Danske virksomheder står bedre med en tilvalgsordning

Transkript

1 Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang opgøret med det danske retsforbehold. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt 03 DEC Af Ulla Lyk-Jensen, ulj@di.dk Seniorchefkonsulent Lars Holm Nielsen, lhni@di.dk Chefkonsulent Alexander Porsman, alpo@di.dk Konsulent, advokat Rolf Ejlertsen, rej@di.dk Chefkonsulent Danske virksomheder står bedre med en tilvalgsordning Dansk erhvervsliv har kun fordele af den tilvalgsordning, som erstatter retsforbeholdet, hvis vælgerne stemmer ja til folkeafstemningen 3. december. 14 af de 22 retsakter i tilvalgsordningen gør det lettere og tryggere at være dansk virksomhed i Europa. Danske virksomheder får lige og fair konkurrencevilkår, og Danmark kan forblive i Europol, som er en forudsætning for effektiv bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet som piratkopiering og cybercrime. 31

2 03 DEC Det danske retsforbehold stammer fra 1992, efter et spinkelt flertal af danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten. Forbeholdet blev til med Edinburgh-aftalen, hvor de øvrige EU-medlemsstater accepterede, at Danmark fik en særstilling i form af fire forbehold for udvalgte dele af Maastricht-traktaten; den forsvarspolitiske del, den fælles mønt, unionsborgerskabet og et fremtidigt overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender (RIA-samarbejdet). Retsforbeholdet blev i sin tid formuleret sådan, at Danmark kunne deltage fuldt ud i RIA-samarbejdet, så længe samarbejdet var rent mellemstatsligt. Forbeholdet ville derfor EU-samarbejdet om retlige og indre anliggender omfatter 1. det civil-, handels- og familieretlige område 2. strafferetligt samarbejde og politisamarbejde 3. grænsekontrol, asyl og indvandring På grund af retsforbeholdet står Danmark i dag som det eneste EU-land uden for alle dele af dette samarbejde. først få betydning, hvis dele af samarbejdet blev overstatsligt. Efter vedtagelsen af Amsterdamtraktaten i 1999 og Lissabon-traktaten i 2009 er hele RIA-samarbejdet nu overstatsligt. Derfor står Danmark i dag uden for alle dele af RIA-samarbejdet. Vi samarbejder således ikke længere med de øvrige medlemsstater på områder, hvor Danmark ellers tidligere har deltaget. Helt konkret betyder det, at nye forordninger og direktiver, der vedtages i RIA-samarbejdet, ikke gælder for danske borgere, virksomheder og myndigheder, der således ikke har de rettigheder og pligter, som følger af disse retsakter. Dog gælder forordninger og direktiver, der er vedtaget på mellemstatsligt niveau før Lissabon-traktaten, og som ikke siden er blevet erstattet af nye retsakter, fortsat for Danmark. Eksempelvis er politisamarbejdet i Europol baseret på mellemstatsligt grundlag. Men den nye Europol-forordning, der forventes vedtaget i 2016, vil være overstatslig. Det betyder, at det danske retsforbehold aktiveres, og at Danmark må forlade Europol. Politisk håndslag om Danmarks medvirken Især udsigten til at Danmark må forlade Europol, er årsagen til, at et bredt flertal i Folketinget i december 2014 indgik aftalen Danmark i Europol, hvor regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre, Konservative og Socialistisk Folkeparti, blev enige om at udskrive en folkeafstemning 1. I ET MELLEMSTATSLIGT samarbejde træffes beslutninger ved enstemmighed mellem de deltagende lande uden for EU s institutioner. De vedtagne regler skal omsættes til national lovgivning for at få virkning i medlemslandene. I ET OVERSTATSLIGT samarbejde træffer medlemslandene beslutninger inden for EU s institutioner (Ministerrådet og Europa-Parlamentet). Flertalsafgørelser kan anvendes, og der kan vedtages regler, som har direkte virkning i medlemslandene. Det klassiske EU-samarbejde om eksempelvis indre markeds lovgivning vedrørende produktsikkerhed, forbrugerrettigheder og fødevaresikkerhed har altid været overstatsligt. Folkeafstemningen afgør, om retsforbeholdet skal omdannes til en tilvalgsordning, der bl.a. sikrer, at Danmark forbliver fuldgyldig deltager i Europol. Partierne aftalte samtidig, at Danmark fortsat skal stå uden for den del af EU s RIA-samarbejde, der handler om asyl og indvandring. I en opfølgende aftale fra marts 2015 konkretiserede de fem aftalepartier, hvilke EU-retsakter Danmark vil tilslutte sig med en tilvalgsordning 2. Det er 22 eksisterende retsakter, som borgere, virksomheder og myndigheder ikke kan gøre brug af i dag, fordi retsforbeholdet står i vejen. Den politiske aftale fravælger samtidig 10 andre EU-retsakter, som Danmark ikke vil tilslutte sig. Derudover er der politisk enighed om, at Danmark heller ikke skal tilvælge hverken nuværende eller fremtidige retsakter om > 2. JUNI 27. OKT. 12. DEC. 18. MAJ Danmark stemmer nej til MAASTRICHT-TRAKTATEN. DET NATIONALE KOMPROMIS, politisk fortolkning af nej et til Maastricht-traktaten. EDINBURGH-AFGØRELSEN formulerer de danske EU-forbehold. Danskerne stemmer ja til MAASTRICHT-TRAKTATEN og de danske EU-forbehold. Samarbejdet om retlige og indre anliggender (RIA-samarbejdet) er mellemstatsligt. 32 DI BUSINESS NOVEMBER 2015 NR. 08

3 Danske virksomheder sælger 62,5 pct. af deres varer og tjenester til det indre marked Danmarks eksport af varer og tjenester til det indre marked (de 28 EU-lande samt Norge, Island og Liechtenstein), 2013, mia. kr. Nr. 2: Sverige 115,3 mia. kr. Nr. 7: Finland 24,7 mia. kr. De 14 største danske eksportmarkeder i det indre marked købte danske varer og tjenester for 595 mia. kr. i Det svarer til godt 94 pct. af afsætningen til det indre marked. De 16 øvrige lande i det indre marked Ungarn, Litauen, Grækenland, Letland, Rumænien, Island, Portugal, Estland, Slovakiet, Luxembourg, Kroatien, Bulgarien, Slovenien, Malta, Cypern og Liechtenstein købte danske varer og tjenester for godt 36 mia. kr. i Det svarer til knap seks pct. af den samlede danske eksport. Nr. 4: Norge 73,7 mia. kr. Nr. 3: Storbritannien 76,0 mia. kr. Nr. 12: Irland 9,2 mia. kr. Nr. 6: Frankrig 28,0 mia. kr. Nr. 5: Holland 40,4 mia. kr. Nr. 11: Belgien 16,4 mia. kr. Nr. 1: Tyskland 140,5 mia. kr. Nr. 13: Tjekkiet 6,7 mia. kr. Nr. 14: Østrig 5,9 mia. kr. Nr. 9: Polen 19,4 mia. kr. Nr. 10: Spanien 17,0 mia. kr. Nr. 8: Italien 21,3 mia. kr. USA er det største danske eksportmarked uden for det indre marked. USA købte danske varer og tjenester for 88,6 mia. kr. i 2013 og var således Danmarks tredjestørste eksportmarked samlet set. Danmark eksporterede for 39,2 mia. kr. til Kina, der derved var det syvendestørste danske eksportmarked og det næststørste uden for det indre marked. Tredjestørste danske eksportmarked uden for det indre marked var Schweiz (samlet nr. 11), der aftog for 20,4 mia. kr. i 2013 Kilde: Danmarks Statistik 33

4 > asyl og indvandring, som Danmark allerede i dag står uden for. Vigtige retsakter for danske virksomheder 14 af de 22 retsakter, som indgår i tilvalgsordningen, forbedrer direkte eller indirekte danske virksomheders vilkår i EU. Tilvalgsordningen indebærer således, at danske virksomheder opnår samme fordelagtige vilkår som deres europæiske konkurrenter. Det har stor betydning, fordi EU s indre marked er danske virksomheders største og vigtigste marked. Mere end 60 pct. af dansk produktion eksporteres til landene i det indre marked, og danske job er knyttet direkte til denne efterspørgsel. Samtidig kommer over 70 pct. af dansk import fra det indre marked. Den øgede globale samhandel understreger behovet for, at virksomheder nemt og hurtigt kan få løst de tvister, der kan opstå, når man handler internationalt, herunder særligt tvister om betaling for de varer og tjenester, som virksomhederne leverer til kunder i andre lande. Særligt fem af de forordninger, som indgår i tilvalgsordningen, vil gøre det lettere for danske virksomheder at få betaling for deres varer og inddrive gæld på tværs af grænserne i EU. Fælles for de fem forordninger er, at de alle indebærer gensidighed. Det vil sige, at Danmark forpligter sig til at anerkende afgørelser truffet i de øvrige EU-lande, der tilsvarende forpligter sig til at anerkende afgørelser truffet i Danmark. Princippet om gensidighed er en af hjørnestenene i det indre marked, som gør det lettere at handle mellem landene i EU. Denne gensidighed er imidlertid kun mulig at opnå ved hjælp af samarbejde i EU. Hvis Danmark står uden for, er det ikke muligt for Folketinget alene at vedtage lovgivning, som giver gensidighed, da andre lande ikke bliver forpligtet af dansk lovgivning. Helt konkret betyder tilvalg af konkursforordningen eksempelvis, at et konkursdekret afsagt i Danmark kan anerkendes i hele EU. Det giver kreditorer eksempelvis danske virksomheder langt bedre adgang til at få deres penge hjem, selv om de har været uheldige at handle med en kunde, der går konkurs. Formålet med konkursforordningen er således at gøre det hurtigere og lettere at få adgang til skyldneres værdier på tværs af grænserne i EU. Undersøgelser viser, at danske virksomheder ligger i top, når det gælder om at betale deres regninger. Det samme kan desværre ikke siges om en række andre lande i EU 3. Derfor er det særlig vigtigt for et land som Danmark at være med i konkursforordningen. Forordningen om betalings påkrav skal gøre det enklere og billigere at inddrive ubestridte pengekrav på tværs af grænserne. Reglerne gør det muligt for en person eller en virksomhed, som har et pengekrav mod en anden person eller virksomhed i EU, at sende en særlig formular til retten, som derefter kan udstede et europæisk betalingspåkrav. Efter omstændighederne kan retten være en dansk Tilvalgsordningen giver som noget nyt Danmark ret til sag for sag, retsakt for retsakt at beslutte, om Danmark vil deltage i RIA-samarbejdet om en given retsakt. Danmark deltager således kun i RIA-samarbejdet, hvis Danmark aktivt vælger en retsakt til. Retsakten kommer i så fald til at gælde for danske borgere, virksomheder og myndigheder. Hvis Danmark ikke tilvælger en retsakt, deltager Danmark ikke, og retsakten gælder ikke for danske borgere, virksomheder og myndigheder. Danmark kan vælge en retsakt til, når forslaget til retsakten er fremlagt. I det tilfælde deltager Danmark i de politiske forhandlinger om forslaget og i vedtagelsen af retsakten. Alternativt kan Danmark vente til en RIA-retsakt er vedtaget i EU, og på et hvilket som helst tidspunkt herefter vælge, at den skal gælde i Danmark. Hvis Danmark ikke tilvælger en retsakt (eller et forslag til retsakt) er der ikke noget krav om, at Danmark skal tilvælge retsakten på et senere tidspunkt. Det vil være et flertal i Folketinget, der beslutter, om Danmark skal tilvælge (et forslag til) en retsakt. Foruden Storbritannien og Irland, der begge har en tilvalgsordning, er det kun Danmark, der har ret til en tilvalgsordning. Note: Tilvalgsordningen er blandt andet beskrevet i bemærkningerne til Forslag til Lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning, L 29, fremsat den 8. oktober MAASTRICHT-TRAKTATEN træder i kraft. AMSTERDAM-TRAKTATEN træder i kraft. RIA-samarbejdet om grænsekontrol, asyl, indvandring samt civil- og handelsret bliver overstatsligt. Danmark anmoder om parallelaftaler om seks forskellige forordninger i RIA-SAMARBEJDET. Danmark får AFSLAG på parallelaftaler om konkursforordningen og Bruxelles II-forordningen. 34 DI BUSINESS NOVEMBER 2015 NR. 08

5 domstol eller en domstol i det andet EU-land. Hvis skyldner ikke gør indsigelse mod kravet inden 30 dage, kan en virksomhed eller en person med et sådant påkrav i hånden få myndighederne i skyldners hjemland til at hjælpe med at inddrive pengene. Der er ikke krav om, at kreditor skal være repræsenteret ved en advokat, og sagen behandles efter de samme processuelle regler, uanset hvilket land den anlægges i. Hvis skyldneren gør indsigelse mod kravet, må kreditoren som udgangspunkt anlægge en almindelig retssag. Forordning om en europæisk procedure for småkrav har til formål at gøre det lettere, hurtigere og billigere at behandle tvister om mindre pengekrav i andre EU-lande. Proceduren skal hjælpe i tilfælde, hvor f.eks. en virksomhed sælger varer til en kunde, som ikke betaler. I dette tilfælde kan virksomheden fremsende en særlig formular til retten, som behandler sagen efter en forenklet procedure meget i stil med de danske regler om småkrav. Det kan efter omstændighederne være en FULDBYRDELSE AF PENGEKRAV ved rettens hjælp kan ske på flere måder. Typisk vil skyldner blive indkaldt til fogedretten, som hvis skyldner ikke kan eller vil betale kan bestemme, at skyldner skal sælge f.eks. en bil eller fast ejendom på tvangsauktion, så kreditoren kan få sit tilgodehavende. dansk ret eller en ret i et af de øvrige EU-lande. Der er ikke krav om, at parterne skal hyre advokater for at føre sagen, og retten kan hjælpe med at oplyse om processuelle spørgsmål og bestemme bevisførelsen. Hvis sagen falder ud til kreditors fordel, kan denne kræve dommen fuldbyrdet i en anden medlemsstat. Forordningen er relevant for både virksomheder og forbrugere, som handler på tværs af grænserne i EU. Den grænseoverskridende forbrugerhandel stiger støt, og i perioden seksdobledes antallet af forbrugere inden for EU, der foretog grænseoverskridende onlinekøb 4. I de øvrige EU-lande har den europæiske småkravsprocedure nedsat omkostningerne ved at inddrive penge på tværs af grænser med op til 40 pct. og reduceret den gennemsnitlige ventetid fra to et halvt år til seks måneder 5. Formålet med forordningen om et europæisk dokument til tvangsfuldbyrdelse er at skabe en effektiv måde at håndtere anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om ubestridte krav. Forordningen giver f.eks. adgang til, at en dansk virksomhed, som har fået afsagt en dom mod en skyldner ved en dansk domstol, kan få fuldbyrdet denne dom i et andet EU-land. Virksomheden skal blot anmode om at få attesteret dommen som tvangsfuldbyrdelsesdokument. Forordningen om kontosikring giver kreditorer mulighed for at opnå en kendelse til sikring af bankindeståender, som en skyldner har i et andet EU-land. Formålet er at forhindre, at Europol letter og effektiviserer samarbejdet mellem de nationale politimyndigheder, så de bedre kan forebygge, efterforske og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Det sker primært via informationsudveksling og -analyse samt koordination af fælles aktioner. Europol fokuserer særligt på organiseret kriminalitet og har piratkopiering og cybercrime blandt sine prioriterede kriminalitetsområder. Europol har ingen beføjelser til magthåndhævelse og kan således ikke sammenlignes med eksempelvis det amerikanske FBI. Foruden de 28 EU-medlemslande samarbejder Europol med tredjelande og internationale organisationer som eksempelvis Interpol. Dansk politi foretog søgninger i Europols informationssystem (EIS) i Det svarer til 195 daglige søgninger og er det højeste antal søgninger pr. indbygger blandt EU-landenes politimyndigheder 6. skyldnere flytter eller hæver penge fra deres konti for at undgå at betale gæld. Hvis reglerne kommer til at gælde i Danmark, vil det f.eks. betyde, at en udenlandsk virksomhed, som er blevet dømt i Arbejdsretten, kan få indefrosset midler på en konto i udlandet for at sikre betaling af et krav fra en lønmodtager. Forordningen indeholder en række bestemmelser, som beskytter mod misbrug. Der kan f.eks. stilles krav om, at kreditor > Danmark får PARALLEL- AFTALER om to civil- og handelsretlige forordninger. Danmark får PARALLEL- AFTALER om Dublin-forordningen og Eurodac forordningen vedrørende asylområdet. LISSABON-TRAKTATEN træder i kraft. Det strafferetlige og politimæssige RIA-samarbejde bliver overstatsligt. Danmark får mulighed for at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning. EUROPOL-SAMARBEJDET bliver overstatsligt. 35

6 36 > skal stille sikkerhed for, at der ikke indefryses beløb på en konto, uden at der er en god grund til det. PIRATKOPIERING udgør en stigende trussel mod europæiske virksomheder. Det koster arbejdspladser, indtjening og udsætter forbrugerne for sundheds- og sikkerhedsrisici samtidig med, at det er en kilde til finansiering af anden alvorlig kriminalitet (bl.a. menneskesmugling, narkotika og terror). Europol hjælper politiet med efterforskning og koordinerer indsatsen mod piratkopierede føde- og drikkevarer, forfalsket medicin og andet. Se DI s Indsigtsanalyse juni 2015 CYBERCRIME er et område i rivende udvikling, og følges derfor nøje af Europol. Det dækker bl.a. industrispionage, synlige og usynlige hacker-angreb rettet mod en virksomhed, bedrageri, falskneri og simpelt tyveri. Kriminaliteten udøves ofte fjernt fra de berørte virksomheder, og Europol er derfor et helt centralt omdrejningspunkt for efterforskning og udveksling af oplysninger mellem nationale politimyndigheder og internationale myndigheder. Danmarks deltagelse i Europol nu og fremover Danmark er sammen med alle øvrige EU-lande fuldgyldigt medlem af det europæiske politisamarbejde, Europol. De første skridt mod dannelsen af Europol blev taget i 1970 erne, hvor de europæiske landes politimyndigheder begyndte at arbejde sammen om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. Med Maastricht-traktaten i 1992 blev retlige og indre anliggender (RIA) en del af EU-samarbejdet, og Europol blev etableret med det formål at bekæmpe terrorisme, narkotikasmugling og anden grænseoverskridende kriminalitet. Danmark har fra starten deltaget fuldt ud i Europol, fordi udviklingen hidtil er sket på mellemstatsligt niveau. Lissabon-traktaten har imidlertid gjort den sidste rest af politisamarbejdet overstatsligt. Derfor får det danske retsforbehold nu konsekvenser. Danmark deltager således ikke i forhandlingerne og vedtagelsen af den nye Europol-forordning, og når den er vedtaget (formentlig i løbet af 2016) kan Danmark som eneste EU-land ikke længere deltage i det europæiske politisamarbejde på samme vilkår som i dag 7. Politisamarbejdet har stor betydning for erhvervslivet Siden 1992 har Europol udviklet sine aktiviteter. Politisamarbejdet omfatter nu operativt samarbejde om forebyggelse, afsløring og efterforskning af kriminelle handlinger, samarbejde om udveksling og analyse af relevante oplysninger vedrørende kriminalitet, uddannelsesmæssigt samarbejde og samarbejde mellem forbindelsesofficerer. Som fuldgyldigt medlem har dansk politi fire kolleger placeret i Europols hovedkvarter i Haag, der agerer forbindelsesled til det danske politi i Danmark. Europol udvider løbende sit virke til at spænde over flere kriminalitetsformer. Det sker for at dæmme op for den trend, at de organiserede kriminelle grupperinger i forgrenede netværk kaster sig over et stigende antal aktiviteter og begår deres kriminelle handlinger i stadigt flere lande. Europols prioriterede indsatsområder bestemmes af EU s medlemslande og baseres på vurderinger af hvilke kriminalitetsformer, der for tiden udgør den største trussel mod de europæiske samfund. For øjeblikket indgår piratkopiering og cybercrime i Europols prioriteter 8. Danmark har sammen med Sverige og Tyskland tidligere medvirket til at fastholde Europols opmærksomhed på rocker- og bandekriminalitet, der særligt i Nordeuropa udgør et alvorligt problem 9. Europol har med stor succes udvekslet oplysninger og koordineret fælles aktioner, som har sat de nationale politimyndigheder i stand DI BUSINESS NOVEMBER 2015 NR. 08 Det er Rigspolitiets vurdering, at dansk deltagelse i Europol-samarbejdet er af helt afgørende betydning for dansk politis mulighed for at varetage sine opgaver inden for bekæmpelse af organiseret og grænseoverskridende kriminalitet. Svar af 13. februar 2014 på spørgsmål nr. 280 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg. til simultant at foretage anholdelser af kriminelle, konfiskere tyvegods og beslaglægge bevismateriale. Europols samarbejde med tredjelande Europols succes har betydet, at lande uden for EU gerne vil tage del i politisamarbejdet. Norge var det første af i alt 18 lande uden for EU, der fik en samarbejdsaftale med Europol. Selvom Norge er med i Schengen-samarbejdet, har det norske politi ikke samme vilkår i Europol som EU s medlemslande. Eksempelvis kan norsk politi ikke søge direkte i Europols informationssystem. Norsk politi skal anmode Europol herom, og behandlingen af anmodningen kan tage flere dage. Viser søgningen sig ikke at give positivt resultat, skal norsk politi sende en ny anmodning 10. Hvad betyder folkeafstemningen Ved folkeafstemningen 3. december 2015 skal danskerne svare ja eller nej

7 til, om retsforbeholdet skal omdannes til en tilvalgsordning. Resultatet får direkte betydning for Danmarks fremtidige deltagelse i EU-samarbejdet om retlige og indre anliggender, og om Danmark kan fortsætte som fuldgyldigt medlem af Europol. Med et ja vil danske virksomheder få samme fordelagtige vilkår som deres europæiske konkurrenter, og de vil nemt og hurtigt kunne inddrive gæld hos skyldnere i andre EU-lande. Med et ja fortsætter Danmark som fuldgyldigt medlem af Europol. Dansk politi kan fortsætte med at deltage i Europol præcis som i dag, og Danmark kan være med til at bestemme Europols videre udvikling og indsatsområder. Med et ja får Danmark mulighed for at være med til at fastlægge udviklingen i de fælles regler. Et nej vil forhindre, at danske virksomheder nemt og hurtigt kan få de penge hjem, som de har til gode hos kunder i andre EU-lande. Et nej vil medføre, at Danmark ikke længere kan deltage i det europæiske politisamarbejde. Danmark vil som noget helt nyt stå uden for Europol. Dansk politi vil ikke på samme vilkår som i dag kunne samarbejde med deres europæiske kolleger om at opklare og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet begået i Danmark. Dansk 14 af retsakterne har betydning for virksomhederne: Cybercrime-direktivet Direktivet om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager Direktivet om markedsmisbrug Direktivet om falskmøntneri Konkursforordningen Bevisoptagelsesforordningen Forordningen om et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument Forordning om en betalingspåkravsprocedure Forordning om en småkravsprocedure Rom II-forordningen om lovvalg uden for kontrakt Mæglingsdirektivet Rom I-forordningen om lovvalg inden for kontrakt Forordningen om bilaterale aftaler om lovvalgsregler Kontosikringsforordningen politi vil ikke længere have direkte søgeadgang til Europols informationssystemer, og Danmark vil ikke længere : DE 22 RETSAKTER De otte øvrige retsakter: Menneskehandelsdirektivet Direktivet om seksuelt misbrug af børn Forordningen om anerkendelse af afgørelser i ægteskabssager og sager om forældreansvar Underholdspligtsforordningen Direktivet om den europæiske beskyttelsesordre Forordningen om den civilretlige beskyttelsesordre Arveretsforordningen Forordningen om bilaterale familieretlige aftaler være med til at fastlægge Europols udvikling og prioriterede indsatsområder. 1 Danmark i Europol html 2 Aftale om tilvalg af retsakter på området for retlige og indre anliggender stm.dk/_p_14120.html 3 Jf. Country Payment Report 2015, udarbejdet af Intrum Justitia. 4 europa.eu/news/ da/news-room/content/ ipr69236/ html/small-claims-procedure-meps-strike-a-dealwith-council 5 da/nyheder_aktiviteter/ nyhedsbrev/pr-2015/ pr-2015-june/press-release-2015-june-3.html 6 Regeringsanalysen Samarbejdet om retlige og indre anliggender en analyse af EU-lovgivning omfattet af retsforbeholdet fra marts EU-note af 8. februar 2015 fra Folketingets EU-konsulent til medlemmerne af Europaudvalget og Retsudvalget 8 Europol: EU Serious and Organised Crime Threat Assessment (SOCTA): content/eu-serious-and-organised-crime-threat-assessment-socta. 9 Politiinspektør Michael Ask (daværende leder af Nationalt Efterforskningscenter (NEC), Dansk Politi nr. 3/ EU-note af 28. august 2015 fra Folketingets EU-konsulent til medlemmerne af Europaudvalget og Retsudvalget 37