Sifi-udvalgets arbejde og konklusioner. Michael Møller, CBS

Transkript

1 Sifi-udvalgets arbejde og konklusioner Michael Møller, CBS

2 Hvad er problemerne med sifier? 1. Increasing external diseconomies ved fallit 2. Problemer som følge af øget forventning om statslig redning af store indskydere 3. Problemer som følge af aktuel statslig redning af store indskydere

3 Ad statslig redning (af store indskydere/senior bonds) Forventning om too big to fail -politik mindsker store pengeinstitutters fundingomkostninger (konkurrenceforvridning) Forventning mindsker aktionærers og store kreditorers agtpågivenhed (moral hazard, jf. Island) Statslig redning kan true statens kreditværdighed

4 Mulige politikker mht. redning af Bankernes store kreditorer 1. Vi redder alle, der ikke er efterstillede (resten af Europas politik ) 2. Vi redder ingen (teoretiske liberalister) 3. Vi redder kun kreditorer i sifier - og altid 4. Vi redder kun kreditorer i sifier - og ikke nødvendigvis altid (creative ambiguity)

5 Nationalbankrapportcitat Det er Nationalbankens principielle opfattelse, at intet pengeinstitut bør omfattes af en implicit eller eksplicit garanti mod konkurs. Konsekvenserne af et systemisk instituts konkurs kan imidlertid i praksis være så omfattende, at konkurs i praksis ikke er en mulighed. Det betyder, at kravene til sådanne institutter både reguleringsmæssigt og tilsynsmæssigt må være så høje, at risikoen for en konkurs så vidt muligt elimineres. Der er tale om en almennyttig interesse, som samfundet må beskytte, før denne situation opstår, såfremt ejerne og ledelsen ikke er i stand til det. Finansiel Stabilitet 2011, p 45

6 Udvalgets opgaver 1. Udarbejde anbefalinger om kriterier til identifikation af sifier, med inddragelse af (i) størrelse, (ii) forbundethed med resten af det finansielle system, (iii) mulighed for substitution af instituttets rolle (iv) instituttets kompleksitet samt eventuelt andre kriterier. 2. Udarbejde anbefalinger om hvilke ekstra krav der skal stilles til sifier, herunder højere kapitalkrav, likviditetskrav, corp. governance osv. 3. Udarbejde anbefalinger til, hvilke værktøjer, der bør indgå håndtering af sifier, der måtte komme i vanskeligheder

7 Hvad er vigtigst? Identifikation af sifier og krav til sifier er det væsentlige: Krav til sifier mindsker risiko for, at sifier bliver statsfinansielt problem. Aktionærerne får øget incitament til at skyde ny aktiekapital ind løbende, der vil være større buffere og mindre pludselig opbremsning.

8 Bibetingelser Udvalget skal i sine overvejelser så vidt muligt tilstræbe, at der sikres en lige konkurrence dels mellem sifier og andre kreditinstitutter i Danmark, dels mellem danske sifier og sifier i andre lande. Udvalget skal afrapportere før EU har færdiggjort centrale direktiver og forordninger, før vi ved om Danmark vil deltage i bankunion og før de andre alle har valgt politik.

9 Problem 1: Identifikation af sifier: kissprincippet Man er sifi hvis: Balance over 10% af BNP eller Udlån over 5% af sektorens samlede udlån eller Indlån over 5% af sektorens samlede indlån + Kvalitative overvejelser for at fange undtagelser. Udvalget har fravalgt kompliceret sammenvejning/måling af mange kriterier ved identifikation (hvordan måle forbundethed, kompleksitet, substituerbarhed)

10 Identificerede SIFIer Identificerede SIFIer med den anbefalede tilgang Balance i pct. af BNP Udlån i pct. af sektorens samlede udlån Indlån i pct. af sektorens samlede indlån Danske Bank 182,6 30,6 32,6 Nykredit 80,4 30,8 4,0 Nordea Bank Danmark 48,9 15,9 22,2 Jyske Bank 14,4 3,2 8,9 BRFkredit 12,6 5,2 0,4 Sydbank 8,9 1,9 5,4 DLR Kredit 7,8 3,4 0,0 FIH Erhvervsbank 4,6 0,6 0,7 Spar Nord Bank 3,8 0,9 2,7 Arbejdernes Landsbank 2,0 0,4 1,7 Vestjysk Bank 1,9 0,6 1,3 Ringkjøbing Landbobank 1,0 0,3 0,9 LR Realkredit 0,9 0,3 0,0

11 SIFI-kapitalkrav 1-3,5 pct. CET1 2. Krav til SIFIer Krisehåndteringsbuffer 5 pct. konvertibel gæld (reelt ekstrakrav på 1,5 pct., da hybrid og supplerende kapital kan indgå) Likviditetskrav 100 pct. LCR fra 2015 Genopretnings- og krisehåndteringsplaner Corporate governance Styrket tilsyn

12 SIFI-kapitalkravet Ekstra kapitalkrav til danske SIFIer Kapitalkrav 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 5 BRF kredit (2,9) Sydbank (3,2) Sy st e mi sk he d Jyske Bank (5,3) Nordea (16,8) Nykredit (18,4) ( ) ( ) Danske Bank (36,5) ( )

13 Basel III Basel III (G-SIB) Storbritannien Schweiz Sverige Danmark (3,5 pct.) Danmark (1 pct.) Danmark (ikke-sifi) Basel III Basel III (G-SIB) Storbritannien Schweiz Sverige Danmark (3,5 pct.) Danmark (1 pct.) Danmark (ikke-sifi) Pct. af de risikovægtede poster 20 19,0 17, ,5 15,5 12,0 13,0 13,0 10 9,5 10,0 10,0 10,5 10,5 10,5 7,0 8,0 7,0 5 0 Egentlig kernekapital Samlet kapital

14 Kapitalkrav Egentlig kernekapital: Danmark lidt over Storbritannien og Schweiz for DB, under Sverige. Samlet kapital: Største på niveau med Sverige, under Storbritannien og Schweiz

15 Krav om begrænsning på udbytte, bonus og renter på Tier 1 (hybrid)- instrumenter samt udarbejdelse af kapitalbevaringsplan Kapitalbevaring 2,5 Senest iværksættelse af genopretningsplan Genopretning 3,5 Individuelt Mulighed for begrænsning på renter på Tier 2-instrumenter, indkaldelse til generalforsamling og udskiftning af direktions- og bestyrelsesmedlemmer 5,0 Krisehåndtering 4,5 Samlet kapitalkrav Krav til egentlig kernekapital Krisehåndteringsbuffer Søjle II-krav SIFI-krav Kapitalbevaringsbuffer

16 To spørgsmål Vil modviljen mod at skulle stoppe rentebetalinger gøre, at pengeinstitutterne vil ligge sig klart over den højeste grænse? Vil de små/mellemstore vælge at have samme kapital som de store for at blive betragtet som sikre?

17 Hvornår krisehåndtering/lukning? Almindeligt pengeinstitut: 8% solvens (4,5+3,5%). Lukning. Sifi: 10,125% solvens: Krisehåndtering med henblik på videreførelse

18 2,5 Individuelt 2,5 Individuelt Individuelt 5 3,5 Afvikling ved brud på 8 pct. krav Krisehåndtering ved brud på 10,125 pct. krav 4,5 4,5 Ikke-SIFI SIFI Krav til egentlig kernekapital Kernekapital og supplerende kapital Krisehåndteringsbuffer Søjle II-krav SIFI-krav Kapitalbevaringsbuffer

19 Sifier og ikke-sifier Ikke-sifier: Afvikling ved 8% risikobærende kapital. I praksis givet tab for kreditorer eller indskydergarantiordning (medgift). Sifier Oftere tilsyn Større og mere diversificerede Forskellige forbedrende tiltag gennemført før krisehåndtering, og sandsynligvis kapitaltilførsel én eller flere gange. Krisehåndtering sker ved 10,125% risikobærende kapital Alt i alt langt større sandsynlighed for afvikling uden tab til indskydere, kreditorer eller stat.

20 Krisehåndtering af SIFIer Etablering af krisehåndteringsmyndighed Alternative krisehåndteringsværktøjer Bridgebank Salg af aktiver Gældsnedskrivning Gældskonvertering Tvangsmæssig anvendelse af krisehåndteringsværktøjer Etablering af stabilitetsfond fra 2020 finansieret af SIFIerne

21 Grundlæggende filosofi i krisehåndtering Optimal politik meget situationsspecifik Hav flest muligt værktøjer, herunder gerne en pengekasse med no questions asked Aktionærer må ikke kunne øge problemer ved at nægte samarbejde (insistere på konkurs).

22 Indfasning SIFI-krav anbefales indfaset Krisehåndteringsbuffer (5% i stedet for de nuværende 3,5% af lidt mindre god kapital) anbefales indfaset Spørgsmål: Er kapitalmarkeder så effektive, at kravene kunne indfases på 6 måneder uden større virkninger?

23 Indskyderfond og level playing field Sifier mindre konkursrisiko end andre som følge af regulering Hvorfor sifier bidrage til indskydergarantifond? Svar: Glæde af systemisk støtte.

24 Bankkrav, Sifikrav, og samfundsøkonomi Afvejning af: Øgede kapitalkrav, likviditetskrav, organisationskrav, reguleringskrav øger rentemarginal (efter vor mening beskedent) Øgede krav mindsker risikoen for finansiel krise, og forventet produktionstab ved lavkonjunktur Øgede krav mindsker statens forventede tab ved bankredninger. Et klassisk digeproblem: Hvad er den optimale digehøjde?

25 Egenkapitalkrav og rentemarginal Øget rentemarginal som følge af mindre forventede statslige tab ved bankredninger er OK.(fjerner subsidie, level playing field) Øget rentemarginal som følge af dobbeltbeskatning af egenkapital er en forvridning, men beskeden ved lav rente, forudsat effektive kapitalmarkeder. Opvejes måske af statslig forventet udgift ved sifiredning.

26 Et spørgsmål Hvor meget af produktionstabet ved seneste økonomiske krise skyldtes for lave krav til egenkapital i bankerne?

27 Bagklogskab Søgefrase Hits Bagklogskabens lys Bagklogskabens klare lys Bagklogskabens ulideligt klare lys Bagklogskabens uklare lys 49

28 17 kriseforklaringer Trendforlængende boligkøbere, komplicerede finansielle produkter, samvittighedsløse ratingbureauer, Kinas store eksportoverskud og lave valutakurs, incitamentsaflønning, uholdbar amerikansk finanspolitik, uholdbar amerikansk pengepolitik, dårlig corporate governance, for dårlige/ressourcesultede/magtesløse finanstilsyn, for lav egenkapital/ansvarlig kapital i den finansielle sektor, for dårligt kredithåndværk i en del banker, too big to fail politik, manglende too big to fail politik, skattestoppet (og særligt den specielle udformning på ejerboligområdet), afdragsfri lån, flexlån for lidt langvarig finansiering i banker(udlån på basis af interbanklån), en usikker verden

29 En ydmyg lovgiver?

30 Haglgeværsmetoden Højere solvenskrav Større likviditetskrav Tilsyn flere magtmidler Tilsyn flere ressourcer Begræns incitamentsaflønning Bedre bestyrelser

31 Konklusioner Rapporten er enden på begyndelsen. Politisk proces i Danmark med kritik fra sektoren, EU-regulering, øvrige landes implementering vil påvirke endelig udformning. Dansk lovgivning bliver næppe meget væsensforskellig fra andre landes. Rapport bør opfattes som udtryk for mere systemisk støtte til store banker end markedet har bedømt. Stat bør ikke give ubetingede garantier om handlemåde ud i al fremtid. Rapporter er lettere at kritisere end at skrive