Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Infektionsmedicinsk Afdeling Q foretager udredning og behandling af patienter med infektionsmedicinske sygdomme. Afdelingen er en del af Aarhus Universitetshospital og varetager regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner indenfor det infektionsmedicinske speciale. I kraft af dette har afdelingen et bredt samarbejde med andre medicinske afdelinger på regionshospitalerne i Region Midt. Infektionsmedicinsk afdeling Q består af sengeafsnittene Q1 og Q2, et ambulatorium, et laboratorium og en forskningsafdeling. Q1 har 16 sengepladser heraf 2 observationssenge. Q2 har 15 sengepladser. Hovedparten af sengepladserne på Q1 er indrettet med særlige isolationsfaciliteter. Yderligere information om afdelingen kan findes på s, Skejbys hjemmeside: Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Afdelingen ledes af en oversygeplejerske og en ledende overlæge. Sygeplejen i afsnittene ledes af en afdelingssygeplejerske. Plejepersonalet i afdelingen består af social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og sygeplejersker. Internt vil der i det daglige være et tæt tværfagligt samarbejde omkring patienten mellem plejepersonale, læger, bioanalytikere, sekretærer og andre personalegrupper. Mange patienter vil have behov for behandling af fysioterapeut eller ergoterapeut, og nogle patienter vil få behov for samtaler med diætist, præst, psykolog, socialrådgiver eller HIV-rådgiver. I gruppen af plejepersonale har nogle særlige ansvarsområder fx vedrørende ernæring, hygiejne eller dokumentation, og der er inden for delområder af afdelingens speciale udpeget specialeansvarlige sygeplejersker. Både under indlæggelsen og omkring det videre forløb samarbejder afdelingen bredt tværfagligt omkring patientens pleje og behandling. Der kan være behov for at samarbejde med andre undersøgelses- og behandlingsafdelinger som billeddiagnostisk afdeling og mikrobiologisk afdeling. Særligt kritisk syge patienter kan for en periode have behov for behandling på intensiv afdeling I. Når patienten udskrives kan der være behov for samarbejde med hjemmeplejen, geriatrisk team, palliativt team eller hospice. Enkelte patienter har behov for rehabilitering på eksempelvis Hammel Neurocenter. Af uddannelsessøgende modtager afdelingen lægestuderende, sekretærelever, social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende. Sygeplejestuderende modtages i Q1, Q2 og Q-amb. Der kan i perioder være erhvervspraktikanter og praktikanter inden for andre faggrupper. I forhold til vejledning af uddannelsessøgende inden for plejen, er der på afdelingen ansat en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, og hvert afsnit har ansat en klinisk vejleder. På de 2 sengeafsnit er der desuden ansat en praktikvejleder, der vejleder social- og sundhedsassistent-eleverne. Begge sengeafsnit modtager social- og sundhedsassistentelever samt sygeplejestuderende i Modul 1, 4, 11 og 12. Ambulatoriet modtager sygeplejestuderende i. I hvert sengeafsnit arbejdes der i 2 teams med læger og plejepersonale. Sekretærer og andre faggrupper Side 1 af 8

2 deltager ad hoc. I begge sengeafsnit arbejdes der efter plejeformen tildelt patientpleje. Kvalitetsudvikling i afdelingens behandlings- og plejetilbud sikres bl.a. via arbejde i forskellige monofaglige udvalg og i tværfaglige diagnoseteams (hiv/immundefekt, hepatitis, CNS-infektioner, bakterielle infektioner, importerede sygdomme og cystisk fibrose). Patientkategorier/borgerkategorier Afdelingen modtager voksne infektionsmedicinske patienter (voksne vil sige over 16 år). Sengeafsnittene i afd. Q modtager primært patienter til indlæggelse med akutte febrile sygdomme. Indlæggelse sker direkte via egen læge, via vagtlæge, via medicinsk visitationsafsnit (MVA) eller anden hospitalsafdeling. Årsager til indlæggelse kan fx være mistanke om pneumoni, cerebrale infektioner, gastroenteritis, urinvejsinfektioner, urosepsis og tuberkulose samt malaria eller andre importerede sygdomme. Derudover modtages patienter til planlagte udrednings- eller behandlingsforløb, fx til udredningen for langvarig feber, eller indlæggelsen kan relateres til en kronisk sygdom som eksempelvis HIV, hepatitis eller cystisk fibrose. Indlæggelsestiden kan variere fra få dage til flere uger. I ambulatoriet behandles primært patienter med sygdomme som HIV, hepatitis og immundefekter. Patienternes plejebehov kan være alsidige og meget varierede. De kritisk syge patienter kan have komplicerede fysiske plejebehov, og hos andre patienter kan behovet for information og støtte til at leve med sygdommen være det primære. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Behandlingen af infektionsmedicinske sygdomme kan ofte være langvarig eller livslang og kan indebære et stort indgreb i patienternes dagligdag. Nogle infektioner kræver længere indlæggelser, hvilket af de fleste patienter opleves belastende. Derfor er der også i afdelingen et stort fokus på at fremme patienternes adherence og støtte patienterne i deres mestring af sygdommen. I dette arbejde spiller patientens kulturelle og sociale baggrund ofte en rolle. Patienterne i afdelingen vil have meget forskellig social og kulturel baggrund, og kan derfor også repræsentere forskellige sundheds- og sygdomsopfattelser. Patienternes mestring af sygdommen kan ydermere være kompliceret af en misbrugsproblematik. Unge patienter, der selv skal overtage ansvaret for at leve med en kronisk sygdom, kan kræve særlig opmærksomhed og støtte fra personalet. Patienter kan efter et indlæggelsesforløb have behov for ambulant opfølgning. De sygeplejefaglige problemstillinger kan i ambulatoriet fx dreje sig om cerebrale komplikationer til CNS-infektioner og patientens behov for rehabilitering eller opfølgning på en infektionsrelateret ernæringsproblematik. Det tværfaglige samarbejde og samarbejdet med patienterne og deres pårørende spiller en stor rolle i afdelingen. At have en kronisk eller længerevarende smitsom sygdom som eksempelvis HIV eller TB kan give belastninger, som kræver både sygeplejefaglig støtte og en koordinering af den tværfaglige indsats. Side 2 af 8

3 Da afdelingen behandler både unge og ældre patienter med livstruende eller kroniske sygdomme, kan der være patienter eller pårørende i afdelingen med et særligt behov for støtte i forbindelse med psykosociale og eksistentielle problemstillinger. Patientinformation er en stor tværfaglig opgave i afdelingen. Mange patienter er selv meget aktive i forhold til at søge information, men kan have behov for at drøfte denne information med afdelingens personale. Sygeplejerskerne har en vigtig opgave i forhold til at vejlede patienter, pårørende eller kollegaer i forbindelse med forebyggelse af smitte eksempelvis i forbindelse med håndhygiejne, isolationsregimer, stik/skæreuheld eller seksuelt overførte sygdomme. Typiske kliniske sygeplejeopgaver På vil sygeplejeopgaver rette sig mod alle sygeplejens virksomhedsområder at udføre, at formidle, at lede og at udviklesygepleje. Der vil være fokus på alle behovsområder og den konkret indsats vil afhænge af patientens tilstand og infektionens art. Da der på er et særligt fokus på aspekterne at lede og at udvikle sygepleje, vil den studerende ved siden af at udføre og formide sygepleje få mulighed for at arbejde med disse aspekter. Sygeplejen i ambulatoriet indebærer korte, men ofte gentagne kontakter over tid. Der vil være fokus på at den studerende arbejder på at skabe sammenhængende patientforløb, og at den studerende selvstændigt kan varetage en helhedsorienteret sygepleje. Opgaverne kan fx være vejledning til patienten og formidling af information samt praktisk oplæring. Disse opgaver kan fx være knyttet til opstart af hiv-behandling, immunbehandling (enten pumpebehandling i hjemmet eller iv-behandling i afdelingen), oplæring i injektionsteknik ved hepatitisbehandling eller forberedelse til leverbiopsi. Der er opgaver omkring information til patient og pårørende om forskellige sygdomsforløb og muligheder for sygdomsforebyggelse. I ambulatoriet er der opgaver knyttet assistance ved diagnostiske undersøgelser. Der er fokus på det tværfaglige samarbejde herunder eksempelvis videregivelse af observationer omkring virkning og bivirkning af behandling. Nedenfor beskrives typiske sygeplejeopgaver inden for de fire områder i virksomhedsområdet, som den studerende vil få mulighed for at arbejde med under de kliniske studier. At udføre sygepleje Korttidssygepleje til den ambulante patient herunder sygepleje i forbindelse med medicinsk behandling. Observation og vejledning i forbindelse med virkning og bivirkning af behandling. Udførelse af praktiske sygeplejehandlinger eksempelvis i forbindelse med diagnostiske undersøgelser (forberedelse, assistance og afslutning) eller delegerede sygeplejeopgaver. Dette kan eksempelvis være lungefunktionsundersøgelser, knoglemarvsundersøgelser, lumbalpunktur, vaccination og anden medicingivning. I udførelse af praktiske sygeplejehandlinger vil der være fokus på håndelag, anvendelse af hygiejniske principper, omsorg for patienten, integration af patientens behov samt opmærksomhed på patientens sikkerhed og egen ergonomi. Side 3 af 8

4 Tværfagligt samarbejde omkring patienten, herunder videregivelse af observationer. Drøftelse af faglige og etiske problemstillinger med andre samarbejdspartnere eksempelvis læge, hivrådgiver eller psykolog. Dokumentation af sygeplejen, herunder at dokumentere observationer og udarbejde anamnese, status, plejeplaner samt sygeplejefaglige epikriser. Dokumentationen i ambulatoriet foregår primært elektronisk eventuelt via diktat. At formidle sygepleje Vejledning og støtte til patienten i forhold til mestring af akut og kronisk sygdom Vejledning og information til patient og pårørende om sygdomsforløb og sygdomsforebyggelse med fokus på patientens livssituation, sundheds- og sygdomsopfattelse og sygdomserfaringer. Som del af dette indgår deltagelse i forskellige formaliserede tiltag med henblik på at fremme patientens adherence. Vurdering af behov for vejledning og information til patienten vedrørende behandlingsforløbet. Den studerende vil kunne opnå et højt selvstændighedsniveau inden for eksempelvis opgaver knyttet til oplæring af patienter, der skal starte hepatitis-behandling, behandling af immundefekt samt i planlægning af pleje- og behandlingsforløb og information til patienter, der skal have foretaget leverbiopsi. Vejledning til andre fagpersoner omkring eksempelvis forebyggelse af smitterisiko herunder forebyggelse af og tiltag ved stik/skæreuheld. Undervisning og vejledning til andre uddannelsessøgende omkring emner knyttet til det enkelte patientforløb. At lede sygepleje Koordinering af ambulatoriets opgaver. Sikring af et tværfagligt samarbejde omkring patientens pleje og behandling. At udvikle sygepleje Fremlæggelse af patientrelateret problemstilling til fælles drøftelse og refleksion, herunder præsentation af relevant ny viden. I samarbejde med udviklingssygeplejersker, specialeansvarlige sygeplejersker eller nøglepersoner deltage i dele af afdelingens kvalitetsudvikling fx udvikling af ernærings- eller sygeplejekonferencer, implementering af EPJ, udvikling af lokale instrukser og kliniske retningslinier eller deltage i initiativer relateret til Den Danske Kvalitetsmodel. Det kan fx dreje sig om litteratursøgning, gennemførelse af audits eller formidling til det øvrige personale. I samarbejde med andre studerende på, arbejde med udvikling af klinisk sygepleje i forbindelse med planlagt studieaktivitet (se modulbeskrivelse, bilag 3). Typiske patientforløb/borgerforløb Patienter i ambulatoriet er typisk patienter med hepatitis, hiv eller medfødte immunsygdomme. Patienterne henvises ofte fra egen læge og har typisk et længere eller livslangt forløb i ambulatoriet. Patienterne kan i forløbet få behov for behandling, der kræver indlæggelse. Side 4 af 8

5 Infektionsmedicinske patienters sygdomsforløb starter ofte akut. Forløbet herefter varierer meget i form og længde. Langt de fleste patienter indlægges akut fra hjemmet, via MVA eller via en anden hospitalsafdeling. De fleste patienter udskrives efterfølgende til hjemmet, men en del patienter overflyttes til et regionshospital eller til anden afdeling. Der vil ofte være behov for ambulant opfølgning og kontrol i afdelingen. I ambulatoriet fortages desuden diagnostiske undersøgelser på både indlagte og ambulante patienter. Patienter med hepatitis bliver af hensyn til forberedelse til og efterfølgende kontrol i forbindelse med leverbiopsi indlagt på afsnit Q2. Voksne patienter med cystisk fibrose går til ambulant kontrol i børneafdelingen, men ved behov for indlæggelse vil dette foregå på afsnit Q2. Sygeplejemetoder Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder: Sygeplejeprocessen herunder dokumentation og udarbejdelse af plejeplaner i EPJ. ABCDE-princippet anvendt til "tidlig opsporing af kritisk sygdom (TOKS). Vurderinger og screeningsmetoder vedrørende ernæringsrisiko, trykskaderisiko, bevidsthedsniveau, organisk delir og abstinenser (primært i sengeafsnittene). Anvendelse af godkendte kliniske retningslinjer eksempelvis knyttet til temperaturmåling, håndhygiejne og forebyggelse af trykskade. Anvendelse af lokale, regionale og nationale instrukser i E-dok. Anvendelse af "Stages of change" og "den motiverende samtale" med henblik på fremme af patienternes adherence (anvendes blandt andet ved start og skift i HIV-behandling). "ISBAR" anvendt til sikker kommunikation. Hygiejniske principper for afbrydelse af smitteveje, herunder isolationsregimer jævnfør nationale infektionshygiejniske retningslinjer. Udviklings- og forskningsmetoder: Kvalitetsudvikling (fx afrapportering af audits og opfølgning). Projektarbejdsformen. Rapportering af utilsigtede hændelser (UTH). Udvikling og implementering af instrukser og kliniske retningslinjer. Lærings- og refleksionsmetoder: Sygeplejekonferencer og fælles refleksion. Tværfaglige konferencer og "tavlemøder". Følgeskab. "Model for praktisk færdighedsudøvelse". Side 5 af 8

6 Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Udviklingstiltag: Implementering af EPJ med fokus på fremadrettede plejeplaner og overgange. Patientinformation. Sygeplejekonsultation. Udvikling af sygeplejen til den kritisk syge patient (i sengeafsnittene). Støtte til unge HIV-smittede (i ambulant regi). HIV-skole. Fremme af adherence hos HIV-smittede (udarbejdelse af klinisk retningslinje). Tryksskadeforebyggelse med screening for trykskaderisiko (implementering af klinisk retningslinje). Patientsikkerhed (UTH). Plejeform og tildeling af kontaktperson/kontaktteam. HIV og depression. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Undervisningens organisering: Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har ansvaret for organiseringen og tilrettelæggelse af uddannelsen i afdelingen. Den kliniske vejleder i hvert afsnit har ansvaret for den enkelte studerendes uddannelse og vejledning samt ansvar for uddelegering af vejlederfunktionen til ad hoc vejledere. Sygeplejelæreren samarbejder med den kliniske vejleder og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske om tilrettelæggelsen af den afsluttende prøve. Sygeplejelæreren godkender den individuelle kliniske studieplan og deltager ved seminarer og ved den interne kliniske prøve. Undervisningens tilrettelæggelse. Perioden opdeles i tre perioder på henholdsvis ca. 2, 4 og 4 uger: 1. Introduktion til specialet og de sygeplejefaglige opgaver i afsnittet. 2. Fokus på udvikling af den studerendes kliniske kompetencer ud fra eksemplariske patientsituationer med anvendelse af før, under- og eftervejledning og samt med den studerendes deltagelse i faglige drøftelser. 3. Fokus på den studerendes selvstændighed i forhold til den udførte sygepleje og kvalitetsudvikling af sygeplejen under anvendelse af før- og eftervejledning. Klinisk undervisning: Vejledning i klinisk praksis vil tilrettelægges i et samarbejde mellem den kliniske vejleder og den studerende. Daglig vejledning tilbydes i form af før-, under- og eftervejledning af enten den kliniske vejleder eller den daglige vejleder/ad hoc-vejleder. Vejledningen vil tage udgangspunkt i den individuelle kliniske studieplan og det beskrevne læringsudbytte for modulet. Side 6 af 8

7 Klinisk undervisning vil både foregå i planlagte læringssituationer og læringssituationer, der fremkommer spontant. Vejledning vil finde sted i ambulatoriets åbningstider. Som udgangspunkt vil de 30 timers tilstedeværelse blive planlagt med en ugentlig studiedag. Dette aftales i et samarbejde mellem klinisk vejleder og den studerende under hensyntagen til muligheder for vejledning. Der arbejdes ud fra patientforløb, således at den studerende i samarbejde med den kliniske vejleder tilknyttes én til flere patienter, hvor der er passende læringsmuligheder. Særlige læringstiltag: Deltagelse i ugentlige refleksionsøvelser med andre studerende og klinisk vejleder og/eller uddannelsesog udviklingsansvarlig sygeplejerske. Deltagelse i afdelingens tværfaglige introduktionsdag (hvis den studerende ikke har deltaget på Modul 11). Deltagelse i tværfaglig hygiejneundervisning (hvis den studerende ikke har deltaget på Modul 11). Deltagelse i dokumentationsundervisning (hvis den studerende ikke har deltaget på Modul 11). Introduktion til afdelingens kvalitetsudviklingsarbejde ved uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske. Introduktion til planlagt studieaktivitet med fokus på udvikling af klinisk sygepleje ved klinisk vejleder og den uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske. Skriftlige afleveringer: Rapport fra planlagt studieaktivitet med fokus på udvikling af klinisk sygepleje (se modulbeskrivelse, bilag 3). Oplæg til seminar med fælles diskussion ud fra individuelle skriftlige oplæg. I planlægningen vil indgå følgende samtaler mellem den studerende og klinisk vejleder: Planlægningssamtale. Ugentlig evaluerings- og planlægningssamtaler. Afsluttende evalueringssamtale. Der vil være adgang til: PC med internetadgang. Litteratur vedrørende specialet. Uforstyrret rum til refleksion (i begrænset omfang). Forventninger til den studerende Udvikling af et positivt studiemiljø er et fælles ansvar, og vi forventer, at den studerende bidrager ved at være opsøgende i forhold til viden samt forbereder sig til og deltager aktivt de særlige læringstiltag. Det tilstræbes, at vejledningen tager udgangspunkt i den studerendes aktuelle behov, og aktuelle faglige refleksioner/diskussioner i sygeplejegruppen. Vejledningen kan initieres af såvel den studerende som den kliniske vejleder eller daglige vejleder. Side 7 af 8

8 Den studerende kan tage initiativ til at flere studerende kan mødes på eller uden for patientstuen med henblik på fælles refleksioner. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleders sygeplejefaglig kvalifikationer: Har minimum kompetenceniveau 3 svarende til Skejbys kompetencekoncept. Har indgående kendskab til eget afsnits generelle og specifikke sygepleje. Flere kliniske vejledere har den infektionsmedicinske videreuddannelse (1 modul på diplomniveau). Den kliniske vejleders pædagogiske kvalifikationer: Indgående kendskab til sygeplejeuddannelsen. Alle kliniske vejledere har som minimum vejlederuddannelse svarende til 1 modul på diplomniveau. Flere kliniske vejledere er i gang med en hel diplomuddannelse. Krav vedrørende klinisk pensum Der er i følge modulbeskrivelsen krav om et pensum på sider, hvoraf 20 procent, ( sider) skal være selvvalgt. Litteraturliste udsendes sammen med velkomstbrev til den studerende før senest 14 dage før studiestart. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at den studerende kan indstilles til intern klinisk prøve, forventes følgende studieaktivitet. At den studerende i stigende omfang er aktiv i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af sygeplejen hos udvalgte patienter. At den studerende udarbejder og løbende ajourfører den individuelle kliniske studieplan i eportfolio i forhold til aftaler og planer for den kliniske undervisningsperiode. At den studerende skriftlig forbereder sig til planlægningssamtale, ugentlig evaluerings- og planlægningssamtaler samt til den afsluttende evalueringssamtale. At den studerende udarbejder planlagt studieaktivitet med fokus på udvikling af klinisk sygepleje. At den studerende udarbejder et oplæg til og deltager i seminar med de andre studerende. At den studerende udarbejder en liste over selvvalgt pensum i eportfolio. At den studerende dokumenterer anvendelsen af det opgivne og selvvalgte pensum i de skriftlige afleveringer. At den studerende har gennemført ovenstående senest 1 uge før den interne kliniske prøve. Udarbejdet af:, Skejby, D: Ledelsesansvarlig: Oversygeplejerske Annette Falkenberg Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen:, oktober Side 8 af 8