stor gavefremgang Der var i regnskabsåret behov for 5,5 mio. kr. i gaver og gavebreve for at kunne dække årets udgifter, og det svarer til stigning i gaveindtægterne på 10% i forhold til året før. Det har været utroligt opmuntrende gennem året at følge gaveindtæg- terne, som de fleste måneder lå et pænt stykke over sidste år. Vi sender en stor tak til Gud og MF s venner for de mange gaver, der er givet til MF i det forløbne år. Sammenlagt nåede vi en stigning i gaveindtægterne på ca. 7,5 % og måtte dermed afslutte regnskabsåret med et underskud på kr. Regnskabet bliver bragt i næste nummer. Studerende brug for støtte MF s repræsentantskab skal i september måned vedtage budgettet for regnskabsåret 2006/07, men det ligger fast, at MF også fremover vil tilbyde stipendier til de studerende, som kompensation for den manglende SU. Bestyrelsen har besluttet at hæve stipendierne til kr. pr. måned. Derfor har MF fortsat brug for mange gaver til at dække denne udgiftspost. Tak for jeres forbøn og støtte! STØT STUDERENDE UDEN SU Opret en fastgiveraftale på f.eks. 500 kr. pr. halvår til MF s stipendiepulje Ring til MF på tlf og få tilsendt en folder om stipendiepuljen eller Send en til wph@teologi.dk, hvori du oplyser, hvilket beløb og hvilke måneder du ønsker at give gaver til stipendiepuljen. Hvis du også oplyser registrerings- og bankkontonr. samt dit CPR-nr., så sørger vi for tilmelding til Betalingsservice DET LYSNER på Menighedsfakultetet I august er lofterne i auditorier, kaffestue og gange malet hvide for at lysne op i de lidt mørke rum. Vi glæder os over lysere rum og takker malermester Frede Møller fra Strandby for det store og frivillige arbejde, som han har udført ganske gratis for Menighedsfakultetet. 6 MF bladet 6 SEP 2006

7 Af studerende ved Menighedsfakultetet Studentersiden introducerer hermed Ordet frit. Ordet frit giver plads til, at studerende ved Menighedsfakultet kan dele nogle tanker eller starte en debat over et bestemt emne. Emnerne skal helst være relevante og aktuelle (så diskussioner om bibelsyn, baltisk kirkeliv og middelhavsruller må I i stedet sende til Ichthys eller skrive et speciale om.) ORDET FRIT: Ved Levi Dørken Jeg har i denne sommer kørt rundt til ungdomsuger på diverse bibelcampingpladser som sommermedarbejder for Bibellæserringen. Bibellæserringen har til formål at hjælpe børn, unge og voksne med at læse i biblen ved hjælp af såkaldte bibellæseplaner. Jeg tror aldrig, jeg før har snakket med så mange forskellige mennesker på så kort tid. Hovedsageligt snakkede vi med unge, og af dem var de fleste teenagere. Jeg oplevede, at der er sket en markant udvikling blandt teenagerne inden for de få år, der er gået, siden jeg selv var en af dem. De fleste kristne unge er virkelig kommet med på beatet: De går i smart tøj, har smart hår, hører den rigtige musik og opfører sig på mange måder, som alle andre unge i Danmark. Det er super fedt! Fedt, at de unge har det godt og også virker til at have det godt med det samfund, de lever i. Fedt, at så mange forældre har opdraget deres børn på en måde, så de helt naturligt impliceres i samfundet. Rent kirkeligt virker dette også til at være positivt: det er blevet lettere for de unge at tage folk udefra med på besøg på eksempelvis kristne campingpladser. (Jeg hørte, at der sidste år på Teen Camp i Lystruphave var omkring 20% unge fra kirkefremmede hjem.) Det er ikke længere så pinligt at være ung og kristen! Udviklingen er også vigtig for de unges selvværd og selvforståelse. Den accept flere unge møder, når de fortæller om deres tro, gør, at de også kan acceptere sig selv. Der kan findes mange flere positive følger af denne udvikling men desværre også nogle negative. Det kropsfikserede medieskabte menneskesyn, pornokulturen, drenges nedladende syn på piger og pigers ekstreme dyrkelse af kroppen har desværre også sat sit præg på de unge kristne. Jesu udlægning af det 6. bud, hvor bare et blik på en anden mands hustru betegnes som ægteskabsbrud, virker til at være DET KROPSFIKSEREDE MEDIE- SKABTE MENNESKESYN, POR- NOKULTUREN, DRENGES NEDLA- DENDE SYN PÅ PIGER OG PIGERS EKSTREME DYRKELSE AF KROP- PEN HAR DESVÆRRE OGSÅ SAT SIT PRÆG PÅ DE UNGE KRISTNE. nær ved glemt. Det er nogle steder blevet nærmest legitimt blandt kristne, at drenge kan tale om forskellige pigers kroppe! Virkelig mange piger har det dårlig med deres kroppe, og nogle forsøger at kompensere for dette ved at udstille sig selv. De kristne unge bliver i deres åbenhed overfor samfundet i stor grad præget af det. Men er det muligt at stoppe denne udvikling på andre måder end ved helt at lukke af? Bør vi nægte vores børn adgang til MTV, ungdomsprogrammer og internet? Jeg synes, det er svært. Kan der findes en balance, hvor de unge virkelig bliver impliceret i den verden, de lever i men samtidig ikke bliver præget af alt det negative, det fører med sig? Jeg tror ikke, vi kan finde balancen. Men jeg mener heller ikke, at nogle af grøfterne er acceptable. Jeg tror, det bedste vi kan gøre er at snakke med de unge om problemerne og farerne. Jeg tror, at vejledning og forståelse i disse sager bør sættes meget højt i det kristne ungdomsarbejde. Tabuerne skal brydes. MF bladet 6 SEP

8 I ØVRIGT DEN EVIGE FRELSE og næste måneds kontoovertræk Henrik Højlund Sognepræst i Løsning Man kan finde trøst de mærkeligste steder i Bibelen. Således en lille betydningsløs sidebemærkning i Jeremias 37, 12. Der står, at Jeremias ville en tur til Benjamins land for at få sin del i en familiearvesag. Hvor mærkeligt. Her gik man og troede, at den karismatiske, lidende, lidenskabelige profet Jeremias var alt for stor og optaget til at beskæftige sig med banale, jordiske forhold. Men det var så han ikke. Her går vi rundt i vores egen lille tilværelse, spændt ud mellem de største spørgsmål og sager vores egen og menneskers evige frelse, med alle de sager der følger i kølvandet af det og så de små banaleste hverdagsbekymringer såsom lidt for stort overtræk på kontoen, diskosprolapsen og vaskemaskinen der er gået i stykker. Og i denne udspændthed kan man nogle gange føle, at man bliver revet fra hinanden mellem to virkeligheder, der ikke når sammen. Og vist kan hverdagens bekymringer og jag blive for meget, tage overhånd, kvæle ånden, blive en dyrkelse af bugen og mammon og andre afguder. Men ikke desto mindre, Jeremias tog midt i sit store livskald af sted for at få sin del af en arv. Til syvende og sidst har det at gøre med, at jord og Himmel hænger sammen. KALENDER September 7. Foredrag om Judasevangeliet og den nytestamentlige kanon ved professor Oskar Skarsaune kl Kursus i brug af Powerpoint kl og ved generalsekretær Heinrich Pedersen Repræsentantskabsmøde 16. Årsfest kl Oktober Informationstur til Lolland-Falster 15. Menighedsfakultetets kollektdag med indsamling i landets kirker November 7-9. Informationstur til Hanherred 9. Semesterforelæsning og efterfølgende seminar v professor Henri Blocher fra Frankrig December 21. Semesterafslutning kl Ændringer vedr. abonnement - ring venligst MASKINEL MAGASINPOST Januar Teolkursus med emnet Mission i lokalområdet 31. kl Semesterindledning Februar Informationstur til Sønderjylland Marts Retræte for studenter April Informationstur til Bornholm 16. Semesterforelæsning ved Richard Averbeck om gammeltestamentlige emner ISSN X MF bladet ID Glumsø PortoService ApS Fabriksvej Pandrup Besøg