REKLAMER JA TAK. Hvordan man indfører en Ja Tak-ordning

Transkript

1 Hvordan man indfører en Ja Tak-ordning

2 Status quo Det er blevet forsøgt at indføre en aktiv tilvalgsordning, forslaget blev dog blokeret af en udtalelse fra EUkommisionen. Blokeringen skyldtes at begrundelsen for forslaget var forbrugerhensyn, hvilket strider imod totalharmoniseringen i EUs direktiv om urimelig handelspraksis. 1 At indføre en Ja Tak-ordning Der er dog kommisionens udtalelse til trods, flere forskellige måder, at begrænse antallet af husstandsomdelte reklamer på. En begrænsning kan implementeres på flere måder: 1) En direkte aktiv tilvalgsordning, der udformes som et nyt led i den danske miljøbeskyttelse, hvilket ikke dækker over forbrugerbeskyttelse. 2) En aktiv tilvalgsordning og/eller et krav om depoter, hvilken har til formål at beskytte borgere i henhold til TEUF art. 36, hvilket blandt andet tillader følgende hensyn begrundet i: A. Den offentlige orden. B. Beskyttelse af mennesker og dyrs liv og sundhed. C. Den offentlige sikkerhed. 3) En aktiv tilvalgsordning og/ eller et krav om depoter begrundet i smag og anstændighed /29/EF

3 Løsningsmodeller Allerede nu ér det muligt at indføre en aktiv tilvalgsordning. Der skal dog nogle juridiske krumspring til, da vi har et EU-direktiv om urimelig handelspraksis at forholde os til. Løsning 1: At indføre en aktiv tilvalgsordning (Ja Tak-ordning) Løsning 1, er den mest simple og direkte måde at indføre en aktiv tilvalgsordning, hvilket EU-kommisionen ikke kan nedlægge forbud mod, såfremt den skrives korrekt. Lovreguleringen skal tage udgangspunkt i miljøbeskyttelse, og beskyttelse af den offentlige orden; jf. TEUF art. 36. Loven vil blive godkendt i Kommisionen, med de rette jurister til at lave forarbejderne. Der må i forbindelse med forarbejderne ikke medtages ordet forbrugerbeskyttelse, da forbrugerbeskyttelse ikke må være intentionen med lovgivningen. 2 Løsning 2A Løsning 2A, vil kræve en majoritet af Nej Tak-sigere, da det med en majoritet kan argumenteres at samfundet ser det som "samfundsskadeligt", at distribuere adresseløse forsendelser, uden forudgående tilsagn til dette. Ligeledes, kan det anses som forstyrrende for den offentlige orden, at reklamer ligger i bunker på gaderne, og der kan derfor indføres et lovkrav om at distributionsselskaberne skal opstille depotkasser (billedet). Der kan argumenteres ud fra dette ligeledes af hensyn til den offentlige sundhed og den offentlige sikkerhed, da reklamer placeret på gader og veje kan udgøre en sundhedsrisiko, samt en risiko for trafiksikkerheden. Løsning 2B Løsning 2B, er den mest raffinerede måde at gøre reklamer til et aktiv tilvalg. Man identificerer de særligt sårbare befolkningsgrupper, hvilket dækker over gravide, børn, ældre, syge, svækkede samt asylansøgere. Man kan argumentere for at hver af disse befolkningsgrupper, har ret til at blive beskyttet fra at skulle løfte tres kilo reklamer årligt. Dermed bør disse befolkningsgrupper udelukkende modtage de reklamer de ønsker, efter et udtrykkeligt tilsagn naturligvis, og ikke ud fra et formodet tilsagn. At befolkningsgrupperne skal beskyttes, kan der argumenteres for ud fra gangbesværede, som f.eks. visse ældre, svækkede syge og gravide, hvilke skal spares for gåturen med tilbudsaviserne, hen til genbrugsfaciliteterne. Man bør naturligvis identificere og hjælpe disse sårbare befolkningsgrupper løbende, og starte med ældre og svækkede. 2

4 Løsning 2C Løsning 2C, er meget lig Løsning 2A, dog kræver den at man som hoved-argument benytter sikkerhedshensyn. Dette kan f.eks. være risikoen for trafiksikkerheden, ældre menneskers tilgængelighed, brandfare, eller den offentlige sundhed. Løsning 3 "Smag og anstændighed" I Danmark kan vi påstå jf. direktivets betragtning (7), at f.eks. de såkaldte facere er imod den danske smag og anstændighed. Betragtningen vil ligeledes analogt kunne anvendes til at påstå følgende; "uanmodet kommerciel henvendelse ved adresseløse forsendelser er i strid med den danske smag." eller; "Det at efterlade tilbudsaviser i bunker på åben vej, strider mod den danske smag." Denne skal dog evalueres fra sag til sag, og er derfor at anse som et longshot, men er en reel mulighed. Denne kan ligeledes anvendes som et subsidiært argument, såfremt EU-kommisionen skulle komme med indsigelser overfor restriktioner på det indre marked.

5 NEJ TAK FORDELINGEN Det kritiske punkt I Danmark har vi gennem de seneste måneder haft en rivende udvikling i reklamemarkedet. Alene fra juni til november har vi bevæget os fra 40,1% til 45,2 % af landets husstande, der har valgt at sige nej tak til reklamer. Med denne rivende udvikling, er vi dermed ved at nå det kritiske punkt for distributørerne; Når størstedelen af landet ikke ønsker at modtage reklamer længere, og de dermed ikke længere kan argumentere for at de er ønskede. pr. 15/11-15 Nej Tak i % Antal Husstande i området Hele Landet 45, Risskov 64, Frederiksberg C 65, Storkøbenhavn 54,