NÅR DET IKKE ER LYKKEN AT BLIVE MOR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NÅR DET IKKE ER LYKKEN AT BLIVE MOR"

Transkript

1 NÅR DET IKKE ER LYKKEN AT BLIVE MOR Tekst: Susanne Rose Brønnum Foto: Susanne van Deurs Om efterfødselsreaktioner som følge af traumatiske oplevelser under graviditet, fødsel og barsel At blive mor er i sig selv udfordrende, og mange kvinder udvikler psykiske og fysiske reaktioner med store konsekvenser for dem selv, for parforholdet og deres børn. I klassisk kriseteori skelnes mellem livskrise og traumatisk krise (Cullberg 2007). Siden 1980 erne er efterfødselsreaktioner overvejende blevet forstået som tegn på livskrise, der kunne føre til læring og udvikling, men også med risiko for et lavere funktionsniveau end før. Behandlingen var med psykodynamisk udgangspunkt ofte langvarig og involverede terapi på egne barndomsoplevelser og særligt forholdet til mor. Traumeaspektet blev dermed sekundært, selvom graviditet, fødsel og barsel ofte indebærer akutte hændelser, som kan opleves traumatiske og forårsage langvarig angst og depression. mitzbøl 2012). Begrebet kritiseres af nogle for at være upræcist og ikke at skelne nok mellem udviklingskrise og psykisk sygdom (Ammitzbøl 2012). Mange faktorer disponerer tilsammen for udvikling af efterfødselsreaktioner. I praksis ses ofte en blanding af genetisk sårbarhed, egen familiebaggrund, identitetsforandring, tab af frihed, eksistentielle overvejelser, traumatisk fødselsoplevelse, usikkerhed på hvordan et spædbarn passes og stor afstand mellem forventning og virkelighed (Modh et al 2011; O Hara og McCabe, 2013; Brønnum 2013). Frekvensen af kvinders efterfødselsreaktioner i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel angives så forskelligt som 5-25 %. Højest, når kvinderne selv vurderer graden af reaktioner, og lavest, når der kun medtages reaktioner, som opfylder gældende diagnosekriterier for fødselsdepression og PTSD. Forskere hævder at det i praksis er svært at skelne mellem, hvornår efterfødselsreaktioner er tegn på udviklingskrise og hvornår tegn på psykisk sygdom. Det kritiseres, at diagnoser som fødselsdepression og PTSD gives på baggrund af meget uens kriterier, og at en del kvinder gives diagnoser uden fx at være klinisk syge (O Hara og McCabe 2013). Siden indførelsen af begrebet efterfødselsreaktioner 1980 erne er der kommet ny viden om og øget fokus på betydningen af traumatiske hændelser gennem graviditet, fødsel og barsel. Mødet med liv og død kan igangsætte eksistentielle overvejelser, men kan også føre til forskellige grader af angst og depression. Begrebet efterfødselsreaktioner blev opfundet af GAIA-instituttet i Danmark i 1980 erne som betegnelse for både lette og mere alvorlige fysiske, psykiske og tankemæssige forstyrrelser i forbindelse med at blive mor. På trods af navnet optræder efterfødselsreaktioner allerede i tidsrummet fra graviditetens indtræden og til ca. et år efter fødslen, og begrebet betegner såvel udviklingskrise som psykisk sygdom (Lindved, K i Am- I nyere tid har traumeaspektet fået en mere fremtrædende rolle i forståelse og behandling af kvindernes efterfødselsreaktioner. Diagnosen PTSD anvendes i stigende grad i forbindelse med fødsler. Hermed lægges fokus på at bearbejde selve den traumatiske hændelse, behandlingen er ofte af kort varighed og har ikke fokus på læring og personlig udvikling (Sundhedsstyrelsen 2009). I artiklen gøres rede for, hvorfor behandling af evt. traumatiske oplevelser giver mening, når en kvinde henvender sig med tegn på efterfødselsreaktion, vel 40 psykoterapi Nr. 3 OKTOBER 2014

2 vidende at korttidsterapien har begrænsninger i forhold til dyberegående terapiforløb. Efterfødselsreaktioner befinder sig i et krydsfelt imellem sundhedsfaglige og psykiatriske problemstillinger og personlig vækst og udvikling. Fagfolk strides om, hvad reaktionerne skal kaldes, og hvorvidt de er forårsaget af udviklingskrise eller psykisk sygdom (Ammitzbøll 2012). Eftersom det almindeligvis antages, at årsagerne til efterfødselsreaktioner er multifaktorielle, og at det har stor betydning for kvinden, familien og ikke mindst spædbarnet, at hun hurtigt genvinder de nødvendige ressourcer til at være en tilstrækkeligt god mor, er der grund til at se nærmere på, hvilken behandling der bedst møder kvindernes behov. Foruden kvindernes reaktioner er der hensynet til det nyfødte barns fysiske og psykiske trivsel og udvikling. Et stigende antal nyfødte indlægges med trivselsproblemer, og det har, sammenholdt med nyere forskning i hjernens udvikling og tidlig tilknytning, betydet, at sundhedssektoren de sidste år har øget sit fokus på mødres og fædres trivsel i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Chok og traumer udgør kun del af efterfødselsreaktioner. I denne artikel prioriteres traumeaspektet, ligesom artiklen hovedsageligt tager udgangspunkt i kvindernes reaktioner. Fædre rammes også af efterfødselsreaktioner, men de afviger på væsentlige punkter fra kvindernes med hensyn til disponerende faktorer og reaktionernes udtryk. Jeg har derfor i denne artikel fravalgt at beskrive deres problemstillinger. Utrygge og kriseprægede For mange kvinder er fødslen af eget barn hendes første erfaring med spædbørn overhovedet, hvilket ofte kan betyde en grundlæggende utryghed i forhold til helt elementære spørgsmål vedrørende barnets behov. I behandlingen af kvinder med efterfødselsreaktioner vil der derfor ikke sjældent være behov for rådgivning om amning eller andre emner vedrørende spædbarnets pasning. Kvinden vil desuden ofte have spørgsmål vedrørende fødslen og de fysiske forandringer, hun oplever. Samtidig med de sundhedsfaglige problematikker er graviditet, fødsel og barsel også en tid med store personlige forandringer og en gunstig periode for individuel vækst og udvikling. I klinikken er kvinderne triste, trætte og usikre. De oplever det som umenneskeligt hårdt at være blevet forældre. På trods af massiv træthed har de svært ved at sove, og de beskriver, at de aldrig er blevet sig selv igen efter en fødsel, der godt kan ligge måneder og år før den første konsultation. De kan have svært ved at tale om eller tænke på fødslen uden igen at blive følelsesmæs- Modelfoto: S. van Deurs psykoterapi Nr. 3 OKTOBER

3 sigt overvældet, og de undgår veninder, der får børn. De beskriver, hvordan det bringer gråd eller irrationelt raseri frem, når de passerer det hospital, de fødte på. De forstår ikke selv deres adfærd og er ofte skamfulde over den manglende selvkontrol. På trods af, at de fleste passer deres børn godt, mangler de selvtillid i deres nye rolle som mor. Mange anfører uopfordret, at de ikke føler kærlighed til deres børn, hvilket de har svært ved at tale om, og de kan have svært ved at rumme barnets skrig og gråd. Alligevel har de svært ved at overlade barnet til andre, og selv få lidt aflastning. I parforholdet er konfliktniveauet højt, og mange hævder, at de aldrig ville have fået børn, hvis de havde vidst, hvor svær en tid det ville blive. Mange er, inden de bliver mødre, vant til stor selvstændighed og frihed. De er opvokset i en tid med mange valgmuligheder og har ofte oplevet succes i forbindelse med studier og karriere. De er målrettede og vant til at tage ansvar og at have medindflydelse på de fleste forhold. Min erfaring er, at når kvinder er traumatiseret i et efterfødselsforløb, er fødslen kun én mulig årsag. Barselsperioden kendetegnes ved fraværet af faste rutiner samt måneders usikkerhed og søvnunderskud. Summen af hændelser, længden af den overvældende periode og hvor meget støtte, kvinden får, spiller ligeledes en stor rolle. At kvinder kan reagere voldsomt både psykisk og fysisk i forbindelse med fødsel og moderskab er beskrevet helt tilbage fra middelalderen. Alligevel nævntes fødsler i nyere tid sjældent som primær årsag til udvikling af efterfødselsreaktioner. Nogle anså sammenhængen for decideret usandsynlig, eftersom depressionen først dukkede op måneder efter fødslen (Chalmers & Chalmers 1986). Synet på dette har ændret sig, og de seneste 5-10 år tillægges traumatiske hændelser i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel i stigende grad betydning for udvikling af kvinders efterfødselsreaktioner, af Sundhedsstyrelsen kaldet akut eller posttraumatisk belastningsreaktion. (Sundhedsstyrelsen, anbefalinger for svangreomsorgen 2009; Andersen et al 2012). Med min jordemoderbaggrund har jeg altid haft fødslen og den tidlige barselstid i fokus, når kvinderne henvendte sig med efterfødselsreaktioner. At få barn er en langvarig kropslig udfordring, hvor rationelle betragtninger ofte kommer til kort. Jeg har erfaret, at mange finder det skræmmende og overvældende at opleve styrken af naturens kræfter under en fødsel og måske for første gang i livet stifte bekendtskab med liv og død. I akutte situationer er der, trods kvaliteten af moderne svangreomsorg, ind imellem stadig livsfare for mor og/eller barn, og selvom situationen ikke objektivt indebærer livsfare, kan nervesystemet alligevel reagere på, at hun selv oplever det sådan. Mange er overraskede over, hvor hårdt ramt de er blevet. De ved ikke, hvad der skal til for at få det bedre, og de føler sig i forbindelse med graviditeten magtesløse i forhold til naturens kræfter. Chok og traumer Siden indførelsen af begrebet efterfødselsreaktioner 1980 erne er der kommet ny viden om og øget fokus på betydningen af traumatiske hændelser gennem graviditet, fødsel og barsel. Mødet med liv og død kan igangsætte eksistentielle overvejelser, men kan også føre til forskellige grader af angst og depression. Enhver fødsel indebærer forhold, der vides at indebære risiko for udvikling af PTSD: Der sker ofte akutte, ikke forudsigelige hændelser, som kan være overvældende og hvor kvinden føler sig hjælpeløs eller magtesløs og handlingslammet. Forløbet kan indebære faktisk eller forestillet trussel om død, og hele forløbet er langvarigt og uden mange muligheder for at holde pause eller ligefrem stikke af undervejs, hvis det bliver for meget. Komplicerede fødselsforløb af alle slags, men i særdeleshed hvor kvinden har blødt meget, født for tidligt, oplevet store smerte eller følt sig svigtet og magtesløs, når der blev foretaget akut kejsersnit, eller hvor den nyfødte indlægges på børneafdeling, indebærer høj risiko for udvikling af PTSD 42 psykoterapi Nr. 3 OKTOBER 2014

4 eller PTSD-lignende tilstande med høj arousal og dissociering. (Andersen et al; Hart, S.) Opholdet på barselsgangen skulle gerne bidrage med tilstrækkelig støtte, ro og empati til, at kvinden kan fordøje de traumatiske oplevelser, og nervesystemet kan falde til ro. Virkeligheden i sundhedsvæsenet er dog alt for ofte en så presset hverdag, at kvinderne overlades alt for meget til sig selv. Et barselsforløb indebærer sjældnere akutte situationer. Men når det kompliceres af fx ammeproblemer eller en syg nyfødt, kan det i kombination med udmattelse, usikkerhed og smerter være helt uoverskueligt for kvinden. Mange finder det meget sværere at være konstant til rådighed for et andet menneske, end de havde troet. De er ikke forberedt på, hvor hårde de første måneder kan være, og hvor lidt anerkendelse de får ud af anstrengelserne. Ved ubehandlede traumer kan det være særdeles svært for kvinden at have ressourcer til at håndtere situationen på en tilfredsstillende måde, og hun klager ofte over, at hun ikke føler sig som mor. Traumebehandling ved efterfødselsreaktioner Når klienten henvender sig til mig, er nervesystemet ofte fastlåst i høj arousal, og regulering af nervesystemet og gradvis tilbagevenden til kroppen er derfor det primære fokus. Sammen lægger vi en overordnet plan for forløbet, herunder hvilke succeskriterier hun evt. selv har for forløbet. Det kan være så enkelt som at blive lidt gladere, eller hun gerne vil kunne se en venindes nyfødte barn. Måske ønsker hun at kunne blive klar til en ny graviditet. Derefter begynder det traumeterapeutiske arbejde. Når kvinden indledningsvis fortæller om forløbet, sker det ofte i form af en fortælling, hun har lært sig udenad. Det lyder mekanisk og kan i første omgang se ud, som om hun er uberørt. Det er ofte nødvendigt at bede hende sænke tempoet og fortælle i korte sætninger, som jeg både verbalt og kropsligt spejler indholdet af. At høre og opleve sine egne ord gentaget er en stærk oplevelse, men ofte nødvendigt for at kvinden på ny kan integrere fraspaltede sansninger, tanker og følelser. Når en nybagt mor rammes af en efterfødselsreaktion, påvirker det lysten og overskuddet til at være mor. Det kan få alvorlige konsekvenser for barnet, hvis hjerne de første år er i rivende udvikling og afhængig af kontaktfuldt samvær for at udvikles normalt (Andersen et al 2006; Hart 2006). Når mor oplever traumatiske hændelser, kommer det autonome nervesystem ud af balance, med øget arousal (alarmberedskab) og påvirkning af emotionelle, relationelle og kognitive funktioner (Hart 2006). Det lille barn kan ikke vente på et langt terapeutisk forløb, hvorfor terapi med nybagte mødre må have en anden karakter end ved mange andre former for krise og udvikling (Stern 2000; Sundhedsstyrelsen 2009). Undervejs anvendes alle former for aktiverende og beroligende kroparbejde, som støtter tilbagevenden til kroppen: groundende øvelser, åndedrætsøvelser og mindfulnessteknikker som kropsscanning og nærværsøvelser. På den måde gennemgåes forløbet sjældent kronologisk, men i det tempo klienten er klar til at tale om det, se billeder fra fødslen og læse det nedskrevne fødselsforløb, som kvinden kan få fra fødestedet. Fra mit synspunkt er traumebehandlingen forløbet tilfredsstillende, når hun kan tale sammenhængende om sit forløb, eller når hun fx igen kan køre forbi hospitalet, hvor hun fødte, uden at dissociere eller blive overvældet undervejs. Jeg lægger vægt på, at hun bliver i stand til at læse fødselsforløbet igennem og se de billeder, der blev taget undervejs. Jeg har mange gange oplevet, hvordan hun ændrer syn på billederne fra at være hæslige og skræmmende, til at de hjælper hende til at få øje på, at der trods alt var positive elementer undervejs. Det kan være en person, der mødte hende i øjenhøjde midt i alt det svære, eller det gode samarbejde med partneren undervejs. At blive i stand til at se, hvordan andre mennesker ønskede at hjælpe hende undervejs, kan have stor be- psykoterapi Nr. 3 OKTOBER

5 tydning for, at hun kan genskabe tillid til andre og se realiterne i øjnene for bedre at kunne rumme og forstå, hvad der faktisk skete, uden hverken at overdrive eller negligere hændelsen. Det er ofte meget skamfuldt for hende, når hun ikke synes, hun klarede det. På baggrund af den mere realistiske tilgang drøftes forskellen på forventninger og faktisk virkelighed. Det er ofte muligt at få øje på nye succeskriterier, som kan ændre hendes fokus fra nederlag til stolthed. Far og barn med finde egne løsninger på såvel praktiske som kommunikative problemstillinger. Det har ofte vist sig at give akut bedring i et belastet parforhold. Spædbarnet er ofte med i sessionerne, hvilket langt hen ad vejen er uproblematisk og desuden giver god mulighed for at støtte mor/barn relationen, hvor det behøves. Det er åbenbart, at barnet reagerer positivt på, at mors nervesystem begynder at falde til ro. Det kan dog selvsagt være en udfordring, hvis barnet er uroligt, eller når barnet bliver ældre end 3-5 måneder. Her kræver de ofte opmærksomhed på en måde, som besværliggør terapien. Behandling af traumatiske fødselsoplevelser hos kvinder med efterfødselsreaktioner adskiller sig fra behandling af andre traumereaktioner, fordi det kan være svært at holde fokus alene på behandlingen af traumet. Sessionernes forløb afhænger af, hvilke problemstillinger der trænger sig på den pågældende dag, fx ammeproblemer eller ny adfærd hos barnet, som vækker bekymring. Problemer i parforholdet er ofte på dagsordenen. At få barn er på mange måder en stor belastning for nybagte forældre, og når mor eller far har det skidt, eskalerer konflikterne ofte. Jeg tilbyder derfor at supplere de individuelle sessioner med sessioner, hvor både mor og far er til stede, og hvor de samlede ressourcer og problemstillinger samt min vurdering af forløb og varighed afdækkes og gøres åben for begge parter. Hensigten med dette er, at parret bliver klogere på de udfordringer, de står overfor, hvordan de henhenholdvis nedtrapper og eskalerer konflikter, og at de støttes til at Behov for Bred faglighed Sundhedsvæsenet tilbyder kun behandling, når der foreligger en diagnose hos enten mor, far eller barn. Det gælder også tilbud om tilskud til psykologbehandling. Den behandling, sundhedsvæsenet tilbyder, er evidensbaseret og standardiseret og har fokus på at forebygge og behandle psykisk sygdom, idet sundhedsvæsenet hverken har kapacitet til eller tradition for at støtte individuel, personlig udvikling. Det betyder, at kvinderne selv må finde hjælp i de tilfælde, hvor de ikke får en diagnose, men blot er i krise. Fagpersoner er uenige om, hvorvidt dette medvirker til, at antallet at psykiatriske diagnoser (herunder PTSD) er steget voldsomt de senere år (Brinkmann, S, 2010). Forbruget af antidepressiv medicin hos kvinder i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel steg i perioden fra graviditetens indtræden til tre måneder efter fødslen i en 10-årig periode fra med 800 % (Nye tal fra sundhedsstyrelsen 2007). Når kvinder (og mænd) rammes af efterfødselsreaktioner, er der sædvanligvis mange faktorer involveret, og der vil ofte være behov for en god blanding af akut traumebehandling, personlig udvikling, parterapi samt sundhedsfaglig og pædagogisk rådgivning. Reaktionerne kendetegnes ved befinde sig i et krydsfelt mellem psykodynamiske problemstillinger, eksistentielle overvejelser og akutte traumer. Herudover vil der meget ofte være behov for praktisk støtte og rådgivning mht. at få hverdagen til at fungere med et lille spædbarn og en mor/far, der fysisk og psykisk i en periode har meget få ressourcer. Bearbejdning af traumatiske hændelser er væsentligt forskellig fra fx en psykodynamisk tilgang. Når man som psykoterapeut behandler kvinder og mænd med efterfødselsreaktioner, er der behov for brede faglige kompetencer og evne til at skelne mellem de forskel- 44 psykoterapi Nr. 3 OKTOBER 2014

6 lige problemstillinger, som dog ofte har fælles overlap. Mødet med liv og død indebærer mange eksistentielle overvejelser, som kan være udviklende, men også kræver overskud at forholde sig til. I terapi med kvinder med efterfødselsreaktioner er det nødvendigt at tage hensyn til det spæde barns behov ved om muligt at prioritere relationel støtte og hurtig bedring hos mor højere end et langvarigt og mere traditionelt psykodynamisk terapiforløb med fokus på indsigter og selvudvikling. Det er min erfaring, at bearbejdningen af det aktuelle traume ofte fører til afslutning af terapien, men at enkelte har behov for at fortsætte i et længerevarende terapeutisk forløb. Det lykkes ofte kvinden på forbavsende få sessioner at få bedre jordforbindelse og at genvinde sine ressourcer. Der er således ofte tale om korttidsterapi, hvilket giver stor mening i kvindens aktuelle livssituation. Litteratur Ammitzbøll, J (2012). Fødselsdepression der er hjælp at få! Frederiksberg: Frydenlund. Andersen, LB, Melvaer, LB, Videbech, P, Lamont, RF, Joergensen, JS (2012). Risk factors for developing post-traumatic stress disorder following childbirth: a systematic review. Acta Obst et Gyn Scand, Vol.91, issue 11, s November Brinkmann, S (2010). Det diagnosticerede liv: sygdom uden grænser s og s Århus: Klim. Brockington, I (2005): A historical perspective on the psychiatry of motherhood (s.1-5) I: Riecher-Rössler, A, Steiner, M Perinatal stress, mood and anxiety disorder. Basel: Karger.com. Brønnum, Susanne Rose (2010). Begreber, værdier og pædagogik i Sundhedstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen. Upubliceret opgave. DPU, Aarhus Universitet, modul 1 opgave vinter Brønnum, Susanne Rose (2013). Er det lykken at blive mor? En undersøgelse af kvinders psykiske reaktioner og mulighed for at udvikle personlige kompetencer i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Upubliceret masterafhandling. DPU, Aarhus Universitet. August Cullberg, J (2007). Krise og udvikling. København: Hans Reitzel. Elklit, A: PTSD En afløser for krisebegrebet? I: Sabroe, K-E, Kristensen, H & Hegnsvad, C (1994). Psykologi i et jubilæumsperspektiv: rapport fra et 25 års-jubilæumsseminar (s ). Ris- skov: Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Gamble, J, Creedy, D (2004). Content and processes of Postpartum Counselling after a Distressing Birth Experience: A review. Birth, 31:3 September Goodmann, JH, Santangelo, G (2011). Group Treatment for postpartum depression: a systematic review. Arch Womens Health Aug; 14(4): doi: /s Epub 2011 Jul 1. Hart, S (2006a). Hjerne, samhørighed, personlighed: Introduktion til neuroaffektiv udvikling. (5. oplag 2012). Kbh.: Hans Reitzel. Hart, S (2006b). Betydningen af samhørighed: om neuroaffektiv udviklingspsykologi. Kbh.: Hans Reitzel. Jacobsen, B (1998). Eksistensens psykologi: en introduktion. Kbh.: Hans Reitzel. McQueen, K et al (2008). Evidence-based Recommendations for depressive Symptoms in Postpartum Women. JOGNN, 37, DOI: /j x. Modh, C (PhD Student), Lundgren, I (PhD, Ass.Prof.) & Bergbom, I (Prof.Dr.Phil) (2011). First time pregnant womans experiences in early pregnancy. Int J Qualitative stud Health Well-being 2011, 6:5600-DOI: /qhw.v6i O Hara, Michael W, Jennifer E McCabe (2013). Postpartum Depression: Current Status and Future Directions. Annual Review of Clinical Psychologi (2013.) 9: Sjöblom, I, Nordström, B, Edberg, A (2006). A qualitative study of womens experience of home birth in Sweden. Midwifery 22, s Lund University, Sweden. Stern, D (2000). Spædbarnets interpersonelle verden: et psykoanalytisk og udviklingspsykologisk perspektiv (3. udg. 2005). København: Hans Reitzel. Sundhedsstyrelsen (2007). Forbrug af antidepressive midler i forbindelse med graviditet og fødsel Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007:20. Årgang 11. Nr. 20 (SST, 2007). Sundhedsstyrelsen (2009). Anbefalinger for svangreomsorgen. København: Center for forebyggelse. Susanne Rose Brønnum er jordemoder, psykoterapeut MPF, chock-traume terapeut og supervisor for sundhedsprofessionelle, psykoterapeuter, familieterapeuter og psykologer. Master i voksnes læring og kompetenceudvikling Har mange års klinisk erfaring som jordemoder og psykoterapeut med speciale i efterfødselsreaktioner og traumatiske fødselsoplevelser. psykoterapi Nr. 3 OKTOBER

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Findes det perfekte i virkeligheden i at favne det uperfekte?

Findes det perfekte i virkeligheden i at favne det uperfekte? Fødselsforberedelse for dig, som vil have det hele med. Undervisere: Psykoterapeut Tina Hutnik og Sygeplejerske Trine Winther START: Tirsdag D. 07-04-2015 - Kl. 19-21. TILMELDING: info@trinew.dk PRIS:

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland. Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.dk FØDSELSDEPRESSION SYMPTOMER SYGDOM BEHANDLING UDBREDELSE AF

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Flygtninge, familier og traumer

Flygtninge, familier og traumer Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,

Læs mere

Familiesamtalen i børneperspektiv

Familiesamtalen i børneperspektiv Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk.

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk. Artikel af Lisbeth Villumsen Privatpraktiserende sundhedsplejerske, Psykoterapeut MPF, ECP godkendt. Narrativ terapeut med internationalt diplom. Indehaver af Narrativ institut og Liv via dialog. Lisbeth

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling

Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Biologi eller fup? Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Svend Aage Madsen Det biologiske og psyken Det Psykologiske og det Biologiske Hjernens størrelse: ca. 23 milliarder nerveceller ca. 19

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Afrapporteringsmøde 15. januar 2015 Vibeke Koushede Carina Sjöberg Brixval Solveig Forberg Axelsen Pernille Due

Afrapporteringsmøde 15. januar 2015 Vibeke Koushede Carina Sjöberg Brixval Solveig Forberg Axelsen Pernille Due Projekt Nyfødt Afrapporteringsmøde 15. januar 2015 Vibeke Koushede Carina Sjöberg Brixval Solveig Forberg Axelsen Pernille Due Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Agenda Evidens for

Læs mere

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl Mænds depressive lidelser Depression hos kvinder og mænd Kvinder 100.000 Mænd 50.000 Former og årsager Livslang depression Livsfase depression Følgende kan påvirkes af depression og kan være årsag til

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

PeakStates k l i n i k k e n

PeakStates k l i n i k k e n PeakStates k l i n i k k e n Methods for Fundamental Change in the Human Psyche 99% af alle traumer starter før fødslen Nye veje til et liv i balance med PeakStates Harmoni, balance og momentvis lykkefølelse

Læs mere

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling 8 si brochure kropsterapiny:layout 1 19/09/13 13.27 Page 2 KROPSTERAPI I KKUC s traumebehandling Helhed og forskellighed KKUC s traumebehandling tager udgangspunkt i det hele menneske. At mennesket er

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

FORÆLDRE OG NYFØDT SUNDHEDSVÆSENETS INDSATS DE FØRSTE 14 DAGE. Telemedicin en del af sundhedsvæsenets indsats til forældre og nyfødte?

FORÆLDRE OG NYFØDT SUNDHEDSVÆSENETS INDSATS DE FØRSTE 14 DAGE. Telemedicin en del af sundhedsvæsenets indsats til forældre og nyfødte? FORÆLDRE OG NYFØDT SUNDHEDSVÆSENETS INDSATS DE FØRSTE 14 DAGE Telemedicin en del af sundhedsvæsenets indsats til forældre og nyfødte? Ph.d.-studerende: Dorthe Boe Danbjørg, Enheden for Sygeplejeforskning,

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTION

EFTERFØDSELSREAKTION KOGNITIV BEHANDLING AF KVINDER MED EFTERFØDSELSREAKTION STRUKTURERET GRUPPEFORLØB AF MARIANNE JEPPESEN OG ANNETTE KORSGAARD Oprindeligt var vores gruppetilbud for kvinder med efterfødselsreaktion en åben

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Dage med sorg et psykologisk perspektiv Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

19 Fødsels og forældreforberedelse

19 Fødsels og forældreforberedelse Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 08/17804 Dato: 22. marts 2010 Udarbejdet af: Grethe Hylleberg E-mail: Grethe.Hylleberg@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631313

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere?

At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere? STOP fastholdelse af børn og unge Middelfart d.9.juni 2016 At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere? Psykolog Eva Krog Pedersen EKP-PsykologPraksis tlf.nr., 26301955 Min baggrund Program Feltet,

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK 30.04.2013 1 NFH DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER MAJ 2013 ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK PROGRAM Velkommen og ønsker? Om psykisk sårbarhed Det sårbare

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

en bog om angst, depression, stress og traumer

en bog om angst, depression, stress og traumer en bog om angst, depression, stress og traumer af Karen Glistrup Med forord af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary Der, hvor Karen Glistrups fine lille værk især har sin styrke, er ved at åbne for

Læs mere

Aalborg modellen for tværfagligt, tværsektorielt samarbejde om gode patientforløb for gravide kvinder med en spiseforstyrrelse

Aalborg modellen for tværfagligt, tværsektorielt samarbejde om gode patientforløb for gravide kvinder med en spiseforstyrrelse Aalborg modellen for tværfagligt, tværsektorielt samarbejde om gode patientforløb for gravide kvinder med en spiseforstyrrelse Et udviklingsprojekt Inger Becker Sygeplejerske, psykoterapeut, supervisor

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer

Læs mere

Børn i flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier 6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber! Kursusaften for plejeforældre d. 16. november 2016 for plejefamilier ansat i Lollands kommune, om: Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2016

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2016 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2016 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

Forebyggelse af efterfødselsreaktioner.

Forebyggelse af efterfødselsreaktioner. Forebyggelse af efterfødselsreaktioner. Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne er værre, end de selv

Læs mere

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael En voksen for tidligt født, Louise, omtaler et terapiforløb, når hun bl.a. skriver sådan i et tidligere nummer af Livsbladet : - Jeg oplevede

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Stress og kriser i livet

Stress og kriser i livet Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med Frivilligcenter Fredensborg I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGCENTER FREDENSBORG Årsager Forebyggelse Værktøjer 22. oktober 2014 Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog

Læs mere

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Vuggestedet, Vuggestedet, Århus Århus kommune kommune There is no such thing as a baby Winnicott. Århus Kommune Vuggestedet,

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

PSYKIATRI MENNESKE RELATION. Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut.

PSYKIATRI MENNESKE RELATION. Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut. PSYKIATRI MENNESKE RELATION Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut. jn@psykiatrifonden.dk AFTENENS PROGRAM Hvad er psykisk sårbarhed? Hvad er mental sundhed? Hvordan er det at arbejde med psykisk

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Bemærk kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående svar. Anvisningerne:

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere