Nyhedsbrev nr. 5 Oktober-November 2015

Transkript

1 Nyhedsbrev nr. 5 Oktober-November 2015 Socialdemokratiet i Hedensted kommune Indhold Siden sidst Christel Schaldemose - 6. november Valgtilforordnede 3. december Hvad skal vi stemme om? Nyt fra Daniel i Folketinget Det lokale medlemsdemokrati Om budgetmødet læserbrev Om budgettet fra gruppeformanden Hvad er der i støbeskeen? Rød kalender Siden sidst Det blev et LANGT nyhedsbrev denne gang 8 siders almindelig tekst og så et tillæg på 4 sider med titlen Fakta om flygtninge i Hedensted kommune. Christel Schaldemose 6. november Som I kan se af annoncen herunder har vi været heldige at få en aftale med vores EUparlamentariker Christel Schaldemose om at komme til Hedensted d. 6. november. Det er ganske vist en højhellig fredag og sidst på eftermiddagen, men vi håber alligevel at mange vil finde tid til at kikke ind på Hedensted Sognegaard også i betragtning af, at der er gratis aftensmad med i arrangementet. I skal dog selv betale for drikkevarerne. Vi starter ude i Europa med at annoncere for mødet med Christel Schaldemose på fredag i denne uge. Efterfølgende en omtale af vor hjemlige folkeafstemning d. 3 december, hvor vi gerne vil have meldinger fra de medlemmer, der vil være med som valgstyrer på denne dag. Og hvis nogen er i tvivl om, hvad vi skal stemme om den 3 december, så bør de ikke være det efter at have læst Vera Hammervigs meget grundige omtale på side 2 til 4. Her får vi ridset lidt EU- som vi historie op og får at vide hvilke direktiver, vælger eller ikke vælger på afstemningsdagen. Daniel har nyt fra Folketinget og Henrik gengiver essensen af det budgetforlig, der har været i Hedensted kommune. Der er også plads til et kritisk læserbrev, og det svar som gruppeformanden giver på det. Det lokale medlemsdemokrati får også et par ord med på vejen blandt andet foranlediget af, at Socialdemokratiets bagland ikke er enig med et par byrødder mht. flygtninges undervisning i det danske sprog. En sådan uenighed internt i partiet er åbenbart nok til at komme på forsiden af Horsens Folkeblad. Så har vi prøvet det med! Inga Sørensen Udover at komme ind på den kommende folkeafstemning, vil Christel også fortælle om sit arbejde i EU-palarmentet, og give eksempler på, hvad EU betyder for vores hverdag i Danmark. Og så vil der natruligvis også være lejlighed til at stille spørgsmål og til at debattere den aktuelle flygtninge situation. Inga Sørensen Valgtilforordende til 3. dec. Ved den kommende folkeafstemning torsdag d. 3. dec. skal der bruges valgtilforordnede. Vi skal fra liste A komme med forslag til i alt 47 personer til dette hverv. Heldigvis er det sådan, at der nu er et system kaldet Valghalla, der indeholder en database med oplysninger på alle de borgere, der tidligere har været valgtilforordnet.

2 En del har allerede meldt ind, at de gerne vil være med igen. Så derfor er du interesseret i at være valgtilforordnet, så sig endelig til uanset at du ikke har været med før, idet nogle af de tidligere ikke kan eller har lyst til at deltage denne gang. Man siger til ved enten at skrive en mail eller ringe til Henrik Alleslev eller undertegnede. Vi har begge adgang til at ajourføre listerne i Valghalla. Vore kontaktoplysninger er: Henrik tlf mail: henrik.alleslev@hedensted.dk Inga tlf eller Mail: ingas@profilbermail.dk Hvad skal vi stemme om 3. dec.? Der bliver talt en del om EU-valget den 3. december. Men hvad er det egentlig, vi skal stemme om? Først lidt historie I 1991 blev man i EU enige om en ny traktat. Den skulle de enkelte medlemslande så ratificere (godkende), og da traktaten indeholdt nogle suverænitetsafgivelse, skulle den vedtages jf. 20 i grundloven enten med 5/6 flertal af folketingets 179 medlemmer, og hvis det ikke var muligt skulle der en folkeafstemning til. I 1992 var der ikke i Folketinget flertal for traktaten og ved den efterfølgende afstemning blev traktaten også forkastet. Efterfølgende blev 7 af folketingets partier enige om det såkaldte nationale kompromis, som blev forhandlet med de andre EU-lande i Edinburgh i december Det indebar, at Danmark gik ind for Maastrichttraktaten under forudsætning af, at Danmark kunne holde sig uden for EU-samarbejdet på fire punkter, nemlig Unionsborgerskab Tredje fase af den økonomiske og monetære union Afgørelser og aktioner på forsvarsområdet Overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender. Den 18. maj 1993 stemte danskerne JA til traktaten. Så kunne Maastricht-traktaten træde i kraft pr. 1. december Det er med andre ord næsten 22 år siden, og der er jo sket meget i Danmark og i Verden siden da. Nu er det nogle af punkterne i samarbejdet om retlige og indre anliggender, der skal til afstemning den 3. december Med Maastricht-traktaten (1993) blev samtlige samarbejdsområder inden for retlige og indre anliggender (med undtagelse af dele af visumpolitikken) placeret i det mellemstatslige samarbejde (se faktaboks). Danmarks forbehold skyldes, at der samtidig blev skabt mulighed for, at rådet med enstemmighed kunne beslutte at overføre en række af samarbejdsområderne til det overstatslige samarbejde (se faktaboks).. Mellemstatsligt vil sige At reglerne binder kun staterne, som skal omsætte dem til national lov. Kommissionen kan kun komme med ideer. Regler vedtages normalt med enstemmighed i Ministerrådet. Europaparlamentet skal kun konsulteres og Domstolen har ikke kompetence. Overstatsligt vil sige At reglerne har direkte virkning for borgere og virksomheder. Kommissionen har initiativet. Regler vedtages ofte med kvalificeret flertal i Ministerrådet. Europarlamentet er medlovgiver. Domstolen har fuld kompetence til at sikre overholdelsen af regler. Med Amsterdam-traktaten (1999) blev det besluttet at gøre en del af det mellemstatslige samarbejde om retlige og indre anliggender til overstatsligt samarbejde. Det drejer sig om visum, asyl, indvandring og andre politikker i forbindelse med den fri bevægelighed for personer, som blev flyttet over i EU-traktaten. Det var denne overflytning, der aktiverede det danske forbehold, og det er præciseret i protokollen om Danmarks stilling, at Danmark ikke deltager i Rådets vedtagelse af beslutninger, der foreslås i forbindelse med afsnit VI i EUtraktaten. Danmark kan heller ikke påføres økonomiske følger af beslutningerne bort set fra de administrative. Side 2 af 8

3 Samarbejdet i EU har hvilet på 3 søjler: Søjle 1: de europæiske fællesskaber med Toldunion, ØMU en og det indre marked, landbrugspolitik og handelspolitik. Søjle 2: den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Søjle 3: politi- og strafferetligt samarbejde, herunder bekæmpelse af racisme og fremmedhad, bekæmpelse af handel med narkotika og våben, bekæmpelse af organiseret kriminalitet, terrorbekæmpelse, bekæmpelse af menneskehandel og forbrydelser mod børn. Med Maastrichttraktaten (1993) blev søjlestrukturen ophævet, og derfor betyder det danske forbehold på det retlige område, at Danmark ikke vil kunne deltage i politisamarbejdet og retligt samarbejde i kriminalsager, der går fra at være et mellemstatsligt samarbejde til at være overstatsligt. Danmark har haft særstatus på mange områder, fx i forbindelse med arbejdet i Europol, hvor det har været muligt for Danmark at gå direkte i Europols databaser og få umiddelbar hjælp til undersøgelse og opklaring af forbrydelser, der går over landegrænser. Det er en mulighed, som vi mister ved et nej ved afstemningen den 3. december. Så skal vi igen ansøge om adgang, og det vil forsinke arbejdet. Det retlige forbehold indeholder 32 punkter, som er undtagelser i de retlige forbehold. Af dem er det 22, vi ønsker at tilmelde det europæiske samarbejde med et JA. Et JA vil sætte os i stand til at deltage fuldt ud i Europol (EUpolitisamarbejde) og Eurojust (EU-samarbejde mellem anklagemyndigheder). Her ligger bl.a. afgørelser i skilsmissesager mellem to af forskellig nationalitet eller bopæl i to forskellige lande. Også sådan noget som anholdelser i andre EU-lande af kriminelle i danske retssager ligger her. Men hvilke af de eksisterende, forbeholdsbelagte direktiver er det så, vi skal stemme JA til? Det er følgende direktiver: 1. Den europæiske efterforskningskendelse i straffesager 2. Den europæiske beskyttelsesordre 3. Forordningen om den civilretlige beskyttelsesordre 4. Menneskehandelsdirektivet 5. Seksuelt misbrug af børn 6. Cybercrimidirektivet 7. Om markedsmisbrug 8. Om falskmøntneri 9. Konkursforordningen 10. Bevisoptagelsesforordningen 11. Betalingspåkravsforordningen 12. Småkravsforordningen 13. Forordningen om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav 14. Mæglingsdirektivet 15. Rom-I-forordningen om lovvalg inden for kontrakt 16. Rom-II-forordningen om lovvalg uden for kontrakt 17. Forordningen om bilaterale aftaler om lovvalgsregler 18. Arveretsforordningen 19. Bruxelles IIa-forordningen, som har til formål at forenkle og effektivisere behandlingen af grænseoverskridende tvister i sager om forældreansvar (forældremyndighed, samvær og børnebortførelser) samt separation og skilsmisse. 20. Underholdspligtforordningen 21. Forordningen om bilaterale familieretlige aftaler 22. Kontosikringsforordningen som har til formål at lette grænseoverskridende gældsinddrivelse på det civilretlige område ved indførelse af en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender. De resterende 10 punkter, som IKKE er til afstemning, er Rom III-forordningen, som harmoniserer medlemsstaternes regler om lovvalg i sager vedrørende skilsmisse og separation. Offerdirektivet, som sætter rammere for myndigheders behandling af ofre for kriminalitet og sikrer, at ofret får passende information, støtte og beskyttelse og kan deltage i straffesagen. Retshjælpsdirektivet Direktivet om ret til tolke- og oversætterbistand i straffesager Direktivet om ret til information i straffesager Ret til Advokatbistand Konfiskationsdirektivet Side 3 af 8

4 Om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed Om oprettelse af et program for retlige anliggender for perioden Programmet støtter uddannelse af dommere og anklagere, retligt samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af narkokriminalitet og beskyttelse af ofre for kriminalitet. Forordningen om almindelige bestemmelser om Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og om instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring. Det er således klart, at flygtninge- og asylpolitikken IKKE er til afstemning, skønt visse partier forsøger at give det indtryk, at det også er med. Jeg håber med denne redegørelse at have bragt lidt klarhed over, hvad vi skal stemme om, og hvilke punkter, der ikke er til afstemning Nyt fra Daniel i Folketinget Vera Hammervig Dagpengeaftale Det er vist ingen hemmelighed, at dagspenge debatten har gjort rigtig ondt på os socialdemokrater. Det har været vanskeligt at sidde i regeringen og skulle gennemføre en dagpengereform, som vi oprindeligt stemte imod i En dårlig reform udarbejdet af Venstre og Dansk Folkeparti, som vi i regeringsperioden forsøgte at råde bod på med flere forskellige midlertidige løsninger. Det var en reform, der kostede dyrt. Den har som bekendt betydet, at titusindvis af danskere er faldet ud af dagpengesystemet. Derfor er det også gode nyheder, at vi nu endelig har fået lavet en ny dagpengeaftale. Socialdemokraterne har sammen med regeringen og Dansk Folkeparti indgået en aftale om en ny dagpengereform, der skaber tryggere forhold for vores arbejdsløse. Det har der været brug for. Aftalen er ikke perfekt. Men den er en markant forbedring i forhold til det nuværende system og det kan vi godt glæde os over. For det første gør aftalen det nemmere at genoptjene dagpenge, og det er helt centralt. For vi vil gerne gøre det attraktivt at tage ansættelse i kortere perioder. Vi ved, hvor vigtig det er, at man som arbejdsløs fastholder en tilknytning til arbejdsmarkedet. Aftalen betyder, at færre vil falde ud af dagpengesystemet, og det er selvfølgelig vigtigt. For det andet er det lykkes os at finde flere penge til dagpengesystemet. Da dagpengekommissionen offentliggjorde sine anbefalinger, stod det klart, at det krævede flere penge, hvis vi skulle skabe et mere trygt dagpengesystem. Regeringen var først afvisende, men det lykkedes os at få tilført 300 mio. kr. For det tredje er det en langtidsholdbar aftale. Både ved at skabe et system med øget tryghed, hvor færre falder ud, og samtidig fordi vi med aftalen har sikret, at Dansk Folkeparti og Venstre ikke kan gentage deres fatale fejltagelse fra 2010 igen. For det fjerde har vi med aftalen givet håndslag på at holde øje med udviklingen. Det vil sige, at hvis der mod forventning falder flere ud end forudset, så kan vi reagere på det. Alt i alt er det en aftale, der forbedrer trygheden og skaber stabilitet om forholdene for vores arbejdsløse. Så selvom løsningen ikke er perfekt, er der god grund til at være tilfreds med, at Socialdemokraterne nu har sikret et forbedret dagpengesystem. Regeringens angreb på familierne For nylig var vi vidne til et frontalangreb fra regeringen mod de danske børnefamiliers vilkår. Budskabet var simpelt forældre til små børn skulle glemme alt om at gå på deltid og bare se at komme i gang. Det var beskæftigelsesministeren, Jørgen Neergaard Larsen, og børne- og undervisningsministeren, Ellen Trane Nørby, der stod bag. De to ministre mener, at de danske børnefamilier arbejder for lidt. De skal simpelthen arbejde noget mere. I valgkampen lød en af mine overskrifter: Tid til hinanden: Lad os dyrke vores relationer lidt mere og materialismen lidt mindre. Derfor er jeg helt uenig med de to ministre, når de direkte taler Side 4 af 8

5 imod, at forældre til små børn skruer lidt ned for arbejdstiden i en periode. For hvorfor er det egentlig sådan, at vi i Danmark typisk arbejder allermest, netop når vi har små børn? For nogle fungerer det glimrende, og det er jo bare godt. Men for andre ville det fungere bedre, hvis der var bedre muligheder for at skrue lidt ned for arbejdstiden i nogle faser af livet og så skrue lidt op i andre faser. Vores nære relationer er noget af det vigtigste vi har både for børn og voksne. Derfor skal vi tage de stressede børnefamiliers vilkår alvorligt. Jeg har rettet henvendelse til beskæftigelsesministeren for at få ham til at redegøre for sine udtalelser om, at danske børnefamilier ikke arbejder nok. Ifølge en række undersøgelser forholder det sig nemlig sådan, at danske børnefamilier sammenlignet med andre lande er nogle af dem, der arbejder allermest, når man lægger mors og fars arbejdstid sammen. Danske mødre og fædre er bestemt ikke dovne, og vi skal ikke se passivt til, mens Venstre tager første skridt mod en familiepolitik, der gør mere skade end gavn. Finansloven Torsdag den 22. oktober fandt førstebehandlingen af finansloven sted. Som sædvanligt blev der i timer debatteret mellem partierne i en debat, der først sluttede sent ud på aftenen. Finanslovsdebatten viser tydeligt de forskelle, der er på regeringen og den vej, Socialdemokraterne peger på. Regeringen ønsker en sparekurs ud fra påstanden om, at der ikke er plads til en stigning i det offentlige forbrug. Sagen er blot den, at regeringens egne økonomiske embedsmænd siger den imod: Der er faktisk råd til at øge væksten i det offentlige forbrug med 0,7 pct. i gennemsnit om året frem imod 2020, hvilket er mere end det, Socialdemokraterne sagde i valgkampen. Konkret vil regeringen spare milliarder af kroner på velfærden, ulandsbistand, forskning og klima og miljø. Det er besparelser, der vil have store konsekvenser. Derfor er Socialdemokraterne også mere end villige til at møde op til forhandlinger og tage ansvar for at lave en bred og bedre finanslov end den, Venstre har foreslået. Vi er bekymrede for, at regeringen allerede har besluttet sig for at indgå en finanslovsaftale med Liberal Alliance, der kun vil gøre det endnu mere skævt og Dansk Folkeparti, der allerede på forhånd har opgivet deres krav om flere penge til velfærd, og som aldrig finansierer deres forslag. Det vil ikke være godt for Danmark. Der er tydelige forskelle på regeringens og Socialdemokraternes ønsker til finansloven for For velfærden og Danmark håber jeg virkelig, at Venstre gør det rigtige og indgår en bred aftale sammen med Socialdemokraterne. Sådan en aftale vil formentlig ligesom dagpengeaftalen ikke være perfekt. Men som socialdemokrater er vi altid villige til at tage ansvar, så længe vi kan sætte et markant aftryk i den rigtige retning. Det lokale medlemsdemokrati Daniel Toft Jakobsen Fra EU og Folketing vil det næste indlæg handle om vores egen partiforening, hvor der på det seneste bestyrelsesmøde (8. okt) var et punkt om Kommunikation forslag om åbne bestyrelsesmøder og referater. Punktet var foreslået af nogle medlemmer med henvisning til, at bestyrelsesmøderne tidligere har været offentlige. Bestyrelsen besluttede at møderne fortsat holdes uden tilhørere, men at referatet med anførsel af hvem, der tager sig af de enkelte beslutninger, bringes på hjemmesiden. Dette vil nu blive effektueret, så medlemmerne fremover kan se dagsorden og beslutningsreferater på vores hjemmeside Bent Alminde har påtaget sig jobbet med at opdatere hjemmesiden med de nye tiltag. Noget udsædvanligt har der også været afholdt ekstraordinært bestyrelsesmøde d. 19. oktober, hvor bestyrelsen ønskede byrådsmedlemmernes argumenter for, hvorfor flygtninges danskundervisning skulle placeres udenfor de 37 timers aktivering. Med de spilleregler, der nu engang er i vores demokrati, er denne sag endt på forsiden af Horsens Folkeblad fredag d. 30. oktober, hvor også Johnny Sørensens læserbrev om emnet kan ses. Både læserbrev og referat fra det ekstraordinære bestyrelsesmøde vil kunne ses på vores hjemmeside. Inga Sørensen Side 5 af 8

6 Om budgetmødet læserbrev Den 29. september var der indkaldt til medlemsmøde, hvor byrådsmedlemmerne redegjorde for de forhandlinger og forslag der var om kommunens budget. Som et ekstra punkt på mødet blev der også fortalt om kommunes integrationshandleplan, og hvordan den blev udmøntet i praksis. Mødet om budgettet har givet anledning til nedenstående læserbrev. Budgetmødet De fremmødte blev tæppebombet med tal, masser af tal. Den socialdemokratiske byrådsgruppe sendte byger af tal hen over hovedet på forsamlingen. Store og små tal kom hvislende. Man var under beskydning det meste af aftenen. Jeg blev efterhånden ret sikker på, at byrådsmedlemmerne præsenterede et budget, der var færdigforhandlet. Der var ikke mere at tale om. Kæft trit og retning i det topstyrede forhenværende arbejderparti. Jeg ved ikke, hvordan andre havde det, men jeg undrede mig. For hvor var de socialdemokratiske finger- og fodaftryk. Og hvorfor skulle vi bruge en lang aften på tal, som man lige så godt kunne finde på kommunens hjemmeside? De fleste af udgifterne i kommunens budget er lovbundne, men der må da være en lille klat tilbage til den lokale politik. Hvor mange? Tusinder? Millioner? Næppe milliarder! Dem kunne vi da have hygget os med i stedet for at medtage både revl og krat. Nedskæringsdillen hærger de offentlige arbejdspladser. Man vil have det samme arbejde udført trods nedskæringer. Måske kunne det være socialdemokratisk politik at forbedre arbejdsvilkårene for de kommunalt ansatte? Og hvorfor er skatteprocenten hellig? Det må da være muligt at forklare kommunens borgere, at fællesskabet har brug for flere penge. Til børnepasning, til folkeskolen og til de ældre. En mindre stigning burde ikke være afskrækkende. Socialdemokraterne har krav på en mere synlig socialdemokratisk politik. Der skal være forskel på rød og blå politik. Ejnar Kristian Møller Om budgettet fra gruppeformanden Kristian Møller har kommenteret måden, hvorpå byrådsgruppen fremlagde Hedensted Kommunes budgetoplæg, på medlemsmødet d. 29/9. Jeg tror, der altid vil være forskellige meninger om, hvor detaljeret og talorienteret man skal være i sådan en gennemgang, men alle har bestræbt sig på, at det skulle være så informativt som muligt, og din oplevelse af at man blev tæppebombet med tal, synes jeg er stærkt overdrevet. Og ja, du har helt ret i, at budgettet stort set var færdigbehandlet. Når informationsmødet er placeret efter diverse budgetseminarer, intens behandling i de forskellige fagudvalg, forhandlinger imellem de politiske partier og ikke mindst lige før budgettet formelt skal vedtages af byrådet, vil det være meget tæt på at være færdigbehandlet. Hedensted Kommunes budget for 2016 er blevet forhandlet på plads af byrådet, hvor alle de politiske partier bakkede op. Hovedpunkterne i budgetaftalen er at der, ligesom de foregående år, skal være et råderum på 100 mill., hvoraf de 30 mill. skal gå til at styrke kommunens likviditet og de resterende 70 mill. skal gå til anlægsprojekter, så der stadig er mulighed for at vedligeholde vores veje samt renovere skoler, m.m. Det ser ud til at Hedensted Kommune er ved, stille og roligt, at bevæge sig fra budgetaftaler med evindelige besparelser, til at indgå budgetter med mulighed for at udvikle på forskellige områder. Dette er resultatet af en lang sej kamp, hvor især de to store partier i byrådet, har samarbejdet om at få økonomien til at hænge sammen. Socialdemokraternes største fingeraftryk i budgetaftalen er, at der afsættes 3 mill. på driftsbudgettet til at gøre det gratis for vore foreninger at bruge idrætshallerne i kommunen. Det vil forhåbentlig medføre, at der er flere kom kommer ud i hallerne og dyrker motion til gavn for den almindelige folkesundhed. Desuden har det været vores ønske at følge op på visionen om, at Hedensted Kommune skal være en god kommune at være frivillig leder i. Der er flere andre gode tiltag i budgettet, som styrker den frivillige indsats, som rigtig mange yder i vores kommune. Side 6 af 8

7 Desuden vil der være fokus på byudvikling i vore største bysamfund, hvor både Tørring, Hedensted og Juelsminde tilgodeses. I forbindelse med budgetaftalen, vil gerne benytte lejligheden til at takke mine gruppefæller i den socialdemokratiske byrådsgruppe, for et rigtig godt og seriøst stykke arbejde hvor nøgleordet har været ansvarlighed. Henrik Alleslev Gruppeformand Aktiviteter i støbeskeen På følgende sides røde kalender vil nogen nok savne en dato for et medlemsmøde, hvor dagsordenen er den årlige julefrokost og socialt samvær. Der er imidlertid endnu ikke sat fast dato på denne begivenhed, hvilket vil ske på det kommende bestyrelsesmøde d. 11. nov. Der har slet ikke været nogen billeder i dette nummer af nyhedsbrevet kun tekst og tekst og mere tekst. Nu er der så lige lidt spalteplads til overs derfor bringes et flot efterårsbillede af en vej. Der har også været på tale at afholde informationsmøder om flygtningesituationen i vores kommune. Denne ide er ikke opgivet men er overhalet lidt af opklaringsarbejdet mht. at fremskaffe reel viden om de faktiske forhold, og hvem der evt. kan stå for at formidle det. Forløberen for sådanne informationsmøder er det tillæg, der følger med nyhedsbrevet her Fakta om flygtninge i Hedensted kommune. Det er tanken at opdatere dette tillæg med jævne mellemrum derfor står der en tydelig versionsdato i overskriften. Det akn også være relevant at få det op på vores hjemmeside. Baggrunden for at producere tillægget med informationer om flygtninge er, at der generelt mangler almindelig oplysning om flygtninges situation i kommunen. Verden banker på også i vores kommune. Det ser vi blandt andet ved det stigende antal flygtninge som vi skal huse og integrere i vores samfund. Det er en udfordring men jeg tror, der er mange kræfter og ressourcer i vores lokalsamfund til at løse dennee opgave, og mange almindelige borgere vil gernee hjælpe til. Hvordan man lige kommer i gang med at hjælpe kan man måske blive inspireret til ved at læse Lillian Andersens oversigt over de frivillige grupper i Fakta-tillægget. Inga Sørensen Årstiderne skifter og vi er underlagt de skiftende forhold som verden byder os. Vejen kan symbolisere at livet går bare videre selvom vi ind i mellem ønsker os lidt stilstand og uforanderlighed, så er det ikke sådan virkeligheden er. Side 7 af 8

8 Rød kalender version Oktober November December T 1 S 1 T 1 F 2 M 2 O 2 Bestyrelsesmøde L 3 T 3 T 3 Folkeafstemning S 4 O 4 F 4 M 5 T 5 L 5 T 6 F 6 Christel Schaldemose S 6 O 7 Bestyrelsesmøde L 7 M 7 T 8 S 8 T 8 F 9 M 9 O 9 L 10 T 10 T 10 S 11 O 11 Bestyrelsesmøde F 11 M 12 T 12 L 12 T 13 F 13 A-konference - Kolding S 13 O14 L 14 M 14 T 15 S 15 T 15 F 16 M 16 O 16 L 17 T 17 T 17 S 18 O 18 F 18 M 19 Ekstraordinær Best.m. T 19 L 19 T 20 F 20 S 20 O 21 L 21 M 21 T 22 S 22 T 22 F 23 M 23 O 23 L 24 T 24 T 24 S 25 O 25 F 25 M 26 T 26 L 26 T 27 F 27 S 27 O 28 L 28 M 28 T 29 S 29 T 29 F 30 M 30 O 30 L 31 T 31 Deadline for næste nyhedsbrev er lørdag d Indlæg modtages gerne send til Inga Sørensen mail ingas@profilbermail.dk side 8