GODKENDELSE AF DAGSORDEN OG REFERAT TIL DRØFTELSE

Transkript

1 LOKALE 381 REFERAT - HANDICAPRÅDSMØDE DEN 19. FEBRUAR 2015 KL DAGSORDENSPUNKT BAGGRUND/PROBLEMSTILLING KONKLUSION GODKENDELSE AF DAGSORDEN OG REFERAT 1.1 Godkendelse af dagsorden og referat Bilag Referatet blev godkendt Forslag om at føje et ekstra punkt på dagsorden: Punkt 2.7 møde med Socialudvalget den 26. februar. TIL DRØFTELSE Orientering vedr. besparelser på handicapområdet Sociale Forhold og Beskæftigelse v/rådmand Thomas Medom og socialchef Lotte Henriksen Spørgsmål fra DH-repræsentanterne i rådet fremsendes inden mødet. Mail fra socialchef Lotte Henriksen til rådet vedr. de planlagte besparelser vedlagt i bilag. TM indledte med at orientere om udfordringerne med at holde budgettet, som blandt andet skyldes de dyre priser på eksterne pladser, som kommunen har købt, der er også tale om dyre anbringelser mv. I byrådet er der taget nogle beslutninger, som blandt andet er indførsel af budgetmodellen, der på forhånd giver MSB en vis kompensation i forhold til befolkningsudvikling Der har været meget debat omkring aflastning på børneområdet og BPA ordningen. Der er blevet lyttet til kritikken og disse områder er taget ud af forslaget til reduktioner. 1

2 TM fortalte, at det som har fyldt meget i medierne på det seneste er egenbetaling for udsatte børn og børn med handicap. Der er i Danmark vedtaget en lovgivning om, hvor og hvornår man selv skal betale (der er nogle undtagelsesbestemmelser). Man skal vurdere, om barnet har et udviklingspotentiale ifølge principafgørelse fra Ankestyrelsen. Ministeren mener nu, at princippet måske ikke er rimeligt ministeren har sat Ankestyrelsen til at kigge på reglerne. En af de ting, som kommer fra forvaltningens side i budgetmodellen er, at man ikke skal spare yderligere på bosteder. Det er vigtigt, at man husker den dagligdag, som beboer og som medarbejdere. BR gav udtryk for, at det er positivt af TM har henvendt sig til ministeren omkring egenbetaling. BR udtrykte utilfredshed med at BPAområdet er gjort styrbart. BR foreslog, at man fra Sociale Forhold og Beskæftigelse fremover tænker handicaprådet ind ved lokalplaner for boliger og bosteder TM svarede: hele systemet for køb og salg af pladser på socialområdet, er grundlæggende indrettet på en usympatisk måde. Han anerkender, at besparelserne er store, når de kommer ovenpå. Debatten omkring boliger er man stærkt optaget af byplanlægning tager ikke hensyn til dette område, og det vil man blive bedre til. HCB foreslog væresteder i Aarhus for udviklingshæmmede. Det har Aarhus ikke. LH uddybede spørgsmålet omkring priser og pladser: Det forsøges at forhandle priser, det er et politiske spørgsmål politikkerne enes om at nedsætte priserne i den valgperiode. LH fortalte, at hun forsøger at indgå i nogle fælles udviklingsopgaver på tværs i regionen, for at få afdækket, hvad det er, man gerne vil have videre 2

3 udviklet hvad er det, man kigger på, når man forhandler priser hvad er udgangspunktet? Det har været dilemmaet i de sidste par år. Der blev forslået, at Handicaprådet i fællesskab med Thomas Medom, udarbejder hvad er det gode liv for mennesker med handicap, man kan læse eller tage ud til institutionerne, for at få mere indblik i, hvad de forskellige grupper har brug for. CWH fortalte, at i udfoldning af handicappolitikken, har man besluttet at invitere beboer, brugere og de pårørende ind til en snak om, hvordan kan man tage de 4 indsatsområder i handicappolitikken, og skabe det gode liv i Aarhus, indenfor de rammer der er. CWH foreslog, at man i stedet kan diskutere om, hvad er det gode liv for Aarhusianere. Der blev efterspurgt, om TM vil orientere rådet om forslag til budget i Sociale Forhold og Beskæftigelse, inden det behandles i byrådet. TM gav tilsagn om dette. KNM bakkede op om HCB forslag vedr. værested for udviklingshæmmede i Aarhus. TM fortalte, at de ting han bryder sig mindst om, siden han blev rådmand, er antallet af år man er stavnsbundet, hvis man som menneske med handicap, flytter til en anden Kommune. Endvidere er det køb og salg, hvor man har lavet markedsmekanisme i stedet for kvalitet, samarbejdshensyn, specialisering osv. Hvor man kunne have lavet mange andre mekanismer til at fordele det. 2.2 Orientering om Befordringsprojektet Bilag. Det blev kort drøftet udfordringen omkring flexjob og kørsel. Baggrunden for effektiviseringsprojekt er at gøre tingene ligeså godt, men for færre penge. Aarhus Kommune arbejder på at lave en ny organisering af 3

4 v/økonomidirektør Peter Pedersen og Christoffer B. H. W. Larsen, Borgmesterens Afdeling befordringsområdet. Ny organisering af befordringsområdet: 1. Magistratsafdelingerne bevilliger kørsel 2. Kørselskontor i Borgmesterens Afdeling i Fælles Service kørsels planlægning 3. Midttrafik udfører vognstyring 4. Leverandør udfører den planlagte kørsel Driftsstart august 2015 Merudgiftsydelser jf. serviceloven 41 Man udbyder børnehavebørn og skoleelever, der befordres til og fra børnehave, SFO eller klub, som har et handicap og/eller nedsat funktionsevne. Forventet driftsstart august 2016 Merudgiftsydelser jf. serviceloven 41 Specialskolekørsel Dagscenterkørsel Kommende udbud: Merudgiftydelser Nyt defineret serviceniveau - Kørsel til morgen SFO, børnehave og aktiviteter: Ønsket tid minus 20 minutter - Hjemkørsel fra institutioner: Hver institution får indført 2-3 faste hjemkørselstidspunkter - Max. ombordtid er den dobbelte af den direkte køretid, dog må barnet altid sidde 30 minutter på vognen Visitering - Kørslen bevilliges som hidtil af Handicapcentret for Børn Kørslens udførelse - Fast kørsel skal ske efter et fast skema, det kan dog variere på ugedage, og på lige/ulige uger - Variabel kørsel (enkelte ture) bestilles ved kørselskontoret 4

5 - Der gives kun kørsel mellem visiterede adresser (som hidtil), og kørsel bliver i udgangspunktet udført kantsten til kantsten JB gav udtryk for, at effektivisering og samkørsel er en god ide. Dog frygtes det, at det kan gå galt, når man får to systemer oveni hinanden bekymring for samarbejde mellem Kommunen og Midttrafik. MB ønskede at vide, hvor mange børn, der bliver transporteret ad gangen? Christoffer B. H. W. Larsen svarede: Der er tale om to vogntyper en, hvor der er plads til 4 og en anden, hvor der er plads til 7. MB udtrykte bekymring over, at det er 7 børn med måske forskellige handicaps, der skal sidde i samme vogn. I dette udbud skal chaufføren sikre, at der er nogen hjemme, når barnet afleveres forældrene modtager en SMS et kvarter før chaufføren er fremme på adressen. Er der ændringer, har forældrene direkte telefonnummer til chaufføren. Børnene bliver ikke efterladt på kantsten. MB påpegede, at ville være mere betryggende for forældrene hvis det hed hånd til hånd i stedet kantsten til kantsten. JK synes, at det er meget godt, at der bliver taget individuelt hensyn. Der blev spurgt, om speciale skolekørsel er indtænkt i den samme konstruktion? Peter Petersen svarede, at det er blevet delt op. Den 1. august 2016 kommer der et samlet udbud, hvor det både omfatter handicapområdet og speciale skolekørsel osv. 5

6 KNM ønskede at vide, hvad er udfordringen i at have 4-7 børn med handicap i samme vogn? HCB: Det handler om, at man visiterer børnene, der skal være sammen rigtigt. Man skal være fleksibel og få det til at passe sammen. PB spurgte, hvad er konsekvensen af en forsinkelse/skade, som udbyderen ikke er skyld i? Christoffer B. H. W. Larsen svarede, at det er Aarhus Kommune, der betaler for det. PP vil sørge for at ydelsen kantsten til kantsten bliver præciseret mere i materialet. Handicaprådet er positivt stemt overfor den tidlige orientering vedr. ny organisering af befordringsområdet. Rådet vil følge med i udvikling, samt orienteres om status til august. 2.3 Orientering fra møde vedr. afviklingen af næste workshop i regi af handicappolitikken v/karen Marie Fiirgaard Bilag KMF gav en orientering fra mødet vedr. planlægning af den årlige workshops i regi af handicappolitikkens medborgerskabs spor. Hvad skal vi sætte på dagsorden på workshoppen hvad skal workshoppen gøre godt for, og hvad er den til for? Workshoppen er for at medborgerskabs spor i handicappolitikken sikrer, at få andre end Aarhus Kommune til at arbejde for, at Aarhus er en by for alle vi skal sikrer, at vi hele tiden er i dialog med civilsamfundet Der var et ønske om, at workshoppen i 2015 fik temaet: Hvordan fremmer vi dialogen mellem borgeren og systemet (Aarhus Kommune). Det skal breddes ud vi skal være tro mod det, som byrådet har besluttet. 6

7 JB savnede nogle rammer for hvor Kommunen kan støtte op om dette arbejde. Og efterlyser nogle rammer og et udgangspunkt for, hvor kommunen står i denne sag. Logikken i handicappolitkken er de 4 fokusområder, som er kommunes rammer, de skal sørge for, at målene bliver nået på de 4 fokusområder. Derudover vil kommunen gerne have byen til at begribe, at mennesker med handicap skal have et godt liv i Aarhus have andre til at begribe, at de kan gøre en forskel, ved at tænke mennesker med handicap ind. Kommunen slipper ikke for noget, men vil skabe den dialog der muliggøre alle. Workshoppen skal skabe en ramme, hvor de frivillige initiativer kan opstå. PJ nævnte, at man kan balancere initiativer som i MSB, man kan tage kommunale ind i det. Og prøve at gå på begge ben. Konklusion: Arbejdsgruppen mødes igen med reviderede forslag. 2.4 Temadag i Handicaprådet Hvad kunne en temadag i Handicaprådet handle om? MB nævnte, at Birgit Kirkebæk har skrevet en bog Fra normalisering til dehumanisering om udviklingshæmmedes historie. Det passer ind i det, som Socialforvaltningen har lavet med døgnbetaling, hvor man vil skille børn ud efter udviklingsbehov. Hvornår skred synspunktet i etikken, at man dømmer nogen børn på forhånd? MB foreslog, at det kan være et spændende emne i Handicaprådet. 7

8 BR foreslog Hvordan ser andre mennesker på mennesker med handicap? Måske kan rådet få en sociolog, til at komme og fortælle om det. Temadag for trafikudvalget Besøg Skejby sygehus og Moesgaard museum Forslag om at sætte MB og BR s første forslag sammen. BVR fortalte, at hun den 3. februar deltog i DCH årsmøde, hvor Birgit Kirkebæk var til stede, og fortælle om udviklingen. DCH har blandt andet også lavet en undersøgelse omkring holdningerne til mennesker med handicap. Der var enighed om at nedsætte en planlægningsgruppe til temadag i Handicaprådet. Planlægningsgruppe: CWH, BR, BVR og HCB CWH foreslog følgende: Hvordan demokratiserer man mennesker med handicaps hverdagsliv? (CWH vil gerne dele det Sociale Forhold og Beskæftigelse laver omkring dette med rådet) Hvordan får vi magten tilbage til borgerne? Der var enighed om, at hensigten er, at det afholdes på DOK1 i september. 2.5 Synlighed af Handicaprådets hjemmeside v/br og LAN Udkast til forbedring/ændring af Handicaprådets hjemmeside. Bilag BR gav en orientering fra mødet vedr. synlighed af Handicaprådets hjemmeside med Per Ryolf. Der er aftalt, at Thomas Fensten fra Borgmesterens Afdeling vil lave en kort filmvideo med Peder Udengaard, som præsenterer Handicaprådet. 8

9 Per Ryolf fra Kommunikation i Borgmesterens Afdeling vil komme til næste Handicaprådsmøde og tage et fælles samt individuelt fotografi af medlemmerne til hjemmesiden. Rådet drøftede, om der skal oprettes en facebook-side. Dette var der delte meninger om. Konklusion: Der udarbejdes en god og bedre hjemmeside. Rådet var mere forbeholden overfor ideen om en facebook-side. Indtil videre lægges ideen om facebook-siden på hylden. Hvis der skal oprettes en sådan side, skal den være ren oplysningsside. Arbejdsgruppen: BR, LA og BG 2.6 Opfølgning på møde med Teknisk udvalg og Ældrerådet planlægning af næste møde Drøfte opfølgning/arbejdsmetode/roller Udsættes til næste møde 2.7 Mødet med Socialudvalget næste torsdag Forslag om at sætte nogle rammer for, hvad det er Handicaprådet gerne vil sige. Få politikkerne opmærksomme på, hvor problemerne ligger. BVR: Det handler dels om kommunikationen mellem medarbejdere og borgere den måde man organiserer sig på. Man sætter nogle mål og behandling for de familier med handicappede børn. Det vil være et godt afsæt og sæt det ind i rammen. Det blev besluttet at genbruge spørgsmålene som blev fremsendt til Thomas Medom med ovenstående tilføjelse fra BVR. Spørgsmålene fremsendes til Socialudvalget mandag den 23. februar

10 Ansvarlig: LA og BVR TIL ORIENTERING 3.1 Nyt fra organisationer, forvaltninger og byrådet MSO har skiftet repræsentant: Jens Lassen, repræsentant og Jørn Nielsen, suppleant. Høring vedr. Styrkelse af undervisningstilbud for børn og unge anbragt på Bøgholt. Høringsfrist den 4. marts CBC fortalte, at man i midttrafik har planer om i fremtiden, hvis man kører på handicaptur, kan man betale via et kontokort. TBK orienterede om, at handicapparkeringspladser vil blive drøftet til næste møde i Trafikudvalget nedsat under Handicaprådet. Handiinfo bliver nedlagt fra juni HCB orienterede om, at Advisery Board vedr. letbanen snart holder møde igen. På mødet vil der blive drøftet Er der plads til både en kørestol og en/to cykler samtidig Hvordan knapperne i toget skal se ud. Hvordan mennesker med forståelses handicap kan til godeses Der er stor ros til letbanen fra Handicaprådet. 10

11 FORBEREDELSE AF KOMMENDE MØDER 4.1 Næste møde PB opfordrede arbejdsgruppen for synlighed af Handicaprådets hjemmeside, til at kigge på Københavns handicapråds hjemmeside. EVENTUELT 5.1 Eventuelt Intet 11