IT-strategi til understøttelse af samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og praksissektoren i Region Syddanmark. Det digitale sundhedsvæsen i Region

Transkript

1 IT-strategi til understøttelse af samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og praksissektoren i Region Syddanmark. Det digitale sundhedsvæsen i Region Syddanmark Afdelingen for Kommunesamarbejde December 2006

2 2 1. INDLEDNING VISIONEN OM DET SAMMENHÆNGENDE BEHANDLINGSFORLØB OG DET DIGITALE SERVICEFÆLLESSKAB BEHOV FOR IT-UNDERSTØTTELSE AFGRÆNSNING OVERSIGT IT-UNDERSTØTTELSE AF SAMARBEJDET MELLEM SYGEHUSENE OG KOMMUNERNE PATIENTFORLØB/ÆLDREOMRÅDET Indlæggelsesforløbet Behov for kommunikation under indlæggelse Udskrivningsforløbet Den elektroniske genoptræningsplan BØRNEOMRÅDET Udbredelse af elektroniske børnejournaler Varsling af fødsler og ad hoc-kommunikation Fødselsanmeldelsen Advisering ifm. udskrivelse Epikriser efter indlæggelse Kommunelægen FOREBYGGELSESOMRÅDET SYGE/DAGPENGEOMRÅDET INDSATSEN FOR SINDSLIDENDE IT-UNDERSTØTTELSE AF SAMARBEJDET MELLEM KOMMUNERNE OG ALMEN PRAKSIS ÆLDREOMRÅDET Hjemmeplejestatus Korrespondance Genbestilling af medicin BØRNEOMRÅDET SYGE-/DAGPENGEOMRÅDET FOREBYGGELSESOMRÅDET INDSATSEN FOR SINDSLIDENDE MULIGHEDER FOR TELEMEDICINSK UNDERSTØTTELSE AF BEHANDLING AF KRONISK SYGE ANVENDELSE AF FORSKELLIGE FORMER FOR TELEMEDICIN: UNDERSTØTTELSE AF PATIENTUDDANNELSE/FOREBYGGELSE FÆLLES INFORMATIONSSYSTEM FÆLLES SYSTEM INDHOLD ORGANISERING INTEGRATION MED SUNDHED.DK IT-UNDERSTØTTELSE AF SUNDHEDSAFTALERNE LOVGIVNING BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER VIDEREGIVELSE AF PERSONOPLYSNINGER VIDEREGIVELSE UDEN SAMTYKKE ADVIS-KOMMUNIKATION HANDLINGSPLAN FOR SYGEHUSENE, KOMMUNERNE OG ALMEN PRAKSIS OPSAMLING... 31

3 PROJEKTOMRÅDER Patientforløb/ældreområdet og genoptræningsområdet Fælles informationssystem Børneområdet ANALYSEPROJEKTER Indsatsen overfor sindslidende Forebyggelsesområdet Syge/dagpengeområdet Lovgivning FORSLAG TIL ORGANISERING OG OPFØLGNING IT-STYREGRUPPE VEDRØRENDE SUNDHEDSAFTALERNE OVERORDNET PROJEKTLEDELSE PROJEKTGRUPPER LOKALE TEAMS SAMARBEJDSFORA AFSLUTNING - OPSUMMERING LISTE OVER BILAG... 41

4 4 1. Indledning Det digitale sundhedsvæsen i Region Syddanmark er en fremtidsvision, som omfatter en elektronisk sammenkobling af sygehusene, praksissektoren og kommunerne i regionen. Med strukturreformen og omstruktureringen af sundhedssektoren og udlægning af en række sundhedsopgaver fra amterne til de nye stor-kommuner, skal der indgås sundhedsaftaler mellem regionen som sygehusejer og kommunerne. Kommunerne skal fremover varetage en række sundhedsopgaver indenfor genoptræning, forebyggelse og psykiatrien. For at understøtte, at den enkelte patient/borger fremover skal opleve det samlede behandlingsforløb som et sammenhængende hele, vil IT og elektronisk kommunikation være et helt nødvendigt redskab for de parter, der skal samarbejde om indsatsen overfor patienten/borgeren. For at sikre en fælles koordinering af IT-understøttelsen af sundhedsaftalerne i Region Syddanmark aftales en fælles IT-strategi for området. Mange parter skal samarbejde om implementering af sundhedsaftalerne (22 kommuner, 6 sygehusområder, 4 psykiatricentre og praksissektoren). I IT-strategien er der derfor opstillet fælles mål og visioner for den IT-anvendelse, der skal indføres og tages i daglig anvendelse, med det formål at kunne yde den bedst mulige service overfor patienten/borgeren. Se kommissorium for IT-strategiarbejdet og organisering af arbejdet i bilag Visionen om det sammenhængende behandlingsforløb og det digitale servicefællesskab Sundhedsvæsenet i regionen tilbyder undersøgelser, behandling, pleje, rehabilitering og forebyggelse. Det er målsætningen, at der er hurtig og lige adgang til nødvendige sundhedsydelser, tidssvarende kvalitet, respekt for patienten, understøttelse af patientens valg af behandling og behandlingssted, høj patienttilfredshed og økonomisering med ressourcer, idet sundhedsydelser må ydes på det mindst ressourcekrævende, men fagligt forsvarlige niveau i sundhedssektoren. Sundhedssektoren bliver mere og mere specialiseret med den konsekvens, at patienten i et behandlingsforløb vil komme til at møde mange sundhedsprofessionelle personer, der skal bidrage til undersøgelse, behandling, pleje og rehabilitering. Patienten skal opleve forløbet som et sammenhængende hele, hvor forløbet sker i et sammenhængende og kontinuerligt system, hvor de mange sundhedsprofessionelle bidrager fra hver deres vinkel. Patienten må ikke opleve sig selv som left in limbo, hvor ingen tager ansvar for koordinering og sikrer det videre forløb. Patienten må ikke opleve, at det kun er ham, der sidder inde med den samlede information om hele forløbet og dermed oplever at være den eneste bærer af information fra den ene instans til den anden. Sundhedssystemet skal levere seamless care i et sammenhængende servicefællesskab, hvor patienten kan opleve sammenhæng og tryghed. Forløbet skal være præget af gennemsigtighed og kontinuitet, således at hver part, der bidrager professionelt i forløbet, har det nødvendige overblik, og således at patienten holdes informeret om forløbet. Det vil bidrage til, at patienten i højere grad selv aktivt kan tage del i behandlingen og selv kan være med til at træffe beslutninger

5 5 forløbet igennem. Anvendelse af IT kan være med til at gøre behandler-systemet mere gennemsigtigt for den enkelte borger og give mulighed for mere effektiv information og dermed understøtte denne inddragelse. Der bør satses på at give mulighed for, at patienter selv kan varetage funktioner i behandlingen i eget hjem. Patienter kan kobles op på sundhedsdatanettet og benytte tjenester der muliggør, at patienten selv kan varetage eller deltage i sin egen behandling hjemmefra, og dermed opnå en større uafhængighed af de betingelser for bl.a. transport og åbningstider som kontakten med sundhedsvæsenet ofte medfører. Der bør derfor sættes ind for at skabe et digitalt sammenhængende sundhedsvæsen, så indtastning af data kun sker ét sted, når data fødes, hvorefter de nødvendige data bliver tilgængelige og brugbare hos øvrige relevante parter uanset sektorgrænser. Sygehusene, praksissektoren og kommunerne bør indgå i et sammenhængende digitalt sundhedsdatanet i relation til det kliniske netværk, den fælles undersøgelse, behandling, pleje og rehabilitering af patienten udgør Behov for IT-understøttelse Der er behov for forskellige typer IT-understøttelse af det sammenhængende patientforløb: Data skal kunne sendes fra den ene behandlers IT-system til den anden behandlers system i de situationer, hvor ansvaret for patientbehandlingen overgives fra den ene behandler til den anden (transferred care) Det skal være muligt at slå op i andre behandleres IT-systemer/journaler i de situationer, hvor behandlingen ikke er planlagt overgivet, eller hvor en behandler har behov for at orientere sig i tidligere behandlingsstatus eller undersøgelsesresultater (opslagsmulighed) Det skal være muligt at se fælles journaldata, hvor det drejer sig om patienter, der behandles i fællesskab af flere instanser (shared care) IT kan også understøtte hurtig adgang til ekspertbistand på trods af geografiske afstande. Anvendelse af IT kan bidrage til, at patienten i højere grad inddrages i sin egen behandling og at behandlingen flyttes ud i patientens lokalsygehus eller hjem (point of care flyttes bort fra eksperten). De forskellige former for IT-understøttelse kræver forskellige former for teknologiske løsninger alt efter hvilken situation, IT skal indgå i. Den meddelelsesbaserede kommunikation er den mest basale kommunikationsform, hvor den ene behandler giver information og behandlingsansvar videre til en anden behandler. Det er vigtigt, at parterne i sundhedssektoren er i stand til at kommunikere de mest basale meddelelser indbyrdes elektronisk. Det er ikke tilfældet i dag. Implementering af den meddelelsesbaserede kommunikation i regionen skal derfor have højeste prioritet. Web-opslagsløsninger er i dag i sin vorden, og der er på nationalt plan forsøg med en e-journalsløsning, der via sundhed.dk giver adgang til sygehusenes journaldata. På samme måde er der i dag adgang til langt de fleste laboratorieundersøgelser via sundhed.dk til brug for sygehuspersonale og praktiserende læger. Medicinprofilen er

6 6 en opslagsløsning, der på samme måde fra centralt hold er ved at blive opbygget og udbygget til brug for de sundhedsprofessionelle både på sygehusene, i almen praksis og i kommuner. Medicinprofilen giver en samlet information om patienters medicin. Opslagsløsningerne udvikles og gennemføres på nationalt niveau og det foreslås, at regionen følger disse initiativer og medvirker aktivt i den lokale implementering. Egne initiativer indenfor web-opslagsløsninger bør på den baggrund ikke nyde fremme. Der har været afprøvet enkelte fællesjournalløsninger (shared care) i Danmark, hvoraf eksempelvis den elektroniske svangrejournal på sundhed.dk ikke har svaret til forventningerne og ikke vil blive udbredt til drift. Der er imidlertid et stort potentiale i etablering af fællesjournaler, men også mange problemområder af både teknisk og organisatorisk karakter. Bestyrelsen for EPJ og sundheds IT nedsat af sundhedsministeriet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening, vil blandt mange andre områder, også beskæftige sig med dette område. Det foreslås derfor, at projekter vedrørende fællesjournaler nedprioriteres, indtil erfaringer med fx svangrejournalen er evalueret, og indtil der fra centralt hold udmeldes en strategi og model for udviklingen af fællesjournaler. Telemedicinske løsninger er der derimod et stort potentiale i, idet det giver mulighed både for at etablere ekspertbistand over afstand, at flytte behandlingsansvaret til et lavere omkostningsniveau og at give mulighed for at inddrage patienter i egen behandling. Mange forskellige teknologier har været afprøvet indenfor de sidste 3 år, så der ligger et godt erfaringsgrundlag at bygge videre på. På den baggrund vil IT-strategien til understøttelse af samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og praksissektor i Region Syddanmark koncentrere sig om implementering og ibrugtagning af den meddelelsesbaserede kommunikation samt etablering af pilotprojekter indenfor telemedicin Afgrænsning Siden først i 90 erne er elektronisk kommunikation mellem sygehusene og praktiserende læger blevet udbygget. I starten sendtes elektroniske epikriser og laboratoriesvar, men nu foregår langt den meste kommunikation mellem parterne elektronisk. Også apoteker og de øvrige ydere i sundhedsvæsenet (fysioterapeuter, kiropraktorer mv.) kommunikerer elektronisk med deres samarbejdspartnere. Denne IT-strategi vedrører dog kun sundhedskommunikationen til og fra kommunerne som understøttelse af sundhedsaftalerne og samarbejdet med kommunerne. Der er igangsat flere store nationale IT-initiativer, som vil få indflydelse på ITudviklingen i sundhedssektoren de næste år. Det drejer sig først og fremmest om den nationale bestyrelse for EPJ og sundheds IT, der vil lægge rammerne for den nationale EPJ-strategi, og Lægemiddelstyrelsens projekt vedrørende medicinprofilen, som på længere sigt vil være patientens medicinkort tilgængeligt for både patient og sundhedsprofessionelle. Denne plan berører på den baggrund kun ganske lidt disse områder. Denne IT-strategi omhandler desuden udelukkende behovet for kommunikation af kliniske data. Med strukturreformen bliver der brug for et omfattende

7 7 afregningssystem mellem kommunerne og sygehusene. Dette beskæftiger denne plan sig ikke med. 3. Oversigt Det er ambitionen med IT-strategien, at e-kommunikation mellem sygehuse, kommuner og almen praksis bliver et vigtigt indsatsområde i Region Syddanmark. IT-strategien udpeger den meddelelsesbaserede kommunikation mellem sygehus, kommune og almen praksis som det vigtigste indsatsområde. Det foreslås, at der straks igangsættes konkrete projekter, der kan digitalisere den nødvendige kommunikation til understøttelse af det sammenhængende patientforløb på flg. områder: Advis-kommunikation, elektronisk færdigbehandlingsvarsling, elektroniske plejerapporter Elektroniske genoptræningsplaner Elektroniske fødselsanmeldelser Digitalisering på disse områder søges så vidt muligt udbredt til at dække alle sygehuse og alle kommuner i regionen. Derudover foreslås, at der igangsættes telemedicinske spydspidsprojekter, der kan bane vejen for generel udbredelse i hele regionen. Her peges på flg. områder: Telemedicinsk understøttelse af sårbehandling Telemedicinsk understøttelse af KOL-patienter Anvendelse af videokonferencer Som sidste projekt foreslås det, at der implementeres et fælles sundhedsfagligt informationssystem med information om behandlingstilbud, kontaktinformation og patientforløbsbeskrivelser. På disse projektområder foreligger udkast til projektkommissorier. Derudover foreslås udredningsprojekter indenfor psykiatriområdet, forebyggelsesområdet og syge/dagpengeområdet. Udgangspunktet for denne prioritering har været dels at opnå et generelt højere digitaliseringsniveau udbredt i hele regionen, dels at give mulighed for også at vise vejen videre frem i form af spydspidsprojekter. Og samtidig med dette igangsætte udredningsarbejde, der kan danne baggrund for påbegyndelse af nye egentlige implementeringsprojekter. I strategi-arbejdet er behov for samarbejde og kommunikation mellem henholdsvis sygehusene og kommunerne og kommunerne og praksissektoren i regionen forsøgt kortlagt. Tegninger er anvendt for at anskueliggøre samarbejdsfladerne. Særlige afsnit er koncentreret om understøttelse af den kronisk syge patient og forslaget om et fælles informationssystem. På baggrund af denne kortlægning gennemgås de 6 indsatsområder i sundhedsaftalerne og hvilke digitaliseringsprojekter, der kan understøtte sundhedsaftalerne direkte. Et afsnit om lovgivning forsøger kort at skitsere det lovgivningsmæssige grundlag for digitalisering af samarbejdet over sektorgrænser. Strategiarbejdet er forsøgt samlet op i en handlingsplan, der udstikker

8 konkrete projektområder. Til sidst foreslås en fremtidig organisering af arbejdet med implementering og opfølgning. 8

9 9 4. IT-understøttelse af samarbejdet mellem sygehusene og kommunerne I det følgende kortlægges kommunikationsbehovet mellem sygehusene og kommunerne indenfor de forskellige kommunale områder: patientforløb/ældreområdet, børneområdet, forebyggelse, syge/dagpengeområdet og indsatsen for sindslidende. Kommunikationsflow et er opstillet skematisk for at understøtte teksten Patientforløb/Ældreområdet Samarbejdet mellem sygehus og kommune er beskrevet og aftalt i samarbejdsaftaler. Der arbejdes på at etablere én fælles samarbejdsaftale mellem de 22 kommuner og de 6 sygehusområder i Region Syddanmark. IT kan på mange måder understøtte samarbejdsaftalernes punkter om information og kommunikation mellem parterne. Informations- og kommunikationsbehovet er til stede uanset patientens/borgerens alder, men samarbejdsaftalerne andrager først og fremmest ældreområdet, hvor informations- og kommunikationsbehovet er mest presserende. Det samlede overblik over kommunikationsstrømmene ser således ud:

10 10 Der foreligger nationalt vedtagne kommunikationsstandarder udviklet af MedCom (De gode standarder, se liste over relevante standarder i bilag 2), som understøtter hele kommunikationsflow et. Anvendelse af MedComs kommunikationsstanderder gør det muligt at sende data på en struktureret form mellem sygehusenes og kommunernes IT-systemer Indlæggelsesforløbet Sygehus og kommune kan holde hinanden ajour med, hvor patienten/borgeren aktuelt befinder sig via nogle ganske simple elektroniske meddelelser. Meddelelserne sendes automatisk fra sygehusenes patientadministrative systemer (PAS-systemer) eller EPJ-systemer til kommunernes IT-systemer, således at ingen skal gøre noget aktivt for at sende beskeden. Beskeden kommer automatisk ind i modtagerens ITsystem.

11 11 Når en patient registreres indlagt i sygehusets IT-system, sendes automatisk et indlæggelsesadvis til patientens hjemkommune. Advis et sendes til kommunens Modul sygehusophold i KMD s Sags- og Advis-systemet (S&A-system) (pil 1 på tegningen). Indlæggelsesadvis et indeholder information om, at patienten er indlagt fra sygehus/sygehusafdeling med information om dato og klokkeslæt. I Modul sygehusophold i S&A-systemet checkes om patienten er registreret som modtager af ydelser fra kommunen. Det drejer sig om ydelser indenfor forebyggende hjemmebesøg, hjemmesygeplejerske-ordninger og opfølgning af sygedagpengesager på borgere over 18 år. Der er enkelte kommuner, der har valgt at etablere elektronisk kommunikation uden om S&A-systemet. Her sendes indlæggelsesadvis fra sygehuset direkte til kommunes elektroniske omsorgsjournaler (EOJ-systemer) (pil 3 på tegningen). Også her skal checkes, om patienten er registreret som modtager af ydelser fra kommunen. Her er det dog ikke muligt for kommunen at modtage advis er på opfølgning af sygedagpengesager, da den ydelse ikke hører hjemme i EOJ-systemet (se senere vedr. syge/dagpengeområdet). Kun advis er på borgere, der således er registreret med en ydelse i kommunen, modtages i kommunen. Resten kasseres maskinelt. Kommuner, der har valgt at lade sin advis-kommunikation gå igennem S&A-systemet, skal anskaffe en snitflade mellem EOJ-systemet og S&A-systemet, således af advisinformationen kan sendes fra S&A-systemet til EOJ-systemet (pil 2 på tegningen) og dermed blive anvendt i omsorgsjournalen. Kommunerne anvender meddelelsen om patientens indlæggelse til at tilrettelægge hjemmepleje, sygepleje, madlevering mv. Der udskrives kørelister mv. på baggrund af beskeden. Derfor er det nødvendigt, at kommunerne kan stole på, at de får beskeden og at informationen er tidstro. Sygehusene må derfor sikre at registreringen sker tidstro. Når S&A-systemet modtager det elektroniske indlæggelsesadvis, sendes automatisk et elektronisk indlæggelsessvar til sygehusets IT-system (grøn pil 3 på tegningen). Meddelelsen indeholder information om hvilket distrikt, patienten er bosiddende i, og træffetider og telefonnumre for kontakt med kommunen i forskellige vagttider. Disse meddelelser skal tillige kunne sendes videre fra PAS-systermerne og modtages i sygehusenes EPJ-systemer, som er sygeplejerskernes arbejdsredskab, for at informationen kan udnyttes bedst muligt i dagligdagen. Hvis beskeden modtages i et PAS-system skal det typisk udskrives og lægges til sygeplejersken på afdelingen. Når ældreplejen i kommunen har modtaget det automatiske indlæggelsesadvis og således er blevet adviseret om, at en patient, der er visiteret til kommunale plejeydelser er blevet indlagt, er der behov for, at kommunen kan sende en elektronisk indlæggelsesrapport til den afdeling på sygehuset, hvor patienten er indlagt (pil 4 på tegningen) En indlæggelsesrapport er en rapport fra kommunens ældrepleje til sygehusafdelingen med information om patientens status ved indlæggelse, medicin, behov for hjælpemidler mv.

12 Behov for kommunikation under indlæggelse Under indlæggelsesforløbet er der behov for at kunne udveksle information om patienten. Dette kan ske ved at sende elektroniske korrespondancemeddelelser mellem sygehuspersonalet og kommunens ældrepleje. I sundhedssektoren anvendes en elektronisk korrespondancemulighed imellem mange af parterne på nuværende tidspunkt (almen praksis, sygehus, apoteker, fysioterapeuter, kiropraktorer mv.). Det er nødvendigt, at kommunernes IT-systemer også bliver i stand til at kunne håndtere korrespondancemeddelelsen (pil 5 på tegningen). Dermed får kommunerne mulighed for at kommunikere elektronisk med alle de øvrige parter i sundhedssektoren, der allerede har denne mulighed i deres journalsystemer. Korrespondancestandarden er en kommunikationsstandard, der gør det muligt at kommunikere elektronisk mellem ét journalsystem til et andet, hvor patientidentifikation automatisk påføres. Desuden sker arkivering i patientens journal automatisk Udskrivningsforløbet Der er behov for elektronisk at kunne varsle, at en patient er ved at være færdigbehandlet og udskrives til plejekrævende omsorg eller genoptræning fra kommunens side. Færdigbehandlingsvarslingen er som navnet siger en elektronisk varsling af, at en plejekrævende patient udskrives i løbet af et par dage og at sygehuset forventer, at den kommunale hjemmepleje er parat til at modtage patienten med de ydelser, der er behov for fra kommunens side. Det kommunale plejepersonale kan anvende den elektroniske korrespondancefunktion til at respondere på varslingen med information om diverse praktiske foranstaltninger (pil 7 på tegningen). Når patienten registreres udskrevet i sygehusets IT-system sendes automatisk et udskrivningsadvis til patientens hjemkommune (pil 10 på tegningen). Udskrivningsadvis et indeholder som indlæggelsesadvis et information om sygehus/sygehusafdeling og udskrivningsdato. Udskrivningsadvis et sendes til kommunens S&A-system eller til kommunens EOJ-system. Udskrivningsadvis et anvendes til fx at genoptage madlevering. Endvidere bliver afregning på ydelser internt i kommunen beregnet automatisk efter tilstedeværelse/fraværelse en beregning, der kan medføre manglende betaling for ydelse, hvis der ikke modtages udskrivningsadvis fra sygehuset. Her må personalet føre tilstedeværelse ajour manuelt. Derfor er det nødvendigt, at kommunerne kan stole på, at de får beskeden og at informationen er tidstro. Sygehusene må derfor sikre, at registrering af udskrivning sker tidstro. Kommunerne kan endvidere anvende advis-informationen til at planlægge forebyggende hjemmebesøg for de +75-årige, hvis de har tilkøbt modulet til deres S&A-system eller har et tilsvarende modul i deres EOJ-system.

13 13 Sygehuset kan supplere den automatiske advis om udskrivning med en udskrivningsrapport til plejepersonalet i kommunen (pil 9 på tegningen). Udskrivningsrapporten kan indeholde information om patientens tilstand ved udskrivelsen og behandling på sygehuset. Begge parter kan anvende korrespondancemeddelelsen til fx yderligere information vedr. udskrivningen (pil 11 på tegningen) Det er nødvendigt, at de meddelelser (udskrivningsrapport, færdigbehandlingsvarsling og korrespondance), som sygeplejerskerne på sygehuset skal skrive til den kommunale ældrepleje, kan håndteres i sygehusenes elektroniske patientjournaler (EPJ-systemer). Og tilsvarende er det nødvendigt, at de meddelelser, som sendes til sygeplejerskerne fra kommunerne, lagres og kan findes i sygehusenes EPJ-systemer. Det er/vil være sygeplejerskernes IT-redskab fremover. Det er imidlertid endnu ikke mange EPJ-systemer på sygehusene, der kan håndtere de elektroniske meddelelser til og fra kommunerne. I bilag 3 kan ses en oversigt over sygehusenes EPJ-systemer og PAS-systemer og deres håndtering af de nødvendige meddelelsesstandarder. Og i bilag 4 kan ses en tilsvarende oversigt over kommunernes EOJ-systemer og deres håndtering af de nødvendige meddelelsesstandarder Den elektroniske genoptræningsplan For hurtigt og effektivt at kunne sende en genoptræningsplan til kommunernes nye rehabiliteringsafdelinger, er det nødvendigt at implementere en mulighed for at kunne skrive, sende og modtage en elektronisk genoptræningsplan i henholdsvis sygehusenes IT-systemer og kommunernes IT-systemer. På nationalt niveau er MedCom ved at lægge sidste hånd på en konsensus om det sundhedsfaglige indhold i den elektroniske genoptræningsplan med udgangspunkt i udkastet til bekendtgørelse. Den tekniske kommunikationsstandard (Den gode genoptræningsplan) er nu ved at blive udarbejdet. Samarbejde med de leverandører af IT-systemer, der skal kunne håndtere standarden er ligeledes indledt. Der planlægges gennemført pilotprojekter rundt om i regionerne i foråret På sygehusene skal der implementeres et modul til skrivning af genoptræningsplanen i regionens EPJ-system(er). Kommunerne skal tilsvarende have implementeret modtagelse af den elektroniske genoptræningsplan i EOJ-systemerne. MedCom varetager kontakten til EOJsystemerne og tester systemernes implementering. Det er vigtigt at afklare/sørge for, at kommunens terapeuter har adgang til og anvender kommunens EOJ-system. Alternativt skal det afklares, hvilket andet IT-system terapeuterne skal anvende. I givet fald skal dette system kunne håndtere den elektroniske genoptræningsstandard. For hurtigt at få erfaringer med den elektroniske genoptræningsplan, planlægges at sende genoptræningsplanen i et korrespondanceformat, som alle EOJ-systemer nu kan modtage. Det betyder, at man hurtigt kan komme i gang med at sende den elektroniske meddelelse, men at det ikke sker i et struktureret format. Man vil dog kunne høste nogle erfaringer med anvendelsen af det faglige indhold i meddelelsen. Når EOJ-systemerne er klar til at modtage den elektroniske genoptræningsplan i det

14 14 strukturerede format (MedComs standard for Den gode genoptræning), vil denne blive taget i brug successivt. Der kan desuden være behov for en kommunikation af resultatet af genoptræningen (slutstatus) fra terapeuterne i kommunerne til terapeuterne på sygehusene, der har til opgave at varetage den specialiserede genoptræning. Korrespondancemeddelelsen kan anvendes til denne kommunikation (pil 11 på tegningen) Børneområdet På nuværende tidspunkt er der identificeret behov for 5 forskellige udvekslinger af informationer på børneområdet mellem sygehus og kommune: Varsling af fødsler Fødselsanmeldelsen Epikriser efter indlæggelse Korrespondance til ad hoc-kommunikation Advisering efter udskrivelse Kommunikationsflow et kan skematisk tegnes således:

15 Udbredelse af elektroniske børnejournaler Flere af de nuværende kommuner i regionen anvender en elektronisk børnejournal. Børnejournalerne indeholder en småbørnsjournal og en skolejournal, der overvejende anvendes af henholdsvis sundhedsplejersken og kommunelægen. Se den nuværende udbredelse af journalsystemer i kommunerne og fødselsregistrering på sygehusene i bilag 4. En enkelt børnejournal, Novax-sundhed, kan på nuværende tidspunkt modtage den elektroniske fødselsanmeldelse, og planlægger at implementere modtagelse af epikriser og korrespondancer samt afsendelse af korrespondancer i løbet af efteråret 2006.

16 16 Et andet system, TM-care, har planer om på længere sigt at understøtte MedCom s kommunikationsstandarder. Man har forpligtet sig til at implementere modtagelse af fødselsanmeldelsen, når sygehusene i de regioner, hvor systemet er udbredt, kan sende de relevante oplysninger elektronisk Varsling af fødsler og ad hoc-kommunikation Den kommunale sundhedspleje har behov for en varsling af fødsler til brug for planlægning af det kommunale tilbud om sundhedspleje. Desuden har sundhedsplejen behov for en tidlig varsling af fødsler i familier med ekstra behov for støtte. Anvendelse af korrespondancemeddelelsen til elektronisk kommunikation mellem jordemor og sundhedsplejerske i forbindelse med varsling af fødsler (pil 1 på tegningen) samt kommunikation vedrørende komplicerede svangreforløb (pil 2 på tegningen) planlægges afprøvet i et pilotprojekt i Svendborg Kommune i starten af Korrespondancemeddelelsen planlægges samtidig anvendt til ad-hoc kommunikation mellem barselsafdeling og sundhedsplejerske (pil 3 på tegningen - indlæggelsesresumé fra barselsafdelingen ved komplicerede fødsels- eller ammeforløb) samt mellem praktiserende læger og henholdsvis jordemor og sundhedsplejerske (pil 4 på tegningen) Fødselsanmeldelsen Fødselsanmeldelse fra sygehusene til kommunernes sundhedspleje foregår i dag på papir. MedCom har færdiggjort kommunikationsstandarden Den gode fødselsanmeldelse, som vil kunne sendes til de kommuner, der anvender børnejournalen fra Novax (pil 5 på tegningen). Det forventes, at den elektroniske forsendelse af fødselsanmeldelsen tages i brug i starten af 2007 fra de fynske sygehuses PAS-system (FPAS). Samtidig med afsendelsen af fødselsanmeldelsen til sundhedsplejen sender jordemoderen en fødselsanmeldelse (i Kirkeministeriet kaldet jordemoderanmeldelsen ) til Kirkekontoret i det sogn, hvor kvinden er bosat. Denne jordemoderanmeldelse, som i øjeblikket sendes på papir, er en lille delmængde af de data der sendes i kommunikationsstandarden Den gode fødselsanmeldelse. Kirkeministeriet har netop indgået aftale om udvikling af mulighed for, at Den ny Kirkebog kan modtage jordemoderanmeldelsen elektronisk. Løsningen forventes klar til pilotafprøvning fra sommeren 2007 og vil i første omgang ikke kunne håndtere erstatnings-cpr.numre. Fyns Amt har indgået aftale om pilotafprøvning, hvor den elektroniske forsendelse vil blive etableret fra de fynske sygehuses patientadministrative system FPAS Advisering ifm. udskrivelse Sundhedsplejen har behov for advisering ifm. udskrivelse af små børn eller børn med specielle problemer (pil 6 på tegningen). Det skal afklares om Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område er dækkende for denne anvendelse af advis. Behovet for indlæggelsesadvis og hvilke børns indlæggelser der skal dækkes af advisering skal afklares. Børnejournalerne kan på nuværende tidspunkt ikke modtage advis.

17 17 Udskrivningsadvis kan i dag sendes fra sygehusene, men sendes typisk til enten S&Asystemet eller EOJ-systemet i kommunen. Integration af børnejournalen i dette kommunikationsflow må afklares Epikriser efter indlæggelse Sundhedsplejerske og børnelæge i kommunen ønsker at modtage epikriser, når børn med relation til sundhedspleje eller kommunelæge har været indlagt (pil 7 på tegningen). Det drejer sig om små børn (under 1 år) eller større børn med specielle problemer (efter aftale). Alle sygehuse i regionen er i dag i stand til at sende epikriser elektronisk. Der skal dog implementeres mulighed for at sende til kommunale adresser Kommunelægen Der anvendes en skolejournal som oprettes i forbindelse med indskolingen, hvor der indhentes samtykke fra forældrene til at indhente oplysninger om barnet. Kommunelægen sender en anmodning om journaloplysninger til børneafdelingen. Der anmodes typisk om epikriser eller journalkontinuationer. Det foreslås at korrespondancemeddelelsen anvendes i forbindelse med anmodning om journaloplysninger og til ad hoc-kommunikation i øvrigt mellem kommunelæge og sygehusafdeling og mellem kommunelæge og praktiserende læge (pil 8 på tegningen). E-journalen på sundhed.dk vil, hvis der gives adgang til kommunelægen, kunne anvendes til indhentelse af journaloplysninger efter samtykke fra barnets forældre (pil 9 på tegningen) Forebyggelsesområdet Kommunerne vil fremover varetage den borgerrettede forebyggelse. Det er endnu ikke fastlagt, hvordan dette organiseres i de enkelte kommuner. Det er derfor endnu ikke muligt at komme med bud på digitalisering af samarbejdet mellem sygehus og kommune. Blot kan generel anvendelse af de allerede eksisterende MedComstandarder for elektronisk kommunikation anbefales. Det er standarder, som mange af sygehussystemerne kan håndtere på nuværende tidspunkt. Desuden kan det anbefales at implementere et IT-baseret journalsystem, hvis der skal håndteres data om enkelt-borgere. En IT-baseret journal er en nødvendig forudsætning for etablering af elektronisk kommunikation på person-niveau, som er udgangspunktet for MedComs standarder Syge/dagpengeområdet Også kommunernes syge/dagpengeområde har behov for information fra sygehusene i sagsbehandlingen. Her kan det elektroniske indlæggelses- og udskrivningsadvis anvendes som en første indikation af, dels om borgeren er/har været indlagt, dels med information om pågældende afdeling, som der så efterfølgende kan tages kontakt til. I pensionssager kan kommunen spare ventetid. Når kommunen får besked om, at en borger er indlagt, kan der hurtigt skrives til sygehuset. Advis erne kan desuden anvendes til at styre barselsdagpenge.

18 18 Anvendelse af advis erne fra sygehusene i denne funktion i kommunen kræver, at kommunen modtager advis erne i S&A-systemet. De kommuner, der i stedet vælger eller har valgt at modtage advis erne direkte i EOJ-systemet har ikke mulighed for at benytte informationen i deres syge/dagpengearbejde, medmindre der etableres en videreforsendelse af data fra EOJ-systemet. Det er meget forskelligt, om de enkelte kommuner anvender advis erne i syge/dagpengearbejdet og i givet fald hvordan. Kommunen vil nemlig kun modtage advis er på borgere, der allerede er oprettet til at modtage en syge/dagpengeydelse. Men mange sager starter med udgangspunkt i en indlæggelse og disse får kommunen ikke besked om i advis-kommunikationen. Her skal der etableres kontakt på anden måde. Derudover har kommunen behov for elektronisk blankethåndtering videre frem i sagsbehandlingen. Inden for dette område har MedCom igangsat et projekt med udvikling af elektroniske lægeblanketter (LÆ-blanketter) se afsnittet om kommunikation mellem kommune og almen praksis. Projektet omfatter i første omgang kommunikation af blanketter mellem kommune og almen praksis, men vil på længere sigt også kunne tilgodese behovet for at udveksle elektroniske blanketter med sygehuset Indsatsen for sindslidende Ved strukturreformen får regionen ansvaret for den egentlige behandling, mens kommunerne overtager det formelle ansvar for de socialpsykiatriske tilbud. Distriktspsykiatrien bliver regionens ansvar. Psykiatrisk behandling foretages på 9 sygehuse med specialerne: Almen voksenpsykiatri Ældrepsykiatri Retspsykiatri for domfældte Børne- og ungdomspsykiatri Psykiatriske skadestuer Sygehusene har desuden specialiserede teams. Sygehusene anvender de samme IT-systemer som indenfor det somatiske område, dvs. PAS-systemer og EPJ-systemer. Hovedparten af den socialpsykiatriske indsats vil overgå til kommunerne. For mange kommuner vil der være tale om enten en helt ny eller en betydelig udbygning af deres hidtidige ansvarsområde. Der er valgt organisatorisk forskellige løsningsmodeller med hensyn til varetagelse af den psykiatriske indsats. Fx har nogle kommuner placeret psykiatriindsatsen under sundhedsområdet, mens andre har placeret det under socialog arbejdsmarkedsområdet. Andre har adskilt børne- og voksenpsykiatrien i forskellige områder. Herudover er der flere kommuner, der anvender BUM-model (bestiller-, udfører og modtagermodellen). For psykiatriens vedkommende betyder det, at myndighedsansvaret og udførelsesansvaret er adskilt, dvs. at patientens sagsbehandler er placeret i myndighedsområdet, mens det psykiatriske tilbud er placeret i det sociale tilbudsområde. Til sidst ser det også ud til, at økonomien vedrørende den kommunale medfinansiering er organiseret forskellig. F.eks. kan

19 19 medfinansiering høre til sundhedsområdet, mens sagsbehandling er placeret i det sociale område. Afklaring af organisatorisk placering af de forskellige opgaver indenfor området har betydning for den interne kommunikationsgang i kommunen, da der er flere parter, der kan have en interesse i at vide, om patienten er indlagt, er færdigvarslet eller skal udskrives, ligesom den kliniske kommunikation vedr. patienten skal gå til andre parter i organisationen. Der er derfor behov for IT-systemer både på udførerniveau (klientjournaler) og på myndighedsniveau (sagsstyring) og på det økonomiske niveau. Det sidste ligger uden for denne plans rammer. I dag foregår al kommunikation imellem sygehusene og kommunerne ved hjælp af telefon, lukket fax eller papir. Som udgangspunkt er det dog ønskeligt, at der etableres mulighed for elektronisk kommunikation på samme måde som indenfor det somatiske område: Den skematiske oversigt viser det ønskelige elektroniske flow i et patienforløb fra sygehus til kommune og vice versa, men har en umiddelbar lighed med den tilsvarende skematiske fremstilling af et patientforløb i somatikken. Den skematiske oversigt tager udgangspunkt i, at der findes en BUM-model i kommunerne.

20 20 Det er vigtigt at bemærke, at der i dag ikke findes nogen mulighed for at sætte psykiatriske ydelser op i S&A-systemet, og at det derfor er en ønske-situation, der er fremstillet i skemaet. KMD har meldt ud, at de gerne vil være behjælpelige med at udvikle den del af systemet. Den optimale brug af elektronisk kommunikation vil være, at meddelelser fra behandlingspsykiatrien via S&A systemet går direkte til myndighedsdelen, som så har ansvaret for at sikre den kommunale interne kommunikation. Det vil betyde, at kommunens system til sagsbehandling skal udvikles til at varetage elektronisk kommunikation af de sundhedsfaglige meddelelser i MedCom-format. Samtidig bør der udvikles en snitflade til S&A-systemet, således at der bliver mulighed for at modtage advis er fra sygehusene, der automatisk sendes til patientens hjemkommune. Mange bo-institutioner og misbrugbehandlingscentre overgår med strukturreformen til kommunerne. En del af disse har implementeret IT-systemer til understøttelse af deres arbejde: elektroniske klientjournaler. Også bo-institutionerne har stort behov for elektronisk kommunikation både internt med den kommunale sagsbehandling og med samarbejdspartnere indenfor sundhedssektoren. Den fynske erhvervs- og kompetenceklynge Social IT har i 2005 kortlagt bo-institutionernes kommunikationsbehov, udtrykt i følgende tegning: Som det ses af tegningen spiller også sundhedssektoren i form af praktiserende læge, speciallæge, apotek og sygehus en rolle som kommunikationspartnere. Et enkelt af de

21 21 anvendte klientjournalsystemer på området, Bosted-systemet, har i dag implementeret de relevante MedCom-standarder til kommunikation af korrespondance og ambulant-notater til og fra sygehus. På nuværende tidspunkt kommunikeres elektronisk mellem en enkelt bo-institution og OUH. Bo-institutioner og øvrige institutioner, der er udbydere af tilbud for gruppen af udsatte børn og unge, handicappede samt socialt udsatte skal offentliggøre deres tilbud på tilbudsportalen, der udvikles af Styrelsen for Social Service. 5. IT-understøttelse af samarbejdet mellem kommunerne og almen praksis I det følgende kortlægges kommunikationsbehovet mellem kommuner og almen praksis indenfor de forskellige kommunale områder: ældreområdet, børneområdet, syge/dagpengeområdet, det nye forebyggelsesområde og indsatsen for sindslidende. Med kommunernes overtagelse af dele af rehabiliteringsopgaven og den primære forebyggelsesopgave vil der fremover blive et større samarbejde mellem kommunalt personale og almen praksis om fælles patientbehandling. Lægepraksis har i dag implementeret elektroniske patientjournaler, idet det er et krav i overenskomsten fra 2003 mellem Praktiserende Lægers Organisation og sygesikringens forhandlingsudvalg i Amtsrådsforeningen. Fra 31. december 2005 har alle lægepraksis skullet kommunikere elektronisk med sygehusene via MedComs kommunikationsstandarder i takt med, at sygehusene indførte kommunikationsmulighederne. Det har alt i alt medført, at praksissektoren er den part i sundhedssektoren, der er mest digitaliseret. Kun ganske få lægepraksis har i dag dispensation fra kravet om IT-anvendelse og alle lægesystemerne kan håndtere alle relevante MedCom-standarder til brug for elektronisk kommunikation med sygehuse og andre ydere Ældreområdet Ældreområdet er et område, hvor der er stort behov for at få etableret IT-understøttet samarbejde mellem den kommunale hjemmepleje og praksissektoren. Samtidig er det et område, hvor der igennem de senere år også har været foretaget enkelte forsøg med etablering af elektronisk kommunikation, som der kan bygges videre på til udbredelse i regionen. Den elektroniske kommunikation mellem lægepraksis og den kommunale hjemmepleje skal etableres mellem den elektroniske patientjournal i lægepraksis og EOJ-systemet i kommunen Hjemmeplejestatus Lægepraksis har behov for at være informeret om, at patienter er visiteret til at modtage ydelser fra hjemmeplejen. Det giver dels lægen en information om patienten/borgerens status, dels en viden om, at den kommunale forvaltning har taget hånd om sagen. I Nordjyllands Amts IT-fyrtårnsprojekt er elektronisk kommunikation af en hjemmeplejestatus afprøvet. MedCom har defineret en foreløbig

22 22 kommunikationsstandard, som er ved at blive vurderet og konsolideret. Når den er klar, vil det være muligt for lægesystemerne og EOJ-systemerne at implementere den Korrespondance Derudover er der behov for almindelig korrespondance-mulighed mellem lægepraksis og hjemmeplejen. Alle lægesystemer kan håndtere den elektroniske korrespondance i dag, så det ligger lige for at gå i gang med korrespondance-kommunikation, når EOJsystemerne kan håndtere standarden. Der kan udveksles informationer om medicin, prøvesvar, bestilling af nye undersøgelser som f.eks. blodsukkermåling, BT osv. Ibrugtagning af elektronisk korrespondance bør ledsages af en fælles aftale mellem hjemmeplejen og de omkringliggende lægepraksis om præmisserne for elektronisk kommunikation. Det er vigtigt, at der er aftalt fælles spilleregler for samarbejdet. Skabelon for dette vedlægges til inspiration som bilag 6. Skabelonen bygger på indførelsen af kommunikation mellem Svendborg Kommune og lægepraksis i området Genbestilling af medicin Både hjemmepleje og plejehjem ønsker at kunne genbestille medicin og forny recepter automatisk hos borgerens egen læge. På nuværende tidspunkt foregår fornyelse af recepter via EOJ-systemet. Lægepraksis modtager bestillingen i deres journal og håndterer den med elektronisk forsendelse af recepten til apoteket. EOJ-systemerne kan på nuværende tidspunkt håndtere at sende en receptfornyelse via deres Care Mobil-løsninger. 4 lægesystemer kan modtage receptfornyelsen. Lægemiddelstyrelsen er ved at implementere en receptserver som også skal kunne generere en receptfornyelse, automatisk bestilt via EOJ-systemet. En ny standard for den elektroniske recept er samtidig besluttet. Alle lægesystemer skal kunne modtage en receptfornyelse i denne nye standard. Lægemiddelstyrelsen arbejder sammen med MedCom med implementeringen som ventes færdig den 1. april Indtil receptserveren er etableret, kan de nuværende muligheder benyttes. Det foreslås, at udbredelsen sker kommunevis for de kommuner, der anvender Rambøll Care-systemet. Der kan kommunikeres med de lægepraksis, der anvender de lægesystemer, der kan modtage receptfornyelsen Børneområdet Indenfor børneområdet har lægepraksis behov for at kunne korrespondere både til sundhedsplejen og skolelægen. Elektronisk kan dette ske ved at anvende den elektroniske korrespondance op mod den elektroniske småbørnsjournal og skolejournal. Dette er ikke afprøvet i regionen på nuværende tidspunkt, men er en del af det fynske projekt vedr. elektronisk fødselsanmeldelse Syge-/dagpengeområdet En stor del af kommunikationen på syge-/dagpengeområdet mellem den kommunale forvaltning og lægepraksis foregår via standardiserede blanketter, LÆ-blanketterne,

23 23 som er en større blanketsamling, der anvendes ved fx ansøgning om dagpenge, pensionstildeling mv. MedCom har udviklet en standard for udveksling af disse blanketter samt anmodning om at starte en blanket-kommunikation, således at det bliver muligt at kommunikere LÆ-blanketter mellem parterne uden store omkostninger til udvikling af egne systemer. Lægesystemerne etablerer en generel integration, således at data automatisk kan lægges ind på en blanket, hvis data er registreret i patientens journal. På nuværende tidspunkt er der ikke planlagt integration til kommunernes systemer, som i givet fald skulle være den enkelte kommunes administrative journalsystem, ESDH-system. Kommunerne vil komme til at anvende blanketterne (anmode, udfylde og gemme) via blanket-serveren. Følgende LÆ-blanketter forventes udvekslet i pilottest: LÆ125 Statusattest (samt anmodning om samme LÆ121) LÆ145 Generel helbredsattest (samt anmodning om samme LÆ141) LÆ255 Mulighed for at varetage arbejde (samt anmodning om samme LÆ251) Indtil marts 2007 pilottestes standarderne op mod 2-3 lægesystemer. Odense Kommune deltager i pilotaftestningen. Efter pilotaftestningen igangsætter MedCom et projekt, der har til formål at gennemføre en implementering i de øvrige lægesystemer, så det bliver en facilitet tilgængelig for alle kommuner op mod alle lægepraksis Forebyggelsesområdet Kommunerne vil fremover være ansvarlige for den borgerrettede forebyggelse. I flere kommuner opbygges sundhedscentre, som varetager kommunens forebyggelsestilbud. Nogle af disse tilbud vil den praktiserende læge skulle henvise sine patienter til. Der er derfor behov for at informere den praktiserende læge om tilbuddene og aktiviteterne, så han ud fra dette kan vejlede sine patienter. Desuden kunne der være behov for, at alment praktiserende læger kan sende en elektronisk henvisning til et sundhedscenter med anamnestiske oplysninger. Og efter endt forebyggelsesindsats kunne der være behov for, at der blev sendt en epikrise/statusrapport retur til patientens praktiserende læge. Derudover kan der være behov for ad hockorrespondance. Denne kommunikation af henvisning/epikrise og korrespondance vil kræve implementering af MedComs kommunikationsstandarder i det elektroniske journalsystem, der evt. vil blive anvendt i kommunens forebyggelsesarbejde eller på sundhedscenteret Indsatsen for sindslidende Også på dette område er der behov for en digitalisering af samarbejdet først og fremmest på udførerniveauet. Og også på dette område er det muligt at anvende MedComs kommunikationsstandarder i digitaliseringsarbejdet.

24 24 Der kan være behov for at udveksle informationer om medicin og øvrig ad hockommunikation mellem fx en bo-institution og beboernes praktiserende læge. Der er således behov for, at de IT-systemer (klientjournaler), der anvendes på bo- og aktivitetsinstitutionerne har fået implementeret de nødvendige MedCom-standarder. En enkelt leverandør af elektroniske klientjournaler, Bosted-systemet, har implementeret MedCom-standarder og dermed muliggjort elektronisk kommunikation til klienternes praktiserende læger og sygehusambulatorier. 6. Muligheder for telemedicinsk understøttelse af behandling af kronisk syge. I det følgende beskrives mulighederne for telemedicinsk understøttelse af behandling af kronisk syge patienter med udgangspunkt i erfaringer fra allerede gennemførte projekter i regionen. I behandlingen af kronisk syge borgere, hvor udredningen af borgerens sygdom er afsluttet, vil anvendelse af telemedicin være til fordel for både borgeren, sygehuset, almen praksis og kommunerne. Anvendelsen af telemedicinsk teknologi kan understøtte samarbejdet mellem sygehus og kommune, almen praksis og kommune, sygehus og almen praksis samt mellem de enkelte sygehuse. Telemedicin defineres som: Digitalt understøttet sundhedsfaglig ydelse over afstand (Definitionen er hentet fra Dansk selskab for Telemedicin). Ved hjælp af telemedicin kan forholdene for borgere, der bor langt fra behandlingsmuligheder forbedres. For nogle sygdomsgruppers vedkommende kan telemedicinsk teknologi bevirke, at borgere i højere grad kan blive behandlet i eget hjem og selv foretage fx målinger af forskellig slags. Almen praksis kan indhente ekspertbistand fra speciallæger eller hospitalslæger via videokonferencer eller ved at sende billeder af fx hudproblemer via nettet. Den enkelte hospitalsenhed kan hente ekspertbistand fra andre og større enheder, uden den ventetid der er, hvis billeder og beskrivelser skal sendes pr. post mellem enhederne. Kommunens hjemmepleje har de samme muligheder. Ud over den optimerede behandling, spares borgeren for lang transporttid og ubehaget ved transporten. Kommunen har færre udgifter til transport af patienter/borgere og endelig spares tid og udgifter til transport af behandlerne mellem mødesteder, der ofte ligger langt fra hinanden. Telemedicin retter sig ikke specifikt mod børneområdet, ældreområdet eller psykiatriområdet, da der findes kronisk syge indenfor alle alders- og sygdomsområder. Telemedicin retter sig heller ikke specifikt mod sygehusområdet, almen praksis eller kommunerne, da telemedicin (kan) anvendes af alle parter, både i et samarbejde på tværs af organisationerne og som en ny måde at arbejde på indenfor den enkelte organisation. Samtidig kan ibrugtagning af telemedicin betyde, at de organisatoriske grænser nedbrydes. Ibrugtagning af telemedicinsk teknologi kan således også blive en udfordring af de eksisterende sektorgrænser, når behandling flyttes fra fx en behandling på et ambulatorium til hjemmesygeplejens behandling af patienten i patientens eget hjem.

25 25 Der er adskillige projekter i gang inden for området på nuværende tidspunkt i Region Syddanmark, hvor forskellige teknologier afprøves. Det vil give nyttige erfaringer som bør samles op til en samlet plan for udbredelse af de teknologier, der har vist sig mest brugbare. Når de igangværende projekter afsluttes, kan det være hensigtsmæssigt, at der udarbejdes evalueringer og forslag til evt. udbredelse af de enkelte former for telemedicin Anvendelse af forskellige former for telemedicin: Billed-, telefon- og videokonference bruges til: Alkoholbehandling Udskrivningskonference Afdelingskonference Behandlerkonferencer Præhospital behandling Sårbehandling Behandling af hudlidelser Vurdering af epilepsianfald Hjemmemonitorering bruges til: Hjemmemonitorering af behandling med blodfortyndende medicin Lungefunktionsovervågning Diabetesbehandling Intelligente træningsudstyr bruges til: Genoptræning Endelig er den Personlige Elektroniske Medicinprofil under udarbejdelse og tages i brug mange steder i sundhedssektoren. Lægemiddelstyrelsen står for udvikling og udbredelse Understøttelse af patientuddannelse/forebyggelse På nuværende tidspunkt er diabetesbehandling, hjerterehabilitering og behandling for rygerlunger udvalgt som indsatsområder for forebyggende patientuddannelse i regionen. På disse områder har der været gennemført pilotprojekter, hvor telemedicin og IT-understøttelse af behandlingen har været afprøvet. I arbejdet med patientuddannelse og forebyggelse bør IT-understøttelse indgå som en måde at få patienter inddraget i egen behandling. Det er erfaringen med bl.a. forsøgsprojektet vedr. hjemmemonitorering af behandling med blodfortyndende medicin, at patienter generelt er meget interesserede i at få del i egen behandling. Når behandlingen flyttes ud i patientens eget hjem er hjemmemonitorering et naturligt tiltag, hvis der skal indhentes data til brug for kvalitetsopfølgning af behandlingen.